L 148 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Notatomde indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om regi-strerede socialøkonomiske virksomheder1. IndledningMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ved e-mailaf 20. december 2013 hørt en række myndigheder og organisationer over ud-kast til forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder med hø-ringsfrist den 20. januar 2014. Lovudkastet har endvidere været optaget påhøringsportalen.Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovud-kastet:Kooperationen, Advokatrådet, LOS – De private sociale tilbud, Selveje Dan-mark, Danske Regioner, DI - Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer,Frivilligrådet, Den Sociale Kapitalfond, Erhvervsstyrelsen, Knud Foldschack ogLine Barfod, LO - Landsorganisationen i Danmark, BL – Danmarks AlmeneBoliger, Dansk Erhverv, Rådet for Socialt Udsatte, Danske Advokater og DFS -Dansk Folkeoplysnings Samråd.Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovud-kastet:Forbrugerråddet, KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikkeafgivet bemærkninger til lovudkastet:Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dan-marks Eksportråd, Dansk Iværksætterforening, Finansrådet, Håndværksrådet,Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Garantifond, Rådet for Bære-dygtig Erhvervsudvikling og Rådet for Samfundsansvar.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Mi-nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkningerhertil. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan for enfuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til vedlag-te høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag2.1. Generelle bemærkninger2.1.1 Bemærkninger til det videre arbejde med socialøkonomiske virk-somhederFrivilligrådet, Knud Foldschack og Line Barfod, BL samt Rådet for Socialt Ud-satte ønsker en opfølgning på anbefalingerne fra Udvalgets for socialøkonomi-ske virksomheder. Knud Foldschack og Line Barfod samt BL peger særligt påbehovet for at få nedsat et Råd for Socialøkonomi.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atder arbejdes på en udmelding fra ministeren om, hvorledes der vil bliver fulgtop på anbefalingerne fra udvalget.Danske Handicaporganisationer bemærker, at de har stor tiltro til, at socialøko-nomiske virksomheder kan være et værdifuldt supplement til det øvrige ar-bejdsmarked, og at den slags arbejdspladser vil spille en større rolle i forhold tilinklusion af personer med handicap i samfundslivet igennem beskæftigelse.Danske Handicaporganisationer understreger desuden, at det er vigtigt, at detsocialøkonomiske felt ikke udvikler sig til et parallelt arbejdsmarked. DanskeHandicaporganisationer peger videre på, at når socialøkonomiske virksomhe-der beskæftiger personer med funktionsnedsættelse, samt personer ansat påsærlige vilkår, herunder under lov om social service § 103 vedr. beskyttet be-skæftigelse, bør virksomhederne forpligtes til at sikre uddannelse og udvikling iretning af ordinær beskæftigelse til disse ansatte.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholddeler DanskeHandicaporganisationers betragtning om, at socialøkonomiske virksomhederikke bør udvikle sig til et parallelt arbejdsmarked. Ministeriet er ligeledes enig i,at ansatte på særlige vilkår såsom servicelovens § 103 bør hjælpes i retning afordinær beskæftigelse enten indenfor deres nuværende arbejdsplads eller i enanden virksomhed, når der er mulighed for dette. Ministeriet finder, at dette børvære tilfældet, uanset om pågældende er ansat i en ordinær eller en social-økonomisk virksomhed.Danske Handicaporganisationer samt Knud Foldschack og Line Barfod mener,at udvalgets anbefaling om lempelse af rimelighedskravet bør følges. DanskeHandicaporganisationer mener yderligere, at dette bør ske samtidig med mål-sætninger om de ansattes udvikling.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atreglerne om ansættelse af personer i løntilskud falder uden for Ministeriet forBørn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds ressortområde.Danske Handicaporganisationer peger på, at mange socialøkonomiske virk-somheder oplever vanskeligheder ved at generere overskud i etableringsfasen,

og at mange virksomheder derfor har modtaget støtte i form af satspuljetilskud.Danske handicaporganisationer peger ydermere på, at det bør overvejes,hvordan man kan støtte socialøkonomiske virksomheder videre i opstarten,eksempelvis ved at indføre skattefrihed i en begrænset periode eller lettereadgang til offentlige ordrer.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder opmærksompå, at det kan være udfordrende at starte socialøkonomisk virksomhed. Mini-steriet bemærker videre, at Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder haradgang til at modtage både støtte og donationer, så længe de opretholder etvæsentligt element af erhvervsdrift, jf. bemærkningerne til forslagets § 5, stk. 1,nr. 2. Eventuelle videre muligheder for at fremme socialøkonomiske virksom-heder i opstartsfasen via skattefrihed og offentlige ordrer falder uden for mini-steriets ressort.Dansk Erhverv mener, at der skal være en klar kommunikation og synliggørel-se af registreringsordningen. Dansk Erhverv opfordrer til, at der i kølvandet påden nye lov om registrering som socialøkonomisk virksomhed følger en klarmarkedsføring af muligheden for og formålet med at blive registreret som soci-aløkonomisk virksomhed.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig medDansk Erhverv i, at det er vigtigt at oplyse og vejlede om mulighederne for ogformålet med registreringsmodellen.DFS mener, at registreringsordningen ikke alene løser alle de socialøkonomi-ske virksomheders problemstillinger, herunder at forskellig lovgivning spænderben for hinanden. De fremhæver bl.a. konkurrencelov, servicelov og forskelligebeskatningslove og mener, at det er nødvendigt med en følgelovgivning derløser disse problemer.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er enig i, atogså anden lovgivning kan have stor betydning for socialøkonomiske virksom-heder. Ministeriet bemærker, at en del af hensigten med lovforslaget er at bi-drage til at muliggøre en målrettet fremtidig indsats, der gør det lettere og mereattraktivt at skabe, drive og udvide en socialøkonomisk virksomhed i Danmark.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bemærker dog,at konkurrenceloven og beskatning falder uden for ministeriets ressortområde.2.1.1 RegistreringsmodellenKooperationen, LOS – De private sociale tilbud, Danske Regioner, DanskeHandicaporganisationer, Frivilligrådet, Den Sociale Kapitalfond, KnudFoldschack og Line Barfod, LO, BL, Dansk Erhverv og DFS er alle positiveoverfor det fremlagte lovforslag til en registreringsordning for socialøkonomiskevirksomheder.

DI finder det vigtigt, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder ertransparente og lever op til visse klart beskrevne standarder i forhold til deresvirksomhedsdrift.LO bemærker, at der i lovforslaget bør laves en distinktion mellem socialøko-nomiske virksomheder, der arbejderformålgruppen og virksomheder, der ar-bejdermedmålgruppen. Det skyldes, at LO mener, at hvis der foretages æn-dringer i beskæftigelseslovgivningen for registrerede socialøkonomiske virk-somheder, vil der opstå en diskussion om risiko for fortrængning på arbejds-markedet.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atlovforslaget viderefører Udvalget for socialøkonomiske virksomheders ønskeom, at registreringsordningen skal omfatte både de socialøkonomiske virksom-heder, der arbejderforog de, der arbejdermedmålgruppen. Ministeriet forBørn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mener derfor ikke, at der iregistreringsordningen bør skelnes mellem disse to typer af socialøkonomiskevirksomheder. Det skyldes især de udenlandske erfaringer, hvor særligt Stor-britannien er et forbillede med en succesfuld og bred sektor med mange typervirksomheder og formål. En stor bredde i formål, branche, selskabsform, m.v.er også kendetegnet for den nuværende sektor i Danmark. Muligheden foreventuel følgelovgivning på beskæftigelsesområdet ligger uden for Ministerietfor Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds ressort, hvorfor Ministerietfor Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke kan udtale sig omkonsekvenser på dette område.LO foreslår, at det bliver tilføjet, at de socialøkonomiske virksomheder en gangårligt kommer til drøftelse i Beskæftigelsesrådet, da socialøkonomiske virk-somheder i fremtiden kan komme til at udgøre en væsentlig del af det rummeli-ge arbejdsmarked. Drøftelsen i BER skal have til formål at sikre, at parterne påarbejdsmarkedet løbende bliver involveret i at medvirke til, at lovforslagetsformål bliver opfyldt.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atBeskæftigelsesrådet ligger under Beskæftigelsesministeriets ressortområde,hvorfor Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke harkommentarer til forslaget.BL – Danmarks Almene Boliger oplyser, at de oplever en stigende interesse forsocialøkonomisk virksomhed iblandt deres medlemmer. De bemærker, at al-mene boligorganisationer ikke selv kan eje socialøkonomiske virksomhedereller investere i disse, samt at de går ud fra, at almene boligorganisationer ikkeselv får adgang til at lade sig registrere. BL oplyser, at de kan bruge deres lo-kale forankring og lokale netværk til at støtte etableringen af socialøkonomiskevirksomheder. BL vil udvikle en guide i socialøkonomi og støtte boligorganisati-onerne i at udvikle socialøkonomien lokalt.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdsætter pris påopbakningen fra BL og på, at BL vil bidrage i det videre arbejde med at udvikle

socialøkonomi i Danmark. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-ciale Forhold er enig i, at almene boligorganisationer ikke ville kunne lade sigregistrere efter lovforslaget og vil præcisere dette i bemærkningerne til forsla-get.2.1.2 Lovens administrationKooperationen, DI, Frivilligrådet og Den Sociale Kapitalfond mener, at loven ogadministrationen af denne bør forankres i Erhvervsstyrelsen under Erhvervs-og Vækstministeriet, så socialøkonomiske virksomheders ressort placeres pålinje med andre former for virksomheder i Danmark. Kooperationen begrunderdette med de socialøkonomiske virksomheders selvforståelse og også omver-denens forståelse af virksomhederne. For det andet mener Kooperationen, atdet vil skabe administrative byrder for virksomhederne både at skulle registre-res ved Erhvervsstyrelsen og i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdhar forståelsefor problematikken i en dobbeltregistrering. Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold bemærker dog, at mange af disse virksomhederi forvejen også har en stærk tilknytning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-gration og Sociale Forhold, eksempelvis gennem deres målgruppe eller tilknyt-ning til civilsamfundet, og virksomhedernes status som socialøkonomisk oftefølgeligt vil placere dem i grænsefeltet mellem disse to ministeriers ressortom-råder. Det vil desuden være en fordel, at kompetencer og viden om de social-økonomiske virksomheder, som opnås gennem det arbejde, som er forankret iMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, anvendes vedafgørelser og fortolkning af denne lov. Dertil bemærkes, at ordningen er frivillig,og de socialøkonomiske virksomheder ikke er tvunget til at lade sig registrereved Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold med dertilfølgende administrative byrder.Kooperationen mener, at den kommende evaluering skal placeres under Er-hvervs- og Vækstministeriet.DI mener, at evalueringen bør fremgå af selve lovteksten og indeholde enovervejelse om en evt. mærkningsordning.LO mener, at denne lov bør evalueres efter to år med henblik på at vurdere, ihvor høj grad loven har bidraget til at øge antallet af socialøkonomiske virk-somheder.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdmener, at det vilvære en fordel, at kompetencer og viden om de socialøkonomiske virksomhe-der, som opnås gennem lovens administration og det øvrige arbejde, der for-ankres i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, an-vendes ved evalueringen. På den baggrund mener Ministeriet for Børn, Lige-stilling, Integration og Sociale Forhold, at evalueringen bør fortages af Ministe-riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bemærker i den forbindelse også, atdet er vigtigt at gøre evalueringsordningen fleksibel, så der tages hensyn tiludviklingen i sektoren over de næste år, og evalueringen bør derfor ikke låsesfast på mulige fremtidige initiativer. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrationog Sociale Forhold mener, at tre år er et passende tidsrum for vurdering afreguleringen og fastholder derfor det nuværende evalueringstidspunktet.Erhvervsstyrelsen bemærker sammen med Erhvervsstyrelsens Team EffektivRegulering (TER), at det er uhensigtsmæssigt, at en virksomhed, der ønsker atregistrere sig som socialøkonomisk virksomhed, både skal registrere sig Er-hvervsstyrelsen, for at få et CVR-nummer, og herefter i Ministeriet for Børn,Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Et sådant krav om dobbeltregistre-ring pålægger de omfattede virksomheder administrative byrder, og Erhvervs-styrelsen mener, at det må være de relevante myndigheders ansvar at delerelevante oplysninger. Erhvervsstyrelsen ser endvidere en risiko for, at to regi-streringssteder kan bringe forvirring i forhold til, hvilke ændringer m.v. der skalanmeldes i hvilket register, hvilket kan forringe datakvaliteten.Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) bemærker, at de admini-strative byrder, som består i selve registreringen, samt ekstra oplysningskrav iforbindelse med aflæggelse af årsrapporten, ikke overstiger 10.000 kr. om året,hvorfor de ikke vil blive kvalificeret yderligere.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atdet var udvalgets ønske at favne hele den eksisterende sektor, og at der derforskulle indføres en registreringsordning frem for en selskabsform. Registre-ringsmodellen skal ses som en overbygning på selskabsformen og vil såledeskræve, at virksomheden først registrerer sig som selskab og herefter registrerersig som socialøkonomisk virksomhed. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-tion og Sociale Forhold bemærker endvidere, at ordningen er frivillig, hvorforvirksomhederne ikke tvinges til at lade sig registrere med hertil hørende admi-nistrative byrder. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-hold har gjort ordningen fleksibel, således at registreringsstedet og it-systemetkan justeres i forhold til, hvad der på længere sigt findes mest hensigtsmæs-sigt. Endelig bemærker Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og SocialeForhold, at ministeriet er ressortministerium for administrationen af loven ogvejledningen af socialøkonomiske virksomheder, hvilket vil medvirke til at kvali-ficere ministeriets arbejde som registreringsmyndighed.Dansk Erhverv finder det afgørende, at det bliver så let og enkelt for virksom-heder at registrere sig via ordningen som muligt. De administrative byrder vedordningen skal være så små som muligt.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholddeler DanskErhvervs opfattelse af vigtigheden i at minimere de administrative byrder vedregistrering.

2.1.3 Økonomiske ressourcerKooperationen og DI mener, at lovens placering og administration i Ministerietfor Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil betyde, at der vil skulleknyttes økonomiske ressourcer til unødig kapacitetsopbygning hos ministeriet,herunder opbygningen af et nyt it-system og øgede personaleomkostninger iministeriet.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdkan oplyse, atErhvervsstyrelsen har oplyst, at en tilpasning af deres it-system vil indebæreomkostninger i størrelsesordenen 3 mio. kr. Lovens placering og administrationi Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mindsketlovens økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige med 2,5mio. kr. i forhold til placeringen i Erhvervsstyrelsen, som var anført i Udvalgetfor Socialøkonomiske virksomheders anbefalingsrapport, appendiks 1. Detskyldes, at en tilpasning af Erhvervsstyrelsens omfangsrige it-system vil værelangt mere omkostningsfyldt end at etablere en ny database, der udelukkendevil benyttes til administrationen af registrerede socialøkonomiske virksomheder.Dertil er den årlige omkostning til drift ved lovens administration og kontrol afvirksomhederne i Erhvervsstyrelsen og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-gration og Sociale Forhold enslydende, jf. Udvalgets for socialøkonomiskevirksomheders anbefalingsrapport, appendiks 1.Kooperationen mener, at hvis lovens placering ikke kan ændres, bør Ministerietfor Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold søge omkostningernedækket på anden vis end via finanslovsbevillingen fra 2013, da finanslovmid-lerne fra 2013 burde bruges til at fremme den socialøkonomiske sektor fremforintern ministeriel kapacitetsopbygning.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdhar forståelsefor bekymringen for udnyttelsen af midlerne fra finanslovsbevillingen fra 2013.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mener dog, atregistreringsordningen er et vigtigt led i at fremme den socialøkonomiske sek-tor, og lovforslaget indgår desuden som en del aftalegrundlaget i finanslovsbe-villingen fra 2013. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-hold vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre lovforslaget,selvom der ikke på nuværende tidspunkt er fundet finansiering udover finans-lovsbevillingen fra 2013. Omkostningerne til den løbende drift af registrerings-modellen vil fremadrettet afholdes inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forholds egen ramme.2.1.4 UndtagelsesfondeSelveje Danmark samt Knud Foldschack og Line Barfod bemærker, at det eren afgørende mangel ved lovforslaget, at der ikke er nogen bestemmelse omen ny type undtagelsesfond, som anbefalet af Udvalget for socialøkonomiskevirksomheder. Problemstilling knytter sig til ”undtagelsesfonde”, som er fonde,der som følge af lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 4 er undtaget fra den-ne lov, fordi der er indgået aftale om et løbende tilsyn ved en anden myndig-

hed. Knud Foldschack og Line Barfod samt Selveje Danmark foreslår, at enfond kan registrere sig som undtagelsesfond samtidig med, at den registrerersig som registreret socialøkonomisk virksomhed. Det kan enten ske, som Selv-eje Danmark foreslår, ved, at der i lov om registrerede socialøkonomiske virk-somheder gives mulighed for at blive underlagt et tilsyn efter kravene i lov omerhvervsdrivende fonde § 1, stk. 4, således at socialøkonomiske virksomhedervil kunne etablere sig som undtagelsesfonde. Alternativt, som Knud Foldschackog Line Barfod foreslår, kan der indsættes en bestemmelse i Lov om Erhvervs-drivende Fonde om, at der føres tilsyn med fonde registreret som socialøko-nomiske virksomheder, der samtidig har en egenkapital på mindst 10.000 kr.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder opmærksompå problemstillingen om ”undtagelsesfonde”, herunder de udfordringer der kanopstå, når virksomheder, som er oprettet som fonde, mister deres tilsyn. Mini-steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan ikke udtale sigom muligheden for ændringer i Lov om Erhvervsdrivende Fonde, da det eruden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds res-sortområde.2.2 Bemærkninger til lovforslagets indholdBemærkninger til lovforslagets indhold vil ske efter følgende opdeling:2.2.1 Lovens formål og registrering – det fremsatte lovforslags kapitel 12.2.2 Betingelser for registrering – det fremsatte lovforslags kapitel 22.2.3 Virksomhedens forpligtelser efter registreringstidspunktet – det fremsattelovforslags kapitel 32.2.4 Administration af registreringsordningen – det fremsatte lovforslags kapi-tel 42.2.5 Kommunikation – det fremsatte lovforslags kapitel 52.2.6 Straffebestemmelser – det fremsatte lovforslags kapitel 62.2.7 Klageadgang – det fremsatte lovforslags kapitel 72.2.1 Lovens formål og registrering (kapitel 1)Advokatrådet bemærker, at det er uklart, hvorvidt der fortages en validering af,om den registrerede socialøkonomiske virksomhed opfylder kravene til regi-strering under den fire ugers karensperiode i forslagets § 4, stk. 2 (det fremsat-te lovforslags § 3, stk. 2). Advokatrådet opfordrer til, at virksomhederne efterfire uger modtager en bekræftelse på registrering.Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt, at socialøkonomiske virksom-heder skal vente fire uger efter, at de har foretaget registrering, før retten til atbenytte betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed indtræder.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdfinder, at det erafgørende for tilliden til registreringsordningen, at socioøkonomiske virksomhe-der som minimum genstand for en stikprøvekontrol i den fire ugers karensperi-ode, før de kan benytte sig af betegnelsen registreret socialøkonomisk virk-somhed. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har

præciseret dette i bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 3, stk. 2. Detfremgår nu, at virksomheden efter fire uger vil modtage en bekræftelse på regi-streringen med mindre ministeriet ved dets stikprøvekontrol har fundet forhold,der giver anledning til afgørelse om registreringsnægtelse.DI foreslår, at ordlyden i forslagets § 2, stk. 3 ændres til ”Betingelsernefor regi-strering efter denne lov samt krav, der følger eller fastsættes på baggrund afdenne lov påvirker ikke eventuelle krav til den enkelte virksomhed, der følger afanden lovgivning.”Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdmener, at det ergivet, at denne lov ikke tilsidesætter speciallovgivning for de enkelte virksom-heder. Bestemmelsen er derfor udgået af lovforslaget. Ministeriet for Børn,Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bemærker desuden, at ministerietikke på nuværende tidspunkt kan fastlægge, at”krav, der følger eller fastsættespå baggrund af denne lov”,dvs. eventuelt fremtidig følgelovgivning fra Ministe-riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold eller andre ressortom-råder, ikke kan have indflydelse på krav, der følger af anden lovgivning.Erhvervsstyrelsen bemærker, at det skal præciseres, at pligten til at angiveselskabsbetegnelsen i sit navn, som en række virksomhedstyper er underlagt,gælder, uanset om virksomheden er en socialøkonomisk virksomhed.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atdette lovforslag ikke tilsidesætter speciallovgivning, der gælder for den enkeltesocialøkonomiske virksomhed som følge af virksomhedens selskabsform. Mi-nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har i bemærknin-gerne til § 3 angivet, at dette også gør sig gældende for så vidt angår virksom-hedens navn.LO mener, at § 9, stk. 4 (det fremsatte forslags § 2, stk. 3) vedr. afregistreringer meget vag. LO er enig i, at det er ministeren, der skal føre tilsynet med, atde socialøkonomiske virksomheder lever op til kravene. LO bemærker, at børgøres meget klart, hvor ofte stikprøvekontrollen finder sted, og hvilke sanktio-ner der tilfalder socialøkonomiske virksomheder, der ikke lever op til loven.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig med LOi, at det er vigtigt, at der føres tilstrækkelig kontrol. Ministeriet for Børn, Ligestil-ling, Integration og Sociale Forhold mener dog også, at det er vigtigt, at regule-ringen bliver fleksibel, således at stikprøvekontrollen løbende afspejler det be-hov, der er for kontrol. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og SocialeForhold bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 3 og bemærknin-gerne til denne bestemmelse, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold kan afregistrere virksomheder, der ikke opfylder lovforslagetsbetingelser. Denne bestemmelse suppleres af straffebestemmelsen i lovforsla-gets § 15, der angiver, hvornår virksomhedens overtrædelse af reguleringen erstrafbelagt.

2.2.2 Betingelser for registrering (kapitel 2)Advokatrådet bemærker, at det er uklart, hvorvidt interessentselskaber kanlade sig registrere, jf. undtagelsen af enkeltmandsvirksomheder og virksomhe-der er etableret ved sameje i lovens § 2, stk. 2 (det fremsatte lovforslags § 4,stk. 2).Danske Advokater finder, at sameje, i relation til forslagets § 2, stk. 2 (detfremsatte lovforslags § 4, stk. 2), må udgøre et interessentskab og foreslår, atbegrebet ”virksomheder etableret ved sameje” erstattes af ”interessentskaber”.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atder ikke menes interessentskaber, når der refereres til virksomheder etableretved sameje. Social- Børne- og Integrationsministeriet mener også, at lovenfinder anvendelse på interessentselskaber og har præciseret dette i bemærk-ningerne.2.2.2.1 Socialt formål (§ 5, stk. 1, nr. 1)Kooperationen og LO udtrykker bekymring for, at det ikke præciseres i § 5, stk.1., nr. 1 vedr. det sociale formål, at også selskaber, hvor deltagernes forvalt-ningsmæssige og økonomiske rettigheder ikke er baseret på deres andel afkapitalen, kan optage en bestemmelse om et socialt formål og fortsat ansessom erhvervsdrivende i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-der.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atdet præciseres i forslagets § 4, stk. 1, at denne lov finder anvendelse på alleselskabsformer i Danmark med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder ogvirksomheder etableret ved sameje, jf. forslagets § 2, stk. 2. Ministeriet forBørn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bemærker desuden, at detikke er angivet som en betingelse, at virksomheden skal være omfattet af lovom visse erhvervsdrivende virksomheder eller andre love for at være erhvervs-drivende efter denne lov. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder liggeruden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold res-sortområde, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdkan derfor ikke udtale sig om fortolkningen af denne lov.DFS mener, at definitionen af ”socialt formål” i § 5, stk. 1, skal præciseres, sådet fremgår, at det også kan omfatte etlæringsmæssigtsigte. Det kan muligvisallerede ligge inden for ”socialt, beskæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt,miljømæssigt eller kulturelt sigte”, men det kan skabe tvivl, at det ikke er nævnteksplicit.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atministeriet har valgt at følge anbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiskevirksomheder, og læringsmæssigt sigte indgår dermed ikke under definitionenaf et socialt formål. Det er dog præciseret i bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 1,at beskæftigelsesmæssigt sigte eksempelvis kan være kompetenceudvikling,

uddannelsestiltag, jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse til udsatte grup-per.2.2.2.2 Væsentlig erhvervsdrift (§ 5, stk. 1, nr. 2)DI foreslår, at ordlyden i § 5, stk. 1, nr. 2, ændres til”være erhvervsdrivende,hvoraf salg af produkter eller serviceydelser skal være et væsentligt element”.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i formu-leringen, men vil lade uddybningen af indholdet af ordet ”erhvervsdrivende”fremgår af forslagets bemærkninger til § 5, stk. 1, nr. 2. Her ændres DIs formu-lering en anelse til”være erhvervsdrivende, og dermed skal salg af produktereller serviceydelser udgøre et betydeligt element”.DFS bemærker, at de umiddelbart er enige i definitionen i § 5 stk. 2, men denmå ikke fortolkes for snævert. F.eks. mener DFS, at selvejende institutioner ogfolkeoplysende foreninger, der sælger ydelser til det offentlige, f.eks. inden forbeskæftigelsesområdet, bør kunne defineres som socialøkonomiske virksom-heder.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdantager, at DFSmener § 5, stk. 1, nr. 2. Ministeriet er enig med DFS i, at salg til de offentlige eromfattet af at være erhvervsdrivende, hvilket er præciseret i bemærkningernetil § 5, stk. 1, nr. 2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-hold bemærker dog også, at en selvejende institution eller folkeoplysende for-ening fortsat skal opfylde de resterende betingelser for at kunne opnå registre-ring.2.2.2.3 Uafhængighed af det offentlige (§ 5, stk. 1, nr. 3)Kooperationen, LOS – De private sociale tilbud og LO ønsker, at det på bag-grund af Udvalget for socialøkonomiske virksomheders kortlægning præciseresi bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 3 vedr. kravet om offentlig uafhængighed,at også fonde og lignende organisationer, der er undergivet et vist offentligttilsyn, eksempelvis ved de sociale tilsynsmyndigheder, eller på andet grundlager undtaget fra fondsloven, kan registreres, når de opfylder lovens krav.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i, at etvist offentligt tilsyn eller undtagelse fra fondslovgivningen ikke alene udelukkeren socialøkonomisk virksomhed i at opfylde kravet i forslagets § 5, stk. 1, nr. 3,og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har præcise-ret dette i bemærkningerne.Advokatrådet mener, at det bør præciseres, hvad der ligger i begrebet ”uaf-hængighed” § 5, stk. 1, nr. 3 vedr. offentlig indflydelse, herunder hvorvidt uaf-hængighed er foreneligt med at foretage leverancer til det offentlige. Advokat-rådet bemærker desuden, at det ikke fremgår klart i bemærkningerne, hvad derforstås ved, at en ”overvejende del” af virksomheden ejes af det offentlige, ogat det bør præciseres, hvad der forstås ved ”det offentlige”

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdmener ikke, atvirksomheders leverancer til det offentlige er uforeneligt med begrebet uaf-hængighed i § 5, stk. 1, nr. 3. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold har præciseret dette og de øvrige begreber i de specielle be-mærkninger til forslagets § 5, stk. 1, nr. 3.DI bemærker, at det er positivt, at der med kravet i § 5, stk. 1, nr. 3 sikres, atregistrerede socialøkonomiske virksomheder ikke kan falde ind under det EU-udbudsretlige in-house-begreb og samtidig bevare adgangen til at bruge be-tegnelse ”registreret socialøkonomisk virksomhed”.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdhar i lovensbemærkninger til bestemmelsen om uafhængighed valgt at lægge til grund, atvirksomheden skal drives uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelse ellerdrift, hvilket ikke indeholder reference til det EU-udbudsretlige ’in house’-begreb. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vælgerderved at følge anbefalingen fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder.Danske Handicaporganisationer og Dansk Erhverv ønsker i forbindelse medforslagets § 5, stk. 1, nr. 3, vedr. uafhængig af det offentlige, at det præciseres,at socialøkonomiske virksomheder, der modtager støtte via offentlige puljereller finansloven, kan registreres som socialøkonomiske virksomheder, sålænge disses ledelse og drift er uafhængig. Dansk Erhverv mener også, dettegælder aktører på driftsoverenskomst og socialøkonomiske virksomheder, derhar det offentlige som primær kunde.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i, at detat modtage støtte fra offentlige puljer eller finansloven ikke alene hindrer, at ensocialøkonomisk virksomhed kan registreres. Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold bemærker dog, at det efter forslagets § 5, stk. 1nr. 2, ligeledes er en forudsætning for registrering at være erhvervsdrivende,hvoraf salg af produkter eller serviceydelser skal udgøre et betydeligt element.Dansk Erhverv bemærker, at der er tradition for, at offentlige ansatte personergives plads i bestyrelser, ligesom ikke-offentlige aktører kan vælge at lade enkommune udpege en eller to bestyrelsesposter for at sikre en god samarbejds-relation. I forlængelse heraf skal alle virksomheder på det specialiserede soci-alområde have godkendt deres budget af det relevante socialtilsyn. Det måsiges at være indflydelse på drift, men mange ville være relevante socialøko-nomiske virksomheder. Dansk Erhverv foreslår derfor, at sidste del af § 5 stk.3, ”såledesat den fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelse ellerdrift”,slettes.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atdet fremgår af lovens bemærkninger, at det vil være en konkret vurdering,hvornår det offentlige har væsentlig indflydelse på ledelse og drift, men det ikkeer foreneligt med at være uafhængig af det offentlige i lovforslagets forstand,hvis det offentlige direkte eller indirekte har beføjelse til at udpege eller afsætte

flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidderden bestemmende indflydelse på virksomheden. Ministeriet for Børn, Ligestil-ling, Integration og Sociale Forhold mener dog ikke, at disse eksempler alenevil udelukke en virksomhed for registrering.2.2.2.4 Social håndtering af overskud (§ 5, stk. 1, nr. 5)Kooperationen og LO anfører, at bemærkningerne til lovforslaget er gjort langtmere kortfattede og princippet om social håndtering af overskud i § 5, stk. 1, nr.5, er svækket sammenlignet med Udvalget for socialøkonomiske virksomhe-ders anbefalinger. Kooperationen og LO mener, at det er vigtigt, at tanken, omat socialøkonomiske virksomheder primært anvender deres overskud til atfremme sociale formål og sekundært til at begrænset udbetaling af udbytte,fastholdes i bemærkningerne til lovforslaget.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig medKooperationen og LO i betragtningen om den primære og sekundære håndte-ring af overskud. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-hold bemærker, at de specielle bemærkninger til definitionen af ”social håndte-ring” af overskud i udvalgets udkast til lovforslaget i anbefalingsrapportensappendiks 1 er enslydende med dette lovforslags specielle bemærkninger.Dette angiver netop, at udbytteudbetalingen er sekundær.Selveje Danmark foreslår, at der ved forslagets § 5, stk. 2, (det fremsatte for-slags § 5, stk. 1, nr. 5) laves en tydeligere henvisning til den enkelte virksom-heds formål, så det sikres, at overskud håndteres i overensstemmelse medvirksomhedens formål.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdstiller ikke kravtil, hvordan virksomheden bruger sit overskud udover begrænsningen i § 5, stk.1, nr. 5, men det vil for den enkelte virksomhed være vedtægtsstridigt, hvisvirksomheden ikke handler inden for virksomhedens vedtægter..DI mener, at udbyttebegreberne i forslagets § 5, stk. 2, nr. 4 og § 5, stk. 3 (detfremsatte lovforslags § 5, stk. 1, nr. 5, litra d og § 5, stk. 2) er uklare og ikkefalder sammen med begrebet i selskabslovens §§ 179 og 222. DI opfordrer til,at det bliver gjort helt klart, hvilke begrænsninger der gælder i relation til udbe-taling af udbytte og anden kapitaludlodning til kapitalejerne, både ved løbendeudbetalinger i virksomhedens levetid og ved virksomhedens ophør.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atbestemmelsen ikke vedrører udbytte alene men enhver form for overskudsde-ling mellem ejerne af virksomheden. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrati-on og Sociale Forhold har uddybet dette både i lovteksten og i bemærkninger-ne til § 5, stk. 1, nr. 5, litra d, og § 5, stk. 2. .Frivilligrådet og Den Sociale Kapitalfond bemærker, at lovforslaget lægger op tilen definition af ”social håndtering af overskud”, som indebærer mulighed forbegrænset udbetaling af udbytte. Frivilligrådet bemærker, at dette er en tilføjel-

se i forhold til tidligere definitioner, men rådet anser det som positivt, dels somincitament og dels fordi det gør det klart, at socialøkonomiske virksomhederkan foretage udbetaling til en anden almennyttig forening eller en anden soci-aløkonomisk virksomhed. Den sociale kapitalfond konstaterer, at denne sikrerat udbyttemuligheden er til stede, selvom den er relativt lav, at den har indbyg-get fleksibilitet ift. kapitalmarkedsudviklingen og sikrer, at udbyttebetaling erunderlagt klare begrænsninger.Danske Handicaporganisationer efterspørger en præcisering af, hvorvidt med-arbejdere kan medtages i betingelsen om en social håndtering af overskud i detilfælde, hvor en begrænset udbetaling af udbytte kan forekomme.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atmuligheden for en begrænset udbetaling af udbytte efter forslagets § 5, stk. 1nr. 5, litra d, kun gælder for ejere og investorer. Det bemærkes dertil, at listen i§ 5, stk. 1, nr. 5 er udtømmende anført.2.2.2.6 Udbyttebegrænsningen (§ 5, stk. 2)Kooperationen og LO anfører, at der i lovforslaget mangler en forklaring på deprocentsatser, som er angivet som øvre grænse ved vurderingen af rimeligforrentning ved udbetaling af udbytte, samt at der er en risiko for at forrentnin-gen af et indskud i en socialøkonomisk virksomhed vil kunne forrentes megethøjt, hvis diskontoen stiger væsentligt.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i, at dermanglede en uddybning af procentsatserne og deres anvendelse. Det er derfortilskrevet de specielle bemærkninger. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-tion og Sociale Forhold bemærker desuden, at det netop er for at gøre forrent-ningen fleksibel i forhold til konjunkturudsving, at diskontoen benyttes som enmålestok.Kooperationen og LO frygter, at vurderingerne i forhold til rimelighed vil værepræget af så stor grad af skøn, at der umuligt kan sikres ligebehandling af deenkelte virksomheder.Advokatrådet bemærker, at det bør præciseres, om der menes resultat før ellerefter skat ved begrebet ”overskud” i udbyttebegrænsningen i forslagets § 5, stk.3 (det fremsatte lovforslags § 5, stk. 2).Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i be-tragtningen. § 5, stk. 2 i lovforslaget ændres, så der står ”resultat efter skat” istedet for ”overskud”.Den Sociale Kapitalfond giver udtryk for, at den i forslagets § 5, stk. 3 (detfremsatte lovforslags § 5, stk. 2) definerede specificering ift. udvalgets anbefa-ling om, hvorledes udbytte kan uddeles til ejerkredsen, er fornuftig.

Selveje Danmark, Den Sociale Kapitalfond og Dansk Erhverv anbefaler at be-stemmelsen om udbyttebegrænsningen følges nøje på baggrund af de konkre-te erfaringer med at tiltrække de nødvendige investeringer til socialøkonomiskevirksomheder. Dansk Erhverv og Selveje Danmark peger på, at den rimelig-hedsvurdering, der er en konsekvens af paragraf 5, stk. 3 (det fremsatte lov-forslags § 5, stk. 2), bør følges nøje. Den Sociale Kapitalfond, Dansk Erhvervog Selveje Danmark anbefaler, at dette skal være en del af evalueringen afloven, når loven som efter forslaget skal evalueres 3 år efter ikrafttrædelsen.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atUdvalget for socialøkonomiske virksomheder i deres anbefalingsrapport ap-pendiks 1 netop lod vurderingen være et skøn. Det skyldes, at socialøkonomi-ske virksomheder er meget forskellige i forhold til branche, robusthed, innovati-onshøjde, markedspotentiale, m.v., hvorfor der er stor forskel på risikoen i eninvestering og dermed den forrentning, en investor vil forvente. Samtidig giverdet mulighed for at skabe en praksis ud fra konkrete sager, hvor niveauet fin-des ud fra virksomhedernes konkrete erfaringer. Ministeriet for Børn, Ligestil-ling, Integration og Sociale Forhold er opmærksom på, at der er en usikkerhed ien sådan vurdering, men mener, at det er vigtigt, at parametrene er realistiske iforhold til virksomhedernes virkelighed. Den øvre grænse er med til at skabeen sikkerhed overfor virksomheder, kunder, investorer og andre interessenterfor, hvad der i hvert fald ikke anses for rimeligt i forhold til, at en registreretsocialøkonomisk virksomhed skal have en social håndtering af overskuddet.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bemærker, atden praktiske erfaring, som opbygges gennem denne lov, samt det øvrige ar-bejde med socialøkonomiske virksomheder, heri vurderingen af ”rimelig for-rentning” i lovforslaget, vil indgå i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrationog Sociale Forholds evaluering af loven om tre år.Danske Advokater foreslår, at man i stedet for diskontoen benytter National-bankens officielle udlånsrente i den øvre grænse ved vurderingen af rimeligforrentning ved udbetaling af udbytte, da denne i modsætning til diskontoenkun fastsættes to gange årligt. Det foreslås, at der præciseres et tidspunkt for,fra hvornår beregningen skal foretages.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdmener, at dis-kontoen er bredere kendt, men forstår Danske Advokaters problemstilling. Mi-nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har derfor præci-seret, at der ved beregningen af forretningen over en flerårig periode kan dertages udgangspunkt i diskontoen per 31. december i det relevante år.Danske Advokater foreslår, at det overvejes, hvorvidt de restriktioner, der gæl-der, i forhold til forrentning af indskudt kapital også bør gælde, hvis en registre-ret socialøkonomisk virksomhed køber egne kapitalandele fra dets kapitalejere.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdmener, at detteogså falder under udbyttebegrænsningen og har præciseret dette i bemærk-ningerne.

2.2.3 Virksomhedens forpligtelser efter registreringstidspunktet (kapitel3)2.2.3.1 Det centrale ledelsesorgans forpligtelse (§ 7)Advokatrådet finder det uhensigtsmæssigt, at et tilsynsråd skal være subjektfor de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i forslagets § 3, stk. 2 og 3 og§ 7 (det fremsatte lovforslags § 7, stk. 1 og 2 samt § 9). Advokatrådet menerderfor, at bestemmelserne ændres til ”det centrale ledelsesorgan”.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i be-tragtningen om, at det er uhensigtsmæssigt, at et tilsynsråd kan være subjektfor de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i forslagets § 7, stk. 1 og 2samt § 9. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold harderfor ændret bestemmelsernes subjekt til ”det centrale ledelsesorgan” efterselskabslovens § 5, stk. 4.Advokatrådet og Danske Advokater bemærker, at det er uklart, om det øversteledelsesorgan i en registreret socialøkonomisk blot kan lade virksomhedenafregistrere og herefter foretage udlodning af tidligere optjent udbytte i stridmed § 5, stk. 1, nr. 5. Hertil bemærker Advokatrådet, at det bør overvejes, omforpligtelsen til en social håndtering af overskud i forbindelse med likvidationeller kapitalnedsættelse skal udstrækkes til i et nærmere bestemt omfang atgælde efter afregistrering.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i Advo-katrådets og Danske Advokaters betragtning og har udvidet forpligtelsen til ensocial håndtering af overskud til også at gælde efter afregistrering for så vidtangår overskud, der er optjent imens virksomheden har været registreret.2.2.3.2 Indrapportering (§ 8)Kooperationen og LO anfører, at det er vigtigt for transparens i ledelsen, atrapporteringen i § 6, stk. 3, nr. 1 (det fremsatte lovforslags § 7, stk. 3, nr. 1),vedr. udbetaling af vederlag ikke blot opdeles på funktioner og ledelsesorga-ner, men at det skal oplyses, hvis en person tilhører flere ledelsesorganer samtden procentuelle fordeling af arbejdstid på de forskellige ledelsesorganer.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atder i bemærkningerne stilles krav til en persons samlede vederlag skal opdelespå de ledelsesfunktioner, som personen varetager, såfremt personen modtagervederlag for varetagelsen af flere ledelsesfunktioner. Ministeriet for Børn, Lige-stilling, Integration og Sociale Forhold har tilføjet, at det skal oplyses, hvissamme person modtager vederlag for flere ledelsesfunktioner/-organer, og atder i så fald skal redegøres for arbejdstidens fordeling.Advokatrådet bemærker i forbindelse med lovforslagets § 6, stk. 4 (det fremsat-te lovforslags § 8, stk. 4) vedr. dokumentation for beregningen af udbetalt ud-bytte, at tidligere udbetalt udbytte, efter Advokatrådets opfattelse må anses for

forrentning af det investerede beløb og således ikke bør føre til reduktion af detopgjorte investerede beløb.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i dennebetragtning. Tidligere udbetalt udbytte skal ikke trækkes fra den indskudte kapi-tal, som man beregner det tilladelige udbytte på baggrund af. Ministeriet forBørn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har præciseret i bemærknin-gerne, at der kun kan udbetales udbytte til år i ejerperioden, hvor der ikke tidli-gere har været udbetalt udbytte.Selveje Danmark anbefaler med henblik på indrapportering efter forslagets § 6stk. 3 (det fremsatte lovforslags § 8, stk. 3), at der udarbejdes et skema til brugfor indrapportering af de oplysninger, som virksomheden er pligtig til at indbe-rette som følge af dens registrering. Der peges på, at dette kan være en admi-nistrativ lettelse for registreringsmyndigheden og de socialøkonomiske virk-somheder, samt at det kan sikre tilgængelighed for mennesker med handicap.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdvil definere denærmere regler om indrapportering i henhold til loven i en senere bekendtgø-relse. Ministeriet vil i den sammenhæng have fokus på, at det bliver så admini-strativt enkelt som muligt, samt sikre at indrapporteringsformen er tilgængeligfor mennesker med handicap.Erhvervsstyrelsen bemærker, at det bør præciseres, hvortil årsrapporten skalindsendes efter § 6, stk. 2 (det fremsatte lovforslags § 8, stk. 2), og gør op-mærksom på, at virksomheder, der er omfattet af Årsregnskabsloven regler,skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen.Danske Advokater foreslår, at det anføres i bestemmelsen, at indlevering afårsrapport samt rapportering skal indsendes til socialministeriet.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atdette lovforslag ikke tilsidesætter speciallovgivning, der gælder for den enkeltesocialøkonomiske virksomhed. Virksomheder, der er underlagt årsregnskabs-lovens regler, skal således fortsat indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrel-sen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har præci-seret i bemærkningerne, at årsrapporten skal indsendes til ministeriet og vil i ensenere bekendtgørelse efter forslagets § 10, stk. 1 og 2. fastsætte reglerneherom.2.2.3.3 Vederlag (§ 9)Advokatrådet bemærker, at det bør præciseres, om forslagets § 7 (det fremsat-te lovforslags § 9) vedr. udbetaling af vederlag alene finder anvendelse i for-hold til ledelsens vederlag eller tillige finder anvendelse i forhold til ansattemedarbejdere.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdmener, at be-stemmelsen i forslagets § 9 vedr. vederlag for både ledelse og ansatte medar-

bejdere. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold harpræciseret dette i bemærkningerne.DI bemærker, at forslagets § 7 (det fremsatte lovforslags § 9) også bør tagehøjde for andre udlodninger, fx størrelsen på den rente, der kan betales på etlån ydet af kapitalejerne. DI lægger i øvrigt til grund, at sådanne udlodninger tilnærtstående vil være omfattet af rapporteringsforpligtelsen i § 6, stk. 3, nr. 2(det fremsatte lovforslags § 8, stk. 3, nr. 2).Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atalle udlodninger vil falde under § 5, stk. 3 og udbyttebegrænsningen i forsla-gets § 5, stk. 1, nr. 5, litra d, og dermed vil en kapitalejers forrentning af et lånsidestilles med et udbytte. Forslaget rapporteringsforpligtelse i forslagets § 8,stk. 3, nr. 2, skal skabe transparens i forhold til, om virksomheden indgår afta-ler, som kan anses som en omgåelse af udbyttebegrænsningen, eksempelvisved køb eller salg af virksomhedens artiver til en over-/underpris. Ministeriet forBørn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har præciseret dette i be-mærkningerne.Erhvervsstyrelsen bemærker, at lovforslagets §§ 7 og 8 (det fremsatte lov-forslags §§ 9 og 10) bliver suppleret af selskabslovens og lov om erhvervsdri-vende fonde. Erhvervsstyrelsen bemærker endvidere, at det bør præciseres,hvem der er omfattet af § 7 (det fremsatte lovforslags § 9), herunder om med-arbejdere eksempelvis er omfattet heraf.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atdette lovforslag ikke tilsidesætter speciallovgivning, der gælder for den enkeltesocialøkonomiske virksomhed. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold har præciseret i bemærkningerne, at dette også gælder for §10. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mener, atbestemmelsen i forslagets § 9 vedr. vederlag både gælder ledelse og ansattemedarbejdere. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdhar præciseret dette i de almindelige bemærkninger.2.2.3.4 Likvidation og kapitalnedsættelse (§ 10)Selveje Danmark peger på, at der i forslagets § 8 (det fremsatte lovforslags §10) vedr. anvendelse af eventuelt overskud ved likvidation af virksomheden børvære en henvisning til lovens § 5, stk. 3 (det fremsatte lovforslags § 5, stk. 2)vedr. reglerne for udbetaling af udbytte til virksomhedens ejere.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atforslagets § 10 netop henviser til § 5, stk. 1, nr. 5, så virksomheden også kananvende et eventuelt overskud til donation eller investering i andre registreredesocialøkonomiske virksomheder og ikke kun til udbetaling af et begrænset ud-bytte.DI bemærker, at en virksomhed kan opløses på andre måder end ved likvidati-on. DI foreslår derfor, at ordlyden i § 8, stk. 1 (det fremsatte lovforslags § 10,

stk. 1) ændres til ”Vedopløsning af en Registreret Socialøkonomisk Virksom-hed skal overskydende midler anvendes i overensstemmelse med § 5, stk. 1,nr. 5.”DI foreslå desuden, at ordlyden i forslagets § 8, stk. 2 (det fremsattelovforslags § 10, stk. 2)ændres, så ”eventuel” tilføjes før ”udlodning”.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i beteg-nelsen ”opløsning”, men vil fastholde ordet ”overskud”, da denne betegnelseogså benyttes i forslagets § 5, stk. 1, nr. 5. Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold har ændret ordlyden i forslagets § 10, stk. 2.2.2.4 Administration af registreringsordningen (kapitel 4)Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv opfordrer til, at der fastsættes reglerfor, hvilke oplysninger om de registrerede socialøkonomiske virksomheder derskal være offentligt tilgængelige. I udgangspunktet mener Dansk Erhverv ikke,at oplysninger til brug for registrering udover en liste over registrerede social-økonomiske virksomheder bør være offentligt tilgængelige.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atdet er hensigten at fastsætte de nærmere regler om offentliggørelse i en sene-re bekendtgørelse, således at det er klart, hvilket oplysninger der vil kunneblive offentliggjort. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-hold ønsker fortsat, som det fremgår af forslagets § 1, at lovforslaget skal ska-be transparens i forhold til de registrerede socialøkonomiske virksomheder.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har forståelsefor, at dette også indebærer en afvejning af virksomhedernes behov. Ministerietfor Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er enig med Dansk Er-hvervs i, at det er vigtigt, at en liste over de registrerede socialøkonomiskevirksomheder skal gøres offentligt tilgængelig.2.2.5 Kommunikation (kapitel 5)Advokatrådet bemærker, at det i forslagets § 11, stk. 1 vedr. kommunikationbør præcises, hvilken styrelse, der er tale om.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdbemærker, atder er tale om en fejl i bestemmelsen og ordene ”til og fra styrelsen” udgår.2.2.6 Straffebestemmelser (kapitel 6)Advokatrådet bemærker, at den nuværende udformning af straffebestemmel-sen i forslagets § 14 (det fremsatte lovforslags § 15) efter advokatrådets opfat-telse, set i sammenhæng med muligheden for afregistrering efter forslagets §3, stk. 3 (det fremsatte lovforslags § 7, stk. 2), kan være retssikkerhedsmæs-sigt betænkeligt i forhold til, om virksomheden kan undgå straffeansvar ved atlade sig afregistrere.Knud Foldschack og Line Barfod bemærker, at det er afgørende, at samar-bejdspartnere, investorer, fonde og aftagere kan have tillid til, at overskuddet i

virksomheden rent faktisk anvendes til formålet. Knud Foldschack og Line Bar-fod mener derfor, at staffebestemmelsen bør udvides, så der ikke kun kanstraffes, når man opløser virksomheder i strid med loven, men der også kanstraffes, hvis man bruger pengene i strid med loven, mens virksomheden er idrift.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i be-tragtningerne især i forhold til sikringen af virksomhedernes sociale håndteringaf deres overskud. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-hold har således udvidet straffeansvaret til også at gælde overtrædelse af be-stemmelsen om social håndtering af overskud både før og efter en eventuelafregistrering.Advokatrådet bemærker, at afregistrering som følge af ikke-strafbelagte be-stemmelser efter Advokatrådets opfattelse kan være retssikkerhedsmæssigtbetænkeligt. Advokatrådet foreslår, at der indføres en afhjælpningsfrist, såle-des at afregistrering først kan foretages, hvis virksomheden ikke inden udløbetaf afhjælpningsfristen har afhjulpet overtrædelsen.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholder enig i Advo-katrådets bemærkninger og har indført en afhjælpningsfrist.DI foreslår at også forslagets § 7 bliver strafbelagt.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdmener, at det ertilstrækkeligt, at en virksomhed bliver afregistreret ved overtrædelse af § 7, dadette vil forhindre, at en registreret socialøkonomisk virksomhed kan oprethol-de en ikke-forsvarlig lønpolitik og stadig benytte betegnelsen registreret social-økonomisk virksomhed.2.2.7 Klageadgang (kapitel 7)Kooperationen og DI mener, at Erhvervsankenævnet bør behandle klager overafgørelser.Erhvervsstyrelsen bemærker, at det ikke bør være Erhvervsankenævnet, dertillægges klagenævnskompetence.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdhar på bag-grund af Erhvervsstyrelsens tilkendegivelse placeret klagenævnskompetenceni Ankestyrelsen.