Skattemæssig udnyttelse af underskud er en gammel metode for virksomheder i det her land til at undgå at betale skat.
Jeg nævnte Q8 tidligere i en kort bemærkning.
Q8 kom til Danmark i 1983 ved at købe Gulf Oil.
Gulf Oil betalte skat, men i samme sekund selskabet var overtaget af Q8, stoppede skattebetalingen.
Og nu har Q8 været i Danmark siden da, i godt 30 år, og de har ikke i et eneste af de år betalt skat.
Jeg tror, de fleste kan se, at de har ret mange benzinstandere rundtomkring.
De har åbenbart en forretning, de gerne vil holde liv i, og det har de gjort i 30 år.
Man må gå ud fra, at de har tjent penge på det, men de har altså aldrig nogen sinde tjent penge i deres skattemæssige regnskab, og derfor har de haft nul skat i alle årene.
Det har de jo kunnet gøre ved at fremføre underskud tilbage fra etableringen, ved lukningen af olieraffinaderiet på Stigsnæs på et senere tidspunkt, og så ved, at de senere kunne bruge VKO-regeringens indførelse af uendelige muligheder for fremførelse af underskud.
Det er derfor, de heller ikke regner med at betale skat de kommende år.
For år tilbage var der en anden metode.
Der kunne folk bag i aviserne, i Børsen, læse rubrikannoncerne i den størrelse, som vi kender det fra en anden avis i dag, og der stod, at man kunne købe et underskud i et falleret selskab mod at betale en eller anden procentdel af det fremførte underskud.
Det brugte en lang række virksomheder til at købe fem sider papir, nemlig et regnskab, hvor der stod et underskud, som de så bare købte – selskabet var tomt i øvrigt – og så trak de det fra i deres skatteregnskab.
Den fidus blev misbrugt i en sådan grad, at et flertal i Folketinget til sidst sagde, at det måtte stoppes – altså at man kan købe et underskud fra et andet selskab bare for at trække det fra i sit eget skatteregnskab.
Det blev ikke stoppet fuldstændigt, for finansielle virksomheder har stadig væk nogle muligheder, som jeg synes burde stoppes, men der blev dog sat en stopper for den største del af galskaben.
Man kunne så blive ved med at trække sit eget underskud fra, og på det tidspunkt vidste alle i Folketinget, at det jo også var en mulighed for at spekulere.
Derfor var der enighed om at have en værnsregel, der hed, at underskud dog kun kunne fremføres i 5 år, for hvis man gik længere tilbage, kunne det jo være nærmest umuligt at undersøge, om underskuddet var reelt, eller om det var en konstruktion.
Alle var enige om det frem til 2002, hvor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indførte, at fremover kunne alle skattemæssige underskud i et selskab fremføres uendeligt.
Det betyder, at når et selskab om 10 år, 20 år synes, at de vil aktivere et underskud, de havde i 2002, så kan de bare aktivere det, og så kan de sige til skattemyndighederne:
Værsgo at kontrollere, om det er et reelt underskud, eller det er en fiktion, som vi bare indfører for at undgå at betale skat.
Alle og enhver ved da, at skattevæsenets mulighed for at gå 10, 20, 30 år tilbage i tiden for at kontrollere, om en aktivitet, der er blevet trukket fra i skat, var reel, eller om den mere var en fiktion, er umulig.
Altså, det er fuldstændig umulige arbejdsvilkår for skattevæsenet, og derfor burde VKO-regeringen selvfølgelig allerede dengang have indført en ny værnsregel, hvis man endelig ville lave det sådan, at underskud bare kunne fremføres uendeligt, og den værnsregel burde gå ud på, at så må vi dog have registreret underskuddene på det tidspunkt, hvor skattevæsenet har en chance for at gå ud og kigge på, om det er et reelt underskud, eller om det er et konstrueret underskud.
Det undlod man, og det har formentlig kostet det danske samfund milliardbeløb, at man på den måde bare gav uendelige muligheder for at fremføre underskud uden at indføre en eller anden form for kontrol af de underskud.
Det er det, som regeringen så i dag ifølge en aftale med Enhedslisten fremsætter forslag om, nemlig at man dog så trods alt skal kunne godtgøre, at man har et underskud, ved at anmelde det til et register.
Det burde jo ikke være noget problem.
Det er vel bare at kopiere tal fra sit eget regnskab og sende det til SKAT.
Så på den måde får man en vis mulighed for i SKAT at gå ind og sige:
Hov, var det nu et korrekt underskud, man der bogfører til uendelig fremførsel?
Vi synes, det ville være korrekt at ophæve denne uendelige fremførsel og gå tilbage til den gamle regel med de 5 år for på den måde at øge mulighederne for at kontrollere, at det ikke er fiktion og snyd.
Men vi synes da i hvert fald, at det her – som vi så selv har været med til at aftale – med at lave et register øger mulighederne for at kontrollere, hvad der foregår, og det er et lille skridt på vejen.
Så er der hele diskussionen om retssikkerhed.
Jamen jeg bliver helt rørt til tårer, når store virksomheders retssikkerhed bliver fremført herinde som noget, man er meget bekymret over.
Jeg bliver endnu mere rørt den dag, man siger:
Er det ikke synd, at en arbejdsløs, der kommer 2 dage for sent med at indsende sit dagpengekort, mister retten til dagpenge?
Er det ikke synd, når nogle mennesker ikke er opmærksomme på en mulighed, de har for at få et socialt tilskud, og så kommer lidt for sent og ikke får det sociale tilskud?
Altså, hvis det var der, man kiggede på retssikkerhed, så kunne vi tage en debat.
Det her med at sige, at det er synd for Q8, er simpelt hen efter min opfattelse det rene pjank.