Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 144:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Selskabers m.v. registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v.)

Af skatteministeren (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres ordfører.

Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark, for vi har brug for investeringer i virksomheder i Danmark for at skabe vækst og beskæftigelse. Derfor er det også Venstres klare politik, at vi skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter, og vi skal have et byrdestop, som betyder, at myndighederne ikke pålægger danske virksomheder nye byrder. Regeringen går selv og taler om at lette de administrative byrder, men ord og handling følges ikke ad fra regeringens side, heller ikke med dette forslag.

Forslaget udspringer af den finanslovsaftale for 2012, som regeringen lavede med Enhedslisten; en finanslovsaftale, der betød, at skatter og afgifter blev hævet med 5 mia. kr., og som gjorde det dyrere at være dansker og dyrere at drive virksomhed i Danmark. Et af elementerne var en begrænsning i retten til at fremføre underskud for virksomheder. En investeringsskat er det blevet kaldt – en investeringsskat, som er blevet meget kritiseret, fordi den har negative konsekvenser i forhold til at tiltrække investeringer til Danmark og har negative konsekvenser, i forhold til hvor attraktivt det er at starte nye virksomheder op og dermed at skabe arbejdspladser i Danmark.

Særlig bio- og medicobranchen har været meget skeptisk over for konsekvenserne af forslaget, for forslaget betyder bl.a., at hvis en relativt nystartet virksomhed sælges, kan skatten stige voldsomt. Og det gør den, fordi etableringsårenes underskud ikke kan udnyttes fuldt ud i provenuet, når virksomheden sælges. Det er et helt forkert signal at sende, og det er helt forkerte vilkår at præsentere investorer for, for det får dem ikke til at vælge Danmark som investeringsland.

Derfor har vi i Venstre været imod forslaget om at begrænse virksomhedernes ret til at modregne tidligere års underskud, når skatten skal beregnes i de år, hvor der er overskud. At en virksomhed, der samlet set har haft større underskud end overskud, nu skal betale skat, er et opgør med normale grundprincipper i skattelovgivningen. Det har faktisk også fået regeringens egen Produktivitetskommission til at foreslå, at begrænsningerne i retten til at fremføre underskud skal afskaffes, og begrundelsen er, at det koster produktivitet.

Jeg troede, at der var bred enighed i Folketinget om, at det handlede om at gøre det attraktivt at investere i Danmark og gøre det attraktivt at lave produktivitetsfremmende tiltag, og så er det da trist, at regeringen stædigt fastholder forslaget og udmønter det i det konkrete lovforslag her. Jeg troede faktisk, at De Radikale lyttede – også til økonomer – men det gør man så ikke i den her sag, og det er trist for Danmark.

Regeringen foreslår, at virksomhederne nu skal indberette til et underskudsregister for ikke at miste retten til at fratrække de tidligere underskud i kommende overskud. Det kan man jo egentlig undre sig over, i og med at det er oplysninger, som SKAT i forvejen burde ligge inde med, men nu er det altså virksomhederne, der skal indberette en gang mere.

Hvis man læser høringssvarene til lovforslaget, er der også massiv kritik. Lad mig bare fremføre en af de mange kritiske bemærkninger, som måske rammer meget præcist:

Det forekommer at stride mod almindelige retsgrundsætninger og dansk retstradition, at hensyn til et registers funktionalitet skal vægte højere end skatteyderens økonomiske rettigheder.

Det er vel egentlig en meget klar beskrivelse. Her pålægges virksomhederne byrder, her cementeres en skat, der er skadelig for Danmark. Det er der ikke meget godt at sige om; vi burde faktisk gå den modsatte vej.

Vi er som sagt i Venstre ikke tilhængere af at forringe investeringsvilkårene i Danmark, og vi er bestemt heller ikke tilhængere af at pålægge virksomhederne nye byrder. Og det er konsekvensen af dette lovforslag, og det kan vi derfor ikke støtte fra Venstres side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jamen konsekvensen af det synspunkt er vel, at alle skatter på erhvervsvirksomheder skal afskaffes. Og det er jo det, der sikkert er Venstres inderste ønske. Men mit spørgsmål er: Når vi har et selskab som f.eks. Q8, der har været placeret i Danmark i små 30 år og i de 30 år aldrig nogen sinde har betalt en krone i skat, så skyldes det jo, at de har kunnet bruge det at fremføre underskud, også på en måde, så det har været meget svært for myndighederne at kontrollere, om det er og var underskud, der stammer helt tilbage fra midtfirserne, om det overhovedet er et realistisk underskud, eller om det bare er et, man har bogført. Er det ikke også for Venstre et problem, at de regler her om at fremføre underskud har kunnet misbruges af multinationale selskaber til ikke at betale en krone i skat i Danmark i 30 år?

Ordføreren.

Hr. Frank Aaen har ret i, at vi fra Venstres side gerne vil lette skatten på virksomheder, fordi vi tror, at hvis det er mere attraktivt at investere i Danmark, så kommer der flere investeringer, så kommer der flere arbejdspladser, og det er nu engang en forudsætning for, at vi kan finansiere et velfærdssamfund. Så vores tilgang til erhvervslivet er nok grundlæggende forskelligt fra hr. Frank Aaens, og det har jeg det sådan set ganske fornuftigt med.

Jeg synes, det er afgørende, at der er sammenhæng i vores skattesystem. Jeg konstaterer jo, at der er en voldsom kritik, i forhold til at det her er oplysninger, som skattevæsenet har i forvejen, og at det så er hensynet til SKAT og administrationen fra SKATs side, der er det afgørende, i stedet for hensynet til virksomhederne, som så skal pålægges de her byrder med at indsamle de oplysninger, som skattevæsenet burde have i forvejen. Vi synes ikke, det er naturligt eller særlig klogt at pålægge virksomhederne ekstra byrder, og så er det selvfølgelig en kontrolopgave for skattemyndighederne at kontrollere, at virksomhederne betaler den skat, som de skal.

Hr. Frank Aaen.

Jo, man kan jo holde et langt foredrag og lade være med at svare på spørgsmål. Jeg spurgte, om ikke det er et problem for Venstre, at de her muligheder for uendeligt at fremføre underskud er blevet brugt af nogle selskaber – jeg siger nogle , ikke alle – f.eks. af Q8, til at undgå at betale skat i samtlige de 30 år, de har været i Danmark. Det er da utroligt, at man har solgt benzin i Danmark i 30 år uden at tjene en krone og derfor ikke har betalt en krone i skat. Det er selvfølgelig, fordi man har kunnet misbruge de her muligheder for at fremføre underskud. Er det ikke et problem, som Venstre er enig i bør løses?

Ordføreren.

Jeg svarede meget klart på hr. Frank Aaens spørgsmål, at virksomhederne skal betale den skat, de skal, og at det er myndighederne, der har til opgave at kontrollere det. Hvis hr. Frank Aaen mener, at SKAT ikke gør det godt nok, jamen så er det så hr. Frank Aaens synspunkt. Jeg synes, at det må være myndighederne, der har til opgave at kontrollere, at der bliver afregnet den korrekte skat. Det er sådan set en af hovedopgaverne for vores skattevæsen. Men at bryde med grundprincipper om, hvornår man har ret til fradrag, og at man mister fradrag, hvis man ikke indberetter dem, troede jeg da også var noget, der ville bekymre Enhedslisten ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning.

Hr. John Dyrby Paulsen for en kort bemærkning.

Tak. Man undrer sig jo lidt over, hvor små de sko, Venstre nogle gange går i, kan blive. Altså, nu laver vi et underskudsregister, som i virkeligheden er en undladelsessynd fra den tidligere regering, og det fører så til, at Venstre nu forudsiger, at alle udenlandske investeringer vil gå uden om Danmark. Man sad jo bare og ventede på, at Venstre også ville forudsige, at udenlandske investorer, der er i Danmark, også vil flygte ud af landet, fordi vi nu laver den her lov.

Kunne hr. Torsten Schack Pedersen ikke have den godhed at forklare for mig, hvad det nøjagtig er i det her lovforslag, der gør, at udenlandske investorer nærmest kommer til at flygte ud af landet? Det kan jeg overhovedet ikke se nogen som helst indikation på.

Ordføreren.

Hvis den socialdemokratiske ordfører havde hørt efter, hvad jeg sagde i min ordførertale, havde han hørt, at jeg sagde, at hovedelementet for den finanslovsaftale for 2012, som det her lovforslag følger op på, netop er, at man begrænser retten til at fremføre underskud. Det er jo en kritik, som også Produktivitetskommissionen har rejst. De siger, at det er problematisk, særlig for venturebranchen, altså der, hvor der er store investeringer, og hvor der etableres nye virksomheder. Der betyder en begrænsning i retten til at fremføre underskud, at det er hæmmende. Og der er ikke brug for, at vi gør det mindre attraktivt at investere i Danmark.

Jeg tror også, hr. John Dyrby Paulsen kender eksemplerne på, at man, hvis man etablerer en virksomhed og sælger den efter en kort årrække, kan komme op på en skattebetaling, der måske endda kan ramme 100 pct., og det mener jeg da bare ikke er vilkår, som vi på nogen måde kan være interesseret i at have i Danmark. Det her lovforslag udmønter og cementerer så den hovedproblematik, som lovforslaget fra sidste sommer indeholder, nemlig at det koster på kontoen i forhold til at tiltrække investeringer, når man laver de her regler.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Nu indeholder det her lovforslag sådan set bare et element, der hedder, at selskaberne endvidere er forpligtet til at engangsregistrere fremførselsberettigede underskud. Det er altså ikke en begrænsning, men der er nogle enkelte værnsregler, men det kan ikke være det, der får Venstre op i det røde felt.

Jeg skal så bare citere noget af svaret fra det omfattende høringsmateriale, hvor det fra SKATs side understreges, at selv om tabet ikke er selvangivet for tabsåret, kan der eventuelt ske genoptagelse af skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Så det skræmmebillede, Venstre nu står og maler op, om, at det fortabes fuldstændig, imødegås jo fuldstændig klart af adskillige af de svar, der er i høringsmaterialet. Er hr. Torsten Schack Pedersen ikke enig i den udlægning, som SKAT redegør for i høringsmaterialet?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, at det, som hr. John Dyrby Paulsen læste op, var meget præcist, nemlig at der så eventuelt kan ske genoptagelse. Det betyder igen, at virksomhedernes retsstilling så er svækket. Høringssvarene påpeger jo, at det her er et opgør med en årelang tradition, i forhold til hvordan man anvender fradrag, og hvornår man har ret til dem, da de nu skal indberettes og registreres på den måde, som forslaget lægger op til.

Jeg spørger bare, om vi kan konstatere, at det her er en ny byrde på virksomhederne, eller om det er en lettelse for virksomhederne. Og jeg tror ikke, der er nogen uenighed om, at det her forslag pålægger virksomhederne nye byrder, og derfor kan vi ikke støtte det, for vi mener ikke, der er brug for at pålægge danske virksomheder nye byrder.

Tak til ordføreren. Hr. John Dyrby Paulsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, formand. Det er jo lovforslag nr. L 144, vi behandler her i dag, og det kan man tilsyneladende, som vi lige har hørt fra min gode kollega fra Venstre, få til at betyde utrolig meget for udenlandske investeringer i Danmark. Jeg tror nu, at det – for at sige det mildt – er betydelig overdrevet at tro, at det her lille lovforslag, som i bund og grund er særdeles fornuftigt, betyder noget som helst for udenlandske investeringer i Danmark, og det betyder da slet, slet ikke, at udenlandske investorer kommer til at gå uden om Danmark. Det tror jeg er at se spøgelser, hvor der ingen spøgelser er overhovedet.

Det her lovforslag er, som det rigtigt er blevet sagt af Venstre, en udløber af finansloven 2012, og essensen er i al sin enkelhed, at vi nu laver et underskudsregister. Det er det, der er aftalt. Og det er i virkeligheden en undladelsessynd af den tidligere regering. Det burde have været lavet for længe siden. Og det, det her lovforslag gør, er sådan set bare meget klart at sige, at indberetningerne til det underskudsregister er en forudsætning for, at man kan udnytte et tidligere underskud til fradrag i et eventuelt overskud. Så er der nogle reguleringer omkring værnsregler, som jeg ikke tror at nogen kan være uenig i, og så er der nogle specifikationer af de nærmere bestemmelser om registreringen af de her underskud.

Jeg tror, at det, som det også angives i lovforslaget, på lang sigt vil være en lettelse for virksomhederne, og det kan godt være, at de oplysninger, de skal angive til SKAT – og der må jeg jo give min kollega fra Venstre ret – er angivet på forhånd, men så har virksomhederne dem alligevel. Lad dem nu angive dem, og lad os få det ind i underskudsregisteret, og så vil det i virkeligheden på bare lidt længere sigt være en lettelse af virksomhedernes byrder.

Jeg skal derfor helt og fuldt støtte dette lovforslag.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ikke ordføreren kan have visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved det forhold, at virksomhederne i dag kan have en velerhvervet ret til et underskud, der kunne trækkes fra, men at man mister det underskud og den ret til at trække underskuddet fra, hvis man ikke udfører en aktiv handling – i det her tilfælde at anmelde det over for underskudsregisteret.

Altså, i min optik – men det kan godt være, at den er forkert – svarer det lidt til, at jeg måske havde en ret til at få penge tilbage i skat og kunne konstatere det ved at gå ind på SKATs hjemmeside, men at Folketinget så vedtog en lov, hvorefter jeg, hvis ikke jeg havde sendt et eller andet ind, mistede den ret. Jeg vil godt høre, om ordføreren kan følge mig, og om ikke det giver ordføreren anledning til overvejelser. Tak.

Ordføreren.

Jo, og det har jo været en af de sådan principielle overvejelser i forbindelse med det her lovforslag. Og jeg giver spørgeren ret i, at det jo er en principiel overvejelse værd. Det er også derfor, der er blevet brugt lidt tid og ressourcer på netop det her spørgsmål.

Man må bare sige, at hvis man skal lave et underskudsregister som det her – og det skal vi, og jeg mener faktisk, det basalt set er en godt idé – så bliver vi også nødt til at have den vedtagne bestemmelse, at det her underskudsregister er det, der gælder. Derfor bliver vi jo nødt til at have oplysningerne i registeret.

Igen vil jeg påpege et af de svar, der jo er fra SKAT, nemlig: Det understreges dog, at selv om tabet ikke er selvangivet for tabsåret, kan der eventuelt ske genoptagelse af skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Så det er altså muligt. Men jeg medgiver, at det er en principiel overvejelse, der er værd at drøfte videre. Men jeg kommer altså stadig til den konklusion, som også er indeholdt i lovforslaget, nemlig at det her er måden, vi er nødt til at gøre det på.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg ville heller ikke have betænkeligheder, hvis det, der skulle ske, hvis man ikke indberettede osv., var noget, der havde virkning fremover. Det ville være helt normalt. Men her – uden i øvrigt at skulle gentage mig selv – er der altså tale om ting, som man allerede har opnået ret til. Men jeg vil godt nok sige, at jeg er dybt betænkelig på det her punkt, når man på den måde likviderer retten over for folk, der ikke anmelder sig.

Så vil jeg godt sige, at selv om jeg ikke har været dybere inde i reglerne, tror jeg nu ikke, at det der med ret til genoptagelse af en skattesag og en skatteansættelse er en ting, der er sådan helt ligetil. Så jeg er bange for retssikkerheden på det punkt.

Ordføreren.

Men man kan jo også have det synspunkt, at danske virksomheder ved, hvad de har med at gøre. Og da de har indgivet de her oplysninger tidligere, har de også oplysningerne. Derfor vil deres revisorer uden problemer kunne give de her oplysninger til SKAT. Og så ville oplysningerne være i underskudsregisteret, og det ville lette de administrative byrder fremadrettet.

Hr. Torsten Schack Pedersen, kort bemærkning.

Når ordføreren siger, at det er oplysninger, som SKAT har i forvejen, kunne ordføreren så ikke forestille sig, at det var noget, SKAT håndterede? Altså, hvorfor er det så virksomhederne, der skal pålægges den byrde at genindberette tal? Er det bare, fordi det er let for myndighederne, let for SKAT at bede virksomhederne om at genindberette, i stedet for at SKAT selv løste opgaven?

Det virker på mig, som om man skubber en arbejdsopgave over på virksomhederne, som man egentlig havde muligheden for selv at løse, og der forstår jeg bare ikke hvorfor man vælger at lægge en ny byrde ud på virksomhederne. Det troede jeg – det kan godt være, at det var naivt – ikke var den ambition, som regeringen havde, nemlig det at pålægge virksomhederne nye administrative byrder. Jeg troede, regeringen havde den tilgang, at det var uklogt, men det kan selvfølgelig være, at jeg har misforstået det.

Ordføreren.

Skulle vi nu ikke lige få det her ned på et plan, hvor det hører hjemme. Det her er oplysninger, som virksomhederne har under alle omstændigheder. Det, der sker, er, at så indberetter de til underskudsregisteret, og så er de fuldstændig sikre på, at de har det underskud og kan modregne det underskud i fremtidige overskud. Altså, værre er det sådan set ikke. Når de her oplysninger alligevel er i virksomhederne, synes jeg sådan set, at det er meget fornuftigt med den løsning, man er nået til i lovforslaget, nemlig at lade virksomhederne indberette det her, for så er vi alle sammen fuldstændig klar over, hvad vi skal regne med for fremtiden.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

I forhold til den generelle kritik af hele komplekset om begrænsninger i retten til at fremføre underskud skal jeg bare høre, om den socialdemokratiske ordfører er enig i den kritik, som Produktivitetskommissionen har rejst, af, at virksomhederne ikke har ret til fuldt at fremføre underskud.

Ordføreren.

Jeg er enig i den principielle diskussion af, at det her specielt er i relation til opstart af virksomheder. Jeg er enig i den principielle diskussion, der har været, og som Produktivitetskommissionen også har rejst. Det har bare ikke så meget med det her lovforslag at gøre, men jeg synes, at det er værd at tage den diskussion, specielt om opstart af virksomhed, hvor vi jo godt ved at der kan være specielle situationer; der kan være underskud i en rum tid. Så det synes jeg er vigtigt, men det har ikke noget med det her lovforslag at gøre.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her lovforslag omhandler jo flere forskellige ting, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra finansloven fra 2012, hvad tidligere ordførere også har nævnt. Det første punkt, jeg vil nævne, er det punkt, der – i hvert fald fra Venstres side – er blevet sat mest fokus på, nemlig det med selskabers forpligtelse til at indberette fremførselsberettigede underskud til SKATs underskudsregister. I dag er det jo sådan, at hvis en virksomhed har underskud i et par år, kan man fremføre det til modregning i senere overskud, hvilket kan være positivt, bl.a. i forhold til selskaber, der udvikler meget. De kan jo have nogle underskud i starten, og kan senere hen – når de får indtægter – få behov for at kunne modregne det.

Vi synes også, det kan være en god idé og på sigt en administrativ lettelse at lave sådan et underskudsregister. Vores anke mod det er, som også Venstre siger, at hvis man ikke får indberettet og engangsregistreret det her underskud, taber man fradraget. Vi synes ikke, det er rimeligt, at det bare er ærgerligt, hvis man ikke får registreret det inden for en frist på 4 måneder, selv om man faktisk kan være berettiget til det over en lang årrække. Så Dansk Folkeparti vil gerne have, at vi i udvalgsarbejdet eller i en drøftelse med ministeren kunne prøve at se, om man kunne finde en anden ordning. For underskudsregisteret kan jo være en god idé, men at man taber fradraget inden for en periode på 4 måneder, synes vi altså ikke er en god idé.

Så er der nogle andre punkter i det, og det er noget med, at fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser gøres betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Der kan man i hvert fald sige, at det helt sikkert gør det nemmere for SKAT, hvis man gør det. Der sker også en udvidelse af nogle værnsregler, i forhold til at virksomheder ikke via sambeskatninger skal have et dobbelt fradrag, og det er vel logisk nok, at man prøver at sætte et værn op, så folk trods alt ikke får fradrag for det samme to gange. Det er vel ikke specielt hensigtsmæssigt, så det er også noget, som vi godt kan støtte.

Vores eneste anke mod det her lovforslag er det med, at man skal engangsregistrere fremførselsberettigede underskud til SKAT. Den del af det om, at man kan miste fradraget, synes vi altså ikke er en god idé.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Dette forslag er en realisering af et af elementerne i aftalen om finansloven for 2012 mellem den tidligere regering, S-R-SF-regeringen, og Enhedslisten, der fastsatte, at der skal indføres et register over selskabernes underskud.

Med det her forslag er vi med til at sikre, at der sker en indberetning af de oplysninger fra selskaberne, der er nødvendige for at etablere underskudsregisteret. Dette register er relevant, uanset om der er regler for underskudsbegrænsning eller ej, og man kan endda sige, at hvis der ikke var begrænsning på fremførsel af underskud, ville det på sin vis være endnu mere relevant at have transparens og gennemsigtighed, i forhold til hvad det er for underskud, man vil fremføre. Så på den måde synes jeg at det er ganske fornuftigt med sådan et underskudsregister.

Der er talt meget om de administrative byrder, vi pålægger erhvervslivet, og der vil jeg bare sige, at i forhold til at det var SKAT, der skulle forestå det her, er det, når nu virksomhederne har de oplysninger, lettere, at virksomhederne gør det. Jeg mener, at den her kritik om de administrative byrder bliver lige lovlig overdrevet.

Så er der lige en sidste ting. Jeg vil sige i forhold til Venstres kritik af investeringsklimaet, at den her regering da har gjort mere for investeringsklimaet end regeringen op igennem 00'erne, som jo nærmest gjorde det modsatte med en fejlslagen økonomisk politik. Hvis vi endelig skal snakke om at øge investeringsklimaet, vil jeg sige, at vi med »Vækstplan.DK« jo også har løftet muligheden for skattekreditter især inden for aktiviteter, forskning og uddannelse. Så jeg synes faktisk, at det er en urimelig kritik, der bliver fremført fra Venstres side. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Som jeg nævnte i min ordførertale, gør Det Radikale Venstre meget ud af, at de er radikale, og at de også lytter til økonomer. Og så vil jeg bare høre, hvad Det Radikale Venstre siger til Produktivitetskommissionen, som jo kritiserer det, der er kernen i det her forslag, og det, der ligger bag, nemlig en begrænsning i retten til at fremføre underskud. Og Produktivitetskommissionen kritiserer det, fordi det har betydning for venturebranchen og for opstartsvirksomheder, og vi har set bio- og medicobranchen være meget skeptisk over for det her.

Produktivitetskommissionen kommer med en anbefaling om at rulle hele det her tilbage ud fra en betragtning om, at det her hæmmer produktiviteten i Danmark. Og så vil jeg bare høre, om det gør noget indtryk på Det Radikale Venstre, at Produktivitetskommissionen siger, at hvis vi skal have øget produktiviteten i Danmark, skal vi lade være med at have et setup som det, der er tilfældet i forhold til retten til at fremføre underskud, som regeringen har aftalt med Enhedslisten.

Ordføreren.

Jamen det gør da altid indtryk på Radikale Venstre, når der er gode, konstruktive indspark fra økonomer og andre eksperter for den sags skyld. Og jeg mener egentlig også, at Produktivitetskommissionen rejser en meget vigtig principiel debat, som jeg synes vi skal tage alvorligt. Det gør vi også, men jeg mener, det er vigtigt, at vi ligesom holder tingene adskilt. Der er det her forslag om et register i forhold til underskud, og så er der diskussioner om investeringsklimaet, og der kan man tale om, hvorvidt man bør gøre noget for at forbedre investeringsklimaet. Der er skattekredit, og der er fremførsel af underskud eller begrænsninger af det, og der er mange andre ting. Der er også iværksætterskat, som vi jo også har været med til at afskaffe – så meget, som det kunne lade sig gøre. Og det var noget, som Venstre ikke var så optaget af, altså forholdene for iværksættere.

Så jeg synes, det er vigtigt at tage en principiel debat, men lige nu handler det om det her forslag, og det synes jeg ser ganske fornuftigt ud.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Så det betyder, at Det Radikale Venstre mener, at L 144, lovforslaget, vi behandler nu, kan man godt køre igennem, men man er stadig væk bekymret, synes jeg at kunne forstå, over grundelementet, nemlig retten til at fremføre underskud. Og så skal jeg bare høre, om det er noget, som Det Radikale Venstre mener kunne være interessant at drøfte i forbindelse med de kommende vækstpakkeforhandlinger, i forhold til at der ligger en konkret anbefaling fra Produktivitetskommissionen om at gøre op med begrænsningerne i retten til at fremføre underskud.

Ordføreren.

Bare for at slå det fast vil jeg sige, at vi synes, at det forslag, der ligger her, er ganske fornuftigt. Og det at sikre gennemsigtighed, transparens, er vigtigt for Radikale Venstre, og det er jo bestemt også vigtigt at sikre, at vi har et investeringsklima, der inviterer til, at vi får flere udenlandske investeringer til Danmark. Der er jo mange elementer i det. Der er det overordnede skatteniveau; der er selskabsskatten; der er også det her med evnen til for en regering at føre en stabil skattepolitik. Der er mange ting, og dem vil vi gerne diskutere, når regeringen har lagt vækstplanen frem.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Forslaget om et underskudsregister følger af aftalen om finansloven 2012. Forslaget handler kort sagt om at sætte en stopper for et eventuelt misbrug af mulighederne for at fremføre underskud, og for at få underskudsregisteret til at virke er det nødvendigt at få indberettet fremførselsberettigede underskud. Der sker en udvidelse, der sikrer, at finansielle virksomheder ikke via sambeskatning opnår dobbelt fradrag.

Så har vi jo hørt her i salen i dag, specielt fra Venstres ordfører, at der skulle være alle de her administrative byrder. Det er vi ikke enige i i SF. Vi mener faktisk, at det på sigt, som det også er blevet sagt af nogle af mine kollegaer, kan give mere gennemsigtighed, og at det faktisk kan lette virksomhedernes administrative byrder. Og engangsregistreringen af underskud og skattefri omstrukturering er alene en specifikation af de oplysninger, som virksomhederne allerede i dag alligevel skal være i besiddelse af for at kunne udfylde selvangivelsen korrekt.

Der er blevet sagt meget om lovforslaget. SF er rigtig glade for, at det kom med i finanslovsaftalen med Enhedslisten, da vi lavede den dengang. Og som jeg også tror at nogle af mine kollegaer har været inde på, gav det, da den tidsbegrænsede regel blev ophævet i 2002 af VK-regeringen, jo simpelt hen nogle meget store besværligheder for SKAT at styre og følge udviklingen i fremførte underskud. Så vi synes, det er på høje tid, at der bliver lavet sådan et underskudsregister, så der bliver mere styr på de fremførte underskud.

SF støtter lovforslaget og er meget glade for det.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Skattemæssig udnyttelse af underskud er en gammel metode for virksomheder i det her land til at undgå at betale skat. Jeg nævnte Q8 tidligere i en kort bemærkning. Q8 kom til Danmark i 1983 ved at købe Gulf Oil. Gulf Oil betalte skat, men i samme sekund selskabet var overtaget af Q8, stoppede skattebetalingen. Og nu har Q8 været i Danmark siden da, i godt 30 år, og de har ikke i et eneste af de år betalt skat. Jeg tror, de fleste kan se, at de har ret mange benzinstandere rundtomkring. De har åbenbart en forretning, de gerne vil holde liv i, og det har de gjort i 30 år. Man må gå ud fra, at de har tjent penge på det, men de har altså aldrig nogen sinde tjent penge i deres skattemæssige regnskab, og derfor har de haft nul skat i alle årene. Det har de jo kunnet gøre ved at fremføre underskud tilbage fra etableringen, ved lukningen af olieraffinaderiet på Stigsnæs på et senere tidspunkt, og så ved, at de senere kunne bruge VKO-regeringens indførelse af uendelige muligheder for fremførelse af underskud. Det er derfor, de heller ikke regner med at betale skat de kommende år.

For år tilbage var der en anden metode. Der kunne folk bag i aviserne, i Børsen, læse rubrikannoncerne i den størrelse, som vi kender det fra en anden avis i dag, og der stod, at man kunne købe et underskud i et falleret selskab mod at betale en eller anden procentdel af det fremførte underskud. Det brugte en lang række virksomheder til at købe fem sider papir, nemlig et regnskab, hvor der stod et underskud, som de så bare købte – selskabet var tomt i øvrigt – og så trak de det fra i deres skatteregnskab.

Den fidus blev misbrugt i en sådan grad, at et flertal i Folketinget til sidst sagde, at det måtte stoppes – altså at man kan købe et underskud fra et andet selskab bare for at trække det fra i sit eget skatteregnskab. Det blev ikke stoppet fuldstændigt, for finansielle virksomheder har stadig væk nogle muligheder, som jeg synes burde stoppes, men der blev dog sat en stopper for den største del af galskaben.

Man kunne så blive ved med at trække sit eget underskud fra, og på det tidspunkt vidste alle i Folketinget, at det jo også var en mulighed for at spekulere. Derfor var der enighed om at have en værnsregel, der hed, at underskud dog kun kunne fremføres i 5 år, for hvis man gik længere tilbage, kunne det jo være nærmest umuligt at undersøge, om underskuddet var reelt, eller om det var en konstruktion. Alle var enige om det frem til 2002, hvor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indførte, at fremover kunne alle skattemæssige underskud i et selskab fremføres uendeligt. Det betyder, at når et selskab om 10 år, 20 år synes, at de vil aktivere et underskud, de havde i 2002, så kan de bare aktivere det, og så kan de sige til skattemyndighederne: Værsgo at kontrollere, om det er et reelt underskud, eller det er en fiktion, som vi bare indfører for at undgå at betale skat. Alle og enhver ved da, at skattevæsenets mulighed for at gå 10, 20, 30 år tilbage i tiden for at kontrollere, om en aktivitet, der er blevet trukket fra i skat, var reel, eller om den mere var en fiktion, er umulig. Altså, det er fuldstændig umulige arbejdsvilkår for skattevæsenet, og derfor burde VKO-regeringen selvfølgelig allerede dengang have indført en ny værnsregel, hvis man endelig ville lave det sådan, at underskud bare kunne fremføres uendeligt, og den værnsregel burde gå ud på, at så må vi dog have registreret underskuddene på det tidspunkt, hvor skattevæsenet har en chance for at gå ud og kigge på, om det er et reelt underskud, eller om det er et konstrueret underskud.

Det undlod man, og det har formentlig kostet det danske samfund milliardbeløb, at man på den måde bare gav uendelige muligheder for at fremføre underskud uden at indføre en eller anden form for kontrol af de underskud.

Det er det, som regeringen så i dag ifølge en aftale med Enhedslisten fremsætter forslag om, nemlig at man dog så trods alt skal kunne godtgøre, at man har et underskud, ved at anmelde det til et register. Det burde jo ikke være noget problem. Det er vel bare at kopiere tal fra sit eget regnskab og sende det til SKAT. Så på den måde får man en vis mulighed for i SKAT at gå ind og sige: Hov, var det nu et korrekt underskud, man der bogfører til uendelig fremførsel?

Vi synes, det ville være korrekt at ophæve denne uendelige fremførsel og gå tilbage til den gamle regel med de 5 år for på den måde at øge mulighederne for at kontrollere, at det ikke er fiktion og snyd. Men vi synes da i hvert fald, at det her – som vi så selv har været med til at aftale – med at lave et register øger mulighederne for at kontrollere, hvad der foregår, og det er et lille skridt på vejen.

Så er der hele diskussionen om retssikkerhed. Jamen jeg bliver helt rørt til tårer, når store virksomheders retssikkerhed bliver fremført herinde som noget, man er meget bekymret over. Jeg bliver endnu mere rørt den dag, man siger: Er det ikke synd, at en arbejdsløs, der kommer 2 dage for sent med at indsende sit dagpengekort, mister retten til dagpenge? Er det ikke synd, når nogle mennesker ikke er opmærksomme på en mulighed, de har for at få et socialt tilskud, og så kommer lidt for sent og ikke får det sociale tilskud? Altså, hvis det var der, man kiggede på retssikkerhed, så kunne vi tage en debat. Det her med at sige, at det er synd for Q8, er simpelt hen efter min opfattelse det rene pjank.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance stemmer i denne sal igen og igen mod nye skatter på erhvervslivet og mod nye administrative byrder på erhvervslivet. Derfor vil vi også stemme imod dette lovforslag, som er nye administrative byrder på erhvervslivet. Man behøver sådan set blot at læse op fra lovforslagets bemærkninger, som er skrevet af regeringen selv. Der står:

»Selskaberne ... vil i forbindelse med engangsregistreringen af underskud blive pålagt en mindre byrde. Det vurderes, at ca. 95.000 selskaber m.v. vil have fremførselsberettigede underskud, der skal registreres.

Der vil i et vist omfang være tale om, at selskaber m.v.

skal indberette oplysninger, som allerede er oplyst til SKAT.«

Ja, så skal man altså gøre det en gang til for prins Knud eller for den her regering.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som jo også hører under regeringen, skriver:

»Det vil på samfundsniveau være byrdefuldt for de anslåede 95.000 virksomheder at engangsregistrere deres underskud fra ét eller flere af årene i perioden mellem 2002 og 2013.«

Regeringen mener så, at man alligevel kan gøre det her, fordi det på lang sigt vil udgøre en lettelse af byrderne for virksomhederne. Men det er virksomhederne selv ikke enige i. F.eks. siger Dansk Erhverv, at de er bekymret for de administrative byrder ved det her lovforslag, og DI fremhæver, at man ikke har fundet en rimelig balance i forslaget mellem nye byrder og nye lettelser.

Så af den grund vil Liberal Alliance stemme imod lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Hvis jeg har forstået hr. Ole Birk Olesens pointe for at stemme imod det her lovforslag korrekt, er det hovedsagelig på grund af store administrative byrder. Er det korrekt forstået?

Ja, det er korrekt forstået.

Så de kæmpestore, voldsomme administrative byrder er altså, at man skal skrive nogle oplysninger, som man har i forvejen, ind i et underskudsregister. Det er nok til, at Liberal Alliance vil stemme imod et lovforslag, der kan sikre, at man ikke misbruger de muligheder, der er, i forhold til at bruge sit underskud.

Ordføreren.

Jamen for os er det ikke størrelsen af den ekstra byrde, som er afgørende. På samme måde som SF, hvis man beskærer en kontanthælpsmodtager med 1 kr., også vil stemme imod det i dag, tror jeg, nu, hvor SF ikke er regering – modsat da man var i regering – så har vi det sådan, at hvis man lægger en byrde, selv en meget lille byrde på virksomhederne, så er det noget, vi er imod, fordi de har byrder nok i forvejen. Det kunne jo være, at den ekstra lille byrde var det strå, der knækkede kamelens ryg i nogle bestemte virksomheder, som er særlig hårdt ramte. Så det er retningen, vi kigger på, og retningen er forkert.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Vi skal jo forkæle virksomheder i Danmark. Det væsentligste for Danmark i den nuværende situation er at sikre, at virksomheder har lyst til at investere og udvikle i Danmark. Hvordan sikrer man så det? Jamen det gør man ved at gøre livet så let som muligt for virksomhederne, ved at gøre det så billigt som muligt for virksomhederne ved at sænke skatter og afgifter, og ved at fjerne problemer og byrder for virksomhederne.

Det her forslag trækker jo i den stik modsatte retning, og det sker på basis af en dyr finanslov i 2012 med Enhedslisten, som kostede erhvervslivet og danskerne ekstra 5 mia. kr. Som et lille kuriosum kunne man så kigge på, hvad der skete i 2013, da vi lavede en fornuftig finanslov, for da lettede vi virksomhedernes byrder og gjorde livet en lille smule lettere for virksomhederne og danskerne. Da man året forinden indgik en aftale med Enhedslisten, kostede det så danskerne og virksomhederne lige godt 5 mia. kr. – og nu også forslaget her.

Hvis man kigger på reaktionerne fra de mennesker, som bliver ramt af det, altså hæderlige virksomheder, virksomheder, som skaber jobs i Danmark og udvikling i Danmark, så oplever man dem med én stemme, med én hat på, sige, at det er et problematisk forslag. Det vil hæmme muligheden for at udvikle, for at investere, for hvad sker der i virksomheder? Jo, man bliver jo nødt til at investere for at skabe vækst, og det kan betyde, at man får underskud et år.

Det her besværliggør investeringerne. Derfor er det også rigtigt, at det bliver kaldt en slags investeringsskat, for man må selvfølgelig planlægge efter, at man i nogle år har et minus på bundlinjen og i andre år forhåbentlig tjener rigtig mange penge, som følge af at man har investeret nogle penge et år. Det her forslag vil alt andet lige gøre det mere besværligt at praktisere investeringer og fremføre underskud.

Så derfor vil vi stemme imod forslaget her, fordi det vil hæmme væksten i Danmark og det vil gøre det sværere at være virksomhed i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Hr. Brian Mikkelsen siger, at der er mange hæderlige virksomheder i Danmark. Det er jeg fuldstændig enig i, men jeg vil bare spørge hr. Brian Mikkelsen, om han synes, det er hæderligt i al evighed at skubbe et underskud foran sig for ikke at betale skat. Er det hæderligt på den måde ikke at bidrage til det danske samfund, fordi man ikke får betalt en skat, fordi man helt lovligt har brugt en fidus, som VK-regeringen indførte?

Ordføreren.

Der er ikke nogen fidus i at give et vindue til, at man kan investere i arbejdspladser, i innovation, i et nyt produktionsapparat. Og så vil det for mange virksomheder betyde, at man får et underskud, fordi man investerer nogle penge, som på sigt skal give et afkast. Det må der selvfølgelig være en nem og hurtig mulighed for at kunne fremføre. Det her forslag lægger op til, at det bliver meget mere besværligt. Det bliver problematisk for mange virksomheder at investere, og derfor kan vi ikke støtte det forslag her.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu får hr. Brian Mikkelsen det jo til at lyde, som om virksomheder aldrig mere vil kunne investere og få fradrag eller noget som helst, at alting bliver lavet om. Det er jo ikke det, der kommer til at ske. Og de administrative byrder består i, at nogle oplysninger, man i forvejen skal have for at udfylde sin selvangivelse korrekt, skal ind i et underskudsregister.

Kernen i det her må jo være, at der er en uenighed herinde i salen om, hvorvidt man i al evighed skal kunne skubbe et fradrag foran sig og derved ikke betale skat. Det kan jo fint være, at det oprindelig har været, fordi man har lavet nogle gode investeringer, der har givet nogle arbejdspladser, men hvis det fradrag så bare bliver skubbet foran år efter år, bidrager man jo i hvert fald ikke med at betale skat i Danmark. Og det burde man vel som virksomhed gøre på et eller andet tidspunkt. Ellers må man jo forstå det på den måde, at hr. Brian Mikkelsen synes, at f.eks. Q8, som var det eksempel, hr. Frank Aaen havde, skaber nogle arbejdspladser, og så er det fint, at de aldrig betaler skat.

Ordføreren.

Kernen i uoverensstemmelsen her i salen i dag er jo, at vi har en flok af partier, som har som formål at gøre det lettere at være virksomhed. Hver eneste dag må man jo se på, hvad der trækker i den rigtige retning, og hvad der trækker i den forkerte retning.

Man skal ikke råbe ulven kommer med det her forslag. Det ødelægger ikke investeringerne i det danske samfund, og det betyder ikke, at virksomhederne flygter ud af samfundet, men det er et lille skridt i retning af at gøre det mere besværligt for virksomheder at investere og udvikle i Danmark. Og der bliver man nødt til som lovgiver hele tiden at se på, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Det her trækker altså i den negative retning i forhold til at investere og udvikle i Danmark, og selv om det ikke vil ødelægge investeringerne i Danmark og virksomhederne ikke vil løbe skrigende ud af Danmark, så gør det det mere besværligt for dem, og det gør det mere problematisk for dem. Og når man laver sådan en analyse, skal man selvfølgelig stemme imod forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Tak for en god debat om lovforslaget og også en, kan jeg fornemme, modtagelse hældende til det positive, i hvert fald fra et flertal. Det er jo et forslag, som udmønter et af elementerne i aftalen om finansloven for 2012 mellem den daværende regering, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der fastsatte, at der skal indføres et register over selskabernes underskud.

Med forslaget sikres indberetning af de oplysninger fra selskaberne, der er nødvendige for at etablere det her underskudsregister. Underskudsregisteret vil overtage beregningen og fordelingen af underskud over tid, og det vil medføre en administrativ lettelse for selskaberne, selv om det jo, som det også er fremgået af debatten, initielt og i forbindelse med engangsregistreringen vil være en administrativ byrde.

Jeg er meget glad for hr. Brian Mikkelsens afsluttende bemærkninger om, at ulven ikke kommer, som jeg må forstå det, som følge af det her forslag. For når man hører debatten, tror jeg måske, man kan få et lidt fordrejet billede af, hvad konsekvenserne egentlig er af at bede virksomhederne om at registrere nogle oplysninger, som de i sagens natur ligger inde med, for de skal jo betjene sig af dem for at kunne få glæde af at fremføre underskuddet.

Dette er jo også i virksomhedernes egen interesse, og i forhold til den debat, der har været ført her, synes jeg, at det er vigtigt at finde balancen mellem, at vi på den ene side er enige om, at der skal være gode vilkår for virksomheder og for deres investeringer i Danmark, og at vi på den anden side, som i al skattepolitik, ønsker, at skatten fastsættes korrekt. Og det er jo sådan set det, der er det bærende hensyn bag det her forslag om et underskudsregister. Det er nemlig at sørge for, at vi også på det her område sikrer, at vi får en korrekt skatteansættelse og en korrekt anvendelse af reglerne.

Uanset om man så mener, at reglerne burde være anderledes i forhold til fremførsel af underskud, så må man dog formentlig dele intentionen om, at de skal anvendes korrekt. Derfor har jeg svært ved at se, hvilken interesse der skattepolitisk skulle være i, at man ikke havde en gennemsigtighed og en efterrettelighed på det her område, også selv om man måtte have tanker om at regulere fremførselsmulighederne anderledes.

Så er det jo, som det også fremgår af bemærkningerne, klart, at når først engangsregistreringen er foregået, vil det være en administrativ lettelse for virksomhederne, for der vil altså være et register, hvor man hele tiden kan ajourføre sig med, hvilket underskud der er at fremføre.

Vi har lyttet til høringssvarene, som flere spurgte til i debatten, og derfor har vi i lovforslaget indført en mulighed for, at SKAT i konkrete tilfælde kan se bort fra 3-månedersfristen for indberetning, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Jeg noterer mig i den forbindelse, at Dansk Folkepartis ordfører udtrykte en almindelig tilslutning til ideen om et underskudsregister, men en bekymring for præcis det her element. Det vil vi meget gerne uddybe i forbindelse med udvalgsbehandlingen for at se, om vi ikke så alligevel kan finde hinanden.

Så er der i øvrigt i lovforslaget – det er ikke indgået så meget i debatten – en række elementer, som ligger uden for aftalen om finansloven for 2012, nemlig elementer om oplysnings- og selvangivelsespligt, der har til formål at sikre en korrekt beskatning. Dermed skabes der øget sikkerhed for, at skatteberegningen bliver korrekt, hvilket både er i borgernes og det offentliges interesse. Der er også en udvidelse af en værnsregel, der skal sikre, at finansielle virksomheder ikke opnår dobbelt fradrag. Jeg lægger til grund, at da interessen har samlet sig om det andet, er der nok ikke så meget kontrovers om de andre forslag, og det vil jeg så tillade mig også at takke for.

Jeg ser frem til en forhåbentlig konstruktiv udvalgsbehandling, som kan føre til, at så bred en kreds i Folketinget som muligt bakker op om, at vi også på det her område får en øget gennemsigtighed, så vi sikrer en korrekt skatteansættelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg vil gerne kvittere for, at skatteministeren indrømmer, at det her er en administrativ byrde for virksomhederne, det bliver sagt lige ud af posen; det er sådan set rart, når det gælder den politiske debat, at det bliver slået fast, for så har vi det på det rene.

Der var noget andet, jeg ville spørge om. Det her forslag ligger jo i forlængelse af diskussionen om et tidligere lovforslag om en begrænsning af retten til underskudsfremførsel. Produktivitetskommissionen, som jeg har indtryk af at særlig De Radikale er meget optaget af at lytte til, påpeger i deres rapport, at det forslag er med til at hæmme produktiviteten i Danmark. Det hæmmer investeringerne, det hæmmer iværksætteriet. Så tænker jeg bare: Giver den kritik, som Produktivitetskommissionen er kommet med i forhold til den investeringsskat, som regeringen har lavet – det er godt nok noget, der er vedtaget tidligere – anledning til, at regeringen vil genoverveje det, der er hovedtemaet for det, som vi diskuterer i dag? Hvis man vil levere noget i forhold til produktiviteten, i forhold til investeringerne i Danmark, ville det så ikke være hensigtsmæssigt, at man måske gjorde det lovforslag til genstand for fornyet overvejelse, for at sige det mildt?

Skatteministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at der jo ikke er noget nyt i forhold til det med de administrative byrder. Det fremgår helt åbent af lovforslagets bemærkninger, at det initielt vil være bebyrdende at registrere det, men at det derefter vil være en administrativ lettelse, fordi man så har registeret, som automatisk vil beregne, hvilket underskud der er at fradrage eventuel skat i. Så derfor synes jeg sådan set ikke, der her er tale om nogen indrømmelse, men blot en gentagelse af, hvad der er lagt åbent frem.

Så kan man selvfølgelig løbende diskutere, hvilke regler der skal være gældende. Jeg forstod på hr. Torsten Schack Pedersens ordførerindlæg, at det her var et brud med mangeårige principper. Det er nu ikke så forfærdelig mange år siden, at der også var en begrænsning, og derfor vil jeg sige, at man jo løbende må tage de drøftelser, men uanset hvad må det være vigtigt, at skatten fastsættes korrekt.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det var jo så ikke noget svar på, hvilket indtryk Produktivitetskommissionens anbefalinger har gjort på ministeren. Det var den ene ting. Den anden ting er jo den bekymring, der udtrykkes fra en række høringsparters side i forhold til, at man mister et fradrag, hvis ikke man anmelder det. Det er det, der bliver kritiseret som værende et brud med gældende, mangeårige principper. Skatteministeren har jo i indeværende uge været ude og talt varmt for borgernes retssikkerhed over for SKAT. Giver den kritik, som en række af de organisationer, der normalt er bannerførere for retssikkerheden, er kommet med, ikke skatteministeren anledning til at overveje, om det her forslag sidder lige i skabet?

Skatteministeren.

Jeg har selvfølgelig forsøgt at lytte til høringssvarene, hvilket jeg også adresserede i mit indlæg, og vi har jo sådan set ændret i lovforslaget som følge af den kritik. Men jeg undrer mig, når Venstre i dag fører det synspunkt frem med så stor kraft. Hvilken interesse skulle virksomhederne have i ikke at registrere deres underskud? Hvilken interesse kan man have i ikke at ønske gennemsigtighed på det her område skattepolitisk? Det handler jo ikke om, at nogen i forhold til den tilstand, der er nu, ikke skal have lov til at bruge de regler, præcis som de er gældende, men det handler om at sikre, at der er en gennemsigtighed i det. Og der har jeg bare svært ved at forstå, hvad det er for en skattepolitisk interesse, der skulle være i at have mørke over et område, hvor man rent faktisk relativt let kunne sørge for at der var orden, og at det foregik på en gennemsigtig måde.

Der er en kort bemærkning fra hr. Preben Bang Henriksen.

Det er alene foranlediget af ministerens seneste udtalelse om, hvilken interesse virksomhederne skulle have i ikke at registrere deres underskud. Jeg må dertil sige, og det tror jeg også at ministeren ved, at der er utrolig mange små virksomheder i Danmark, og det kan godt være, de har en revisor, men måske har de ikke en revisor, og det er jo ikke sikkert, at de lige er opmærksomme på de her regler, der kommer fra Folketinget.

Der må jeg så opfordre ministeren til at lade det her belyse, måske også i Justitsministeriet, i relation til retssikkerheden og i relation til ekspropriationsovervejelser og lignende. Vi taler om en situation, hvor folk har det, jeg vil kalde en velerhvervet ret til at kunne fradrage et underskud. Og den ret forsvinder ganske automatisk, hvis folk ikke selv gør noget.

Som jeg sagde i min korte bemærkning til den socialdemokratiske ordfører, svarer det lidt til, at jeg får at vide, at jeg skal have penge tilbage i skat, og så vedtager Folketinget efterfølgende et lovforslag, der siger, at hvis jeg ikke husker at skrive til skattevæsenet, får jeg alligevel ikke penge tilbage. Vil ministeren prøve at lade det være genstand for en nærmere undersøgelse? Tak.

Ministeren.

Det er lige før, jeg vil sige, at det faktisk er det omvendte, der gør sig gældende, nemlig at vi her har en situation, hvor man skal huske at skrive det til SKAT, men vi skaber et register, hvor det så fremover kan foregå automatisk, fordi alle de oplysninger er inde. Det lægger sig jo bare i forlængelse af den måde, man over årene på skatteområdet, også med en Venstreminister, har indrettet sig på med en stadig større grad af registerbasering og automatisering for på den ene side at sikre, at det foregår korrekt, og på den anden side at sikre, at det foregår med så få byrder som muligt.

Vi svarer på alle de spørgsmål, der måtte være, og inddrager også Justitsministeriet. Men dette lovforslag har ligesom alle andre været omkring Justitsministeriets Lovkontor, så der er ikke noget i den henseende at være bekymret for.

Men hvis jeg forstår signalet fra Venstre, er man sådan set villig til at diskutere registeret, men er bekymret for engangsregistreringen, og så er vi jo mere over på den boldbane, som Dansk Folkeparti spiller på.

Det, jeg undrer mig over, er, hvilken skattepolitisk interesser man har i, at der ikke skulle være et register, som sikrer, at der er klarhed over, hvad det er for et underskud, den enkelte virksomhed fremfører år for år.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Vi har da i allerhøjeste grad en interesse i, at der er et register, der sikrer, at folk får udnyttet de underskud, som de nu engang har ret til. Og jeg synes, det er noget underligt noget, at ministeren nu siger, at det er det modsatte, der gør sig gældende. Nej, det analoge til den situation, jeg nævnte, er, at man skulle have penge tilbage, at man havde ret til at få penge tilbage, og her er en situation, hvor man har ret til at udnytte gamle underskud, men hvor man nu pludselig skal foretage en aktiv handling. Det er der, forskellen er, ellers er det altså samme situation.

Derfor må jeg sige, at det undrer mig lidt, at ministeren ikke kan se det, men jeg håber, at det kan være genstand for en ekstra undersøgelse. Jeg synes i hvert fald, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Ministeren.

Jamen jeg vil nu fastholde, at jeg tror, at der var relativt mange danskere – sådan blev det i hvert fald oplevet af SKAT – der her tidligere på ugen var interesseret i, om de automatisk kunne forvente at få nogle penge retur i forbindelse med selvangivelsen. Det foregår jo ved, at de går ind og kigger og automatisk får det at vide. Hvorimod man her med underskudsfremførslen jo altså selv skal foretage den aktive handling, men underskudsregistreret kan så føre til, at det kan foregå om end ikke helt tilsvarende så i hvert fald med et skridt i den retning.

Men jeg fornemmer på Venstres indlæg i den her spørgerække, at man trods alt ikke er helt afvisende over for tanken om et underskudsregister, at man har interesse i det, men at det er engangsregistreringen, der er interessant. Det deltager vi gerne i en drøftelse af, hvis man så er villig til at medvirke til, at vi får et underskudsregister.

Jeg må i hvert fald bare sige, at jeg stadig væk har til gode at høre, hvad det er for en skattepolitisk interesse, der skulle være i at fastholde en situation, hvor der ikke er gennemsigtighed, i forhold til hvilke underskud virksomheder fremfører år for år.

Tak til ministeren.

Jeg har ikke set flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.