1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget blev den 20. december 2013 sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fæl-lesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, DanskSocialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Familiens Forening, Foreningen af Offentlige Cheferi Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landsforeningen af Kvindekrise-centre (LOKK), Landsforeningen Børn og Samvær, Mandecentret, Mødrehjæl-pen, Red Barnet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden påGrønland, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

2. Modtagne høringsvar

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har modtagethøringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Byretspræsidenterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Kvinderådet,Mandecentret, Mødrehjælpen, Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltnin-gen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

3. Bemærkninger fra myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Byretspræsidenterne

Vestre Landsret

har ingen bemærk-ninger til lovforslaget.

Børnerådet

tilslutter sig lovforslaget, som de mener sender et klart signal om,at børn ikke skal leve i et voldeligt miljø. Udvidelsen af personkredsen til atomfatte alle børn bidrager til en generelt større ansvarlighed i forhold til fore-byggelse af overgreb og vold.

Børns Vilkår

hilser ligestillingen af grov og simpel vold i relation til spørgs-målet om direkte skilsmisse velkommen. Foreningen synes, at det er glædeligt,

at lovforslaget vil give kvinder, der selv eller hvis børn har været udsat for sek-suelle overgreb, ret til direkte skilsmisse

Kvinderådet

noterer med tilfredshed, at lovforslaget vil give en ægtefælle rettil umiddelbar skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet vold, uanset omder er tale om simpel vold eller vold af grovere karakter, samt at adgangen tilumiddelbar skilsmisse udvides til at omfatte seksuelle overgreb mod ægtefæl-len eller børnene.

Mandecentret

har noteret sig, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-get, at der ikke slækkes på kravene til dokumentationen, og at det er vigtigt atfastholde de nuværende krav, da simpel vold i sagens natur normalt vil værevanskeligere at dokumentere en vold af grovere karakter. Det er vigtigt, at enudokumenteret påstand om vold eller seksuelt overgreb ikke kan give en skils-misse, hvor skilsmisse efterfølgende kan bruges som ”bevis” i en strid om bør-nene.

Mødrehjælpen

finder det positivt, at muligheden for umiddelbar skilsmisseudvides til også at omfatte simpel vold og seksuelle overgreb, herunder at per-sonkredsen udvides til at omfatte nærmeste pårørende. Foreningen anfører dogi relation til dokumentationskravet, at det kan være hurtigere og lettere at blivesepareret, vente 6 måneder og derefter blive skilt end at skulle dokumentereden udøvede vold, hvis den anden ægtefælle ikke vil erkende dette. Foreningenanbefaler, at der tages højde herfor ved udarbejdelse af vejledningen til lovgiv-ningen, således at dokumentationskravet står i relation til voldens karakter.

Rigsombudsmanden i Grønland

har anført, at da der ikke ses ændring af do-kumentationskravet i relation til den udøvede vold eller det seksuelle overgreb,forudser rigsombuddet ikke problemer vedrørende reglernes eventuelle anven-delse i praksis.

Statsforvaltningen

har anført, at det overordnet er Statsforvaltningens vurde-ring, at den med forslaget tilsigtede forbedring af de forurettedes retsstilling ipraksis ikke vil blive opnået. Dette skyldes, at det efter Statsforvaltningenserfaring i dag ofte kan være hurtigere i relation til sagsbehandlingstiden entenat få en umiddelbar skilsmisse, hvis ægtefællerne er enige herom, eller veduenighed at få en separation og efter ½ års separation at få en skilsmisse end atfå en umiddelbar skilsmisse på grund af vold, da det kan være vanskeligt atdokumentere volden. Statsforvaltningen peger på, at det kunne medvirke til etkortere, mere sammenhængende sagsforløb til gavn for forurettede i disse sa-ger, hvis Statsforvaltningen får kompetence til at behandle og afgøre uenig-hedssager i første instans, fremfor at disse sager skal behandles først i Statsfor-valtningen og derefter begynde forfra ved byretten.

Østre Landsret

har ingen bemærkninger, men henleder opmærksomheden på,at det foreslåede stk. 2 til § 34 umiddelbart synes overflødigt, hvis der i § 34,stk. 1, nr. 2, alene anføres ”børn, eller” i stedet for ”ægtefællernes børn, eller”.

4. Ministeriets bemærkninger

For så vidt angår dokumentationskravet, er det i dag efter praksis sådan, atmyndighederne af sig selv skal påse, at den udøvede vold er dokumenteret –normalt i form af en straffedom eller i mangel heraf eventuelle politirapportersammen med den pågældende ægtefælles erkendelse af forholdet eller eventu-elt kun en forklaring fra begge ægtefæller, normalt suppleret med en lægeer-Side 2 af 3

klæring. Hvis der ikke foreligger en dom eller en erkendelse af forholdet fraden pågældende ægtefælle, der efter det ansøgte skulle have udøvet vold, er detikke det civilretlige system, der skal tage stilling til skyldsspørgsmålet. Dettehenhører under det strafferetlige system. Af hensyn til retssikkerheden for denpågældende ægtefælle i relation til skyldsspørgsmålet bør der derfor ikke æn-dres på det gældende dokumentationskrav.Selvom dokumentationskravet kan være vanskeligt at opfylde i sager, hvor derikke strafferetligt er taget stilling til skyldsspørgsmålet, og hvor den pågælden-de ægtefælle ikke i skilsmissesagen vil erkende forholdet, bør der være mulig-hed for at kunne søge om skilsmisse på grund af vold eller seksuelt overgreb.Der kan være særlige årsager hos den enkelte ansøger til, at den pågældendeægtefælle ikke ønsker en umiddelbar skilsmisse ved enighed eller eventueltførst en separation og en efterfølgende skilsmisse, men derimod ønsker enumiddelbar skilsmisse på grund af vold eller seksuelt overgreb, selvom dette ivisse situationer kan forlænge sagsbehandlingstiden. I sager, hvor der er afsagten straffedom, og hvor der dermed er taget stilling til skyldsspørgsmålet, vil detvære forholdsvis enkelt at dokumentere den udøvede vold eller det seksuelleovergreb. Det afgørende er således, at den ægtefælle, der ønsker en skilsmisse,selv har mulighed for at vælge, om den pågældende ønsker at ansøge omskilsmisse på grund af vold eller seksuelt overgreb, eller om den pågældendeægtefælle eventuelt ønsker at benytte sig af de andre muligheder for separationog skilsmisse i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Det ligger ikke indenfor lovforslagets rammer at lave grundlæggende om på kompetencedelingen påområdet.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har i detfremsatte lovforslag ændret affattelsen af forslaget til ændringerne i ægteskabs-lovens § 34. Der er dog ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold tildet udkast til lovforslaget, der er sendt i høring.

Oversigt over høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning og børneloven (Simpel vold og seksuelle

overgreb som skilsmissegrund m.v.)