Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Simpel vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Så nu er det altså noget tid efter brylluppet, vi drøfter.

Den første ordfører er Venstres hr. Eyvind Vesselbo.

Ja, det er korrekt, som formanden sagde, at under det tidligere punkt snakkede vi om at blive gift, og man må jo sige, at det er ligegyldigt, om man bliver gift i kirke, eller – som fru Thyra Frank sagde – i en lille båd, der gynger, for så kan der jo ske det, at man, efter man er blevet viet og der er gået stykke tid, så vil gå fra hinanden.

Det her lovforslag rummer jo nogle meget store problemer, som vi har i det danske samfund, fordi der er alt, alt for mange familier, hvor den ene part er udsat for vold fra den anden part i et ægteskab. Derfor er det meget vigtigt, at man både sender et signal, men også helt konkret beskriver, hvordan man, når man så er blevet gift, på en nem og smidig måde kan komme ud af et ægteskab, som er fyldt med vold.

Jeg synes, at den ændring, som der lægges op til her, er meget logisk, fordi i den nuværende lovgivning taler man om grov vold, og det, det ændres til nu, er simpel vold. Man kan altid have en eller anden akademisk diskussion om, hvad der er simpel vold, og hvad der er grov vold, men her er der en klar vurdering af i hvert fald set fra Venstres side, at der er en forbedring for de involverede parter, i hvert fald for den, der er udsat for vold, for nu bliver det gjort nemmere at argumentere med, at hvis man har været udsat for vold i familien, kan man få en nemmere adgang til at få skilsmisse end ved at gå gennem en separation. Det synes jeg er rigtig, rigtig positivt.

Derudover gælder det ikke bare for de to involverede parter i et ægteskab. Det gælder også for pårørende og dem, der er omkring familien, at er der en part, der udøver vold, kan det indgå i bedømmelsen af, om man kan få denne skilsmisse på det grundlag, at der er udøvet vold.

Og så en meget vigtig ting. Vi har jo oplevet igennem lang tid her i Folketinget at få sager op om seksuelt misbrug af børn, og i det her lovforslag kommer jo også et argument og en mulighed for at få en skilsmisse hurtigt igennem, hvis der er foregået seksuelle overgreb i familien eller i de nære relationer til familien. Jeg synes, at vi får skærpet fokus på problemet omkring vold i familierne, men også omkring seksuelle overgreb, så vi med det her lovforslag ligesom får præciseret, at det har nogle konsekvenser, hvis der sker nogle af de ting.

Derfor synes jeg, at det her lovforslag er et udmærket lovforslag, som i hvert fald beskriver, at vi her i Folketinget er opmærksomme på, at der her er nogle store problemer i familierne, og derfor er det her både nogle signaler, men også en lovgivning, som har nogle konsekvenser for den, der udøver volden eller de seksuelle overgreb.

Så derfor støtter Venstre forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Og så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

I Socialdemokratiet har vi den holdning, at voksne mennesker selv må bestemme, hvem de vil bo sammen med, og hvem de vil være gift med. Og hvis to mennesker har besluttet sig for at gå fra hinanden, skal staten ikke bestemme, at de først skal igennem en separationsperiode, før de kan blive skilt, og derfor har vi lettet adgangen til at blive skilt med det samme. Det tror jeg er det, som De Konservative vil karakterisere som at være ægteskabshader, hvis man går ind for den slags.

Jeg tror, at jeg i høj grad vil karakterisere det på den måde, at vi er af den opfattelse, at voksne mennesker nok selv bedst er i stand til at vurdere, om man har været igennem alle de mange og lange og i øvrigt rigtig svære overvejelser, der går forud for, at man vælger skilsmisse.

Nu er det jo så ikke altid, at parterne kan blive enige om en skilsmisse, og i de tilfælde, hvor man ikke kan det, er reglerne sådan i dag, at man ikke kan blive skilt, uden at der så er en forudgående separationsperiode. Der er så undtagelser fra den regel, og det er de undtagelser, som lovforslaget i dag handler om.

I dag har en ægtefælle ret til umiddelbar skilsmisse, hvis den anden ægtefælle har udøvet vold af grovere karakter mod ægtefællen eller imod børnene, men det er ikke muligt at blive skilt, hvis det er sådan, at der er tale om vold af mildere karakter. Så skal man gennemgå en periode med separation. Den skelnen mellem vold af grov og simpel karakter mener vi i Socialdemokratiet ikke er rimelig.

Lovforslaget, vi behandler i dag, vil give ægtefæller ret til umiddelbar skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet vold, uanset om der er tale om simpel vold eller tale om vold af grovere karakter. Og så foreslår vi i øvrigt, at adgangen til direkte skilsmisse udvides til også at omfatte seksuelle overgreb mod ægtefællen eller mod børnene.

Det bliver altså lettere at komme ud af et voldeligt ægteskab, ligesom lovforslaget efter min mening sender et meget klart signal om, at børn ikke skal vokse op i et voldeligt miljø.

Jeg anerkender så i øvrigt det høringssvar, der ligger, om, at man skal kunne dokumentere, at der har været tale om simpel vold, og at det nogle gange vil være hurtigere at gå gennem separationsperioden, end det vil være at skulle dokumentere, at der faktisk har været tale om simpel vold. Ikke desto mindre vil det her forslag fortsat være en udvidelse af adgangen til at få en straksskilsmisse på baggrund af simpel vold, og det stiller jo ikke nogen ringere.

Så jeg medgiver, at det med dokumentationen kan være svært. Det er det allerede i dag i forbindelse med at skulle dokumentere vold af grovere karakter. Det er selvfølgelig endnu sværere, når vi taler om vold af simpel karakter – det giver næsten sig selv. Men det er naturligvis også sådan, at i de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, vil en skilsmisse kunne komme hurtigere igennem, og det mener vi er rimeligt over for både de voksne, men også over for børnene.

Så Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører, og så er det fru Karin Nødgaard for Dansk Folkeparti.

Lige så lykkeligt det er for de fleste mennesker i Danmark at indgå ægteskab, hvor kærligheden mellem to mennesker bekræftes, og hvor man tager en beslutning om, at man ønsker at leve livet sammen i medgang og modgang, lige så ofte sker det desværre også, at det, som skulle være lykkeligt og livsbekræftende, nemlig den gensidige kærlighed, en dag visner og dør. Det er trist, især hvis der er børn i ægteskabet. Det er uundgåeligt, at de vil blive påvirket af, at familien splittes op i forbindelse med en skilsmisse.

Den lykkelige skilsmisse findes nok ikke, men heldigvis er der mange par, der agerer på en fornuftig måde og tackler de udfordringer, der er forbundet med et brud, på en anstændig måde og i respekt for det liv, man trods alt har levet sammen. For nogle er et brud måske endda det bedste for at bevare respekten for hinanden, og for at man kan beskytte sine børn mest muligt. Den perfekte opskrift findes nok ikke, og det er meget individuelt fra ægtepar til ægtepar, hvordan man i familien får gennemlevet og bearbejdet de følelser, der er forbundet med et brud. Har man levet sammen i såvel kort som lang tid, er det jo fælles minder, fælles venner, fælles familie, der måske får en anden betydning, og det tror jeg bestemt kan være hårdt for alle involverede parter.

Der er ingen tvivl om, at for Dansk Folkeparti er ægteskabet noget ganske særligt. Det er noget, man som menneske skal værne om og passe på både i de lyse stunder og i de mørke og svære stunder, hvor kampen måske skal kæmpes lidt mere indædt for at bevare det, der trods modstand binder to mennesker sammen. Når vi i dag behandler et forslag, som tager sigte på, at det skal være muligt at udvide mulighederne for at opløse ægteskabet på kort tid, såfremt kun den ene part ønsker det og som følge af en begrundelse, der beviser, at der i ægteskabet fra den ene parts side har været en mangel på respekt for og kærlighed til den anden, som har medført store smerte fysisk og psykisk på ægtefællen eller en af dennes nære pårørende, ønsker Dansk Folkeparti at bakke det op.

Det er både krænkende og nedværdigende at leve i et forhold, hvor man ikke oplever ligeværd, og hvor nedværdigelse, vold, smerte og forfølgelse er en del af hverdagen. Livet er kun til låns, og det leves kun én gang. Derfor gælder det om at få det bedste ud af det og respektere hinanden og acceptere hinandens forskelligheder, og det gør man ikke ved vold og magt. Gennem tiderne har specielt mange kvinder affundet sig med et liv med vold og mangel på respekt. Det har for nogle udviklet sig til manglende selvværd og et liv i sorg og smerte. Man har affundet sig med det som en livsbetingelse. Det skal selvfølgelig ikke være tilfældet i Danmark i dag, og derfor finder Dansk Folkeparti det godt, at der nu tages et skridt i den rigtige retning og laves en lovgivning, hvor der tages højde for, at mennesker er noget unikt, og at der skal værnes om dem.

For Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at der er helt klare regler for og definitioner på, hvornår denne lov kan anvendes. Det må ikke blive sådan, at det bliver en hurtig vej til at bryde et ægteskab. Det skal kun kunne brydes, såfremt der er forhold, som ikke kan ændres, og som påfører den involverede part en fysisk eller psykisk smerte. Det er vigtigt, at der hos myndighederne og i det omgivende samfund er en vilje og opbakning til at hjælpe de mennesker, der mistrives, helst før skaden bliver for stor og har sat dybe spor. Det skal der være mere fokus på.

Som udgangspunkt er livet en gave, og livet skal nydes og leves. Livet er da også fyldt med udfordringer, nogle store, nogle små. Nogle er lette at tackle, andre er uovervindelige. Nogle er man selv herre over at overvinde, andre er man ikke i stand til at klare. Og når respekten for et andet menneske tabes og man viser det med vold og magt, er det så stort et problem, at der skal finde et brud sted. Det skal vi som lovgivere sørge for er muligt, og det sker med dette lovforslag.

Ofte er børn involveret enten direkte eller som observatører. Det kan være meget voldsomme oplevelser, som sætter dybe spor, og for børnene har vi et stort ansvar. Når bruddet er sket, er det vigtigt at understrege nødvendigheden af, at der finder et opfølgende arbejde sted for at sikre de involverede et værdigt liv efterfølgende. Der kan være så store skader, synlige og usynlige, at det vil kræve en ihærdig indsats at få dem bearbejdet, så parterne kommer til at leve et godt liv. Derfor kan denne lovgivning ikke stå alene. Der er generelt stor politisk bevågenhed på efterværn. Det skal vi også huske for denne gruppe, der bliver omfattet af den her lovgivning.

Så vil jeg også gerne sige, at lovforslaget jo også rummer to andre elementer, som egentlig ikke har så meget med selve forslaget at gøre i forhold til opløsning af ægteskab, og derfor vil jeg også gerne sige, at Dansk Folkeparti måske ikke synes, at det er den bedste idé, at man har sammensat lovforslaget på den her måde. Det drejer sig bl.a. om, at der er et af elementerne, som er en del af en lovgivning, som Dansk Folkeparti tidligere har stemt imod. Men vi vil godt sige, at da det drejer sig om konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer, har det ikke indflydelse, og at Dansk Folkeparti selvfølgelig vælger at stemme for det her lovforslag, fordi vi jo igennem længere tid både på det sociale område og på retsområdet har været meget optaget af den her lovgivning og også har stillet adskillige spørgsmål til ministrene om de sager, der har været dukket op om netop vold i ægteskabet. Så som udgangspunkt her støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Zenia Stampe.

Tak for alle de fine ord, der allerede er sagt heroppefra om lovforslaget. Jeg vil gerne sige, at vi støtter det af ren og skær respekt for ægteskabet. Men der er jo heller ikke nogen tvivl om, at hvis man har bragt vold eller seksuelle overgreb ind i et ægteskab, så respekterer man ikke ægteskabet, og så har man ikke nogen ret til at lægge sig i vejen for en skilsmisse eller forhale en skilsmisse. Det er det, vi slår fast med det her lovforslag, altså at et ægteskab baserer sig på respekt, og at hvis den respekt bliver brudt, er der ingen, der har krav på at holde fast i det ægteskab eller lægge sig i vejen for en skilsmisse.

Derfor støtter Radikale Venstre forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Sanne Rubinke.

Som det fremgår af § 34 i ægteskabsloven, har enhver ægtefælle ret til umiddelbar skilsmisse, i tilfælde af at den anden ægtefælle har begået forsætlig vold af grovere karakter mod ægtefællen eller børnene. I SF mener vi imidlertid, at det naturligvis er uhensigtsmæssigt at skelne mellem, hvilken type eller grad af vold der som minimum skal være tale om, før man kan få en umiddelbar skilsmisse. Sandt at sige synes vi, at tiden er løbet fra den form for lovgivning, og at det må være på tide at give det her en ansigtsløftning. Vi mener i hvert fald ikke, at det er rigtigt, at man nødvendigvis skal bankes gul eller blå eller agere boksebold, før det er muligt at få foretaget en umiddelbar skilsmisse fra en voldelig ægtefælle. Vold vil altid være vold, og derfor synes vi også, det er positivt, at der er så stor opbakning til at ændre loven, så det fremover vil være muligt at blive skilt umiddelbart, når der er tale om vold.

Derudover er vi naturligvis også meget glade for og positive over for, at det bliver muligt at få umiddelbar skilsmisse inden for rammerne af den her paragraf, hvis en ægtefælle eller et barn udsættes for seksuelle overgreb, og bl.a. derfor er vi meget glade for at støtte forslaget om at udvide personkredsen omfattet af § 34, så det bliver muligt at få umiddelbar skilsmisse i tilfælde, hvor der f.eks. er begået seksuelle overgreb på børn i hjemmet.

Vi er opmærksom på, at udtrykket umiddelbar skilsmisse måske er en overdrivelse, i hvert fald vil det være det i visse konkrete tilfælde, hvor der skal retssag eller dom til, før dokumentationen er plads, og det er naturligvis en svaghed. Men vi ser det også som en nødvendig balancering af retssikkerheden, og vi er meget enige i fru Pernille Rosenkrantz-Theils udsagn om, at ingen stilles ringere af den grund, men at en del vil blive bedre stillet.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at SF støtter ministerens forslag og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til SF ordfører. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Tak. Som jo ikke er den helt rigtige ordfører, det er nemlig fru Pernille Skipper, der er ordfører på det her lovforslag, så jeg vil på hendes vegne læse hendes ordførertale op.

Vold i hjemmet er desværre stadig alt for udbredt. Alt for mange, især kvinder, udsættes for vold fra deres partner, og alt for mange børn oplever en dagligdag med vold. Dette lovforslag gør det muligt at opnå skilsmisse med det samme, hvis der er begået vold, uanset om den er mild eller grov, eller hvis en ægtefælle har begået seksuelle overgreb mod den anden ægtefælle eller børn, uanset hvis børn der er tale om. Med andre ord bliver reglerne tidsvarende, og vi sender et klart signal med denne lov; det er vigtigt.

Et eksempel på, hvor gammeldags reglerne er i dag, kan man finde blot ved at kigge i dette lovforslag. Det fremgår nemlig af forarbejderne til den gældende lov, at, og jeg citerer: Mildere tilfælde af vold og mere almindelige husspektakler, citat slut, ikke giver mulighed for at opnå skilsmisse med samme. Og det er jo sigende, at loven antyder, at husspektakler ikke er vold. Det er absurd, at der stadig kan findes små hentydninger til, at der er former for vold, der hører privatlivet til i dansk lovgivning. Accepterer vi sådanne hentydninger, så accepterer vi den milde vold som en naturlig del af et ægteskab eller et familieliv, og det er der ingen tvivl om at vi ikke skal. Der findes ikke acceptabel vold i nogen form, heller ikke bag hjemmets fire vægge.

Læser man høringssvarene, står det dog ærlig talt klart, at der ikke er meget andet i dette lovforslag end signalværdien, desværre. Statsforvaltningerne skriver således, at den eksisterende bestemmelse om ret til skilsmisse uden separation stort set ikke bruges, og når den endelig bruges, kan det tage længere tid end at vente på separation i 6 måneder. Mødrehjælpen påpeger det samme og skriver, at man derfor bør overveje det strikse dokumentationskrav, ellers vil der ikke opnås en egentlig effekt for de ægtefæller, der er ramt af vold i hjemmet. Mandecenteret påpeger omvendt, at dokumentationskravet ikke må slækkes af hensyn til eventuelle forældremyndighedssager. Begge dele er vigtige pointer. Dog er det vigtigste, at afgørelser om skyld i sager om vold holdes i det strafferetlige system. Det bør ikke afgøres hverken direkte eller indirekte af statsforvaltningen.

Derfor mener Enhedslisten ikke, at det kan lade sig gøre at slække på dokumentationskravet, selv om vi har et stort ønske at hjælpe primært de kvinder, der rammes af vold i hjemmet, og som tager det svære skridt rent faktisk at forlange en anderledes tilværelse. Når det er sagt, er signalet bestemt også vigtigt; det påpeger flere høringssvar også. Grov eller simpel vold, overgreb mod egne eller andres børn er ikke acceptabelt, og selvfølgelig skal det også afspejle sig i ægteskabsloven, så Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg har blot den bemærkning, at i Præsidiet lægger vi vægt på, at man selv tager ansvaret for det, man siger, uanset hvem der har skrevet det taleudkast, man har med på talerstolen.

Fru Thyra Frank for Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan støtte L 146, der med dette forslag ligestiller simpel og grov vold i forhold til direkte skilsmisse. Endvidere er det glædeligt, at man giver kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, adgang til direkte skilsmisse. Det samme gælder, hvis overgrebene er begået mod børn.

Tak til ordføreren. Og så er det den konservative ordfører, fru Mai Mercado.

I dag kan man blive skilt uden forudgående separation, hvis den ene ægtefælle har udøvet grov vold mod enten den anden ægtefælle eller børnene. Med det her lovforslag åbnes der op, så det gælder simpel vold og seksuelle overgreb og desuden også, hvis volden begås mod pårørende.

Lige så meget som vi Konservative med næb og kløer forsvarer ægteskabet som institution, lige så meget ønsker vi også at gøre det nemt at slippe ud af det, hvis seksuelle overfald eller vold er impliceret, og derfor støtter vi også lovforslaget. Det er i øvrigt tankevækkende, at seksuelle overgreb hidtil ikke har været omfattet, og vi bakker stærkt op om, at det nu bliver inkluderet i loven. Vold er uacceptabelt.

Når det gælder simpel vold, ønsker vi lidt mere klarhed over, hvad simpel vold rent faktisk dækker. Er simpel vold alene, hvor der ikke anvendes våben, og hvor der ikke sker alvorlige skader? Og er et husspektakel, hvor manden i et skænderi skubber til konens fætter, simpel vold, så man kan blive skilt uden forudgående separation? Og er en fætter at regne som tæt pårørende? Det ønsker vi at få belyst alene for at få en klarhed over, hvad rammerne for lovforslaget er.

Men vi kan støtte lovforslaget, som det foreligger.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg til slut ordet til socialministeren.

Ja, så ændrede stemningen sig jo i forhold til sidste forslag, hvilket flere også har bemærket. Der handlede det om ægteskabets indgåelse og det her jo om det modsatte. Jeg vil gerne takke for den drøftelse, der har været, og de bemærkninger til lovforslaget, der også har været. Jeg vil gerne især takke fru Karin Nødgaard, som holdt den smukkeste ordførertale, jeg nogen sinde har hørt; det er der ingen tvivl om. Jeg kan se, at formanden også nikker. Absurd nok var det i en ramme, som er sørgelig, altså som handler om seksuelle overgreb, som handler om skilsmisse, men ikke desto mindre viser den lige præcis vigtigheden af de ting, vi snakker om.

Det, vi taler om her i dag, er, at vi med lovforslaget gør op med gældende ret, hvorefter lige præcis simpel vold, sådan som alle har været inde på, ikke er en skilsmissegrund. Det er, som alle også har været inde på, rigtig svært, at der skal grov vold til, før man har ret til en direkte skilsmisse. Med det her lovforslag vil en ægtefælle fremover også kunne få en skilsmisse, hvis den anden ægtefælle f.eks. har udøvet seksuelt overgreb mod ægtefællens barn, og ægtefællen er således ikke henvist til at skulle søge om skilsmisse på grund af utroskab.

Det er vigtigt for os alle sammen og også for regeringen, at borgere i sådan nogle situationer, hvor deres ægtefælle har udøvet vold eller seksuelle overgreb mod dem eller deres børn, pårørende eller børn generelt, har mulighed for at få en direkte skilsmisse.

Jeg er selvfølgelig også rigtig glad for den brede opbakning til lovforslaget, der forhåbentlig betyder, at forslaget kan vedtages i dette halvår, så det kan træde i kraft den 1. juli 2014. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.