Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kim Andersen fra Venstre.

Det her lovforslag fra ministeren med den meget lange titel af minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, hr. Manu Sareen, vedrører registrering af socialøkonomiske virksomheder, og formålet skal være at skabe grundlag for en fælles identitet for de socialøkonomiske virksomheder, således at man kan opnå betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. Det skulle være et varemærke, som skulle borge for nogle kvaliteter og karakteristika. Det er samtidig et lovforslag, som medfører en registrering – en autorisation, kan man sige – i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Det er altså ministeriet, der vil være registreringsmyndigheden, men samtidig slås det i forslaget fast, at det er en frivillig ordning. Ud over at give eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed opstiller lovforslaget også betingelserne for, at en virksomhed kalder sig registreret socialøkonomisk virksomhed, og efter registreringstidspunktet anviser det forpligtelser vedrørende eksempelvis regnskab, ledelsesforhold og overskudshåndtering mv. Det fastslås også, at et brud på disse regler kan medføre bøde.

Jeg vil gerne på Venstres vegne sige, at vi har mange gode erfaringer med socialøkonomiske virksomheder. De fungerer rigtig godt mange steder i mange kommuner og er med til at løse mange vanskelige og komplicerede opgaver. Det er et godt tilbud til mange mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Mennesker, der har haft en kriminel fortid, og mennesker, der i det hele taget har haft det svært, får her en platform for at kunne få fodfæste i livet, og det vil vi gerne anerkende.

Når vi alligevel ikke er positive over for det lovforslag her, er det, fordi vi jo også lever i en tid, hvor vi er indstillet på at afbureaukratisere vores samfund og afbureaukratisere for vores virksomheder. Det her vil medføre, at man udover at skulle registreres i Erhvervsstyrelsen, hvad man naturligvis skal, også skal registreres i ministeriet. Det er en frivillig ordning, som de brodne kar, hvis der er sådan nogle – det er der alle vegne, så det er der nok også her – jo altså kan undslå sig for at blive medlem af, og derfor fanger man ikke dem på den her måde. Og i virkeligheden er det måske også et spørgsmål om, hvad en statslig myndighed skal påtage sig af noget, der i virkeligheden er brancherelateret eller forekommer at være i en brancheforenings regi. Inden for de socialøkonomiske virksomheder kunne man jo slå sig sammen og opstille sine egne kriterier og sit eget kodeks for god virksomhedsdrift, anvendelse af overskud osv. osv., og så kunne man jo have en hjemmeside, hvor man offentliggjorde socialøkonomiske virksomheder, som ikke lever op til de opstillede kriterier.

Så selv om vi godt ved, at mange kommuner har efterspurgt det, og at mange socialøkonomiske virksomheder i og for sig også synes, det kunne være vældig positivt, så er vi ikke overbevist om, at det her er svaret. Vi er ikke overbevist om, at det er den rigtige løsning. Vi er derimod nervøse for, at det kan blive endnu et bureaukratisk og administrativt unødvendigt tiltag. Sådan en frivillig ordning er også på kanten af, hvad vi mener et ministerium skal beskæftige sig med, for der er jo ikke nogen myndighed til at udøve noget i forhold til branchen som sådan.

Derfor er vi ikke umiddelbart for det her lovforslag. Vi er indstillet på at stemme imod det, men det må ikke tages som udtryk for, at vi ikke anerkender det store arbejde, som de socialøkonomiske virksomheder gør, for det er vi i høj grad opmærksomme på og vil gerne understøtte. Men det her synes vi ikke lige er svaret på de problemstillinger, som vi anerkender der er for de socialøkonomiske virksomheder. Tak.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg må indrømme, at jeg da blev en kende overrasket under ordførerens indlæg, for der har jo været et ganske omfattende forarbejde til det her lovforslag, og der tænker jeg ikke på ministeriets store arbejde med at få det færdigt. Det har jo egentlig været en, undskyld mig, forholdsvis let opgave, fordi der jo forud for arbejdet med lovforslaget har været et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe, som blev nedsat og er bredt sammensat af erhvervslivets organisationer, fagbevægelsen, socialøkonomiske virksomheder og en række fagpersoner. Alt, hvad der kan stampes op af ekspertise, har sådan set siddet i det der udvalg, og de er nået frem til, at den bedste måde at fremme socialøkonomiske virksomheder på sådan rent virksomhedsmæssigt var ved at lave sådan en registreringsmodel.

Så det kommer bag på mig, at man nu ligesom kommer med en, synes jeg, sådan lidt søgt og bureaukratisk begrundelse: at det er, fordi det skal en offentlig myndighed ikke beskæftige sig med. Men ministeriet har jo sagt, at det kan klares forholdsvis enkelt inden for ministeriets budget.

Så kan ordføreren uddybe sin modstand mod det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg tager det sådan set som et kompliment, når Enhedslistens ordfører bliver overrasket; det synes jeg er helt i orden. Jeg synes, at jeg i min ordførertale prøvede at være nuanceret og også forklare, hvad det var for nogle argumenter, vi havde for ikke umiddelbart at kunne støtte det her lovforslag, men derimod være imod det.

Det har, som jeg også sagde, sådan set ikke noget at gøre med den virksomhed, som i langt de fleste socialøkonomiske virksomheder foregår hver eneste dag. Det synes vi er godt og vigtigt. Men det her forslag synes vi ikke rigtig er svaret på de problemstillinger, som den type virksomheder står over for. Man må også, hvis vi går ind i sådan noget her, som er en slags offentlig autorisationsordning, spørge: Hvad så med de virksomheder, som ikke er med i den, fordi den er frivillig? Kan der så blive noget konkurrenceforvridning, fordi kommuner vil entrere med dem, der er medlem af foreningen? Man ved jo ikke, hvilke kriterier der vil blive lagt til grund rundtomkring i kommunerne. Hvad gør man ved de foreninger og virksomheder, som ikke er med i ordningen? Den er stadig væk frivillig.

Der er for mange løse ender, synes vi, og vi synes i og for sig også, at det ligger ud over, hvad et statsligt ministerium skal påtage sig inden for en branche.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er åbenbart en større diskussion, men jeg synes ikke rigtig, at ordføreren har grebet det, der er den yderst fornuftige tanke i det her: at man laver en frivillig ordning. Det vil sige, at det er frivilligt for virksomheder, om de vil lade sig registrere her. Hvis de lader sig registrere, skal de leve op til lovens rimelig skrappe krav om, hvad man forstår ved en socialøkonomisk virksomhed, og så opnår de den store fordel, at de kan kalde sig en registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det er et blåt stempel, kan man sige, fra ministeriets side, fra samfundets side, om, at man lever op til nogle helt elementære krav. Og hvad skulle det konkurrenceforvridende være i det? Der er jo ikke noget, der forhindrer kommunerne i at entrere med, hvem de vil.

Ordføreren.

Jo, men jeg har jo læst forslaget, og jeg har netop påpeget de ting, som hr. Finn Sørensen her gentager. Det er en frivillig ordning, som vi synes ligger ud over, hvad et statsligt ministerium skal påtage sig. Det er ikke svaret på nogen af de problemstillinger, som de socialøkonomiske virksomheder står over for, fordi det netop er en frivillig ordning og ikke samler dem op, som ikke måtte ønske at gå ind i ordningen.

Det kan, som jeg nævnte, også komme til at virke konkurrenceforvridende, fordi en kommune i et udbudsmateriale kan lægge til grund, at man skal være medlem af denne ordning for at komme i betragtning, hvilket jo et eller andet sted kan være konkurrenceforvridende.

Tak. Der er yderligere to medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Den første er Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Da ordføreren skulle svare på spørgsmålet fra Enhedslisten, tror jeg ordføreren sagde, at det var en god oplevelse at opleve den her kritik fra Enhedslisten, for det var tegn på, at Venstre var på rette vej. Så vil jeg selvfølgelig gerne vide, hvad ordføreren så mener, når der er kritik fra begge sider af salen.

Jeg synes jo lidt, at ordføreren kom ud på gyngende grund, da ordføreren sagde det om, at der var brodne kar – synes jeg at ordføreren sagde. Altså, der var sådan en mistænkeliggørelse af en lang række socialøkonomiske virksomheder i Danmark, hvor vi i hvert fald overhovedet ikke i Dansk Folkeparti deler det billede og den opfattelse, som hr. Kim Andersen lægger til grund for sit afslag af det her lovforslag.

Vi synes faktisk, der er sund fornuft i, at man giver det her tilbud til den her type virksomhed, hvor de har en form for smileyordning eller branding – kald det, hvad I vil. Det er jo med til at gøre, at nogle af de her virksomheder har mulighed for at guide sig ind på rette vej, og det er både med hensyn til, hvordan de skal rapportere det, og hvordan de skal forvalte et eventuelt overskud i deres virksomhed.

Er Venstre virkelig så afvisende over for det her lovforslag, som ordføreren giver udtryk for?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Dansk Folkepartis ordfører påpeger dette med, at der er kritik både fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det siger mig, at vi har fundet den rigtige balance.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det var der ikke meget svar i. Jeg har kendt hr. Kim Andersen i mange år, og jeg synes ellers, at ordføreren er sådan berømt for både at stille lange spørgsmål og give lange svar. Det var i hvert fald ikke tilfældet her.

Men jeg synes stadig væk, at ordføreren skulle prøve at svare på det. Altså, hvad er det for nogle brodne kar, som hr. Kim Andersen har kendskab til inden for den her type virksomhed? Hvor er de – om jeg så må sige – poppet op? Hvor er det, ordføreren har hørt om, at der er brodne kar inden for de her typer virksomheder?

Ordføreren.

Vi har været lovforslaget nøje igennem, og jeg har i min ordførertale givet udtryk for de principielle betænkeligheder, vi har ved det foreliggende forslag, og dem står jeg sådan set ved.

Altså, vi anerkender det arbejde, der generelt foregår i rigtig mange socialøkonomiske virksomheder, men vi synes, det her er et forslag, der lægger op til unødigt bureaukrati og for den sags skyld administrativt bøvl. Samtidig er det et forslag, som qua det, at det netop er frivilligt, jo ikke kommer til at omfatte alle. Derfor mener vi i og for sig ikke, at det svarer på nogle af de spørgsmål, som er efterlyst af nogle af de socialøkonomiske virksomheder.

Tak. Så er det fru Sanne Rubinke fra SF for en kort bemærkning.

Tak. Jeg bed mærke i, at hr. Kim Andersen i svaret til Enhedslistens ordfører for lidt siden udtrykte en bekymring for, om kommunerne ved valg af samarbejdspartnere eller leverandører skulle kunne finde på at lægge vægt på en sådan form for registrering. Så jeg vil gerne høre, om ordføreren mener, det er forkert, at kommuner eller andre, der forvalter fællesskabets, skatteydernes, penge, vælger samarbejdspartnere og leverandører, der faktisk dokumenterer, at man arbejder socialøkonomisk, eller at man leverer økologi, eller hvad det nu er, man brander sig på, og dermed selvfølgelig også, om ordføreren mener, det er forkert, at Folketinget derfor arbejder for at skaffe klarhed over de her regler, så det er muligt som kommune, men i øvrigt også som almindelig forbruger, at foretage sådan et valg.

Ordføreren.

Men de kriterier, de vilkår, hvorunder man ønsker at drive sin virksomhed, kan man jo godt opfylde, uden at man er tilsluttet den her ordning. Det tror jeg også fru Sanne Rubinke vil være enig med mig i. Derved kan man jo godt forestille sig, og det er ikke engang helt teoretisk, at ordningen kan komme til at virke konkurrenceforvridende, netop hvis kommunerne i et udbudsmateriale stiller op som forudsætning, at man er med i denne forening for at kunne afgive bud. Så udelukker man altså nogle, som ikke er med i foreningen, men som i og for sig lever op til de samme kriterier og kan levere den samme kvalitet i varer eller ydelser. Og dermed kan denne frivillige ordning jo indirekte komme til at virke konkurrenceforvridende.

Fru Sanne Rubinke.

Kan vi måske blive enige om, at det fuldstændig svarer til ordningen på alle andre områder?

Jeg forstår også, at hr. Kim Andersen mener, at den her ordning vil være meget bureaukratisk for virksomhederne, og det forstår jeg ikke. Men hvis man nu beslutter, at man f.eks. skal købe økologi i en kommune, er det så ligegyldigt, om der faktisk eksisterer en registreret Ø-mærkning af varerne? Eller vil ordføreren mene, at man kan handle med hvem som helst, man vil, og at hvem som helst kan kalde sig socialøkonomisk?

Ordføreren.

Altså, kommunerne har jo ret til at opstille deres kriterier i deres udbudsmateriale. Det anfægter vi ikke. Vi anfægter heller ikke, at disse virksomheder laver deres egen hjemmeside, danner en brancheforening eller laver deres egen kodeks for god virksomhedsdrift inden for den her genre. Men vi synes, at lovforslaget lægger op til bureaukrati, hvor resultatet kan nås enklere på anden måde. Vi synes, vi lægger en frivillig opgave over til en myndighed, som et ministerium er, og at det ikke hører hjemme der, og derfor kan vi af principielle grunde ikke tilslutte os forslaget, som det foreligger her.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg troede faktisk ikke, at den dag ville komme, hvor jeg kom til at savne hr. Anders Fogh Rasmussens bemærkninger i Folketingssalen. Det kom nu alligevel til mig, mens jeg sad her og lyttede på Venstres ordfører, for det ville jo blive kaldt godhedsindustri, og det ville være blevet kaldt rundbordspædagogik, der nu skal til at have certificeringsordning, og alt muligt andet med schwung i. Se, så kunne man have fået en værdipolitisk kamp om det.

Jeg er fuldstændig enig i de bemærkninger, der kom fra SF's ordfører, nemlig at når vi gør det her, er det jo, fordi det skal kunne lade sig gøre at navigere. Hvis vi ikke havde et ø-mærke, ville det være enormt besværligt at skulle købe økologisk. Så ville alle kunne kalde sig økologer, uanset hvad fanden de i øvrigt havde puttet – undskyld, man må ikke bande fra talerstolen – anset hvad de i øvrigt havde puttet i maden, og det ville gøre det fuldstændig umuligt for os at navigere i at skulle købe økologisk. Det betyder jo ikke, at de ikke kunne producere økologisk. Det kunne de meget vel, men vi kunne som forbrugere ikke finde ud af, hvem det var, der gjorde det.

Derfor kan der være rigtig godt hoved i, at hvis man har noget, man gerne vil fremme, så sørger man for, at der er en eller anden form for registrering af det, sådan at dem, der skal være brugere af det, kan se, hvad de har med at gøre. Det er sådan set grundlæggende ideen bag det her lovforslag.

Jeg vil sige, at jeg synes, at vi kommer langt med det her lovforslag. Jeg synes også, at der mangler nogle ting. Jeg synes, at det her er et første skridt i retning af, at vi får skabt en ramme om de socialøkonomiske virksomheder, som giver dem et gevaldigt skub fremad. Jeg mener, at noget af det, vi skal være opmærksomme på, er, at de ikke havner i en eller andet form for tilsynslimbo, at der er et eller andet juridisk limbo forbundet med det her. Det er ikke L 148, der giver de problemer. Det er snarere noget andet lovgivning, der bliver behandlet samtidig, nemlig L 114, hvor man skal være opmærksom på, at der kan opstå problemer, som jeg mener at vi bliver nødt til at få kigget på i forbindelse med de to parallelle lovgivningsspor.

Det handler også om de nye kapitalkrav – bare for at sige, at det ikke kun handler om tilsyn, men også om kapitalkrav – og jeg mener, at vi i fællesskab skal forpligte hinanden til at få kigget på de ting, inden vi kommer alt for langt videre med det her. Det vil i hvert fald gavne de socialøkonomiske virksomheder.

I Socialdemokratiet mener vi, at alle danskere skal have en mulighed for at tage del i vores samfund. Vi mener ikke, at der er nogen, der skal holdes udenfor. Det gælder på vores arbejdsmarked, hvor langt flere skal have mulighed for at realisere deres potentiale og skal have adgang til at forsørge sig selv, for det er vigtigt for den enkelte at have noget at stå op til om morgenen. Men det kan være rigtig, rigtig svært for folk at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, hvis man, f.eks. på grund af at man lever med et handicap eller psykiske eller sociale problemer, ikke kan leve op til at have en normal 37-timersarbejdsuge.

Derfor har vi behov for i Danmark, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked, og her spiller de socialøkonomiske virksomheder en ualmindelig central rolle. Socialøkonomiske virksomheder skaber arbejdspladser i Danmark, og de skaber arbejdspladser, der kan rumme mennesker, som ellers har været meget, meget langt væk fra det ordinære arbejdsmarked og alt for ofte er havnet på en eller en form for pension eller overførselsindkomst uden at have det hverdagsliv, som de fleste af os sætter umådelig meget pris på.

Dermed løfter de socialøkonomiske virksomheder en meget, meget væsentlig opgave i vores samfund og gør det i øvrigt også nemmere for mennesker at komme fra de socialøkonomiske virksomheder og eventuelt over i et mere ordinært arbejdsmarked. For os er det meget væsentligt, at det ikke bliver et parallelt arbejdsmarked, men at det netop bliver en sammenfletning og et mere rummeligt arbejdsmarked alt i alt.

En af verdens første socialøkonomiske virksomheder er den, der hedder Specialisterne. Den skaber jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer, og jeg mener, den har lært os alle, at en diagnose, uanset om den er fysisk eller psykisk, ikke behøver at betyde, at man ikke kan bestride et arbejde og have et hverdagsliv ligesom alle andre.

Men mindst lige så vigtigt er det, at social ansvarlighed også kan være en god forretning, og socialøkonomiske virksomheder opnår stadig større anerkendelse for deres innovative bud på koblingen mellem forretningsaktiviteter på den ene side og sociale formål på den anden side. Der er ikke nogen tvivl om, at de kan blive en vigtig kilde til nye løsninger og til vækst og jobskabelse i fremtiden, hvis vi skaber de rigtige rammer for det.

Derfor mener Socialdemokraterne, at det skal være lettere og mere attraktivt at skabe og drive og udvide socialøkonomiske virksomheder i Danmark, og med det her lovforslag mener jeg at regeringen tager et vigtigt skridt i den retning.

Med registreringsordningen for de socialøkonomiske virksomheder skabes et grundlag for en fælles identitet, det er nok så vigtigt, og man får eneretten på betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. Hvis vi går tilbage til parallellen med økologien, betyder det, at alle ikke bare kan kalde sig økologer, uanset hvad de putter i maden. I fremtiden skal heller ikke alle bare kunne kalde sig socialøkonomiske virksomheder. Registreringsordningen vil også sikre, at virksomhederne bliver synlige, ikke mindst over for kommunerne, som med fordel kan inddrage lige præcis den her type virksomheder, når sårbare mennesker skal ud i ressourceforløb.

Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra et enkelt medlem, og det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Tak til ordføreren. Jeg er fuldstændig enig i ordførerens betragtninger. Og tak for det gode billede med økologien; det er jo en meget enkel måde at forklare, hvad den her øvelse går ud på. Jeg vil håbe, at hr. Kim Andersen fra Venstre hørte rigtig godt efter, fordi det hele jo så er blevet så dejlig enkelt og ikke så indviklet, som det åbenbart skulle gøres til.

Jeg er også glad for ordførerens, man kan sige henvisning til, at der nok er nogle sammenstødsproblemer imellem det lovforslag, vi behandler her, og lovforslag nr. L 114, som behandles i et andet udvalg, for ikke at tale om, at der måske også er et sammenstød med en helt tredje lovgivning om erhvervsdrivende fonde. Det, jeg bare lige vil høre ordførerens bud på, er, hvordan vi sådan rent organisatorisk sikrer, at vi får løst det, for hvis man kigger på tidsplanen for L 114, så går det jo stærkt der, og lige pludseligt har de vedtaget det med nogle uhensigtsmæssigheder, der generer det her lovforslag. Så har ordføreren nogle ideer til, hvordan vi sikrer, at vi får løst problemerne?

Ordføreren.

Enhedslistens ordfører kan være hundrede procent sikker på, at jeg har ideer til det, men han kan være lige så sikker på, at hvis jeg havde fundet den endegyldige rigtige idé og havde fået skaffet flertal for den, så havde ordføreren selvsagt vidst det og været en del af flertallet. Så jeg vil sige, at det har jeg ikke endnu. Men jeg mener, at vi skal give hinanden håndslag på, at vi skal få kigget på de her problemer.

Den her registreringsordning er et første skridt på vejen og kun et første skridt, og der følger nogle næste skridt, vi skal tage højde for. Det drejer sig om tilsyn, og det drejer sig om kapitalkrav. Det er naturligvis ikke rimeligt, hvis vi står i den situation, at man for at kunne blive en socialøkonomisk virksomhed f.eks. skal lægge 1 mio. kr. på bordet – bare for at komme med noget, der ikke er taget helt ud af den blå luft. Det går ikke. Det er ikke den situation, vi har noget ønske om at sætte foreninger eller andre, der gerne vil være erhvervsdrivende fonde som socialøkonomiske virksomheder, i. Derfor er det altså vores politiske hensigt at gå ind at kigge på det her og se på, hvordan vi kan løse det problem.

Der er også nogle tilsynsting, som er enormt komplicerede, der er knyttet til det spørgsmål, som jeg også mener vi bliver nødt til at gå ind at kigge på hvordan man kan få løst. Hvis jeg havde løsningen, tror jeg, at jeg havde bekendtgjort den fra talerstolen i dag, i stedet for at vi skal bruge tid på den mellem lovbehandlingerne.

Finn Sørensen.

Tak. Tak for ordførernes bemærkninger. Nu er det jo sådan, at der i høringssvarene til det her lovforslag ligger to forslag til, hvordan det kunne løses. Jeg skal bruge taletiden senere på at nævne noget om det. Men jeg er glad for ordførerens tilsagn om, at vi skal have løst de her problemer.

Jeg vil bare lige høre ordføreren: Vi er vel enige om, at problemet bør løses, inden vi skrider til endelig vedtagelse af L 148, altså at det er vigtigt, at der er klarhed over det her spørgsmål, inden vi opretter registreringsmodellen, for det vil jo have stor betydning for virksomhedernes muligheder for at udvikle sig, at vi får løst det her problem?

Ordføreren.

Altså, for at sige det ligeud, mener jeg sådan set, at det er vigtigere, at det bliver løst inden tredje behandling af L 114, fordi det er der, problemstillingerne opstår. Man kan derfor godt sige inden tredje behandling af L 148, men det er den anden lovgivning, der giver problemerne, og det er også der, de skal løses. Så for min skyld gerne inden tredje behandling af L 148 – altså, jeg er helt med på, at det haster.

Jeg mener for så vidt godt, at man kan tredjebehandle L 148, fordi registreringsordningen i sig selv ikke er det, der giver problemet. Det, der giver problemet, er ovre i L 114, men det er også så teknisk kompliceret, at når jeg siger det, skal det ikke lyde mere skråsikkert end som så, for det er vitterligt meget, meget kompliceret stof. Så jeg synes, der er et stykke vej endnu med hensyn til det der med at se på, hvordan man kan skrue et tilsyn sammen på en måde, så det giver mening ude i virkelighedens verden.

Men det jeg hører Enhedslistens ordfører bede om, er at få et tilsagn om, at vi skal skynde os, og det tilsagn vil jeg gerne give.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Hvis nu jeg var medlem af Enhedslisten, det er jeg godt nok ikke og bliver det heller aldrig, så ville det her jo være en festdag, kunne man sige, og der vil jeg på vegne af Dansk Folkeparti gerne sige: Æres den, der æres bør. Jeg synes jo, det var godt, at man i forbindelse med den finanslov, der blev lavet for 2013, fik lavet den her delaftale om, at man skulle nedsætte det her udvalg, som skulle se på, hvordan vi kunne gøre rammerne bedre for de socialøkonomiske virksomheder. Det ligger Dansk Folkeparti meget på sinde at sikre, at vi gør, hvad vi kan for at tilgodese og hjælpe dem, der har et specielt behov: opkvalificering og inklusion, få folk ind på arbejdsmarkedet, tilbyde dem et arbejde. Noget at give sig til er sundt for alle mennesker. Vi ved jo eksempelvis også, at Dansk Folkeparti var bannerfører på STU, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med handicap osv., som vi kan se er en god, stor succes i dag, og den er også med til at favne bredt og inkludere unge med handicap på det danske arbejdsmarked. Det er nødvendigt i de her sager at tænke på kryds og tværs af forskellige former, og der er det altså, at det her lovforslag kommer til sin ret.

I Dansk Folkeparti vil vi sige, at vi selvfølgelig også har afventet, hvad der vil komme af anbefalinger fra arbejdsudvalget, som jo rapporterede tilbage i september 2013, og vi er sådan set enige i, at det her lovforslag skal have sin gang på jord og blive til virkelighed. Vi tror på, at det kan være med til at gøre det endnu bedre og mere attraktivt at drive de socialøkonomiske virksomheder på et godt, udadvendt og engageret grundlag. Vi nærer altså desværre, må jeg sige til hr. Kim Andersen, ikke den samme mistillid til for det her område. Vi tror ikke på, at der findes såkaldte brodne kar, og jeg synes jo i øvrigt, at Venstre var inde på en række formodninger og en række gisninger om, hvad det var, der kunne ske, og hvad der ikke kunne ske. Jeg synes jo faktisk, at lovforslaget klart beskriver det, der kommer til at ske. Det er jo selvfølgelig et frivilligt tilbud, men det er noget, som jeg synes selv et liberalt parti som Venstre burde kunne have fundet plads til i sit partiprogram. De burde gå ind for et lovforslag som det her og ikke pakke det ind i noget flot julepapir om, at det koster nogle penge og medfører nogle administrative byrder. Vi nærer ikke de samme bekymringer i Dansk Folkeparti.

Vi synes, at det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning, og vi glæder os til at se, hvad der måtte komme ud af lovforslaget, når det bliver sat i gang. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Jeg vil gerne takke ordføreren for roserne og sige: Hver dag er jo en festdag for Enhedslisten, og en festdag bør det også være for alle andre medlemmer af Folketinget, at vi kan få lov til at gøre en indsats for folket. Det er jo det, vi har stillet op til og fået lov til. Men jeg vil skynde mig at sende roserne videre.

For grunden til, at vi har det her lovforslag til behandling i dag, er jo, at der i årevis har været mennesker ude i samfundet, der har kæmpet for at oprette den slags virksomheder. Det har vist sig, at de giver rigtig god mening, og så har der siddet nogle rigtig kloge og dygtige og flittige mennesker i det der arbejdsudvalg, som har lavet alt forarbejdet, og så får vi bare lov til at skumme fløden herinde i Folketinget, og det skal vi være glade for.

Så lad os sende roserne videre, så vi ærer den, der æres bør. Men ellers vil jeg sige tak for ordførerens opbakning til forslaget.

Ordføreren.

Jeg har såmænd ikke så mange andre kommentarer til det, end at det er en fornøjelse, når vi kan blive enige om nogle forslag her i Folketinget – også med hr. Finn Sørensens parti.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Det her lovforslag er jo egentlig ikke særlig kompliceret. Der er flere, der har været inde på indholdet af det. Altså, vi indfører en eller anden form for mærkningsordning for de socialøkonomiske virksomheder. Det har været et ønske blandt de socialøkonomiske virksomheder, og det har været en klar anbefaling fra det udvalg, der har arbejdet med den her problemstilling. Og det er der rigtig gode grunde til.

Det skaber jo den her fælles identitet, som der er brug for, dels for at man kan lære hinanden at kende på tværs af de socialøkonomiske virksomheder, dels så det er noget, som eksisterer i baghovedet, hvis man sidder og er iværksætter og måske derfor kunne få den idé at starte en socialøkonomisk virksomhed i stedet for en helt almindelig kommerciel virksomhed. Så det her er helt bestemt også et brandingredskab.

For det vil nemlig også gøre dem i stand til at dokumentere deres sociale profil over for deres samarbejdspartnere eller kunder, som andre også været inde på. Hvis man er en kommune – eller det kan jo også være en privat virksomhed – som gerne vil gøre en social indsats, så er det helt oplagt at gå til en socialøkonomisk virksomhed og købe varer eller samarbejde med den virksomhed, og der er det jo meget nemmere at navigere, når der er en mærkningsordning, så man ikke selv skal sidde og rode rundt i vedtægter osv. for at finde ud af, om det virkelig er en socialøkonomisk virksomhed. Det har man altså en mærkning der på den måde dokumenterer.

Endelig, og det er der også flere der har været inde på, åbner det her jo også op for nye tiltag. For i det øjeblik, vi har afgrænset og defineret gruppen af socialøkonomiske virksomheder, så kan vi også lave en meget mere målrettet politik. Der vil jeg bare sige, at der er vi fundamentalt uenige med Venstre. Vi mener faktisk, at det er en politisk og offentlig opgave at sikre rammerne for de socialøkonomiske virksomheder, ja, ikke bare sikre rammerne, men også skabe så gode rammer, at vi vil se en vækst i netop den her type af virksomheder.

Det er der jo mange gode grunde til. Den allervigtigste, som flere har nævnt heroppe, er måske de mange borgere, som jo i dag står på kanten af vores arbejdsmarked. Det er klart, at socialøkonomiske virksomheder kan have mange forskellige sociale fokus, men der er for os ingen tvivl om, at det her virkelig er et område, hvor vi ser et kæmpe potentiale for de socialøkonomiske virksomheder. For vi har så mange borgere, der har en masse at byde på, men som af den ene eller anden grund ikke rigtig kan finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarked. Kan de socialøkonomiske virksomheder blive en bro for de her borgere, så de kan komme i ordinær beskæftigelse på lang sigt og på den måde komme til at bidrage til samfundet og gøre en forskel osv., så synes vi, at det vil være helt fantastisk.

Så vi er store tilhængere af det her forslag, men ser det også bare som det første i en række af forslag, der skal forbedre rammerne for socialøkonomiske virksomheder, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Sanne Rubinke.

I SF er vi svært tilfredse med, at vi nu får udarbejdet nogle regler for, hvornår en virksomhed kan kalde sig for en socialøkonomisk virksomhed, at vi får afklaret og defineret det og får lavet en måde at registrere på. Vi er meget glade for, at socialøkonomiske virksomheder bliver mere og mere udbredt, da det jo er en form for virksomhed, der tager et særligt samfundsansvar.

Med den større udbredelse mener vi også at det er nødvendigt, at der kommer regler for, hvornår en virksomhed kan kalde sig socialøkonomisk, og hvornår den ikke kan, jævnfør den debat, vi havde lidt tidligere. Det er vigtigt, at betegnelsen kun bliver brugt af virksomheder, som vitterlig tager det ansvar på sig i måden, de indretter deres virksomhed på, og hvor overskuddet bruges til udvikling af virksomheden eller lignende investeringer. Med registreringen af socialøkonomiske virksomheder får forbrugerne jo mulighed for at handle hos de virksomheder, netop fordi de ønsker at støtte den eller de sager, som disse arbejder for, og det er vigtigt, at betegnelsen ikke kan misbruges af virksomheder, som blot kunne tænke sig at bruge den i et slags pr-øjemed.

Vi mener, at de her regler er et godt skridt på vejen, og at de vil skabe mere tillid til socialøkonomiske virksomheder for de forbrugere, der ønsker at styrke de her virksomheder. Forhåbentlig vil det også være med til at fremme socialøkonomisk iværksætteri. Vi medgiver, at der stadig er masser at diskutere vedrørende det her, også sammenhængen til L 114 selvfølgelig, og vi vil under udvalgsarbejdet også gerne diskutere spørgsmålene om undtagelsesfondene igen.

Man kan også diskutere, i hvilket ministerie det her forslag egentlig hører hjemme, og hvor registreringen hører bedst hjemme, bl.a. fordi vi hos os i hvert fald jo både ser en nutid og fremtid for socialøkonomiske virksomheder, som er meget mere og andet end de nok så vigtige arbejdspladser. Vi ser rent faktisk også social økonomi som en i sig selv væsentlig virksomhedsform, en væsentlig måde at organisere arbejdet på, som vi gerne vil understøtte. Vi mener i øvrigt også, at mange socialøkonomiske virksomheder rent faktisk skaber en både økonomisk, social og kulturel merværdi i det lokalsamfund, hvor de opererer.

Men vi støtter det her forslag, og vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Tak. Enhedslisten er også vældig glad for det her forslag af grunde, som de andre ordførere på nær ordføreren for Venstre jo allerede har været heroppe og fremlægge. Og på den måde kan man jo godt sige, at det er en festdag, for et lovforslag, der måske godt kunne give anledning til en stor ideologisk kamp her i Folketingssalen, ser ud til slet ikke at gøre det. Tværtimod er der faktisk bred enighed, selv fra Venstres side, om, at hele tanken om socialøkonomiske virksomheder er en rigtig god idé.

Som sagt er det jo et forarbejde, som er gjort af det her udvalg, der er blevet nedsat, og som har lavet en vældig god rapport, og en af deres opgaver var også at lave et udkast til et lovforslag. Og det er jo så det, vi arbejder videre med her i dag.

Det forslag, vi behandler, har undergået visse ændringer, men det ligger her, og det ser ud til, at det vinder bred opbakning fra vigtige aktører blandt de socialøkonomiske virksomheder, og det er jo ikke helt uvæsentligt, at de synes, det er en god idé og et godt forslag, herunder også fra det øvrige erhvervsliv, også fra – og så kommer jeg til at kigge på Venstres ordfører – store organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og så selvfølgelig også bredt ud i fagbevægelsen.

Det er jo vigtigt, at vi nu får nogle retningslinjer for den her specielle type virksomheder, som der allerede findes mange af, og det har de andre ordførere forklaret så udmærket. Jeg vil bare sige, at det, der jo adskiller den her type virksomheder fra så mange andre, er, at de ikke først og fremmest producerer eller leverer tjenesteydelser for at tjene penge til aktionærer. Der skal være et almennyttigt formål, og overskuddet skal geninvesteres i virksomheden. Og hvis der undtagelsesvis trækkes kapital ud, er der nogle rimelig skrappe krav, som skal overholdes i den forbindelse. Og jeg er glad for, at der er bred opbakning til de principper.

Jeg synes, ministeriet har gjort et godt stykke arbejde, også i forhold til de mange høringssvar, hvor kritik og forslag er blevet imødekommet langt hen ad vejen. Der er dog et enkelt punkt, som allerede har været lidt fremme i debatten, og det er jo spørgsmålet om de her undtagelsesfonde. Det er vigtigt, at socialøkonomiske virksomheder kan organisere sig som fonde, fordi det vil være en passende selskabsform i mange tilfælde. Men mange af dem vil have rigtig svært ved at leve op til fondslovgivningens kapitalkrav, så her bør der være en undtagelse, ligesom tilsynsforpligtelsen skal beskrives.

Mange virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, vil gerne oprette sig som en fond, men de myndigheder, man samarbejder med, ønsker måske ikke at være tilsynsmyndighed. Derfor kan man ikke blive det, der hedder en undtagelsesfond, en fond, der ikke opfylder kapitalkravet på henholdsvis 250.000 kr. for fonde og 300.000 kr. for erhvervsdrivende fonde. Det er et krav, som den socialdemokratiske ordfører i øvrigt gjorde opmærksom på at der nu ligger et forslag om skal sættes i vejret, helt op til 1 mio. kr. Det skaber mange problemer. For mange kan det være svært nok at skaffe midler til at starte en virksomhed, men at man så også skal skaffe 300.000 kr. til en fondskapital, der bare skal stå som død kapital, er jo næsten umuligt. Så hvis vi ikke finder en løsning på det problem, risikerer vi altså at spærre for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, som jo i sagens natur meget ofte vil starte i det små.

For andre typer virksomheder er man jo gået den modsatte vej og har nedsat kapitalkravet af den samme årsag. For anpartsselskaber er det sat ned fra 125.000 kr. til først 80.000 kr. og nu til 50.000 kr., og med de nye iværksætterselskaber kan man nøjes med 1 kr. Så det burde jo også være muligt at lave en lignende model for fonde, hvor der oven i købet ikke er nogen, der skal tjene penge på aktiviteten.

Jeg synes ikke rigtig, ministeren er gået ind i den problematik – i hvert fald ikke i sit høringsnotat – men jeg håber, at vi kan løse det i udvalgsarbejdet. Jeg var meget glad for specielt den socialdemokratiske ordførers tilsagn, men også at SF's ordfører og de andre ordføreres var positive over for det.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at der faktisk allerede er fremsat brugbare ændringsforslag, f.eks. forslaget fra Selveje Danmark, der har lavet et ændringsforslag til L 148, som vi behandler her, eller advokatkontoret Foldschack, der har lavet et ændringsforslag til lovgivningen om erhvervsdrivende fonde. Men det kan også være, at det skal løses i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 114, så jeg håber meget, at vi får det på plads.

Som mange har sagt, er det her første skridt på vejen til at styrke socialøkonomiske virksomheder, og der vil jeg da gerne tillade mig at pege på to meget vigtige anbefalinger, som bør være de næste skridt, nemlig at vi meget hurtigt får oprettet et råd for socialøkonomiske virksomheder, ligesom det er vigtigt, at ministeriet får oprettet det foreslåede vækstcenter. Der skal findes lidt penge til det, men det burde ikke være nogen uoverstigelig opgave at finde det forholdsvis beskedne antal kroner, der skal til, for at vi kan få sat arbejdet i gang. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er sandelig nu en kort bemærkning, så ordføreren skal lige blive på talerstolen. Fru Mai Mercado har meldt sig med en kort bemærkning.

Jeg syntes egentlig bare, at det var synd for Enhedslisten, som jo nu står og fejrer deres forslag, at der slet ikke kom nogen spørgsmål. Så jeg vil egentlig bare meget åbent spørge Enhedslistens ordfører om, hvilke fordele han fra nu af ser i, at man kan bruge sådan en registreringsenhed.

Ordføreren.

Tak. Fordelen synes jeg også at andre ordførere har haft fat i. Der findes heldigvis en voksende skov af socialøkonomiske virksomheder. Det er den ene ting.

Den anden er, at det offentlige – for nu at nævne et argument, for taletiden rækker nok ikke til dem alle sammen – har en stærk interesse i at samarbejde med mange af de her socialøkonomiske virksomheder, ikke mindst i forhold til det, vi kalder det rummelige arbejdsmarked, altså hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet.

Jeg er helt enig i, at det ikke skal være et parallelt arbejdsmarked, og derfor er det jo godt, at vi har et krav om, at de her virksomheder altså skal lave et overskud. Der vil det jo helt klart alene af den grund være en fordel, at man får en sådan registreringsform, hvor der tages stilling til, om de her virksomheder opfylder de lovkrav, der nu er. Og hvis de gør det, kan de kalde sig for en registreret socialøkonomisk virksomhed. Og så har vi allerede et godt redskab for de mange offentlige myndigheder, der kan have interesse i at samarbejde med den type virksomheder.

Så siger vi tak til Enhedslistens ordfører og giver ordet til hr. Joachim B. Olsen for Liberal Alliance.

Vi deler de bemærkninger, som Venstres ordfører kom med. Så kommer man jo åbenbart i modvind i dag, men vi synes faktisk, at det er helt på sin plads at have den opfattelse af det her lovforslag, at det vil medføre mere bureaukrati.

Det er jo ikke det samme som at sige, at man er imod socialøkonomiske virksomheder. I Liberal Alliance er vi for alle slags virksomheder, også den her slags virksomheder. Det er super fint. Vi tror bare, at det især på sigt ville være langt bedre, hvis de formåede at organisere sig ude i civilsamfundet, samlede sig helt frivilligt og lavede deres egne ordninger og egne foreninger, hvor de selv kunne holde opsyn med hinanden, uden at det skulle ind under statens vinger. Det finder vi helt unødvendigt.

Vi tror ikke, og det er også på baggrund af det, som den radikale ordfører sagde om, at det her er første skridt – nu tog man det her skridt, og så kunne man fremadrettet lave mere lovgivning på det her område – at vi ved at gå ned ad den her sti i længden tjener de her virksomheders bedst.

Derfor kan vi ikke støtte det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg hæfter mig jo ved den her begrundelse, at det er bureaukrati, at man opretter en registreringsordning. Betyder det så, at vi f.eks. skal afskaffe det danske virksomhedsregister, fordi det jo er en forfærdelig masse bureaukrati, virksomheder har med at registrere sig i det her virksomhedsregister? Betyder det, at vi så skal gå ind og skrotte en lang række regler i fondslovgivningen, i lovgivningen omkring aktieselskaber og you name it, anpartsselskaber, interessentselskaber? Der er jo masser af eksempler på, at det offentlige, Folketinget, gennem lovgivning regulerer virksomhedsdannelse, etablering af selskaber og virksomheder. Betyder det så, at det er fuldstændig overflødigt bureaukrati, og at virksomhederne bare må finde sammen derude og sætte sig omkring det runde bord og lave lidt pædagogik og finde ud af, hvordan de nu vil styre det? Er det det, som ordføreren gerne vil hen til?

Ordføreren.

Ja. Der er givetvis meget bureaukrati og mange regler også på de områder, som man sagtens kunne gå efter i sømmene. Det er ikke det samme, som at man kunne afskaffe det hele, det går vi ikke ind for, men der er temmelig sikkert mange love og regler på de områder, som hr. Finn Sørensen nævnte der, som man også godt kunne afskaffe. Så hvis det var en invitation fra Enhedslisten til en dialog om, hvad for noget bureaukrati og hvilke love og regler som kunne afskaffes, så er vi meget positive over for det.

Finn Sørensen.

Det var da klar, vil jeg sige, liberalistisk tale. Altså alt det her med love og regler for virksomhederne, med hensyn til hvordan de skal opføre sig, og hvilke krav de skal opfylde med hensyn til kapital og regnskaber og alt sådan noget, er af det onde. Det er overflødigt bureaukrati, så det kan vi godt fjerne, for går det hele meget nemmere. Det var jo rart ligesom at få trukket op, at det er den reelle baggrund for ordførerens holdning til det her lovforslag. Så tak for klar tale.

Ordføreren.

Det var vist ikke det, som jeg sagde. Jeg sagde ikke, at jeg var imod alle love og regler. Det har ikke noget med liberalisme at gøre. Vi er for et retssamfund, hvor der er love og regler, men vi er også af den opfattelse, at der er alt for mange love og regler og alt for meget bureaukrati, som betyder, at mange timer bliver spildt, mange ressourcer bliver spildt, og det koster velstand. Så vi er altid for, at man har et kritisk syn på de love og regler, vi har. Når jeg hører erhvervslivet fortælle, hvad de må håndtere hver dag, så har jeg det klare indtryk, at der er alt for meget, og at det koster alt for mange ressourcer.

Det her er jo i den sammenhæng et lille lovforslag, men vi må vurdere, om det trækker i den rigtige retning eller i den forkerte retning. Ud fra de bemærkninger, som er kommet fra flere andre ordførere, synes jeg at vi er blevet bekræftet i, at det her er det første skridt ned ad en sti, som bare vil betyde, at der også vil komme flere love og regler på det her område. Vi kan ikke se nogen forhindring i, at man kan organisere sig helt frivilligt. Det tror vi også vil være en fordel for den her branche på sigt.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så giver jeg ordet til fru Mai Mercado fra De Konservative.

I Det Konservative Folkeparti er vi begejstrede for virksomheder, fordi de jo er grundlaget for vækst. Vi er også rigtig glade for socialøkonomiske virksomheder, fordi netop den type virksomhed jo taler direkte til vores sociale hjerte og er med til også at skabe samfundsmæssig værdi.

Man kan i den her debat i dag vælge at tage nejhatten på; man kan sige, det er bureaukratisk, og at det skaber forhindringer. Men man kan også vælge at tage jahatten på, hvor man altså ser på, at det faktisk bliver lettere både at skabe, men også at drive virksomhed i Danmark, netop fordi det her lovforslag gør det lettere at legitimere en virksomhed som socialøkonomisk og dermed gør det lettere at drive den.

Hvorfor er det så, vi er så glade for de socialøkonomiske virksomheder? Jamen det er jo bl.a., fordi de ser muligheder, hvor andre ser uløselige problemer og uoverkommelige forhindringer; det er, fordi de ser menneskets fulde potentiale frem for at se uarbejdsdygtige mennesker og manglende ressourcer; det er, fordi de tager et samfundsansvar på sig og skaber bæredygtig vækst, hvor andre måske kun tænker på profitten. Og lad mig bare lige tilføje, at der for så vidt intet galt er i at tænke på profit, men som konservative synes vi jo, det er dejligt, når bæredygtighed og profit går op i en højere enhed, og når det kan give og skabe en samfundsmæssig værdi.

Derudover tænker socialøkonomiske virksomheder kreativt, de tænker utraditionelt, og de tænker innovativt frem for bare at gøre, som man plejer, og det skaber også udvikling i samfundet. De skaber banebrydende ideer, de skaber nye markedsandele, fordi der pludselig viser sig et behov i markedet, som ikke er fyldt ud. Og det gør de typisk, fordi de har en stærk vision om at ville skabe en bæredygtig forandring. De arbejder på tværs af sektorer, de arbejder i partnerskaber, de involverer brugere, og de arbejder ofte netværksbaseret frem for at arbejde alene.

Derfor er der god grund til lovmæssigt at skabe mulighederne for, at de socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig. Derfor er det også god konservativ politik at støtte op om et lovforslag om en registreringsordning. Det er i øvrigt positivt, at der er tale om en »kan«-bestemmelse, så det er et værdifællesskab, man positivt kan tilvælge. Derfor tror vi, at det hverken bliver bureaukratisk eller besværligt at administrere.

Konservative kan støtte lovforslaget.

En kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Jamen jeg vil bare sige, at jahatten klæder ordføreren enormt godt. Jeg er glad for den ordførertale. Det er jo en festdag i folkestyret, når De Konservative holder en ordførertale, som lige så godt kunne have været holdt af Enhedslisten – og forhåbentlig også omvendt. Så tak for det.

Ordføreren.

Det lød, som om det var en ros. Det er jeg jo ikke sikker på at det nødvendigvis er, for jeg bliver altid lidt bekymret, når man sådan bliver slået i hartkorn med Enhedslisten. Men jeg vil godt gå så langt som til at sige til hr. Finn Sørensen, at vi jo deler engagementet i socialt udsatte mennesker. Vi deler også ønsket om at sikre, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, også dem, som ikke nødvendigvis kan være på det ordinære arbejdsmarked. Om vi så også deler det samme brændende engagement i at gøre det nemmere at skabe virksomhed og give den her type virksomhed, som jo er privat virksomhed, lettere adgang til at kunne skabe virksomhed, er jeg så ikke helt sikker på. Men jeg takker for jahatten.

Finn Sørensen.

Nej, det er ikke altid til at vide, hvad der driver mennesker. Men så længe vi ramler ind i en fælles dagsorden, hvor vi føler, at vi kan rykke noget, og hvor det lyder, som om vi langt hen ad vejen er enige om, i hvilken retning det skal rykkes, er det jo meget godt. Så kan det godt være, at vi måske ikke er enige om, at det ville være godt, hvis alt erhvervsliv foregik efter de her principper. Det synes Enhedslisten jo ville være en rigtig god idé – at hovedparten af virksomheder opererede efter et princip, der hedder, at det er for almenvellets skyld, og at overskuddet skal geninvesteres i virksomheden. Der er jeg godt klar over, at der er nogle, der står af allerede i Høje Taastrup, når vi skal til Esbjerg. Men sådan er det jo. Så det er godt, vi kan arbejde sammen på den platform, der er her.

Ordføreren.

Ja, og vi hoppede også af toget, langt før vi nåede til Høje Taastrup. For det er klart, at det, der er udgangspunktet for os, er, at det er vækst i de private virksomheder, som driver samfundet frem, og som skaber alt det, vi kan bygge på. At der så er et hjørne her, som hedder socialøkonomisk virksomhed, hvor vi altså, som jeg oplever det, gør det nemmere at drive virksomhed, og hvor vi gør det muligt for virksomheder i højere grad at kunne eksplorere deres markeder ved at kunne få det her i øvrigt frivillige prædikat – jamen det synes vi er ganske positivt.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak for det. Jeg vil gerne takke for den positive modtagelse, der har været, af forslaget. Der kvitteres hele vejen rundt. Rent faktisk vil jeg også gerne takke Venstre og Liberal Alliance, for uanset om man synes, der skal være en registreringsordning eller ej, så hører jeg helt klart også, at der er en anerkendelse af, at socialøkonomiske virksomheder er vigtige, og at det er godt for samfundet. Det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for.

Jeg vil også kvittere for Konservatives ordførers tale. Det er jo fuldstændig korrekt: Det her handler om at se på muligheder og ikke begrænsninger i mennesker. Derfor er jeg selvfølgelig også ekstra stolt over at skulle fremsætte det her lovforslag om registreringsordninger for socialøkonomiske virksomheder.

Det er også fuldstændig rigtigt, som hr. Finn Sørensen har sagt tidligere, at vi jo bare skummer fløden her, for det er en arbejdsgruppe, som har arbejdet knaldhårdt for netop at komme med en del forslag, hvor det her er en del af det – jeg vil ikke sige det vigtigste, men det, som lå lige for. Det har været en arbejdsgruppe, hvor man også så DI og Dansk Erhverv sidde med; det gjorde de jo netop, fordi både de og fagbevægelsen og andre også ser socialøkonomiske virksomheder som nogle, der kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som vores velfærdssamfund egentlig har – som vi f.eks. også hørte fru Pernille Rosenkrantz-Theil sige: Det her er en mulighed for netop at opkvalificere og inkludere mennesker, som normalt ikke har mulighed for det, i et fællesskab.

Lige præcis med den her registreringsordning sikrer vi netop også, at den enkelte virksomhed kan dokumentere sin sociale profil. Det sagde Dansk Folkeparti også, og det er fuldstændig korrekt. Der er blevet lavet nogle paralleller til økologi. Man kunne også tage svanemærket; man kunne tage mange andre ting, som netop skaber en diskurs om, at den her måde arbejder vi på. Det er der ingen tvivl om at der er brug for, netop fordi inklusionen er så vigtig.

Jeg mener helt klart, at registreringsordningen er det allerførste skridt på vejen til, at vi kan gøre det lettere og meget mere attraktivt at skabe og drive og udvide socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Og som fru Zenia Stampe også meget rigtigt sagde, er det her det rigtige skridt, og jeg glæder mig selvfølgelig også til at arbejde videre med det. Jeg ser også frem til den videre behandling i udvalget og stiller mig naturligvis til rådighed for besvarelse af yderligere spørgsmål.

Hr. Finn Sørensen har en kort bemærkning.

Tak. Tak til ministeren. Jeg er fuldstændig enig i ministerens tilgang til det her. Jeg tror, ministeren har gættet, hvad jeg vil spørge om. Jeg spørger ikke efter en fiks og færdig løsning på det her problem med undtagelsesfondene; det er jeg udmærket klar over at der skal arbejdes grundigt med. Det eneste, jeg gerne vil høre ministeren sige, er, at han er enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det er noget, vi skal arbejde meget hurtigt med, sådan at vi på den ene eller den anden måde sikrer, at vi får løst det her problem, som går under overskriften undtagelsesfonde.

Ministeren.

Jeg er et eller andet sted glad for, at hr. Finn Sørensen spørger på den måde. For jeg ved jo, at hr. Finn Sørensen udmærket godt ved, at den del ligger ovre hos min kollega justitsministeren. Men det betyder ikke, at vi ikke skal tage de problemstillinger og de udfordringer, der nu måtte være, alvorligt. Det skal vi, det er klart. Igen skal vi tilbage til præmissen for det her forslag: Hvad handler det om? Handler det om, som nogle har sagt, at vi vil bureaukratisere? Handler det om, at vi vil gøre tingene værre for andre? Nej, det handler om, at vi gerne vil inkludere nogle mennesker i et fællesskab, og er der nogle udfordringer, må vi naturligvis kigge på dem, ingen tvivl om det.

Finn Sørensen.

Tak for det. Jeg skal ikke grave dybere ned i problematikken, som er mere indviklet, end at den kan nås på de 30 sekunder, jeg har. Så vil jeg bare gerne høre ministeren bekræfte, at han nok skal tage fat i den her justitsminister, hvis det er der, ministeren mener problemet skal løses. Det kan også løses andre steder i anden lovgivning. Så det er sådan set bare et tilsagn, jeg spørger efter. For hvem skal vi ellers gribe fat i? Justitsministeren står ikke lige her. Nu er der en minister, jeg kan gribe fat i, og så håber jeg bare, at problemet ikke falder ned mellem tre ministerstole. Der må være en eller anden fordel ved, at man sidder i regering sammen og ikke har hver sin regering for de enkelte ministerier, nemlig at man kan få løst sådan et problem her.

Ministeren.

Nu har vi jo valgt den her ordning med registreringsmodellen, fordi den var ligetil. Der er ingen tvivl om – og det har vi jo rent faktisk også talt om tidligere, bilateralt også, hr. Finn Sørensen og jeg; vi har jo haft møde om det her før – at spørgsmålet om undtagelsesfondene er en dybt kompliceret problemstilling, hvor vi mangler viden. Derfor har jeg også allerede inviteret hr. Finn Sørensen til møde, og vi skal jo også mødes om det, og det glæder jeg mig til. Men det her forslag handler om én ting, nemlig registreringsmodellen, og der er der heldigvis bred, bred enighed om, at det er en fantastisk idé. Også dem, som ikke vil bakke op om det, siger i hvert fald, at hele tankesættet omkring socialøkonomiske virksomheder er positivt. Det glæder jeg mig over. Og som jeg sagde for lidt siden, så stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed, hvis der skulle være yderligere spørgsmål i udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til socialministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.