L 144 - Forslag til lov om ændring afaktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven ogskattekontrolloven. (Selskabers m.v. registrering affremførselsberettigede underskud, oplysningspligt omerhvervelse af visse aktier og investeringsbeviserm.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v).Skatteministeren har den 28. april 2014 fremsat ændringsforslag til L 144 (FT2013/14). På vegne af FSR - danske revisorer ("FSR") skal vi i det følgendekommentere selve lovforslaget L144 og det fremsatte ændringsforslag.FSR står uforstående overfor, hvorfor ministeren ikke i højere grad sikrer, atSKAT skal give selskaberne adgang til de data, som SKAT allerede har lagretvedr. selskabernes underskud. Der vil i de fleste tilfælde være tale omoplysninger, som SKAT allerede har fået fra selskaberne ifm. dissesselvangivelser for de enkelte år.FSR har to hovedsynspunkter. For det første bør der ikke etableres en særlig fristfor indberetning af underskud, som ændrer på den almindelige frist forgenoptagelse. Systemhensyn kan ikke begrunde, at erhvervsvirksomheder skalmiste retten til at anvende realiserede fremførbare underskud. For det andet børindberetningsfristerne, i hvert fald for virksomheder med kalenderårsregnskab,følge den almindelige frist for indgivelse af selvangivelse for 2014 eller evt. 2015afhængig af, hvornår systemet rent faktisk er klar til at blive sat i holdbar drift.Forslaget illustrerer, at der næsten udelukkende er taget hensyn tilsystemteknikkernes ønsker og at hensynet til at genere skatteyderne så lidt sommuligt stort set ikke er inddraget. Dette finder FSR uheldigt. Selvom det er etønske hos systemteknikkerne og en teoretisk mulighed at systemet alleredesættes i fuld drift for indkomståret 2014, så er erfaringerne med tidsplaner fornye IT-systemer ikke prangende – tænk blot på EFI. Samtidig må der efter FSRsopfattelse være et mere væsentligt hensyn at tage til de skatteydere, som ikkenødvendigvis nemt kan fremfinde de ønskede oplysninger. Konsekvensen af atde ikke får indberettet oplysningerne i tide, står på ingen måde mål med denbeskedne ulempe det må være for systemet, at det ikke nødvendigvis er i fuld

drift fra år 1. Tværtimod kan systemets robusthed passende afprøves samtidigmed, at de berørte virksomheder indberetter de yderligere oplysninger til brugfor underskudsregisteret samtidig med selvangivelsen.Ændringsforslaget der er fremsat d. 28. april 2014 indeholder en klar forbedringmed udvidelsen af den administrative frist fra 3 måneder til en frist på 6måneder for indberetning af underskuddene. Det betyder samtidigt en udvidelseaf selvangivelsesfristen for visse selskaber med bagudforskudt indkomstår.Indberetningstidspunktet burde efter FSRs opfattelse fastsættes således, atindberetningsfristen løber til og med den almindelige selvangivelsesfrist for demange selskaber, som har kalenderårsregnskab. Denne frist udløber d. 1. juli iåret efter indkomstårets udløb. Dermed forlænges fristen ganske vist for disseselskaber, men det vil til gengæld i stort set alle tilfælde være en væsentligadministrativ lempelse for selskaberne, fordi de kan nøjes med at indberetteunderskud mv., når de samtidigt selvangiver for indkomståret 2014. Når derhidtil er planlagt en anden frist illustrerer dette, at der udelukkende er tagethensyn til systemteknikkernes ønsker, uden at der samtidig er nogen som helstgaranti for, at systemerne kommer til at køre som planlagt. Der er jo alleredetale om forsinkelser i forhold til den oprindelige tidsplan.Efter FSRs opfattelse ville det være helt naturligt, at hensynet til ikke at øgevirksomhedernes administrative byrder unødigt, blev vægtet tungere endhensynet til systemteknikkeres teoretiske ønsker til systemet fra opstart.

Herudover er der også et væsentligt behov for at sikre mulighed for at fågenoptaget, hvis man ikke har fået indberettet i tide. Der er ingen rimeligbegrundelse for, at dette ikke skulle følge de almindelige forældelsesregler. Detkan vel ikke opfattes som retssikkerhedsmæssigt rimeligt, at et ellersfradragsberettiget underskud, kan bortfalde som følge af et systemteknisk ønske.Et nyt IT-system bør vel trods alt være så robust, at det kan rumme efterfølgendejusteringer, hvilket jo alligevel under ingen omstændigheder kan undgåsfremadrettet. FSR finder det retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt, at indførelsen atet nyt IT-system skulle kunne medføre, at virksomheder kan miste adgangen til atfremføre i øvrigt fradragsberettigede underskud udenfor de almindeligeforældelsesregler.Efter FSRs opfattelse er der således behov for, at forældelsen for ikke ellerukorrektindberettede underskud mv. først træder i kraft efter de almindeligeforældelsesregler i SKL § 26, således at selskaber der indenfor de almindelige

forældelsesregler opdager, at der ved en fejl ikke er sket korrekt indberetning afunderskud har mulighed for at få genoptaget året, således at indberetningen kankomme på plads. Dette medfører ganske vist, at underskudsregisteret også i deførste år skal bevise sin fleksibilitet, hvilket jo er uundgåeligt for de følgende åralligevel. Underskudsregisteret kan jo trods alt ikke selv opgøre virksomhedernesresultat korrekt uden indgivelse af selvangivelse, og selvangivelserne kan joefterfølgende blive rettet, både som følge at initiativer fra SKAT og som følge afanmodninger fra virksomhederne.Det må retssikkerhedsmæssigt anses for helt utilstrækkeligt og ikke udtryk foren rimelig afbalancering at der alene tænkes etableret en mulighed for, at SKAT

i

konkrete tilfælde

kan se bort fra en overskridelse af fristen såfremt derforeligger

særlige omstændigheder.

Hertil kommer at formålet medunderskudsregisteret næsten udelukkende er at hjælpe SKAT og slet ikke idetomtalte omfang vil være en administrativ lettelse for virksomhederne.