Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 143:

Forslag til lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. (Ophævelse af lovens revionsbestemmelse).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jacob Jensen som Venstres ordfører.

Tak for det. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning blev vedtaget i Folketinget tilbage i 2008 med virkning fra 2009, og formålet var at understøtte aftalesystemet mellem staten og kommunerne ved netop at styrke kommunernes incitament til at overholde de indgåede aftaler i forhold til den kommunale skatteudskrivning.

Loven indebærer, at hvis den samlede kommunale skatteudskrivning forhøjes, modregnes forhøjelsen i det kommunale bloktilskud gennem en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser af bloktilskuddet.

Loven fra 2008 indeholder også en revisionsbestemmelse, som indebærer, at man skal fremsætte lovforslag til revision af loven netop i folketingsåret 2013-14. Det er jo så her, vi er nu, og det så er det lovforslag, vi behandler, og som faktisk betyder, at man ophæver revisionsbestemmelsen og dermed viderefører de nuværende regler.

Baggrunden for revisionsbestemmelsen var, at der med indførelsen af loven var et nyt element i aftalesystemet mellem regeringen og kommunerne. Man vurderede så på det tidspunkt, at der netop kunne være grund til at tage vurderingen op til overvejelse igen efter nogle års erfaringer.

Der har Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg så her i efteråret 2013 evalueret ordningen, og på den baggrund har man vurderet – det er dermed regeringens opfattelse, og jeg kan tilføje, at det også er Venstres opfattelse – at ordningen har virket efter hensigten. Og det er så derfor, at regeringens – og dermed også Venstres – vurdering er, at ordningen har medvirket til at styrke kommunernes incitament til netop at overholde de indgåede aftaler.

Det har vi også set har været tilfældet. Vi kvitterer også for ved passende lejligheder – og det her er en af dem – at kommunerne netop opfører sig ordentligt, kan man sige, og i den sammenhæng også økonomisk ansvarligt i forhold til de skatteudskrivninger, som er blevet aftalt fra centralt hold. Det er på den baggrund, at vi også kan støtte lovforslaget.

I parentes bemærket kan man selvfølgelig hygge sig lidt ved tanken om, at da vi indførte loven, var de nuværende regeringspartier meget stærke modstandere af, at man lavede netop det her, med argumentet om, at det var et indgreb i det kommunale selvstyre. Men vi kvitterer selvfølgelig også for, at man på den front er blevet klogere, og at man indser, at det var en hensigtsmæssighed, og at de nuværende regler også skal køre videre. Det kvitterer vi for, og vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

I dag er det sådan, at hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes, modregner man den forhøjelse i det kommunale bloktilskud. I loven, som er fra 2008, blev der samtidig indsat en revisionsbestemmelse, der går ud på, at vi efter nogle års erfaringer med ordningen skal tage den op til vurdering igen og revidere den. Det her lovforslag lægger op til, at vi ophæver revisionsbestemmelsen og de nuværende regler videreføres.

Socialdemokraterne støtter lovforslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen og videreføre de nye nuværende regler. Det gør vi, fordi der også i de kommende år er et stort behov for, at de indgåede økonomiaftaler, herunder også den kommunale skatteudskrivning, overholdes. Økonomiaftalerne er nemlig et vigtigt redskab til at sikre, at vores økonomiske udfordringer løses, at tilliden til dansk økonomi bevares, og at der er plads til en moderat vækst i den offentlige sektor, så flere ældre kan få den fornødne hjælp og omsorg, flere unge kan få en uddannelse, og de syge kan få en bedre behandling på sygehusene.

Regeringen har siden sin tiltrædelse i 2011 investeret massivt og målrettet i vækstinitiativer og jobskabelse, samtidig med at der har været orden i vores budgetter. Der er ingen tvivl om, at det har bidraget til, at vi nu kan se tegn på et stemningsskifte i dansk økonomi.

Det er regeringen i Danmark, der har ansvaret for hele Danmarks offentlige økonomi, hvoraf kommunernes opgave udgør godt halvdelen. Det er derfor nødvendigt, at ikke kun staten, men også kommunerne overholder deres budgetter og de aftalte rammer i de årlige økonomiaftaler. Alternativet er, at tilliden til en ansvarlig dansk økonomi bringes i fare. Under den tidligere VK-regering blev budgetterne ikke holdt, det gør de nu, og det skaber tillid til dansk økonomi.

Loven om at modregne i bloktilskuddet, hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes mere end aftalt, har vist, at aftalerne om den kommunale skatteudskrivning er blevet holdt i de senere år. Regeringen har som sagt ansvaret for hele Danmarks økonomi, og set i det perspektiv er det vigtigt, at vi kan vide os sikre på, at rammerne i vores økonomiaftaler overholdes. Overholdes de samlede rammer ikke, kan det nemlig få samfundsøkonomiske konsekvenser, som rækker langt ud over kommunegrænsen. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Jeg skal bare bede ordføreren om at bekræfte, at da man her i Folketinget indførte loven tilbage i 2008 netop med den hensigt, som jeg nu kan forstå roses fra Socialdemokraternes side, nemlig at det er med til at sikre, at budgetterne bliver overholdt, og at man ikke hæver skatterne mere end det, der er aftalt, og at det dermed er grundlaget, eller i hvert fald en del af grundlaget, for, at budgetterne fremadrettet bliver holdt, da stemte Socialdemokraterne imod. Det vil jeg godt bede ordføreren om at bekræfte, og jeg vil i øvrigt også bede ordføreren om lige at komme ind på, hvad der var grunden til, at man dengang stemte imod, når man nu i dag står og roser lovforslaget.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald starte med at bekræfte, at billedet af, at der var overskridelser af budgetterne i kommunerne under den tidligere regering, er helt korrekt, og at der var behov for at gribe ind. Vi havde nogle betænkeligheder, måske også i lyset af at man ikke var klar over krisens fulde omfang på det tidspunkt. Man skal huske på, at det var tilbage i 2008.

Men vores holdning er den helt klare, at de bestemmelser, man har indført, bakker vi op om. Det har bragt styr på kommunernes budgetter, og det er vi selvsagt glade for, fordi det er magtpåliggende for os, som jeg sagde i min ordførertale, at der er styr på økonomien i Danmark, og at de aftaler i vores kommunale aftalesystem, som vi hylder, holdes. Det er vigtigt for tilliden til dansk økonomi, og i sidste ende er det vigtigt for, at vi som danskere har et arbejde, at der er arbejdspladser og vækst i det her land.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg skal så bare forstå, hvad det er, der har ændret sig for Socialdemokraternes vedkommende. For jeg er enig med Socialdemokraternes ordfører i, at Socialdemokraterne stemte imod, dengang VK-regeringen indførte det nye i aftalesystemet, netop at der kunne modregnes i bloktilskuddet, hvis man overskred skatteudskrivningen. Da var Socialdemokraterne imod, og nu står man så i dag og siger, at det faktisk var vigtigt, at det virker, og at det er væsentligt i forhold til at holde budgetterne. Så hvad er der sket i mellemtiden for Socialdemokraterne, siden man har skiftet ståsted fra at være imod til nu i dag at stå og rose forslaget?

Ordføreren.

Altså, jeg synes i hvert fald, at man kan se resultaterne tydeligt. Hvor de kommunale budgetter under den tidligere regering, som ordføreren jo selv som parti i hvert fald var en del af, ikke blev overholdt, og hvor der ikke på den måde var styr på økonomien, så har det jo bragt det resultat med sig, at der er kommet styr på den kommunale økonomi.

Som jeg sagde, tror jeg, at vores betænkeligheder i høj grad gik på, at vi stod i år 2008 og måske ikke kendte krisens fulde omfang og vidste, hvad det her ville få af konsekvenser også for en kommunal økonomi. Derfor har det set retrospektivt været det rigtige at gøre, og det er derfor, vi også har taget de her bestemmelser til os. Vi er glade for det resultat, vi opnår til gavn for danskerne og dem, der skal modtage kommunal service, nemlig at der er styr på pengene. Det betyder, at der er sikkerhed for den kommunale service, man får, og at der er skabt tillid til dansk økonomi, som i sidste ende også betyder, at vi sikrer danske arbejdspladser.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Det er bare en lille detalje ved det, som hr. Simon Kollerup siger. Hr. Simon Kollerup siger, at krisens fulde omfang er gået op for Socialdemokraterne, og derfor er det meget vigtigt at have styr på, at kommunerne ikke hæver skatterne. Altså, man kan forstå, at høje skatter gør mere skade, at krisen bliver større, hvis man hæver skatterne. Det kunne være, krisen blev mindre, hvis man sænkede dem. Det var måske en idé.

Ordføreren.

Det var næsten skattefilosofisk, tror jeg, hvis der er sådan et begreb.

Næh, jeg tror sådan set, at vores holdning til det her spørgsmål er rimelig pragmatisk og stille og rolig: Vi vil gerne have, at der er styr på de kommunale skatter. Det betyder ikke, at det er rigidt, og at man ikke kan ændre på kommuneskatterne, hvis der viser sig et behov. Vi har nemlig valgt at gøre det, at vi har lavet puljer, der tilskynder til skattenedsættelser i nogle kommuner for så at frigøre et rum, så man kan hæve skatten i andre kommuner.

Det behøver ikke være på kollisionskurs med krisebehandling og andet, at man har behov for at hæve skatten som f.eks. i Morsø Kommune, hvor man senest har gjort det. Det er et udtryk for, at man gerne vil passe på sin lokale, kommunale velfærd, at man har haft behov for hæve skatten. Og det har vi kunnet gøre inden for den ramme, som har været vigtig for os, nemlig at der har været ro omkring skatterne. Så jeg er ikke sikker på, at jeg helt køber de skattefilosofiske overvejelser, som Liberal Alliances ordfører lægger for dagen.

Ikke mere? Så har hr. Mikkel Dencker bedt om en kort bemærkning.

Jeg har hæftet mig ved, at Socialdemokratiet roser den ordning, som vi nu fjerner revisionsklausulen fra, altså den ordning med, at man kan straffe kommuner, som bryder skattestoppet. Jeg vil bare lige sige, at da den her lovgivning blev førstebehandlet den 24. april 2008, sagde Socialdemokratiets ordfører, at Socialdemokratiet, og nu citerer jeg: er imod regeringens tendens til at styre med kontrol og mistillid. Og så fortsætter man:

»Derfor tager Socialdemokratiet også afstand fra den straffeekspedition over for kommunerne, der ligger i dette lovforslag. Lovforslaget her er et betydeligt angreb på det lokale demokrati.«

Det var det, Socialdemokratiet i 2008 mente om den her ordning, som man nu står i dag og roser. Så alle de hårde ord gælder ikke længere?

Ordføreren.

Nej, det gør de ikke, for som jeg også forsøgte at sandsynliggøre over for hr. Jacob Jensen, er der løbet relativt meget vand i åen siden 2008, hvor vi netop stod i den diskussion, som ordføreren for Dansk Folkeparti redegør for her. Krisens omfang har ligesom åbenbaret sig for os alle sammen, og det har vist sig at være rigtig alvorligt.

Derfor kan vi selvfølgelig ikke som Socialdemokrater leve med den overskridelse af budgetterne, som der var under VK-regeringen. Det er klart, at det har været vigtigt for os, at der er kommet styr på økonomien. Det er vigtigt, fordi det skaber en tillid til dansk økonomi, som i sidste ende sikrer danske arbejdspladser, som jo i første ende sikrer, at den kommunale velfærd, der skal leveres lokalt, også bliver leveret.

Hr. Mikkel Dencker.

Jeg er såmænd meget enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at have en vis styring både af kommunernes udgiftsniveau og også deres skatteniveau. Det er vi helt klart enige om. Men jeg undrer mig bare over, at man så for 6 år siden brugte så hårde ord om den her ordning, at det var et angreb på det lokale demokrati, og at det var en straffeekspedition. Nu står man her og siger, at det er en god og velfungerende ordning, som er nødvendig.

Jeg må godt nok sige, at der blev brugt mange hårde ord, da Socialdemokratiet var i opposition, som man har trukket tilbage igen, ligesom man jo fremførte meget politik, som man har trukket tilbage igen. Skal vi betragte det som et løftebrud, at man ikke fjernede den her lov igen nu, hvor man fik regeringsmagten, i og med at man jo virkelig kaldte den for hårde ting? Det må vist kaldes et løftebrud. Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Et løftebrud ville jo kræve, at der var blevet givet en eller anden form for løfte. Det her er jo bare en eller anden form for historieundervisning, hvor vi går igennem, hvad der er sagt og skrevet i Folketinget gennem tiden.

Det, der er vigtigt for os, og som gør, at vi bakker op om det her, er, at der er styr på økonomien også ude i kommunerne. I Socialdemokratiet, som er et stort kommunalt parti, er vi rigtig glade for det aftalesystem, vi har, mellem regeringen og kommunerne, hvor man hvert år laver kommuneøkonomiaftaler. Men det giver også sig selv, at hvis aftalerne skal have en troværdighed, hvis aftalerne skal holdes, så må man også have nogle midler til at sikre, at de holdes. Og det har jo vist sig, at de her redskaber har bragt styr på budgetterne, styr på nogle budgetter, som der ikke var styr på under den tidligere regering. Det er vi rigtig glade for, og derfor vil vi også gerne fortsætte med de nuværende regler, og det er derfor, vi i dag bakker op om at fjerne den revisionsbestemmelse.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det forslag, vi behandler her i dag, er jo om at fjerne revisionsbestemmelsen i loven, da regeringen i sin evaluering her i efteråret mente, at loven om aftalen mellem regeringen og kommunerne nu er så kendt og accepteret, at loven uden flere revisionskrav kan videreføres, sådan at man fortsætter den hidtil gældende ordning med, at kommunerne under et skal holde skatten i ro.

Dette princip er egentlig udløberen af skattestoppet, der i slutningen af 00'erne blev lovfæstet over for landets kommuner, sådan at deres samlede skatteprocent skulle holdes i ro. Indtil da havde vi fra Folketingets side – netop for at håndhæve skattestoppet – været nødt til at sænke skatten tilsvarende, når kommunerne samlet set havde hævet den. Man må sige, at ud fra det perspektiv har loven virket efter hensigten. Kommunerne har under et haft en meget stor vilje til at holde skatteprocenten i ro og er, som det også fremgår af evalueringen, blevet meget bedre til at koordinere deres fælles budgetprocedurer med hinanden.

Det er en kvalitet i et samfund og for borgerne at have den tryghed, som ligger i, at man kender og kan stole på sine skattemæssige forhold. Det giver ro i hverdagen og gør, at man kan disponere i tillid til, at der ikke pludselig kommer skatteforhøjelser.

Derfor kan vi i Dansk Folkeparti også støtte fortsættelsen af denne ordning og også støtte fjernelsen af yderligere krav om revision af loven, sådan at det også i fremtiden bliver sanktionsbelagt for kommunerne, hvis de under et hæver skatterne – det er både for de kommuner, som konkret gør det, og også kollektivt.

Vi erkender dog, at en fastfrysning af skatteprocenterne kan føre til visse utilsigtede skævheder i kommunernes økonomiske grundlag. Det finder vi i Dansk Folkeparti er vigtigt at holde sig for øje, så særlig de kommuner, der er økonomisk ramt af demografiske forskydninger, via bloktilskuddet kan udlignes bedre, så der også i disse kommuner kan være et acceptabelt service-og velfærdsniveau.

Men alt i alt er vi i Dansk Folkeparti glade for, at den nuværende regering har taget loven til sig og endda i en sådan udstrækning, at man ikke mener, at der er behov for at evaluere den. Med de ord skal jeg sige, at vi tilslutter os lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Det her lovforslag indebærer en ophævelse af en revisionsbestemmelse i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning.

Baggrunden for, at man oprindelig lavede en revisionsbestemmelse, var, at man med den nye lov introducerede et nyt element i aftalesystemet mellem regeringen og kommunerne, og man vurderede, at det kunne være en god idé at tage loven op til revision efter en årrække, hvor man således havde draget sig nogle erfaringer med ordningen.

Det har man så nu, og Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg har evalueret ordningen, og det er regeringens opfattelse, at ordningen så at sige har bestået, og man ønsker at køre ordningen videre som hidtil. Det er vi fra radikal side enige med regeringen i, og vi støtter derfor lovforslaget.

Hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Jeg bliver også nødt til at spørge den radikale ordfører, om hun kan bekræfte, at De Radikale stemte imod, dengang VK-regeringen – med støtte fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – indførte det nye aftalesystem. Og hvad var begrundelsen for, at man dengang stemte imod? For det viser sig jo nu – hvilket også støttes af De Radikale – at det netop var en god ordning, fordi den var med til at sikre incitamentet til, at kommunerne overholder de aftaler, der bliver indgået i forhold til skatteudskrivningen.

Ordføreren.

For Radikale Venstre har det været vigtigt at støtte og hylde og bakke op om det kommunale selvstyre. På daværende tidspunkt var der, må man sige, en ret besk retorik i forhold til kommunerne. Jeg kan huske, at der f.eks. var en ordfører fra Dansk Folkeparti, som talte om, at man stod klar med en pumpgun, hvis kommunerne ikke overholdt budgetterne. Det at bruge sådan en retorik var ikke noget, der gik lige ind som en del af den radikale tillidsdagsorden. Vi var nervøse for, at det her kunne få en betydning for det kommunale selvstyre, og at man begrænsede det kommunale selvstyre. Det var det, vi argumenterede med i bemærkningerne til lovforslaget.

Vi kan i dag se, at der, efter at ordningen har virket i en årrække, så er der rum for stadig væk at have et kommunalt selvstyre. Det ser vi i dag. Der er rum for, at nogle kommuner hæver skatten en lillebitte smule, og at der er andre kommuner, der sænker skatten en lillebitte smule, og på den måde er der sådan set det rum for det kommunale selvstyre, som vi i Radikale Venstre hylder.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg vil faktisk gerne oprigtigt kvittere for, at man anerkender det, som man på et tidligere tidspunkt sagde man var inderligt imod. Vi hørte før lidt om, hvordan Socialdemokraterne på det tidspunkt hidsede sig op. Jeg kender ikke lige den radikale ordførers retorik på det tidspunkt, og det er jo sådan set også underordnet, men jeg kvitterer for, at man så har noteret sig virkningen, altså at det, som man på det tidspunkt var imod og var bekymret for, har vist sig som værende hensigtsmæssigt. Så jeg vil bare spørge, om det sådan var det retoriske, der på det tidspunkt var problemet, mere end det var det indholdsmæssige, når det gælder det lovforslag, som man nu støtter op om fra radikal side.

Det var set fra Radikales side selvfølgelig ikke kun det retoriske, det var jo selve lovforslaget, vi på det tidspunkt vurderede. Og der var det sådan, at vi var nervøse for, hvad der ville ske med det kommunale selvstyre, og om man ville begrænse det for meget. Det kan vi nu i dag, hvor man har evalueret ordningen og den har kørt i en årrække, konkludere ikke har været tilfældet; der er efterhånden kommet plads til, at man kan justere op og ned, og kommunerne har lært at arbejde inden for den her ramme. Der er stadig væk plads til det kommunale selvstyre, og derfor mener vi sådan set i dag, at ordningen er fin.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Lovforslaget vil resultere i en ophævelse af lovens revisionsbestemmelse, som betyder, at der skal fremsættes forslag til revision af loven i folketingsåret 2013-14. Som det også fremgår af den skriftlige fremsættelse og af forslagets bemærkninger, var formålet med at indføre revisionsbestemmelsen i loven oprindelig, at der skulle være en mulighed for at evaluere ordningen om en nedsættelse af kommunens tilskud, når den havde fungeret i en passende periode. Det vurderede man så at den havde i 2013, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg foretog deres evaluering. I Finansieringsudvalgets rapport fastslår man, at ordningen i øjeblikket fungerer tilfredsstillende, da kommunernes incitament til at holde den samlede kommuneskat i ro er blevet styrket.

SF kan bl.a. derfor tilslutte sig forslaget om at afskaffe revisionsbestemmelsen, da vi i øjeblikket ikke ser nogen grund til allerede nu at fastlægge det præcise tidspunkt for, hvornår en ny vurdering skal finde sted. Vi er enige med både Finansieringsudvalget og KL i, at man på et eller andet tidspunkt igen bør overveje at foretage en ny evaluering, men vi mener altså ikke, at det allerede på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at bestemme sig for, hvornår en sådan vurdering skal foretages.

Med disse ord skal jeg meddele, at SF støtter lovforslaget.

Der er igen en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Det er bare, så vi også har det på det rene, for jeg synes egentlig, det går meget godt med debatten. SF var også imod, dengang VK-regeringen med støtte fra LA og DF indførte den mulighed, at man netop kunne sanktionere de kommuner, som overskred det skattemæssige grundlag, som var blevet aftalt; det var SF imod. Hvad var man fra SF's side bekymret for på det tidspunkt? Og hvad har efter SF's mening ændret sig frem til i dag, hvor jeg så forstår at SF støtter, at revisionsbestemmelsen fjernes – og det kvitterer jeg for – om end man gerne ser, at den bliver evalueret på et senere tidspunkt? Men hvad har ændret sig efter SF's mening?

Ordføreren.

Vi lever jo i en økonomisk virkelighed, der også er anderledes, end da VKO-flertallet dengang lavede loven, og det er den virkelighed, vi agerer i. Vi kan se, at det fungerer hensigtsmæssigt, og derfor bakker vi op om ordningen, som den er nu.

Så er det hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg tror, jeg undgår at få spørgsmål om at ændre holdning. Enhedslisten har ikke ændret holdning. Vi er stadig væk af den opfattelse, som vi oprindelig, da loven blev vedtaget, var enig med de tre nuværende regeringspartier om . Vi er fuldstændig enige i den bemærkning, som den socialdemokratiske ordfører blev citeret for at skulle være kommet med på det tidspunkt, nemlig at der er tale om et betydeligt angreb på det kommunale demokrati.

Det var jo oven i købet et angreb, som for den daværende regering havde et højere økonomisk strategisk formål, nemlig at fastholde et skattestop, som gennemtvinger en langsom, men sikker udhuling af grundlaget for vores velfærdssystem, hvor man så på toppen indfører nogle straffeforanstaltninger, der sikrer, at kommunerne ikke skejer ud og begynder at kompensere for de huller, der opstår i deres økonomi på grund af et skattestop, ved at føle sig fristet til at benytte sig af det kommunale selvstyres mulighed for at skaffe sig et bedre skattegrundlag.

For at føje spot til skade er der jo ikke kun tale om individuelle straffeforanstaltninger over for den enkelte kommune, men også kollektive straffeforanstaltninger, altså også over for kommuner, der ikke efter den her lov har begået en forbrydelse. Det troede jeg ellers kun var noget man brugte i militæret, men det passer selvfølgelig meget godt med hele den centralistiske tænkning, som den tidligere regering stod for i spørgsmålet om det kommunale selvstyre.

Nu vil man så afskaffe den eneste fornuftige bestemmelse i den lov, nemlig at den skal revideres – set med Enhedslistens øjne selvfølgelig med henblik på at afskaffe den. Derfor er jeg jo dybt skuffet over, at de tre nuværende regeringspartier har ændret holdning og nu går ind for og oven i købet nærmest står og skamroser en lovgivning, som de dengang betegnede som et betydeligt angreb på det kommunale demokrati.

Men det er selvfølgelig logisk set ud fra den meget afgørende sætning, der står i regeringsgrundlaget, og som jo styrer hele regeringens tilgang – med nogle få undtagelser, som vi selvfølgelig er glade for, og som vi gerne hjælper regeringen igennem med, men som ikke opvejer de negative konsekvenser, der er af hele den økonomiske tænkning og strategi, der ligger i regeringens politik – nemlig sætningen om, at udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder dagpenge- og efterlønsreformen, og hvad der ellers blev lavet af reformer i den tidligere regerings sidste fase.

Det er meget beklageligt, og det er en høj pris at betale for at sidde i regering, især når man har mulighed for at gennemføre de synspunkter, man havde under den tidligere regering. Det har man jo mulighed for her. I Enhedslisten står vi ved vores synspunkter, så hvis de tre regeringspartier – undskyld, der er sket en udskiftning, så der kun er to plus SF, som jo så også har ændret holdning – stod ved de synspunkter, de havde dengang, kunne vi have gjort op med dette skændige og betydelige angreb på det kommunale demokrati.

Enhedslisten er selvfølgelig til enhver tid, hvis der skulle være mulighed for et holdningsskifte eller holdningsændring, eller hvilket ord man bruger nu om dage, parat til at hjælpe det på vej. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det er min agt, hvis ikke de følgende ordførere og ministeren modsætter sig det, at afslutte den her debat inden pausen. Men tak til Enhedslistens ordfører.

Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Høje skatter ødelægger folks frihed, og de ødelægger velstanden i et samfund, så derfor er det bedst, at vi ikke har høje skatter, og det er bedst, at også kommunerne holder skatterne i ro. De er sådan set høje nok i forvejen.

Men det ændrer ikke på, at man godt kan synes, at det kommunale selvstyre er vigtigt, og at kommuner skal have lov til at administrere deres økonomi, som de vil, ud fra en betragtning om, at det trods alt også er sundt, at der er en vis konkurrence i det danske samfund mellem forskellige måder at drive det offentlige på. Så kan borgerne jo flytte derhen, hvor de synes det er bedst. En sådan konkurrence forudsætter imidlertid, at kommunerne selv bærer de økonomiske konsekvenser af den politik, de fører, så hvis en kommune jager de fleste af de produktive borgere ud af kommunen og ind i andre kommuner med høje skatter, bør kommunen så få et mindre skattegrundlag og en dårligere økonomi til at drive kommunen for.

Men sådan er det danske system ikke indrettet. Vi har et udligningssystem, som er meget omfattende, og som gør, at hvis en kommune opfører sig dumt og hæver skatterne, så ingen mennesker med indkomst har lyst til at bo der, så får de bare nogle flere penge fra de andre kommuner, som har opført sig mere fornuftigt. Og på den måde kan man desværre ikke have et så udpræget kommunalt selvstyre, som vi i Liberal Alliance gerne ville have haft, fordi friheden hænger sammen med ansvar, og i det her tilfælde er ansvaret ikke hos den enkelte kommune. Kommunen bærer ikke ansvaret for sine økonomiske dispositioner i så høj grad, og derfor bliver vi også nødt til her fra Christiansborg at bestemme over skattetrykket i kommunerne.

Derfor går vi ind for, at der er en regel i den danske lovgivning om, at kommunerne ikke må hæve skatterne under et, og at de kan straffes økonomisk, hvis de gør det. Derfor støtter vi også, at den her lovgivning videreføres, og vi støtter således lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, ligesom vi støtter det kommunale selvstyre, men vi måtte også konstatere, at tidligere tiders overforbrug ikke var hensigtsmæssigt, ikke var retfærdigt. Derfor var vi nødt til at indføre en sanktionslov tilbage i 2008, som har gjort, at man både på individuelt og kollektivt niveau modregner i bloktilskuddet, hvis kommunerne samlet set bruger flere penge, end man har aftalt med finansministeren i den aftale, der indgås hvert år. Det synes vi er et sundt princip. Vi kan mange ting her på Christiansborg, men vi har endnu ikke opfundet pengetræet, og derfor er vi nødt til at sikre os, at regnestykkerne passer, og at pengene er der, og derfor har det været nødvendigt med det her kontrolregime.

Jeg kan ikke lade være med at reflektere over, at da vi i sin tid indførte det, var det under stor modstand fra især rød bloks side, altså lige fra SF, Socialdemokratiet, men faktisk også fra Radikale Venstre og også fra Enhedslisten, som jo fortsat er imod, men det glæder mig så, at man har ændret synspunkt og holdning og i dag synes, at systemet fungerer efter hensigten, at der nu er kommet en mere retfærdig ordning. Der er kommet mere og større opmærksomhed om, at det er nødvendigt, at kommunerne samlet set overholder budgetterne. Man har indført bedre økonomistyringsprogrammer, sådan at man løbende følger det forbrug, man har, så man rammer mere rigtigt, når man når til vejs ende med regnskabsåret. Det synes vi er prisværdigt.

Vi anerkender, at det er en vanskelig opgave i kommunerne, men det kan man nu, og derfor synes vi, at det er et rigtig glimrende system, vi har fået indført, og glæder os over den fuldstændige ændring, man har foretaget hos Det Radikale Venstre og også hos ministeren, tak for det, og hos Socialdemokratiet og SF, som nu bakker op om det her.

Vi synes også, det er helt i orden, at det nu har fungeret i nogle år. Man har kigget på det hvert år, og der er ikke nogen grund til at have den revisionsbestemmelse, at man skal ind hvert år og se på, om loven nu også har virket efter hensigten. Det har vi set, det er vi overbevist om, og derfor støtter vi, at den revisionsbestemmelse fjernes.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten. For der har jo faktisk været en debat, selv om det handler om noget egentlig ret enkelt, nemlig at fjerne en revisionsbestemmelse, og vi har vendt de forskellige elementer, som er afgørende, når vi diskuterer den kommunale økonomi, herunder også adgang til at fastsætte skatten.

Der blev sagt meget, dengang lovforslaget blev vedtaget i sin tid. Der var også en anden debat om de kommunale skatter og de kommunale frihedsgrader, end der er i dag. Jeg synes, det er en meget afbalanceret debat, der har været. Man kan også se, at det i meget vid udstrækning i dag lykkes kommunerne at koordinere deres skattefastsættelse, sådan at der er plads til, at nogle kommuner kan sætte skatten ned og andre kommuner kan sætte skatten lidt op. Det har så været hjulpet af skiftende regeringers fastsættelse af puljer til samme formål, og det er jo sådan set ret fornuftigt.

Jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på, at ordningen jo er asymmetrisk forstået på den måde, at den har til formål at holde den samlede skat i ro. Den har ikke til formål at forhindre, at man sætter skatten ned, hvis man har råderum til det, og det er jo også derfor, at der er den frit lejde-mulighed, som vist ikke har været nævnt i dag, men som jeg tror de fleste kender, nemlig at hvis en kommune sætter skatten ned, har den adgang til at sætte den op igen uden for sanktionssystemet. Og det synes jeg faktisk giver en god afbalancering, for vi kan se, at kommunerne stadig koordinerer mere med hinanden, og det synes jeg er en meget fornuftig ting at kommunerne gør, for kommunerne spiller så stor en rolle i den samlede danske økonomi og for den måde, vores velfærdssamfund fungerer på. Der må man sige, at der har lovgivningen her bidraget, ligesom man har sørget for, at der er en fleksibilitet.

Hvis man ser på historikken, kan man se, at både den daværende VK-regering og den nuværende regering har haft en vis plads til at acceptere marginale overskridelser, men også brugt lovgivningen, når overskridelserne var af betydelig karakter. Den fleksibilitet synes jeg er vigtig, og den synes jeg fortsat vi skal holde fast i, men jeg tror også, tiden er kommet til at fjerne revisionsbestemmelsen, og derfor vil jeg gerne sige tak for den imødekommende behandling i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Det var måske ikke så overraskende. Men tak til ministeren for det.

Jeg vil så spørge, hvad der set med ministerens øjne har ændret sig siden 2008, da det her regime, den her lov, blev indført inklusive revisionsbestemmelsen, hvor ministerens parti så var imod – nu ved jeg godt, at det har ministerens ordfører redegjort for, men hvordan ser ministeren på det? Er det en retorisk ændring, der efter ministerens vurdering er sket, i forhold til i dag, hvor ministeren så kan se, at det virkede, og at det er hensigtsmæssigt, at man har den her styring med en vis fleksibilitet, som ministeren også nævner?

For man kunne jo også vende det om og sige, at styringsbehovet vel alt andet lige er større i, kan man sige, krisesituationer, hvor der ikke er plads til at overskride budgetterne, herunder også at overskride skatteudskrivningsgrundlaget, end hvis man som i dag kan sige, at nu har vi haft 4-5 år, hvor vi har set at kommunerne kunne levere.

Jeg står ikke og argumenterer for, at vi så ikke skal beholde det system, vi har nu, men hvad er det, der set fra ministerens side er sket fra dengang, ministeren var imod det i 2008, til i dag, hvor ministeren siger, at det er et godt system, vi har, med den fleksibilitet, der ligger i lovgivningen?

Ministeren.

Altså, i forhold til debatten der omkring 2007 og 2008 – sådan som jeg husker den – efter at vi havde haft en lang periode, hvor kommunerne nærmest systematisk overskred deres budgetter, og hvor de aftaler, som regeringen og KL lavede, ikke blev overholdt, er vi jo i en helt anden situation i dag. Og jeg tror, at sanktionslovgivningen har bidraget, men måske forholder det sig modsat – det er i hvert fald en diskussion værd – i forhold til det, spørgeren antyder, nemlig at der er mere brug for sanktioner i tider, hvor alt kan lade sig gøre og pengene er rigelige, og hvor kunsten er at lade være med at bruge alle de penge, man har til rådighed, af hensyn til at sørge for, at man har en effektiv, ordentlig og kvalitetsorienteret drift, end i tider, hvor pengene på ingen måde er rigelige, og hvor det store ansvar, der dermed påhviler den enkelte til at sørge for, at man ikke bruger mere, end man har, måske i virkeligheden er meget mere tydeligt.

Det er svært at sige, for nu har vi haft en sanktionslovgivning, som trådte i kraft på bagkant af meget store overskridelser, og nu har vi set sanktionslovgivningen være i kraft i en periode, hvor kommunerne gør det fuldstændig efter bogen, både når det kommer til at lægge budgetter og gennemføre dem, men også at fastsætte skatter. Og jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til at se på den her ordning, måske også om 2 eller 4 eller 6 år, for vi vil fortsat have en diskussion om, hvordan den kommunale økonomi skal fungere. Men jeg tror, vi kan klare det uden en revisionsbestemmelse.

Hr. Jacob Jensen.

Den sidste del er jeg sådan set enig i, fordi vi lever i et dynamisk samfund, og selvfølgelig skal vi hele tiden kunne tilpasse de rammer, vi sætter op. Men man kan vel godt argumentere for – det vil jeg i hvert fald påstå – at hvis man i en årrække har set, hvordan budgetterne er skredet, hvordan skattegrundlaget er overskredet i forhold til det, som var aftalt, så vil der netop i sådan en situation være et behov for at indføre det, som den daværende VK-regering støttet af DF og LA så gjorde, men hvor Radikale var imod. Det er derfor, jeg spørger: Hvad er det, der er sket, hvad er det, der har ændret sig, set med den radikale ministers øjne, fra det tidspunkt i 2008 til i dag, siden ministeren med det lovforslag, som ministeren selv er bannerfører for, roser det forslag og den mekanisme, der blev indført i 2008?

Ministeren.

Jamen jeg ved ikke, om vi roser mekanismen. Jeg tror snarere, at det er et udtryk for, at vi lever i en verden, hvor det at have styr på sin økonomi er et gode, fordi man ellers skubber en gæld videre til næste generation og risikerer, at der bliver ustabilitet, og at man får sådan en stop-go-politik, hvor institutioner får at vide, at deres budget desværre ikke holder alligevel, og at nu må de spare, eller at nu er der kommet ekstra penge, så nu må de bare bruge løs. I sådan en verden synes jeg at man må gå pragmatisk til det og sige: Det her har vist sig at have en berettigelse.

Men jeg tror, at det er meget vigtigt at se det i lyset af den fleksibilitet, som jeg selv synes er meget vigtig, for jeg synes, at kommuner skal sætte skatten ned, hvis de har råd til det, fordi det så også giver plads til, at de kommuner, som kan have brug for at hæve skatten en lille smule, faktisk kan gøre det. Jeg håber, at det egentlige gode ved den her lovgivning er, at kommunerne i langt højere grad samarbejder om den samlede kommunale økonomi, for det synes jeg er et stort gode for os alle sammen, fordi det også giver grundlag for, at kommunerne kan administrere så stor en del af vores samfundsøkonomi.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:11).

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 143:

Forslag til lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. (Ophævelse af lovens revionsbestemmelse).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 26.02.2014).

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)