Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Udvidelse af den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, fru Eva Kjer Hansen.

Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for at have fremsat det her lovforslag. Hele ideen om at ændre på reglerne på det her område blev jo fremsat af Venstre i et beslutningsforslag sidste forår, og jeg er rigtig glad for, at regeringen har taget forslaget til sig og nu har sørget for at fremsætte et lovforslag på området.

Det handler om at udvide den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence. Det vil sige, at vi fjerner begrænsningen for, hvor borgmestre og byrådsmedlemmer har mulighed for at udføre den borgerlige vielse. Det bliver nu muligt ... jeg ved ikke, om fru Rosenkrantz-Theil kommenterer min ordførertale eller har en samtale med ministeren, men det er meget generende, i forhold til at jeg er i gang med min ordførertale om L 145.

Det høres meget tydeligt, når ministre taler med andre medlemmer.

Ordføreren.

Tak. Nu bliver det muligt for den borgerlige vielsesmyndighed at vie også uden for kommunegrænsen. Der vil ikke længere være nogen begrænsninger, og det vil sige, at man vil kunne foretage vielser i en anden kommune eller for den sags skyld på en badebro ude i fjorden. Det vil sige, at vi imødekommer et ønske blandt borgerne om friere rammer for, hvor de må vies. Der er simpelt hen tale om en regelforenkling.

Jeg genlæste lige debatten fra sidste år, da vi i Venstre fremsatte det her forslag, og det var lidt underligt at læse, hvad både ministeren og regeringspartiernes ordførere sagde, for dengang var de jo meget tilbageholdende. Uh, sagde ministeren, nu skal vi have undersøgt, hvilke økonomiske konsekvenser der kan være af det her forslag. Jeg kan notere, at i lovforslaget bliver det gjort op, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser. Uh, sagde ministeren, nu må vi hellere kigge nærmere på, om vi respekterer de kommunale regler på området. Og jeg kan konstatere, at lovforslaget er en nøje gengivelse af beslutningsforslaget: at man netop synes, at man bliver nødt til lige at spørge den kommune, hvor det foregår, om det nu også er i overensstemmelse med de regler, der er i den kommune – selvfølgelig i respekt for det kommunale selvstyre. Så jeg skal jo rose den nye minister for at have nærlæst beslutningsforslaget og ikke være så bekymret omkring forslaget, som forgængeren var. Og så kan jeg forstå, at man også skulle i dialog med KL om, hvordan og hvorledes man nu kunne gennemføre den her regelforenkling.

Jeg vil i dag glæde mig over, at det er lykkedes, og at ministeren nu er indstillet på at gennemføre den her ændring, som jeg rent faktisk mener er en imødekommelse i forhold til at vise en fleksibilitet over for de personer, der nu ønsker en borgerlig vielse og har nogle ideer til, hvor det lige præcis kunne foregå. Og det vigtige er jo, at det til enhver tid er op til vielsesmyndigheden at tage beslutning om, hvorvidt man vil være med til det eller ej. Så nu får borgerne bedre mulighed for selv at vælge, hvor de vil giftes. Og som nævnt er det vigtigt for mig, at kommunalbestyrelser, borgmestre og byrådsmedlemmer, fortsat har ret til selv at vurdere, hvad de vil være med til.

Men nu tager vi højde for de forskellige ønsker, der er, og gør det mere fleksibelt, og jeg ser frem til den videre behandling af forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg beklager, lydforholdene er indimellem uransagelige i Folketingssalen.

Socialdemokraterne støtter også det her lovforslag. På mig virker det faktisk tudetosset, at det har været sådan, at det har været så geografisk bestemt, hvor man skulle giftes henne. Jeg tror faktisk, i hvert fald når jeg sådan kigger i min egen bekendtskabskreds, at man er stødt på, at folk gerne vil giftes et bestemt sted, som har stor betydning for dem eller deres familie, og hvor det så ikke har kunnet lade sig gøre, fordi vi har lavet sådan nogle geografiske afgrænsninger af, hvor vielsesmyndigheden kunne gøre sig gældende. Så på den måde kan man sige, at her bliver det måske lidt mere tidssvarende med vores vielsesmyndighed, at man kan gøre det måske lidt mere løsrevet fra det sted, hvor vielsesmyndighed hører hjemme.

Så Socialdemokraterne kan selvfølgelig støtte et ønske om at imødese og imødekomme kommuners og borgeres ønske om, at borgmestre og dem, som borgmestrene i øvrigt bemyndiger til det, kan vie uden for kommunens grænser i fremtiden.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, fru Karin Nødgaard.

At to mennesker vælger et liv sammen og vil bekræfte det med ægteskabet, er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, jeg kan forestille mig. At vi lever i et land, hvor det er kærligheden, der binder to mennesker sammen, og at der træffes en fælles beslutning om, at livet, der skal leves sammen, skal bekræftes ved at indgå ægteskab, er meget stærkt. Det usynlige bånd, der binder to måske meget forskellige mennesker sammen, er stærkt, og håbet er, at båndet aldrig må brydes. At virkeligheden så kan ændre sig for nogle og måske endda for for mange i dagens Danmark, så båndet brydes og veje skilles, er ofte trist og medfører tit smerte.

Men når vi i dag behandler et forslag som dette, tager det udgangspunkt i, at der fra flere kommende brudepars side ytres et ønske om, at deres vielse skal finde sted et andet sted end dér, hvor der gennem historien har været foretaget vielser, nemlig i kirken og senere også på rådhuset. Man kan så diskutere, om det synes rigtigt eller ej, at mere alternative steder skal danne baggrund og scene for vielser, men grundlæggende må det være, at det væsentligste, såfremt der foretages vielser andre steder end de mest anvendte steder, er, at det så sker ud fra den lovhjemmel, der er til det. Det er der i dag til, at en myndighedsperson kan vie et par på andre geografiske, landfaste områder i parrets hjemkommune, men der mangler mulighed for, at det kan foregå i andre kommuner eller væk fra land, f.eks. på havet. Og det er så det, som det her lovforslag skal tage højde for bliver lovligt.

Fra Dansk Folkepartis side er det en mulighed, som vi støtter, selvfølgelig såfremt alle involverede parter, dvs. også myndighederne i de involverede kommuner, accepterer det. Og i den forbindelse mener jeg også det er vigtigt at slå fast, at for Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at folk udviser et ansvar og en respekt for de fysiske rammer, der skal danne baggrund for indgåelsen af ægteskabet, og at man som menneske er meget bevidst om den handling, der skal finde sted, og indgår ægteskabet både frivilligt og med et ønske om, at der er et fundament for et liv sammen, kærlighed, men også at det er et lovligt indgået ægteskab, som ikke på et senere tidspunkt kan erklæres ugyldigt på grund af sted for indgåelse deraf. Og derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Zenia Stampe.

Vi kan fuldstændig tilslutte os de positive ord om lovforslaget, der allerede er sagt her fra talerstolen. Det giver mulighed for, at kommunerne kan vie borgere uden for kommunen, og det giver rigtig god mening for de kommende ægtefæller, der kan have et helt særligt ønske til, hvem der skal vie dem, og til, hvor de skal vies.

Hvis man tænker lidt mere over det, kan man også sige, at det for nogle er vigtigt at involvere gud, og så bliver de viet i kirken, for andre er det måske også vigtigt at blive viet af en offentlig myndighed, fordi det indebærer nogle rettigheder og nogle formaliteter, og derfor er det logisk at blive viet på rådhuset. Men andre igen har måske mere fokus på båndet mellem de to ægtefæller, og der er måske et sted, der repræsenterer det. Vi giver nu mulighed for, at parrene kan blive viet det sted. Det synes vi er rigtig godt.

Det er også et godt forslag ud fra et kommunalt perspektiv, for det styrker jo sådan set bare det kommunale selvstyre. Vi siger, at det er kommunen, der sætter rammerne. Hvis de synes, det er fint at vie andre uden for kommunen – selvfølgelig med den anden kommunes samtykke – eller ude på en sø eller oppe i luften eller under jorden, eller hvor det nu er, er det helt i orden. Så det er også en styrkelse af det kommunale selvstyre.

Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Sanne Rubinke.

I dag er det jo sådan, som flere har nævnt, at en borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller dem, borgmesteren har bemyndiget til det, men at vielseskompetencen stopper ved kommunegrænsen – men for en præst som min ærede kollega og partifælle, fru Pernille Vigsø Bagge, er kommunegrænsen ikke nogen hindring.

For at sige det, som det er, så synes vi i SF ikke, at kommunegrænsen skal være en stopklods for borgmesteren eller for den borgerlige vielsesmyndighed i kommunen. Vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt at gøre forskel på præstens og borgmesterens vielseskompetence, fordi folk, der ønsker en borgerlig vielse, kan også have et ønske om at blive gift et sted uden for kommunens grænse – det kan være til havs eller et andet sted, der har en særlig betydning for parret.

Man siger jo, at kærlighed ikke kender nogen grænser, og i SF ønsker vi at være med til at sætte handling bag de ord og sætte kærligheden fri. Vi støtter forslaget om at udvide den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence, så vi tilslutter os forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Vi synes også, det er et rigtig godt lovforslag. Jeg havde egentlig bare tænkt mig at fremhæve muligheden for at imødekomme særlige ønsker fra borgerne, men det med kærligheden er rigtigt. Den skal ikke lade sig begrænse af kommunegrænsen. Så det er jo bare et yderligere argument. Og så er der jo en fleksibilitet i forslaget. Det er også godt. Og sidst, men ikke mindst lyser det jo af en respekt for det kommunale selvstyre, som med fordel kunne udvides til mange andre politikområder, vi beskæftiger os med her i Folketinget.

Så Enhedslisten støtter forslaget meget varmt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Thyra Frank.

Gift dig, og du vil fortryde det; gift dig ikke, og du vil også fortryde det. Gift dig eller gift dig ikke, du fortryder begge dele. Sådan sagde Søren Kierkegaard, og han var jo på mange måder en klog mand. Han havde nok ikke forestillet sig, at vielsen kunne foregå til vands, til lands og i luften, som dette forslag lægger op til. Men hvis folk gerne vil sige ja til hinanden i kirken, på rådhuset eller i en lille båd, der gynger, så lad dem. Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Mai Mercado.

I dag er borgmesterens stedlige vielseskompetence geografisk afgrænset til borgmesterens egen kommune. Det er således ikke muligt at foretage vielser i andre kommuner eller på vandet. Det ønsker lovforslaget at gøre op med, og det kan vi godt tilslutte os.

Som konservative er vi jo glade for ægteskabet som institution, og derfor er vi også glade, når flere vil vælge ægteskabet til. Det tror vi vil ske med dette lovforslag, for det ligger i tiden lige nu, at mange gerne tilvælger ægteskabet, men måske kan se sig selv i centrum for en borgerlig vielse i bryllupssalen på rådhuset. Mange par ønsker at vælge et sted at blive gift, som betyder meget for parret. Derfor er det godt, at det nu bliver muligt at blive gift på vandet, og at borgmestre i de kommuner, som ønsker at udbyde denne service, kan vie i andre kommuner end hjemkommunen; for det må jo være op til kommunerne selv at bestemme, hvordan de ønsker deres borgerlige vielser udført.

Vi er sådan set også ret begejstret for, at lovforslaget understøtter ægteskabet og ikke er et af de sædvanlige ægteskabshaderforslag, som der jo gerne plejer at komme fra De Radikale. Hos De Radikale ligger der en værdiløshed og et ønske om at nedbryde ægteskabet som institution. Det ses eksempelvis af muligheden for, at man nu kan søge lynskilsmisse, hvis man altså er enige herom – og det er vi jo stærkt uenige i. Det er vi nemlig kede af som konservative; vi var nemlig ret glade for dengang, der var en tænkepause, inden man kunne blive skilt, men også det har regeringen ødelagt.

Det er dog vigtigt for os konservative at understrege, at det i det her lovforslag helt naturligt må være den kommune, der forestår vielsen, som også afholder udgiften – ellers risikerer man jo, at populære steder for vielser pludselig bliver en udgift for en kommune, selv om kommunen ikke er involveret på anden måde, end at stedet geografisk hører til kommunen.

Konservative kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det socialministeren, der takker.

Jeg skulle lige trække vejret, det er første gang, jeg er blevet kaldt ægteskabshader (Munterhed) . Men det skal selvfølgelig ikke ødelægge den gode stemning, der er herinde. Jeg noterede mig et citat fra Kierkegaard, som er rigtig smukt, og jeg noterede mig også fra SF, at kærligheden ikke kender grænser. Det viser jo bare, at der i den grad er forår i luften. Så nej, vi er ikke ægteskabshadere hos Det Radikale Venstre.

Jeg vil selvfølgelig gerne takke for den drøftelse, der har været, og selvfølgelig også de bemærkninger, der lige kort har været – undtagen den sidste. Jeg synes, at det her alt andet lige handler om, at vi med forslaget kan give den borgerlige vielsesmyndighed i kommunerne mulighed for netop at tilbyde borgerne, at vielser fremover selvfølgelig også kan foretages uden for kommunen, og at borgerne derved også kan få et højere serviceniveau. Jeg har selv haft mulighed for at vie rigtig mange par, og jeg ved også, at der er rigtig mange par, der har ønsket det her, så nu har man rent faktisk mulighed for det. Så jeg er glad for den store, brede opbakning, og det betyder jo netop også, at forslaget, fordi der er den her brede opbakning, forhåbentlig kan blive vedtaget i det her halvår, så det allerede kan træde i kraft 1. juli i år. Så det er rigtig, rigtig fint.

Med de her ord vil jeg takke for debatten, og som jeg også sagde ved det sidste forslag, så står jeg selvfølgelig til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingerne. Tak.

Tak til ministeren. Man hører næsten bryllupsklokkerne ringe.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.