Socialudvalget 2013-14
L 147 Bilag 1
Offentligt
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
22-01-2014Rikke Lomholt Olsen (Sagsbehandler, Koncern-IT)
2012-5757hørringssvarpdffil5322441Tina HansenAktdokument2012-5757hørringssvarpdffil
18-02-2014
-- AKT 532244 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
-- AKT 532244 -- BILAG 2 -- [ 2012-5757 hørringssvar pdffil ] --
Advokatrådet
ADVOKATflSAMFUNDET
Social-, Børne- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 22W60KøbenhavnK
KRONPRINSESSEGADE 281306 K0ILN11AVN KTLF.33 9697 98FAX33369750
DK10: 3.
januar2014
SAGSNR.: 2013-4131
tha?ism.dk
ID NR.: 270432
Horing over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov omsocialtilsyn (Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpereog borgerstyret personlig assistance, herunder indførelse af takstsystem oggodkendelsesordning)-
Ved e-rnail af 20-12-2013 har Social-, Børne- og lntcgrationsministerict anmodet omAdvokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.Advokatrådet har ikke bemærkninger tiL det fremsendte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
samfnnd@advokatsamftrndetdkwww.aclvokatsamfundet,dk
Anke
styre
i
sen
Ankestyrelsens høringssvar til forslag til lov om ændring af lovom social service og lov om socialtilsyn (Justering af reglerne omkontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyretpersonlig assistance, herunder indførelse af takstsystem oggodkendelsesordning)Lovforslaget udvider opgaverne for socialt tilsyn, der fremover skalgodkende og føre tilsyn med foreninger og private virksomheder, derønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontanttilskud ved ansættelse af hjælper og borgerstyret personlig assistance,og at det udmlte tilskud hertil alene kan overføres til godkendteforeninger og virksomheder. Det betyder, at der vil blive truffet flereafgørelser, hvilket kan medføre flere klagesager.Bemærkninger til lovforslagets
20. januar 20143.nr. 2014-0017-01422AnkestyrelsenAmaliegade 25Postboks 90801022 København KTel +45 3341 1200Fax +45 3341 1400ast�ast.dk[email protected]www.ast.dk
§
i punkt 3-5:EAN-nr:57 98 000 35 48 21Åbningstid:man-fre kl. 9.00-15.00
Ankestyrelsen bemærker at kravet om kursus ikke tillige stilles til denanden nærtstende, som har fået overført tilskuddet, og herefter erarbejdsgiver for hjælperne.Det samme er gældende for det foreslåedeBemærkninger til lovforslagets
§
96, stk. 2, 2.-3. punkt.
§3:
Til forslag om ændring af servicelovens§95, stk. 4 og 96, stk. 2, såledesat overførsel af kontanttilskud til foreninger og private virksomhederfremover kun kan finde sted i det omfang den pågældende forening ellerprivate virksomhed er godkendt af socialtilsynet, bemærker ankestyrelsen,at baggrunden for forslaget om, at ikke-godkendte foreninger og
virksomheder kan fortsætte med at indgå aftaler om overførsel af tilskudfrem til den 1. januar 2016 forekommer uklar.Omend foreninger og private virksomheder kan have behov for entilpasningsperiode frem til den 1. januar 2016, kan Ankestyrelsen pege pmuligheden for, at ikke-godkendte foreninger og virksomheder alene givesmulighed for at varetage aftaler om overførsel af tilskud, der er indgåetførlovens ikrafttræden den 1. juli 2014, og altså ikke gives mulighed for atindgå nye aftaler om varetagelse af arbejdsgiveropgaver, uden at havegodkendelse.I forhold til lovforslagets almindelige bemærkninger om den foreslåedegodkendelsesordning (forslagets side 17, sidste afsnit) bemærkes i øvrigt,at afsnittet forekommer tvetydigt, idet det ikke forekommer tilstrækkeligtklart, at man i sidste punktum hentyder til foreninger og privatevirksomheder, der ikke har beskæftiget sig med varetagelsen afarbejdsgiverfunktioner før den 1. juli 2014. Man kunne med fordel anvendesamme formulering her, som der er anvendt i de særlige bemærkninger til§3, p lovforslagets side 35, sidste afsnit.
Venlig hilsenTove B. Andersen.
2
Sendt: 21. januar 2014 09:16Til: Tina HansenCc: Jan Stiiskjær; Lotte Dickow Schmidth; Mia Carislund (mia.carislund�3f.dk); Jakob Oluf BangEmne: Høringssvar vedr, fast takst og BPAPrioritet: Høj
Overordnet set er organisationerne tilfredse med, at lovforslaget lægger op til enfast takst for kommunernes udmling af tilskud. Det er afgørende at taksten bliverensartet i hele landet, og at grundlaget for udmlingen bliver klart oggennemskueligt.En fast takst kan skabe grundlag for, at arbejdsmarkedets parter, som det ersædvanligt i den danske model, frit kan forhandle, indgå og overholde enoverenskomst, og dermned medvirke til at normalisere løn- og arbejdsforhold, tilgavn for bade borgere, arbejdsgivere og ansatte indenfor Borgerstyret PersonligAssistance.Organisationerne henviser herudover til de høringssvar, vi hver især har afgivet.Med venlig hilsenJan StiiskjærThingDansk Industriog ArbejdeLotte Dickow SchmidtDansk Erhverv ArbejdsgiverHenriette Olofsen3F Privat ServiceMummeFOA—
Fag
(BPA NordLøvenborgparken 1519400 NørresundbyTelefon +454240 17 15[email protected]www.bpa-nord.dk
Vodskov 18. Januar 2014
Social-, Børne- og IntegrationsministerietAtt.: Specialkonsulent Tina Hansene-mail: [email protected]
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn(Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, herunder indførelse af takstsystem og godkendelsesordning).BPA Nord fremsender herved høringssvar. Vi er en forening af BPA arbejdsledere, hvor foreningen varetager medlemmernes arbejdsgiveransvar. BPA Nord blev stiftet i efteråret 2012.Som udgangspunkt er BPA Nord positiv overfor forslagene om godkendelse, takstsystem og tilsyn. Det erkun i vores medlemmers interesse, at midler til BPA anvendes som tiltænkt, og vi kan gøre rede for anvendelsen af de administrerede tilskud.I forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler for godkendelse, er vi dog bekymrede for eventuellekrav om sikkerhedsstillelse og likviditet, vi som en relativt lille forening, med det formål at administreremedlemmernes arbejdsgiveransvar, ikke vil kunne honorere.Hvad angår omstillingen fra forudbetaling til bagudbetaling af tilskud til løn og administration, må vi ogsågøre opmærksom på, at vi som en forening af arbejdsledere og med BPA som vores eneste “forretningsområde”, er helt afhængige af, at have lønsummen til rådighed når den skal udbetales til vores ansatte. Ligesåer det nødvendigt, at vi har likviditet til de løbende “efter regning”-omkostninger. Vi er i øvrigt nødt til atgøre opmærksom på, at vi ikke kender kommunerne som de mest præcise betalere.Så vidt angår takstsystemet, imødeser vi klarere regler for udmålingerne til såvel løn som administration.BPA Nord aflønner svarende til kommunernes udmåling og vi er derfor bekymrede for en situation, hvorhjælpere skal miste eksisterende løndele, hvis de nuværende lønudmålinger ikke kan rummes i en kommende takstmodel. Her tænker vi eksempelvis på den sjette ferieuge.Desuden vil vi indtrængende opfordre til, at problemstillingen vedrørende døgnvagter løses med en centraldispensation. Døgnvagter har gennem 30 år været de facto normen i BPA, hvor brugere har hjælpe-
(BPA Nordbehov i alle døgnets timer. Det er døgnvagterne der muliggør en fleksibel og uafhængig tilværelse for arbejdslederen, trods et stort hjælpebehov. Flertallet af BPA Nords stabile hjælpere, med 5-10 års anciennitetog mere, har altid arbejdet i de lange vagter og flertallet af ansøgere efterspørger specifikt stillinger meddøgnvagter.I forbindelse med de kommende tilsyn bemærker vi, at virksomheder og foreninger vil skulle dække omkostningen hertil. De nuværende udmålinger til administration er stærkt beskedne og i nogle tilfælde sålave, at vi har været nødsaget til at afvise potentielle medlemmer. En fremtidig administrationstakst måvære så tilstrækkelig høj, at den faktisk dækker omkostningerne ved drift og administration, herunder ogsånye omkostninger som følge af lovændringen.
På vegne af BPA Nords bestyrelse og arbejdsledereLis KristensenBestyrelsesformand
Side 2
Fra: BrittHermandsen [mailto: [email protected]]Sendt:11. januar 2014 22:47Til:Tina HansenEmne:høringsindlæg om BPA
Kære rette vedkommende...Tina?Jeg vil gerne indgive mit bidrag til høringen om BPA reglerne der skal ændres. Jeg er en kvinde der harledegigt, og som lever med en fin BPA ordning som fungerer godt. Jeg har døgnhjæip.Det jeg kan forstå ud fra lovforslaget, som jeg har læst, er at der vil komme en slags eksamen for demennesker med handicaps, der ønser en hjælerordning. Hvis de ikkebetår efter 3 forsøg dumler de og kanikke få den hjælp de formentlig har hårdt brug for! Det bekymrer mig meget! Der er mange i dag, somhar ngd hjælerordning, men som har svært ved at være leder for hjælperne, uden at dette btder de ikke kanfungere som sådan. Men især de førate to år med en ny BPA er man altså ikke god til jobbet, det er i hvertfald min erfaring. Man vokser med opgaven i årenes løb.Men hvordan kan det være at de mennesker, der har brug for hjælp skal bevise det på en måde, som gør atde måske ikke få hjælpen? Det er da en mvendt tankegang. Hvis en person med handicap søger enhjælæerornng må udgangspunktet da være hvordan vi hjæler denne æerson! Og hvis personen viser sg athave svært ved det, så må det næste skridt da være hvordan bliver an rustet til det? Det er som med mangeting i denne td, man skal forsvare sig igen ogigen overfor kommunen, der hest sparer alle ugfterne, fremforat interesserer sig for borgerens behov, det er ikke betryggende, at det er de kommuner der skal sæare somskal vurdere om man er egnet til at være arbejdsleder. Det er de færreste, så der kan sikkert spares enmasse pege, men taberne er de menneser, der virelig har brug for hjælpen, men ikke kan bestå en prøve. Enprøve hvor ens resultat er afgørende for ens Iivsgrundlag, det vil kunne gøre enhver nervøs, og f.eks, får mansvært ved at være ågen og rolig og tilstede hvia man står overfor en prøve der er så afgørende for hvad mankan få af hjælp!!! Det er ikkerimeligt, rent ud sagt er et uhyggeligt! Ingen andre borgere i dete land skal påden måe bestå for at få lv at leve!Kærlig hilsenBritt HermannsenKriegersvej 19, stuen8000 Aarhus C.
BRU&ERKLUBBENIÅRHUSBruger & Hjælper GruppenSocial-, Børne- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KAtt.: Tina Hansen, specialkonsulente-mail: [email protected]
R(j
Klubben for Brugere og HjælpereiNordjylland
Den 17. januar 2014
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance,herunder indførelse af takstsystem og godkendelsesordning).Undertegnede Brugerklubben (Aarhus), Bruger & Hjælper Gruppen (Midt- og Sydjylland) og Klubben forBrugere og Hjælpere i Nordjylland er ikke på høringslisten. Vi tillader os alligevel, som repræsentanter foren betydelig del af brugerne af Borgerstyret Personlig Assistance, samt hjælpere, at fremsende nedståendehøringssvar. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at klubberne ikke er optaget i Danske Handicaporganisationer (DH), eller i øvrigt er repræsenteret af andre organisationer.——
Helt overordnet bifalder vi en justering af BPA-lovgivningen. Vi er dog også bekymrede, idet visse elementer iforslaget kan føre til yderligere bureaukrati, og ikke mindst vanskeliggøre brugere og hjælperes vilkår, samtforringe brugernes retssikkerhed.Det BPA-ordningen efter vores opfattelse har behov for er forenklinger og gennemsigtighed, samt rimeligeudmålinger, både hvad angår brugernes timer, merudgifter, lønsum og administration.
Arbejdsgiver- og arbejdslederansvarSelve tanken med brugeruddannelse er udmærket. Vi har dog en række betænkeligheder ved den foreslåedemodel.Som lovteksten er formuleret har bruger, efter BPA er iværksat, halvandet år til at gennemføre kurserne,først som arbejdsleder og derpå evt, også som arbejdsgiver, hvis bruger ønsker at varetage det fulde ansvarfor BPA-ordningen. De beståede kurser synes dog ikke tillagt en egentlig kompetencegivende værdi, idet denendelige godkendelse fortsat er kommunens. Det må betyde, at bruger kan frakendes ordningen efter halvandet år, selv om kurserne faktisk er bestået, og, hvis kurserne ikke er bestået, skal frakendes SPA, selv omdet i mellemtiden er lykkedes bruger at etablere en velfungerende BPA.Det bør efter vores opfattelse være omvendt, at beståede kurser giver ret til BPA (hvis bruger i øvrigt er imålgruppen hertil), hvor kommunen ud fra en samlet vurdering kan dispensere, selv om kurset/kurserne ikkeer bestået.Det er i øvrigt bekymrende uklart hvad kurserne skal indeholde, ligeså deres sværhedsgrad, længde og form.Desuden hvilke aktører der tænkes at kunne levere kurserne. På den ene siden skal kurserne have et vist
BRUC.ERKLUBBENIÅRHUS
fagligt niveau for at give mening, omvendt er det ikke rimeligt, hvis BPA-brugere forventes at skulle væresuperledere/-a rbejdsgivere.Konsekvenserne hvis bruger ikke består kurserne bekymrer os meget. Lovforslagets absolutte grænse med 3forsøg indenfor halvandet år, synes ikke at tage højde for at mennesker udvikler sig. Der er en væsentlig forskel på at være 18 år med folkeskolens afgangsprøve som uddannelsesmæssigt fundament, og være veluddannet, have erhvervserfaring og ikke mindst personlig modenhed. Der er også forskel på at være afklaretvedr. funktionsnedsættelsen og være kastet ind i en ny livssituation som nyskadetInydiagnosticeret. Andrelivsomstændigheder kan også påvirke brugerens mulighed for at kunne bestå på et givent tidspunkt.Hvad angår afholdelsen af kurserne, vil vi opfordre til én central leverandør, således vi sikres et ensartet fagligt niveau og ikke mindst ensartede slutvurderinger. Det er ligeså afgørende nødvendigt, at kursusudbyderkan se forbi en funktionsnedsættelse, eksempelvis omfattende spasticitet og talehandicap, og ser et arbejdsgiver- og arbejdslederpotentiale. Vi vil tillade os at pege på BPA-arbejdsgiver som en mulig aktør, idet de haropnået stort kendskab til brugergruppen og de mange særkender ved BPA,“Positivlisten”Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man påtænker at lave en “positivliste” med eksempler påfatale fejl, der kan medføre frakendelse, som f.eks. uretmæssig opsigelse af gravide hjælpere, sexchikane mv.Her må vi minde om, at kommunale sagsbehandlere er lige så lidt rustet til at vurdere om der er begået ensådan fatal fejl, som de er til at vejlede om korrekt varetagelse af arbejdsgiveransvaret, hvilket begrunderbehovet for positivlisten. Det er i alle andre sammenhænge domstolene der vurderer alvorlige påstande omlovstridig adfærd, det bør også være tilfældet i BPA.TakstsystemVi bifalder en klar lovgivning på området, men det er afgørende for os, at et nyt takstsystem ikke forringerallerede ansatte hjælperes løn. I alle 3 klubber har vi brugere, som har hjælpere med 5, 10 og 15 års anciennitet og det vil være helt urimeligt, at sætte vores mest erfarne og loyale hjælpere ned i løn.Såfremt elementerieksisterende lønudmålinger ikke indgår i et nyt takstsystem, må kommunerne forpligtestil at bevilge de nødvendige individuelle tillæg, så eksisterende lønelementer ikke fjernes eller forringes(f.eks. respirationstillæg, 6. ferieuge og pension mv.).Hvad angår taksten for administration er det afgørende, at taksten har et realistisk niveau, så brugerne reeltfår mulighed for at vælge mellem firmaer og foreninger.MerudgifterVedrørende merudgifter ved at have hjælpere ansat, må udmålingen fortsat bero på en konkret og individuelvurdering. Selv brugere med døgnhjælp kan have vidt forskellige behov, alt efter om brugeren lever et relativt stille hjemmeliv, eller har en aktiv tilværelse, med idræt, organisationsarbejde, familie, kulturelle aktiviteter, uddannelse, erhvervsarbejde mv. I det omfang man forventer merudgifterne dækket via tilskud bevilgetefter anden lovgivning, eksempelvis et bistands- eller plejetillæg, må man sikre sig, at de pågældende ydelserikke samtidig forventes at dække andre udgifter.Udvidet anvendelse af rådighedstimerRådighedstimer er en stående kilde til konflikter. Uanset hvilke opgaver hjælperen udfører på vagten, erden pågældende på arbejde og underlagt brugerens dispositioner. Det er en almindelig og rimelig forventning, at man får løn for at være på arbejde.Rådighedstimer er især anledning til konflikter, når rådighed udmåles i tidsrum hvor normen og hjælpebehovet er aktive tilkald på skiftende tidspunkter. Det vil af gode grunde blive afgørende i forhold til korrektSide 2
4>
BRUC.ERKLUBBENIARI-lUS
løn til hjælperen, at både antallet af tilkald og tidspunkter noteres. Formålet med BPA er, at brugeren skalkunne have en “normal” tilværelse. Det vil være svært foreneligt med overhovedet at opnå en nattesøvn,hvis bruger skal være så vågen flere gange i løbet af natten, at de aktive tilkald kan registreres korrekt. Viimødeser også problemer med de spareivrige kommuner, fordi bruger og hjælpere får vanskeligt ved atdokumentere behovet for udmåling til de aktive tilkald i rådighedsvagten både hvad angår tidspunkter ogantallet af tilkald.—
Såfremt rådighedstimer skal anvendes, må der defineres nogle klare rammer, som er håndterbare i voressærlige arbejdssituation i BPA. Det må ligeså være brugers konkrete livsform og behov der definerer udmåungen, og ikke takstmodellen eller sagsbehandlers forståelse af passende sengetider. Det er ligeså vigtigt athave in mente, at ikke alle aktiviteter foregår i brugers eget hjem. Brugere rejser på ferie, tager på weekendophold, på kurser mv. Det skal derfor være klart, hvilke rammer der skal være i rådighedsvagten, herunder om bruger f.eks. skal stille et værelse til rådighed og i så fald med hvilke faciliteter.GodkendelsesordningVi bifalder en godkendelsesordning, samt gennemsigtighed og ensartede krav vedr, regnskab og afregning.Dog er vi bekymret for eventuelle likviditetskrav, der kan udelukke brugere som Ønsker at varetage arbejdsgiveransvaret i forening, herunder begrænse muligheden for at nye lokale foreninger kan etableres.I forlængelse med godkendelsesordningen savner vi, at der også stilles krav til kommunerne som lønadministratorer, således brugerne kan løfte arbejdsgiveransvaret. Brugerne bør sikres adgang til genpart af løn-sedler mv., så de kan kontrollere om lønnen udbetales som aftalt. Desuden gives adgang til et årligt regnskab, så anvendelsen af lønsummen kan kontrolleres.Bagudbetalt tilskudVi har forståelse for, at det hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt med den nuværende grad af forudbetaling.Det er dog nødvendigt, at både den enkelte bruger med arbejdsgiveransvar og brugere der administrererarbejdsgiveransvaret i forening, har lønsummen til rådighed når den skal anvendes. Desuden at der sikreslikviditet til at dække de løbende omkostninger efter regning. Det bør sikres via tilstrækkeligt rummeligetakster og krav om retticlige overførsler fra kommunerne.Nærtstående som hjælperVi opfatter forslaget som en beskyttelse af de mest sårbare brugere, der ikke selv kan sige til og fra. Det erdog ikke vores indtryk, at behovet for beskyttelse er hverken markant eller presserende. Vi oplever de familier der varetager både arbejdsgiver- og arbejdsiederopgaven som meget samvittighedsfulde, med fokus påden nærtståendes hjælpebehov.Det er overordentlig vigtigt, at man også her tager de nødvendige individuelle hensyn. Udover der kan opståsærlige behov i forbindelse med sygdom og ferie, kan det af andre årsager være hensigtsmæssigt at flerenærtstående varetager hjælperopgaver, også ud over det samlede timeloft.DØgnvagter og hviletidsreglerDet er helt afgørende for os, at muligheden for at have døgnvagter hverken begrænses eller vanskeliggøres.Hjælpeordningen/BPA har virket med døgnvagter i over 30 år og det til både brugere og hjælperes store tilfredshed. DØgnvagter er et af BPAs særkender. De lange vagter sikrer brugeren en “normal” hverdag udenunødige vagtskifter og hjælpere efterspørger de lange vagter.Side3
4>
BRUCSERKLUBBENIARHUS
Vi savner en central dispensation på området, så døgnvagter lovliggøres for alle BPA-ordninger og ingen længere skal agere i en gråzone. Klubberne har erfaret, at nogle interessenter anvender spørgsmålet om en hviletidsdispensation som en genvej til at gennemtvinge en overenskomst på området. Vi opfordrer til, at derfindes en løsning, uden brugere og hjælpere skal gidseltages i en fagpolitisk kamp.
Med venlig hilsen
Ingrid PetersenFormandBruger & Hjælper GruppenMidt- og Sydjylland
Jesper Mathiesen
Lotte Mørkhøj
//FormBrugerkrubAarhus
KFü1ben—f&Brugere og HjælpereNordjylland
Bruger & Hjælper Gruppen (Midt- og Sydjylland)Formand Ingrid PetersenValmuevej 17100 VejleE-mail: [email protected]www. bh-g.d kBrugerklubben i AarhusFormand Jesper MathiesenSkelagervej 200B8200 Aarhus NE-mail: [email protected]www.brugerklubben.dk
Klubben for Brugere og Hjælpere i NordjyllandFormand Lotte MørkhøjLØvenborgparken 1519400 Nørresundby[-mail: lm@kbh-nord,dkwww.kbh-nord.dk
Side4
OANSKERHVERVBØRSENOK1217 KØBENHAVN <WWW OANSKERHVERV.n<
Social-, børne- og integrationsministerietAtt.: Tina HansenHolmens Kanal22io6o København k
20.
januar
2014
Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personligassistance (BPA) mm.Høringsbrevet er modtaget af Dansk Erhverv den20.december2013.Høringen omhandler ændringeri reglerne om tilskud til ansættelser af hjælpere og BPA samt en ny godkendelses model og indførelse afet takstsystem. Man ønsker med loven at præcisere reglerne om den handicappede borgers rolle ogevne til at varetage arbejdsleder funktionen.Dansk Erhverv arbejder overordnet for en effektiv offentlig sektor, hvor private, frivillige og selvejendeaktører kan tilbyde alternativer til den offentlige opgaveløsning. Dansk Erhverv repræsenterer en bredvifte af ikke-offentlige aktører på socialområdet, herunder en række leverandører af BPA ogmedhjælperydelser.Dansk Erhverv forhandler ligeledes overenskomst med FOA, 3F og DI på handicapområdet. I densammenhæng vil Dansk Erhverv gerne indledningsvist understrege, at udmøntningen af takstsystemeter yderst væsentlig for at kunne sikre forhandlingen af en overenskomst. Den hidtidige usikkerhed omudmålingen i praksis, har gjort det næsten umuligt for forhandlingsparterne at indgå en overenskomstpå området. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at en ny takstmodel sikrer en gennemskuelig udmåling, ogat arbejdsmarkedsparter på området bliver inddraget i en dialog om udmøntningen af takstsystemet.Dansk Erhverv vil også meget gerne inddrages i den efterfølgende konkretisering af krav tilgodkendelse og tilsyn.Hørringssvaret er opdelt ii)generelle kommentarer til lovændringerne samtkommentarer, der knytter sig til lovens enkelte bestemmelser.i)2)
specifikke
Generelle kommentarer
Dansk Erhverv støtter overordnet forslaget om et nyt centralt fastsat takstsystem, engodkendelsesmodel og tilsynsordning for leverandører på området, som vi mener, vil være med til atstyrke kvaliteten og klarheden om reglerne.Med lovændringerne er der potentiale for at styrke den faglige kvalitet i området, få fjernet en megetuens afregningspraksis på tværs af landets 98 kommuner samt at få en nødvendig afklaring afarbejdsgiverrollen og medfølgende ansvar.
Dansk Erhverv ser dog en række elementer i ændringsforslaget, hvor der er behov for en yderligereafklaring for at efterleve hensigten med lovændringen og undgå væsentlige vanskeligheder i praksis:Sondringen mellem arbejdsgiverrollen og arbejdslederrollenDer er behov for en langt mere stringent sondring mellem rollen som arbejdsgiver og arbejdsleder(herunder instruksionsbeføjelsen), og de ledelsesmæssige og økonomiske ansvar og pligter, der følgerhver enkelt rolle.Når borgeren overfører opgaven til en privat virksomhed sondrer den gældende ret mellem hhv, enarbejdsgiver- og en arbejdsiederopgave, hvor den private virksomhed har arbejdsgiveropgaven, mensborgeren har arbejdslederopgaven. I forhold til spørgsmålet om ledelsesret og pligt har sondringengivet anledning til usikkerhed, som det ikke har været muligt for de private virksomheder at få aficiaretved henvendelse til kommunerne. Ved drøftelser mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerhar det heller ikke været muligt at opnå enighed om spørgsmålet.—
Det nye lovforslag indeholder beklageligvis ikke en afidaring af ovenstående spørgsmål. Dansk Erhvervskal derfor opfordre til, at det bliver nærmere afklaret, hvornår det er hhv. borgeren og den privatevirksomhed, der har ledelsesretten/ -pligten. Det gælder særligt i forhold til instruktionsbeføjelsen.Det er Dansk Erhvervs holdning, at den person, der har ledelsesretten, også naturligt må påtage sigden modsvarende ledelsespligt (se yderligere i specifikke bemærkninger).Godkendelse og tilsynDansk Erhverv er positiv overfor at indføre en godkendelsesmodel og tilsyn på området.Det er dog helt afgørende, at det bliver muligt at få ensamlet national godkendelsefor virksomhedereller organisationer, der opererer i flere kommuner.I forlængelse af dette bør virksomheden kunskulleforholde sig til en tilsynserihed,således at detsocialtilsyn, der ansvarlig i den kommune, hvor virksomheden har hovedsæde er ansvarlig for detsamlede tilsyn med virksomheden.Derudover skal de øgede udgifter, virksomhederne pålægges for godkendelse og tilsyn, afspejles i detnye takstsystem.Endelige er det nødvendigt med en klar beskrivelse af,hvilke kriterier socialtilsynene skal ligge tilgrundfor godkendelse og tilsynfor at sikre en ensartet praksis på tværs af tilsynene og gøre det klartfor virksomheder på hvilke parametre, der bliver målt af tilsynet. I denne sammenhæng skal bådegodkendelses og tilsynsproces respektere virksomhedernes ledelsesret og udformes i respekt forvirksomhederne retssikkerhed.Endelig stiller Dansk Erhverv sig dybt undrende overfor, hvorfor der kun skal føres tilsyn med ikke-offentlige aktører. Det ville have været langt mere naturligt og løfte den samlede kvalitet på området,hvis man havde valgt at alle aktører uagtet ejerform skulle godkendes og underlægges tilsyn.Det harværet et bærende princip for gennemførelsen af den sociale tilsynsreform, at man skulle sikrekvaliteten overfor borgeren uagtet, om borgeren befandt sig på et kommunalt, regionalt eller ikkeoffentligt tilbud.Takstsystemet og gennemsigtighed i kommunernes udgifterDansk Erhverv er positiv overfor indførelsen af et centralt takstsystem. Dansk Erhverv finderprincipperne for takstsystemet i loven uklart beskrevet og vil gerne fremhæve, at takstsystemet skalafspejle alle de direkte og indirekte udgifter, der afholdes. Takstsystemet skal derfor indeholde mere og
Side2/6
andet end bare løn til medarbejder og også dække udgifter til f.eks. godkendelse og tilsyn,administration af ordningen, vikardækning, forsikringer, DA barselsfond mm.Dansk Erhverv vil meget gerne inddrages i den efterfølgende fastsættelse aftakstsystemet.
Reglerne vil kun gælde for aftaler efter i.juli2014Dansk Erhverv vil gerne understrege, at vi formoder, der kun vil være ét takstsystem efter lovensikrafttrædelse. Der bør være et fælles takstsystem, der gælder både for nye af gamle aftaler. Et systemmed flere forskellige takstsystemer ville være meget vanskeligt at administrere i praksis.Ligeledes bør der være klare udmeldinger om, hvordan kommunerne skal administrere hhv, nye oggamle ordninger.
Konsekvenser for erhvervslivetDansk Erhverv er enig i, at lovforslaget har betydelige økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet, da de underlægges et ny takst og skal betale for tilsyn og godkendelse. Derudoverindføres regler og bagudbetaling.2)
Specifikke kommentarer vedrørende lovændringens enkelte bestemmelser
Kommentarer vedrørende arbejdsgiver og arbejdsleder ansvarNår borgeren overfører tilskuddet til en privat virksomhed sondrer den gældende ret mellem hhv, enarbejdsgiver- og en arbejdslederopgave, hvor den private virksomhed har arbejdsgiveropgaven, mensborgeren har arbejdsiederopgaven. I forhold til spørgsmålet om ledelsesret og pligt har sondringen givetanledning til usikkerhed, som det ikke har været muligt for de private virksomheder at få afklaret vedhenvendelse til kommunerne. Ved drøftelser mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer har detheller ikke været muligt at opnå enighed om spørgsmålet. Konkret har der fx været usikkerhed om, hvemder kan og skal tegne de Iovpligtige arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringer.—
På baggrund af bemærkningerne til lovforslaget sideiikan det konstateres, at borgeren som arbejdslederbevarer væsentlige dele af den traditionelle ledelsesret i forhold til handicaphjælperen. Det gælder bl.a.arbejdsplanlægning, oplæring og daglig instruktion af handicaphjælperne. Der er altså tale om den del afledelsesretten, der bliver kaldt instruktionsbeføjelsen.I henhold til gældende dansk ret bliver arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse modsvaret af en række pligter.Pligtsubjekt i henhold til arbejdsmiljølovgivningen er fx den person, der har instruktionsbeføjelsen. Pligtentil at tegne arbejdsskadeforsikring følger også instruktionsbeføjelsen, og det samme gælder arbejdsgiverserstatningsansvar for skader, som medarbejderen forårsager under arbejdets udførelse.Det har været Dansk Erhvervs opfattelse, at når borgeren har instruktionsbeføjelsen, så har borgeren ogsåde modsvarende pligter. Det er ikke muligt for den private virksomhed at påtage sig et ansvar for forhold,som den private virksomhed ikke har nogen indflydelse på.
Side3/6
Et eksempel kanfxvære, at hvis borgeren har instruktionsbeføjelsen i forhold til om og hvordan, der måudføres tunge løft, så er det også borgeren, der har ansvaret i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.Det nye lovforslag indeholder beklageligvis ikke en afklaring af ovenstående spørgsmål. Dansk Erhverv skalderfor opfordre til, at det bliver nærmere afidaret, hvornår det er hhv. borgeren og den private virksomhedeller forening, der har ledelsesretten/ -pligten. Det er Dansk Erhvervs holdning, at den person, der harledelsesretten, også naturligt må påtage sig den modsvarende ledelsespligt.Kommentarer vedrørende tilbagebetalingI lovforslaget§1,punkt 6, stk. 4 er der tale om forskelsbehandling af borgere og virksomheder hvadangår udbetaling af tilskud. Virksomheder bør ikke stilles ringere end borgere, og derfor børudbetalingstidspunktet være ens for alle parter.Kommentarer vedrørende et nyt takstsystemI dag er der vidt forskellige taksttilgange på tværs af landets kommuner. Det har gjort det yderstvanskeligt for virksomheder, der ønsker at have en fast overenskomst. Virksomheder medoverenskomst er i praksis blevet stillet ringere, da kommuner ikke har respekteret virksomhedernesoverenskomst.Det er stadigt uklart af det fremsatte lovforslag, hvordan taksten skal udmåles. Det er yderst væsentlig,at der i takstberegningen både indgår direkte og indirekte udgifter, og at taksten med andre ord ikkekun medtager løn, men de egentlige udgifter ved at administrere ordningen, herunder nyetilsynstakster, administration og sociale omkostninger.Det er med andre ord helt afgørende for en ensartet takststruktur, at den centralt fastsatte takstindeholder alle udgifter, og at det ikke overlades til den enkelte kommune vurdere, hvordan takstenskal udmåles.Skal arbejdsmarkedets parter have mulighed for at overenskomstdække området på en måde, der på denene side tilgodeser medarbejdernes interesse i ordnede forhold, og på den anden side virksomhedernesmulighed for at have en sund forretning, er klarhed og formidling af takstsystemet væsentligt. I densammenhæng er det også afgørende, at der bliver taget hensyn til virksomhedernes forskellige sociale ogadministrative omkostninger.Endelig vil Dansk Erhverv gerne understrege, at når det til de specifikke bemærkninger til§1nr 6 påside30fremgår, at taksten vil tage udgangspunkt i overenskomst på området, så er der forskelligeoverenskomster i det offentlige og private. Det er desuden vigtigt, at den nye takstmodel givermulighed for at indgå en overenskomst, der svarer til forholdene på det private arbejdsmarked.Kommentarer vedrørende ny godkendelsesordning
Ensartede krav til godkendelseDansk Erhverv foreslår, at der opstilles ensartede regler for, hvad socialtilsynene kan stille af krav forgodkendelse på tværs af landet.
Side 4/6
En landsdækkende godkendelseDansk Erhverv understreger, at det naturligvis skal være muligt at opnå en samlet landsdækkendegodkendelse for virksomheder og foreninger, der opererer i flere kommune. I forlængelse af detteforventer Dansk Erhverv, at virksomheder og foreninger kun skal forholde sig til det socialtilsyn, hvorvirksomheden eller foreningen har hovedkontor samt kun betale for en samlet godkendelse.Fristerfor sagsbehandlingstiden for godkendelser.Dervilfor alle foreninger og virksomhed, der ønsker at varetage arbejdsgiverrollen efteri.juli2014,være et krav om at være godkendt med det samme, mens virksomheder og foreninger, der allerede harindgået aftale får1’/2år til at opnå godkendelse.Dansk Erhverv er positiv overfor godkendelsesordningen. I lyset af, at de nye socialtilsyn får ydersttravlt med at regodkende og føre tilsyn med alle tilbud på det specialiserede socialområde en opgaveder i forvejen kan udfordre tilsynets sagsbehandlingstid giver den forlængede frist på1/2for alleredeetablerede virksomheder god mening.—-
Dansk Erhverv efterlyser dog, en klar angivelse af en rimelig sagsbehandlingstid for behandling afgodkendelse for virksomheder og foreninger, der ønsker at påtage sig arbejdsgiverrollen. I modsattefald risikerer tilsynet at blive en væsentlig flaskehals for en velfungerende ordning.I dag varierer sagsbehandlingstiden for en godkendelse på det specialiserede socialområde markant frakommune til kommune. Dansk Erhverv foreslår, at Socialtilsynene senest et år efter lov omsocialtilsyns ikrafttrædelse (dvs senest1jan 2015)opstiller sagsbehandlingsfrister for godkendelser.Dermed tages højde for, at det kan være svært at fastsætte en rimelig sagsbehandlingstid for de nyesocialtilsyn fra start uden fuldt ud at kende opgavens omfang.
Kommentarer vedrørende tilsynDansk Erhverv er enig i, at den kvalitetsmodel socialtilsynene forventes at bruge på det specialiseredesocialområde ikke giver mening for handicapordningerne. Det fremgår ikke af den fremsendtelovændring, hvad der skal indgå i tilsynet. Dansk Erhverv indgår meget gerne i en dialog om dette.Taksten for tilsynDansk Erhverv vil gerne påpege, at selvom man som virksomhed eller forening opererer i flerekommuner, er det ikke rimeligt, såfremt der skal betales tilsynstakst for hver kommune.Virksomheden eller foreningen udøver præcis den samme opgave, hvorfor et fælles tilsyn med entilsynstakst vil være den eneste rimelige løsning og stå mål med socialtilsynets reelle arbejdsopgaverrelateret med tilsynet. Størrelsen for tilsynstaksten bør afspejler antallet af ansatte.Hvad indgår som en del af ti/synetDansk Erhverv mener, der er behov for langt tydeligere i bemærkninger til loven at fremhæve, hvadder skal føres tilsyn med, så der sikres en ensartet tilsynspraksis på tværs af landet.
Side 5/6
7I punkt2.3.2(sideibemærkninger til loven), fremgår det, at der ved godkendelsen af en virksomhed vilblive lagt vægt på kriterier som virksomhedens økonomi, kendskab til ansættelsesretlige regler og lederensbaggrund og kompetence. Ved vurdering af en virksomheds kendskab til ansættelsesretlige regler vil DanskErhverv foreslå, at der tages højde for om en virksomhed har adgang til ansættelsesretlig rådgivning.
F.eks. vil medlemsvirksomheder i en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation have adgang til konkretansættelsesretlig rådgivning og mulighed for at få kendskab til og konkret rådgivning om deansættelsesretlige pligter, som udgangspunkt uden yderligere beregning. Dansk Erhverv vil derfor foreslå,at det er tilstrækkelig, at en virksomhed er medlem af en arbejdsgiverforening, der yder ansættelsesretligrådgivning, for, at virksomheden kan godkendes f.s.v.a. kriteriet om kendskab til ansættelsesret.Ens kravtilreg nskabsaflæggelseDansk Erhverv har intet imod tiltag, der skal skabe større økonomisk gennemsigtighed på området oger ligeledes meget positiv overfor at virksomhederne skal aflægge regnskab efter samme formkrav påtværs af alle kommuner, som det fremgår af bemærkninger til loven side 18.Det skal dog understreges, at virksomhederne allerede er underlagt finansiel revision og at krav tilregnskabsaflæggelse skal respektere virksomhedens ledelsesret. I forlængelse af dette er det naturligvisvirksomhedens eller foreningens ret at forvalte et eventuelt overskud.Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål eller kommentarerMed venlig hilsenMarie Louise Kirring LøvengreenVelfærdspolitisk ChefDansk Erhverv
Side 6/6
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening [mailto: [email protected]]Sendt: 20. december 2013 10:51Til: LovekspeditionenEmne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsynUnder henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d, vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, atsagen falder uden for DA’s virkefeTt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.Med ven!ig hilsenJette Lone AndersenChefsekretær
Dansk Handicap Forbund—
etlivmed lige muligheder
Social-, Børne- og I ntegrationsm inisterietHolmens Kanal 221060 København KTina Hansen[email protected]
Taastrup, 17. januar 2014SO/jsk
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om socialservice og lov om socialtilsyn (Justering af reglerne om kontanttilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personligassistance, herunder indførelse af takstsystem oggodkendelsesordning)
Dansk Handicap Forbund er glad for, at der nu kommer regelændringer, som villøse en del af de udfordringer, vi har oplevet på området borgerstyret personligassistance (BPA) siden vedtagelsen af de nuværende regler i 2009.Overordnet set er vi derfor positiv over for de store linjer i lovforslagetvedrørende kurser, takstsystem, godkendelsesordning og bagudbetalt tilskud.Når man justerer reglerne er der dog et behov for at anerkende, at de borgere,som er i målgruppen for borgerstyret personlig assistance, er dybt afhængigeaf, at der er maksimal fleksibilitet og tryghed omkring deres BPA-ordning.Samtidig skal man være opmærksom på, at mange potentielle BPA-borgere ibegyndelsen kan have brug for støtte, når de for første gang skal etablere enBPA-ordning og være arbejdsgivere I arbejdsledere. Dette princip bør afspejlestydeligt i loven og bemærkningerne til loven. Derfor kommenterer vi særligt påbestemmelserne om vurdering af arbejdsgiver! arbejdslederevne samtkursusdelen i at varetage disse funktioner.Endelig har vi nogle konkrete bemærkninger til arbejdstidsforhold fornærtstående samt den øgede brug af rådighedstimer.
Arbejdsgiver- og arbejdslederansvarPræcisering af,atkommunen vurderer arbejdsgiver- / arbejdsiederevneI Dansk Handicap Forbund har vurderinger af denne type evner fyldt meget ivores rådgivningsindsats over for vores medlemmer. Derfor finder vi detnødvendigt at komme med nogle uddybende betragtninger.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Telefon 39 29 35 55
www.danskhandicapforbund.dk
CVR 55269815
Danske Bank reg. 9541 konto 6003435
Dansk Handfcap Forbund—
et liv med lige muugheder
Helhedsvurdering af arbejdsiederevnenVurderingen at arbejdsgiver- / arbejdslederevne kræver særlig opmærksomhed.I tråd med konklusionerne i evalueringsrapporten, er det forbundets erfaring, atdette skaber store udfordringer for mange af vores medlemmer. Et centraltproblem er, at en række kommuner i deres vurdering ser ensidigt på negativehændelser. Har der været eksempelvis tre ‘fejl’ eller uhensigtsmæssigheder, såser vi eksempler på, at man frakender retten til at være arbejdsgiver!arbejdsleder, hvilket kan have den meget alvorlige konsekvens, at man mistersin BPA-ordning. Vi opstiller her nogle eksempler på de problemer vi oplever,når kommunerneidag vurderer arbejdsgiver-! arbejdslederevne:I nogle tilfælde har en del af disse ‘fejl’ baggrund i, at borgeren har spurgtkommunen til råds, hvilket så anvendes som et bevis for, at borgeren er usikkerog dermed ikke kan være arbejdsgiver / arbejdsleder.--
I nogle tilfælde vil man frakende retten til at være arbejdsleder med denbegrundelse, at borgeren ikke har et verbalt sprog. Det er en absurdbegrundelse og tankegang. Med de rette støtteforanstaltninger og hjælpemidlerkan en borger uden verbalt sprog være arbejdsleder på lige fod med alle andreBPA-borgere.
I enkelte tilfælde har kommuner forsøgt at frakende på baggrund at enenkeltstående anonym henvendelse fra tidligere hjælpere, som oftest bunder ien konflikt. Det er uacceptabelt at træffe afgørelser på baggrund afenkeltstående anonyme henvendelser, hvis nuværendes hjælperes udsagn ståri skarp kontrast til dem (dette er ikke en helhedsvurdering).-
At vurdere, om en borger er egnet til at være arbejdsleder er en kompleksopgave. Derfor er det positivt, at bemærkningerne til lovforslaget lægger op tilen præcisering i vejledningen, men det vil efter forbundets vurdering væreforkert, når man i bemærkningerne til lovforslaget alene begrænser denneuddybning til en række eksempler på fejl begået at borgere med BPA (somentydigt fokuserer på negative aspekter i den samlede vurdering).—
I stedet for den beskrevne ‘fejlliste’, så skal det tydeliggøres, at kommunen skalforetage en helhedsvurdering, hvor man vægter positive og negative forhold opimod hinanden. Hver gang der er en uhensigtsmæssig hændelse, bør mansåledes vurdere, om borgeren har været i stand til at tackle en lignendesituation på en god måde? Hvis man for eksempel har haft enuoverensstemmelse med en hjælper, så bør det samtidig undersøges, om manhar været god til at tackle en lignende situation positivt i forhold til andrehjælpere og om borgeren erkender fejlen og har en intention om at ændre påsin ageren. Vi mener på den baggrund, at ordet helhedsvurdering bør afspejlesi selve Iovteksten.At frakende arbejdslederevnen kan få meget indgribende konsekvenser for denenkelte borger. Forskellen på BPA og anden hjælp, fx hjemmepleje er megetstor. Derfor bør BPA-ordningen sikre, at der ved klager over en borgers evnesom arbejdslederiførste omgang gives en advarsel og herefter iværksættes en
k’
Dansk Handicap Forbundel livmedlige muligheder
støttende indsats herunder mentorordning. Først efter at borgeren har fåetmulighed for aktivt at ændre sin adfærd bør en frakendelse kunne komme påtale.—
Det er helt afgørende, at man fra centralt hold vejleder kommunerne grundigt iat vurdere arbejdslederevnen. Vi mener, det er oplagt, at man i dette arbejdeinddrager relevante videnscentre, handicaporganisationer og andre eksperter,som har stor erfaring med, hvordan samspillet imellem borger og hjælper kanfungere på mange forskellige måder afhængigt af den enkelte borgersspecifikke situation.—
Kursus i arbejdsgiver- I arbejdsiederrolleDet er meget positivt og helt nødvendigt, at alle borgere med BPA får adgang tilundervisningiat varetage arbejdsgiver- / arbejdslederrollen.
Støtte frem for kontrolDesværre giver formuleringerne (bådeilovteksten og bemærkningerne) indtrykaf, at kurset, med det tilknyttede krav om at gennemføre på højst tre forsøg, eren kontrolfunktion fremfor en støttefunktion. Med BPA-ordningen taler vi omen gruppe mennesker, hvoraf en stor del er meget sårbare og har brug fornetop støtte og omsorg. Det er vigtigt, at dette meget tydeligt afspejles ibemærkningerne til loven.—
Mange befinder sig som udgangspunkt i en situation, hvor både arbejdsgiver- /arbejdslederrollen fra dag et kan være svær at mestre (dette vil gælde for defleste mennesker med eller uden handicap). Den store gruppe af personer,som befinder sig i denne gråzone, har behov for en BPA-ordning med ettilknyttet støttende kursusforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte borgerslivssituation og behov og som herigennem understøtter, at man oparbejder denødvendige kompetencer.—
Kvalitetssikring af kursernes indholdDet er uklart, hvem der skal stå for at afholde kurserne, men vi læser det somom, at opgaven lægges hos kommunerne. Indholdet af kurserne er et vigtigtfokuspunkt for os. Vi ønsker at bemærke, at kvaliteten af disse kurser børtilrettelægges fra centralt hold i samarbejde med relevante videnscentre oghandicaporganisationer. Som beskrevet ovenfor er varetagelsen afarbejdslederrollen en helt speciel situation, hvor borger og hjælper arbejdermeget tæt sammen omkring meget intime og private situationer. Det er derforafgørende, at kurserne ikke alene indeholder faktuel viden om indholdet af fxAPV, MUS-samtaler, procedurer for vagtplanlægning mv. Der skal herudover ihøj grad fokuseres på, hvordan man skaber en tillidsfuld relation, sikrerpersonlig integritet og kommunikation i hverdagen.
r
k4 Dansk Handicap Forbundet Hv med lige muligheder
Ih
Tids- og præstationspresTidsfristen på halvandet år opfatter vi som problematisk, fordi nogle borgere kanhave behov for en længere indfasningsperiode. Et eksempel er unge borgere,som igennem hele deres liv har været afhængige af andres hjælp, og som nuskal til at etablere en selvstændig voksentilværelse. For denne gruppe kan dennye rolle være en stor udfordring. Det må derfor fremgå tydeligere af lovtekstenog bemærkningerne, at kurset i at mestre arbejdsgiverrollen skal tilrettelæggesindividuelt, så den imødekommer den enkelte borger og tager hensyn tilfunktionsnedsættelsen. Nogen kan have udfordringer med kommunikation,andre kan, på trods af gode arbejdslederevner, have svært ved at skullepræstere i en kursussituation. Alene ordlyden, at man ‘med højst tre forsøg,skal have gennemført kurset’, risikerer at lægge et urimeligt oguhensigtsmæssigt pres på borgerne et pres som potentielt kan modvirkeintentionen med kurset.—
Vurdering af, om et kursus er beståetFor det første ser vi en faldgruppe i, at én kursusleder får bemyndigelse til atafgøre, om borgeren ‘har bestået’ kurset. Det skaber risiko for, at borgerensretssikkerhed kompromitteres. Det er derfor vigtigt at præcisere, atkursuslederens vurdering blot er én af flere elementer, som skal lægges tilgrund for vurderingen af arbejdslederevnen. Her vil vi igen fremhæve begrebethelhedsvurdering og samtidig erindre om almindelige retssikkerhedsprincipper(klageret). En kursusleder kan tage fejl og en række borgere, som ved kursetfremstår usikre på arbejdslederevne, med den rette støtte, senere vil kunneblive i stand til at varetage denne funktion uden problemer.
Tidsfrist og mulighed for senere kursusforløbEn anden problemstilling er, at lovteksten og bemærkningerne giver indtryk af,at de, der ikke formår at gennemføre kurset i at mestre arbejdslederrollen i treforsøg, er definitiv. Hertil må vi bemærke, at de fleste mennesker med handicapbefinder sig i en løbende udviklingsproces (unge, senhjerneskadede m.v.). Fornogle går denne proces meget hurtigt, mens den for andre går meget langsomt.Vi vil gerne understrege, at man sagtens kan forestille sig en borger, som ikkehar gennemført kursus på de tre forsøg, men som i løbet af en kortere ellerlængere årrække bliver i stand til at løse denne opgave. Man skal have adgangtil prøve igen senere og dette skal fremgå tydeligt af lovteksten ogbemærkningerne.
TakstsystemDansk Handicap Forbund imødeser en centralt fastsat takstmodel, som vil sikreensartede vilkår for borgerne og samtidig vil sikre en lettelse af denadministrative byrde.
&Mulighed for at tiltræde overenskomst
I
Dansk Handicap Forbund-
et liv med lige muligheder
Det er i den forbindelse helt afgørende for vores medlemmer, at udmålingen påalle elementer gør det muligt at aflønne efter en relevant overenskomst. Her erdet vigtigt at lægge ‘Overenskomst for handicaphjælpere’ til grund, da der tildenne knytter sig muligheder for at opnå dispensation i forhold tilarbejdstidsregler.Vi ønsker samtidig at bemærke, at overgang til det takstsystem, som fastsættesfra centralt hold, på nogle ordninger kan betyde, at nogle borgere skal varsleændrede vilkår over for deres hjælpere, som har en ansættelsesaftale omspecifikke arbejdsforhold. I den forbindelse er det vigtigt, at alle borgereinformeres om, at forholdene ændrer sig. Det nye takstsystem ogikrafttrædelsestidspunktet skal sikre, at dette er muligt. Et hovedprincip måvære, at ingen borgere, som en følge af de nye udmålingsprincipper, skal ståmed økonomiske forpligtelser, de ikke kan bære.I det nye stk. 3 om udmålingen af støtte ved ekstraordinære behov, bør dergives flere eksempler på, hvilke situationer der er tale om. Der kan fx i periodervære behov for hjælpere med særlige faglige kompetencer. Lovforslaget skalikke definere disse situationer, som ‘en snæver undtagelse’. Dennebestemmelse kan netop blive et godt værktøj til at få løst nogle komplekse ogofte midlertidige udfordringer, og der er ingen grund til at signalere, at dennebestemmelse skal begrænses til et minimum.
AdministrationsbeløbDet er positivt og nødvendigt, at man fra centralt hold vil fastsætte etadministrationsbeløb i de tilfælde, hvor man har afgivet sit arbejdsgiveransvar. Iden forbindelse skal vi bemærke, at der kan være forskel på forholdende i denenkelte BPA-ordning. Derfor må det sikres, at administrationsbeløbeneudmåles, så det tager højde for forskellige forhold på forskellige BPA-ordninger.Et overordnet princip må være, at enhver borger med BPA frit skal kunne afgivesit arbejdsgiveransvar til den godkendte borgerstyret forening eller dengodkendte private virksomhed, som de måtte ønske.
GodkendelsesordningDansk Handicap Forbund finder det meget positivt og særdeles nødvendigt, atder indføres en godkendelsesordning af de foreninger og private virksomheder,som ønsker at fungere som arbejdsgivere. Der er en broget skare af privatevirksomheder på markedet, og eksempler på svindel med offentlige midler går isidste ende ud over borgerne, fordi holdningen hos både borgere, politikere ogembedsmænd påvirkes i negativ retning. Dette er særdeles problematisk for enhjælpeordning, som er helt afgørende for målgruppen.Vi mener, at reglerne om godkendelse skal træde i kraft så hurtigt som muligt.De foreninger og private virksomheder, som allerede i dag varetager alt på
Dansk Handicap Forbund-
et liv med lige muligheder
lovlig vis, har ikke noget at skjule og derfor heller ikke et behov for så lang enindfasning, som der lægges op til. Vi ønsker, at der så hurtigt som muligtkommer styr på dette område. Fokus må være, at borgerne kan afgivearbejdsgiveransvaret til kompetente og redelige aktører og ikke et hensyn tilforeninger og private virksomheder, som ikke lever op til kravene.
Bagudbetalt tilskudDet er positivt, at man ændrer på udbetalingstilskuddet, så borgeren ikkerisikerer at ståien situation, hvor lønnen til hjælperne udebliver eller mistes i detilfælde, hvor en forening eller et privat virksomhed går konkurs.Samtidig er vi glade for, at forudbetaling fastholdeside tilfælde, hvor borgerselv er BPA-arbejdsgiver.
Nærtstående som hjælperI forhold til 37 timers begrænsningerne for nærtstående, så ønsker vi atbemærke, at arbejdsretlige EU-regler indeholder mulighed for, at en hjælper ien periode kan have flere timer end 37 timer pr. uge (48 timers reglen). Deregler, som gælder for alle andre hjælpere, skal naturligvis også gælde fornærtstående. Det gælder ikke mindst, fordi den enkelte BPA-ordning er dybtsårbar ved pludselig hændelser som sygdom eller udeblivelse. Det krævermulighed for maksimal fleksibilitet.
øget brug af rådighedstimerDansk Handicap Forbunds holdning er klar om øget brug af rådighedstimer:-
Rådighedstimer bør alene anvendes i de tilfælde, hvor en hjælperudelukkende står til rådighed og ikke arbejder.
I det øjeblik, hjælperen træder til, må aflønningsformen være almindeligtimeløn. En arbejdstime må nødvendigvis forstås, som en time, hvor en hjælperskal udføre en arbejdsfunktion for borgeren (påbegyndt arbejde udløser enarbejdstime).-
Bestemmelser om brug af rådighedstimer må ikke være i strid med det princip,at borgere eller deres arbejdsgiverforening eller private arbejdsgivervirksomhedskal kunne aflønne efter en overenskomst.-
Med venlig hilsen
Susanne Olsen, landsformand
Dato 17.01.2014
Dansk Socia1rådiverforeningfaglig handlekraftSocial-, børne- og integrationsministerietDepartementetHolmens Kanal 221060 København KToklbodgade19B01< 1253 KøbenhEivn KT 7010 1099ds@5oci&rcg,dkwww.socialrdgdkCVR 01< 6335 6018
Horingssvar vedr, forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, herunder indførelse af takstsystem og godkendelsesordning)Dansk Socialrdgiverforening CDS) takker for muligheden for at afgive høringssvar p forslag til lov om ændring af lov om social service og lov omsocialtilsyn. DS har følgende bemærkninger til lovforslaget:Arbejdsgiver- og arbejdsiederans varMed lovforslaget vil der blive indført en ny§95, stk. 4, 2.-3. pkt. med ord-lyden: “Som led heri skal tilskudsmodtageren inden for halvandet år efteretableringen af ordningen med konstant tilskud til ansættelse af hjælperemed højest tre forsøge have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdslederfunktionerne med en afsluttende vurdering af, at tilskudsmodtagerener egnet. Det er desuden en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer,at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælp erene... Den samme ordlyd vil med lovforslaget gøre sig gældende for paragrafferne, der regulerer den borgerstyrede personlige assistance (BPA),§96, stk. 2 pkt. i og§96, stk. 2, pkt. 2.-3.‘
Lovforslaget indebærer, at betingelserne om, at borgeren eller den nærtstående efter kommunalbestyrelsens vurdering skal være i stand til at fungere som arbejdsleder og som udgangspunkt også som arbejdsgiver forhjælperne videreføres uændret men skærpes ved, at borgeren eller dennærtstende skal have gennemført et kursus med afsluttende vurdering frakursuslederen af, om borgeren eller nærtstende er egnet som arbejdsgiver. Gennemførelsen af et sådan kursus skal styrke kommunalbestyrelser-nes vurdering af borgerens eller den nærtstendes arbejdsgiverevne.DS tilslutter sig ideen om at styrke tilskudsmodtagerens arbejdsgiverevne,da det er en nødvendig forudsætning for at have personer ansat samt at deansattes rettigheder og vilkår tilgodeses.Det er dog i midlertidigt ikke beskrevet i lovforslaget, hvad kommunen skalstille op, hvis tilskudsmodtageren ikke består kurset og dermed ikke kan
Side2af3
vurderes egnet som arbejdsgiver. Er kommunen i dette tilfælde forpligtetp, i samråd med borgeren, at finde en anden løsning, eksempelvis atoverføre tilskuddet til en nærtstende, forening eller privat virksomhed?Lovbemærkningerne til lovforslaget beskriver lidt mere klart men dogmeget indirekte hvad der skal ske i dette tilfælde, idet der med lovbemærkningerne skønnes, at lovforslaget kan føre til, at flere borgere ellernærtstå ende indgår aftaler om overførsel af tilskud til nærtstå ende, foreninger eller private virksomheder. Heri kan der implicit ligge en antagelseom, at kommunen skal finde en anden løsning, eksempelvis at overføre til-skuddet til nærtstende, en forening eller en privat virksomhed, hvis tilskudsmodtageren ikke består det foreslåede lovfastsatte kursus.——
DS mener dog, at det bør fastsættes i lovteksten, hvad der sker, nr en tilskudsmodtager ikke består kurset, s der ikke hersker tvivl om praksis udei kommunerne og borgerens retssikkerhed dermed overholdes.TakstsystemDet foreslås med lovforslaget, at der foretages ændringer i servicelovens§96 a, stk. 1-2 således at tilskuddet til ansættelse af hjælpere og BPA udmales efter et takstsystem. Social-, børne- og integrationsministeriet frbemyndigelse til at fastsætte reglerne om takstsystemet nærmere.Der vil således, hvis forslaget om et takstsystem vedtages, blive udstedt enny bekendtgørelse om udmling af tilskud til ansættelse af hjælpere ogBPA, hvori takstsystemet vil blive reguleret nærmere, herunder takstensstørrelse, hvilke omkostninger, der er dækket ved taksten og hvilke omkostninger, der dækkes efter forbrug.I lovbemærkninger til lovforslaget foreslås det, at bekendtgørelsen vil indeholde en fast timetakst for omkostninger til løn (differentieret p arbejdstidspunkt samt hjælperens kompetenceniveau) samt en fast takst forandre omkostninger forbundet med at modtage hjælp, fx udgifter til ekstravand og strøm.DS anerkender, at forslaget vil medføre større retssikkerhed for borgeren,da afgørelser om støtte og tilskud vil blive mere gennemskuelige med ettakstsystem samt, at det vil lette administrationen i kommunerne. Dog erdet vigtigt, at det nye takstsystem ikke bliver en økonomisk forringelse iforhold til det nuværende udmlingssystem. Det konkrete indhold af takstsystemiden kommende bekendtgørelse bliver derfor afgørende for, hvorvidt DS fuldt ud kan tilslutte sig ideen om et nyt takstsystem. DS vil underingen omstændigheder tilslutte sig et takstsystem, der p nogen mderkan blive en økonomisk forringelse af de to ordninger.
Side3af3
Godkendelsesordning ændring af lov om soda/tilsynDet foreslås med lovforslaget, at der foretages en ændring i servicelovens§95, stk. 4 og 96, stk. 2, således at borgeren eller den nærtstende, derønsker at overføre tilskuddet til ansættelse af hjælpere eller BPA til en forening eller en virksomhed, alene kan indgå aftale herom med foreninger eller private virksomheder, der er godkendt af socialtilsynet.-
Dette medfører, at der med lovforslaget indsættes en ny§4 a,§6a samt§8a i lov om socialtilsyn, der giver socialtilsynet til opgave at godkende ogføre tilsyn med foreninger og private virksomheder, som borgeren eller dennærtstende kan indgå aftale med om overførsel af tilskud samt træffe afgørelser om ophør af godkendelse, hvis foreningen eller virksomheden ikkelængere opfylder betingelserne for godkendelse. Paragrafferne indeholdersamtidig en bemyndigelse til social-, børne- og integrationsministeriet til atfastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med foreninger ogprivate virksomheder samt afgørelser om ophør af godkendelse. I forlængelse heraf vil en række paragraffer i lov om socialtilsyn blive konsekvensrettet, s de også indeholder muligheden for tilsyn af foreninger og privatevirksomheder.DS er enige i behovet for, at foreninger og private virksomheder, der kanindgås aftale med om overførsel af tilskud til ansættelse af hjælpere ellerBPA, skal godkendes af og føres tilsyn med af socialtilsynet. Dette er ennødvendig sikring af, at det bevilgede tilskud til ansættelse af hjælpere ogBPA anvendes efter formalet.Det bør dog præciseres i lovteksten, hvilke former for foreninger og privatevirksomheder, der er tale om. DS mener derfor, at samtlige paragraffer iforslaget til ændring af lov om socialtilsyn, der henviser til foreninger ogprivate virksomheder bør præciseres p følgende måde: foreninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktionen i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, ligesom det er beskrevetilovbemærkninger p side 9.
Med venlig hilsen
t 6kNiels Christian BarkholtNæstformand, Dansk Socialrdgiverforening
DHTilSocial- Børne- og Integrationsmrnisteriet,e-mail: [email protected].Blekinge Boulevard 22630 Taastrup, DanmarkTlf.: +45 3675 1777Fax: +45 3675 1403[email protected]www.handicap.dk
Danske Handicaporganisatiorier
Taastrup, den 20. januar 2014Sag 16-2014-00011— Dok. 145541SL/mmh/kft
Danske Handicaporganisationers (DH’s) høringssvar tiljustering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse afhjælpere og borgerstyret personlig assistance mv.DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget om justering afreglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistancemv. Generelt er DH positivt indstillet over for grundelementerne i lovforslaget omgodkendelsesordning, kursus i arbejdsgiver/arbejdstager-rollen og et forenklet takstsystem iforbindelse med udmåling af økonomien i den enkelte ordning.DH ser dog behov for en række præciseringer og justeringer, hvis lovgivningen skal leve optil sit formål, herunder fokus på fleksibilitet, selvbestemmelse og et selvstændigt liv.Endvidere er der behov for præciseringer for reelt at udmønte beslutning, som Folketingettraf i 2009, om at det skal være muligt for borgere med BPA “kun” at være arbejdsledere.DR erfarer, at der har været stort pres på BPA-ordningen de seneste par år, hvilket harbetydet unødig stor usikkerhed blandt BPA-modtagere og i flere tilfælde lange unødvendigeklageforløb. DR mener derfor, at det skal sikres, at lovgivningen udformes på en måde, såden reelt udmønter formålene med BPA og skaber tryghed omkring ordningen.DH vil endvidere henvise til vores medlemsorganisationers høringssvar fraMuskeisvindsfonden, Dansk Handicap Forbund og PTU for yderligere bemærkninger,eksempler og ændringsforslag.
Arbejdsgiver- og arbej dslederansvarTilbud om kursus i arbejdsgiver- og arbejdsiederrollenDH støtter op om, at der fremadrettet tilbydes uddannelse i at kunne varetage opgaven somarbejdsgiver og -leder. Lovforslaget er dog uklart ift., om der er tale om kursus i at værearbejdsgiver eller arbejdsleder eller begge dele. Da der er forskel på de krav, der stilles til atvære arbejdsgiver og arbejdsleder, bør det præciseres i loven, hvornår det forudsættes, atborgeren gennemfører et kursus.
Dansk 8lindesamfund•Danske DøvblindesDanmarks Psoriasis ForeningDHs medlenisorganisationer ADHD-foreningen.Astma-Allergi Danmark•Danmarks BløderforeningFællesrepræsentation•Dansk Epilepsiforening•Dansk Fibromyalgi-Forening Dansk Handicap Forbund•Dansk Landsforening for Lsryngectomerede Strubeløne Danske DøsesHjernesagen•Hjerneskadeforeningen•HøreforeningenLandsforeningen AutismeLandsforbund•Diabetesforeningen•Foreningen af Stammere i Danmark•GigtforeningenLandsforeningen til Bekæmpelse at Cystisk Fibrose•LungePatient.dk•MuskeisvindtondenNyreforeningenOrdblinde/Landsforeningen SindLandsforeningen LEVOsteoporoseforeningen•Parkinsonforeningen•PTULandsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesakadede•Sammenslutningen af Unge MedDysleksiforeningen i DanmarkHandicap. Scieroseforeningen.Spastikerforeningen. Stomiforeningen COPA--
DR mener, at det er altafgørende, at de kurser, der skal udbydes i at værearbejdsgiver/arbejdsleder, har til formål at uddanne og kvalificere borgerne til at kunnevaretage netop denne opgave. Det skal fremgå helt tydeligt af lovgivningens bemærkninger,at det primære formål skal være kvalificering. Som bemærkningerne er formuleret nu, hardet snarere ordlyd af en ‘kontrolfunktion’. DH er meget bekymret for, at kurset vil kommetil at fungere som en stopprøve, der i stedet for at kvalificere borgeren, vil blive brugt til atregulere størrelsen på modtagergruppen.Det er ikke tydeligt i lovforslaget, hvem der tiltænkes at skulle udbyde kurserne. DH mener,at det er vigtigt, at det ikke bliver en tilfældig kursusudbyder, eller at der opstår et marked afukvalificerede udbydere, som man bl.a. har set med de firmaer, der udbyder administrationaf arbejdsgiverrollen for BPA. Det er vigtigt, at de kurser, der tilbydes iarbejdsgiver/arbejdstager-rollen, tilrettelægges så de er tilpasset målgruppens behov. DRmener indholdet af kurserne skal varetages fra centralt hold i samarbejde med relevanteaktører, videncentre og handicaporganisationer, for at sikre kvaliteten og ensartetheden ikurserne.Herved sikres, at der stilles krav til kursusudbyderne om de fornødne kvalifikationer.Ligesom vurderingen af borgerens evner ikke tager udgangspunkt i kommunernessparerønsker. DH har med bekymring fulgt de seneste års angreb på BPA-ordningen, hvormange kommuner finder på kreative løsninger og til tider løsninger på kant med lovenfor at indskrænke målgruppen. Bl.a. har Århus Kommune i deres spareplan i efteråret 2012skrevet, at der skulle strammes op, med den konsekvens, at det er kommunens økonomi, derafgør borgerens egnethed til at være arbejdsgiver/arbejdsleder. Det mener DR er stik imodhensigten med lovgivningen og der skal ikke med ændringen åbnes op for, at denneudvikling vil fortsætte.—
—
Retssikkerhed iforbindelse med vurderingen af evnen som arbejdsgiver/-lederDet er helt essentielt, at retssikkerheden er i orden for borgeren, når der introduceres enform for prøve ifl. at kunne varetage rollen som arbejdsgiver og/eller arbejdsleder. Kursetbør blot være en blandt mange elementer, som kommunen i deres helhedsvurdering afborgerens evner til at kunne varetage arbejdsgiver/-lederrollen, lægger vægt på. DH mener,at kursuslederen skal indgive en indstilling til kommunen, som herefter træffer en egentligforvaltningsafgørelse, med partshøring og begrundelse, som kan påklages. Ellerskompromitteres borgerens retssikkerhed.DR mener, at forslaget om, at en borger højst kan få 3 forsøg inden for11/2år til atgennemføre et kursus, er for rigid ifl. BPA-målgruppen. Der er tale om mennesker iforskellige faser af deres liv. Mange bliver visiteret i en ung alder, hvor der er etudviklingspotentiale for at kunne varetage arbejdsgiverrollen med den rette uddannelse. Endel vil også have behov for mere hjælp og støtte i begyndelsen, og det vil derfor ikke værehensigtsmæssigt, at det ikke er muligt at tage kurset senere, såfremt det ikke gennemføres iløbet af de 3 forsøg. Derfor bør der være adgang til at blive opkvalificeret og komme påkursus, fx hvert andet eller tredje år.
2
DH er skeptisk over for brugen af en ‘fejiliste’, når borgerens evner som arbejdsgiver/-ledervurderes. Erfaringerne fra handicaporganisationerne er, at kommunerne frakender BPAordningen på meget spinkle grundlag, fx at BPA-modtageren ikke har et verbalt sprog, ellerat der er indkommet en anonym klage over måden at håndtere arbejdslederrollen på. Det harbetydet, at personer med BPA-ordning har fået frakendt deres ordning på enkelte ellermindre ‘fejl’. Alle mennesker begår fejl på deres arbejde og det skal, som for (de fleste)andre, også være muligt for en BPA-modtager at lære af sine fejl, uden at miste deres ‘job’.DH mener, at der i stedet for brugen af en ‘fejlliste’ skal præciseres, at kommunen skalforetage en helhedsvurdering af borgerens evne til at varetage arbejdsgiver/-leder-ansvaret,og at der ved klager over en BPA-modtagers evner til at varetage dette ansvar iværksættesen støttende indsats for at opkvalificere borgeren. Dette kunne bLa. være et kursus, enmentorordning eller lignende. DH må understrege, at det har store konsekvenser for denenkeltes liv at blive frakendt sin BPA-ordning og derfor skal dette ikke kunne ske påbaggrund af mindre eller enkeitstående ‘fejl’.
TakstsystemetMulighedfor at tiltræde overenskomstDH mener, at det er en god idé at indføre et takstsystem for udmåling af økonomien i BPAordningen. Det vil gøre systemet mere gennemskueligt for alle parter.Ved etablering af et takstsystem, er det altafgørende, at arbejdsgiveren har mulighed for attiltræde en overenskomst fuldt ud, ellers er det ikke muligt at få dispensation for degældende arbejdstidsregler, hvilket for mange er helt essentielt for at kunne få dagligdagentil at hænge sammen. Det skal fremgå helt tydeligt af loven, at takstsystemet indrettes, såarbejdsgiveren kan følge en overenskomst. Den nuværende formulering om ‘tageudgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler på området’, sikrer ikke dette klart nok.I forhold til udmåling af støtte ved ekstraordinære behov, bør det sikres, at arbejdsgiverenfår mulighed for at udbetale en progressiv løn til hjælperne. Ligesom på alle andre områderpå arbejdsmarkedet, skal det være muligt for arbejdsgiveren at kunne fastholde dygtige ogerfarne medarbejdere. Det bør ikke kun være en mulighed, som kommunenkanvælge atbenytte sig af i helt særlige tilfælde. Det bør være en regel, som kommunen skal benytte, nårder er belæg for det.Overforsel af tilskud tilforeninger/JlrmaerDer skal endvidere laves en realistisk ramme for udregning af prisen/bevillingen, hvisborgeren vælger at benytte en forening/firma til at varetage arbejdsgiveransvaret. Deropleves i dag problemer med de lave satser, kommunerne udmåler, hvilket betyder, atborgeren ikke har en reel vaigmulighed. DH mener ikke, at tilskuddet til administration afarbejdsgiveransvaret alene skal beregnes som tilskud pr. time., da ordninger med lavttimetal generelt er dyrere at administrere pr. time. Der er behov for en grundsats, evt.
3
kombineret med forskellige tillægstakster alt efter borgerens behov og ordning, hvis enforening eller et firma reelt skal kunne administrere arbejdsgiveransvaret.
RådighedstimerDR mener, at det er afgørende, at de regler, der fastsættes for aflønning af rådighedsvagter,er i overensstemmelse med den gældende overenskomst, så reglerne ikke hindrerarbejdsgiverens frie valg om at tiltræde en overenskomst. Det er et vigtigt formål medlovforslaget at sikre arbejdsgiverens reelle mulighed for at kunne tiltræde en overenskomstfuldt ud og en forudsætning for handicaporganisationernes støtte af forslaget.
GodkendelsesordningenDR er positiv over for en godkendelsesordning. DH mener dog, at ikrafttrædelsen bør skesnarest muligt. De foreninger/firmaer, der ikke har noget at skjule, vil kunne leve op tilkravene med det samme.
Nærtstående som hjælperI forhold til 37 timers begrænsningerne for nærtstående, så ønsker vi at bemærke, atarbejdsretlige EU-regler indeholder mulighed for, at en hjælper i en periode kan have fleretimer end 37 timer pr. uge (48 timers reglen). De regler, som gælder for alle andre hjælpere,skal naturligvis også gælde for nærtstående. Det gælder ikke mindst, fordi den enkelte BPAordning er dybt sårbar ved pludselige hændelser som sygdom eller udeblivelse. Det krævermulighed for maksimal fleksibilitet.For uddybning af ovenstående, kontaktmnih(handicap.dk eller tlf.: 2445 1557.konsulentMariaHolsaaepåe-mail
Med venlig hilsen
Stig LangvadFormand
4
Social-, Børne- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KAtt.: Elsebeth Jensen
DANSKER EG ION ER
Svar på horing over forslag til lov om ændring af lov om social serviceog lov om socialtilsyn
20-01-2014Sagsnr. 14/458Dokumentnr.36 15/14
Regionerne har modtaget Social-, Børne- og Integrationsministeriets anmodning om bemærkninger til forslag vedrørende lov om ændring af lovom social service og lov om socialtilsyn.Overordnet set finder regionerne lovforslaget positivt ud fra en betragtningom, at ændringerne kan medføre en forenkling af administrationen af dehjælperordninger, som kommuner og regioner varetager i fællesskab.Lovforslaget giver dog anledning til enkelte bemærkninger,det følgende:som
Jane Brodthagen
Tel. 35292221E-rnail: Jnbregioner.dk
beskrives i
Det er foreslået, at der i§95, stk. 3 indføres en bestemmelse, hvorefter eneller flere nærtstående i særlige tilfælde kan overskride 37 timers ugentligansættelse, eksempelvis ved sygdom blandt hjælperne. Det er positivt, atder nu bliver fastsat en grænse for omfanget af timer, hvor pårørende kanvære ansat og aflønnet.Samtidig tilføjes det i forslaget, at “i særlige tilfælde kan en eller flere nært-stående dog varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen”.Det bør præciseres, hvad der menes med “særlige tilfælde”, så ikke at bestemmelsen mister sin betydning i forhold til de særlige ordninger, hvorborgeren har en respirator samtidig med en BPA.I lovforslaget bør der tages højde for, at BPA til respirationspatienter ikkekan indebære rådighedsvagter jfr. Sundhedsstyrelsens retningslinjer omovervågning af patienter ved synets brug.Det foreslås, at det i runde vendinger præciseres, at de fremtidige kurservedrørende arbejdslederansvar kommer til at indeholde en indføring i vagt-planlægning og arbejdsmiljølovgivningens hviletidsbestemmelser.
Dampfærgevej 22Postboks 25932100 København øTFE
Godkendelse og tilsyn med bureauerI den kommende godkendelsesordning af foreninger og private virksomheder, foreslås det, at det tydeligt kommer til at fremgå, hvilke kriterier socialtilsynet vurderer foreningens/den private virksomhed ud fra. Det bør værekriterier omkring foreningens/den private virksomheds kapacitet og kvalifikationer til varetagelse af rekrutteringsopgaven, herunder er det fagligeniveau hos respiratorhjælpere af afgørende betydning.-
Side 2
Detmåherunder lægges til grund, at firmaet skal kunne forestå den oplæring og efteruddannelse, der ikke varetages i regi afrespirationscentrene.Det er formentlig allerede tanken, men der bør også i godkendelsesordningen indgå en vurdering af foreningens/den private virksomheds evne til atvaretage ledelse, økonomi og kompetencer inden for ansættelsesret og arbejdsmiljø. Tilsynet bør se på, om der er den fornødne kunnen vedrørendeit-systemer og fx kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med personale- eller rekrutteringssystem med nedfældede standard procedurer og forretningsgange vedrørende de ansattes faglige baggrund, kurserm.m.Med venlig hilsenJane Brodthagen
Hjørring Kommune
Pr. e-mail: [email protected]Social, Børne- og IntegrationsministerietAU.: specialkonsulent Tine Hansen
Socialtilsyn NordSdr. Vråvej9760 VråTelefon. 7233 6930[email protected].www.socialtilsynnord.hjoerring.dkSagsbehandler: Karin Bech LarsenDato: 17. januar 2014
Vedrørende høring af forslag til lov om ændring af lov om social service og lovom socialtilsyn
Hermed de 5 socialtilsyns fælles høringssvar til ovennævnte lovforslag.Høringssvaret angår alene den del af lovforslaget, som vedrører ændring af lov om socialtilsyn.
Med venlig hilsenKarin Bech LarsenSpecialkonsulentTelefon: 72 33 69 37 /karin.bechJarsen(.h/oerrinq.dk
Hjørring Kommune
Socialtilsyn NordKarin Bech Larsen17. januar 2014
NOTATHøringssvar fra de 5 socialtilsyn vedrørende forslag til lov omændring af lov om social service og lov om socialtilsyn
Generelle bemærkninger til lovforslagetIntentionerne bag det fremsatte lovforslag er fornuftige, idet der dag ikke er krav til kvaliteten afden arbejdsgiverfunktion, som foreninger og private virksomheder udøver overfor den enkelteborger med en BPA-ordning.De 5 socialtilsyn er som udgangspunkt imødekommende over for udvidelse af socialtilsynenesopgaveportefølje, herunder varetagelse af godkendelses- og tilsynsopgave i forhold tilforeninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordningermed kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efterservicelovens§95 og 96.Imidlertid finder de 5 socialtilsyn, at udkast til lov om ændring af lov om socialtilsyn på detforeliggende grundlag efterlader en række væsentlige uklarheder, herunder især for så vidtangår afqrænsning og snitflader i forhold til dels det personrettede tilsyn, delsarbejdslederfunktionen, tilsyns- og godkendelsesopgavens indhold, takstprincipper ogikrafttrædelse, som bør beskrives nærmere i et kommende lovforslag,jf.nedenfor anførtekonkrete bemærkninger til udkast til lovforslaget.
IkrafttrædelseAf hensyn til socialtilsynenes implementering af lov om socialtilsyn og den evt, kommende lovom BPA-ordning foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes fra 1. juli 2014 til 1. januar
i
2015, og at arbejdsperioden for regodkendelser udskydes tilsvarende, således at disse skalvære gennemført inden 1. januar 2017.
Konkrete bemærkninger til lovforslaget1. Afgrænsning mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerfunktionerDet er af væsentlig betydning for afgrænsning af socialtilsynenes konkrete opgave, at der ilovforslaget, subsidiært bemærkningerne, tages klart og utvetydigt stilling til, hvilke opgaver, derer arbejdsgiverrelaterede og dermed underlagt socialtilsynenes myndighedskompetence, oghvilke, der er arbejdslederrelaterede.Lovforslagets bemærkninger er i den aktuelle udformning formuleret som “udgangspunkter”, såvi foreslår, at der laves en udtømmende liste eller i hvert fald fastlægges etfortolkningsudgangspunkt, således at der ikke fra begyndelsen er betydelige uklarheder i forholdtil, hvorledes der skal ske godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder.
2. Tilsyns- op godkendelsesopgavens indholdFor så vidt angår qodkendelsesoixiaven er der behov for præcisering og uddybning afkriterierne for godkendelse.Det er vores forståelse, at der skal ske godkendelse efter en række objektive kriterier, mendisse bør præciseres yderligere, ligesom det i lovforslaget bør anføres, at det ikke ersocialtilsynenes opgave at godkende det kvalitative indhold i den personlige assistance, derleveres til borgerne.Kriterierne, der skal lægges til grund, kan med fordel samles i et katalog i stil med dem, der erudarbejdet for godkendelse og tilsyn af henholdsvis tilbud og plejefamilier.For så vidt angår tilsynsopgaven, bør det klart og utvetydigt fremgå af lovforslaget, at der er taleom et økonomisk tilsyn. Det er ikke socialtilsynenes opgave at føre tilsyn med det kvalitativeindhold i den personlige assistance, der leveres til borgerne.I forhold til karakteren af det økonomiske tilsyn, bør det præciseres, at socialtilsynenes opgavebestår i at føre tilsyn med, om honorarerne anvendes efter formålet, og omarbejdsgiverrelaterede opgaver, herunder f.eks. lønudbetaling, varetages i overensstemmelsemed lovens krav dertil,jf.ovenfor.Der skal føres tilsyn med, om aktørerne leverer den assistance, der er bevilget honorar til, f.eks.hvorvidt borgeren ydes detantaltimer, som kommunerne har forudsat i honorarfastsættelsen.Der skal foretages en individuel vurdering af, hvorvidt der i forhold til hver enkelt borger sker
2
anvendelse af honorarer efter formålet, så af hensyn til opgavens omfang bør der i en senerebekendtgørelse fastlægges krav til aktørernes budget- og regnskabsaflæggelse.--
3. TakstprincipperTakstprincipperne for socialtilsynenes ydelser bør tage hensyn til opgavens særlige karakter iforhold til dels påkrævede økonomiske specialkompetencer, dels tidsforbruget på godkendelseog tilsyn.Tilsyn med, hvorvidt honorarerne anvendes efter formålet, skal ske på baggrund af individuelvurdering af den arbejdsgiverydelse, som hver enkelt borger modtager. Den budget- ogregnskabsmæssige kvalitet hos foreninger og virksomheder vil afspejle sig i socialtilsynenestidsforbrug på opgaven med at føre økonomisk tilsyn,jf.ovenfor om krav til budget- ogregnskabsaflæggelse.Etableringsudgifter for socialtilsynene, herunder til digitale løsninger, uddannelse mv.,forudsættes dækket.4. Forslagets side 11, 2. afsnitI forhold til det redaktionelle indhold bør deribemærkningernes pkt. 2.1.1. (side 11), hvorarbejdsgiveropgavens ansvar er udpindet, laves en tilføjelse i 4. pind, der i det udsendte forslaghar følgende formulering:Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer...”“-
“-
Denne pind foreslås formuleret således:Indberetning og indbetaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag, tegning af lovpligtige
Baggrunden for den foreslåede tekstændring er, at indberetning ikke alene er nok til at udfyldearbejdsgiverrollen. Heri ligger også at der foretages den tilhørende indbetaling til SKAT afindeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
3
‘
Den UvildigeKonsulentordningpHndicapområdetJournalnr.R-15-60024-116Karen Møller Christensen22 68 23 0575542669karen [email protected]JuristTelefonFaxE-mail
Social-, Børne- og I ntegrationsministerietDepartementetHolmens Kanal 221060 København Ktha(âsm.dk
Dato: 20. januar 2014
J.nr. 2012-5757Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Justering af reglerne omkontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, herunder indførelseaf takstsystem og godkendelsesordning).
Tak for høringsmateriale. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgendebemærkninger hertil:
Til
§
1, punkt 1.
I§95, stk. 3, sidste punktum anføres det, at en eller flere nærtstående “i særlige tilfælde” kan varetagepasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen.I bemærkningerne til§1, nr. i (s. 26 øverst) er det anført, at det f.eks. kan “dreje sig om tilfælde, hvor der ersygdom blandt de af borgerens hiælpere, der ikke er nærtstående, eller i forbindelse med ferier.”V i foreslår, at det præciseres, om denne undtagelse også kan anvendes i tilfælde, hvor det er begrundet iborgerens situation, fx i et tilfælde, hvor en borger, der er bevilget 45 timer om ugen, har svært ved atforholde sig til flere mennesker?
Til bemærkningerne side 26, 1. afsnit (4.-7. linie) og 3. afsnit (1 .-3. afsnit)37 timer”
—
“ugentlig øvre grænse på
Vi foreslår, at det præciseres, om et forældrepar, hvor kun den ene af forældrene er tilskudsmodtager, hverkan varetage en pasningsopgave på 37 timer ugentligt, dvs i alt 74 timer (fx mor er tilskudsmodtager oghjælper i 37 timer, og far er hjælper i 37 timer), eller om forældrene alene kan varetage pasningsopgaven itilsammen 37 timer.
DII.)KH
Jupitervej 116000 Kolding lTlf.: 763019301 Fax: 755426691 SE nr.: 26643058e-mail: maikdukh.dkIsikker e-mail: sikkermail(dukh.dkIweb: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet Viskal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
Endvidere foreslår vi, at der anføres eksempler på situationer, hvor det kan være relevant / hensigtsmæssigt,at flere (og ikke kun en) nærtstående er tilskudsmodtagere.
Til
§3, stk. 3.
Vi foreslår, at der anføres eksempler på I kriterier for, hvornår kommunalbestyrelsen kan træffe “afgørelseom, hvorvidt borgeren eller den nærtstående skal gennemføre kurserne.”
Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsenKaren Møller ChristensenJ u rist
Side 2af2
ERH VER VS STYRE ISEN
17. januar 2014Sagsnr.: 13/06311/celjor-erst
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedrørende forslag til lov omændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Justering afreglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyretpersonlig assistance, herunder indførelse af takstsystem oggodkendelsesordning)
Langelinie Allé 172100 København øTlfFaxCVR-nr.352910003546600110 150817
Erhvervsstyrelsen Team har konstateret at, Social-, Børne- og Integrationsministeriet har sendt forslaget i høring via høringsportalen. Vi bederom, at al erhvervsrelevant regulering sendes i høring direkte til EffektivRegulering (TER) via letbyrdcr(àcrst.dk. Ved EU-høringer sendes dog til1etbyrder-i-EU(dcrst.dk.TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser.TER bemærker, at det er frivilligt om private virksomheder ønsker atvaretage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud tilansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.For den enkelte virksomhed vil det være byrdefuldt at omstille sig for atkunne efterleve forslagets krav. Omstillingsbyrdeme består i, at dekunnevaretagevirksomheder,somfortsatgernevilarbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse afhjælpere og borgerstyret personlig assistance, vil skulle indsende enansøgning om godkendelse samt indsende regnskab til kommunen efterfastsatte krav. De nærmere regler forventes fastsat i bekendtgørelser,hvilket der gives hjemmel til i loven.TER opfordrer derfor Social-, Børne- og Integrationsministeriet til atsende udkast til kommende bekendtgørelser på området til TER så tidligtsom muligt, så de forventede administrative byrder kan blive vurderetuden at sænke processen.Når virksomhederne har omstillet sig til de nye krav, vurderes de løbendeadministrative byrder ikke at overstige 10.000 timer på samfundsniveauårligt. Der bliver derfor ikke foretaget nogen yderligere kvantificering afde administrative byrder.
2/2
Kontaktperson:Søren Mollerup RasmussenFuldmægtigTlf. direkte 3529 1857E-post SorMoI(aerst.dk
Med venlig hilsen
/
v
(I
Celina T. JørgensenStud.jur.ERHVERVSSTYRELSENDirektionssekretariatet Team Jura-
Dahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København øTelefon nr: +45 3529 1000www.erst.dk
,‘,
I(1’Social-, Børne- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København 1<
Sendt pr. mail til rha(iisrn.dk
Høringssvar fra KL vedr, forslag til lov om ændring af lovom social service og lov om socialtilsyn (justering afreglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ogborgerstyret personlig assistance, herunder indførelse aftakstsystem og godkendelsesordning)KL har den 20. december 2013 modtaget udkast til ændring af lov om socialservice og lov om socialtilsyn i høring. Det har ikke været muligt at få KL’shøringssvar politisk behandlet inden høringsfristen. KL fremsender derfor etforeløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, nårsagen har været politisk behandlet.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er indgået aftale om deøkonomiske konsekvenser med KL. Aftalen herom indeholder imidlertid nogleforudsætninger, som ikke er afspejlet i høringsudgaven af lovforslaget. KL skalderfor tage forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til ændringaf lov om social service og lov om socialtilsyn.
Den20Januar2014
Sags ID: SAG-2014-00069
Mobil 3020 9774Weidekampsgade 10Postboks 3370
2300 København 5www. kl d k
Side1/8
Generelle bemærkninger til lovforslageneKL er overordnet set positiv overfor forslaget om at ændre lov om social service og lov om socialtilsyn med henblik på en justering af reglerne om kontanttilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA),herunder indførelse af et takstsystem og en godkendelsesordning for privatevirksomheder/foreninger, der fungerer som arbejdsgivere for hjælpere, deryder BPA.Ændringerne, der fremgår af lovforslaget, vurderes overordnet at være et skridti den rigtige retning. KL havde dog gerne set, at ændringerne gik videre i enstyringsmæssig retning, samt at der ville blive større lighed i rettighederne forBPA-borgere og andre borgere med behov for særlig støtte. Eksempelvishavde KL gerne set, at det blev muligt for kommunerne at kombinere BPAordningen med hjælp efter andre paragraffer, herunder fx at kunne tilbyde
madservice frem for at skulle betale for at have en hjælper til at indkøbe ogtilberede maden.KL har en række specifikke kommentarer til de forskellige ændringer af lovgivningen, som gennemgås nedenfor.Vurdering og kurser vedr, arbejdsleder- og/eller arbejdsgiveransvarKL støtter, at det i forslaget er tydeliggjort, at det er kommunen, der foretagervurderingen af, om en borger/tilskudsmodtager kan varetage henholdsvisarbejdsleder og/eller arbej dsgiveransvaret.KL foreslår dog, at det præciseres, at det ikke er en ret for borgeren at gennemføre kurset, men at det er et redskab for kommunen til vurdering af borge-rens evne til at varetage ansvaret. Det bør således præciseres, atborger/tilskudsmodtager kun skal deltage i et kursus, hvis kommunen er i tvivlom, hvorvidt vedkommende vil kunne fungere som arbejdsleder, henholdsvisarbejdsgiver.KL vurderer, at der kan komme ansøgninger om kontant tilskud til ansættelseaf hjælpere eller BPA, hvor en borger/tilskudsmodtager utvivlsomt ikke eregnet, og hvor kommunen derfor i lighed med gældende ret vil skulle meddeleafslag, uden at ordningen etableres med tre forsøg til at bevise egnethed. Tilsvarende kan der komme ansøgninger, hvor det er åbenlyst, at borgeren/ tilskudsmodtageren godt kan varetage arbej dslederansvaret henholdsvisarbej dsgiveransvaret.Formuleringerne i forslagets§95, stk. 4 og 96, stk. 2: “Som led heri skal tilskudsmodtageren inden for halvandet årefteretableringen af ordningen...” kanlæses sådan, at alle borgere/tilskudsmodtagere har ret til at forsøge sig og således at kommunen altid (hvis borgeren/tilskudsmodtageren opfylder deøvrige betingelser for en ordning) skal etablere en ordning, for så efterfølgende, på baggrund af kursusdeltagelsen, at foretage en vurdering af egnet-heden.KL frygter, at forslaget med sin nuværende ordlyd stiller krav om, at kommunen skal etablere ordninger med bevilling af kontant tilskud til ansættelse afhjælpere eller BPA til alle borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne(95, stk. 2 og 3) og alle borgere med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at ydedenne ganske særlige støtte(96), som søger herom, og at bevilgede ordningerførst kan stoppes igen, når/hvis et kursus har bidraget til at vurdere borgerensegnethed til at varetage arbejdsleder- og/eller arbejdsgiveransvaret. Dette vilbetyde en voldsom udgiftsstigning og ændring af den nuværende organiseringaf hjælpen til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne,
KL mener, at det skal være muligt at lade borgeren deltage i et kursus til brugfor vurderingen af borgerens egnethed som arbejdsgiver og /eller arbejdslederforud for bevillingen af en BPA-ordning. Det bør således præciseres, at perioden på11/2år skal regnes fra første deltagelse i kurset og ikke fra bevillingen afen BPA-ordning.Endvidere efterlyser KL en præcisering af, at kommunen på et senere tidspunkt fx to år efter ordningens etablering, kan stille krav om kursusdeltagelse ved en først på det tidspunkt opstået tvivl om egnethed.—
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser står der, at kommunalbestyrelsen har pligt til at yde rådgivning og vejledning i forhold til, hvilkefunktioner der ligger i opgaven med at kunne fungere som arbejdsleder ogarbejdsgiver for hjælperne. KL mener ikke, at kommunalbestyrelsen har tilstrækkelige kompetencer til at yde en fuldstændig og kvalificeret rådgivning ogvejledning, bla, vedrørende privatretlige ansættelsesforhold og krav til privatearbejdsgivere.Derfor støtter KL, at den uafhængige rådgivningsfunktion “BPA -arbejdsgiver”videreføres, og at borgerne/tilskudsmodtagere fortsat bør kunne få gratis rådgivning og vejledning omkring de mange privatretlige forhold, som ergældende i en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller BPA.Fremtiden for “BPA-arbejdsgiver” foreslås derfor tydeliggjort i bemærkningerne til loven.I lovforslagets 3, stk. 3. står der en henvisning til lovforslagets§1, nr. 4. KLstiller sig uforstående overfor dette, og antager, at der er tale om en fejl, og atder burde være henvist til lovforslagets§1, nr, 5.Loft over antal timer til varetagelse af pasningsopgaven
KL støtter, at en tilskudsmodtagerjf. servicelovens§95, stk.3 med lovforslaget højst må varetage pasningsopgaven i 37 timer om ugen. KL støtter også,at grænsen på maksimalt 37 timers ugentligt arbejde også skal gælde, når toeller flere nærtstående er tilskudsmodtagere sammen.KL mener imidlertid, at den kommende§95, stk. 3 bør ændres, således atundtagelsen fra den maksimale ugentlige arbejdstid kun skal gælde, hvis tilskudsmodtageren har valgt at overføre sit tilskud til en forening eller privatvirksomhed,jf.serviceloven§95, stk, 4.Det kan også være en mulighed at formulere regelsættet således, at den samlede maksimale arbejdstid for to nærtstående på 37 timer om ugen også gælderi de tilfælde, hvor en tilskudsmodtager vælger at overføre sit tilskud til enanden nærtstående.
3
Hvis en tilskudsmodtager vælger at overføre sit tilskud til en anden nærtstående, vurderer KL, at det vil kunne betyde, at to nærtstående vil kunne passeborgeren sammen uden en øvre grænse for arbejdstiden for den nærtstående,der varetager arbejdsgiverforpligtelsen. Dermed vil formålet med ændringen afservicelovens§95, stk. 3,jf.lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt2.5.2ikke blive opfyldt.Borgerens/tilskudsmodtagerens mulighed for at overføre tilskuddet tilen nærtstående
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan kommunalbestyrelsen skal forholdesig, hvis borgeren eller en tilskudsmodtager ønsker at overføre sit tilskud ogdermed arbejdsgiveransvar til en nærtstående og kommunalbestyrelsen vurderer, at den nærtstående ikke vil være i stand til at varetage arbejdsgiveransvaretoverfor hjælperne.Dette er allerede en udfordring med den eksisterende lovgivning. KL foreslårderfor, at det præciseres i forbindelse med justeringen af reglerne, hvordankommunalbestyrelsen skal forholde sig, hvis en borger eller tilskudsmodtagervælger at overføre sit tilskud og dermed arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, som kommunalbestyrelsen vurderer ikke vil kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne.Frakendelse af ordninger
Der står i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at kommunalbestyrelsen normalt vil dække de udgifter, der er forbundet med afvikling afen ordning. KL foreslår, at det præciseres, hvad formuleringen “normalt” dækker over, og hvilke situationer der kunne være tale om, hvor en kommunalbestyrelse ikke vil skulle dække de udgifter, der er forbundet med afviklingenaf en ordning.Derudover fremgår det, at kommunalbestyrelsen også skal dække udgifter forbundet med ophør af en hjælperordning når denne periode bevæger sig udover, hvad der vil være en normal ophørsperiode. KL mener, at der bør indføres en rimelig grænse for, hvor længe kommunalbestyrelsen kan være forpligtet til at dække udgifter forbundet med ophør af en hjælperordning. Indføres der ikke sådan en grænse vil det være omkostningsfrit for de privateparter i sagen at aftale særdeles lange opsigelsesvarsler i kontrakterne, da udgifterne altid skal afholdes af kommunerne som en udenforstående part.Takstsystemet
KL støtter, at der indføres et takstsystem, og at der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyretpersonlig assistance.
4
/
Det er dog vanskeligt for KL at give nærmere kommentarer til forslaget omtaktsystem, når indholdet af den kommende bekendtgørelse endnu kun er beskrevet meget overordnet.KL støtter, at der vil blive fastsat to løntakstniveauer svarende til to forskelligekompetenceniveauer for hjælperne, og at de to takstniveauer kan kombineres iden enkelte ordning.KL anbefaler, at der ved udarbejdelsen af takstniveauet tages nøje stilling til,hvilke løntrin/lønniveau, der skal danne grundlag for fastlæggelse af de toløntakstniveauer. Det kan medføre væsentlige økonomiske konsekvenser forkommunerne, hvis løntakstniveauet, som skal udmåles i de timer, hvor borge-ren har brug for en hjælper med et højere kompetenceniveau, bliver væsentligthøjere end det løntrin, som kommunerne anvender i dag, når de udmåler tilskud til BPA til at dække timer, hvor borgeren har brug for en hjælper med ethøjere kompetenceniveau.Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan det kommende takstsystem skal anvendes i sager, hvor en borger både modtager kontant tilskud til ansættelse afhjælpere eller BPA, og respirationsbehandling fra regionen. Der står endviderei de almindelige bemærkninger, punkt 3, at lovforslaget ikke vil have administrative konsekvenser for regionerne.KL mener, at lovforslaget bør tænkes sammen med de kommende forslag tilændringer af regler vedr. hjælperordninger til patienter, som både modtagerhjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter serviceloven,jf.den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen, Venstre, DanskFolkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti omændring af reglerne.Herunder mener KL, at de kommende ændringer af regler vedr. hjælperordninger for borgere, som modtager hjælp til respirationsbehandling bør beskrives i bemærkningerne til lovforslaget, herunder hvordan takstsystemet fremover vil skulle spille sammen med de ændrede regler for denne gruppe borgere.I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser er det beskrevet, hvadder forventes reguleret i en kommende ny bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. KL harfølgende kommentarer til dette:1. Det fremgår af forslaget, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat enfast timetakst for omkostninger til løn m.v. til hjælpere. KL foreslår, atdet gøres tydeligt, hvad “m.v.” dækker over, herunder om taksten ogsåvil omfatte lovpligtige bidrag, som kommunen i dag skal udmåle tilskudtil,jf.den gældende vejledning om borgerstyret personlig assistance, nr.9 af 15/02/2011, pkt. 75.5
I lovforslaget er det ikke beskrevet, om og hvordan udgifter til lovpligtige forsikringer skal dækkes, herunder om de vil indgå som en del aftaksten eller skal dækkes efter forbrug. KL foreslår at lovforslaget beskriver, hvordan udgifter til lovpligtige forsikringer i den enkelte ordning skal dækkes.3. Det fremgår af forslaget, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat entakst for andre omkostninger forbundet med at modtage hjælp i formaf kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller BPA, fx udgifter tilekstra vand og strøm. Det foreslås endvidere, at taksten for andre omkostninger ikke skal udbetales til borgere, der modtager tillæg efter§16i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Det er i dag praksis i flere kommuner, at modregne dele afbistands- og/eller plejetillægget i udmålingen af timer til BPA, da beggetillæg er tilkendt borgere til at dække behov, der svarer til de behov, derskal dækkes efter reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpereeller BPA (“personhzg bistand af andre” og/eller “vedvarende pleje eller tilsjn,dergor det nodvendigt, at der stadzg er en anden person tilstede”). KL anbefalerderfor, at der i bekendtgørelsen tages stilling til, hvordan dele af et til-kendt bistands- og/eller plejetillæg skal modregnes i udmålingen af dettilskud til løn mv., som kommunen skal udmåle ud fra takstsystemet.4. Det fremgår af forslaget, at en række udgifter fremover vil skulle dækkes efter forbrug i den enkelte ordning, svarende til de regler dergælder i dag i bekendtgørelse om tilskud udmåling af tilskud tilborgerstyret personlig assistance efter serviceloven, nr. 647 af25/06/2012,§4, stk. 2. KL støtter, at de nævnte udgifter i forslagetskal dækkes efter forbrug. Det foreslås at ske ved, at kommunalbestyrelsen udbetaler et acontobeløb hver måned. KL mener ikke, at det vilvære en hensigtsmæssig løsning at pålægge kommunalbestyrelsen atudbetale et acontobeløb til borgerne til at dække de nævnte udgifter.Det vil kunne betyde, at såvel borger/tilskudsmodtager som kommunefår væsentlige administrative byrder til at beregne, hvor mange af deudbetalte midler, der er gået til det rette formål, og hvor mange dereventuelt skal tilbagebetales til kommunen. Desuden vil kommunenopleve administrative byrder med at skulle opkræve ikke forbrugtemidler fra borgeren/tilskudsmodtageren. Derfor foreslår KL, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilrettelægge betalingen af udgifterefter forbrug ud fra, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt af denenkelte kommunalbestyrelse, i samarbejde med borgeren/tilskudsmodtageren.2.øget brug af rådighedstimerDet fremgår af forslaget, at borgere, der har behov for mere end11/2timeshjælp i tidsrummet kl, 23,00-06.00, eller har behov for hjælp mere end 3 gangepr. nat, fremover skal have udmålt tilskud til fuld nattetakst.
6
KL foreslår, at kriteriet for, hvornår kommunalbestyrelsen skal udmåle tilskudtil dækning af fuld nattetakst til hjælpen ændres til, at hjælpebehovet skal værepå mindst11/2timeogskal være fordelt over mere end tre gange pt. nat. Er dertale om, at en borger har brug for i V2 times hjælp samlet en enkelt gang i løbetaf natten, foreslår KL, at kommunalbestyrelsen ikke skal være forpligtet til atudmåle tilskud til fuld nattetakst den resterende del af natten.Godkendelsesordning
KL støtter, at reglerne ændres, således at en borger/nærtstående, der ønsker atoverføre tilskuddet til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance til en forening eller privat virksomhed, alene kan indgå aftale herommed foreninger og private virksomheder, der er godkendt af socialtilsynet.KL støtter endvidere, at socialtilsynet får til opgave at godkende og føre tilsynmed de foreninger og private virksomheder, som borgeren eller en nærtståendekan indgå aftale med om overførsel af tilskud.I forslagets§2, punkt 7 står der, at social-, børne- og integrationsministerenskal fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse, kriterier ogbetingelser for godkendelse og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelsemed godkendelse. I punkt 10 står der, at social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af tilsynet og om, hvilke forhold der skal inddrages i tilsynet.Det er vanskeligt for KL at give nærmere kommentarer til forslaget om, atsocialtilsynet skal godkende og føre tilsyn med foreninger eller privat virksomheder, der udbyder BPA mv., når indholdet af den kommende bekendtgørelseendnu er ukendt.KL skal i den forbindelse opfordre til, at kriterierne for godkendelse og tilsynbliver så klare og entydige som muligt, så der ikke er tvivl om, hvad socialtilsynet skal have fokus på, såvel ved godkendelse som tilsyn med foreninger ogprivate virksomheder. KL anbefaler samtidig, at kravene til dokumentation ogkontrol til såvel virksomheder, foreninger eller socialtilsyn ikke bliver mereomfattende end nødvendigt.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at virksomhederne eller foreningerne, som socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn med selv skal betaleudgifterne hertil. Det er imidlertid en del af aftalen mellem KL og ministerietvedr, de økonomiske konsekvenser, at foreningernes og virksomhedernes udgifter til socialtilsynet ikke kan viderefaktureres til kommunerne på nogenmåde. Dette står på nuværende tidspunkt ikke klart, hvorfor KL opfordrer til,at det præciseres.
Samtidig skal KL gøre opmærksom på, at der kan komme andre udgifter forsocialstilsynene i forbindelse med indførelse afgodkendelsesordningen, somikke umiddelbart vil være dækket af den takst for godkendelse og tilsyn, somskal opkræves hos de omfattede foreninger og private virksomheder. KL antager fx, at den såkaldte “whistleblower-ordning”, som er fastsat i lov omsocialtilsyn§11, også vil omfatte foreninger og private virksomheder, somborgeren kan aftale at overføre sit tilskud til.Det er ikke fastsat i lovforslaget, hvor ofte socialtilsynet skal føre tilsyn medgodkendte foreninger og private virksomheder.I<Lforeslår, at det præciseres iden foreslåede 8 a i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet skal føre tilsyn engang om året med godkendte foreninger og private virksomheder. Dette svarertil den gældende regel i lov om socialtilsyn,§7, stk. 3, som gælder i forhold tilsociale tilbud.Der står i bemærkningernetillovforslagets enkelte bestemmelser, nr. 7, atsocialtilsynets afgørelser skal kunne påklages efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,jf. §19 i lov om socialtilsyn.KL stiller sig uforstående overfor dette. Af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,§60, stk. 2 fremgår det, at det kun er den person, som en afgørelse vedrører, der kan klage over afgørelsen.KL tolker umiddelbart reglerne således, at reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke giver hjemmel til, atprivate virksomheder eller foreninger kan klage over en afgørelse, som etsocialtilsyn har truffet. Tilsvarende gælder for de tilbud, institutioner,mv.somsocialtilsynet i øvrigt godkender og fører tilsyn med,jf.lov om socialtilsyn,§4.KL foreslår, at reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område præciseres, således at det fremover bliver gældende, at deter den part, som en afgørelse vedrører, der kan klage over afgørelsen.I forslagets§2, punkt 3 foreslås det, at§2, stk. 3 i lov om socialtilsyn omformuleres. I punkt 5 i det foreslåede nye§2, stk. 3 står der “Region Syd jylland”.KL antager, at der er tale om en fejl, og at der bør stå “Region Syddanmark”.Med venlig hilsen
Tina Wahi
8
Sendt: 13. januar 2014 15:26Til: Tina HansenCc: 1 KFST DSEmne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn......-
Hej Tinal<onkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om social service oglov om socialtilsyn mv.HilsenLineLine Møller HansenDre tonssekretEiteiKonkurrence o Fc ugerst LIsi/ DcshComperition ene Cons1IrneALithoritDirekte *4541715 62E-makIhaikfst.dk
KONKURReNcE
O FORBRUGRSTYHELSN
Cnrl jecIbetis Vej.5250 CiVelbvTlf. +15 0171 5000
Vi arbejderfor velfungerende markeder.
Sendt:13.januar 201419:39Til: Tina HansenEmne: Høringssvar vedr, justering af reglerne om BPA
Til Tina HansenJeg har selv BPA efter§96, og har følgende kommentarer til lovforslaget:1.Hvis man som ung og nystartet i en BPA dumper til BPA-eksamen’, så bør man kunne søge igen senere.Lad os nu endelig fa indført overenskomst på området. Der skal i takster til løn- og pensionsforhold lægges op tilopfyldelse af overenskomstforhold på området. Ellers vil det flyde videre.Der skal indføres takster til foreninger/firmaer som muliggør at de rent faktisk udfylder rollen som arbejdsgiver. Vissekommuner har fastsat så lave takster, at firmaer der tager opgaven aldrig kan udføre den ordentligt. Derfor ser vi deuseriøse firmaer på området.Rådighedstimer og rådighedsvagter er noget der udføres i lønmodtagerens hjem, med mulighed for tillcald. Det hørerikke hjemme i BPA, da lønmodtageren befinder sig på sin arbejdsplads.Med venlig hilsenJens Bo SørensenJens Bo SørensenStorfyrstinde Olgas Allé 3*2750 BallerupMai!: ibs(airvk.dk*Tlf 2032 8033
Landsorganisationen i DanmarkDanish Confederation of Trade Unions
Islands Brygge 32DPostboks3402300 København STelefon 3524 6000Fax3524 6300E-mail [email protected]
Social-, Børne og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KSendespr. e-mail tiltha(Zsm.dk.
Sagsnr. 14-13Vores ret’. MLK/csoe/IgyDeres ref. 2012-5757Den 20. januar 20l4
Ændring af lov om social servicestance (BPA)
—
borgerstyret personlig assi
LO har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om social service oglov om socialtilsyn (Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpereog borgerstyret personlig assistance, herunder indførelse aftakstsystem og godkendelsesordning).Indledningsvis skal LO bemærke, at det er afgørende nødvendigt, at denne lovændring gennemføres på en måde, så der skabes ro om BPA-området. Dette er ikke lykkedes ved gennemførelsen aflovændringen i 2009, eller de senere revisioner afbekendtgørelse og vejledning. Dette skyldes efter LO’s opfattelse især, at kommunerneefter ændringerne i 2009, trods tilføjelsen af betydelige midler fra SATS-aftalen, harvalgt at gennemføre en række forringelser i den enkelte handicaphjælpers ansættelsesvilkår.Hvis satspuljemidlerne fra 2009 og fremefter var blevet anvendt til et reelt løft afhandicaphjælperområdet, ville det formodentlig have været muligt at sikre både valg-friheden for borgerne, og overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte handicaphjælpere.Det er derfor vores vurdering, at det centrale punkt bliver, om denne lovændring giverden enkelte borger reel mulighed for at tiltræde en overenskomst, hvis han eller hunønsker det, eller at afgive sit arbejdsgiveransvar til en virksomhed med overenskomst.Kun derved vil området kunne lovliggøres i forhold til overholdelse af arbejdsmiljø-lovgivningen, og normaliseres i forhold til den normale danske model på arbejdsmarkedet, hvor løn- og arbejdsforhold fastsættes ved frie forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.Tilskuddet til BPA-ordningerne, og dermed lønnen til de ansatte i disse, udmåles idag i praksis i langt de fleste kommuner, betydeligt under lønnen for tilsvarendemedarbejdergrupper. Det er utilfredsstillende både for borgerne, som har svært ved atrekruttere og fastholde kvalificeret personale; det er utilfredsstillende for de virksomheder, der ønsker at ansætte personale på vilkår, der er normale for arbejdsmarkedet;og det er utilfredsstillende for de handicaphjælpere, der udfører et ansvarsfuldt arbejde, uden at blive ordentligt honoreret for det. Hvis en fast takst skal løse BPA
områdets problemer, må taksten være så meget højere end de nuværende udmålinger,at det bliver muligt rent faktisk at overholde en overenskomst.LO har noteret sig, at det i bemærkningerne til forslaget er angivet, at de øgede omkostninger der er forbundet med udmålingen efter faste takster vil kunne modsvaresaf kommunernes besparelser på administrationen af ordningerne. Hvis taksten reeltskal gøre det muligt at overholde en overenskomst, anser LO dette for yderst tvivlsomt.Det er således LO’s opfattelse, at den foreslåede lovændring indeholder forbedringer,men desværre ikke nok til at skabe ro på området. LO håber, at folketingsbehandlingen kan skabe de nødvendige løsninger. Til forslagets enkelte dele, skal LO bemærke:Ad kursus til arbejdslederlarbejdsgiver
LO har ingen principielle bemærkninger til denne del af forslaget.Vi benytter lejligheden til at bemærke, at der er behov for, at man er meget mere præcis i sit sprogbrug, når det beskrives, hvornår der er tale om arbejdsgiver, og hvornårder er tale om arbejdsleder.LO finder det er på sin plads at anføre, at man igennem hele lovforslaget i flæng anvender betegnelserne “er arbejdsgiver”, “varetager arbejdsgiverfunktioner”, “varetager arbejdsgiveropgaven” og “fungerer som arbejdsgiver”. Dette er desværre egnet tilat så tvivl om, hvad der egentlig menes.Det må slås fast, at hvis borgeren afgiver arbejdsgiveransvaret i henhold til servicelovens§95,stk. 4 eller§96, stk. 2, såerenten den nærtstående, foreningen eller virksomheden arbejdsgiver i alle henseender.—
Ad takstsystem
LO er yderst tilfreds med, at der lægges op til faste takster. Det erjo imidlertid heltafgørende, hvordan taksten fastlægges, og det giver lovforslaget og bemærkningernehertil kun en sparsom oplysning om.LO vil dog først og fremmest bemærke, at det af beskrivelsen af gældende ret (s. 14)fremgår, at der “som minimum tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige grupper, og samme udgangspunkt skal anvendes ved beregningen af alle elementeraf lønnen” (vor understregning). Dette sker imidlertid ikke. Kommunerne udmålerrask væk grundlønnen efter én overenskomst, og tidsbestemte tillæg efter en anden.Der udmåles ikke pension, barsel mv. efter de samme regler som i dén overenskomst,der gives grundløn efter. Og til overflod er det fastsat i bekendtgørelsen, at kommunerne, uanset udgangspunktet ovenfor, ikke er forpligtede til at udmåle tilskud til den6. ferieuge (feriefridage) og til overenskomsternes obi igatoriske frit-valg-elementer.Samtidig må vi bemærke, at når der som “sammenlignelig faggruppe” anvendes enoffentligt ansat gruppe, så har disse grupper typisk adgang til forhandling af decentralløn, som pt. svarer til omkring5procent af lønnen.
2
Det er derfor ikke tilstrækkeligt, som det anføres på side 15, at taksten vil “tage udgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler på området”. Taksten skal gøre detmuligt at indgå og overholde en sædvanlig overenskomst.LO er indforstået med, at kommunerne hverken vil, kan eller skal stå model til enordning, hvorefter lønmodtagere og private arbejdsgivere udenom kommunernekunne forhandle taksten, for derefter at sende regningen til kommunerne. Men det ernødvendigt, at der findes en løsning på dette problem. LO’s medlemsforbund FOAhar tidligere foreslået flere forskellige løsningsmodeller, fx at borgerne fik mulighedfor at vælge, at afgive arbejdsgiveransvaret til kommunen, som derved ville blivearbejdsgiver og forhandlingspart. Eller at ministeriet kunne udnævne en egentlig referenceoverenskomst, som taksten blev beregnet ud fra.——
LO bemærker endelig (om takstsystemet), at der også i taksten må indgå omkostningen til fuld løn under barsel (det er udeladt af oplistningen på s. 16). Det meste afdenne omkostning dækkes naturligvis afbarselsdagpengerefusion fra henholdsvis denbarslendes bopælskommune og barselsudligningsfonden, men der er en omkostningtilbage, som arbejdsgiver skal tage højde for.Ad godkendelsesordning
LO er tilfreds med, at der nu indføres en godkendelsesordning for foreninger og virksomheder, der ønsker at være arbejdsgivere på området. Principielt så LO gerne etegentligt autorisationsnævn, hvor godkendelsen blev givet af en uafhængig instans,gerne med repræsentation fra interessenterne på området, men LO bakker op om denvalgte løsning med socialtilsynene.Det bemærkes, at det efter LO’s opfattelse er utilstrækkeligt, når det på side 17 erangivet, at godkendelsesbetingelserne vil relatere sig til bha. foreningens/virksomhedens “kendskab til ansættelsesretlige regler”. LO mener, at det skal være en betingelse for godkendelse, at foreninger og virksomheder forpligter sig til at give sineansatte løn- og ansættelsesvilkår, der ikke er ringere end, hvad der er sædvanligt, svarende til indholdet afarbejdsklausuler i offentlige kontrakter,jf.ILO-konvention nr.94.
Endelig finder LO, at 1 Y2 år er en meget lang frist at give for godkendelsen.Ad bagudbetalt tilskud
LO har ingen principielle bemærkninger til denne del af forslaget. LO’s medlemsforbund FOA har i praksis oplevet, at arbejdsgivere som “undskyldning for” for sen betaling af FOA’s medlemmers tilgodehavender har angivet, at kommunerne ikke betaler til tiden. Hvis betalingen skubbes en måned må det være en forudsætning, atkommunerne sikrer, at ydelserne betales til tiden.Ad nærtstående som hjælper
Det er forståeligt, at der indføres en maksgrænse på 37 timer ugentlig arbejdstid foren nærtstående til en borger med funktionsnedsættelse, der fungerer som hjælper for
3
denne og samtidig varetager arbejdsgiver- og arbejdsleder funktionerne i en ordningmed kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens§95, stk. 3. Detfinder LO er en betydelig forbedring. Det bør dog præciseres, om de 37 timer inkluderer frokostpause eller ej. Umiddelbart undrer det derimod LO, at der også er taleom en maksgrænse på tilsammen 37 timer ugentligt, når flere nærtstående er hjælpere. De 37 timer bør vel gælde pr. person? Der bør under alle omstændigheder være enmere konkret argumentation for, hvorfor de 37 timer eventuelt skal deles mellem flerenærtstående.Ad øget brug af rådighedstimer
LO er stærkt betænkelig ved at give øget mulighed for rådighedstjeneste, i hvert faldsom det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget (s. 21).Rådighedstjeneste betegner, i det overenskomstmæssige system, en ordning, hvorunder den ansatte er til stede på arbejdspladsen, men ikke er i aktiv tjeneste. Der er specifikke regler for, hvordan vagtværelse skal indrettes. Rådighedstj eneste aflønnesmed3/4afnormallønnen (uden tillæg). Sker der tilkald under rådighedstjenesten aflønnes denne effektive tjeneste med fuld normal løn, inkl, alle tillæg for aften nat ogweekend plus et tillæg på 50 procent. Herfra trækkes den3/4norrriale løn man allerede har fået. Løn under tilkald betales pr. påbegyndt time (flere tilkald i samme timebetales ikke dobbelt).—
Rådighedstimer anvendes således i tilknytning til normal tjeneste. Således kan en 24-timers tjeneste bestå af 16 arbejdstimer og 8 rådighedstimer. Og 24-timers vagt kankun lovligt forekomme med dispensation fra Arbejdstilsynet. Dispensationen er kungyldig for arbejdsgivere, der har tiltrådt overenskomsten.Det må også bemærkes, at det er en forudsætning for arbejdstilsynets godkendelse afaftalen om 24-timers vagt, at der i en 24-timers vagt er planlagt 8 timers hviletidhvorunder tilkald naturligvis kan ske, men hvor udgangspunktet er, at det kun skerundtagelsesvis. Hvis man altså ved på forhånd, at der altid sker 3 tilkald i nat-perioden, hvor hviletiden ellers er planlagt, kan der ikke (lovligt) arbejdes i 24-timersvagt.—
Til den situation, der beskrives i lovforslaget, hvor borgeren skal have hjælp 3 gangepå en nat, der er normeret med 7 rådighedstimer fra kl. 23-06: Hvis medarbejderen idenne situation skal være stillet som en tilsvarende ansat i det kommunale system (fxpå en døgninstitution) skal medarbejderen altså aflønnes med 4* 3/4normallon+3*normalløn+3*aften-/nat-/weekendtillæg+50 procent tillæg af disse 3 timer. Komingenting.munen sparer altså...
LO har med tilfredshed bemærket sig, at ministeren i besvarelse af spørgsmål nr. 54(SOU alm. del, 2013/14) forudsætter, at der for den tid der faktisk udføres arbejde forborgeren, også under rådighedstjeneste, udmåles sædvanlig løn. Det er LO’s anbefaling, at dette også kommer til at fremgå af lovforslaget.For at det skal give mening at give øget adgang til anvendelse afrådighedstimer,mådet for det første sikres, at arbejdsgiveren hvad enten det er borgeren selv, en nærtstående, eller en forening eller virksomhed kan tiltræde overenskomsten. Uden——
4
overenskomst kan der ikke planlægges 24-timers vagter, og altså heller ikke rådighedsvagt. For det andet må det sikres, at taksten udmåles sådan, at også rådighedsvagtog tjeneste under rådighedsvagter kan aflønnes i overensstemmelse med overenskomst.Med venlig hilsen
Marie-Louise Knuppert
5
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
LO.NI
Social-, Børne- og IntegrationsministerietDepartementetHolmens Kanal 221060 København K
-maiI;Direkte telefon
Taastrup, den 20. januar 2014
Høring over forslag til lov om ændring af lov om socialVedr.: i. nr. 2012-5757service og lov om socialtilsyn (Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, herunder indførelse aftakstsystem og godkendelsesordning)-
Under henvisning til høringsbrev med udkast til lovforslag følger hermed LOBPAs bemærkninger:
Generelt:LOBPA finder det meget positivt, at der tages skridt til at tydeliggøre og forenkle regelsættetvedr, beregning af tilskuddet til BPA og til at indføre en godkendelsesordning for firmaer ogforeninger, der fungerer som arbejdsgivere for borgere med BPA.I forbindelse med regelrevisionen efterlyser LOBPA en klarere definition af begrebet borger-styret personlig assistance. Det fremgår af lovteksten (bade den nuværende og den forventede efter en lovændring), at der er tale om “kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ogborgerstyret personlig assistance”, hvorved der henvises til hhv.§95 og§96.Den tilhørende bekendtgørelse har titlen “Bekendtgørelse om udmling af tilskud til borger-styret personlig assistance efter serviceloven” og henviser til bade§95 og§96. P sammemåde angiver vejledningen at beskrive “reglerne om borgerstyret personlig assistance (BPA)efter§95 og 96 i lov om social service”.Det enføres som !ndTednng til det udsendte ovfors!eg, et “ordningernes fokus p f!eksiblfltetog selvbestemmelse skal fastholdes”, hvilket LOBPA kun kan tilslutte sig.Det er imidlertid LOBPAs opfattelse, at grænsedragningen mellem§95 og§96 medførernogle uhensigtsmæssigheder, der modvirker dette hensyn. Nr det ikke er muligt at overladearbejdslederopgaven til en nærtstende i medfør af§96, betyder det, at en borger, som haret omfattende behov for pleje, overvgning og støtte, men som ikke kan fungere som arbejdsleder, i stedet bevilges hjælp efter§95. Den særlige bestemmelse i§96, stk. 3, kanefter sin ordlyd ikke anvendes i denne situation, da den også fordrer arbejdslederevne. Detbetyder imidlertid, at den pågældende tilskudsmodtager i det daglige ikke lovligt kan anvende hjælpen uden for hjemmet og heller ikke medtage hjælpen uden for landets grænser ife ri es itu ati one r.
D København: Handicsporganisstioierses Hus0 Aarhus: MarselisborgCentret
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup8000AarhssC
P.P. Orums Gade 11, bygning 3, 1, sal
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
Uanset om hjælpen ydes efter§95 eller§96, bør der foretages en helhedsorienteret vurdering med udgangspunktiborgerens behov for fleksibilitet, ogikonsekvens heraf bør det være muligt at konvertere timer til ledsagelse efter§97 til hjælp efter§95, således at ogsåhjælp efter§95 tilbyder den fornødne fleksibilitet for den enkelte borger, uanset hvor hjælpen ydes. Og således bør borgerstyret personlig assistance være betegnelsen for hjælpen,uanset om den ydes efter§95 eller efter§96iserviceloven.LOBPA ser det som absolut positivt, at der indføres et generelt takstsystem, der omfattersåvel aflønning af hjælperne og omkostninger ved overførsel af arbejdsgiveransvaret, og atder således gennemføres administrative lettelser for kommuner, borgere og foreninger ogvirksomheder der tilbyder at udføre arbejdsgiveropgaver. Takstsystemet bør være s robust,at det understøtter vigtigheden af arbejdet som handicaphjælper, giver mulighed for at anvende den gældende handicaphjælperoverenskomst og tillader et reelt valg af arbejdsgiver.LOBPA bakker endvidere op om en godkendelsesordning for foreninger og virksomheder, derudfører arbejdsgiveropgaver for borgere med en BPA-ordning, og at der indføres betalingsreg ler, der i videre omfang sikrer mod økonomisk tab.LOBPA finder det generelt bekymrende, at en række vurderinger inden for BPA-lovgivningenbaseres p langt fra objektive kriterier, at der indføres vurderingssystemer, hvor kompetencen til at gennemføre vurderingerne synes svær at beskrive endsige fæste lid til, og hvorvurderingerne og evt. frakendelser, betingede godkendelser osv. m forventes yderligere atbelaste etiforvejen hårdt prøvet klagesystem. Det styrker generelt ikke retssikkerheden forligesom detborgerne, nærtstende eller virksomheder/foreningernogen af aktørerneikke medvirker til en nemmere sagsbehandling i kommunerne.——
LOBPA skal generelt opfordre til, at revisionen af BPA-lovgivningen sker med et øget fokus pretssikkerheden for de berørte borgere og for de foreninger og virksomheder, der skal opnågodkendelse for at agere som arbejdsgivere p området.Da der er tale om en rammelovgivning, hvis intentioner endeligt skal udmøntes i flere bekendtgørelser, opfordrer LOBPA til, at denne udmøntning sker under inddragelse af de firmaer og foreninger, der i dag fungerer som arbejdsgivere i BPA-ordninger. Arbejdsgiverne besidder væsentlige erfaringer, som kan medvirke til at gøre de kommende regelsæt mere robuste, medvirke til transparensiordningerne og sikre borgernes og firmaernes/foreningernesretssi kkerhed.Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
§1, pkt 1.Følgende fremgår af bemærkningerne til forslaget:Forslaget foreslås alene at gælde i de ordninger, hvor den eller de nærtstående, der varetager pasningsop gaven iforhoi’d til borgeren, også er tilskudsmodtager. Derimod omfatter forslaget ikke ordninger, hvorden nærtstående har indgået aftale om overførsel aftilskuddet til en anden nærtstående, en forening elleren virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Her er der således ikke sammenfald mellemarbejdsgiveren, arbejdsiederen og hjælperen, hvilket der er i de ordninger, hvor den nærtstående samtidiger tilskudsmodtager.
Formuleringen lægger op til en forståelse, hvorefter der er sammenfald mellem begrebet“arbejdsgiver” og begrebet “tilskudsmodtager”, nr tilskuddet overføres, eksempelvis til en
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
LONI
forening. En nærtstående, der er tilskudsmodtager medfør af§95, stk. 3, er efter LOBPAsopfattelse fortsat tilskudsmodtager, selvom den pågældende overfører tilskuddet til en forening eller virksomhed, der herefter er arbejdsgiver. Den nærtstående vil som følge herafvære tilskudsmodtager og arbejdsleder.Ankestyrelsens principafgørelse 113-12 omhandler en situation, hvor der er sammenfaldmellem tilskudsmodtager, arbejdsgiver og udfører af hjælpen.Vejledningen om borgerstyret personlig assistance (vejledning nr. 7 til serviceloven) angiverfølgende:Særligti/brhold til arbe/dstiareglerfor serviceiovensi95, stk. 3
128.Efter servicelovens§95,stk. 3, i det omfang den nærtstående selv varetager plejeopgaverne, vil denne person ikke være omfattet af EU reglerneommaksimal arbejdstid (arbejdstidsdirektivet), idet han eller hun ikke er arbejdstager efter Beskæftigelsesministeriets definition.Der bør såvel ved udarbejdelsen af lovgivningen som ved en efterfølgende revision af vejledningen ske en tydeliggørelse at personkredsen, der omfattes af en evt, begrænsning i denmaksimale arbejdstid, særligt hvis arbejdstiden maksimeres til et timetal, der er mindre enddet, der i øvrigt gælder i dansk ret.Når en nærtstående ikke er tilskudsmodtager, vil den pågældende som ansat af borgerenselv eller at en virksomhed eller forening kunne påtage sig en arbejdsforpligtelse på op til 48timer pr. uge, jf. arbejdstidsdirektivet. Da det beskyttelseshensyn, der ligger til grund forforslaget om en maksimal arbejdstid på 37 timer pr. uge, ikke bør række videre end det hensyn, der ligger bag beskyttelsen at øvrige arbejdstagere, bør der sættes en grænse på 48timer (i gennemsnit og i øvrigt i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet) og ikke 37timer som foreslået.Følgende indgår endvidere at bemærkningerne til lovforslaget:Det foreslås dog, at en el/er flere nærtstå ende i særlige tilfælde kan varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen. Det kan feks. dreje sig om tilfælde, hvor der er sygdomblandt de af borgerens hjælpere, der ikke er nærtstå ende, eller i forbindelse med ferier.
Det forekommer uklart, 1) hvordan bestemmelsen skal udmøntes i praksis, herunder hvemder skal vurdere, om der foreligger særlige tilfælde, der medfører lovlig fravigelse at hoved-reglen, 2) om en vurdering af lovligheden skal foretages forudgående eller om overholdelseaf bestemmelsen beror på en stikprøvekontrol, og 3) hvilke konsekvenser en fravigelse, derefterfølgende måtte vise sig ikke at være begrundet i “særlige tilfælde”, skal medføre forborgeren og/eller den nærtstående.Da nogle nærtstående hidtil har udført arbejde i langt flere timer, end forslaget lægger op til,og i et vist omfang kan have baseret egen og/eller familiens økonomi på de nugældende regler, skal LOBPA opfordre til, at der sikres en rimelig overgangsperiode fra lovens endeligevedtagelse til tidspunktet for implementering af begrænsningen.
§1,pkt.3og5,og §3, stk. 3.LOBPA finder det som udgangspunkt positivt, at der indføres mere objektive kriterier for,hvornår en borger findes i stand til at fungere som arbejdsgiver hhv, arbejdsleder, når varetagelsen at disse funktioner fortsat er en betingelse for at modtage hjælp efter§95 og 96.
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
LONI
Med de skærpede krav tages der dog endnu et skridt bort fra en af hensigterne bag lov
forslag L 154, nemlig forsøg med borgerstyret personlig assistance til personer med udviklingshæmning m.fl., som fx bor i botilbud m.v.LOBPA finder det bekymrende, hvis der med et kursus blot indføres endnu et “lag” i vurderingen af borgerens evner som arbejdsleder og evt, arbejdsgiver.Den borger (eller nærtstende), som skal varetage både arbejdsgiver- og arbejdslederopgaven, skal gennemgå to kurser, der skal føre frem til, at den pågældende vurderes at havebåde arbejdsgiver- og arbejdslederevne.Det kan efter ordlyden i yderste konsekvens betyde 2 kursusforløb med afsluttende “vurderinger” af hver11/2rs varighed for en gruppe borgere, hvis baggrund for at blive omfattet af§95 og 96 eromfattende behov som følge at betydelig og varigt nedsat funktionsevne, samt en efterfølgende kommunal vurdering, der kan feje resultatet af alle forudgendekurser og vurderinger af bordet med et pennestrøg. Det virker ikke gennemtænkt og kantænkes at bidrage til svækkelsen af en i forvejen sårbar gruppe borgere og samtidig er derstore retssikkerhedsmæssige problemer med forslaget.—
Man kunne derfor overveje, om en underkendelse af såvel arbejdsleder- som arbejdsgiverevne burde udløse et tilbud om, at borgeren kunne overdrage begge beføjelser til en valgt godkendt virksomhed eller forening, alternativt f tilkendt permanent socialpædagogisk støtte tilarbejdslederfunktionen, betinget af afgivelse af arbejdsgiveransvaret.Det m formodes, at vurderingen af, at borgeren er i mlgruppen for at modtage tilskud efter95 og 96 er sket forud for de foreslåede kurser og vurderinger af arbejdsgiver- og arbejdsiederevne. Det er derfor mere end uklart, hvad kommunalbestyrelsens yderligere samlede vurdering skal tage udgangspunkt i, og hvad der kan udgøre et sagligt grundlag for ikkeat vurdere borger/nærtstende som egnet, hvis kurserne gennemføres med en positiv vurdering til følge.Samme usikkerhed om begrundelse og saglighed gør sig gældende mht. bestemmelsen om,at kommunalbestyrelsen for ordninger, der er etableret før lovens ikrafttræden, kan beslutte,at borgeren eller den nærtstende skal gennemføre kurserne.Det bør endelig tydeliggøres, hvilken konsekvens der følger af, at en nærtstende ikke vurderes at være egnet som arbejdsleder og/eller arbejdsgiver, herunder om det medfører bortfald af BPA-ordningen, eller om borgeren kan udpege en anden nærtstende, som herefterfr mulighed for at vise sig kvalificeret ved gennemførelse af kurserne.Der er generelt behov for en revurdering og tydeliggørelse af de opgaver, der ligger i at værearbejdsleder hhv, arbejdsgiver.Oplistningen af opgaver inden for de to funktioner medfører generelt tvivl om, hvilke opgaveren arbejdsleder kan eller skal udføre for at blive vurderet arbejdslederhabil, og hvilke opgaver en arbejdsgiver skal varetage, nr arbejdsgiveransvaret er afgivet til et firma eller enforening. Sondringen er selvsagt ikke relevant, hvis borgeren selv varetager alle funktionersom bade arbejdsgiver og arbejdsleder.Som eksempel fremgår det af lovforslagets beskrivelse af den gældende retstilstand, at udvælgelse af hjælpere, herunder ansættelsessamtaler varetages i samarbejde, hvis arbejdsgiveransvaret ligger i en forening eller virksomhed, mens det af den gældende vejledningfremgår, at arbejdsgiver kuni helt særlige tilfældeskal deltage og bistå i ansættelsessamtaler i samarbejde med borgeren.
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
Et andet eksempel på uklarheden vedr, omfanget af arbejdslederopgaven vedrører afholdelseaf medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Afholdelse af MUS er ikke lovfæstet, men beror påaftale eller overenskomst, men indgår desuagtet i arbejdslederopgaven og benyttes af vissekommuner, som kriterium for vurderingen af arbejdslederevnen og dermed som mulig (del-)årsag til bortfald af bevillingen.Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger anføres som en arbejdsgiveropgave, uanset om arbejdsgiveransvaret er overdraget til en forening eller virksomhed. Somdet er Social-, Børne- og Integrationsministeriet bekendt, har LOBPA siden vedtagelsen afBPA-reglerne opfordret til, at det tydeliggøres, hvor ansvaret i henhold til arbejdsmiljølovgivningen er placeret, når der er tale om en BPA-ordning, hvor arbejdsgiveransvaret er afgivet.Dette har betydning for den enkelte borger og forening/virksomhed, for kommunernes bevillingspraksis og for beregningen af taksten for varetagelse af arbejdsgiveropgaven.Arbejdstilsynet har over for LOBPA afgivet en udtalelse, hvorefter overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen ikke påhviler LOBPA som arbejdsgiver, når nstruktionsbeføjelsen ligger hosborger (arbejdsleder), hvilket er udgangspunktet i en BPA-ordning. Socialministeriet har været inddraget i drøftelsen af ansvarsplaceringen, og LOBPA bekendt er Arbejdstilsynet fortsatundervejs med en definition, bla. til brug for revisionen af BPA-vejledningen.Da man må formode, at arbejdsmiljøansvaret vil veje tungt i vurderingen af, om en borger eri stand til at fungere som arbejdsgiver og/eller arbejdsleder, må det som minimum skullefastlægges, hvor arbejdsmiljøansvaret objektivt er placeret, og gerne også, hvad ansvaret iså fald omfatter under hensyntagen til, at der er tale om beskæftigelse af ansatte på et arbejdssted, der også er borgerens hjem.Det er LOBPAs opfattelse, at følgende savner klar hjemmel:Det foreslås endvidere, som led i udmøntningen af aftolen om justeringer af reglerne om kontant tilskudtil ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, at der foretages en præcisering i vejledning nr. 9 af 15. februar 2011 om borgerstyret personlig assistance, hvor der vil blive opstillet eksemplerpå fejl i varetagelsen af arbejdsgiver- og arbejdsiederfunktionerne, feks. sexchikane, uretmæssig fyring afen hjælper mv. Disse fejl kan, hvis der er givet forudgående advarsel,føre til, at betingelsen om at være istand til at varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktionerne ikke længere kan anses for opfyldt,eller der kan stilles krav om nyt kursus med afsluttende vurdering fra kursuslederens side af, at borgereneller den nærtstående er egnet.I øvrigt synes det betænkeligt at benytte vejledningen til at beskrive et katalog over fejl,som vil kunne medføre et så indgribende skridt som bortfald af en bevilling, idet kataloget afmange kommuner vil blive opfattet som en facitliste.hvis ovenstående implementeres generelt opfordre til, at vurderingen af arLOBPA skalbejdsleder- hhv. arbejdsgiverevne baseres på kriterier, der er så objektive som muligt. I forslaget er nævnt kriterier som sexchikane og uretmæssig fyring af en hjælper mv. Det erLOBPAs opfattelse, at enhver arbejdsgiver, herunder også kommuner og ministerier, uanseterfaringsbagage og arbejdsgiver-/arbejdslederkompetence kan komme under (retmæssigeller uretmæssig) anklage for seksuel chikane eller usaglig opsigelse. I sidste ende vil kundomstolene kunne afgøre, om anklagen er begrundet.—-
Det bør derfor nøje overvejes om en blot og bar mistanke om disse forhold, udmøntet i gentagne advarsler, skal kunne begrunde en frakendelse af en BPA-ordning. Det bør endviderenøje overvejes, hvordan borger skal kunne genvinde sin ret, hvis der viser sig ikke at værehold i mistanken. Og endelig bør det nøje overvejes, hvem der måtte have den fornødne
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
kompetence til at vurdere, om en given adfærd skal medføre en sanktion. Det bemærkes, aten væsentlig begrundelse for lovforslaget er kommunernes tilbagemeldinger om problemermed socialfaglig udredning af borgerne.LOBPAs kortlægning af kommunernes praksis pa BPA-omradet viser med al tydelighed, atkommunerne ikke indbyrdes er enige om udlægningen af de arbejdsretlige regler endsigeforpligtelser for borgerne. Det synes derfor, som om et vanskeligt anvendeligt udredningsgrundlag erstattes af et andet vurderingsgrundlag, som er lige s svært at håndtere (sagligt)i praksis for en socialfagligt uddannet, kommunal sagsbehandler.Under alle omstændigheder er det LOBPAs synspunkt, at en underkendelse af arbejdsgiver-evnen, altid skal medføre et tilbud til borgeren om at bibeholde BPA-ordningen under forudsætning af, at arbejdsgiveransvaret afgives til en godkendt forening eller virksomhed indenfor en given frist. Borgerens grundlæggende behov for en BPA-ordning er upvirket af, omden pgældende i øvrigt har arbejdsgiverevne, udtrykt i omfattende viden om et ganskestort lov- og regelkompleks.Det bør endvidere overvejes, om det ved nye BPA-ordninger bør være et krav, at arbejdsgiveransvaret skal afgives, og at et bestået kursus i arbejdsgiverevne således bliver en forudsætning for, at borger kan påtage sig svel arbejdsgiver- som arbejdsiederfunktionen. Dettebør følges op af et forhøjet bidrag til varetagelse af arbejdsgiverfunktionen for den pgældende forening eller virksomhed, der indtil kurset til konstatering af arbejdslederevne ergennemført tilfredsstillende m forventes at skulle yde en større indsats som støtte for borgerens som arbejdsleder.LOBPA foreslår, at det er den arbejdsgiver, som borgeren har valgt, der skal varetage funktionen som underviser (kursusudbyder) for at gøre borgeren i stand til at blive vurderet egnetsom arbejdsgiver og/eller arbejdsleder, og at vurderingen som afslutningen p kurserne foretages af en uvildig ekspert. LOBPA foreslår endvidere, at den enkelte borger forpligtes af sitvalg af arbejdsgiver, indtil kurserne er gennemført med en tilfredsstillende vurdering til følge.LOBPA noterer sig, at det er anført som en mulig konsekvens af de skærpede krav til borge-ren eller de nærtstende kan føre til, at flere borgere eller nærtstende indgr aftaler medeks. foreninger og virksomheder om overførsel af tilskud. Denne forventning afspejles ikke idet faktum, at BPA-arbejdsgiver netop har fået forlænget sin aftale om at levere gratis radgivning og vejledning til udgangen af 2016.00
§1, pkt. 6.LOBPA hilser et fast takstsystem velkomment og bakker op om hensigterne om at modvirkeuensartet udmIing og styrke borgernes retssikkerhed.Hvad angår timetaksten til løn mv. er LOBPA positivt indstillet pg en inddeling af timetaksterne i tre intervaller. Om taksterne tilbyder den fornødne fleksibilitet for den enkelte borgerafgøres både af, hvilke elementer der indgår i beregning af den enkelte takst, herunder robusthed ift. anciennitet og kompetence (særligt kompetencetillæg til hjælpere, der er uddannet i at yde hjælp til respiratorbrugere) og af de krav, der stilles til regnskabsaflæggelsenefterfølgende.Nr der lægges op til timetakstniveauer baseret p, hvornår hjælpen forventes ydet, m detvære en forudsætning, at lovgiver benytter lejligheden til at manifestere det “pose-penge”I013PA/SørenMørup: Redegørelse vedrørende kommunernesoverholdelseaf BPA—bekendtgorelsen (medsendtsom bdag)
Landsorganisationen Borgerstyret Personhg Assistance
%L01N1
princip, der reelt gør ordningen fleksibel for modtageren. Hvis tilskuddet ikke følges af enfleksibilitet både for den enkelte borger og for en evt, valgt arbejdsgiver, og dette eksplicitfremgår af regnskabsreglerne, giver det ingen mening at tale om takstniveauer. S kan løn-udgiften i lighed med øvrige udgifter lige s godt blive refunderet efter regning.Det anføres, at taksten skal være den samme, uanset om borgeren selv er arbejdsgiver, ellerarbejdsgiveropgaven er overdraget, og at den vil tage udgangspunktide overenskomstmæssige aftaler p området.LOBPA kanisagens natur kun bifalde, at løntilskuddet giver mulighed for at ansætte hjælperne til en overenskomstmæssig løn. Imidlertid er det ikke kun timetaksten, der afgør, omen ansættelse under en overenskomst er mulig. Handicaphjælperoverenskomsten (og andreoverenskomster) sikrer bl.a. hjælperne en beskyttelse mod usaglige opsigelser og bodssanktionerer overtrædelse af bl.a. arbejdsmiljølovgivningen. Kun hvis kommunerne pålæggesogså at respektere de overenskomstbaserede rettigheder og aftaler, der vedrører andet endløn, herunder ifm. langvarig sygdom, krav om flere hjælpere ved ophold uden for hjemmetosv., bliver en generel overenskomstdækning af BPA-omrdet et væsentligt positivt konkurrenceparameter for ikke overenskomstdækkede virksomheder og dermed en reel mulighed.LOBPA skal derfor opfordre til, at reguleringen af BPA-omrdet og ikke kun takstsystemetafspejler, at den danske overenskomstmodel også er anvendelig p BPA-omrdet.——
Mht. tilskud til andre omkostninger forbundet med at modtage hjælp er det også her positivt,at der fastlægges klarere retningslinjer. Det er LOBPAs opfattelse, at modtagere af tillægefter§16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.skal beholde disse tillæg ubeskåret, uanset bevilget BPA og omfanget af denne, og at tilskudtil omkostningerne ved at have hjælpere ansat efter BPA-lovgivningen (BPAbekendtgørelsens§10) i disse tilfælde skal være subsidiær.Endelig mht. tilskud til omkostninger ved overførsel af tilskud (varetagelse af arbejdsgiver-opgaven) er det vigtigt, at følgende elementer indgår i overvejelserne om tastfastsættelsen:1) omkostninger ved godkendelse og tilsyn, jf. forslaget§2, pkt. 17.2) likviditetstab og dermed faldende renteindtægter ved konvertering af forudbetaling tilbag ud betaling3)ud over administration af de bevilgede (normal)hjælpertimer, hvilket i dag i al væ
sentlighed ligger til grund for kommunernes fastsættelse af honoreringen efter dennugældende bekendtgørelses§8, medfører sygdom, barsel, forældre- og fædreorlov,fleksjobansættelser, timer bevilget til særlige formål (eks. ferie, ikke-forudbevilgedepuljetimer til ferieformål, oplæring, personalemøder etc.) en øget administrativ byrde,herunder fm. refusionsansøgninger, særskilt regnskabsaflæggelse mv.; dette afspejler sig ikke i kommunernes takstniveauer eller i defåegentlige budgetter, der kendesfra kommunerne p.t.4) der kan af mange årsager ske væsentlige forskydninger vedr. ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiver (virksomhed eller forening) og arbejdsleder (borgeren) og i det,2omfang arbejdsgiver påtager sig en del af de opgaver, der som udgangspunkt påhviler arbejdsleder, skal arbejdsgiver modtage en honorering herfor; disse situationer,som kan være kortvarige eller længerevarende, omfattes ikke naturligt af forslagetom et nyt§96 a, stk. 3, jf. forslagets§1, pkt. 6, og bør derfor indreg nes i den fastetakst2
JE Socialministeriets udtalelse af 10.juni 200(vedlagt)
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
%LONI
Taksten skal reelt gøre det muligt for borgere i hele landet, uanset geografi, at vælge en forening eller virksomhed som arbejdsgiver, og foreningen eller virksomheden skal kunne udføre opgaven p et professionelt grundlag, uden at det er nødvendigt at subsidiere driften medmidler fra andre aktiviteter inden for eller uden for servicelovens område.Vedr. forslaget om et nyt
§96 a, stk, 3, er følgende anført:
Et eksempel på ensituation,hvordenfbreslåedemulighedvil kunne findeanvendelse,vil være,hvishorgeren har behov/br at jås/holde el bestemt korpsafhjælpere, Jbrcli horgerennærmersigafslutningen p livet, og hvor h/ælperne har sb hof anciennitet, al omkostningerne overstiger tak-sten.
Formuleringen lader forstå, at borgere, som har været i stand til at fastholde et fast hjælper-korps med deraf følgende høj anciennitet kan være nødsaget til at afskedige en eller flerehjælpere for at holde den gennemsnitlige lønomkostning under den fastsatte takst.For mange borgere er det at kunne fastholde langvarige arbejdsrelationer et meget vigtigtparameter i BPA-ordningen. Det synes at stride mod grundforudsætningen i BPAordningerne, at afskedigelser skal være nødvendige for ikke at overskride tilskudsrammen.LOBPA skal derfor henstille til, at tilskudsrammen gøres s robust, at der er rd til at aflønneet fuldt hjælperteam p højeste anciennitetstrin, inkl. lønaccessorier, inden for de relevanteoverenskomster.Generelt er det bekymrende, at der indføres endnu en “kan-bestemmelse” med forslaget om§96a, stk. 3. Den kan-bestemmelse, der fremgår af den nugældende lovs§96, stk. 3, erLOBPA bekendt eksplicit fravalgt anvendt i samtlige kommuner, og der er ingen indikationfor, at kommunerne vil overveje at bringe en ny§96a, stk. 3, i spil, da det vil medføre øgede omkostninger. Ydermere vil de lange kommunale sagsbehandlingstider i sig selv gøre anvendelsen af reglen illusorisk, idet de hensyn, der kunne betinge en anvendelse af bestemmelsen, normalt kræver hurtig reaktion, eksempelvis ved hastigt progredierende handicaps.Det fremgår af forslaget til et nyt§96 a, stk. 4, at tilskud der overføres til en forening ellervirksomhed skal udbetales bagud, modsat tilskud der udbetales til borgeren selv eller ennærtstende.LOBPA har stor sympati over for de begrundelser, der ligger bag forslaget. For at sikre, atflest mulige midler, der ydes som tilskud til ansættelse af hjælpere, anvendes til formalet,bør det overvejes at udstrække reglen om bagudbetaling til at omfatte alle tilskudsmodtagere, der ikke benytter egen kommune som lønudbetaler. Det er anført, at reglen om forudbetaling foreslås opretholdt, nr tilskuddet udbetales til borger selv eller en nærtstende, sdisses økonomi ikke belastes unødigt. Denne belastning vil kun forekomme, hvis en kommune ikke betaler tilskuddet med det rette beløb og til tiden, og dermed kan en unødig belastning imØdegås ved tilstrækkeligt klare regler for betalingsfrister og beregning af tilskud. Sombestemmelsen er formuleret nu, synes det acceptabelt, at en virksomheds eller foreningsøkonomi belastes af manglende kommunal rettidighed.Det er LOBPAs erfaring, at mange kommuner udbetaler de udmlte tilskud rettidigt, dvs, forud for perioden, tilskuddet skal dække, mens andre hverken overholder kravet om forudbetaling, betaler de beløb, der fremgår af borgernes bevillingsskrivelser eller foretager konsekvensændringer af tilskuddene ved ændring at timetal eller andre forudsætninger.Det er endvidere LOBPAs erfaring, at visse kommuner ikke mener sig forpligtet til at respektere en meddelt fuldmagt fra en borger til en forening eller virksomhed og i enkeltstende
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
tilfælde gives der end ikke underretning ved meget væsentlige ændringer eller bortfald afbevillinger. Der bør derfor indføres en regel om, at den bevilgende kommune har pligt til atunderrette den virksomhed eller forening, som borgeren har indgået aftale med vedr, overførsel af tilskud, om enhver ændring i bevillingen og beregning af tilskud af betydning forvaretagelse af arbejdsgiveropgaven, nr der foreligger en fuldmagt fra den berørte borger.LOBPA foreslår, at såvel forfaldsdatoer som morarentebestemmelser indskrives i den kommende bekendtgørelse til sikkerhed for såvel borgere som foreninger og virksomheder, dertilbyder at udføre arbejdsgiveropgaven, og som for sidstnævntes vedkommende ikke harmulighed for at stille disse betingelser over for kommunerne, da der ikke er nogen kontraktuel relation mellem den enkelte kommune og den valgte arbejdsgiver.For at modvirke snyd og risiko for tab, bør omkostninger, der dækkes efter forbrug, ikke udbetales a conto forud, men bør dækkes efter regning, uanset om borgeren selv er tilskudsmodtager eller tilskuddet er overført. Hvis kommunerne indfører tilstrækkeligt smidige arbejdsgange mht. honorering, vil en beløb i lighed med øvrige udgifter til aflønning mv. kunneske bagudrettet, uden at borgerens eller foreningens økonomi belastes heraf.Hvis en sdan model ikke implementeres, bør også foreninger og virksomheder have mulighed for at forlange øget betaling, hvis de modtagne a conto tilskud ikke dækker den konkreteekstra omkostning i den enkelte ordning.Meningen med følgende bemærkning i lovforslagets bemærkninger (p. 32) bør tydeliggøres:Den del af det samlede ti/skud, der foreslås fastsat efter forbrug i den enkelte ordning, foreslås dermed udbetalt bagud, hvilket efter de nugældende regler er tilfældet for den del af detsamlede tilskud, der dækkes efter regning.Endelig bør virksomheder og foreninger tillægges klageadgang vedr, beregningen af tilskudtil såvel aflønning af hjælperne som udførelse af arbejdsgiveropgaven, nr arbejdsgiveransvaret er overført, ligesom virksomheder og foreninger, der som led i udførelsen af arbejdsgiveropgaven skal aflægge regnskab (et regnskab, der afspejler aftalen mellem borger ogvirksomhed/forening), bør have klageadgang vedr. regnskabsaflæggelsen.
§2
—
depunkter, der harrelevans for arbejdsgivere, jf. § 1, behandles under ét.
LOBPA kan fuldt ud tilslutte sig indførelsen af en godkendelsesordning for foreninger og virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i BPA-ordninger, og at der førestilsyn med samme.I forbindelse med en godkendelses- og tilsynsordning bør det eksplicit fremgå, hvilket social-tilsyn en given virksomhed eller forening hører under, ligesom det bør fremgå, at en virksomhed eller forening har klageadgang efter lov om socialtilsyn§19 vedr, godkendelse, vilkr for godkendelse og ophør af godkendelse.§19 angiver efter sin ordlyd at omfatte “tilbudeller myndigheder”, hvilket ikke umiddelbart dækker virksomheder og foreninger efter§95og 96.LOBPA har ikke kommentarer til de eksempler p kriterier, som en godkendelse vil være baseret p, men også her bør det tilsikres, at kriterierne er beskrevet s objektivt som muligt,idet særligt en vurdering af en given virksomheds eller forenings kendskab til ansættelsesretlige regler og lederens baggrund og kompetencer dels kan være svære at dokumentere, delskan være flygtige, idet de kan være knyttet til den fortsatte tilstedeværelse (ansættelse) afenkeltpersoner.
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
%LONI
Der bruges vedr, godkendelse, tilsyn og evt, ophør af godkendelse begreber som “kriterier”,“vilkår” og “betingelser”. Indholdet af disse begreber bør tydeliggøres til sikring af foreningerne og virksomhedernes retssikkerhed.LOBPA skal opfordre til, at branchen involveresibeskrivelsen af godkendelsesordningen ogfastlæggelsen af de endelige godkendelseskriterier, herunder feks. en mere kontinuerligkontrol af at godkendelseskriterierne tit stadighed er opfyldt, f.eks. gennem egenkontrol (revision).Der bør ligeledes tages stilling til, hvordan der forholdes med virksomheder, der uretmæssigtfratages en godkendelse, herunder om opsættende virkning af beslutning om ophør af godkendelse, erstatning for tab, skadesløsholdelse af borgere og ansatte hjælpere i forbindelsemed ophør af godkendelse og deraf følgende evt. virksornhedsoverdragelse mv.Den omkostning, som foreninger og virksomheder plægges i forbindelse med godkendelseog tilsyn, skal indgå i beregningen af taksten for varetagelse af arbejdsgiveropgaven, jf.ovenfor under§1, pkt. 6., og i øvrigt i overensstemmelse med takstfastsættelsen vedr, andre ydelser (tilbud), der godkendes efter lov om socialtilsyn.LOBPA skal foreslå en frist for indsendelse af anmodningvirksomheder, der fremrykkes i forhold til lovforslagetsbranchen har alt for længe været præget af brodne kar ogi borgernes, lovgivers og de udøvende virksomheders ogtigst muligt fastlægges, hvor en borger trygt kan lægge sitom godkendelse af foreninger ogfrist, den 1. januar 2016. BPAlykkeriddere, og det kan kun væreforeningers interesse, at det hurarbejdsgiveransvar.
LOBPA skal endvidere henstille til, at socialtilsynene tilføres tilstrækkelige ressourcer til, atindsendte anmodninger kan og skal realitets- og færdigbehandles inden for en kort frist, derbør være fastsat i lov eller bekendtgørelse, således at de firmaer, der opfylder godkendelseskriterierne, kan f et kvalitetsstempel hurtigst muligt og inden 1. januar 2016. Dette gælderselvsagt både eksisterende firmaer og foreninger og evt, nye aktører, der fra 1. juli 2014 skalgodkendes, inden de kan tilbyde services.LOBPA vil afslutningsvis kvittere for hensigtserklæringen om at revidere BPAbekendtgørelsen fsva. krav til regnskabsaflæggelsen. Også her skal LOBPA opfordre til inddragelse af branchesynspunkter med henblik p at minimere efterfølgende fortolkningstvivlog sikring af firmaernes og foreningernes retssikkerhed.
øget brug af rådighedstimerForudsætningerne, der ligger til grund for forslaget om øget brug af rdighedstimer modsvarer ikke de faktiske forhold i de BPA-ordninger, LOBPA har kendskab til. Dels er det ikke givet, at netop tidsrummet 23-06 svarer til den enkelte borgers hvileperiode, og dels tages derikke højde for, at omfanget af tilkald under rdighedsvagter kan variere væsentligt.Nr en hjælper tilkaldes under en rdighedsvagt medfører dette ikke blot sædvanlig timeløn,men sædvanlig timeløn inkl. pregnelige tillæg+tillæg for tilkald. Dette bør der tages højdefor ved fastsættelsen af den generelle timetakst, ligesom det bør fremgå af reglerne forregnskabsaflæggelse, om der skal redegøres særskilt for omfanget af tilkald under rdighedsvagter.
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
%LDNI
økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne kompenseres for øgede udgifter til afholdelse afkurser i 2014 med 4,4 mio. kr., men i øvrigt ikke kompenseres for evt, øgede udgifter, idetder henvises til en generel omkostningsneutralitet begrundet i administrative lettelser, Ingenaf de øvrigt berørte bliver kompenseret for forøgede administrative byrder.LOBPA foreslår, at gennemførelse af kurser ikke kan være en kommunal opgave, men børudbydes i fri konkurrence eller udføres af den arbejdsgiver, som tilskudsmodtageren harvalgt, jf. bemærkningerne ovenfor.Da der i øvrigt ikke synes at blive tilført yderligere midler til området, er konsekvensenumiddelbart, at de øgede udgifter til kurser samt øget kontrol med virksomheder og foreninger betales via en konvertering af aktive timer til rdighedstimer, jf. ovenfor.Det fremgår af bemærkningerne, at den foreslåede godkendelsesordning og krav til regnskabsaflæggelse vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.Som anført ovenfor bør de administrative omkostninger ved en godkendelsesprocedure ogstikprøvekontrol indregnes i den takst, der følger med overdragelsen af arbejdsgiveransvaret, men da der som anført ikke tilføres midler ud over 4,4 mio. kr. til kurser, vil en naturligfølgeslutning være, at den administrative byrde for virksomheder og foreninger øges, uden atder sker en tilsvarende korrektion af taksten for omkostninger ved overførsel af tilskud (varetagelse af arbejdsgiveropgaven).Da denne takst siden 2009 har været under massivt pres i kommunernes udmlinger og erfaldet dramatisk p trods af et generelt stigende omkostningsniveau, vil et forslag om øgedeadministrative byrder i kombination med en tilsigte nulsumsiøsning i forhold til kommunernealt andet lige medføre en endnu ringere kompensation for virksomheder og foreninger, derudfører arbejdsgiveropgaver inden for BPA, hvilket kan have som konsekvens, at færre virksomheder og foreninger vil tilbyde at udføre opgaven. Den endelige konsekvens er imidlertidsvær at forudsige, nr der ikke foreligger mere konkrete udmeldinger om den kommendetakstfastsættelse og regnskabsaflæggefse.Det er generelt bekymrende, nr det ved ophør af BPA-ordninger anføres, at et rimeligt varsel til afviklingkan være3 måneder, og at kommunalbestyrelsen ved en hurtigere afviklingnormalt vil dækkede udgifter, der er forbundet med afviklingen. Bestemmelsen er sommeget andet i bade gældende ret ogilovforslaget udtryk for, at lovgiver ikke har noget kvalificeret bud p en ufravigelig lovgivning, hvorefter det overlades til borgere, kommuner ogvirksomheder/foreninger at kompensere og tage tabet for en utilstrækkelig lovgivning.——
Det bør kunne gøres bedre.
Med venlig hilsen
Janne SanderFormand
Jette NielsenDirektør
relse af 28. maj 2013Ruvedrørende kommunernesoverholdelse af BPAbekendtgørelsen‘
Udarbejdet afprofessor SørenHøjgaard Mørup,Aarhus Universitet
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance
%LOA
Indhold1. Redegørelsens baggrund, indhold og hovedkonklusioner2. Nærmere om retsgrundlaget for tilskudsfastsættelse2.1. Generelt om BPA-bekendtgørelsen2.2. De overordnede principper for tilskudsfastsættelseibekendtgørelsen2.3. Nærmere om fastsættelse af tilskud efter § 5, stk. 1-3 og 5, og § 8, stk. 1, ibekendtgørelsen2.4. Særligt om krav til regnskabsaflæggelse2.5. Begrebet pligtmæssigt skøn2.6. Sammenfatning3. Nogle overordnede bemærkninger om kommunernes vejledningspligt4. Vurdering af, om kommunerne administrererioverensstemmelse med BPAbekendtgørelsen og overholder vejledningspligten og kravet om pligtmæssigt skøn4.1. BPA-bekendtgørelsen—
.
2333
78101011
131313
generelt
4.2. Særligt om skøn under regel4.3. Særligt om kommunernes vejledning af borgerne og forskellige krav til borgereog virksomheder mv5. Nogle generelle og sammenfattende betragtninger om kommunernes praksis ogdet gældende regelsæt
20
23
i
1. Redegørelsens baggrund, indhold og hovedkonklusionerDenne redegørelse er tilblevet på baggrund af en anmodning fra LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance). LOBPA har i marts 2013 kontaktet landets kommuner og dels stilleten række spørgsmål, dels anmodet om aktindsigt i dokumenter, der vedrører udmåling af tilskud ihenhold til bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til borgerstyret personligassistance efter serviceloven (BPA-bekendtgørelsen).på grundlag af de svar, som LOBPA har modtaget at vurdere, om kommunerne administrerer i overensstemmelse med BPA-bekendtgørelsen. Mere specifikt er jeg blevetbedt om at vurdere, om kommunerne overholder bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og de bestemmelser,—
LOBPA har bedt mig om
—
5, stk. 1-3 og 5, samt § 8). I tilknytning hertil har LOBPA ønsket en vurdering af,om kommunerne overholder almindelige forvaltningsretlige regler, herunder den almindelige vejledningspligt og pligten til at udøve et konkret skøn, og endelig mere overordnet, om de svar, somkommunerne har givet, gør det muligt for en almindelig borger at gennemskue, om de afgørelser,kommunerne træffer om tilskud, er i overensstemmelse med lovgivningen, eller om der er retssikkerhedsmæssige problemer forbundet med manglende forudberegnelighed for borgeren med hensyn til borgerens retsstilling.Min redegørelse bygger på svar fra 47 kommuner, som LOBPA havde modtaget i starten af april 2013samt enkelte yderligere svar fremsendt efterfølgende. Desuden har jeg modtaget forskelligt materiale fra LOBPA til belysning af de problemstillinger, som redegørelsen angår. I nogle af svarene er detblot angivet, at kommunen vil svare på et senere tidspunkt. Reelt bygger min redegørelse derfor påsvar fra mindre end halvdelen af landets kommuner. De problemer, som fremgår heraf, er dog langthen ad vejen ensartede.Jeg har ikke selv kontaktet kommunerne og har ikke selv indhentet andre oplysninger end oplysninger om retsgrundlaget. Jeg har dog i enkelte tilfælde slået op på kommunernes hjemmesider, når deselv i deres svar har henvist hertil.Jeg har ikke foretaget nogen statistisk undersøgelse af, hvor mange kommuner der har svaret, herunder svaret på de enkelte spørgsmål. Generelt har flertallet af de besvarelser, jeg har gennemgået,båret præg af, at kommunerne har forsøgt efter bedste evne at besvare de rejste spørgsmål.Enkelte kommuner har reelt ikke forsøgt at svare på LOBPA’s spørgsmål. Esbjerg Kommune har tileksempel anført, at LOBPA allerede er i besiddelse af de oplysninger, som LOBPA har bedt om. Kommunen har herved henvist til, at flere borgere i kommunen har valgt at indgå kontrakt med LOBPA.Tønder Kommune har bl.a. oplyst, at den administrerer BPA-ordninger “efter gældende love, cirkulære m.v. samt KL’s vejledning” uden i øvrigt at svare på spørgsmål 1-4. For så vidt angår spørgsmål 1-4i LOBPA’s henvendelse er der efter min opfattelse tale om spørgsmål, hvor myndighederne har pligttil at svare efter forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det er efter min opfattelse derfor kritisabelt, at depågældende kommuner ikke har svaret på LOBPA’s spørgsmål for så vidt angår spørgsmål 1-4. Det ermere diskutabelt, om myndighederne har pligt til at svare på spørgsmål 5 og 6, der indebærer enforespørgsel vedrørende nogle faktuelle forhold. En kommune kan dog vanskeligt give nogen saglig
der er nævnt heri
(
2
begrundelse for ikke at svare, hvis den ligger inde med de ønskede oplysninger, eller disse kan tilvejebringes uden synderligt besvær.Min gennemgang af de svar, som jeg har fået tilsendt, viser, at kommunerne i mange tilfælde vejleder eller administrerer i strid med gældende ret, herunder BPA-bekendtgørelsen og grundsætningenom pligtmæssigt skøn. Det er min opfattelse, at der er et påtrængende behov for, at der gøres noget—
enten at man sikrer, at reglerne overholdes, eller at man ændrer reglerne, så de bliver enklere atadministrere, og det dermed bliver enklere at konstatere, om reglerne er overholdt.
2. Nærmere om retsgrundlaget for tilskudsfastsættelse2.1. Generelt om BPA-bekendtgørelsenBPA-bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i § 96 a, stk. 1 og 3, og 96 c, stk. 3, i lov om socialservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 (serviceloven). Bekendtgørelsen fastlægger regler for udmåling af de tilskud, som omhandles i servicelovens § 95 og 96. Efter servicelovens § 95har kommunerne mulighed for og efter omstændighederne pligt til at udbetale tilskud, som skaldække hjælp som omhandlet i lovens § 83 og 84, som den pågældende borger selv antager. Efterservicelovens § 96 skal kommunerne tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personligassistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågningog ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har etbehov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.Servicelovens § 96 a bemyndiger indenrigs- og socialministeren til (bl.a.) at fastsætte nærmere reglerom kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder omdækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver mv. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp.Ud over bekendtgørelsen foreligger der en generel vejledning fra Socialministeriet (Vejledning nr. 9af 15. februar 2011). Vejledningen udgør et fortolkningsbidrag til bekendtgørelsen, men det er reglerne i bekendtgørelsen, der er bindende for borgerne og myndighederne, herunder kommunerne.
2.2. De overordnede principper for tiIsktidshstsætteIse i bekendtgørelsenDet er mit indtryk, at der kan være grund til at fastslå noget i og for sig helt banalt: Loven og bekendtgørelsen indebærer en ordning, hvorefter en borger kan få et tilskud fra en kommune. Kommunen træffer afgørelse (udsteder en forvaltningsakt) med borgeren som adressat. Borgeren kanindgå aftale med private om udførelse af hjælp i form af et ansættelsesforhold. Alternativt kan borgeren indgå aftale om levering af hjælp i form af en kontrakt med en virksomhed, som således leverer en serviceydelse. Sådanne aftaler er forvaltningen ikke part i, og der er som udgangspunkt ingenrelation mellem forvaltningen og virksomhederne. Det er vigtigt at fastslå, at det er borgeren, der erden tilskudsberettigede (det bemærkes, at når der efter § 95, stk. 3, ydes tilskud til en nærtstående,er det den nærtstående, som har borger-rollen i forholdet borger/forvaltning (sml. bekendtgørelsen§ 12, stk. 1); det skal man ikke lade sig forvirre af).
3
Udgangspunktet modificeres på enkelte punkter om udbetaling(12-13) og om regnskabsaflæggelse(14). Det er tvivlsomt, hvad konsekvenserne heraf nærmere er, men der er ikke tvivl om, atadressaten for tilskudsafgørelsen alene er borgeren, og at kommunen ikke er part i kontrakten mellem borgeren og ansatte hjælpere eller en virksomhed. Der kan derimod være tvivl om, hvad derf.eks. er konsekvenserne af, at en virksomhed ikke aflægger regnskab, eller om en virksomhed, derhar fået tilskud udbetalt, kan have tilbagebetalingspligt direkte over for kommunen.Noget, som giver anledning til problemer i praksis, er, hvorledes tilskud skal fastsættes.Overordnet udtrykker bekendtgørelsen det princip, at tilskudsmodtageren ikke må “tjene” på til-skuddet. Dette fremgår af § 3, stk. 3 (tilskuddet kan maksimalt udgøre de faktiske omkostninger, derer forbundet med ordningen), § 4, stk. 2 (visse udgifter dækkes efter regning), § 15, stk. 1, (hvis derer forbrugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet hertil som udgangspunkt tilbagebetales) og § 16(tilskud, der ikke er anvendt til de formål, der er nævnt i servicelovens § 95, 96 og 96 a, skal tilbage-betales).Et af de spørgsmål, der er relevant i praksis, er, om den hjælp, som tilskudsmodtageren antager, måtjene på tilskuddet. Det omfatter både de personer, som hjælper tilskudsmodtageren i det daglige,og den hjælp, som består i at varetage arbejdsgiveropgaven. Det første er naturligvis oplagt der er—
tale om løn for udførelse af arbejde.Jeg har forstået, at der ikke er fuldstændig enighed om, i hvilket omfang og på hvilken måde den, dervaretager arbejdsgiveropgaven, lovligt kan opnå et økonomisk overskud. Det forekommer ret indlysende, at når lovgivningsmagten ved fastsættelsen af reglerne i loven har bestemt, at man kan overlade det til et privat foretagende at løse en opgave for en borger, kan private virksomheder opnå etoverskud, da private virksomheder normalt kun er interesserede i at påtage sig en sådan opgave, hvisder er mulighed for at opnå et vist overskud. Man må således antage, at lovgivningsmagten har forudsat, at den, der varetager arbejdsgiveropgaven, lovligt kan og må forventes at ville tilstræbe atopnå et økonomisk overskud. (Det bemærkes, at der er et teoretisk loft for, hvor meget der kan tjenes ved at drive virksomhed på området, idet § 3, stk. 4, sætter et loft over tilskuddet. Da kommunernes udgifter til varetagelse af de opgaver, kommunerne har efter servicelovens § 83, 84 og 97, ipraksis er væsentligt større pr. time end udgifterne pr. time til hjælp udmålt efter bekendtgørelsen,er der dog alene tale om et teoretisk loft).I det følgende skal jeg redegøre nærmere for, at min opfattelse understøttes af reglerne i bekendtgørelsen, idet jeg bemærker, at der er tale om relativt komplicerede regler, og at det derfor er vanskeligt at give en kort begrundelse. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at dette ikke er ensbetydendemed, at der er usikkerhed forbundet med vurderingen.I BPA-bekendtgørelsen sondres mellem omkostninger og tilskud, der dækkes efter regning, og tilskud, der udmåles en gang årligt, hovedsagligt ud fra et budget (jf. § 3, stk. 1 og 2, og § 4). Man benytter således dels et “efter regningsprincip” i relation til nogle udgifter, dels et “pose pengeprincip” irelation til andre udgifter.Tilskud til det, man kan kalde kerneydelsen hjælp og pleje m.v. fastsættes som et årligt tilskud,der forudsættes dels at basere sig på en løntimepris, dels på et antal timer efter nærmere regler i § 5,—
—
4
stk. 1-3 og 5. Dette tilskud er uafhængigt af, om tilskudsmodtageren selv er arbejdsgiver, eller omtilskudsmodtageren antager en selvstændigt virkende tredjemand (virksomhed eller anden organisation) til at levere hjælpen.Hvis tilskudsmodtageren antager en selvstændigt virkende tredjemand til at levere hjælpen, skal derefter § 8 også ydes et årligt tilskud til udgift til betaling for de opgaver, der forbundet med at værearbejdsgiver, bl.a. ansættelses- og afskedigelsesprocedurer i forhold til hjælpere, lønadministration,regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte omkostninger til IT, husleje mv.Man må antage, at tanken har været, at man hvis man antager en selvstændigt virkende tredje-mand til at sørge for hjælp skal betale en pris, der dels dækker tredjemands lønomkostninger i formaf en løntimepris, dels nogle generelle udgifter for den selvstændigt virkende tredjemand som arbejdsgiver.—
—
Reglerne giver en selvstændigt virkende tredjemand mulighed for at opnå en fortjeneste, hvis vedkommendes omkostninger er lavere, end tilskuddet. Omvendt vil vedkommende have et tab, hvisomkostningerne er højere end tilskuddet. Den selvstændigt virkende tredjemand økonomiske forhold er tilskuddet uvedkommende.Hvis borgeren selv er arbejdsgiver, skal der ikke udmåles tilskud efter § 8. I stedet skal kommunendække nødvendige omkostninger ved lønadministration efter regning, jf. § 9, jf. § 4, stk. 2.Uanset om borgeren selv er arbejdsgiver eller antager en selvstændigt virkende tredjemand, skalkommunen yde tilskud til en række accessoriske udgifter forbundet med det at være arbejdsgiver.Disse omkostninger og tilskud, som dækkes efter regning, fremgår af § 5, stk. 4, og § 6 og 7.Man må efter ordlyden forstå bekendtgørelsen således, at kommunen skal betale de faktiske udgiftertil dækning at de omkostninger, der fremgår af disse bestemmelser. I § 6 og 7 anføres det, at derskal være tale om “nødvendige omkostninger” til bl.a. forsikringer, kurser, overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen. Man kan overveje, om der heri ligger en adgang til at foretage en nærmere vurdering af, hvad udgifterne hertil bør være, eller om der blot er tale om begrænsning af pligten til at ydetilskud til aktiviteter, der er nødvendige, enten fordi de er lovpligtige, eller er uomgængelige følgerat, at den tilskudsberettigede antager hjælp efter § 95 og 96.Efter min opfattelse må den sidstnævnte forståelse lægges til grund. Reglerne må når de ses isammenhæng med udtrykket “efter regning” forstås således, at kommunen skal betale det, somf.eks. den arbejdsgiverforsikring, som den tilskudsberettigede antager, koster. Der er således adgangtil “censur” for så vidt angår de opgaver, der kan kræves tilskud til, men normalt ikke til at censurere istørrelsen af den regning, som den tilskudsberettigede har betalt. (Kan en kommune anvise et billigere tilbud for en fuldt sammenlignelig ydelse, der dækker f.eks. en nødvendig forsikring, end det tilbud, borgeren vil antage, og kan købet af denne ydelse isoleres fra andre ydelser, vil kommunen dogformentlig med rette kunne anføre, at merudgiften til den dyrere løsning, som borgeren vil vælge,ikke er nødvendig. Der er derimod ikke adgang til at fastsætte udgifter, der betales efter regning, tilen pris, som kun kan opnås af kommunen, eller som forudsætter, at der også vælges andre løsninger/ydelser).——
5
Dette harmonerer med reglerne for den type tilskud, som udmåles på årlig basis.Det anførte har den betydning, at når man hvert år udmåler tilskud efter § 5, stk. 1-3, og 5, og § 8,stk. 1, skal man ikke fastsætte timeprisen til den pris, som borgeren konkret betaler. Man skal derimod skønne over, hvad det må antages at koste at få udført den pågældende type hjælp (arbejde),ligesom man må tage udgangspunkt i, hvad arbejdsgiverudgifterne typisk må antages at være (ganske som den virksomhed, der tilbyder at varetage arbejdsgiveropgaven, må antages at tage disseudgifter i betragtning, når virksomheden giver tilbud på at varetage opgaven). Dette er ikke detsamme, som at man ikke kan skele til, hvad udgifterne har været det foregående år det kan væreen indikation af markedsprisen på ydelsen.—
Man kan sige, at man udmåler et tilskud, som borgeren så kan anvende eller populært udtrykt, mangiver borgeren “en pose penge”, som han så må sørge for strækker til, men omvendt også har en visfrihed til at råde over.—
Den anførte forståelse indebærer, at en selvstændigt virkende tredjemand i princippet kan opnåen fortjeneste. Når jeg skriver “i princippet”, skyldes det, at man ved fastsættelse af tilskuddet til-stræber at fastsætte tilskud, så det dækker den selvstændigt virkende tredjemands omkostninger ogikke mere. Herved opnås der en balance mellem det offentliges interesse i ikke at betale en overprisog på den anden side et incitament hos de selvstændigt virkende tredjemænd, der tilbyder disseydelser, til at effektivisere hvilket må antages også at medvirke til at holde prisen nede. Som nævntovenfor bygger reglerne på en antagelse om, at private kan udføre opgaven mindst lige så eller mereeffektivt eller billigere end det offentlige (jf. § 3, stk. 4).———
Et særligt spørgsmål angår, om private kan opnå en fortjeneste ved, at de kan antage hjælp til udførelse af hovedydelsen (dvs, ansætte hjælpere), fordi omkostningerne til hjælpere er lavere end forudsat af kommunen, f.eks. fordi timelønnen aftales lavere end forudsat af kommunen. Bekendtgørelsen bestemmer i § 3, stk. 3, at tilskuddet maksimalt kan udgøre de faktiske omkostninger, der erforbundet med ordningen. Heri ligger imidlertid efter min opfattelse alene, at den tilskudsberettigede borger ikke kan opnå en fortjeneste. Med de faktiske omkostninger sigtes til borgerens omkostninger. Hvis borgeren betaler en virksomhed for at levere hjælp, kan tilskuddet således ikkeoverstige de udgifter, som borgeren har. Hvilke omkostninger virksomheden har, er forholdet mellem borger og forvaltning uvedkommende.——
Dette understøttes også af tilbagebetalingsreglernes udformning: Tilskud skal (selvsagt) tilbagebetales, hvis de har været anvendt til andre formål end nævnet i servicelovens § 95, 96 og 96 a tilskudsmodtageren kan derfor ikke anvende tilskuddet til f.eks. at investere i fast ejendom eller tilforbrug. Desuden er det et krav, at borgeren rent faktisk får leveret den ydelse, som han har fåettilskud til. Derfor er der et krav om, at uforbrugte timer som udgangspunkt betyder, at der skal sketilbagebetaling af tilskud. Hvis borgeren rent faktisk anvender det tildelte tilskud til f.eks. at betale enorganisation for at stille hjælp til rådighed og får leveret timer svarende til det bevilgede, kan der ikkekræves tilbagebetaling uanset om hjælperne arbejder gratis for organisationen.——
Man kan også udtrykke det mere populært: Reglerne om regnskabsaflæggelse og tilbagebetalingbetyder, at man “følger kronerne” et vist stykke. Man må selvsagt stoppe med at følge tilskuddet på
6
et vist tidspunkt. Efter reglerne skal man (selvsagt) ikke interessere sig for, hvordan eksempelvis enhjælper anvender sin løn. Det er heller ikke relevant, hvordan en virksomhedanvenderde beløb, somborgeren betaler (det tilskud, som udbetales til virksomheden). Det, som det offentlige skal føre kontrol med, er, hvorledes borgeren anvender de udbetalte ydelser. Jeg henviser i øvrigt til afsnit 4 nedenfo r.
2.3.Nærmere omfastsættelse af tilskud efteri bekendtgørelsen
§5, stk. 1-3 og S, og§8, stk. 1,
Den overordnede bestemmelse om fastsættelse af tilskud til hovedydelsen er § 5, stk. 1. Efter denneregel skal kommunen ved beregningen af tilskuddet “foretage en konkret vurdering af borgerensbehov, og herunder behov der kan medføre, at det er nødvendigt at ansætte hjælpere med særligekvalifikationer herunder en særlig faglig baggrund.” Der skal således foretages et helt konkret vurdering af den enkelte borgers behov. (Det fremgår som en særregel af stk. 3, der knytter sig til stk. 1, 1.pkt. at der i helt særlige tilfælde kan udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren. Vedrådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføresaktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov).Det fremgår videre af § 5, stk. 1, 2. pkt., at kommunen ved udmålingen af tilskud til dækning af omkostninger til løn til hjælpere ved beregningen af tilskuddet “som minimum” skal “tage udgangspunkti grundlønnen for sammenlignelige faggrupper.” Den skal anvende samme udgangspunkt ved beregning af alle elementer af lønnen.Ved fastsættelse af tilskuddet til løn pr. time skal kommunen ifølge stk. 2 “sikre, at der ved beregningen sikres den nødvendige rummelighed i udmålingen,” og den skal tage højde for tidsbestemte tillæg, stedbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg mv., arbejdsmarkedspension og anciennitet. Den skal desuden ifølge stk. 5 tage højde for omkostninger til feriepenge, feriegodtgørelse ogferie m.v. efter ferieloven, ATP samt eventuelle andre lovpligtige bidrag.Brugen af udtrykkene “som minimum” og “sikres den nødvendige rummelighed i udmålingen” mdikerer, at kommunen selvom den skal vurdere den enkelte borgers helt konkrete behov ikke målægge sigiunderkanten af målet, men tværtimod har pligt til at undgå (sikre sig), at dette ikke ertilfældet. Det gælder både ved fastsættelsen af timeprisen for den påkrævede assistance og ved vurderingen af behovet (antal timer, hvornår på døgnet behovet er til stede, osv.).——
For så vidt angår udgifter til selve det at være arbejdsgiver fremgår det af § 8, at kommunen skaludmåle et tilskud til særlige opgaver forbundet med at være arbejdsgiver, herunder omkostningerved:1) ansættelses- og afskedigelsesprocedurer i forhold til hjælpere,2) oplæring og vejledning af borgeren i de opgaver, der følger af at modtage hjælp i form af borgerstyret personlig assistance,3) bistand til borgeren med rekruttering af hjælpere m.v.,
7
4) i et vist omfang at medvirke til at sikre vikardækning,5) lønadministration mv. og6) regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte omkostninger til IT, husleje m.v.Ordet “herunder” og brugen af “m.v.” flere steder understreger, at der er tale om et skøn, hvor derkan blive tale om at inddrage andre omkostninger end de opregnede. Meningen med reglen er, atsamtlige de særlige opgaver forbundet med at være arbejdsgiver skal dækkes. Tilskuddet må ikkefastsættes så lavt, at borgeren reelt ikke kan få nogen til at varetage arbejdsgiveropgaven.Udfraretspolitiske, almenmenneskelige og samfundsøkonomiske betragtninger kan man godt stillespørgsmålstegn ved, om det altid er fornuftigt alene at udmåle løn tilskud, der kun rækker til denstrengt nødvendige hjælp. Jeg har forstået, at det i praksis giver problemer, at kommuner vurderer, aten borger ikke har brug for handicaphjælpere med en vis større anciennitet, eller at kommuner generelt udmåler tilskud, der ikke er tilstrækkeligt rummelige. Borgeren henvises derfor til at ansætte billigere arbejdskraft (eller har svært ved overhovedet at ansætte hjælpere). Det giver et problem, når enhjælper er ansat over en længere årrække: Hjælperen vil med rette kunne mene, at vedkommendebør have løn svarende til sin anciennitet, men kommunen kan efter reglerne ikke udmåle et tilskud,der er større end det behov, borgeren har. Borgeren kan derfor være nødsaget til at afskedige hjælpere efter en periode, hvis de forlanger at få løn svarende til deres anciennitet, eller afholde merudgiften af egne midler. Det er selvsagt en belastning, at en nær relation til en hjælper skal afbrydes efteren vis tid for at etablere en ny relation til en anden hjælper, ligesom der vil være tid og udgifter forbundet med instruktion af den nye hjælper. Dette forekommer hverken særlig rimeligt eller fornuftigt.Man bør efter min opfattelse overveje at ændre § 5, således at det fremgår, at der ved udmålin genogså skal tages hensyn til, at borgeren kan fastholde de allerede ansatte hjælpere (også selvom detikke er strengt nødvendigt at have ansat medarbejdere med en vis anciennitet i forhold til borgerensbehov).
2.4 Særligt om krav til regnskabsaflæggelseI bekendtgørelsens § 14 er der fastsat regler om regnskab. Bestemmelsen pålægger borgeren pligt tilat udarbejde et “årligt regnskab for tilskudefter § 5-9”, og regnskabet skal også indeholde enopgørelse over udmålte og forbrugte timer. Hvis tilskuddet er overført til andre, skal de pågældendeudarbejde regnskabet, medmindre kommunen varetager lønadrninistration mv. efter servicelovens §95, stk. 5, eller § 96, stk. 4. Kravene til regnskabets indhold må antages at være de samme, uansethvem der udarbejder det. Reglen må forstås således, at når arbejdsgiveropgaven er overdraget, følger den pligt, som borgeren har til at aflægge regnskab, med men den udvides ikke. Regnskabetskal derfor redegøre for, hvorledes borgeren har anvendt tilskud m.v., ikke for hvilke udgifter arbejdsgiveren har haft. (Ved eksempelvis opgørelse af udgifter til timeløn skal det beløb, som borgeren har betalt til den pågældende virksomhed fremgå. Dette er ikke nødvendigvis den udgift, somvirksomheden har)....—
Efter ordlyden kan der stilles meget få krav til borgerens (den private virksomheds) regnskab. Regnskabet skal i hvert fald indeholde en angivelse af, hvor mange timer der er udmålt, og hvor mangeder er forbrugt. Det er efter ordlyden tvivlsomt, om der er pligt til at specificere, hvilke timer der er
8
udmålt og forbrugt (om det er dag-, aften- eller nattimer, osv.). Ordlyden giver ikke noget sikkertbelæg for at kræve dette af borgeren, men det kan borgeren dog have en interesse i, når der vedfastsættelsen af tilskuddet er udmålt timeløn efter forskellige takster. Det skal jeg vende tilbage tilnedenfor.Også i øvrigt giver ordlyden ikke belæg for at stille ret store krav til regnskabet, udover at man skalkunne se, hvilke beløb borgeren har fået i tilskud til aflønning af hjælp(5, stk. 1-3 og 5) og til betaling for udførelse af arbejdsgiveropgaven(8), og hvilke udgifter borgeren har haft til betaling tiltredjemand for udførelse af disse opgaver, ligesom det må skulle fremgå hvilke regninger, kommunalbestyrelsen har betalt for løn under sygdom(5, stk. 4) forsikringer(6, stk. 1), kurser(6, stk.2), omkostninger til overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen(7) og til lønadministration(9).Formålet er at sikre, at der ikke bliver udbetalt større beløb til borgeren, end borgeren afholder afudgifter.Reglerne om regnskabsaflæggelse skal ses i sammenhæng med tilbagebetalingsreglerne i § 15-16.Der kan kun stilles krav om tilbagebetaling i to situationer. Den første foreligger, hvis borgeren ikkehar anvendt tilskuddet til betaling for ydelser som nævnt i servicelovens § 95, § 96 og § 96 a og detvil ikke være tilfældet, hvis de samlede betalinger til borgeren fra kommunen overstiger borgerens—
udgifter til betaling af de udgifter, som er nævnt i § 6, § 7 og § 9 samt til løn til hjælpere eller til enprivat virksomhed, der leverer hjælp. Har borgeren derimod haft en samlet udgift, der er mindst ligeså stor som tilskuddet, kan der ikke kræves tilbagebetaling. Bekendtgørelsen § 16 udtrykker et “gynger og karruseller”-princip, idet det alene er et krav, at tilskud anvendes til de formål, som er nævnt iservicelovens § 95, § 96 og § 96 a. Der stilles med andre ord ikke efter § 16 noget krav om, at udgifterne fordeler sig som forudsat af kommunen ved dens udmåling efter § 5 og 8. (Problemet opstår(normalt) ikke i forhold til de udgifter, som betales efter regning).Den anden situation foreligger i relation til tilskud efter § 5, idet der gælder et yderligere krav omtilbagebetaling, hvis der er forbrugt færre timer end udmålt. Man må som anført umiddelbart efterordlyden antage, at der i regnskabet kun er pligt til at angive det samlede antal timer uden at specificere, hvilken type timer der er tale om. Det kan imidlertid give et problem i relation til tilbagebetalingspligten: Hvis borgeren har anvendt færre “billige” timer end udmålt, vil en gennemsnitsmetodebetyde, at borgeren kan have et tab. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt, at borgeren for at undgå—
at blive mødt med et tilbagebetalingskrav skal sørge at udnytte bevillingen maksimalt i f.eks. dagtimerne, selvom der ikke er behov for det. Uanset om det er et krav efter bekendtgørelsen, bør borgeren derfor i nogle situationer overveje at specificere, hvilke type timer der er udmålt tilskud til, og—
hvilke type timer der er forbrugt. (Hvis borgeren har brugt færre “dyre” timer, opstår der ikke nogetproblem, fordi en besparelse skal tilbagebetales efter § 16). Det er vigtigt at pointere, at det ikke ersikkert, at dette giver balance i regnskabet det er jo ikke sikkert, at den hjælper eller leverandør—
borgeren har valgt, afregner over for borgeren til de samme timesatser, som forvaltningen har lagt tilgrund ved udmålingen af tilskuddet. Hvis borgeren ikke selv har ansat hjælp, men får hjælp leveret afen virksomhed, er det en mulighed, at virksomheden leverer hjælpen til en fast gennemsnitspris, somkommunen har fastsat. I dette tilfælde opstår problemet ikke i forhold til borgeren. (En sådan ordning indebærer, at virksomheden kan tjene eller tabe på en sådan aftale, alt efter hvornår på døgnethjælpen leveres, men dette er det offentlige uvedkommende).
9
Udfra en retspolitisk betragtning er det spørgsmålet, om reglerne i § 15 er særligt hensigtsmæssige.Reglen i § 16 sikrer, at borgeren ikke kommer til at tjene på ti/skuddet, og man vil ved fastlægge/senaf budgettet for det kommende år efter § 4 og 5 kunne tage i betragtning, hvor mange timer borge-ren ifølge regnskabet har haft behov for i tidligere år (idet man naturligvis må se på årsagerne til, atet forbrug er højere eller lavere end budgetteret). Reglen forekommer at medføre en unødig bureaukratisk regnskabsaf/æggelse, der formentlig især rammer borgere, der selv er arbejdsgivere. Reg/enseneste funktion er så vidt ses at udelukke, at “gynger- og karussel”-princippet i § 16 slår igennem iforhold til det samlede tilskud efter § 5 og 8 (dvs. “gynger- og karusse/”-princippet gælder som følgeaf. 15 kun iforhold til § 8 som en pulje og § 5 som en anden pulje, der hvis borgeren betaler for———
skellige beløb alt efter, hvornår i løbet af døgnet hjælpen leveres yderligere må opsplittes i forholdti/forskellige typer /øntimer). Det er for mig at se tvivlsomt, om man opnår noget ved en sådan detail-—
styring.
2 S. Begrebet pligtmæssigt skønDet er den almindelige opfattelse, at forvaltningen når den er overladt et skøn er forpligtet til atskønne konkret. Synspunktet står stærkest, når forvaltningen handler på grundlag at en lovbestemtkompetence, og særlig stærkt, når det fremgår, at hensigten med at overlade forvaltningen et skøn——
netop har været, at der skal udøves et konkret skøn.Det er i bemærkningerne til lovforslag nr. L 136 af 19. februar 2009, afsnit 2, anført, at “der ved fastlæggelse af niveauet for udmålingen at udgifterne til aflønning skal foretages en konkret vurdering afborgerens behov, herunder behov der kan medføre, at det kan være nødvendigt at ansætte hjælperemed særlige kvalifikationer og/eller en særlig faglig baggrund.” Dette gentages i bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 2 (servicelovens § 96 a). Det er også fastslået i Social- og Integrationsministerietsskrivelse nr. 9080 af 2. marts 2010, at der “altid skal foretages en konkret og individuel vurdering afden enkelte sag. I forhold til BPA gælder denne pligt såvel udmålingen at borgerens hjælpebehovsom beregningen at lønomkostninger mv. og udmålingen at omkostninger ved de særlige opgaver,der er forbundet med at være arbejdsgiver for en borger med BPA.” Tilsvarende Vejledning nr. 9 at15. februar 2011, bla. pkt. 60, 65, 82 ff.I det foreliggende tilfælde fremgår pligten til at skønne konkret således meget klart af forarbejdernetil loven, formuleringen (ordlyden) i bekendtgørelsen og i de ministerielle fortolkningsbidrag.Pligten til at skønne konkret betyder, at forvaltningen ikke må følge helt faste regler, men i stedetskal foretage en individuel vurdering fra sag til sag. Forvaltningen må godt opstille udgangspunkterog hovedregler, men må ikke følge en praksis, hvor man ikke overvejer at gøre undtagelser i så fald—
har man sat skønnet ulovligt under regel.
26. SammenfatningTilskud til “hovedydelsen” (aflønning af hjælpere) såvel som til betaling af en privat for at påtage sigarbejdsgiveropgaven skal fastsættes efter et konkret skøn. I begge tilfælde skal myndighederne forsøge at fastsætte et tilskud, som rent faktisk gør det muligt for borgeren at antage den nødvendigehjælp hverken mere eller mindre, I hvert enkelt tilfælde skal der således lægges et budget, hvor—
den konkret skønnede udgift til varetagelse at arbejdsgiveropgaven fastlægges.
10
Tilskudsmodtageren må ikke personligt opnå en økonomisk fordel aftilskuddet.Der er derimod ikke noget til hinder for, at private, som tilskudsmodtageren antager, opnår et økonomisk overskud. Reglerne om den nærmere fastsættelse af tilskud tilstræber at fastsætte et tilskud,der ikke overstiger markedsprisen, idet man tager udgangspunkt i de omkostninger, der er forbundetmed at levere ydelsen. Der vil derfor i praksis hvis reglerne følges være tale om, at private virksomheder vil kunne opnå et økonomisk overskud ved at påtage sig arbejdsgiveropgaven ligesom devil kunne have et tab afhængigt af, hvorledes de tilrettelægger opgavevaretagelsen, herunder hvoreffektivt den administreres. Om den private virksomhed har overskud eller underskud, er det offentlige uvedkommende. Regnskabs- og tilbagebetalingsreglerne er heller ikke til hinder for, at privatevirksomheder opnår et overskud (eller et underskud).————
3. Nogle overordnede bemærkninger om kommunernes vejledningspligtEfter forvaitningslovens § 7 skal en myndighed “i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.” Det er myndig-heden, der skønner, hvordan den bedst kan vejlede i det enkelte tilfælde. Loven pålægger ikke forvaltningen at yde generel vejledning i form af skriftlige vejledninger, håndbøger mv. Hvis forvaltningen yder generel vejledning typisk i form af skriftligt materiale skal vejledningen naturligvis værekorrekt og forståelig.——
I Vejledning nr. 9 af 15. februar 2011, pkt. 12, anføres det, at kommunalbestyrelsen løbende bør informere en borger med en BPA-ordning om de regler, der gælder for arbejdsgivere, bl.a. regler omarbejdsmiljø, sygedagpenge, forsikringer, ligebehandling og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet,jf. også pkt. 43.Det er der efter min opfattelse ikke hjemmel til at kræve denne vejledning af kommunerne. Jeg mener heller ikke, at der efter forvaitningslovens § 7 er pligt til at vejlede om den ansættelsesretligelovgivning, eftersom spørgsmål herom ikke er “spørgsmål inden for myndighedens sagsområde”.Selve det forhold, at der findes en BPA-ordning, er ikke ensbetydende med, at vejledning om f.eks.ligebehandlingslovens pligter for en arbejdsgiver falder inden for kommunens sagsområde. Kommunen har pligt til at vejlede om, hvad det vil sige, at man skal påtage sig eller overdrager “arbejdsgiver-ansvaret”, men ikke om det præcise indhold heraf.Når man tager hele det ansættelsesretlige områdes kompleksitet i betragtning og desuden tagermålgruppen i betragtning jeg tænker herved især på, at en del af målgruppen har betydelig nedsatpsykisk funktionsevne er det en meget stor opgave at pålægge kommunerne. Det er åbenbart, atder er risiko for, at vejledningen er forkert, ufuldstændig eller misforstås. Hvis skrevne vejledningerskal være retvisende, skal de desuden hele tiden føres ajour, ikke bare under hensyn til ny lovgivning,men også ny praksis.——
Efter min opfattelse er det næppe hensigtsmæssigt, at kommunerne i almindelighed vejleder omdisse spørgsmål. Kommunerne vil efter min opfattelse meget let kunne pådrage sig et erstatningsansvar for mangelfuld rådgivning, og under alle omstændigheder er det uheldigt, hvis man vild——
11
leder borgerne om deres rettigheder og pligter. Jeg er ikke ekspert i ansættelsesret eller arbejdsmiljøret og vil ikke vurdere kommunernes vejledning herom nærmere, men jeg er i min gennemgang afmaterialet stødt på flere udsagn, der forekommer at være af tvivlsom rigtighed. (Når til eksempelFaaborg-Midtfyn Kommune i sin vejledning, afsnit 4.2 skriver, at man ved en ansættelsessamtale skaloplyse, om der bliver røget i borgerens hjem, er det svært at forene med, at Frederikssund Kommuneskriver i sin vejledning, afsnit 6, at “den nye lov siger, at der ikke er tilladt at ryge, når der er personale til stede...
Til daglig er det ikke tilladt at ryge”).
Et eksempel på uheldig vejledning er et udsagn i en vejledning om, at en hjælper, som ansættes af enborger, er underlagt tavshedspligt efter straffelovens § 152 (jf. f.eks. Frederikssund Kommunes vejledning, afsnit 8). En person, der er ansat af en borger eller en privat virksomhed er efter min vurdering ikke omfattet af § 152 om den, der” virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv”. En——
række nordjyske kommuner henviser i en håndbog tillige til § 152 a om “den, der som i øvrigt er ellerhar været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed”. Menhjælpen udføres ikke efter aftale med kommunen, men efter aftale med enten borgeren eller enanden privat arbejdsgiver. Lovens ordning er, at kommunen skal udstede en forvaitningsakt om ydelse af tilskud, hvorimod den hverken kan eller skal indgå aftale med nogen. Det er efter min opfattelsemeget tvivlsomt, om bestemmelsen i §152 a kan finde anvendelse på BPA-hjælpere. Det er efter minopfattelse uheldigt, at kommunerne giver borgerne og deres hjælpere den opfattelse, at hjælpernehar tavshedspligt efter de nævnte bestemmelser hvad de altså efter min opfattelse formentlig ikkehar, og heller ikke får, blot fordi en kommune påstår det i en vejledning. (Man kan selvsagt heller ikkeaftale, at straffeloven skal finde anvendelse). Faaborg-Midtfyn Kommune skriver i sin vejledning omBPA, afsnit 5, blot, at handicaphjælperen har tavshedspligt, uden nærmere at begrunde det. Tilsvarende Assens Kommune i sin håndbog, afsnit 5.0, Gladsaxe Kommunes håndbog, afsnit 3, Herlev—
Kommune i sin håndbog, afsnit 14, Holbæk Kommune i sin vejledning, afsnit 6.2, og Ikast-BrandeKommunes vejledning, afsnit 5 (der tillige anfører, at arbejdsgiveren har tavshedspligt vedrørende deansatte). Det skal dog siges, at selvom BPA-hjælpere ikke har tavshedspligt efter § 152, § 152 a eller §152 b i straffeloven, kan der være “tavshedspligt” i kraft af straffelovens regler om beskyttelse afprivatlivets fred(264 d), men dette er ikke det samme, som det, der forstås ved tavshedspligt igængs forstand (man kan også hævde, at der er “tavshedpligt” efter persondatalovens regler, mennormalt betegnes forbud mod behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger, efter dennelov ikke som tavshedspligt. Denne lov omfatter under alle omstændigheder ikke alle former for videregivelse, fordi der ikke sker en behandling omfattet af loven ved mundtlig videregivelse af f.eks.oplysninger, der modtaget mundtligt). Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at § 43 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, ikke finder anvendelse, da der ikke er tale om en opgave, som en myndighed har overladttil private.Et andet eksempel på forkert vejledning (jf. f.eks. Frederikssund Kommunes vejledning, afsnit 8) er,at det anføres, at der skal “partshøres” forud for en opsigelse. Partshøring er noget, som en forvaltningsmyndighed i bestemte tilfælde skal foretage, før den træffer afgørelse (jf. til eksempel forvaltningslovens § 19). Borgeren er ikke underlagt forvaltningsretlige regler, kun ansættelsesretlige regler(det kan naturligvis ikke udelukkes, at der kan være en overenskornstbaseret høringspligt i det kon
12
krete tilfælde). Af Ikast-Brande Kommunes vejledning, afsnit 4.9, fremgår noget tilsvarende, idet detanføres, at der skal “finde en tjenstlig samtale sted” inden opsigelse.Min opfattelse af, hvad vejledningspligten omfatter, harmonerer i øvrigt med kravet i loven om, atborgeren enten selv skal kunne påtage sig opgaven som arbejdsgiver eller overføre den til andre. Detharmonerer således ikke med lovgivningen, at borgeren efter reglerne skal kunne varetage arbejdsgiveropgaven, hvis kommunen reelt har ansvaret for, at borgeren er i stand til at varetage opgaven vedat vejlede om ansættelsesretlige regler mv.
4. Vurdering af, om kommunerne administrereri overensstemmelsemed BPA-bekendtgørelsen og overholder vejledningspligten og kravetom pligtmæssigt skøn4.1. BPA-bekendtgørelsen—
generelt
Jeg påpeger i det følgende en række tilfælde, hvor bekendtgørelsen efter min opfattelse ikke eroverholdt, eller hvor det i det mindste må anses for tvivlsomt, om den er overholdt. Opregningenillustrerer, at der er omfattende problemer. Det er ikke hensigten at opregne samtlige overtrædelseraf bekendtgørelsen, og man kan derfor ikke slutte, at når der påpeges bestemte problemer i relationtil f.eks. en kommunes udmåling af tilskud efter § 5, er dette de eneste problemer med den pågældende kommunes administration af bekendtgørelsen. I nogle tilfælde er det ikke muligt bare nogenlunde entydigt at afgøre, om reglerne i bekendtgørelsen overholdes, og en del sådanne tilfældekommenteres ikke.
4.2. Særligt om skøn under regelEn række kommuner Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Rebild Kommune, Thisted Kommune og VesthimmerlandsKommune har i samarbejde lavet en “brugerhåndbog i servicelovens § 96”. Jeg har kun gennemgået en enkelt af disse håndbøger (Frederikshavn Kommunes). Vejledningen fastsætter ikke en fællesnorm for grundlønnen se nedenfor. Derimod er skønnet efter § 5 over behovet for tid til personalemøder og MUS sat under regel, jf. pkt. 8 i håndbogen. Det gælder også tilskuddet til varetagelse af———
arbejdsgiveropgaven, der er fastsat til 6.000 kr. pr. hjælper om året inkl. lønadministration (der ud-måles særskilt til 1.643 kr.). Det må antages, at de omkostninger, som er forbundet med varetagelseaf arbejdsgiveropgaven, jf. BPA-bekendtgørelsens § 8, vil variere fra BPA-ordning til BPA-ordning (jf.herved § 4, stk. 1), Det er derfor ikke lovligt at fastsætte tilskuddet til 6.000 kr. pr. hjælper i samtligeBPA-bevillinger. Dette understøttes af Socialministeriets skrivelse nr. 9080 af 2. marts 2010.Det fremgår af vejledningens pkt. 12, at tilskud til arbejdsgiverforsikring ikke kan overstige udgiftentil en forsikring hos et bestemt selskab. Det er tvivlsomt, om dette er i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 6, jf. ovenfor. Pkt. 13.1 indeholder nogle bemærkninger om annoncering i dagblade, som der næppe er hjemmelsmæssig dækning for. Det bemærkes herved, at sådanne udgifter skalvære indeholdt i § 8-tilskuddet, og at det for så vidt er op til arbejdsgiveren at bestemme, hvor derskal annonceres.
13
Det kan om de enkelte af disse kommuner supplerende bemærkes: Frederikshavn Kommune har i ene-mail af 22. marts 2013 anført, at man er opmærksom på problematikken om fastsættelse af § 8-tilskuddet. Det fremgår af kommunens svar såvel som denne kommunes udgave af håndbogen, pkt.14.2, at kommunen har sat skøn under regel i relation til § 5, da den har fastsat timelønnen ensartetfor alle, idet hjælpernes løn starter på trin 11 på “den kommunale lønskala” (samt anciennitetstillæg)stigende til løntrin 12 efter 3 år. Det fremgår heraf, at kommunen lægger vægt på de konkret ansattes anciennitet i stedet for at udmåle tilskuddet i overensstemmelse med stk. 2. Det fremgår desuden, at kommunen betaler pension på borgerens vegne. Det er naturligvis et anliggende mellem borgeren og hjælperen/arbejdsgiveren, om der skal betales pension. Kommunen skal udmåle et tilskud,der tager højde for pension, jf. § 5, stk. 2. Dette er således ikke foreneligt med bekendtgørelsen.Hjørring Kommune har oplyst, at kommunen den 8. september 2010 har besluttet, at den i stedet forat se på udgifterne fra en privat arbejdsgiversynsvinkel har lagt vægt på, hvad det ville koste kommunen at være arbejdsgiver, og har i øvrigt sat skøn under regel i relation til § 8-tilskud ved at benytteKL’s metode til beregning af tilskuddet (der regnes således med et fast timetal til administrationsopgaven og en fast timeløn, ligesom lønadministrationsomkostningen er fastsat til 1.765 kr. årligt pr.hjælper). Hjørring kommune tager også udgangspunkt i en bestemt overenskomst (overenskomstenmed FOA).Assens Kommune tager “hvis ikke andet aftales” udgangspunkt i arbejdstidsaftalen for ansatte ikommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde ved fastsættelse af tilskud efter § 5. Det bemærkes, at fastsættelsen af tilskuddet skal ske ved en ensidig forvaltningsakt og ikke er genstand foraftale mellem det offentlige og private.I Bornholms Regionskommune har man valgt at tage udgangspunkt i en bestemt overenskomst(overenskomsten med FOA), dvs, skønnet over, hvilken faggruppe der er sammenlignelig, sættesunder regel. Pension udmåles tilsyneladende ikke efter stk. 2, men afhængigt af de konkret ansattesret hertil (dvs, når nogle angivne betingelser er opfyldt). Det samme gælder kvalifikationstillæg. Derudmåles efter faste takster til varetagelse af arbejdsgiveropgaven (også skøn under regel).Brøndby Kommune tager ifølge en vejledning om arbejdsgiveransvaret ved BPA udgangspunkt i lønnen for uuddannet SOSU-personale. Jeg har ikke oplysninger, der giver mulighed for med sikkerhedat vurdere, om kommunen i øvrigt overholder de gældende regler om udmåling af tilskud. Der er dogmedsendt to regneark, der giver grund til at formode, at skønnet efter såvel § 5 som § 8 sættes under regel i praksis.Egedal Kommune sætter skøn under regel i relation til § 5-tilskud ved så vidt forstås at følge enbestemt overenskomst i alle tilfælde (SOSU-overenskomsten), og i relation til udgifter til arbejdsgiveropgaven ved at udmåle enten en fast takst (for ordninger over 90 timer om ugen i gennemsnit)eller en fast takst pr. time (for ordninger på mindre end gennemsnitligt 89 timer om ugen), jf. kom——
munens redegørelse for praksis til LOBPA, hvortil kommer 1.769 kr. til lønadministration, uanset omfanget af den enkelte ansættelse.Kommune anvender også en bestemt overenskomst i alle tilfælde (SOSUoverenskomsten). Desuden anvendes en fast takst pr. time ved fastsættelse af arbejdsgiveropgaven,idet der ikke laves et budget i det enkelte tilfælde. Kommunen sætter således skøn under regel. SomFredensborg
14
begrundelse henviser kommunen bl.a. til, at en anden kommune (Hillerød Kommune) gør det samme.Fredericia Kommune benytter ligeledes en bestemt overenskomst (SOSU-overenskomsten) og foretager så vidt ses ikke et konkret skøn under inddragelse af de faktorer, der er nævnt i § 5, stk. 2, menanvender (så vidt forstås) en fast procentsats til at beregne kvalifikations- og anciennitetstillæg.Kommunen lægger i øvrigt vægt på den konkrete medarbejders anciennitet ved fastsættelse af pensionstillæg. Arbejdsgiveropgaven beregnes på grundlag af KL’s vejledning. Kommunen udmåler generelt et bestemt antal timer til personalemøder (forudsat der er mere end en ansat) og MUS.Frederikssund Kommune har fastsat arbejdsgiverbidraget til 17 kr. pr. bevilgede hjælpertime ifølgebrev af 3. april 2013 til LOBPA. (Skønnet er med andre ord sat under regel). I kommunens vejledning,afsnit 3, anføres det, at der kan bevilges “2 timer pr. hjælper hver 6. uge til fælles personalemøder ogarbejdsplanlægning.” (Skønnet er således også her sat under regel). Det anføres også, at der skalsøges om ekstra støttetimer i forbindelse med bl.a. rejseaktiviteter, “gerne i god tid” (på trods af, attilskuddet skal udmåles på årlig basis,jf.bekendtgørelsens § 4). Af vejledningens afsnit 5 fremgår, atkommunen har valgt at sætte skønnet under regel for så vidt angår hjælpernes timeløn, herunderpe nsionsforho Id.Faaborg-Midtfyn Kommune sætter i sin vejledning om BPA, afsnit 6.1, skøn under regel i relation tilløn- og pensionsforhold. Der er dog taget et generelt forbehold indledningsvist i vejledningen for, attakster kun er vejledende. Også i forhold til arbejdsgiverudgiften sættes skønnet under regel, jf. afsnit 7.0 i vejledningen. Sådan som vejledningen er udformet under pkt. 6.1 og 7.0 har man ikke indtryk af, at der er tale om vejledende udgangspunkter tværtimod. Dette understøttes af kommunenssvar til LOBPA af 21. marts 2013, hvoraf man må forstå, at kommunen ikke i noget tilfælde har fundetanledning til at fravige sin vejledning. Tilsyneladende er der tale om, at kommunen fuldstændigt dikterer, hvad der skal gælde i det enkelte ansættelsesforhold. Dette falder uden for kommunens kompetence kommunen skal efter bekendtgørelsen udmåle et tilskud og overlade det til borgeren at——
forhandle løn mv. med sine ansatte.Også Greve Kommune sætter skøn under regel i relation til løn- og pensionsforhold og i relation tiludgifter til arbejdsgiveropgaven,jf.kommunens redegørelse for praksis til LOBPA. Kommunen aflønner således efter en bestemt overenskomst (overenskomsten med FOA) på løntrin 11 med mulighedfor kvalifikationstillæg “efter 3 års dokumenteret relevant erfaring”, dvs, i stedet for at udmåle ioverensstemmelse med § 5, stk. 2. Det samme gælder i relation til pension. For så vidt angår arbejdsgiveropgaven sættes skønnet under regel, derved at der ydes et fast tilskud pr. bevilget time iøvrigt baseret på, hvad kommunen selv ville have af omkostninger ved at administrere ordningen(dvs, i strid med § 8, stk. 1, jf. § 4) Endelig sættes skøn under regel i relation til timer til personalemø—
de og MUS, idet der henvises til “KLs anbefalinger om minimumsudmåling.”Gladsaxe Kommunelinkeri sin håndbog direkte til FOA’s hjemmeside for så vidt angår de løntakster,som kommunen benytter. Kommunen lægger vægt på de konkret ansatte hjælperes anciennitet ogarbejdstid i relation til løntrin og pension, og udmåler således ikke i overensstemmelse § 5, stk. 2.Håndbogen giver så vidt ses ikke vejledning om § 8-tilskud.
15
Tilsvarende har Gribskov Kommune lagt sig fast på en bestemt overenskomst (overenskomsten mellem 3F og Dl) som sammenligningsgrundlag for § 5-tilskud ifølge e-mail af 26. marts 2013 til LOBPA. Irelation til § 8-tilskud anvendes faste tilskud (dvs, skønnet sættes under regel). Også i relation tilpersonalemøder og MUS, oplæring og kurser sættes skøn under regel, idet der udmåles en procent-andel af det samlede timetal til disse formål.Af Haderslev Kommunes håndbog fremgår, at kommunen benytter en overenskomst som sammenligningsgrundlag for § 5-tilskud (den “til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske ErhvervFag og Arbejde/Fælles Fagligt Forbund”). Pension udmåles ifølge afsnit 8.5Arbejdsgiver og FOA—
efter faste regler, og kommunen lægger i strid med bekendtgørelsens § 5, stk. 2 vægt på, om dekonkret ansatte er berettigede til pension efter overenskomsten, og om de rent faktisk får pension(idet der i modsat fald skal ske tilbagebetaling; det skal der imidlertid efter bekendtgørelsen kun, hvishele tilskuddet ikke bruges i overensstemmelse med formålene i servicelovens § 95, § 96 eller § 96a,eller der bruges færre timer end udmålt). Af afsnit 8.9 fremgår, at skønnet over behov for persona——
lemøder og MUS er sat under regel. Af afsnit 5.5 fremgår, at udmåling af § 8-tilskud sker efter fasteregler (takster).Halsnæs Kommune oplyser i en e-mail til LOBPA af 21. marts 2013, at kommunen for så vidt angårprivates administrationsomkostninger udmåler 5 kr. pr. time, og at beløbet er “fastlagt gennem forhandlinger med forskellige firmaer og kan fraviges i helt særlige tilfælde.” Dette er ikke i overensstemmelse med § 4 og § 8 i bekendtgørelsen.Herlev Kommune understreger, at den foretager en konkret vurdering. Man har dog indtryk af, atden altid benytter samme overenskomst (SOSU-overenskomsten) og samme løntrin (dette under-støttes af kommunens kvalitetsstandard). Tilskud efter § 8 udmåles ikke efter et budget, men som enprocentstats af lønbudgettet (i strid med bekendtgørelsen), hvortil kommer et fast beløb på 1.746 kr.til lønadministration pr. ansat pr. år.Herning Kommune har som flere andre kommuner generelt lagt sig fast på en bestemt sammenlignelig faggruppe (uuddannet social- og sundhedspersonale), dog med mulighed for et funktionstillæg forhjælpere med særlige kvalifikationer. Dette harmonerer ikke med § 5 i bekendtgørelsen. I relation til§ 8-tilskud sættes skøn også under (relativt detaljerede) regler, idet der dog udmåles en fast andel på1.753 kr. pr. år pr. hjælper til lønadministration.Hillerød Kommune sætter skøn under regel i relation til både § 5-tilskud og § 8-tilskud ifølge kommunens kvalitetsstandard af 24. juni 2010. § 8-tilskuddet fastsættes således til højest 5 kr. pr. bevilget time, hvortil kommer 1.643 kr. til lønadministration. Ved § 5-tilskuddet indplaceres hjælpere påløntrin 11, idet der dog gives et kvalifikationstillæg på 3,5 %, hvis det skønnes, at borgeren har brugfor hjælpere med særlige kvalifikationer. Udmålingen af pension “følger reglerne” i overenskomsten,hvilket formentlig skal forstås således, at der ikke udmåles efter et skøn efter § 5, stk. 2, men afhængigt af de konkrete ansattes krav efter overenskomsten.I Holbæk Kommune har man også valgt at “tage udgangspunkt” i en bestemt overenskomst (overenskomsten med FOA) og et bestemt løntrin (11). Der lægges vægt på de konkret ansattes anciennitet. For så vidt angår § 8-tilskud har man sat skønnet under regel og undlader at lave budget eller i
16
det hele taget følge bekendtgørelsens principper for fastsættelse af tilskuddet, idet det er “administrativt lettere” at beregne tilskuddet som en procentsats af lønsummen. Dette er naturligvis klart istrid med bekendtgørelsen. Hertil lægges 1.709 kr. for lønadministration pr. fastansat pr. år.Horsens Kommune anvender en bestemt overenskomst som sammenligningsgrundlag for § 5-tilskud(overenskomsten med FOA). Der udmåles ikke tilskud med rummelighed for pension og anciennitetefter et skøn efter § 5, stk. 2, men efter de konkret ansatte hjælperes anciennitet. Skønnet sættesogså under regel (regler) i relation til § 8-tilskud ifølge kommunens svar til LOBPA af 24. marts 2013.Bl.a. fastsættes lønadministrationsudgiften til 1.643 kr. pr. hjælper pr. år, ligesom øvrige omkostninger er skønnet ud fra et fast timetal til varetagelse af arbejdsgiveropgaven (8,5 timer), der antages atkoste en gennemsnitlig pris på ca. 291 kr.. hvortil lægges et “overhead” på ca. 73 kr.Høje-Taastrup Kommune anvender ligeledes en bestemt overenskomst som sammenligningsgrund-lag (overenskomsten med ECA). I relation til arbejdsgiverudgiften anvender kommunen egne regler(skøn under regel). Kommunen oplyser i sit svar af 14. april 2013, at den er ved at revidere taksterneherfor, idet kommunen (i strid med reglerne) vil tage udgangspunkt i kommunens langsigtede omkostninger inden for fritvalgsområdet.Hørsholm Kommune skriver i en e-mail af 30. april 2013, at hjælperne “aflønnes” svarende til enbestemt overenskomst (FOA’s overenskomst for handicaphjælpere), og at kommunen (fremover)udmåler pension i overensstemmelse med overenskomsten (hvilket ikke harmonerer med § 5). Detanføres videre, at der anvendes et bestemt løntrin “med mindre at andet er aftalt”. Det fremgår ikke,hvorledes tilskud til arbejdsgiver-opgaven fastsættes, udover at der benyttes en bestemt timesats.Derimod fremgår det af et en (ulovhjemlet) aftale om “Hjælpeordning efter Servicelovens § 96”, atborgeren får betaling for varetagelse af arbejdsgiveropgaven (i strid med § 8, stk. 2). Der er desudensat et loft over udgifterne til lønadministration (der efter bekendtgørelsen skal dækkes efter regning,når arbejdsgiveropgaven ikke er overdraget, jf. § 9, jf. § 4, stk. 2).Ikast-Brande Kommune anfører, at denbenytter en bestemt overenskomst (for uuddannet social- og
sundhedspersonale) som udgangspunkt, men at dette kan fraviges, hvis udførelse af arbejdet kræversærlige kvalifikationer. Det er ikke helt klart, men tilsyneladende benyttes takster for varetagelse afarbejdsgiveropgaven (skøn under regel).Køge Kommune benytter en bestemt overenskomst (overenskomsten med FOA) som grundlag for at
fastsætte en timetakst, hvorefter den lægger en række tillæg til, der er fastsat som gennemsnit fortillæg for sammenlignelige medarbejdergrupper ansat i Køge Kommune. Dette er ikkeioverensstemmelse med § 5. Tilsyneladende giver kommunen også tilskud til arbejdsgiveropgaven, når borge-ren selv er arbejdsgiver (i strid med § 8, stk. 2). Tilskuddet er i øvrigt ikke udmåltioverensstemmelsemed § 4 og § 8, stk. 1, idet det bl.a. udmåles som en procentsats afgrundlønnen.Langeland Kommune anfører isin håndbog, at den er vejledende, og at dette også gælder takster i
håndbogen, men så tilføjes følgende: “Takster vedrørende løn til handicaphjælperne og tilskud tildækning af administrationsomkostningerne, ligger imidlertid fast”. Kommunen dikterer (ligesomFaaborg-Midtfyn Kommune) lønforholdene for handicaphjælpere, hvilket er i strid med bekendtgørelsen, hvorefter kommunen alene skal udmåle et tilskud. (Kommunen er tilsyneladende opmærk
17
som på problemet, idet det fremgår af vejledningens pkt. 6, at den er gældende “indtil LangelandKommune har vedtaget udmåling af tilskud, jfr. De nye regler i Servicelovens § 96”). Arbejdsgivertilskuddet efter § 8 er fastsat, således at det samlede tilskud ved overdragelse af arbejdsgiveransvaret er 200 kr. pr. udmålt time (skøn under regel). Kommunen har over for LOBPA den 3. april 2013oplyst, at den arbejder med et større projekt vedrørende serviceniveaubeskrivelser, hvor BPAordningen vil indgå “i en anderledes form” end den fremgår af vejledningen. Det er uklart, om man iden forbindelse påtænkermed fire års forsinkelseoverens med gældende regler.——
at rette sin vejledning til, så den stemmer
Lejre Kommune overholder § 5, stk. i, i henseende til, at kommunen fastsætter grundtimelønnenefter et konkret skøn (der tages udgangspunkt i lønnen for uuddannet social- og sundhedspersonaleifølge overenskomsten med FOA, men med mulighed for at tage udgangspunkt i løntrin for fagligtpersonale, hvis det er påkrævet i det enkelte tilfælde). Derimod overholdes § 5, stk. 2, ikke for så vidtangår anciennitet, sted-, funktions- og kvalifikationstillæg, da man udmåler med en generel procentsats (3,5 %) i stedet for efter et konkret skøn. Kommunen anvender endvidere en fast takst pr. timeved fastsættelse af § 8-tilskud (ca. 3 kr.) i strid med§8, jf. § 4. Som begrundelse er henvist til andreskommuners praksis (hvilket ikke er et sagligt kriterium efter § 8).Ifølge Lolland Kommunes beskrivelse af egen praksis i en e-mail af 26. marts 2013 følger kommunende gældende regler både i relation til § 5 og § 8 samt § 4. Skønnet er dog muligvis sat under regel irelation til § 5, stk. 1. Dette er ikke klart, idet kommunen blot oplyser, at “grundlønnen følger overenskomst indgået på handicaphjælper området”. Det samme oplyses om pension. Man kan underalle omstændigheder ikke efterprøve, om gældende regler overholdes, ud fra de oplysninger, derfremgår af svaret.Norddjurs Kommune anvender et bestemt udgangspunkt for grundlønnen, men sætter ifølge sit svaraf 22. marts 2012 til LOBPA således ikke skønnet herover under en fast regel. Det fremgår ikke, hvorledes skønnet efter § 5, stk. 2, udøves, udover at de kriterier, der indgår, fremgår af svaret, ligesomdet fremgår, hvorledes der tages højde for tidsbestemte tillæg. Pensionen er derimod regelbundet.Det samme er tilskud efter § 8, dvs, der laves ikke et individuelt budget efter § 4 for § 8-tilskud.Odense Kommunes svar til LOBPA af 22. marts 2013 er ret kortfattet, men tilsyneladende sættesskøn generelt under regel i relation til både § 5, stk. i og 2, og § 8. I øvrigt anvendes som kriteriumfor § 8-tilskud, hvad det ville koste kommunen at varetage opgaven (i stedet for, hvilke udgifter enprivat arbejdsgiver må antages at have (og dermed hvad en borger må forventes at skulle betalefor)). Desuden forskelsbehandles der tilsyneladende med hensyn til § 5, stk. 2, alt efter om borgerenselv er arbejdsgiver eller har en ekstern leverandør (i strid med § 2).Ringsted Kommunes svar til LOBPA af 22. marts 2013 er også ret kortfattet, og ligesom ved LollandKommune er det ud fra svaret ikke helt nemt at vurdere, om lovgivningen overholdes. Dog har manindtryk af, at reglerne ikke følges i alle henseender. Bla. fremgår det, at pension forudsætter, at bestemte kriterier er opfyldt, og at pensionen derfor nogle gange skal delvist tilbagebetales. Da reglerne går ud på, at man udmåler et tilskud til ansættelse af personer, der kan dække borgerens behov,kommer det ikke forvaltningen ved, om de ansatte rent faktisk får pension. (Men der kan naturligvisblive tale om tilbagebetaling, hvis hele bevillingen ikke bliver brugt af borgeren til de formål, der
18
fremgår af servicelovens § 95, 96 og 96 a). Det fremgår endvidere af kommunens kvalitetsstandardog budgetskabeloner, at skønnet ikke udøves konkret i overensstemmelse med § 5 og § 8 i henseende til alle kriterier.Roskilde Kommunes svar til LOBPA af 20. marts 2013 gør det ikke muligt at vurdere, om kommunengenerelt overholder reglerne, da det ikke fremgår, i hvor høj grad der foretages en individuel vurdering/udgangspunkterne fraviges. Jeg har ikke grundlag for at fastslå, at reglerne ikke overholdes ipraksis, men kan omvendt heller ikke konstatere, at reglerne følges.
Rudersdal Kommune anfører, at der foretages en konkret vurdering. Dog følges en fast regel for såvidt angår pension, idet der altid udmåles pension. Det samme synes at være tilfældet for så vidtangår MUS, personalemøder og oplæring, der tilsyneladende beregnes som en procentdel af lønudgifte n.Rødovre Kommune har oplyst i en e-mail af 22. marts, at den tager udgangspunkt i en overenskomst(for uuddannet SOSU-personale) ved udmåling af løn (skønnet sættes således ikke nødvendigvis under en fast regel det er ikke klart, om udgangspunktet (kan) fraviges). Derimod sættes skønnet under regel i relation til pension (i det der i øvrigt ikke udmåles efter et skøn efter § 5, stk. 2, men afhængigt af de konkret ansattes anciennitet), ligesom det er uklart, om kommunen ser bort fra nogleaf de kriterier, den skal tage i betragtning efter § 5, stk. 2. Skønnet sættes under fast regel i relationtil § 8-tilskud.—
Silkeborg Kommune anvender ifølge sit “Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance” en fast timeløn, men der tages højde for behov for særlige kvalifikationer ved udmåling attillæg. Derimod er der faste regler for pension (i strid med bekendtgørelsen), og i øvrigt synes kommunens regler at forudsætte, at det har betydning, om de konkrete hjælpere har ret til pension.Kommunen har desuden sat et loft over udgifter til kurser efter § 6, stk. 2, ligesom den stiller kravom, at der søges herom. Det kan selvfølgelig være en god idé at spørge kommunen, hvorvidt den erenigi,at et kursus er nødvendigt, således der ikke bagefter viser sig at være uenighed herom men—
kommunen skal betale, hvis kurset må anses for nødvendigt. Skønnet efter § 8 er sat under en fast(og dermed ulovlig) regel.Solrød Kommunesætter skøn under regel i relation til pension. Det er ikke helt klart, om det også
sker mere generelt i relation til løn. Derimod er det klart på baggrund af kommunens svar til LOBPAaf 2. april 2013, at skønnet efter § 8 er sat under en fast regel (der udmåles 5 kr. pr. bevilget time).Sorø Kommune fastsætter grundlønnen efter et skøn over behovet, men lægger tilsyneladende vægtpå den konkret ansatte hjælpers anciennitet (hvilket ikke er i overensstemmelse med § 5, stk. 2).Med hensyn til behovet for timer til personalemøder og MUS sættes skønnet under regel. Tilskudefter § 8 fastsættes efter et skøn, idet udgiften til lønadministration dog er fastsat efter en regel.Sorø har (i strid med § 6, stk. 2) sat et loft over udgifterne til nødvendige kurser.Svendborg Kommunes håndbog angiver ligesom Langeland Kommunes, at takster vedrørende løn tilhandicaphjælperne og tilskud til dækning af administrationsomkostningerne ligger fast, dvs, ikke ervejledende. Kommunen dikterer ligesom Langeland kommune lønforholdene for handicaphjælpere,
19
hvilket som anført ovenfor vedrørende Langeland Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune ikke erlovligt.Syddjurs Kommune fastsætter så vidt forstås grundlønnen efter et skøn, men lægger i Øvrigt vægt påden konkrete medarbejders anciennitet i relation til pension (i strid med § 5, stk. 2). Timer til MUS ogpersonalemøder fastsættes efter regler frem for skøn. Der er (i strid med § 6, stk. 2) sat et loft overudgifterne til bl.a. nødvendige kurser. Tilskud efter § 8 udmåles efter faste regler.Vallensbæk Kommune har svaret, at den følger en bestemt overenskomst (overenskomsten medFOA) (hvilket må forstås således, at der ikke foretages et konkret skøn over, hvilken gruppe der ersammenlignelig i det enkelte tilfælde). Kommunen udmåler efter eget udsagn ikke tilskud efter § 8(l)Det fremgår ikke klart af Vejen Kommunes svar af 27. marts 2013, om kommunen sætter skøn underregel i relation til udmåling efter § 5. Det fremgår derimod, at kommunen overtræder § 2 og § 5, stk.2, ved kun at tage højde for pension, når arbejdsgiveropgaven er overdraget til en anden aktør. Detfremgår videre, at tilskud efter § 8 fastsættes efter en individuel forhandling med den private virksomhed. Det kan naturligvis være relevant at høre forskellige virksomheders bud på, hvad det skalkoste at varetage arbejdsgiveropgaven i forhold til den enkelte borgers BPA-ordning, men tilskuddetskal fastsættes ensidigt af kommunen ved forvaltningsakt.Vejle Kommune tager udgangspunkt i taksterne i en bestemt overenskomst (“3F’s takster fra 2009”,der er pristalsfremskrevet). Det er ikke helt klart, om dette skal forstås således, at der i nogle tilfældetages udgangspunkt i andre takster (og dermed om § 5 overholdes). Det fremgår af kommunen svaraf 20. marts 2013, at kommunen anvender kriterier for fastsættelse af § 8-tilskud, der ikke harmonerer med bekendtgørelsen, og i øvrigt er der tale om, at skønnet er sat under regel.Viborg Kommune følger en bestemt overenskomst (sosu-overenskomsten) (og sætter dermed skønnet efter § 5 under regel). Endvidere udmåles et fast tillæg pr. time (således at skønnet også sættesunder regel i relation til § 8).
43. Særligt om kommunernes vejledning af borgerne og forskellige krav tilborgere og virksomheder mv.En række kommuner Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Rebild Kommune, Thisted Kommune og VesthimmerlandsKommune har som anført ovenfor i samarbejde lavet en “brugerhåndbog i servicelovens § 96”.——
Håndbogen er på 54 sider inkl, bilag.Grundlæggende er dette naturligvis prisværdigt, da det kan give borgeren et bedre indblik i de regler,der gælder, end hvis borgeren alene skulle forholde sig til loven og bekendtgørelsen.På nogle punkter er “vejledningen” i brugerhåndbogen dog problematisk. Jeg skalblemer, der er omtalt i afsnit 4.2 ovenfor fremhæve nogle væsentlige eksempler:————
udover de pro
Det fremgår af håndbogen s. 3, at man når man får tilkendt en BPA-ordning skal underskrive enerklæring om, at man har fået udleveret håndbogen, og at man har læst og forstået den. Der er ikkehjemmel til at pålægge nogen at modtage en sådan håndbog, og der er heller ikke hjemmel til at
20
forlange, at man skal skrive under på, at man har læst eller forstået den som forudsætning for atmodtage den (den må anses for undergivet aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 8, nr. 4). Dette krav ersåledes klart ulovligt. Når man tager i betragtning, at § 96-ydelser bla. gives til personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, er det desuden vanskeligt at forstå, at man stiller så vidtgående etkrav. Når blot borgeren er i stand til at være arbejdsleder, kan der ikke stilles krav om, at vedkommende er i stand til at læse vejledningen eller forstå eksempelvis hvilke krav, der skal overholdes iforbindelse med ansættelse af hjælp.Også andre steder i vejledningen stilles der krav, der næppe er hjemmel til. Det gælder f.eks. pkt. 7.2om forskellige krav i forbindelse med overdragelse af arbejdsgiveransvaret, herunder til den privatevirksomheds aftale med borgeren.Vejledningen indeholder i øvrigt vejledning om bI.a. den ansættelsesretlige lovgivning. Det bemærkes, at kommunen herved påtager sig et væsentligt ansvar og at der ved forkert vejledning kanblive tale om et erstatningsansvar.—
Håndbogen omfatter som bilag 15 en “Trepartskontrakt”, der tænkes indgået mellem kommunen,borgeren og arbejdsgiveren. Der er ingen hjemmel for indgåelse af en sådan kontrakt. Kommunen erforvaltningsmyndighed og skal træffe afgørelse om tildeling af tilskud. Borgeren kan som privatperson indgå aftaler med en privat virksomhed eller organisation om udførelse af arbejdsgiveropgaven.Kommunen er ikke og kan ikke være en del af denne aftale. Kommunen kan alene og skal sikresig, at bekendtgørelsen overholdes, dvs, at der foreligger en aftale mellem borgeren og virksomheden/organisationen om overdragelse af arbejdsgiveropgaven. Kommunen har ingen adgang til atstille krav til udformningen af aftalen. Det er uhjemlet, når kommunen har adgang til at opsige aftalen. Af aftalen fremgår også, at arbejdsgiveren er underlagt tavshedspligt efter straffelovens § 152 og§ 152 a. Da aftalen næppe er gyldig, kan der næppe heller være tavshedspligt efter disse reglerman kan ikke aftale, at noget, der ikke er strafbart, skal være strafbart.———
Det eneste, der er hjemmel for i forarbejderne loven, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 9 og 10, i lovforslag nr. L 145 fremsat den 28. marts 2008, jf. lov nr. 549 af 17. juni 2008, er, at tilskuddet løbendekan afregnes mellem kommunen og den, der varetager arbejdsgiveropgaven. Det er i et senere ministersvar på et spørgsmål (19) vedrørende lovforslag nr. L 136 fremsat 19. februar 2009 antaget, atder med støtte i denne meget kortfattede bemærkning kan indgås aftale mellem kommunalbestyrelsen og en nærstående, en forening eller en private virksomhed om eksempelvis “nærmere forholdvedrørende udbetaling, ophør for eksempel i forbindelse med dødsfald, forhold vedrørende betalingfor og levering af arbejdsredskaber eller lignende. Der forventes ikke fastsat nærmere regler herom.”Dvs, der kan træffes aftale om nogle praktiske foranstaltninger. Spørgsmålet til ministeren lød således: “Hvilke formelle relationer eksisterer mellem kommune og privat firma/LOBPA, som giver grundlag for indgåelse af en aftale mellem disse parter, og hvilket indhold skal sådanne aftaler have?”. Derer derfor ret sikkert belæg for at fastslå, at der ikke er hjemmel for indgåelse af aftaler med et videregående sigte end at løse rent praktiske spørgsmål. I Øvrigt gælder det, at indgåelse af en aftalekræver, at begge parter ønsker at indgå en aftale.Det er også uhjemlet, når forvaltningen i kontrakten stiller krav om, at arbejdsgiveren videregiveroplysninger om borgeren, bl.a. udtrykkeligt om “akut sygdom” (dette vil formentlig i nogle tilfælde
21
være ulovligt i forhold til persondatalovens § 7). De bemærkes, at retssikkerhedsloven indeholderganske detaljerede regler om privates pligt til at give oplysninger til det offentlige i sociale sager, jf.§ 11-11 c. Det bemærkes, at der ikke er tale om, at private, der varetager arbejdsgiveropgaven i enBPA-ordning, udfører opgaver for det offentlige. Der er ikke hjemmel i disse regler til at afkræve private, der varetager arbejdsgiveropgaven, oplysninger om borgeren i medfør af disse regler. Der erefter min opfattelse heller ikke hjemmel i hverken § 15 eller § 16 til at afkræve private oplysninger.Bestemmelserne pålæggerkommunerne(ikke private) noglepligter.Tilsynspligten gælder også, hvorborgeren har en BPA-ordning,jf.pkt. 57 i Vejledning nr. 9 af 15. februar 2011. Selvom man i § 16også lægger, at kommunen dermed har ret til at føre tilsyn, giver en ret til at føre tilsyn ikke i sig selvhjemmel for at foretage indgreb over for borgerne (sml. § 16 a, hvor der netop er hjemmel for attræffe afgørelser og udstede regler, der kan være bebyrdende for borgerne).Haderslev Kommune benytter også en “Tre parts kontrakt”, hvor der er pligt til at videregive oplysninger om borgeren, og hvor kommunen kan opsige aftalen. Også Ikast-Brande Kommune benytteren “Tre parts kontrakt”. Dette savner som sagt hjemmel. (Jeg har i øvrigt ikke set indholdet af kontrakten, der ikke var medsendt).Af en “tre parts kontrakt” på Vejle Kommunes hjemmeside fremgår en række krav, som savnerhjemmel, bl.a. at en privat virksomhed, der varetager arbejdsgiveropgaven, skal stille sikkerhed (garanti) over for kommunen, ligesom den giver kommunen ret til at opsige aftalen. Også denne trepartsaftale stiller krav om, at arbejdsgiveren videregiver oplysninger til kommunen. Endelig fremgårdet af aftalen, at “Lov om Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelseved overførsel af medarbejder fra én arbejdsgiver til en anden.” Det er muligt, men det er ikke etkommunalt anliggende at tage stilling hertil.Brøndby Kommune fremhæver i sin vejledning til borgere med BPA, jf. § 96, afsnit 8.1, og HolbækKommune i sin vejledning, afsnit 7.2, at den af kommunen fastsatte lønramme “under ingen omstændigheder kan fraviges”, når borgeren indgår aftale med en privat virksomhed om levering afhjælp. Det fremgår dog, at borgeren skal betale en difference, hvis borgeren alligevel gør dette. Detteer en uheldig måde at vejlede borgerne på. Borgerne er naturligvis herrer over egne midler og kannaturligvis vælge at købe en dyrere ydelse end bevilget for egen regning. Man kan af vejledning fåindtryk af, at man som borger ikke er berettiget hertil. Også Gladsaxe Kommune har i sin vejledning,—
afsnit 5, anført, at en privat arbejdsgiver “i princippet” ikke kan “udbetale mere i løn til dine handicaphjælpere, end den lønramme, som Gladsaxe Kommune har fastsat. Det kan godt tænkes, at anden part muligvis opgør tillæg med videre på en lidt anden måde, men den samlede udgift til løn måikke overstige lønrammen.” Herlev Kommune udtrykker sig meget lig Brøndby Kommune og HolbækKommune i sin håndbog, afsnit 5, men alligevel fremstår vejledningen ikke nær så kategorisk.Frederikssund Kommune skriver i sin vejledning (i afsnit 2), at borgeren skal bekræfte på en kvittering, som er vedlagt vejledningen, at borgeren modtager hjælpen på de betingelser, der er beskreveti vejledningen. Der er ikke hjemmel til at stille et sådant krav som betingelse for at modtage tilskud.Der kan henvises til det, som er anført ovenfor om et lignende krav i de nordjyske kommuners“håndbog”. I Frederikssund Kommunes vejledning fremgår en række “krav”, f.eks. i afsnit 8, somkommunen ikke har kompetence til at påse overholdelsen af. Med den valgte formulering må mansom borger få det indtryk, at man over for kommunen er forpligtet til f.eks. at overholde pligter, der
22
påhviler en arbejdsgiver over for de ansatte. Hvis en borger, der selv er arbejdsgiver, ikke overholderf.eks. den ansættelsesretlige lovgivning, må dette sanktioneres enten civilretligt eller af eventuellekompetente myndigheder. Det er ikke noget, som kommunen kan tiltage sig en adgang til at hånd-hæve (selv hvor myndigheden er kompetent, må det såkaldt materielle specialitetsprincip tages ibetragtning anderledes tilsyneladende Ankestyrelsen, jf. afgørelse af 28. januar 1999, j.nr. 200983-97100993-97).—
Faaborg-Midtfyn Kommune anfører, at det ansættelsesbevis, som handicaphjælpere skal have, skalindsendes til kommunen, der kontrollerer, at det er korrekt udfyldt. Det er ikke en kommunal opgaveat sikre overholdelse af ansættelsesbevisloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010). Iøvrigt dikterer kommunen reelt ansættelsesforholdene, jf. vejledningen pkt. 4.1, 4.2 og 6.1. Det eralene kommunens opgave at udmåle et tilskud, jf. ovenfor. Samme problem findes i LangelandKommunes vejledning, pkt. 6.1 (der er meget lig Faaborg-Midtfyn Kommunes vejledning). OgsåSyddjurs Kommune stiller krav om, at arbejdsgiveren opretter en pensionsordning for sine ansatte(jf. kommunens kvalitetsstandard, s. 4) og blander sig dermed i ansættelsesforholdene hvilket der—
som sagt ikke er hjemmel til.Herlev Kommune stiller krav om kvartalsregnskab, jf. kommunens håndbog, afsnit 7. Der er ikkehjemmel for dette krav, idet der efter bekendtgørelsen alene kan (og skal) kræves et årligt regnskab(jf. § 14, stk. 1). Endvidere kan et evt. mindreforbrug i et kvartal kun overføres, hvis det er på “højst 5% af det samlede kvartalsregnskab” (dette er i sig selv en uklar formulering). Dette er ligeledesuhjemlet. Også Silkeborg Kommune kræver kvartalsregnskab for timeforbrug (i strid med § 14, stk. 2,jf. stk. 1). Solrød Kommune kræver et halvårligt timeregnskab. Syddjurs Kommune stiller krav om etmånedligt regnskab i sin kvalitetsstanclard, s. 6, herunder et regnskab for udmålte og forbrugte timer.Hørsholm Kommune kræver i en (ulovhjemlet) aftale om “Hjælpeordning efter Servicelovens § 96”,at borgeren redegør for anvendelsen af tilskud efter § 10. Der er ikke hjemmel til at stille krav herom.Da jeg ikke systematisk har undersøgt, hvordan kommunerne vejleder på området, men alene hargennemgået de vejledninger, håndbøger, kvalitetsstandarder mv., som jeg har modtaget, må detantages, at omfanget af forkert vejledning og uhjemlede krav ikke er begrænset til de ovenfor omtalte eksempler.
5. Nogle generelle og sammenfattende betragtninger om kommunernes praksis og det gældende regelsætGennemgangen af materialet viser, at kommunerne i mange tilfælde ikke følger bekendtgørelsen vedudmåling af tilskud. I temmelig mange tilfælde sættes skønnet ulovligt under regel, jf. afsnit 4.2. Detgælder både i relation til § 5 og § 8 i bekendtgørelsen.I relation til § 5 er det helt almindeligt, at kommunerne generelt lægger sig fast på en bestemt overenskomst og grundløn og på, om der f.eks. skal ydes pension.Det er imidlertid problematisk, idet bekendtgørelsen forudsætter, at man vurderer fra sag til sag,hvilke kvalifikationer hjælpernes skal have i det enkelte tilfælde og dermed må det afgøres fra sag til
23
sag, hvilken eller hvilke faggrupper, der er relevante at tage udgangspunkt i. Så vidt ses anderledesSocialministeriets skrivelse nr. 9080 af 2. marts 2010, hvoraf man kan få indtryk af, at man kan vælgeat tage udgangspunkt i en bestemt overenskomst i alle sager. Det kan man efter min opfattelse ikke.Der er dog ikke noget til hinder for, at man tager udgangspunkt i en bestemt overenskomst, der anses for typisk anvendelig, når blot man konkret vurderer, om der er grund til at tage udgangspunkt igrundløn mv. for en anden faggruppe i det enkelte tilfælde.I en hel del kommuner er der tale om, at disse kommuner i almindelighed lægger vægt påden konkret ansatte hjælpers anciennitet eller ret til pension efter bestemte kriterier. Dette er måske nokforståeligt, men ikke foreneligt med bekendtgørelsen. Kommunen skal udmåle et tilskud, der måantages at gøre det muligt for borgeren at betale sig for at få dækket sit behov for hjælp, og hervedefter stk. 2 sørge for, at der er “plads” til tillæg for kvalifikationer og anciennitet og til pension. Kommunen skal ikke forholde sig til, hvilke tillæg den hjælper, som er ansat af enten borgeren eller envirksomhed, der har overtaget arbejdsgiveropgaven, har krav på efter aftale med borgeren henholdsvis virksomheden. Det forekommer også, at nogle kommuner reelt dikterer indholdet af dekonkrete ansættelsesforhold. Det er der ikke hjemmel til.Dette betyder, at kommunerne dermed ikke følger bekendtgørelsens princip om, at kommunen opgave er at udmåle et tilskud, hvorefter det er op til borgeren og den, der overtager arbejdsgiveropgaven, at få pengene til at strække til.Derudover sættes skønnet over det nødvendige timetal til forskellige opgaver (personalemøder,MUS) undertiden under regel.Gennemgangen af retsområdet og den kommunale praksis giver mig i Øvrigt anledning til at bemærke, at det i praksis formentlig er vanskeligt for den enkelte BPA-berettigede borger at vurdere, omkommunens udmåling af tilskud er korrekt (lovligt). Det skyldes, at borgeren har svært ved at kontrollere, hvorledes forskellige overenskomster fortolkes i praksis, og om den udmålte ydelse tager samtlige lønomkostninger mv. for en sammenlignelig faggruppe i betragtning, jf. herved § 5, stk. 1, 2 og 5.I en del tilfælde er det forholdsvis enkelt at konstatere, at reglerne ikke er overholdt, men ud frakommunernes svar til LOBPA er det i Øvrigt vanskeligt at vurdere, om lovgivningen følges.Endvidere sættes skønnet efter § 8 ligeledes i mange tilfælde under regel, og i en del tilfælde udmåles det slet ikke ud fra de kriterier, der fremgår at § 8, men feks. som en procentdel at tilskuddetudmålt efter § 5. Særligt for så vidt angår lønadministrationen er der påfaldende mange kommuner,der fastsætter udgiften til ca. 1.640-1.750 kr. Hvis arbejdsgiveropgaven er overdraget, skal udgiftentil lønadministration indgå som et element ved fastsættelsen at de samlede tilskud efter § 8, og derskal foretages et konkret skøn. Hvis opgaven ikke er overdraget, skal kommunen betale udgiften hertil efter regning, jf. § 9, jf. § 4, stk. 2. I mange tilfælde henvises til ulovmedholdelige begrundelser forfastsættelsen at § 8-tilskud, så som at andre kommuner fastsætter tilskuddet på samme måde.Når bekendtgørelsens § 8 overtrædes, derved at skønnet sættes under regel, er der en sammenhængmed, at kommunerne ikke udarbejder et konkret budget over omkostninger ved varetagelse af arbejdsgiveropgaven, sådan som de skal efter § 4, stk. 1. Nogle kommuner tager udgangspunkt i KL’sberegning. Det kan være lovligt at benytte en sådan skabelon, men den skal tilpasses den konkrete
24
sag, således at der lægges et konkret budget, og således, at det f.eks. overvejes, om der er grundlagfor at fravige den norm, som tages som udgangspunkt.Selvom der er fælles træk ved de (ulovlige) regler, som skønnet sættes under i kommunerne, variererkommunernes egne regler fra kommune til kommune. Dvs, man har en situation, hvor man fra lovgivningsmagten og ministeriets side har lagt op til, at der ikke skal være faste regler for udmåling aftilskud til løn m.v., fordi der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag, men hvor mangekommuner laver egne faste regler, der dog er forskellige fra kommune til kommune.Derved sker der ikke bare brud på kravet om pligtmæssigt skøn, men også brud på lighedsgrundsætningen:Mens det ikke kan afvises, at behovsvurderingen muligvis giver grundlag for et vist skøn, der kanvariere fra kommune til kommune (smh. Højesterets dom af 23. maj 2013, idet dog må siges, at prøvelsen af behovet forekommer intensiv, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 110-11) er udmålingen af,hvad det koster at få leveret hjælpen og evt, også at få varetaget arbejdsgiveropgaven ikke forhold,der har noget med fastsættelse af et kommunalt serviceniveau at gøre. Reglerne indebærer ganskevist, at der skal foretages et skøn, men det er ikke et hensigtsmæssighedsskøn, men derimod et skøn,der sigter mod at fastslå noget, der grundlæggende er faktuelt “(hvad koster hjælp?)”, sådan som detf.eks. kendes fra andre områder (skønnet er beslægtet med skatteskøn og værdiskøn). Reglerne iloven og bekendtgørelsen om udøvelsen af dette skøn er ensartede for alle kommunerne, hvorforder ikke er plads til, at kommunerne kan vælge et forskelligt serviceniveau i relation til § 5 og § 8 forså vidt angår fastlæggelse af omkostningerne ved den konkrete BPA-ordning. I princippet burde detderfor være ligegyldigt for en borger, hvilken kommune han bor i, i relation til tilskud til BPA(ihvertfald når der ses bort fra behovsvurderingen). I teorien burde to sagsbehandlere i hver sin kommunenå til samme resultat, hvis borgerens behov vurderes at være det samme (når der ses bort fra evt.forskelle med hensyn til stedtillæg). Men det er åbenbart, at det er det ikke vil være tilfældet i forhold til en række kommuner, når man har gennemgået kommunernes svar til LOBPA.Sådan som de gældende regler administreres i kommunerne, sker der således omfattende brud påsåvel bekendtgørelsen og grundsætningen om pligtmæssigt skøn som lighedsgrundsætningen.Dertil kommer en række brud på konkrete regler i bekendtgørelsen, herunder i form af krav, somikke er hjemlet i eller strider mod bekendtgørelsen, ligesom der forekommer forkert vejledning afborgerne om gældende ret i kommunernes BPA-håndbøger m.v., jf. afsnit 4.3.Efter min opfattelse bør dette afstedkomme en reaktion.Denne kan så vidt jeg kan vurderesom minimumenten beståi,at man forsøger at få kommunerne til overholde reglerne, navnlig ved at vejlede herom. Man kan naturligvis ikke udelukke, at dettevil være succesfuldt, men der er antagelig behov for en omfattende vejledning og formentlig undervisning af de personer, som administrerer bekendtgørelsen, hvis det skal lykkes. Man har indtryk af,at man i en del kommuner ikke fuldt ud har forstået, hvor grænserne går for kommunernes opgaver irelation til BPA.——
25
Eller reaktionen kan beståi,at man reviderer reglerne og tager konsekvensen af, at kommunerne harvanskeligt ved at foretage udmåling efter konkrete skøn, der lever op til bekendtgørelsens krav. Dette alternativ indebærer, at manibekendtgørelsen fastsætter eksakte regler for, hvordan tilskuddeneefter § 5 og § 8 skal udmåles. Dermed sætter man lovligt skøn under regel, og man opnår, at borgerne behandles lige, uanset i hvilken kommune de bor. Det vil naturligvis afhængigt af reglernesnærmere formulering være muligt at fremme forudberegnelighedsretssikkerheden betydeligt. Dervil dog formentlig være behov for vejledning også ved valg af dette alternativ.————
Begge disse løsninger er som nævnt minimumsløsninger. Spørgsmålet er, om der ikke mere grundlæggende burde ændres på ordningen.Min gennemgang af bekendtgørelsen og kommunernes vejledninger bør også give anledning til atoverveje, om det er hensigtsmæssigt, at borgerne eller deres nærstående selv kan påtage sig arbejdsgiveropgaven. Kommunernes vejledninger afspejler i mange tilfælde, at der er behov for at vejlede de borgere, der selv står for denne opgave, fordi dette er et meget stort ansvar, og at der ermange og komplicerede regelsæt, der skal overholdes. Når en del kommuner ikke formår at vejledekorrekt herom og det tror jeg, at man må lægge til grund, er tilfældet, uden at jeg som sagt harforetaget en nærmere, systematisk undersøgelse heraf er det spørgsmålet, hvor mange borgereder er i stand til at påtage sig opgaven og overholde de regler, der gælderiden arbejdsmiljøretlige ogansættelsesretlige lovgivning. Jeg kan sige, at jeg selv aldrig ville vælge at påtage mig den opgave,hvis jeg var berettiget til en BPA-ordning. Der er naturligvis et relevant hensyn at tage til borgernesmulighed for selvbestemmelse, men en eventuel afskaffelse af denne mulighed skal sammenholdesmed, at borgeren i alle tilfælde fungerer som arbejdsleder, at han kan opsige en aftale med en leverandør og finde en anden, hvis han er utilfreds, og at han får dækket meromkostningerne ved atoverlade opgaven til en virksomhed eller organisation. Det hører også med til billedet, at det kanvære vanskeligt for borgeren at overskue, hvad det indebærer at påtage sig arbejdsgiveransvaret.——
Jeg er som anført i afsnit i blevet bedt om at vurdere, om de svar, som kommunerne har givet, gørdet muligt for en almindelig borger at gennemskue, om de afgørelser, kommunerne træffer om tilskud, er i overensstemmelse med lovgivningen, I mange tilfælde kan det konstateres, at kommunerne ikke overholder loven, I de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart kan konstateres, at loven overtrædes, er det imidlertid ikke således, at det dermed er sikkert, at dette ikke alligevel sker. Det er f.eks.vanskeligt på baggrund af nogle kommuners svar at vurdere, om udgangspunkter kun er udgangspunkter, og hvorledes skønnet efter § 5, stk. i, 2 og 5, nærmere udøves. Generelt er det naturligviset problem for borgeren at gennemskue, om lovgivningen overholdes, når kommunerne vejlederforkert eller vejleder om, hvad deres egen (ulovlige) praksis går ud på.Jeg er også blevet bedt om at vurdere, om der er retssikkerhedsmæssige problemer forbundet medmanglende forudberegnelighed for borgeren med hensyn til borgerens retsstilling. Paradoksalt noker det således, at jo mere skøn sættes under regel, jo mere forudberegnelig bliver retsstillingen.Retsstillingen er derfor ofte mere forudberegnelig, når skønnet klart (men ulovligt) sættes underregel. Som anført ovenfor er en mulig løsning på de omfattende brud på kravet om pligtmæssigtskøn, at man ændrer bekendtgørelsen, således at man deri fastsætter nogle faste regler for udmålingaf tilskud. Det vil øge både forudberegneligheden og ligheden for borgerne.
26
Gennemgangen af svarene fra kommunerne viser, at man som borger ofte vil have vanskeligt ved atvurdere, hvilken afgørelse en kommune vil træffe om, hvorvidt man som borger kan få bevilget enBPA-ordning, og hvor mange timer der kan forventes bevilget (bortset fra til MUS og personalemøder). Det må i sagens natur være således, at når man tager udgangspunkt i den enkeltes behov, erdet vanskeligt at vejlede generelt herom. Det stiller imidlertid borgere med en BPA-orclning i en usikker situation, hvis de f.eks. ønsker at flytte til en anden kommune. Mens man i en del tilfælde pågrund af de (ulovlige) interne regler ret entydigt kan udregne, hvad grundlønnen vil være, om dergives pension, osv., og hvad arbejdsgivertilskuddet vil være, er den anden faktor det bevilgede antal timer meget svært at forudsige ud fra kommunernes generelle, skriftlige vejledninger. Mankunne overveje en ordning med pligt for kommunerne til gensidigt at anerkende, at en borger, der eranset for berettiget til en BPA-ordning, opfylder Iovgivningens forudsætninger, og at der herefteralene er spørgsmål om, hvor mange timer der skal udmåles. Dette kunne kombineres med en ordning med bindende forhåndsbesked om dette spørgsmål.————
Endelig kan det bemærkes, at der udover problemerne vedrørende indholdet af afgørelser efter BPAbekendtgørelsen og om forudberegnelighed for borgerne i tilknytning hertil, er en række problemerknyttet til administrationen af bekendtgørelsen. Det drejer sig om kommunernes vejledning og omkrav, der stilles til private, som savner hjemmel. Det drejer sig bl.a. om tavshedspligt, oplysningspligtog indblanding i de aftaler, som borgerne indgår om varetagelse af arbejdsgiveropgaven og/elleransættelsesvilkårene for hjælpere. Enten bør kommunerne informeres om grænserne for deres beføjelser, eller også må der tilvejebringes et hjemmelsgrundlag. Specielt i relation til tavshedspligt forhandicaphjælpere, bør det efter min opfattelse overvejes, om der ikke bør tilvejebringes et klartgrundlag herfor i serviceloven.
Søren H. MørupProfessor, dr.jur.
27
BrevdatoAfsenderModtagereAkttitelldentjfjkajjonsnunimerVersjonsnunimerAnsvarligVedlagte dokumenterDokumenter uden PDFversion (ikke vedlagt)Udskrevet
I 8-(J5-20 JO[)ennls Nielsen
[email protected]TilCharlottePoole Aastrtip158840ICharlotte Aastrup PooleTH Charlotte Poole Aastrup
23-lI-201o
—
AKT 158840-- BiLAG i
--
[T Charlotte Poole Aastrup]
Til:Fra:
sm@sm dii (Sociaimiiislenet)Dennis Nielsen [dnil(sondebog dii]
Emne:Til CliailollePooleAasliijpSendt: l6’OS.ZOlO 083934
TilCharlotte Poole AastrupVi snakkede sammeitelefon onsdag sidste uge, vedr. Sel.Efterfølgende har jegiarbejdet med
§96,
stk. 3.
§
ivores telefonsamtale.96 stødt på flere der ikke er af samme opfattelse som du gav udtryk for
atDerfor vil jg be’ dig beskrive ministeriets opfattelse af anvendelsesmulighederDen aktuelle sag er
§
96, stk. 3, i forhold til borgere der ikke eristand til at varetage arbeldslederrollen.
sig en alvorlig hjerneskade samt adskillige brud på knogler.En 36 årring mand som i 1998 blev udsat for et trafikuheld, hvor han pådroghvis han bliver presset, og er i det hele taget ikke i stand til selv at strukturere sinHjerneskade er så alvorlig at han har koncentrationsbesvær, bliver aggressiver.dagligdag Del viser sig endvidere at moderen er værge for ham i alle henseendkommune. Ved kommunesammenlægningeni2007 var han bevilliget§96.11999fikhan bevilliget degnhlælp fra den daværendeoverens med lovgivningen, vurderes det at vedkommende ikke eristand til at varelageI vores arbejde med opfølgning af§96 sager, for at få udmålinger til at stemmearbejdslederrollen. Arbejdsgiveransvaret er overgivet tit en forening.Spørgsmål: Kan
§
96, stk. 3 læses således at
§
96, stk. 2 ikke er gældende, hvis der bevilliges efter stk. 3?
i måtgruppen?Hvis det er tilfældet, hvem og hvordan Sættes grænsen for hvem der erHåber du har en tilbagemelding på ovenstående.
Venlig hilsenDennis NielsenKonsulentSundet borgKomintineSundhedogI landicapSkovsholm I6470 Syctils
T 8872 5623/27905623dni l(dsondcrborg.dksswss.niii§lerbiire,dk—
s-BrevtjatoAfsencierModtagereAkttitel-
-
31-05-2010
Charlotte Aastrup Poolefbrtolkning prt 96.3166415ICharlotte Aastrup Poolefortolkning prf 96.3
l(lentiflk1tionsnummerVersionsoummerAnsvarligVedlagte dokumenterDokumenter uden PDFversion (ikke vedlagt)Udskrevet
23-1 1-2010
—
AKT 166415-- BILAG i
—
[fortoikningprf.96.31
--
Til:
cap@smdk (CharlotteAastnipPoolel
Fra:
L11115 11
•
Emne:forlolkrring prf.96.3Sendt:31.05.2010 I
Kære Charlotte AstrUp Pool-agerviat Sønderborg kommune blevet informerel om, at der er retteti forbindelse med behandlingen at vores sønhenvendelse vedr. prf963. Vi anmoder om også atfåen kopi at denneMange tak og venlig hilsen JU1IflLI_.._
BrevcjajoAfsenderlodtagereAkttiteltdentifika(jonsnummerVeisionsnummerAnsvarligVedlagte dokumenterDokumenter uden PDF.version (ikke vedlagt)Udskrevet
l00720l0Charlotte Aastrup Poole(Handicap)Dennis Nielsensvar til Sønderborgkommune 96 stk 32010-2434,[)ennjs Nielsen med kopi til§konsulentJl49O7
Charlotte Aastrup PooleSønderborg kommune 96stk 3 20 10-2434irnageoo I
23-I 1-2010
--
AKT 184907
--
BILAG i
—
[Sønderborg
kommune
§
96 stk 3 2010-2434
--
Til:
dnhl@sonderborg lk
Fra:Emne;
CharlotteAastrup Pools [cap@smdk1Sanderborg kommune§ 96 slim32010-2434
Sendt:10-07-2010 1lQ5:01
Departementet, Holmens Kanal 22, 1060København KTil3392 9300,Faim.33932515,&mailsm@sindkJur. 2010-2434Sønderborg KommuneSundhed og HandicapAlt. KonsulentDennis Nielsen,.
1l.
juli2010
Spørgsmål om BPA efter servicelovens
§
96, stk. 3
anvendelsen at servicelovensSocialministeriet har modtaget Sønderborg Kommunes henvendelse af 18. maj 2010 om
§96,
stk. 3.
for at træffe afgørelse i konkrete sager, men alene kan give en vejledendeSocialministeriet skal indledningsvis gøre opmærksom på, at ministeriet ikke har mulighedudtalelse om reglerne på området.ret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet at personkredsenServicelovens§96, stk. 3, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde borgerstyen helhedsorienterel og sammenhængende hjælp til borgaren.efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikreDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 154, Folketingsåret 2007.2008), at.borgerstyret personlig assistance.”“Forslaget indebærer, at fx personer. der ikke har så massivt et behov, kan få et tilbud omDet fremgår videre af bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser at:e et hjætpebehov, eller hvor behovet kan dækkes ved at anvende en række“Derved gives der mulighed for BPA-ordninger til borgere, der ikke har så omfattenden det konkrete tilfælde vurderer, at det vil medføre en unødigbestemmelser, som fx servicelovens§83, 84, 97 og 100, men hvor kommunalbestyrelsborgeren ikke mod sin vilje kan pålægges en BPA-ordning efter dennes,bureaukratisk og usammenhængende løsning for den enkelte borger. Det bemærke atbestemmelse.nde oplistning af, hvordan bestemmelsen kan anvendes i praksis.Det er på den baggrund Socialministeriets opfattelse, at der ikke er tale om en udtømmeaf den enkelte borger i forhold til bestemmelsen.Kommunalbestyrelsens eventuelle anvendelse at bestemmelsen må derfor bero på en konkret og individuel vurderingienteret og sammenhængende hjælp i det konkrete tilfælde til denDet skal herunder vurderes, om§96, stk. 3, er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorenkelte borger.det af bemærkningerne til samme lovforslagI forhold til udførelse af arbejdsgiver, eller arbejdsiederopgaver i en BPA-ordning, jf.§96, stk. 2, kan det oplyses, atDet fremgår videre af bemærkningerne, at hensigtenfremgàr. at det ved lovforslaget er en forudsætning, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for sine hjælpere.n at hjælpen uden, at borgeren samtidig skalmed reglerne om BPA er at sikre at den enkelte borgers indflydelse på valg af hjælpere, tilrettelæggelsen og udførelseom at kunne fungere sompåtage sig ansvaret og opgaverne som arbejdsgiver for hjælperne. Det er på den baggrund ministeriet velledende opfattelse, at kravetmed, at der på nuværendearbejdsleder også finder anvendelse i forhold til servicelovens§96, stk. 3. Ministeriet skal dog understrege, at man ikke er bekendttidspunkt er truffet afgørelse om spørgsmålet i de sociale nævn eller Ankestyrelsen.Det skal i forbindelse med servicelovens§96, stk 2, desuden uddybende bemærkes, at fordelingen at opgaver mellem arbejdsgiver og arbejdsleder kan væreforskellig i de enkelte 8PA-ordninger. Dette understreges også i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det fremgår al lovforslagets almindelige bemærkninger at:“Arbejdsgiveransvaret og de opgaver, der er forbundet hermed kan for eksempel omfatte: Ansættelse og afskedigelse at hjælpere, herunder udarbejdelse at lovptigtigeansættelsesbeviser, udbetaling at løn, indberetning at skat, indbetaling at feriepenge, ATPmv.Arbejdslederopgaver kan fx omfatte: Udvælgelse at hjælpere til ansættelse, udarebejdelae afjobbeskrivelser og vagtplaner for hjælperne. oplæring at nye hjælpere,afholdelse at personalemoder mv.”Det skat uddybende bemærkes, at ministeriets vejledning om BPA punkt 10-11 ligeledes beskriver udgangspunktet i ordningerne i forhold til arbejdsgiver- ogarbeldslederopgaver. Det er ministeriets opfattelse, at der ved aftale mellem borgeren og den nærstående. forening elter private virksomhed kan fastsættes en andenfordeling at opgaverne, ligesom borgernes behov forstøtte tilde enkelte opgaver, der er forbundet med arbejdslederopgaven kan variere. Det skal i den forbindelsedesuden bemærkes, at den enkelte borger kan have behov for oplæring i de opgaver, der er forbundetmeden BPA-ordnirig. Der henvises til vejledningens punkt 1009117 herom.Ministeriet skat dog afslutningsvis understrege, at intentiormerne med§96 i serviceloven bla, er at understrege det borgerstyrede element i forhold til hjælpeme idisse ordninger. Det er derfor ministeriets vejledende opfattelse, at borgeren og fx en privat virksomhed ikke kan aftale, at virksomheden varetager alle opgaver iforhold til hjælperne.
1Ir1serJet
beklager deri sene besvarelseal henven(jeIsefl
Med venlig hilsen
Charlohe Aastrup PooleSpeclafko,rsu/ent
Kop, af denne besvare/seer samtidig sendt til
-
I
Social-, Børne- og integrationsministerletHolmens Kanal 221060 København K
I1Den 13.januar2014
Haring om Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtllsyn.(justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere m.v.)Lovtekstens formulering.I betragtning af at mange andre regler for BPA Ikke fremgår af selve iovteksten forekommer det hverken hensigtsmæssigt eller Indlysende, at én enkelt regel fremhæves Iselve lovteksten. Uhenslgtsmæsslgheden forstærkes af, at stort set samme formuleringIndsættes næsten ordret to gange I serviceloven i to på hinanden følgende paragraffer.Sammeeffektog større lovteknisk æstetik kunne opnås ved at fasdægge reglen omuddannelsestlibud i en Bekendtgørelse.Selve teksten er samtidig formuleret så uklart, at den kan læses som om kursus i atvære arbejdsgiver også skal gennemføres, selv om borgeren kun sbi fungere som arbejdsiedei;Arbejdsgiver- og arbeldsiederansvar.Muskelsvindfonden har sympati for, at der fremover tilbydes en uddannelse,førenborger påtager sig arbejdsgiveransvaret, der kan forekomme kompliceretDet sbi dog indledningsvis bemærkes, at der ikke er overensstemmelse med lovteksten og de indledende bemærkninger herom, idet iovteksten handler om et kursus i atvære arbejdsgiver, mens bemærkningerne Indledningsvis handler om at være arbejdsleder. Det bør klargøres, om der forudsættes gennemført et kursus uanset om borge-ren skal være arbejdsgiver eiler arbejdsleder, samt i givet fald en beskrivelse af forskellene mellem de to kurser og de to typer af krav til borgeren.Muskeisvindfonden er betænkelig ved den absolutte grænse på tre forsøg for den enkelte borger. idet det er en sandsynligt forekommende situation, at man over tid kanerhverve sig forudsætninger for at være arbejdsgiver/arbejdsleder, som man måske
MuskelsvindfoudenKoagsvang Mit 23.8000 ÅrhusCTlL+4389482222,Fax+458948fl12nw.rnuskekvh*dfuaden.dL(aktuellermai I-adresser findes på hjemmesiden)
ikke havde, da man var yngre. Det ville være mere hensigtsmæssigt at indføre en ret tilat gøre nye forsøg igen efter for eksempel to år.Det er endviderebydende nødvendigt,at ministeren i den forbindelse forholder sig tilden situation, at der er et meget langt sprinL fra BPI-\ til den næstbedste løsning, og atdet kan være en katastrofe for den enkelte at miste retten til 13PA og overgå til dennæstbedste løsning, fordi muligheden for et aktivt liv herved begrænses voldsomt. Foreksempel indskrænkes muligheden for hjalp uden for eget hjem til 15 timer om måneden, jfr. servicelovens§97, hvis en borger ikke er berettiget til BPA efter servicelovens §96.Muskelsvindfonden loresldr, at der åbnes mulighed for, at udmI ung af hjælp kaniilbydes i samme omfang som ved BPA, selv omenborger hverken kan fungere som arbejdsgiver eller arbejdsleder. Ofte vil de personer have allerstørst behov for hjalp,som ikke selv kan fungere som arbejdsgiver eller arbejdsleder. Det: er generelt en unmelig betingelse for optimal behovsdækning, at man selv er i stand til at værearbejdsgiver eller arbejdsleder, og lovforslaget. aktualise.rer denne problemstilling. kn muliglosning vil være, at (ler servicelovens §96 indsættes en bestemmelse, der svarer tilservicelovens §95, stk. 3.Herfbr taler også, at (ja Folketinget ændrede serviceloven i 2009, så det blev muligt foren borger med 13PA “kun” at være arbejdsleder, var formålet faktisk ar åbne ordningenop fdr en bredere kreds. Siden er udviklingen gået i den modsaite retning. Kravene tilat være arbejds§jr er blevet skærpet, så kravene nu i praksis er strammere end detidligere krav til atværearbejdsgf2er.Kommunerneeropmærksommepå mulighederne i torhold til at opnå økonomiske besparelser. Blandt andet nævnte AarhusKommune i 2012 i sit. sparuooia’g, at en ændret vurdering af arhejdsiederevnen kunnevære en sparemuligheci. Udviklingenci’derfor ikke i overensstemmelse med Føl ketincrets intentioner i 2009.Muskelsvindfonden ser som udgangspunkt positivt på, at en ekstern kursusleder bidrager med en vurdering, men er betænkelig ved, at vurderingen ikke er underlagt dealmindelige garantiforskrifter (blandt andet pligt til partshøring og begrundelse). Detbør derk)r overvejes, hvorledes borgerens retssikkerhed sikres i denne proces.Ganske vist er det kommunen, der formelt træffer aorclsen, men da afgørelsen oftemå hvile på kursuslederens vurdering, vil det i praksis være umuligt for ankemyndig—heden af efterprøve afgørelsen. Ankestyreisen omgør simpelt hen ikke en afgørelse,der har karakter af en vurdering, idet Ankestyrelsen erfaringsmæssigt vil henholde sigtil, at den ikke har forudsærningerfor at ændrevurderingen af en person, som den eruden reelt kendskab til,[)et er genereltMuskelsvindftmdens opfattelse, at Socialministeriet nærer enigtil Ankestv isens faktiskc muli n I(om it‘tkop pa uld utven lu’
overdreh dem og
mangler i den gældende lovgivning. Lovgivningen pådetsociale område kunne medfordel klargøres, så behovet for efterfølgendefortolkningerblev tilsvarende mindre.Muskeisvindfonden er endelig skeptiskmedhensyn til udarbejdelse af en positivilsteover eksempler på fejl, dels fordi der herved fejlagtigt signaliseres, at sådanne fejl erofteforekommende, og dels fordi en positivliste kan få karakter af overdreven ogupassende moraliseren. For eksempel har Muskelsvindfonden gennem fire årtiers erfaring kun oplevet ganske få eksempler på sexchlkane, hvilket utvivlsomt er mindreend der forekommer på andre arbejdspladser. Det er et urimeligt signal at fremhæveborgere med BPA som glubende sexdyr, derikkekan holde fingrene fra deres hjælpere. En beskrivelse af mulige fejlkanmere hensigtsmæssigt Indgå i de planlagte kursus-forløb, hvor de naturligtkanindgå 1 en samtale.Takstsystem (aflønning af hjælpere).Muskelsvindfonden ersomudgangspunkt positIv over for indførelse at fastetaksterfor udmåling af beløbtilBPA. Det vil være en fordel for både kommuner og borgere, atudmålingen på den måde bliver mere gennemsigtig og administrativt mindre krævende. Herved øgesogsåborgerens retsslkkerhed.Det er imidlertidvigtigtat fastholde selve formålet hermed, som er, at den enkelte arbejdsgiverfåren økonomisk rammetilrådighed, som giver vedkommende et reelt valgom at tiltræde den gældende overenskomst eller ej. Dcii dispensation fra de gældendearbejdstidsregler, som I mange hjæipeordnlnger er helt vital for den fornødne fleksibilitet og som Arbejdstilsynet hartiltrådt,forudsætter, at arbejdet er overenskomst-dækket.Det er derfor helt afgørende, at taksterne på alle punkter fastlægges I overensstemmelse med den gældende overenskomst så arbeJdsforholdetkanblive omfattet af dlspensationen, hvis brugeren ønsker det Det er ikke tilstrækkeligt, som det fremgår afbemærkningerne, at »taksten vil tage udgangspunkt I de overenskomstmæssige aftalerpå området”. Hvis taksterne Ikke åbner mulighedfor,at arbejdsgiveren kan vælge attiltræde overenskomsten fiuidt ud. er hele øvelsen med lndferelse at et takstsystemog dermed store dele at lovforslaget spildt arbejde.—-
Muskeisvindfonden henviser i den forbindelsetilde sideløbendeafgivnebemærkningerfrasävel arbejdsgiverorganisationer som fra faglige organisationer.Muskelsvlndfonden er som udgangspunkt tilfreds med muligheden for I særlige tilflde at bevilge en særligtakst,for eksempel i det nævnte eksempel, hvor en borgernærmer sig livets afslutning og har brug for at fastholde sit hjælperkorps. I forlængelseat denne sympatlske betragtning i lovforslagets bemærkninger bør man dog være opmærksom på, at borgere i denne fasekanhave vanskeligt ved overhovedet at bevare
deres BPA, fordi kommunerne vurderer, at de hverken kan fungere som arbejdsgivereeller arbeidsledere. Derbør derfor i disse situationer åbnes mulighed for en leinpeligere vurdering af evnen til at være arbejdsgiver eller arbejdsleder, idet lovftwslagetssympatiskc hensigt i modsat fald er uden mening.Vi floder dog, at en tilsvarende betragtning ogsa må gælde i andre situationer. Detgælder for eksempel, hvorder forudsættes ethøjere kompetenceniveau hcs hjælperne,i)en klassiske situation er, at borgeren bruger respirator og/eller kateter. Det gælderogså, hvis en borger evner at fastholde sine hjælpere så lang tid, at de skal aflønnesmed højere satser for anciennitet, Med lovforslagets udlormning vil det kunne forekomme,atman som borger med BPA er nødt til at afskedige erfarne hjælpere og ansætte uerfarne hjælpere, blot fordi hevillingen ikke er tilstrækkelig rummelig tilataf—lønne hjælpere med stor erfaring og høj anciennitet. Det må ikke kunne ftn’ekomme, atman er nødt til at afskedige hjælpere, som man har haftimange ir, og som man dermed har vist:, at man ønsker at fastholde.Det forekommer ikke mindst ganske urimeligt, at en bevilling af sådanne særlige tilskud alene er en kommunal mulighed, men ikke en ret for borgeren, og dermed hellerikke en afgørelse der kan indbringes for ankemyndigheden, Konsekvensen heraf er, atmuligheden næppe vil blive brugt, og at de tungt:vejende problemstillinger, den ellerser forudsat at løse i lovlorslagets bemærkninger, derfor ikke vil blive løst. Erfaringenmed den sjældne anvendelse af servicelovens§96, stk. 3, som ellers var kommunerneseget ønske, viser beklagelievis,atfrygten for også denne nye muligheds sjældne anvendelse er velbegrundet.Muskeisvindfonden har i øvrigt bemærket formuleringen om, at der ikkeskaludmålesbeløb til omkostninger ved at have hjælpere, hvis brugeren har pleje— eller bistandstil—læg, og bemærker hertil, at detsåogså er nødvendigt at præcisere, at så kan komrnunerne ikke’ fortsætte den nuværende praksis med modregning af pleje- eller bistands-tillæg i ud målingen af BEA, idet: tillægget jo ikk.e kan anvendes/modregnes to gange.
Takstsvstem (ved overførsel af tilskud til fbrejer,’fjrinaer).fvled baggrund i de uheldige situationer med private firmaersomarbejdsgivereer detnødvendigt, at tilskuddet til firmaer og foreninger fastlægges på et niveau, som gør detmuligt for firmaet eller foreningen at få forretningen til at løbe rundt, I modsat fald vilman fortsat opleve uheldige situationer, enten fordi firmaet kun kan overleve ved atanvende lyssky og eventuelt ulovlige metoder, eller’ fordi firmaer simpelt hen går konkurs. Mange kommuner anvender allerede i dag så lave satser, at firmaet eller foreningen simpelt hen ikke kanløse opgavenindenforden givne bevilling.Det må endvidere frarådes, som foreslået i lovforslagets bemærkninger, at tilskuddetberegnes som et t:ils kur! pr. time, fordi ordninger med lavt timetal oftere er dyre-
re at administrere pr. time end ordninger med højt timetal. Som det mindste bør et system med tilskud pr. time kombineres med et grundbeløb, fordi nogle af firmaets udgifter til administrationen er uafhængige aftimetalietErfaringsmæssigt er det også forskelligt, hvor meget den enkelte borger “trækker på”finnaets/foreningens ressourcer, og der bør tages højde for, at nogle borgere kan forekomme så ressourcekrævende, at intet firma og ingen forening ønsker at påtage sigarbejdsgiveropgaven, fordi den ikke kan løses inden for den økonomiske ramme derstillestilrådighed.Det bør derfor være muligt at bevilge et højere tilskud, så enhver borger der ønsker atoverdrage sit arbejdsgiveransvartiletfinnaeller en foreningfaktiskhar mulighed fordet i praksis. I modsat fald må Socialministeriet tage stillingtil,hvorledes man vil løsedet problem, at der vil være borgere, som ønsker at overdrage deres arbejdsgiveransvar, eller som alene godkendes til at være arbejdsleder, men som ikke kan finde etfirma eller en forening at overdrage arbejdsgiveransvaret til, idet beviliingen af BPA iså fald vil være praktisk uanvendeiig.Godkendelsesordning og bagudbetalttilskud.Muskelsvlndfondenkananbefale en godkendelsesordning, men der forekommer atvære en urimelig lang ikrafttrædelsesfristfordenne del af lovforslaget Da lovforslagetviahøringsprocessen er kendt allerede et halvt år forud for dets vedtagelse, må detvære muligt for firmaerne at tilpasse sig tidligere end 1. januar 2016.Vi opfordrer dog til, at de bebudede regler for regnskabsaflæggelse fra borgerens sideudformes så lempeligt som muligt, så den administrative besparelse, der i øvrigt erforudsat med lovforslaget, ikke bloterstattesmed en ny overdreven kontrol og administration.Med hensyn til forslaget om hagudbetalt tilskud, når arbeJdsgiveransvaret varetages afen forening eller et firma, har Muskelsvindfonden for så vidt ingen bemærkninger,men ønsker dog at nævne, at der er forekommet eksempler på, at kommunerne ikkehar overholdt fristerne for udbetaling af tilskuddet til foreningen og firmaet. Det måsikres, at dette simpelt hen ikkekanforekomme, når tilskuddet fremover betales bagud.Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget om bagudbetait tilskud på ingen måde eliminerer risikoen for kommunalt tab som følge at at et firma eller en foreninggårkonkurs.øget bruu at rådlEhedstimer.
Helt overordnet ønsker Muskeisvindfonden at understrege, at også under en rådighed-svagt opholder hjælperen sig i borgerens hjem og disponererikkeselv oversintid.Denne form for rådighedsvagtkanderfor ikke uden videre sammenlignes med rådighedsvagter, hvor hjæiperen opholder sig i eget hjem med tilkaidemulighed.Endvidere er det afgørende, at de regler der fastsættes for aflønning af rådighedsvagterer i overensstemmelse med den gældende overenskomst så reglerneikke hindrerarbejdsgiverens frie valg om eventuel tiltrædelse af den gældende overenskomst, derer et vigtigt formål med hele lovforslaget og en forudsætning for handicaporganisationernes anbefaling af lovforslaget.Derfor bør det afklares, før lovforslaget fremsættes, om de foreslåede regler for rådighedstimer erioverensstemmelsemeddette formål.enDet fremgår endvidere ikke af lovforslaget, hvordan udmåling sbi ske for den tid,ndens mehjælper faktisk arbejder i løbet en rådighedsvagt. men efter Muskeisvindfoer, inkluning bør det præciseres, at arbejde der udføres, aflønnes efter gældende takstsive tillæg, og således at der betales timeløn pr. påbegyndt time.er miniDet foreslås derfor, at det indføres i bemærkningerne til lovforslaget at detsomsteriets opfattelse, at de timer, hvor BPA-hjælperen udfører hjælpforborgeren,te tillæg’,udgangspunkt fonidsættes udmåltmedfuld løn, herunder bla. de tidsbestemshvilket er den samme formulering som er anvendt i ministerensbesvarelseaf spørgmål nr.54 (SOUalm.del, Folketingsåret 2013/2014).rådighedstiDet er under alle omstændighedervigtigt,at nye stive regler ombrugafne. En borgermer ikke indskrflker den grundliggende fleksibilitet i BPA-ordningere aftenervilmed BPA erikkeen institution, hvor man kan slukke lyset klokken 23. Noglklokerbrugeren have brug for hjælptilat komme iseng klokken 22. Andre aften kanmorgen vii enken være 24. En fredag aften er borgeren måske i byen, og en søndagmed sygdomborger måske stå op før klokken 6 for at komme ud og fiske. I perioderforskelkan behovet for hjælp om natten være markant større end ellers. Det er mangemed BPA, oglige livssituationer, som skal rummesien BPA, hvilket er selve formåletderfor er det vigtigt at fastholde fieksibiliteten.Nærtståendesom hjælper.af enMuskeisvindfonden har forståelse for, at der indføres en grænse for omfangetdet ernærtstående persons egentlige arbejdsindsats i de (sjældne) situationer, hvorder såden nærtstående der er tliskudsmodtager, jfr. servicelovens§95,stk3, og hvoriedes er sammenfald mellem tilskudsmodtager, arbejdsgiver og arbejdsleder.
Som det også fremgår af lovforslaget må det imidlertid være en forudsætning, at reglenhåndhæves lempeligt, blandt andet i forhold dl situationer, hvor der forekommer sygdom eller lignende hos andre hjælpere, idet det vil være udtryk for en overdreven nidkærhed, hvis en nærtstående ikke vil kunne indgå som vikar, når den nærtstående haralle faglige forudsætninger og i øvrigt som regel vil være umiddelbart tIlgængelig,Muskelsvindfonden anbefaler, at der også etableres en overgangsordning for brugere,der I øjeblikket har ansat mere end én nærtstående som hjælper, så der bliver en time-lig frist for de personer, der skal ud og finde ny beskæftigelse.Muskelsvindfonden finder endvidere, at grænsen på 37 timer om ugen er urimelig lavtsat og at det ville være mere nærliggende at fastlægge grænsen dl 48 timer om ugensom gennemsnit over 4 måneder, idet dette er den almindeligt gældende regel på arbejdsmarkedetiicranxræaeisesddspunlct
Muskelsvlndfonden er tilfreds med, at loven I altvæsentligttræder I kraft den 1. juli2014,men ønsker samtidig atpræcisere, atdet er vitalt, at der sikres økonomiskgrundlag for tiltrædelse af den gældende overenskomst og at vi foretrækker senereikrafttræden, hvis det er en forudsætning for at tilvejebringe det økonomiske grundlagherfor.Det vil efterhånden være ubærligt, hvis Folketinget gennemfører endnu en ændring aflovgrundlaget for BPA, som kun er en halv løsning, og som Ikke løser de problemer, derfaktisk forekommer.Med venlig hilsenJørgen LengerUdvlldlngschef, Muskelsvindfonden
OlivlaDanmark20. januar 2014
Høringssvar til “Forslag til Lov om ændring af lov om social service
og lov om socialtilsyn” fra Olivia Danmark.
IndledningOm Olivia DanmarkLovforslaget generelt
i
Kommentar til elementerne i lovforslaget2Definition afnærtstående_______________________________________________________________________2Krav om kursus2Takstsystem, omkostning vedr, hjælpere__________________________________________________________ 24Takstsystem, kompensation til eksterne arbejdsgivere (Foreninger og virksomheder)5Borgerens rettighederKontakt data:6
IndledningOm Olivia DanmarkOlivia Danmark har været leverandør af administration af hjælpeordninger siden 2004, og hjælper i dagCa. 150 borgere med bl.a administration af BPA. Vi er 40 administrativt ansatte, og beskæftiger ca. 700hjælpere. Vi har stor praksiserfaring med BPA og administrerer BPA-ordninger for borgere i 35kommuner.Lovforslaget genereltVi vil gerne understrege det positive i, at der lægges op til et centraliseret design af B PA-modellen.Området er forholdsvis lille, og det har siden 2009 virket uhensigtsmæssigt, at hver kommune skulleudvikle deres egen model, og vi som virksomheder skulle forholde os til den enkelte kommunes model.Det har ført til ressourcespild og usikkerhed for alle involverede parter.Vi vil også gerne understrege det positive i, at der lægges op til et centraliseret tilsyn med virksomhederog foreninger, der tilbyder administration af BPA ordninger. Vores opfattelse er, at der findes enkelteaktører på markedet, som ikke har de nødvendige kompetencer til at levere en ydelse af tilpas højkvalitet.
KOBENHAVN
AARHUS
WWW
Stationsalléen 42 1, sal2730 HerlevTelefon 88887171
Skærinvej 888520 LystrupTelefon 88887171
QHvladanmarkdk
OliviaDanmark
Uden det konkret påvirker det juridiske indhold af lovforslaget, vil vi gerne opfordre til, at sprogbrugen iloven som hele tilpasses den målgruppe, den omhandler. Her tænkes specifikt på brugen af ordet“pasning” og “pasningsordning”. Vi mener ikke en handicaphjælpers funktion er at “passe” en borgermed handicap, snarere at hjælpe/assistere den pågældende. Det kan måske for udenforstående synessom en detalje, men vi mener, at sprogbrugen er krænkende overfor målgruppen.
Kn:mrtar fl &ementerneilovforslagetDefinition af nærtståendeDet vil være formålstjenstligt at definere, hvad der kategoriseres som nærtstående for at afklaretvivlsspørgs mål omkring maksimalt 37 timer i §95 stk 3.Krav om kursusI lovforslaget lægges der op til et krav om kursus til modtageren af BPA. Det er som udgangspunkt engod idé at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede.Vi savner dog en afklaringafhvem der skal afholde kurserne. Vi ville være bekymret for en model, hvorden enkelte kommune skulle tilvejebringe et kursus, da antallet af potentielle modtagere af BPA-ydelseni visse kommuner er så lavt, at det ville være ressourcespild for disse kommuner at skulle opbygge ettilbud om kursus. Desuden savner vi information om, hvem der skal censorere en sådan afprøvning. Forden potentielle BPA modtager kan det måske føles utrygt, hvis det er den bevilgende instans, der ogsåforestår afprøvningen.Vi synes 18 måneder er lang tid for en afklaring, især hvis borgeren selv løfter arbejdsgiveransvaret. Derkan opstå mange uheldige situationer i så langt et tidsrum, til skade for både BPA modtager og hjælper.Man kunne enten korte perioden ned, eller man kunne lade alle nye BPA-ordninger starte op medarbejdsgiver ansvaret placeret hos en virksomhed eller en forening, og så kunne borgeren få detteansvar tilbage, når arbejdsgiverkurset var bestået.Det forekommer noget uklart, om der også er kursuskrav hvis arbejdsleder/giver ansvaret overdrages tilen nærtstående. Kravet om komptencer er vel det samme, hvad enten det er en nærtstående ellerborgeren selv, der løfter opgaven.Gælder kra vene om kursus for nærtstående på samme måde som for borgere?
-
Takstsystem,omkostning vedr, hjælpereDer lægges op til, at taksten for hjælperløn skal variere efter følgende kriterier:-
3 tidsintervaller2 kompetenceniveauer (Der kan mixes i den enkelte ordning)
-
Taksten skal tage udgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler på området.
KOBENHAIJN
AARHUS
WWW
Side 2
Stationsailéen 42 1. sal2730 HerLevTelefon 888671 71
Skæringvej 966520 LystrupTelefon 68887171
oliviadanmark,dk
OliviaDan mark-
Hvilke aftaler er der konkret tale om?Svarer taksternes tidsintervaller til tidsinterval/erne i disse o verenskomstaftaler?Hvis ikke, hvem skal bære omkostningen ved en negativ difference?Tager taksterne højde for varierende stedtillæg i overenskomstmæssige aftaler?Er der element afkompensation for overarbejde i takstsystemet?Vil det blive synliggjorth vilke elementer fra overenskomsterne der ikke er dækket aftaktssystemet?
-
-
-
-
-
For at undgå misforståelser ville det være formålstjenstligt at lave et eksempel på enansættelseskontrakt for hjælpere, hvis elementer var fuldt dækket af takstsystemet. Så ville det blivemere håndgribeligt, og der ville være sikkerhed for, at man faktisk kunne lave et lovligtansættelsesforhold inden for rammerne aftakstsystemet.Der er lagt op til, at de 2 kompetenceniveauer skal kunne mixes i den enkelte ordning.Hvilke kompetencer definerer brugen afden høje takst?Hvem har ansvaret for at blandingen afde to kompetenceniveaueri den enkelte ordningsvarertil den udmålte be villlng? (Detpåfører en evt ekstern arbejdsgiver voldsomt merarbejde at værekontrollantpå dette)Det er uklart, hvilke elementer der indgår i takstsystemet.Løn under sygdom; er det fuld løn, eller er det sygedagpenge. Hvis det er fuld løn, er det så inkLtidstillæg og områdetillæg?Indgår derpension, og hvordan fastsættes sats og karensperiode?
-
-
-
-
Der nævnes et eksempel på, at borgeren kan fastholde sine hjælpere ved livsafslutning på trods af, atderes anciennitet gør, at de økonomiske rammer bliver brudt.Forventes det således, at borgere i andre situationer skal opsige hjælpere der har oparbejdet højanciennite4 for at holde sig inden for den økonomiske ramme?
-
KØBENHAVN
AARHUS
WWW
Side 3
StEltionsalléen 42, 1, sal2730 HerlevTelefon 88887171
Skæringvej 968520 LystrupTelefon 88887171
ollviadanmarkdk
OliviaDanmarkI nogle hjælpeordninger er det nødvendigt med oplæring af hjælpere, inden de kan træde ind som fastdel af hjælperholdet og tage vagter på egen hånd.Hvordan håndteres oplæring i takstsystemet?
-
Takstsystem, kompensationtil eksternearbejdsgivere (Foreninger og virksomheder)I bemærkninger står der, at taksten vil blive fastsat i forhold til det bevilgede antal timer.Er der tale om en fast timetakst derganges på det bevilgede antal timer eller er det et totalbeløb, der er fastsat forskellige intervaller afbevilgede timer?Der står ikke noget om på hvilket grundlag denne takst skal fastsættes. I de sidste 3 år har vi somvirksomhed oplevet, at taksten er sat ned alle steder. I starten udarbejdede en del kommuner etrealistisk budget, men siden da er det bare blevet sat ned, fordi “man skulle være på linje mednabokommunerne”. Problemet er, at budgettet skal tage udgangspunkt i kommunens egneomkostninger, men kommunen leverer ikke denne ydelse, så øvelsen bliver ret fiktiv.Bliver taksten fastsat ud fra et realistisk budge4 som er udarbejdet med ekstern revisorassistance?Der lægges op til at tilskuddet skal betales månedsvis bagud, når arbejdsgiver ansvaret er overdraget tilen forening eller virksomhed. Formålet med denne ændring har vi fuld forståelse for, men en sådanændring betyder et øget likviditetstræk hos foreninger og virksomheder. Dette fører til øgede finansielleomkostninger, som vi mener, der bør kompenseres for. Der skrives eksplicit, at borgeren og nærtståendemodtager tilskuddet forudbetalt, da det ikke må belaste deres økonomi unødigt, så det er jo erkendt, atbagudbetaling medfører en belastning. Desuden virker det underligt, at man strammer likviditeten til,når der andre steder i lovgivningen (skat og moms) gøres store anstrengelser for at lette denlikviditetsmæssige situation for virksomheder. Men som sagt, vi har forståelse for ændringen, menforventer kompensation for de øgede omkostninger.Bliver den øgede omkostningpå grund aføget likviditetstræk indregnet i taksten forkompensation til eksterne arbejdsgivere?I den forbindelse er det kritisk, at lovgivningen bliver mere eksplicit i forhold til betalingsfrister.“Månedsvis bagud” er ikke en præcis nok formulering.Hvis en hjælper erpå vagt] marts, hvornår har foreningen eller virksomheden tilskuddet fordette i hænde? 25marts? 31 marts? 2 april? 5april? 30april?
-
-
-
-
ICOBENHAVN
AARHUS
WWW
Side 4
Stationsalléen 42, 1. sal2730 HerlevTelefon 88887171
Skæringvej 968520 LystrupTelefon 88887171
oliviadanmarkdk
OIiviaDanmarkSvaret på dette er kritisk, når foreningen eller virksomheden skal planlægge sin drift. Desuden bør derindføres præcise regler for, i hvilken grad modtager kan rykke kommunen og pålægge renter for atdække likviditetsomkostninger og administration. Som virksomhed er vi jo vant til at klarebetalingsfrister for de midler, vi skal betale til det offentlige, samt klare regler for konsekvens, hvis dissefrister ikke overholdes. Den samme stringens bør gøre sig gældende, når vi modtager penge fra detoffentlige.Der lægges op til en standardiseret dokumentation for, at bevillingen er udført. Her er det meget vigtigt,at det er krystalklart, hvad denne dokumentation skal indeholde. Vi oplever, at det er meget forskelligt,hvad der kræves af dokumentation. Vi mener, at der skal gøres rede for, at der er leveret hjælp i dettidsrum og omfang, som bevillingen tilskriver og ikke mere. Alle mulige detaljer omkring lønelementer,den enkelte hjælpers vagter osv, er ikke vedkommende. En sådan afklaring ville lette den administrativebyrde voldsomt, især hos kommunen som ofte selv er i tvivl om, hvad de bør og kan forlange afdokumentation.Vi/lovforslag/bekendtgørelse understrege, at det kun skal dokumenteres at hjælpen er udført ioverensstemmelse med de bevilgede timer?I bemærkninger nævnes, at man vil indføre en konstruktion med et aconto beløb til borgere der skaldække løn under sygdom, i og 2 sygedag mm. Kommunen skal “med passende mellemrum” følge op iordningen for at se, hvad der er sket med aconto beløbet i “dialog med borgeren”. Dette virker som enadministrativ bombe, som vil føre til stort administrativt ressourcetræk hos kommunen. Vi kan kununderstrege, at dette ikke er en god løsning, især set i lyset af, at intentionen med dette lovforslag er atlette de administrative byrder for de involverede parter. Der bør tænkes i en anden løsning.Borgerens rettighederDet bør overvejes, om bevilling og styring af BPA ikke skal centraliseres på nationalt plan.Personkredsen er så lille og så kompleks, at det er ineffektivt, at den enkelte kommune skal opretholdevidensniveau og styringskompetence. Ligeledes er det en svækkelse afborgerens retssikkerhed, atborgeren sætter hele sit livsgrundlag på spil ved at flytte kommune. Hvis borgerens retssikkerhed skalforsvares, så skal den enkelte kommune levere forhåndstilsagn til borgere, som ønsker at flytte medBPA-ordning til deres kommune. Det kan til gengæld give en masse unødig sagsbehandling, især hvisborgeren fortryder, hvilket heller ikke er fornuftigt. Derfor virker det oplagt med en central enhed, derbevilger BPA, og som styrer at den enkelte ordning forløber efter hensigten.I lovforslagets §96 stk 3 lægges op til en “kan” formulering. Vores erfaring med den konstruktion er, atde fleste kommuner generelt på forhånd beslutter sig for ikke at bruge denne paragraf. Man bør overvejeen formulering å la:
-
KOBENHJ’iVN
AARHUS
WWW
Side 5
Stationsalléen 42, 1. sal2730 HerlevTe1efon88887171
Skæringvej 969520 LystrupTe1efon88887171
oliviadanmark.dk
OIiviaDanniarkIhelt særlige tilfælde skal kommunalbestyrelsen overveje, om der udover den faste takst...., skaludmåles tilskud til dækning afomkostninger i forbindelse med ekstraordinære behov hos borgeren.Kommunalbestyrelsen skaljo ikke a/tidudmåle i de særlige tilfælde, men det ville være godt, hvis de varnødt til at reflektere over borgerens ekstraordinære behov i kritiske situationer (Dødelig/yderstkompleks sygdom etc.)
Koitakt dti:
Olivia DanmarkAtt: Administrerende direktør Kristian EmborgStationsalleen 42, isal2730 HerlevE: keoliviadanmark.dkT: 8871 71 71
Side 6
KO8ENHA’JNStationsalléen 42, 1. sal2730 HerlevTelefonB8B87I7l
AARHUSSkringvej 968520 LystrupTe1eton88887171
WWWoliviadanmark.dk
Men jeg syntes der mangler et vigtigt områdeSom arbejdsgiver har man det juridiske ansvar for arbejdsmiljøet men det kan være særdeles problematisk nårarbejdsgiver( borger der er arbejdsgiver) og kommunen ikke er enige i vurderingen af arbejdsmiljøet og dehjælpemidler som der er eller kan være behov for.Arbejdstilsynet er som de siger” ligeglade med hvem der betaler gildet”Jeg søgte i 2010 om en extern arbejdsmiljøkonsulent men fik afslag af kommunen som tilbød deres egetarbejdsmiljøkonsulent som også var sagsbehandlerJeg fik masser af råd og vejledning fra kommunen men uden handling som sagsbehandler —som sagsbehandlerenudtrykte sig” kommunen var part i sagen”(økonomi)Men som arbejdsgiver måtte jeg handle udfra arbejdstilsynet og min egen vurdering og det kostede mig 34 millionfordi det var nødvendigt at bygge dele af vores hjem om.Senere er kommunen gået indiat ombygge resten af vores bolig til Ca. 34 million kr.Vi bad om hjælp til en lejeboligistedet for denne meget tunge omkostning af en ombygning og en stor gæld derskal betales de næste mange år.Så spørgsmålet er hvis vurdering er gældende —arbejdsgiver og arbejdstilsynet eller kommunens når der eruenighed i vurdering af hjælpemidler?Jeg skriver dette for at synliggøre problematikken.Venlig hilsenPia Mie Haase & Johnnie Angelo HaaseSvinget 7 Lynge4180 SorøSkype piahaasel
pt.Social-, Børne- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 KØbenhavnl(
LIVET EFTER ULYKKENFormanden17Januar2014
Vedr. høringssvar vedr, lovforslag om ændring af lov om social service og lov om social-tilsyn om BPA-ordninger.PTU takker for mulighed for at ytre sig om de ovennævnte lovforslag og dermed kommentere de foreslåede ændringer vedrørende BPA-ordninger.PTU har en række medlemmer, som er omfattet af hjælperordninger, og skal indledningsvis anerkende, at reglerne om BPA har haft afgørende betydning for den livskvalitet, deopnår til trods for deres betydelige og varige nedsatte fysiske (og eventuelt tillige psykiske) funktionsevne og massive hjælpebehov.1. Indledning om formål med reglernePTU finder, at Iovforslagene helt overordnet udgør en forbedring af retstilstariden ved atklargøre og forenkle en del af de nugældende regler.PTU vil også udtrykke stor tilfredshed med de indledende generelle bemærkninger omformålet med de nye regler, jf. side 8-9, hvor det fremgår, at der er enighed om, at ordningernes “fokus på fleksibilitet og selvbestemmelse skal fastholdes”med “udgangspunkt i borgernes selvbestemmelse“og ordninger der kan tilpasses borgernes ønskerog behov”, så borgerne kan leve “et selvstændigt liv”, idet “der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp”....
...,
Disse indledende bemærkninger om reglernes formål bør danne grundlag for en overordnet almindelig fortolkningsregel, som skal anvendes på alle lovforslagenes enkeltbestemmelser i form af en for brugerne positiv formålsfortolkning eller en formodning for,at lovgivningsmagten har tilsigtet, at den for brugernes ret til selvbestemmelse og behovfor en helhedsorienteret hjælp gunstigste fortoikning skal anvendes frem for en indskrænkende eller snæver fortolkning af reglerne.Dette princip bør også følges, når ministeriet skal udfærdige bekendtgørelse og vejledfinger om BPA-ordningernes anvendelse og administration. Det samme bør gælde forstyringen af kommunernes praksis på dette område.2. Bemærkninger om de enkelte dele af de nye reglerLandsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede.Fjeidhammervej 8•2610 RødovreT 3673 9000 F 3673 9001 [email protected] D 3673 9007 www.ptu.dk•CVR 63 45 78 17Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen
LIVET EFTER ULYKKENPTU har følgende kommentarer:Er en person egnet som arbejdsgiver eller arbejdsleder?PTU anser det for en god idé, at man indfører kurser for nye brugere/nærstående, somskal påtage sig opgaven som arbejdsgiver eller arbejdsleder. Begge hverv stiller visse kravtil brugerne/de nærstående, som er nye for de fleste, hvorfor uddannelse er nyttig.Man skal imidlertid huske, at en del brugere får denne opgave i en meget ung alder,hvorfor deres udviklingspotentiale er betydeligt. Dette gælder også for mange pårørendeuden tidligere erfaringer med personaleledelse.En regel om højst tre forsøg inden for 1 36 år er en helt urimelig rigid regel. Den bør erstattes af en generel regel om adgang til fornyet prøve, f.eks. hvert andet eller tredje år.Retssikkerheden vedrørende den prøve der skal aflægges bør også væreIorden. Enskønsmæssig vurdering fra kursuslederen er ikke godt nok.Kursuslederen skal afgive en indstilling til kommunen, som skal træffe en egentlig forvaltningsafgørelse med partshøring og begrundelse som kan påklages.-
-
Afgørelsens betydning er helt klart så vidtrækkende, at forvaltningsrettens almindeligeregler bør finde anvendelse I sådanne sager. Dette forekommer så meget mere oplagt rigtigt efter de svar kommunerne selv har afgivet, jf. side 12 forneden 13 foroven, om hvorvanskelig de har fundet denne socialfaglige udredning af brugernes/de pårørendes egnethed.-
Et takstsystemEt takstsystem er en forbedring, dels fordi det kan klargøre, hvad brugerne har ret til atmodtage, dels fordi det gør systemet mere gennemskueligt og dermed forbedrer mulighederne for at skabe lighed på tværs af landet uafhængigt af, hvilken kommune en borgerbon.Men taksterne bør ikke kun “tage udgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler påområdet”. Taksterne bør svare til de gældende overenskomster. Ellers bliver risikoen forkommunale forskelle alt for stor. Hvis lovgivningsmagten viger tilbage for en så klar regel,bør man i det mindste bestemme, at en kommunalbestyrelses afgørelse om at fravige engældende overenskomst kræver en saglig begrundelse og en afgørelse, som kan påklagestil Ankestyrelsen.
2
LIVET EFTER ULYKKENBetaling af et højere beløb end den overenskomstmæssige timetakstPTU kan tilslutte sig, at en sådan lovhjemmel til at forhøje taksten i “(helt) særlige tilfælde” indføres. Dette bør dog ikke begrænses til “helt særlige tilfælde” “særlige tilfælde”må være nok. Ordninger, hvor hjælperne opnår høj anciennitet er jo gode velfungerendeordninger, som ikke skal straffes, men belønnes, så de kan fortsætte ubesværet med passende takstmæssigt vederlag både efter kvalifikationer og anciennitet.-
Forhøjet vederlag efter kvalifikationer bl.a. til hjælpere med bevis for uddannelse vedr.pasning af respiratorbrugere eller lignende bør anerkendes på lige fod med anciennitet.Godkendelse af og tilsyn med hiælperbureauerSelvom godkendelse og tilsyn ikke udelukker hverken enhver fare for misbrug af midlereller risiko for konkurs, er det en god idé at indføre begge dele.At udsætte ikrafttræden af disse regler helt til 1. januar 2016 forekommer overdreventhensynsfuldt. En kortere overgangsperiode anbefales.3. AfslutningPTU tiltræder i Øvrigt Muskelsvindfondens bemærkninger og anbefaler i Øvrigt lovforslagenes vedtagelse.Med venlig hilsen
t.H, Kallehau
3
H0RINGSSVAR fra Rolf Heitmann, handicaphjælper, musiker, Ph.D.til
Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn(Justering af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personligassistance, herunder indførelse af takstsystem og godkendelsesordning)
side 15 midt
“Taksten vil blive inddelt i forskellige takstniveauer afhængig af, om der ydes hjælp i dagtimer,aften-/nattetimer elleriweekend-/helligdagstimer. Taksterne foreslås fastsat i to niveauersvarende til to forskellige kompetenceniveauer for hjælperne”
KOMMENTAR:Disse formuleringer fremstår underligt umotiverede og især formuleringen om tokompetenceniveauer er mystificerende. Hvorfor lige to? Ud fra hvilke parametre? Det er umuligtat tage stilling til noget så ukonkret. Desuden synes disse intentioner redundante, når taksten skaltage udgangspunktioverenskomsterne på området. I overenskomsterne vil de komplicerederegler, der kræves for at administrere tidsbestemte tillæg, kompetencer, anciennitet, etc. etc.altid være bedre gennemarbejdet end i lovteksterne, der ikke kan blive tilstrækkeligt detaljeredeog tidligere har vist tendens til at benytte ukonkrete formuleringer, som fremadrettet giver alleparter problemer og skaber en masse ressourcespildiform af endeløse klager, anker etc.
Side 15 under midten“Taksten foreslås anvendt i alle ordninger uanset timetal og placering af opgaven medvaretagelse af arbejdsgiverfunktioner. Taksten vil tage udgangspunktide overenskomstmæssigeaftaler på området.”KOMMENTAR:Det ønskes specificeret, hvilke overenskomster der tænkes på. Der tales altid om athandicaphjælpere er ufaglærte. Men der findes ingen formel uddannelse til handicaphjælper, såderfor er det ikke relevant at tage dette udgangspunkt, når man skal identificere sammenlignelige
grupper på området. Man bør i stedet for at fokusere på faglært eller ufaglært se påselvstændighed og ansvar i tjenesten.
Her er det klart, at der er et ekstraordinært ansvar og en omfattende selvstændighed knyttet til atpleje og hjælpe et stærkt funktionsnedsat menneske i alle livets forhold. Alt efter handicap skal vikunne betjene respirator og udføre fx kateterisering, sonde madning, anal stimulation,udstrækning mv. Vi håndterer borgerens medicin og penge/Dankort. Vi kommer helt tæt påborgerens Økonomi, familie, seksualitet, helbred, sociale forhold etc. og har af samme grundtavshedspligt. Desuden er der hverdagstingene: madlavning, husholdning, hygiejne, toiletbesøg,kørsel og ‘oversættelse’ af borgerens sprog, hvis denne også har et talehandicap. Mange af dissefunktioner skal vi kunne udføre om natten, for der er jo også natarbejde med i vores tjeneste. Denhøje grad af ansvar i tjenesten skyldes også—
og ikke mindst
—
at handicaphjælpere arbejder alene.
Fx må vii modsætning til SOSU-personale betjene personlift alene. Der er ikke en kollega inærheden, hvis og når det brænder på. Tværtimod kan vi blive ‘fanget på vagten’, hvis denovertagende kollega fx er blevet syg kort tid før tjenestestart. Vi må ikke forlade denhandicappede. Alt dette indebærer i mine Øjne, at handicaphjælpere ud fra parametreneselvstændighed og ansvar i tjenesten som faggruppe mest præcist er indplaceret imellem SOSUassistent og sygeplejerske, og at det er som et minimum er SOSU-assistent-overenskomsten manbør tage udgangspunkti.
Side 21 midt:“hvis lovforslaget vedtages, foretages en ændring af reglen om rådighedstimer, således atbrugen af rådighedstimer udvides. Det foreslås således, at der gives mulighed for at yde tilskud,der svarer til rådighedsløn, således at hjælp i tidsrummet mellem kl. 23.00-06.00 i højere grad kandækkes med rådighedsløn. Det foreslås, at borgere, der har behov for mere end 134 times hjælpom natten eller har behov for hjælp mere end 3 gange pr. nat, skal have udmålt tilskud til fuldnattetakst, jf. det foreslåede takstsystem, hele natten. Borgere, der har behov for mindre aktivhjælp, men stadig har behov for, at hjælperen er til stede, foreslås at få udmålt fuld takst, jf. detforeslåede takstsystem, i hjælperens aktive timer og rådighedstakst i de øvrige af nattens timer.”KOMMENTAR:Det er ekstremt positivt at det bliver lovfast at hjælpere selvfølgelig skal have fuld løn med tillægt,når de aktiveres under rådighed.
Men der er et større problem, som er at lovforslaget her er i strid med nationale og internationalelove og regler! Danske arbejdsretlige regler definerer rådighedsvagt som pligtigt ophold i egethjem med lille sandsynlighed for at blive kaldt på arbejde (jf. fx KL’s Løn og Personale afsnit 04.90).At sove på arbejdspladsen med sikkerhed for flere vækninger er en væsensforskellig tjenesteform.Hjælperen udfører altså ikke det, der normalt opfattes som rådighedsvagt, og bør ikke aflønnessom om han/hun var det. Helt i tråd med dette slår EU-Domstolens afgørelse fra år 2000 i SIMAPsagen fast, at rådighedsvagt i den handicappedes hjem skal opfattes som almindelig arbejdstiduafhængigt af om der arbejdes aktivt eller passivt. Denne del af lovforslaget ønsker altså at udvideen ulovlig praksis. Det kunne måske være rimeligt i en sparetid, at man skal have et vist fradrag ilønnen de timer, hvor man sover, men at den ansatte fuldstændigt mister tidsbestemte tillæg ogdesuden får reduceret sin grundløn med 26%,er urimeligt, når man befinder sig påarbejdspladsen, ikke disponerer over sin tid og ikke ved, hvornår man skal springe ud af sengen.Moderne forskning på området fastslår igen og igen, at denne form for hvile er en belastning forden natarbejdendes helbred. Også derfor er det utidssvarende at kompensere handicaphjælperenmed 88,50 kr. i timen om natten på såvel hverdage som i weekenden og på søn- og helligdage.
Side 31 øverst“Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved indplaceringen af det udmålte antal hjælpertimer itakstsystemet kan anvende følgende fremgangsmåde: Kommunalbestyrelsen skal uændret iforhold til gældende ret ved udmålingen af hjælpertimer foretage en konkret og individuelvurdering i forhold til alle borgerens behov hen over en periode på f.eks. et år. Det skal såledesvurderes, hvor mange timer pr. dag borgeren har behov for med henblik på at få hverdagen til atfungere. Endvidere skal det herudover vurderes, om borgeren har behov for timer til særligeaktiviteter om aftenen eller i weekender, og der skal afsættes det nødvendige antal timer tilweekend-ophold, kurser, ferier m.v.Når kommunalbestyrelsen har fastlagt det samlede behov og udmålt timer hertil, fordelestimerne ud over den samlede periode, som udmålingen dækker, og timerne indplaceres itakstsystemet, som beskrevet ovenfor. Det vil herefter være borgerens ansvar at anvende detbevilgede tilskud på en sådan måde, at de behov, som de udmålte timer skal dække, kanopfyldes.”
KOMMENTAR:Dette lyder som en skjult potentiel sparerunde. Hvorfor skal brugerens hjælp-behov revurderessom følge af overgangen til takst-systemet? Det er der ingen social-faglige grunde til. Det ernæppe lovmedholdigt at revurdere udformningen af borgerens BPA-ordning blot fordi der skeradministrative skift i myndighedsregi.Sidste sætning i første afsnit lyder som om borgeren kun kan få udmålt timer om aftenen og iweekenden, hvis borgeren har “særlige aktiviteter”. Men borgeren har jo brug for den sammehjælp til hverdagens hundredevis af småting om aftenen og i weekenden.Det sidste afsnit er meget foruroligende og ligner en manøvre, hvor myndighederne kan vaskederes hænder og sende ‘aben videre’ efter at have sparet timer ud af ordningen ved at påberåbesig, at det er borgerens ansvar at få de udmålte timer til at dække behovet.
Med venlig hilsenRolf Heitmann, Julsøvej 108, 8240 Risskov, mobil 20 84 34 70
Den 17. januar 2014
Aarhus KommuneSocialforvaitningenHøringssvar vedr, justering af reglerne om BPASocial—, børne- og integrationsministeriet har den 20. december 2013 sendtlovforslag om justering af reglerne om borgerstyret personlig assistance(BPA) i høring.Vedlagt fremsendes Aarhus Kommunes høringssvar.
JægergàrdenVærkmestergade158100 Aarhus C
M?Ve/Qhi
//4
Sagsnummer:13/039750-7Sagsbehandler:JLAW
Lotte He’seSocialchefHøringssvar fra Aarhus Kommune af 17. januar 2014
Telefon:8940 2000
Hjemmeside:www.aarhus.dk
AARHUSKOM[4UNE
Emne
TilKopi til
Høringsvar vedr. justering af reglerne om BPASocial-, børne- og integrationsministerietSagenAarhus KommuneSocialforvaltningefl
Den 17. januar 2014
Social-, børne- og integrationsministeriet har den 20, december 2013sendt lovforslag om justering af reglerne om borgerstyret personligassistance (BPA) i høring.Aarhus Kommune er overordnet enigi det hensigtsmæssigeiat justere i ordningen i servicelovens§95 og 96 med henblik p en mereensartet udmling af BPA-tilskuddet og at lette kommunernes tilsynmed firmaer og foreninger, der leverer BPA.Resumé:Det fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget, at lovforslagets elementer kan afholdes inden for de eksisterende økonomiskerammer. Dette begrundes med, at dele af lovforslaget indebærer ad-ministrative lettelser for kommunerne, der bidrager til omkostnings-neutralitet samlet set.Aarhus Kommune er jjj§ enig i, at lovforslagets elementer kan gennemføres inden for den eksisterende økonomiske ramme. Med denforeslåede takstmodel er det således Aarhus Kommunes vurdering, atudgifterne vil blive forøget uden en tilsvarende lettelse af administrationen.En genberegning af Aarhus Kommunes BPA-sager efter den nyetakstmodel (med udgangspunkt i tidligere fremsendte satser fra Social-, børne- og integrationsministeriet) viser således, at udgifterne netto vil stige med mellem 6-9 mio. kr. årligt, når der er taget højde forøget statsrefusionisærligt dyre enkeltsager.Aarhus Kommune skal generelt gøre opmærksom på, at kommunernepå en række andre områder har mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer, men at denne mulighed efter gældende praksis er be
SekretariatetJægergårdenVærkmestergade 158100 Aarhus C
Sagsnummer130397506Sagsbehandler:Jakob Lawaetz
Telefondirekte87134192
Sicte1 at 5
Aarhus KommuneSocialforvaitningenSekretariatet
grænset p BPA-omrdet. Det vurderes p den baggrund, atmulighederne for bedre ressourceudnyttelse BPA ordningerne er begrænsede, og at der er behov for at styrke mulighederne for at etablerefleksible BPA-ordninger.Aarhus Kommune har nedenstående bemærkninger til deenkelte elementer i lovforslaget
Godkendelse af private virksomheder og foreninger:Aarhus Kommune støtter op om, at der skal ske godkendelse af ogtilsyn med foreninger og private virksomheder, som varetager arbejdsgiverfunktioner i BPA ordninger. Aarhus Kommune støtter endvidere op om, at der indføres klare retningslinjer for regnskabsaflæggelsen i BPA ordninger.Det fremgår at lovforslaget, at udgifterne til godkendelse og tilsyn skalafholdes at virksomheden eller foreningen. Såfremt ministeriet vedfastlæggelsen af taksten for omkostninger ved overførsel af tilskud tilprivat virksomhed eller forening indregner udgiften til godkendelse ogtilsyn, skal Aarhus Kommune bemærke, at der er tale om en ny udgiftfor kommunerne, som der ikke er afsat midler til at dække.
Kursus i arbejdsgiver-, og arbejdstederans var:Aarhus Kommune er ikke afvisende overfor et kursus, der skal vurdereborgerens (eller en nærtstendes) evne som arbejdsgiver ellerarbejdsleder. Der mangler dog en uddybende beskrivelse at, om borge-ren har ret til et sådant kursus, selvom borgeren ikke vurderes at tilhøre personkredsen. Det bør saledes fremga klart at loven, at kommunen kan give afslag p BPA uden at tilbyde et kursus i arbejdsgiver- og/eller arbejdslederansvar, såfremt borgeren ikke tilhører mMIgruppen, eller det er åbenbart, at borgeren ikke kan varetage arbejdslederansvaret hverken ved ansøgningen eller p sigt.—
Aarhus Kommune mener ikke, at det i lovforslaget tilstrækkeligt klartbeskrevet, hvad der ligger i ændringerne herunder fx, hvem der skallevere kurserne, hvad kurserne nærmere skal indeholde, hvilke kravder kan stilles til prøven mv.—
Det er desuden vurderingen i Aarhus Kommune, at der ikke i lovforslaget er afsat tilstrækkelig økonomi til at dække de forventede økonomiske konsekvenser for kommunen ved at skulle afholde udgiften tilkurserne.
Sde2at5
Aarhus KommuneSocialforvaitningenSekretariatet
Indførelse af et landsdækkende takstsystem:Aarhus Kommune er overordnet enig i det hensigtsmæssige i at justere i ordningen i servicelovens§95 og 96 med henblik på en mereensartet udmåling af BPA-tilskuddet. Generelt er det en god idé meden fælles takstmodel, således at der opnås samme niveau i alle komm u n er.Det fremgår af lovforslaget, at de nye takster vil tage udgangspunkt ide overenskomstmæssige aftaler på området. Social-, børne- og integrationsministeriet har tidligere fremsendt materiale i høring med forslag til nye takster. Hvis der fortsat tages udgangspunkt i de sammetakster, kan lovforslagets elementer ikke gennemføres inden for deneksisterende økonomiske ramme i Aarhus Kommune. En genberegningaf Aarhus Kommunes BPA-sager efter den nye takstmodel (med udgangspunkt i tidligere fremsendte takster) viser således, at udgifternenetto vil stige med mellem 6-9 mio. kr. årligt, når der er taget højdefor øget statsrefusion i særligt dyre enkeltsager.Aarhus Kommune skal endvidere bemærke, at lovforslagets inddelingaf taksterne i to niveauer svarende til to forskellige kompetenceniveauer for hjælperne vil medføre yderligere administration. Det fremgår desuden ikke klart af forslaget, hvem der har kompetencen til atafgøre, hvilket kompetenceniveau der er tilstrækkeligt til at dækkeborgerens behov, Det bør således fremhæves i en ny bekendtgørelse,at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse herom.Aarhus Kommune skal bemærke, at det vil medføre yderligere administration ved udmåling af timer, samt en mindre fleksibel ordning forborgeren, hvis det foreslåede takstsystem bliver kompliceret at anvende fx ved mange forskellige takster og tidsintervaller. Ved indførelsen af et nyt takstsystem vil alle nuværende ordninger i AarhusKommune skulle genvurderes for at kunne omplacere den nuværendetimebevilling i de nye tidsintervaller. Dette vil selvsagt udgøre en meget stor administrativ opgave.—
Det vil være en stor udfordring at skulle omlægge hele udmålings-,budget- og styringsværktøjet i kommunen særligt når det nuværende budgetværktøj i kommunen giver samme styringsmuligheder somden foreslåede takstmodel.—
Side 3 af 5
Aarhus KommuneSociaforvaltningenSekretariatet
Det er således Aarhus Kommunes vurdering, at den foresIede takst-model samlet set vil medføre en stor merudgift for Aarhus Kommuneuden, at det medfører en væsentlig lettelse af administrationen.Rådighedstimer:Det er Aarhus Kommunes vurdering, at ændringerneiforhold til anvendelse af rdighedstimer ikke vil medføre øgede styringsmuligheder, idet forslaget er udtryk for allerede gældende praksis AarhusKommune. Det fremgr således af principafgørelsen fra Ankestyrelsen,at:“Har en borger behov for hjælp spredt over hele dognet kanhjælpen udmå/es i form af tilskud til dækning af rådighedstimertil borgerenVed rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede,men hvor hjælperen kun helt undtagelsesvis udfører hjælp forborg eren.”Det er således den juridiske vurdering i Aarhus Kommune, at forslagetfra ministeriet ikke medfører en ændring af muligheden for at udmTerdighedstimer der er snarere tale om en kodificering af alleredegældende praksis.—
Aarhus Kommune kan derimod se en mulighed for mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, hvis der gennemføres en lovændring, somgør det muligt at kombinere hjælp efter§96 med andre former forhjælp, fx§83. Det kan for eksempel være relevant, hvis der er taleom et meget spredt hjælpebehov, som gør det nødvendigt at foretageen omfattende udmling af rdighedstimer, for at borgeren kan fordningen til at hænge samme fx ved et spredt hjælpebehov i løbetaf natten.—
Det er Aarhus Kommunes vurdering, at de foreslåede ændringer omkring anvendelse af rdighedstimer er administrativt tunge, hvorforder er stor risiko for, at ændringerne blot vil bidrage til at opgavenomkring udmIing af hjælpen bliver yderligere kompliceret.Bagudrettet udbetaling:At betalingen af det månedlige tilskud til private virksomheder og foreninger ændres fra at være forudbetalt til at være bagudbetalt er klarten forbedring, specielt ved konkurser, da risikoen for tab for kommunen dermed formindskes.
Side4af5
Aarhus KommuneSocialforvaitningenSekretariatet
Behov forstyringsmæssigemuligheder på området:Kommunerne har p en række andre områder muflghed for at fastsætte lokale serviceniveauer. Denne mulighed er begrænset p BPAområdet efter gældende praksis. Det er derfor vurderingen i AarhusKommune, at der er behov for yderligere at styrke mulighederne forat etablere fleksible BPA ordninger. Det kunne fx være i form at lokaleaftaler om fælles hjælp, herunder eksempelvis:•En fælles handicaphjælper for de borgere, der bor geografisktæt p hinanden, men hvor der stadig er egen hjælper underledsagelseDøgnplejen om natten skal prioriteres, i stedet for en handicaphjælper i hvert hjem
•
Aarhus Kommune ndgr gerne i et konkret samarbejde med social-,børne- og integrationsministeriet omkring udvikling af regler til understøttelse af mere fleksible BPA-ordninger.Hvis ministeriet har spørgsml til det fremsendte kan juridisk konsulent, Jakob Lawaetz kontaktes p e-mail:jlawCdaarhusdkeller telefonnummer: 5152 8979.
Sde5 at5
