Administration af loven og ankenævn:Administrationen af loven bør forankres i og finde sted i Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- ogVækstministeriet.Placeringen under Erhvervs- og Vækstministeriet har ikke blot betydning for de socialøkonomiskevirksomhederes selvforståelse men også omverdenens forståelse af virksomhederne.Desuden vil man med denne placering samtidig undgå unødigt spild af ressourcer og unødigeadministrative byrder.Erhvervsstyrelsen har allerede den nødvendige erfaring, relevante ekspertise og systemer som vil kunneanvendes til registrering af de socialøkonomiske virksomheder. De enkelte virksomheder skal allerede i vidtomfang registreres hos Erhvervsstyrelsen når de etableres. Så en registrering i både Erhvervsstyrelsen og iSocial,- Børne- og Integrationsministeriet vil påføre virksomhederne unødvendig administrative byrder.I forlængelse af dette bør § 15 følgeligt ændres, så det er Erhvervsankenævnet, som behandler klager overafgørelser, der bliver truffet i forbindelse med forvaltningen af loven, ligesom en kommende evaluering børplaceres under Erhvervs- og Vækstministeriet.Den ændrede placering af lovens administration vil sikre, at de socialøkonomiske virksomheder resortplaceres på linje med andre former for virksomheder i Danmark.

Unødig brug af knappe økonomiske ressourcer:Den ulogiske og efter Kooperationens mening uhensigtsmæssige placering af loven i Social-, Børne- ogIntegrationsministeriet betyder samtidig, at der vil skulle knyttes økonomiske ressourcer til unødigkapacitetsopbygning i ministeriet.I lovforslagets bemærkninger hedder det, at opbygningen af et nyt system i Social-, Børne- ogIntegrationsministeriet vil koste ca. 0,5 mio. kr. Samtidig anslår man i bemærkningerne, at der skal regnesmed 0,5 mio. til øget personaleomkostninger i ministeriet. Udgifter, der ifølge forslaget skal dækkes affinanslovsbevillingen fra 2013.En ressort placering i Social-, Børne- og Integrationsministeriet vil således ikke blot betyde en unødvendigadministrativ byrde for de enkelte virksomheder, men vil samtidig betyde et unødvendigt forbrug af knappeøkonomiske ressourcer, som burde bruges mere fremadrettet på eksempelvis rådgivning af iværksættereeller realisering af andre af anbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder.Såfremt den uhensigtsmæssige placering ikke lader sig ændre, bør man under alle omstændigheder søgeomkostningerne dækket på anden vis end via finanslovsbevillingen fra 2013, idet midlerne herfra er rettetmod fremme af den socialøkonomiske sektor, ikke intern ministeriel kapacitetsopbygning.

Svækkelse af princippet om social håndtering af overskud:Den sociale håndtering af overskud er et centralt princip i den socialøkonomiske virksomhedsmodel ogdermed også i intentionen med loven. Vi mener imidlertid, at princippet her er blevet svækket, isammenligning med definitionen i lovforslaget som blev fremlagt af Udvalget for socialøkonomiskevirksomheder.I bemærkningerne til lovforslaget, der er fremlagt af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, bliverprincippet defineret således:”Social overskudshåndtering – virksomheden anvenderhele sit overskudtilprimærtatfremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder ogsekundærttilbegrænset udbetalingaf udbytte til investeringer i egenkapital.”1(kursiveringtilføjet)Dermed henvises der til definitionen af socialøkonomiske virksomheder, sådan som den bliver defineret ianbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder.I ministeriets lovforslag bliver denne definition af overskudshåndtering svækket, idet det hedder”En social håndtering af overskud består efter forslaget i, at virksomheden skal bruge sitresultat efter skat til reinvestering i egen virksomhed, investering i eller donation til andreregistrerede socialøkonomiske virksomheder, donationer til organisationer med etalmennyttigt eller almenvelgørende formål eller enbegrænsetudbetaling af udbytte. Detudbytte, den enkelte kapitalejer kan modtage i sin ejertid, begrænses til den investeredekapital plus en rimelig forrentning heraf”(kursivering tilføjet)Dermed svækkes vægtningen af den sociale håndtering og reinvestering, idet distinktionen mellem detprimære og det sekundære er forsvundet.1

Bemærkningerne i udvalgets forslag til lov er begrundet i en anerkendelse af den sociale håndtering afoverskud og reinvestering som et af de centrale principper i socialøkonomiske virksomheder og deres drift.Således er bemærkningerne i udvalgets lovforslag langt mere udførlige i sin redegørelse for betydningen afsocial håndtering af overskud end det er tilfældet i bemærkningerne til ministeriets lovforslag, der er langtmere kortfattede og hovedsageligt formuleret i forhold til fastsættelse af forrentning og tiltrækning afinvestorer.Vi mener, at svækkelsen i formuleringerne af de socialøkonomiske virksomheders princip om socialhåndtering af overskud og reinvestering kan få langtrækkende og uheldige konsekvenser for den fremtidigeudformning af bekendtgørelse, forvaltning og fortolkning af loven. De mere udførlige bemærkninger tillovforslaget fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder er derimod langt mere hjælpsomme i forholdtil forståelse af loven og fremtidig fortolkningsspørgsmål.

Problemer med grænse for rimelig forrentning og udbetaling af overskud:Svækkelsen af princippet om social håndtering af overskud betyder samtidig, at lovforslaget indeholderafsnit, der yderligere underminerer selvsamme princip.I lovforslagets §5 stk. 3 hedder det således:”Kapitalejere eller en ejerkreds i virksomheder registreret i henhold til denne lov er aleneberettiget til at modtage et samlet udbytte, i den tid de har ejet virksomheden, svarende tilden oprindeligt indskudte kapital plus enrimelig årlig forrentningaf den oprindeligtindskudte kapital. Ivurderingenaf, hvorvidt en konkret forrentning er rimelig, skal derlægges vægt på, hvad en sædvanlig forrentning er ved tilsvarende investeringer, dengenerelle udvikling i de finansielle markeder i perioden samt risikoen forbundet medinvesteringen.En forrentning vurderes ikke at være rimelig, hvis den årlige forrentningoverstiger diskontoen plus 15 procent eller at der udbetales mere end 35 procent af detsamlede overskud i udbytte”(kursivering tilføjet)I bemærkningerne til lovforslaget bliver valget af diskontoen plus 15 procent som grænsen for forrentningikke begrundet. Ligeledes bliver valget af 35 procent som øvre grænse for udbetaling af overskud ikkebegrundet.Det er således svært at se hvilke principper, fortilfælde eller praksis de to grænser for rimelighed er blevetfastsat efter.Vi anerkender behovet for forrentning, hvis der skal tiltrækkes investeringer til den socialøkonomiskesektor, men de efter vores mening uforholdsmæssigt høje grænser for forrentning og udbetaling afoverskud vil de facto underminere princippet om reinvestering i virksomheden i §5 skt. 2.

Vurdering og lighed i vurderingen af rimelighed:I fastsættelsen af rimelighed opremser lovforslaget samtidig en række forhold, der skal medtages i densamlede vurdering.For det første er det værd at bemærke, at der netop er tale om en vurdering, med de muligheder det giverfor fejlvurderinger.For det andet vil der være betydelig usikkerhed forbundet med formuleringen ”sædvanlig forrentning vedtilsvarende investering.” Betyder det, at en investering i en socialøkonomisk pudeproducent skalsammenlignes med investeringer inden for tekstilbranchen eller med investeringer i en andensocialøkonomisk virksomhed?For det tredje er forslaget upræcist i forhold til, hvordan man skal sammenholde de forskellige variabler iden samlede vurdering.Vi frygter derfor, at vurderingerne vil være præget af så stor en grad af skøn, at der umuligt kan sikres enligebehandling af de enkelte virksomheder.

Vedrørende Høring over udkast til lov om registrerede socialøkonomiskevirksomhederLOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar tillovforslagom registrerede socialøkonomiske virksomheder.LOS hilser den nye mulighed for drift af socialøkonomisk virksomhed velkommen, men harikke umiddelbart nogen bemærkninger til lovforslagets indhold men dog en bemærkning til §5 stk. 1 nr. 3.I lovforslagets § 5 stk. 1 nr. 3 står der, at det er en betingelse for, at en virksomhed kanopnå registrering som en socialøkonomisk virksomhed, at virksomheden er ”uafhængig af detoffentlige, således at den fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelse eller drift”.LOS forstår § 5 stk. 1 nr. 3 således, at den indflydelse de sociale tilsynsmyndigheder har påde enkelte tilbuds drift ikke udgør en sådan hindring, at registrering ikke kan opnås.Det vil dog være hensigtsmæssigt, hvis det eksplicit blev anført i bemærkningerne til § 5,stk. 1 nr. 3, at tilsyn efter lov om socialtilsyn ikke udgør væsentlig offentlig indflydelse påledelse eller drift i den forstand, som der sigtes til i forslagets § 5 stk. 1 nr. 3.Med venlig hilsen

§ 5, stk. 2,Det foreslås at der i bestemmelsens stk. 2, laves en tydeligere henvisningtil den enkelte socialøkonomiske virksomheds formål, evt. ved en henvisning § 5, stk.1, nr. 1.Årsagen er, at det vil understrege, at uanset hvordan et eventuelt overskud håndteres,så skal det ske i overensstemmelse med formålet som det fremgår af vedtægter ellerstiftelsesdokumenter.§ 5, stk. 3.Bestemmelsen omkring udbytte er meget vag. Det vil være heltafgørende, for den almindelige accept af socialøkonomiske virksomheder, at der ikke”snydes” i forhold til det overordnede formål med den enkelte socialøkonomiskevirksomhed. Sker det vil det dels betyde, at omverdenen vil tabe interessen isocialøkonomi, dels vil det kunne udgøre en urimelig konkurrenceforvridning iforhold til andre virksomheder.Det er omvendt klart, at der af hensyn til at kunne tiltrække investorer skal væreadgang til et rimeligt udbytte.Det anbefales, at netop dette område følges meget nøjes, og at det i forbindelse medevalueringen af loven om 3 år, specifikt nedskrives, at denne ”rimeligheds” vurderingudgør et centralt element i evalueringen.§ 6, stk. 3.Det anbefales, at der udarbejdes et skema til brug for indrapportering afoplysninger jf. stk. 3. Herved opnås dels en genkendelighed i det fremsendtemateriale, dels gøres det administrativt lettere for den enkelte socialøkonomiskevirksomhed.

§ 8.Der henvises i såvel stk. 1, som stk. 2, til lovens § 5, stk. 1, nr. 5, der handler om håndtering afoverskud. § 5, stk. 1, nr. 5, henviser til samme bestemmelse stk. 2, hvorfor denne er indeholdt i § 8´sbestemmelse om likvidation og kapitalnedsættelse. Der bør imidlertid også være en henvisning til § 5, stk.3, der omhandler håndtering af udbytte mere generelt.Det kunne være i form af en henvisning i § 5, stk. 1, nr. 5, til stk. 2 OG stk. 3. Alternativt ved at der i § 8,stk. 1, og stk. 2, tillige henvises til § 5, stk. 3.”Undtagelsesfonde”Ved siden af bemærkninger knyttet til de enkelte bestemmelser følger en generel bemærkning knyttet tilselvskabsformen ”udtagelsesfonde” jf lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 4. Det vil sige fondeundtaget lov om erhvervsdrivende fonde, da der er indgået aftale med en anden myndighed om at derføres et løbende tilsyn.Undtagelsesfonde, vil for mange socialøkonomiske virksomheder være den relevante selskabsform. Dader samtidig jf. nærværende udkast til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder vil blive førttilsyn med den registrerede socialøkonomiske virksomhed foreslås det, at det i loven anføres, at tilsynetder føres med socialøkonomiske virksomheder opfylder kravet til tilsyn som defineret i lov omerhvervsdrivende fonde §, stk. 4, nr. 5, såfremt tilsynet ikke føres af anden offentlig myndighed f.eks.socialtilsynet.Det kunne være i form af en ny bestemmelse efter den eksisterende § 5, lydende:”§ 6, I forbindelse med registreringen, skal det oplyses om ansøgeren er etableret som enundtagelsesfond, jf. lov om erhvervsdrivende fonde. Er det tilfældet, skal det oplyses om tilsynet efter lovom erhvervsdrivende fonde ligger hos en anden offentlig myndighed, eller ansøgeren ønsker tilsynetefter lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 4, nr. 5, varetaget af Socialministeriet i forbindelse medden løbende kontrol af nærværende lov”En sådan model vil sikre, at nyetablerede socialøkonomiske virksomheder vil kunne etablerer sig somundtagelsesfonde. Også selvom de ikke som konsekvens af anden lovgivning, f.eks. serviceloven erunderlagt en kontrol fra en anden offentlig myndighed.

Danske Regioner har modtaget Social-, Børne- og Integrationsministeriets høring over udkast til lov om registreredesocialøkonomiske virksomheder.Danske Regioner er positive over for lovforslaget og kan tilslutte sig formålet med at give socialøkonomiskevirksomheder mulighed for frivilligt at lade sig registrere som ”registreret socialøkonomisk virksomhed”, nemlig atstyrke tilliden til den socialøkonomiske sektor.Danske Regioner opfordrer i relation til lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 3 til, at der fastsættes regler om, at en oversigtover de registrerede socialøkonomiske virksomheder gøres tilgængelig på en offentlig hjemmeside.Venlig hilsenLone VingtoftChefrådgiverCenter for Sundhedsteknologi, Erhvervssamarbejde og Regional UdviklingDanske RegionerDampfærgevej 222100 København ØT35 29 81 94M22 22 26 74E[email protected]Officiel post bedes sendt til[email protected]www.regioner.dk

DI’s høringssvar - udkast til forslag lov om registrerede socialøkonomiskevirksomhederSocial-, Børne og Integrationsministeriet har den 20. december 2013 sendt udkast til forslag om lovom registrerede socialøkonomiske virksomheder i høring med frist 20. januar 2014.DI har siddet med i Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, der blev sat i gang af Erhvervs- ogvækstministeriet som et erhvervsfremmeinitiativ med det sigte at skabe vækst og dermedarbejdspladser i Danmark. De socialøkonomiske virksomheder kan og skal drives påmarkedsmæssige vilkår. Det er samtidig vigtigt at fremhæve, at en bærende præmis i Udvalgetsanbefalinger var, at indsatsen for socialøkonomiske virksomheder ikke må føre til en forringelse afden samlede erhvervsfremme indsats.Bemærkninger til høringen:Forslaget om at indføre en registreringsmodel vil give de socialøkonomiske virksomheder mulighedfor at markedsføre sig på dét socialøkonomiske fokus, som er unikt for dem. Overordnet finder DIdet vigtigt, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder er transparente og lever op til visseklart beskrevne standarder i forhold til deres virksomhedsdrift.I lovforslagets§ 2, stk. 3skal DI foreslå, at ordlyden af bestemmelsen ændres til ”Betingelserneforregistrering efter denne lov samt krav, der følger eller fastsættes på baggrund af denne lovpåvirker ikke eventuelle krav til den enkelte virksomhed, der følger af anden lovgivning.”.I lovforslagets§ 5, stk. 1, nr. 2skal DI foreslå, at ordlyden ændres til ”væreerhvervsdrivende,hvoraf salg af produkter eller serviceydelser skal være et væsentligt element”.I lovforslagets§ 5, stk. 1, nr. 3fremgår, at virksomheden - for at kunne opnå registrering - skal”væreuafhængig af det offentlige, således at den fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse påledelse eller drift”.DI finder det positivt, at der med dette krav sikres, at registreredesocialøkonomiske virksomheder ikke kan falde ind under det EU udbudsretlige in-house begreb, ogsamtidig bevare adgangen til at bruge betegnelse ”Registreret socialøkonomisk virksomhed”.§ 5, stk. 2, nr. 4,og§ 5, stk. 3.Lovforslagets opbygning og begrebsanvendelse i relation tilbegrebet ”social håndtering af overskud” giver efter DI’s opfattelse anledning til en række retligeuklarheder samt begrebsforvirring. Det forekommer ikke helt klart, hvilken præcis relation der er

tiltænkt mellem det foreslåede § 5, stk. 2, nr. 4, og § 5, stk. 3. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 4, lyderumiddelbart som om, den vedrører den enkelte udbyttebeslutning, mens bestemmelsen i § 5, stk. 3,vedrører det samlede udbytte, som hver enkelt kapitalejer har modtaget igennem sin ejertid.Definitionen af hvad der udgør en ”rimeligårligforrentning” (diskonto + 15 % eller udbetaling afmere end 35 % af det samlede overskud) optræder imidlertid kun i bestemmelsen, der vedrører detsamlede udbytte set over den samlede ejertid, og kan umiddelbart fortolkes som engennemsnitsbetragtning set over ejertiden, som det ikke er åbenlyst, at udbetaling af udbytte i detenkelte år nødvendigvis skal overholde. I forhold til begrænsningen af den rimelige årligeforrentning for de socialøkonomiske virksomheder lægger DI vægt på, at forrentningen ikke måoverstige, hvad der gælder i sammenlignelige lande.Endvidere bidrager det til uklarhed, at ”udbytte”-begrebet i § 5, stk. 2, nr. 4, synes at være forskelligtfra ”udbytte”-begrebet i § 5, stk. 3, idet begrebet i § 5, stk. 3, også omfatter hele den oprindeligtindskudte kapital, mens dette ikke synes at være tilfældet i § 5, stk. 2, nr. 4. Begge stederforekommer begrebets anvendelse endvidere at være forskellig fra den gængse opfattelse afbegrebets anvendelse, jf. f.eks. selskabslovens §§ 179 og 222, hvilket ikke forekommerhensigtsmæssigt.DI skal opfordre til, at det bliver gjort helt klart, hvilke begrænsninger der gælder i relation tiludbetaling af udbytte og anden kapitaludlodning til kapitalejerne, både ved løbende udbetalinger ivirksomhedens levetid og ved virksomhedens ophør.Lovforslaget§ 7regulerer vederlag. DI forstår bestemmelsen således, at det øverste ledelsesorgan eransvarligt for at alle aflønninger er i overensstemmelse med lovens bestemmelser. DI finder, atbestemmelsen også bør tage højde for andre udlodninger, fx størrelsen på den rente, der kan betalespå et lån ydet af kapitalejerne. DI lægger i øvrigt til grund, at sådanne udlodninger til nærtståendevil være omfattet af rapporteringsforpligtelsen i § 6, stk. 3, nr. 2.I lovforslagets§ 8, stk. 1skal DI foreslå, at ordlyden ændres til ”Vedopløsning af en RegistreretSocialøkonomisk Virksomhed skal overskydende midler anvendes i overensstemmelse med § 5, stk.1, nr. 5.”.Det bemærkes således, at en virksomhed kan opløses på andre måder end ved likvidation.I lovforslagets§ 8, stk. 2skal DI foreslå, at ordet ”eventuel” tilføjes før ”udlodning”.Det fremgår af§ 9,at Social,-, Børne og Integrationsministeriet skal være registreringsmyndighed iforhold til de socialøkonomiske virksomheder. DI skal foreslå, at registreringen flyttes tilbage tilErhvervsstyrelsen, idet registreringen her kan sammentænkes med og kobles til eksisterende IT-systemer, således at interesserede har en samlet adgang til at søge oplysninger om registreringer ogoffentliggjorte meddelelser om de registrerede socialøkonomiske virksomheder. Det må forventes, aten kobling til Erhvervsstyrelsens eksisterende IT-systemer vil kunne reducere omkostningerne iforhold til oprettelsen af et helt nyt IT-system. Det kan i den forbindelse overvejes, at investere ensådan potentiel besparelse i øget løbende stikprøvekontrol af de registrerede socialøkonomiskevirksomheder, hvilket alt andet lige vil være en fordel for registreringsordningens omdømme.Det fremgår ikke helt klart af lovforslagets§ 10,hvilke oplysninger om de registreredesocialøkonomiske virksomheder, der vil være offentligt tilgængelige. I Udvalgets udkast til lovforslagfremgik, at ”Efterforslaget skal Erhvervsstyrelsen føre et offentligt register over alle registreredesocialøkonomiske virksomheder. Registret indeholder en lang række oplysninger om deregistrerede virksomheder. De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige.”.DI lægger til

grund, at ministeriet med det foreliggende udkast til lovforslag ikke har til hensigt at reduceretransparensen i forhold til de registrerede oplysninger, idet offentlig tilgængelighed af oplysningernehar afgørende betydning for registreringsordningens omdømme samt mulighederne for løbende atevaluere området.Lovforslagets§ 14indeholder straffebestemmelser. Her fremgår at overtrædelse af § 4, stk. 1 og § 8straffes med bøde. DI finder, at denne bestemmelse kan udvides med en reference til § 7, da det afdenne bestemmelse fremgår, at det øverste ledelsesorgan i den socialøkonomiske virksomhed eransvarlig for, at alle aflønninger er i overensstemmelse med lovens bestemmelser.I forhold til klageadgangen i lovforslagets§ 15,skal DI foreslå, at Erhvervsankenævnet udpeges til atvære det klageorgan i forhold til at vurdere afgørelser truffet i henhold til denne lov.Det fremgår aflovbemærkningerne,at Social-, Børne- og Integrationsministeren evaluerer loventre år efter ikrafttrædelsen for at vurdere, om loven eller dens enkelte bestemmelser har opfyldtformålet. I overensstemmelse med Udvalgets anbefalinger finder DI, at evalueringsbestemmelsenbør fremgå af selve lovteksten og ikke kun i bemærkningerne. En sådan evalueringsbestemmelse kaneksempelvis indsættes som enny § 17,hvoraf det også kan fremgå, at overvejelser om oprettelse afen eventuel mærkningsordning medtages i denne evaluering.

Generelle bemærkningerDH har en stor tiltro til, at socialøkonomiske virksomheder i fremtiden kan være etværdifuldt supplement til det øvrige arbejdsmarked. Det er DH’s vurdering, at denne typearbejdspladser fremadrettet kan og vil spille en større rolle i forhold til inklusion af personermed handicap i samfundslivet gennem beskæftigelse. Det er dog vigtigt at understrege, atdet socialøkonomiske felt aldrig må udvikle sig til et parallelt arbejdsmarked.Socialøkonomiske virksomheder skal så vidt muligt fungere på markedsvilkår i samspil medandre private aktører og den lokale beskæftigelsesindsats.DH repræsenterer mange af de personer, der kan og vil blive ansat på socialøkonomiskevirksomheder, herunder personer ansat under servicelovens § 103 (beskyttedevirksomheder). Det er i den forbindelse vigtigt, at virksomheder, hvis sociale formål angårbeskæftigelse af personer med handicap, forpligtes til at sikre uddannelse og udvikling medhenblik på at opnå ordinær beskæftigelse. Det gælder særligt for personer ansat på særligevilkår, fx personer i løntilskud eller praktikanter.Lovforslaget forholder sig ikke til problematikken omkring rimelighedskravet, som udgøren betydelig barriere i beskæftigelseslovgivningen i forhold til at drive socialøkonomiskvirksomhed ifølge SFI’s kortlægning af området, ligesom det fremgår afanbefalingsrapportens 1. Anbefaling (side 28), at udvalget for socialøkonomiskevirksomheder har været opmærksom på denne problemstilling. Registreredesocialøkonomiske virksomheder ville have stor gavn af en lempelse af kravene vedrørendeansatte på særlige vilkår, herunder rimelighedskravet. Mange socialøkonomiskevirksomheder oplever også vanskeligheder ved at generere overskud i etableringsfasen, oghar derfor modtaget støtte i form af satspuljetilskud, hvilket også har vist sig nødvendigt.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske DøvblindesFællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse • Danske DøvesLandsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen af Stammere i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge MedHandicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

Specifikke bemærkninger§3 Registrering som socialøkonomisk virksomhedDH kan tilslutte sig forslaget om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Det erhensigtsmæssigt at indføre en frivillig registreringsordning, som kan give de registreredevirksomheder legitimitet i forhold til samarbejdspartnere, kunder og ansatte. Det er positivt,at man har valgt at bibeholde de eksisterende selskabsformer og ikke opfinde en nyselskabsform, som alle nuværende socialøkonomiske virksomheder ville være nødsaget tilat ”konvertere” til.§ 5 Betingelser for registreringVirksomheder, som opfylder betingelsen om at have et socialt formål med etbeskæftigelsesmæssigt sigte, bør have udvidede muligheder for at ansætte praktikanter,førtidspensionister og andre ekstraordinært ansatte. Rimelighedskravet udgør i denforbindelse en lovgivningsmæssig barriere. Det er blandt andet et problem, at fleksjobbereikke medregnes i antallet af ordinært ansatte, der betyder, at mange socialøkonomiskevirksomheder kan have vanskeligt ved at ansætte personer i skånejob ellervirksomhedspraktik. En fleksjobbers løn – og ansættelsesforhold er reguleret af gældendeoverenskomst, og vedkommende yder i sin arbejdstid en indsats, der svarer tilvirksomhedens krav og forventning og er således som medarbejder sidestillet med f.eks. endeltidsansat. Samtidig bør virksomhederne forpligtes til at arbejde med konkretemålsætninger for, hvordan medarbejdere på særlige vilkår bringes tættere på det ordinærearbejdsmarked. Målsætningen kunne være, at virksomheden for hver enkelt medarbejderskal arbejde med en plan for, hvordan den pågældende kan inkluderes på det ordinærearbejdsmarked. Målsætninger kunne indebære:inklusion på det ordinære arbejdsmarked i den pågældende branche/fag.inklusion i den pågældende socialøkonomiske virksomheds stab af medarbejdere, deraflønnes af virksomheden uden støtte.inklusion via overgang til videreuddannelse.Under betingelserne for at blive registreret som socialøkonomisk virksomhed, fremgår det,at virksomheden skal være ’uafhængig af det offentlige’. DH ønsker i den forbindelse enpræcisering af, at også socialøkonomiske virksomheder, som modtager støtte i form afoffentlige puljer eller via finansloven, kan registreres som socialøkonomisk virksomhed, sålænge virksomheden på ledelse og drift er uafhængig.DH ønsker ligeledes en præcisering af, hvorvidt medarbejderne kan medtages i betingelsenom en social håndtering af overskud i de tilfælde, hvor en begrænset udbetaling af udbyttekan forekomme. I bemærkningerne fremgår kun kapitalejere i personkredsen for udbetalingaf eventuelt overskud i virksomheden. Det kunne være relevant at overveje muligheden forat indføre incitamenter for almindelige medarbejdere i udlodning af overskud.

Høringssvar: Forslag til lov om registrerede virksomhederFrivilligrådet har fået udkast til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder i hø-ring.Frivilligrådet er samlet set positiv over for, at der med lovforslaget bliver etableret en regi-streringsordning. Som det også fremgår af formålet med lovforslaget, så vil det bl.a. skabeen fælles identitet og en eneret til brug af betegnelsen Registreret Socialøkonomisk Virk-somhed.Frivilligrådet bemærker samtidig, at der med lovforslaget bliver lagt op til en definition af”social håndtering af overskud”, som bl.a. indebærer mulighed for ”begrænset udbetaling afudbytte”. Det er tilføjelse i forhold til tidligere definitioner, men Rådet anser den for posi-tiv– dels som incitament og dels, fordi det dermed bliver åbenlyst, at udbetaling til andenalmennyttig forening eller socialøkonomisk virksomhed er mulig.Endelig har Frivilligrådet bemærket, at der med lovforslaget bliver lagt op til en evalueringaf ordningen efter tre år. Her vil Rådet blot fremhæve, at feltet er dynamisk, og at der vilkunne være behov for at se på udviklinger i feltet og afgrænsninger også i et længere tids-perspektiv end tre år.Frivilligrådet forventer, at der bliver arbejdet videre med de øvrige forslag fra Udvalget forsocialøkonomiske virksomheder. Rådet er bl.a. optaget af, at der bliver iværksat reelle afbu-reaukratiserende tiltag på området, jf. fx afsnittet om ”Det nemme administrative liv” i rap-porten fra udvalget. Rådet er bl.a. også optaget af, hvordan socialøkonomiske virksomhederkan være en ramme for frivillig indsats, og det ser Rådet gerne, at man arbejder videre med.Afslutningsvist bemærker Frivilligrådet, at virksomhed, økonomi og investering er de ele-menter, som lovforslaget lægger op til at fremme hos socialøkonomiske virksomheder. Der-for mener Frivilligrådet principielt, at ansvaret for administration af loven principielt setburde ligge i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Kære Sofie Østerkjærhuss Ulstrup,Her følger mine bemærkninger til Høring om Udkast til forslag til lov om registrerede socialøkonomiskevirksomheder:Udkastet følger generelt fint anbefalingerne fra det af regeringen nedsatte Udvalg for socialøkonomiskevirksomheder.Den i udkastet foreslåede specificering ift. udvalgets anbefalinger af hvorledes udbyttebegrænsning iforhold til investeringer i form af egenkapital i registrerede socialøkonomiske virksomheder kan udmønteser fornuftigt. Den sikrer at udbyttemuligheden er tilstede (omend relativt lav ift. normaleudbytteforventninger ved egenkapitalinvestering i tilsvarende virksomheder), den har principielt indbyggetfleksibilitet ift. kapitalmarkedsudviklingen, og den sikrer at udbyttebetaling er underlagt klarebegrænsninger. Det anbefales dog at denne bestemmelse i særlig grad reviewes sammen med det øvrigelovforslag efter et par års test, pba. af de konkrete erfaringer med at tiltrække de for socialøkonomiskevirksomheder nødvendige investeringer.Som indvending mod udkast til forslaget skal det dog understreges at Erhvervs- og Vækstministeriet, sompåpeget af Udvalget, fremstår som det naturlige og mest effektive ressortministerium for forvaltning afregistreringsformen.Med venlig hilsen,

Høringssvar til udkast til forslag til lov om registrerede social-økonomiske virksomhederLO finder det vigtigt, at der eksisterer områder på arbejdsmarkedet, hvorigennem deallersvageste kan opnå en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er til gavn forrummeligheden på arbejdsmarkedet, for de ansattes livskvalitet og for arbejdsudbud-det. Derfor bakker LO overordnet op om lovforslaget, da lovforslaget forventes atføre til en vis vækst i antallet af ansatte i socialøkonomiske virksomheder.LO er enig i intensionerne om lovgivningsmæssigt at få afgrænset og kategoriseretsocialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder har mulighed forat spille en særlig rolle i forhold til at øge rummelighed og inklusion på arbejdsmar-kedet.LO finder det imidlertid formålstjenligt i lovforslaget at få lavet en distinktion mel-lem socialøkonomiske virksomheder, der arbejderformålgruppen og virksomheder,der arbejdermedmålgruppen. Det skyldes, at det især er sidstnævnte typer af virk-somheder, der bidrager til at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet.For en række virksomheder vil det markedsføringsmæssigt være lukrativt at kunneblive klassificeret som socialøkonomisk, hvorfor der er behov for at være særliggrundig i forhold til administrationen af registrering og ikke mindst afregistrering.I bemærkningerne til lovforslaget står der under afsnittet "Den foreslåede ordning",at: "Den foreslåede ordning har udelukkende til formål at give de socialøkonomiskevirksomheder en mulighed for at blive en klassificeret del af det socialøkonomiskefelt. Fordelen ved registreringen er således registreringen i sig selv, mens eventuelyderligere målrettet, materiel regulering kan fremgå af særskilt lovgivning."LO er af den opfattelse, at den foreslåede ordning nok har til formål at klassificere desocialøkonomiske virksomheder, men at konsekvenserne kan blive langt mere omfat-tende. Her tænkes især på sætningen "... mens eventuel yderligere målrettet, materielregulering kan fremgå af særskilt lovgivning". Som LO læser både lovforslag og be-

"Stk. 3. Såfremt virksomheden påtænker ansættelse af ledige med offentlige tilskud ogvirksomhedens formål er at arbejde med målgruppen, skal der indhentes en udtalelsefra det Regionale BeskæftigelsesRad, som dækker området, hvor virksomheden opret-tes. Rådet skal her forholde sig til det påtænkte antal af ansatte med offentlige tilskud,samt hvordan en progression sikres over for de ansattes beskæftigelsesmuligheder.Det er Social- Børne- og Integrationsministeriet som indhenter udtalelsen for atmindske administrationen blandt virksomhederne."Set i lyset af ovenstående bør der være en bedre kontrol med registreringen af virk-somhederne og deres løbende overholdelse af kravene til socialøkonomiske virksom-heder. Her mener LO, at § 9, stk. 4, bliver meget vag. LO er enig i, at det er ministe-ren, der skal føre tilsynet med, at de socialøkonomiske virksomheder lever op til kra-vene. LO kunne dog godt ønske — med henblik på at sikre en stærkere kontrol — at detbliver gjort meget klart, hvor ofte stikprøvekontrollen finder sted, og hvilke sanktio-ner der tilfalder socialøkonomiske virksomheder, der ikke lever op til loven.Endelig bør den nye lov evalueres efter to år med henblik på at vurdere, i hvor højgrad loven har bidraget til at øge antallet af socialøkonomiske virksomheder.Da socialøkonomiske virksomheder i fremtiden kan komme til at udgøre en væsentligdel af det rummelige arbejdsmarked, vil LO foreslå, at det bliver tilføjet, at de social-økonomiske virksomhederen gang årligt kommer til drøftelse i Beskæftigelsesrå-det.Drøftelsen i BER skal have til formål at sikre, at parterne på arbejdsmarkedet løbendebliver involveret i at medvirke til, at lovforslagets formål bliver opfyldt.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at samfundet står over for en rækkeudfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, storeglobale miljøproblemer og stigende pres på sundhedssektoren.Endvidere fremgår det, at de socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løsenogle af disse udfordringer. Derfor stilles forslag om at skabe en ny virksomheds-form.Når det gælder mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og sygefravær, er det i forve-jen emner, som Beskæftigelsesrådet skal rådgive ministeren omkring. Det vil derfor

Et centralt punkt i begrundelsen af lovforslaget er behovet for transparens, jf. § 1, stk.1, nr. 1, hvor det i lovforslaget hedder, at loven skal:"Sikre at registrerede socialøkonomiske virksomheder er transparente og lever op tilvisse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift."Derfor bør § 6, stk. 3, nr. 1, om rapportering af udbetaling af vederlag gøres meretydelig, så det samlede vederlag ikke blot oplyses efter funktion og ledelsesorgan,men at det samtidig kræves oplyst, hvis en person tilhører flere ledelseskategoriersamt den procentuelle fordeling af arbejdstid på de forskellige ledelsesorganer. Der-med sikres den transparens i ledelsen og virksomhedsdriften, der er et centralt formålmed loven.Offentlig uafhængighed, visse erhvervsdrivende virksomheder og undtagelsesfonde

For at sikre, at registreringsordningen kan omfatte alle selskabsformer, bør det i be-mærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 1, præciseres, at virksomheder og foreninger omfattetaf lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, herunder andelsforeninger/-selskabermed begrænset ansvar (A.M.B.A.) og andre virksomheder, hvor deltagernes forvalt-ningsmæssige og økonomiske rettigheder ikke er baseret på deres andel af kapitalen, ivedtægterne kan optage bestemmelser om "sociale formål", der opfylder lovforslagets§ 5, stk. 1, nr. 1, og fortsat anses for erhvervsdrivende i henhold til lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder.Som det fremgår af kortlægningen af eksisterende socialøkonomiske virksomheder ianbefalingsrapporten fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, er et stortantal organiseret som fonde, selvejende institutioner eller lignende.Det bør derfor i bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 3, præciseres, at også fonde oglignende organisationer, der er undergivet et vist offentligt tilsyn eller på andet grund-lag er undtaget fra fondsloven, jf. fondslovens § 1, stk. 2-4, kan registreres som soci-aløkonomiske virksomheder, når øvrige krav er opfyldt.Svækkelse af princippet om social håndtering af overskud

heder ogsekundærttilbegrænset udbetalingaf udbytte til investeringer i egenkapi-tal."1 (Kursivering tilføjet).Dermed henvises der til definitionen af socialøkonomiske virksomheder, sådan somden bliver defineret i anbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiske virksomhe-der.I ministeriets lovforslag bliver denne definition af overskudshåndtering svækket, idetdet hedder "En social håndtering af overskud består efter forslaget i, at virksomhedenskal bruge sit resultat efter skat til reinvestering i egen virksomhed, investering i ellerdonation til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder, donationer til organi-sationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål eller enbegrænsetudbeta-ling af udbytte. Det udbytte, den enkelte kapitalejer kan modtage i sin ejertid, be-grænses til den investerede kapital plus en rimelig forrentning heraf."Dermed svækkes vægtningen af den sociale håndtering og reinvestering, idet distink-tionen mellem det primære og det sekundære er forsvundet.Bemærkningerne i udvalgets forslag til lov er begrundet i en anerkendelse af den so-ciale håndtering af overskud og reinvestering som et af de centrale principper i soci-aløkonomiske virksomheder og deres drift.Således er bemærkningerne i udvalgets lovforslag langt mere udførlige i sin redegø-relse for betydningen af social håndtering af overskud, end det er tilfældet i bemærk-ningerne til ministeriets lovforslag, der er langt mere kortfattede og hovedsageligtformuleret i forhold til fastsættelse af forrentning og tiltrækning af investorer.LO mener, at svækkelsen i formuleringerne af de socialøkonomiske virksomhedersprincip om social håndtering af overskud og reinvestering kan få uheldige konsekven-ser for den fremtidige udformning af bekendtgørelse, forvaltning og fortolkning afloven. De mere udførlige bemærkninger til lovforslaget fra Udvalget for socialøko-nomiske virksomheder er derimod langt mere hjælpsomme i forhold til forståelse Jloven og fremtidig fortolkningsspørgsmål.Problemer med grænse for rimelig forrentning og udbetaling af overskud

Svækkelsen af princippet om social håndtering af overskud betyder samtidig, at lov-forslaget indeholder afsnit, der yderligere underminerer selvsamme princip.I lovforslagets § 5, stk. 3, hedder det således:"Kapitalejere eller en ejerkreds i virksomheder registreret i henhold til denne lov eralene berettiget til at modtage et samlet udbytte, i den tid de har ejet virksomheden,svarende til den oprindeligt indskudte kapital plus en rimelig årlig forrentning J denoprindeligt indskudte kapital. I vurderingen J, hvorvidt en konkret forrentning errimelig, skal der lægges vægt på, hvad en sædvanlig forrentning er ved tilsvarendeinvesteringer, den generelle udvikling i de finansielle markeder i perioden samt risi-koen forbundet med investeringen. En forrentning vurderes ikke at være rimelig, hvis

den årlige forrentning overstiger diskontoen plus 15 procent eller at der udbetalesmere end 35 procent af det samlede overskud i udbytte."I bemærkningerne til lovforslaget bliver valget af diskontoen plus 15 procent somgrænsen for forrentning ikke begrundet. Ligeledes bliver valget af 35 procent somØvre grænse for udbetaling af overskud ikke begrundet.Det er således svært at se, hvilke principper, fortilfælde eller praksis de to grænser forrimelighed er blevet fastsat efter.LO anerkender behovet for forrentning, hvis der skal tiltrækkes investeringer til densocialøkonomiske sektor. Men de efter vores mening uforholdsmæssigt høje grænserfor forrentning og udbetaling af overskud vil de facto underminere princippet omreinvestering i virksomheden i § 5, stk. 2.LO mener, at begge angivelser er for høje og særligt forrentningssatsen.Med en kobling til diskontoen vil der være en risiko for, at forrentningen af indskud ien socialøkonomisk virksomhed vil kunne forrentes meget højt, hvilket ikke kan væreintentionen.Vurdering og lighed i vurderingen af rimelighed

Høringssvar lovforslag om registrerede socialøkonomiskevirksomhederI BL – Danmarks Almene Boliger har vi med stor interesse fulgt regeringens arbejde med social-økonomiske virksomheder. Med nedsættelsen af Udvalget for Socialøkonomiske Virksomhederog udgivelsen af anbefalingsrapporten i september 2013 er en lang række af de barrierer foretablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, som vi også oplever i de almene bo-ligområder, blevet beskrevet.Lovforslaget om registrering af socialøkonomiske virksomheder er et vigtigt skridt i retningen afat understøtte udviklingen af socialøkonomi i Danmark.De almene boligorganisationer har ansvaret for at huse de svageste grupper i samfundet, derogså er målgruppen for socialøkonomisk virksomhed. Derfor er et helt naturligt, at vi mærkeren stigende interesse blandt vores medlemmer for det potentiale, som ligger her.I de udsatte boligområder arbejder vi i forvejen med omfattende boligsociale helhedsplaner,hvor beskæftigelse, erhverv og uddannelse er et af indsatsområderne. Her har vi en særlig plat-form for at udvikle nye løsninger, vækst og jobskabelse til områdets beboere.I BL tror vi på, at udviklingen inden for socialøkonomi kan give nye spændende muligheder forvores beboere og vores boligområder. Almene boligorganisationer kan ikke eje socialøkonomiskevirksomheder eller indskyde kapital i dem, og vi går ikke ud fra, at boligorganisationer med lov-forslaget selv får adgang til at lade sig registrere. Men vi kan bruge vores lokale forankring, vo-res netværk og tætte partnerskaber med kommune og andre interessenter, vores arbejde medbeboere og andre frivillige og vores projektlederkompetencer til at facilitere hele den proces, derfører frem til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed.I BL vil vi udvikle en guide for socialøkonomi i boligområderne og støtte boligorganisationerne iudviklingsforløbet. På den måde kan vi slå mange fluer med et smæk – vi fjerner nogle af debarrierer der står mellem vores beboere og et aktivt liv på arbejdsmarkedet, og vi skaber nyefunktioner i boligområderne.Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder anbefaler i deres rapport, at der nedsættes etpermanent Råd for Socialøkonomiske Virksomheder. Vi har tilbudt BL’s deltagelse heri.

Høringssvar vedr. lov om registreringsmodel for socialøkonomiskevirksomhederHøringsbrevet er modtaget af Dansk Erhverv den 25.december 2013. Høringen omhandler en nyregistreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder. Hensigten med lovforslaget er at sikre enmere ensartet forståelse af socialøkonomiske virksomheder og sikre, at registreredesocialøkonomiske virksomheder overholder krav til registreringen, er transparente og lever op tilvisse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift.Dansk Erhverv arbejder overordnet for en effektiv offentlig sektor, hvor private, frivillige ogselvejende aktører kan tilbyde alternativer til den offentlige opgaveløsning. Dansk Erhvervrepræsenterer en bred vifte af socialøkonomiske virksomheder og har været repræsenteret iudvalg for socialøkonomiske virksomheder via brancheforeningen under Dansk Erhverv, SelvejeDanmark.Hørringssvaret er opdelt i generelt bemærkninger til loven og i specifikke bemærkninger til lovensenkelte bestemmelser.Generelle BemærkningerDansk Erhverv er positiv overfor en ny registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder,der vil kunne skabe større klarhed om kriterierne for at kvalificere som socialøkonomiskvirksomhed. Samtidig vil etablerede virksomheder og foreninger kunne tilvælge ordningen, hvisde overholder krav, uden at skulle ændre det juridiske grundlag for deres aktiviteter.Registrering skal ikke være en administrativ byrdeFor Dansk Erhverv er det afgørende, at det bliver så let og enkelt for virksomheder at registreresig via ordningen. De administrative byrder ved ordningen skal være så små som muligt.Ordningen skal dække bredtDerudover er det afgørende at muligheden for at registrere sig som socialøkonomisk virksomhedgælder flest mulige virksomheder og organisationer, der overholder kravene til socialøkonomisk

virksomhed. Dansk Erhverv mener også dette gælder aktører på driftsoverenskomst, puljestøtteteller på anden vis offentligt finansieret – ligesom en socialøkonomiske virksomhed kan have detoffentlige som primær kunde.Desuden er der behov for løbende at følge om rimelighedskravet til evt. udbetaling af udbytte nuogså er ”rimeligt” i praksis. Det er vigtigt, at der ikke sås tvivl om at socialøkonomiske virksomhedrent faktisk investerer størstedelen af et evt. overskud i overensstemmelse med deres formål.Klar kommunikation og synliggørelse af registreringsordningenEndelig vil Dansk Erhverv opfordre til, at der i kølvandet på den nye lov om registrering somsocialøkonomisk virksomhed, følger en klar og tydelig synliggørelse og markedsføring afmuligheden og formålet med at blive registreret som socialøkonomisk virksomhed.Specifikke kommentarerI forhold til§5 om betingelser for at opnå registreringstår der i stk. 3:være uafhængig afdet offentlige, således at den fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelse eller drift..Ikke mindst på velfærdsområdet er der tradition for at offentlige ansatte personer i kraft af deresfunktion gives plads i bestyrelser, ligesom ikke-offentlige aktører kan vælge at lade en kommuneel. udpege et eller to bestyrelsesposter for at sikre en god samarbejdsrelation. Dette er som oftestet strategisk valg. Dermed kan en virksomhed godt have offentlige indflydelse på ledelse ellerdrift, men alligevel adskille sig markant fra det offentlige.I forlængelse heraf skal alle virksomheder på det specialiserede socialområde have godkendtderes budget af den relevante socialtilsyn. Det må siges at være indflydelse på drift, men mangeville være relevante socialøkonomiske virksomheder Dansk Erhverv foreslår derfor at sidste del af§ 5 stk. 3 slettes.I forholdtil § 10 stk. 3 om offentliggørelse af indberettede oplysninger.Det ervæsentligt, at det tydeliggøres overfor virksomheder, hvorvidt de informationer, de udleverer ifmmed registreringen, bliver offentlige tilgængelig. I udgangspunktet mener Dansk Erhverv ikke atoplysninger givet til brug for registrering bør være offentlige tilgængelige. Derimod kan en samletliste over registrerede socialøkonomiske virksomhed fint gøres offentlig tilgængelig.Dansk Erhverv har ikke yderligere specifikke bemærkninger til lovens enkelte bestemmelser, menhenviser desuden til Selveje Danmarks høringssvar.Med venlig hilsenMarie Louise Kirring LøvengreenVelfærdspolitisk ChefDansk Erhverv

Høring over udkast til forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

Vi er glade for at Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har inddraget DanskFolkeoplysnings Samråd (DFS) i deres arbejde. Det undrer os derfor, at DFS ikke var påhøringslisten. Dette beklager vi, da det er baggrunden for at vi ikke har indsendt høringssvartil fristen, og vi forventer, at vi i fremtiden inkluderes ifm. høringer mv, som er megetrelevante for de folkeoplysende aktørers virke.Vi mener, at der er fundet en god løsning med en registrering af socialøkonomiskevirksomheder, frem for at oprette en helt ny selskabsform. Det er vigtigt, at der er endefinition af hvad socialøkonomiske virksomheder er.En registrering løser imidlertid ikke det problem, som flere socialøkonomiske virksomheder idag har med at forskellig lovgivning spænder ben for hinanden. Her tænkes bl.a.konkurrencelov, servicelov og forskellige beskatningslove. Vi mener, at det er nødvendigtmed en følgelovgivning der løser disse problemer.Vi foreslår desuden, at definitionen af ”socialt formål” i §5, stk. 1, præciseres, så det fremgår,at det også kan omfatte etlæringsmæssigtsigte. Det kan muligvis allerede ligge inden for”socialt, beskæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt, miljømæssigt eller kulturelt sigte”, mendet kan skabe tvivl, at det ikke er nævnt eksplicit. Baggrunden for dette forslag er, at det ikkestår klart, om f.eks. efterskoler, højskoler, daghøjskoler, aftenskoler o.lign. er omfattet.Vi er umiddelbart enige i definitionen i § 5 stk. 2, men den må ikke fortolkes for snævert.F.eks. bør selvejende institutioner og folkeoplysende foreninger, der sælger ydelser til detoffentlige, f.eks. inden for beskæftigelsesområdet, kunne defineres som socialøkonomiskevirksomheder.Virksomheder som Daghøjskolen Fokus i Aalborg med Kaffé Fair og AOF Vendsyssel medCafe KOX viser, at f.eks. daghøjskoler og oplysningsforbund med fordel kan fungere sominkubator for socialøkonomiske læringsvirksomheder, der sælger ydelser på det private