KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

betænkning nr. 1532/2012 om indsamlinger

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Betænkningen har været sendt i høring hos: Vestre Landsret, Østre Lands-ret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Advo-katrådet, Akademikernes Centralorganisation, CentralorganisationernesFællesudvalg, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-stri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Toldog Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Dan-ske Mediers Forum, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet,Fagligt Fælles Forbund (3F), Finans og Leasing, Forbrugerrådet, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsik-ring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), HK/Danmark, Håndværksrådet, Institut forMenneskerettigheder, ISOBRO, Kommunernes landsforening (KL), Kon-kurrence- og forbrugerstyrelsen, Københavns Retshjælp, Landsorganisati-onen i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen,Politiforbundet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk For-ening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for StørreIT-sikkerhed, Spillemyndigheden, Århus Retshjælp, ASF – Dansk Folke-

hjælp (Dansk Folkehjælp), Børnenes Kontor, Care Danmark, Centralmis-sionen, Metodistkirkens sociale arbejde, Danmarks-Samfundet, DanskFlygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Sømands- og Udlandskirker(DSUK), De samvirkende menighedsplejer, Folkekirkens Nødhjælp,Grænseforeningen, Landsforeningen Evnesvages vel (LandsforeningenLEV), Landsforeningen for sukkersyge (Diabetesforeningen), Landsfor-eningen til kræftens bekæmpelse (Kræftens Bekæmpelse), Landsorganisa-tionen Red Barnet (Red Barnet), Mellemfolkeligt Samvirke og Ulandsor-ganisationen Ibis.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Sø- og Handelsretten,

byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltningerne, Danske Regio-

ner, KL, Spillemyndigheden, Advokatrådet, Børnenes kontor, Dan-

marks-Samfundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Danske Medier, Datatilsy-

net, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsadvoka-

ter, FSR – Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, ISO-

BRO, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Retshjælp, Politiforbundet

Red Barnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger i høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Sø- og Handelsretten,

byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigsom-

budsmanden i Grønland, Statsforvaltningerne, Danske Regioner, KL,

Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Foreningen af Statsadvo-

kater, FSR – Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder,

Københavns Retshjælp

Politiforbundet

har ingen bemærkninger tilbetænkningen.

Kræftens Bekæmpelse

henviser i sit høringssvar til ISOBRO’s hørings-svar.2

2.2. Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv

finder, at de nye regler vil sikre øget gennemsigtighed.Endvidere bemærker Dansk Erhverv, at organisationen repræsenterer enrække indsamlingsorganisationer, og at det på denne baggrund vil være na-turligt, at Dansk Erhverv bliver medlem af Indsamlingsnævnet.

Dansk Røde Kors

er generelt positiv over for forslagene i betænkningenog fremhæver vigtigheden af, at danskerne har tillid til, at deres bidrag an-vendes til det angivne formål. Organisationen er enig i behovet for en sam-let indgang til indsamlingsområdet, som sikres med oprettelsen af Indsam-lingsnævnet, men finder samtidig, at det i lovforslaget bør tydeliggøres, atIndsamlingsnævnet er et uafhængigt offentligt organ.

Forbrugerrådet

peger på, at det er vigtigt, at Indsamlingsnævnet overta-ger Justitsministeriets og politiets opgaver i forhold til indsamlingsområ-det.I overensstemmelse med udvalgets lovudkast i betænkningen er der meddet fremsatte lovforslag lagt op til, at der oprettes et nyt Indsamlingsnævn,som skal bestå af fire medlemmer og en formand. Udover formanden, derskal være jurist, foreslås det, at der beskikkes to medlemmer efter indstil-ling fra ISOBRO, et medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv (som er-hvervslivets repræsentant) og et medlem efter indstilling fra Forbrugerrå-det (som offentlighedens repræsentant). De nærmere regler om udpegningaf nævnets medlemmer vil ske i nævnets forretningsorden, hvori hoved-principperne for Indsamlingsnævnets organisation og virksomhed også vilblive reguleret. Der henvises til lovforslagets §§ 9 og 13 og bemærknin-gerne hertil.Indsamlingsnævnet vil skulle varetage alle myndighedsopgaver i forholdtil administrationen af indsamlingsområdet, herunder de administrativeopgaver, som i dag varetages af henholdsvis politikredsene og Justitsmini-steriet, jf. pkt. 6.12.2 i betænkningen og pkt. 4.11.1 i lovforslagets alminde-lige bemærkninger.I forhold til nævnets uafhængighed bemærkes det, at der med lovforslagetlægges op til, at Indsamlingsnævnet i sit virke vil være uafhængigt, og atder dermed ikke vil være klageadgang til Justitsministeriet eller anden of-fentlig myndighed, ligesom ministeriet ikke vil have instruktionsbeføjelse i3

forhold til nævnet. Der er foretaget en præcisering heraf i lovforslagets §9, stk. 3, hvoraf det fremgår, at Indsamlingsnævnet har den endelige ad-ministrative afgørelse i de sager, som behandles af nævnet. Der henvisesherom i øvrigt til pkt. 6.12.3 i betænkningen og pkt. 4.11.1.1 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.

2.3. Lovens anvendelsesområde mv.

2.3.1. Indsamlinger, der foretages i forbindelse med salg af vare

ISOBRO

støtter forslaget om, at salg anses for at være en indsamling, nårdet i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegives, at købesummen elleren del heraf går til et forud angivet formål.Lovforslaget indebærer en præcisering og udvidelse af indsamlingsbegre-bet i relation til salg.Efter den gældende indsamlingslov skelnes der mellem indsamling og salg.Afgørende for, om der er tale om indsamling eller salg, har været, om derer en vis rimelighed i forholdet mellem betalingen og det, der ydes til gen-gæld. Hvis der er rimelighed i forholdet mellem betalingen og modydelsen,betragtes betalingen ikke som et bidrag, og der vil i så fald ikke være taleom en indsamling.Med de nye regler vil der i overensstemmelse med udvalgets forslag ikkevære behov for en denne sondring. Fremadrettet vil det således være afgø-rende, om det i tilknytning til salget fremgår, at købesummen eller en delheraf går til et forud angivet formål, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. I så faldvil der være tale om en indsamling omfattet af loven. Derimod vil der ikkevære tale om en indsamling omfattet af loven, hvor en erhvervsdrivende el-ler organisation sælger produkter og først herefter vælger at donere et be-løb af salgssummen til velgørende formål. Organisationer mv. kan dog ha-ve et sådant overordnet formål med driften, f.eks. velgørende formål, atder vil være tale om indsamling, uanset at det ikke ved salget er tilkende-givet, at købesummen eller en del heraf går til et forud angivet formål.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 6.2.3 i betænkningen, pkt. 4.2.1.3 i lov-forslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, stk. 3, ogbemærkningerne hertil.

2.3.2. Almennyttige lotterier

Spillemyndigheden

under SKAT bemærker, at betænkningen ikke harinddraget reglerne om almennyttige lotterier, og at lovforslaget bør inde-holde en afgrænsning over for reguleringen af almennyttige lotterier. Derbør således tages stilling til, om en indsamling, hvor der foretages lod-trækning blandt de personer, der har doneret penge, både skal have tilla-delse til lotteriet fra Spillemyndigheden i medfør af bekendtgørelse nr.1301 af 15. december 2011 om almennyttige lotterier og anmeldes til Ind-samlingsnævnet i medfør af indsamlingsloven. I givet fald bør det efterSpillemyndighedens opfattelse overvejes, om ikke anmeldelse til Indsam-lingsnævnet i medfør af indsamlingsloven skal være foretaget, før tilladel-se til afholdelse af almennyttigt lotteri kan meddeles af Spillemyndighe-den. Endvidere bør reglerne om regnskab og revision ensrettes.Et almennyttigt lotteri kan efter den definition af en indsamling, der i ud-valgets lovudkast og det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1, er lagt op til, væ-re en indsamling. Det har imidlertid ikke været hensigten med revisionenaf indsamlingslovgivningen at skabe et overlap mellem de respektive re-gelsæt eller at ændre på vilkårene for afholdelse af almennyttige lotterier.De hensyn, der ligger bag den kommende indsamlingslov – gennemsigtig-hed og kontrol – er således parallelle med de hensyn, der ligger til grundfor bekendtgørelse nr. 1301 af 15. december 2011 om almennyttige lotteri-er.Justitsministeriet finder på den baggrund, at der ikke er behov for, at ind-samlingsloven også finder anvendelse i forhold til almennyttige lotterier.Der er derfor indsat en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelsefor almennyttige lotterier, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5. Der henvisesherom i øvrigt til pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3.3 Indsamlinger gennem dagblade mv.

Danske Medier

bemærker, at reglen i den gældende indsamlingslovs § 5,stk. 1, nr. 3, der undtager indsamlinger gennem dagblade fra lovens an-vendelsesområde, ikke er videreført i betænkningens lovudkast. Organisa-tionen finder, at det er vigtigt, at adgangen til at foretage indsamlingergennem dagblade mv. ikke besværliggøres. Da det ikke nødvendigvis erdagbladet/mediet, der er ansvarlig for at iagttage kravene om anmeldelse,indsendelse af regnskab mv., har Danske Medier imidlertid ikke bemærk-ninger til, at undtagelsen ikke videreføres.5

Udvalget har som anført under 6.3.4 i betænkningen ikke fundet grundlagfor at opretholde en undtagelse for så vidt angår indsamlinger, der foreta-ges via dagblade til fordel for velgørende institutioner. Det bemærkes, atindsamlinger via dagblade mv. ikke herved afskæres, idet sådanne indsam-linger blot skal følge de foreslåede regler om anmeldelse til Indsamlings-nævnet og indsendelse af regnskab mv., som skal gælde for indsamlinger iøvrigt.I de fleste tilfælde vil en velgørende organisation stå bag en indsamling,der foretages via et dagblad eller andet medie. Mediet fungerer her alenesom platform for indsamlingen, og kravene om anmeldelse, regnskab ogrevision mv. vil derfor påhvile den velgørende organisation. Er medietderimod den reelle indsamler, vil kravene til indsamlingen påhvile mediet.Justitsministeriet er enig med udvalget i, at ophævelsen af den gældendeundtagelse i § 5, stk. 1, nr. 3, ikke kan antages at besværliggøre adgangentil at foretage indsamlinger gennem dagblade mv., idet den gældende for-pligtelse for dagbladet mv. til at give kvittering til bidragsyderne gennemoffentliggørelse af bidragslister og de modtagende organisationernes kvit-tering blot erstattes af ovennævnte anmeldelses- og regnskabskrav. Derhenvises herom i øvrigt til pkt. 4.3.1.5 og 4.3.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger.

2.3.4. Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi

ISOBRO

bemærker, at indsamling af brugte genstande af ringe værdi fort-sat bør være undtaget fra indsamlingslovens anvendelsesområde, men at deregnskaber, som f.eks. genbrugsbutikker aflægger, bør være omfattet afgeneralklausulen om god indsamlingsskik.Indsamling af brugte ting af ringe værdi foreslås i overensstemmelse medudvalgets forslag herom fortsat undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf.lovforslagets § 2, nr. 2. Da indsamling af brugte ting af ringe værdi ikkeomfattes af lovens anvendelsesområde, vil lovens regler om regnskabsaf-læggelse og de indsamlingsetiske regler heller ikke finde anvendelse påsådanne indsamlinger.Indsamling af brugte ting af ringe værdi angår typisk kasserede ting, hvor-for det også er i giverens interesse, at indsamlingen foretages. Derfor fin-der Justitsministeriet fortsat ikke, at de samme hensyn til kontrol og åben-hed gør sig gældende for sådanne indsamlinger. Hertil kommer, at den6

forretning, der drives gennem indsamling af brugte ting, er omfattet afreglerne om regnskabsførelse i årsregnskabsloven og dermed er undergi-vet en tilstrækkelig kontrol og gennemsigtighed. Der henvises i øvrigt her-om til pkt. 4.3.1.3 og 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4. Hus- og gadeindsamling

2.4.1. Antal og placering

Dansk Erhverv

finder, at der med lovudkastet sikres en fleksibel ordning,der i modsætning til den gældende lovgivning gør det muligt for nye orga-nisationer at få adgang til at foretage hus- og gadeindsmalinger.

Diabetesforeningen

bemærker, at det af indsamlingsbekendtgørelsen spe-cifikt bør fremgå, hvor mange landsdækkende gadeindsamlinger, der kangives tilladelse til.

ISOBRO

bemærker, at antallet af årlige regionale husindsamlinger børkunne forøges, hvis Indsamlingsnævnet ikke godkender ti ansøgere tillandsdækkende husindsamlinger på de forudsatte ti årlige indsamlingsda-ge. Der bør efter organisationens opfattelse i øvrigt ikke foretages regiona-le indsamlinger på dage, hvor landsdækkende indsamlinger finder sted.

Red Barnet

bemærker, at det klart bør fremgå, hvor mange landsdækken-de og regionale husindsamlinger der årligt kan gives tilladelse til, samt atantallet bør udtrykkes som indsamlingsdage frem for indsamlinger. Efterorganisationens opfattelse bør det fremtidige (maksimale) antal husind-samlinger tage udgangspunkt i det nuværende antal årlige indsamlingsda-ge.Efter Red Barnets opfattelse bør det endvidere afklares, hvilken type ind-samlinger der har førsteprioritet. Landsdækkende husindsamlinger bør iden forbindelse have prioritet forud for regionale indsamlinger. Samtidigbør det præciseres, hvad der ligger i kravet om spredning af husindsam-lingsdage, herunder om kravet om spredning tillige omfatter regionale hu-sindsamlinger. Det bør endvidere præciseres, at en landsdækkende og re-gionale husindsamlinger ikke kan foretages på de samme dage.Efter lovforslaget vil Indsamlingsnævnet i overensstemmelse med udval-gets forslag herom fremover være ansvarlig for administrationen af allehus- og gadeindsamlinger, og der lægges op til, at tilladelse hertil skal7

meddeles på baggrund af en række objektive kriterier. Herved opnås derefter Justitsministeriets opfattelse en mere fleksibel og tidssvarende ord-ning end den gældende, hvor det i loven er fastsat, hvilke foreninger ogorganisationer der kan foretage hus- og gadeindsamling.De foreslåede regler vil give nævnet mulighed for at finde den rette balan-ce mellem på den ene side hensynet til de indsamlende organisationers in-teresse i at have de bedst mulige indsamlingsvilkår og på den anden sidehensynet til at mindske de gener for befolkningen, der kan være forbundetmed denne form for indsamling.Som anført i betænkningen pkt. 5.5 har 34 foreninger mv. efter de gælden-de regler ret til en gang om året at foretage hus- eller gadeindsamling tildet formål og i den form og udstrækning, hvortil tilladelsen senest er ble-vet meddelt. Tilladelse til hus- og gadeindsamling blev oprindelig meddeltaf Justitsministeriet enten for en bestemt dag eller for en bestemt periodeaf året. Det gælder dog ikke for de rammeorganisationer, der efter § 7, stk.5, i den gældende indsamlingslov har ret til at foretage landsdækkendegade- og husindsamling til deres projektaktiviteter (ulandsorganisationer-ne).Inden for de seneste år har 17 organisationer foretaget hus- og gadeind-samling, jf. betænkningens pkt. 5.5, tabel 2. Indsamlingsorganisationernehar i mange år haft et tæt samarbejde om landsindsamlingerne, og der er iden forbindelse afholdt koordinationsmøder minimum én gang årligt for atsikre et hensigtsmæssigt tidsmæssigt mellemrum mellem de enkelte ind-samlinger og for at udveksle erfaringer. Fordelingen af landsindsamlingerhen over året fremgår af betænkningens kapitel 5.5, tabel 4.Indsamlingsudvalget har i betænkningen, pkt. 6.7.7, anbefalet, at fordelin-gen henover året af de (som udgangspunkt) 10 indsamlingsdage til husind-samling, som nævnet forudsættes at meddele tilladelse til, bør kunne afta-les mellem organisationerne på samme måde, som det sker i dag. Indsam-lingsnævnet bør således alene træffe afgørelse om fordelingen i tilfælde afuenighed herom blandt organisationerne.Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at der med lovforslagetoverlades Indsamlingsnævnet et vidt skøn i forhold til administrationen afindsamlingslovgivningen, herunder også i forhold til den nye praksis fortildeling af tilladelser til hus- og gadeindsamling. Det bemærkes i den for-bindelse, at der ikke vil være noget til hinder for, at organisationerne fort-8

sat indbyrdes koordinerer og sammen søger at tilrettelægge deres indsam-linger, således at afviklingen heraf sker på en for alle hensigtsmæssig må-de.Som anført under pkt. 4.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger erdet Justitsministeriets forventning, at den foreslåede bestemmelse i lov-forslagets § 5 vil udmønte sig i ca. 10 årlige husindsamlingsdage. Der ind-føres imidlertid ikke med lovforslaget et egentligt maksimum for, hvormange tilladelser der kan meddeles. Det vil således kunne forekomme, atflere indsamlinger end 10 opfylder kravene hver for sig. I denne situationbør det efter Justitsministeriets opfattelse ikke være op til nævnet at fore-tage et valg blandt flere indsamlinger. Såfremt det i praksis måtte vise sig,at den foreslåede ordning medfører et væsentligt højere antal hus- og ga-deindsamlinger end forudsat, vil der derimod være grundlag for at gen-overveje reglens udformning.

2.4.2. Indsamlingsresultat og folkelig forankring

Diabetesforeningen

bemærker, at organisationen vil få svært ved at leveop til den del af kravet vedrørende et godt indsamlingsresultat, der går påantallet af indsamlere, som den pågældende organisation skal kunne møn-stre. Det bør være muligt for foreninger og organisationer, der som Diabe-tesforeningen har investeret store ressourcer i at kunne gøre brug af derestilladelse til at foretage husindsamlinger, fortsat at foretage sådanne lands-dækkende husindsamlinger.Diabetesforeningen bemærker i øvrigt, at foreningen foretager landsdæk-kende husindsamlinger, og ikke – som anført i fodnote 5 til tabel 4 i be-tænkningen – husindsamlinger primært i Odense-området.

ISOBRO

bemærker, at en indsamlingsorganisations samlede omsætningbør indgå som kriterium ved vurderingen af indsamlerens folkelige foran-kring. Hermed vil der blive taget hensyn til mangfoldigheden i den måde,indsamlingsorganisationerne udfolder deres virke på.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at der – hvis der ved vurderingen afen indsamlers folkelige forankring kun medregnes indtægter, der er opnåetgennem indsamling – vil være risiko for forskelsbehandling i forhold til deorganisationer, der har andre formål end at indsamle. Kriteriet bør derforenten udvides til at omfatte organisationens samlede omsætning eller heltudgå.9

Tilladelse til at foretage én årlig landsdækkende eller geografisk afgræn-set husindsamling eller en enkeltstående indsamling kan efter lovforslagets§ 5, stk. 2, og i overensstemmelse med udvalgets forslag herom meddeles,hvis ansøgeren er godkendt af skatteministeren efter ligningslovens § 8Aeller § 12, stk. 3, og ansøgeren kan sandsynliggøre, at der ved indsamlin-gen indbringes et godt indsamlingsresultat. Endvidere forudsættes det, atansøgeren har den fornødne folkelige forankring.Sandsynliggørelsen af et godt indsamlingsresultat kan ske gennem frem-læggelse af eventuelle tidligere regnskaber eller realistiske budgetter. Somled i vurderingen skal Indsamlingsnævnet endvidere lægge vægt på, omorganisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere. Antallet afindsamlere er imidlertid blot ét blandt flere kriterier, der inddrages i vur-deringen. Hvis Indsamlingsnævnet meddeler afslag på en ansøgning omtilladelse til hus- og gadeindsamling, vil afslaget skulle begrundes i hen-hold til forvaltningslovens regler, herunder indeholde en redegørelse forde hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af nævnetsskøn. Hermed vil ansøger blive gjort bekendt med de forhold, som nævnetikke anser for opfyldt.Ved vurderingen af en organisations folkelige forankring vil der indgå enrække kriterier, herunder organisationens indtægter, jf. herved betænknin-gens pkt. 6.7.6.3 og pkt. 4.6.1.4.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger. Når Indsamlingsnævnet skal vurdere, hvorvidt en organisation er eg-net og berettiget til at foretage husindsamling, vil organisationens indtæg-ter således blot være ét element blandt flere. Som anført i bemærkningernetil lovforslagets § 5, stk. 2, vil organisationens indtægter i bred forstandindgå ved vurderingen af organisationens folkelige forankring. Som krite-riet er formuleret, vil der således kunne ses på organisationens samledeindtægter og ikke blot indtægter indkommet ved indsamling.

2.4.3. Organisationers hvervning af medlemmer på gaden

ISOBRO

bemærker, at organisationers adgang til – uden for indsamlings-lovens område – at hverve medlemmer på gaden ikke kun bør gælde med-lemmer i traditionel forstand, men også bør gælde hvervning af støttemed-lemmer, donorer og fadderskaber.Som anført under pkt. 4.9.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås det – i over-ensstemmelse med udvalgets forslag herom – at hvervning af medlemmer,10

støttemedlemmer og donorer fortsat ikke skal anses for at være en indsam-ling i indsamlingslovens forstand. Det er dog som hidtil en forudsætningherfor, at der er tale om et reelt medlemskab eller lignende. Det må beropå en konkret vurdering, om et støttemedlemskab, et donorskab eller etfadderskab kan sidestilles med et medlemskab i traditionel forstand. Somanført under pkt. 4.9.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger forud-sættes afgrænsningen af medlemshvervning over for indsamlinger med dennye lov at svare til den hidtil gældende retstilstand, sådan som den erkommet til udtryk i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9874.

2.5. Kommunikation og god indsamlingsskik

Forbrugerrådet

finder det positivt, at der indføres en generalklausul omgod indsamlingsskik, som det nye Indsamlingsnævn skal påse overholdel-sen af.

ISOBRO

bemærker, at der i forhold til den nye generalklausul bør foreta-ges en kontrolindsats for at sikre opmærksomhed om den nye regel samtfor at sikre, at der udvikles en praksis. Endvidere bør der fra Indsamlings-nævnets hjemmeside linkes til de enkelte indsamlingsorganisationershjemmesider, hvoraf det fremgår, hvilke typer af indsamlinger der pågår.Indsamlingsnævnet vil gennem sin praksis udfylde begrebet god indsam-lingsskik, ligesom det må forventes, at Indsamlingsnævnet fastsætter nær-mere retningslinjer herom.For så vidt angår offentlighed om igangværende indsamlinger henvisesder til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil, hvorefter Indsam-lingsnævnet – i overensstemmelse med udvalgets forslag herom – forud-sættes at føre dels en fortegnelse over de indsamlinger, der er anmeldt tilnævnet, dels en fortegnelse over, hvilke organisationer der har ret til at fo-retage indsamling uden forudgående anmeldelse, samt oplysninger om til-ladelser meddelt til hus- og gadeindsamlinger. Hvordan fortegnelsen overanmeldte indsamlinger gøres lettest tilgængelig for offentligheden, herun-der om der skal linkes fra Indsamlingsnævnets hjemmeside til de enkelteindsamlingsorganisationers hjemmeside, vil være op til Indsamlingsnæv-net.

2.6. Finansiering af Indsamlingsnævnet

Børnenes Kontor

finder det problematisk, at der med den nye ordninglægges op til gebyrfinansiering af nævnets virksomhed. Organisationenbemærker i den forbindelse, at salg af julemærker/hjerter ikke alene er enindsamling, men en vigtig samfundsengagerende aktivitet for de børn ogskoler, der deltager.

Danmarks-Samfundet

bemærker, at organisationen har en begrænset ind-tægt ved salg af Valdemarsflag, og at et for højt gebyr for nævnsbehand-ling vil kunne betyde, at indtægterne ved flagsalget ikke står mål med om-kostningerne. Yderligere omkostninger for organisationen vil kunne inde-bære, at organisationen må ophøre med at uddele flag og faner til forenin-ger mv., og at Danmarks-Samfundets virke som kulturbærer dermed gårtabt.

Dansk Røde Kors

påpeger, at udgifterne til Indsamlingsnævnet i sidsteende vil skulle bæres af de private bidragsydere, hvorfor det er vigtigt, atgebyret fremstår både synligt og transparent for offentligheden.

Rigspolitiet

bemærker, at det ikke vil være muligt at realisere en besparel-se som følge af, at de opgaver, som politiet hidtil har varetaget under dennuværende indsamlingslov på området, overgår til Indsamlingsnævnet,idet politiet samlet set har anvendt under ½ årsværk på opgaven fordelt på12 politikredse.Som det fremgår under pkt. 4.12.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, er udvalget af den opfattelse, at udvalgets forslag til ændringer af ind-samlingslovgivningen rummer markante fordele for indsamlingsbranchen,herunder at en overførsel af opgaverne på indsamlingsområdet til Indsam-lingsnævnet vil udgøre en lettelse for indsamlingsorganisationerne. Bl.a.vil en stor del af organisationerne få mulighed for at foretage indsamlin-ger uden forudgående anmeldelse hver gang, og der foreslås fastsat meredifferentierede regler om regnskabsaflæggelse og revision, således at dekrav, der stilles, vil afhænge af indsamlingens omfang og karakter.Hertil kommer, at der i stedet for offentliggørelse af regnskaber i et ellerflere af de mest udbredte dagblade i det område, hvor indsamlingen harfundet sted, jf. indsamlingslovens § 6, stk. 1, efter udvalgets forslag frem-over skal sendes regnskab til Indsamlingsnævnet, som herefter vil offent-liggøre regnskabet på nævnets hjemmeside. Udvalgets medlemmer fra12

ISOBRO har over for udvalget i den forbindelse oplyst, at det koster om-kring 2-4.000 kr. at indrykke en annonce med en offentliggørelse af et ind-samlingsregnskab. Den forslåede ordning medfører dermed færre omkost-ninger til annoncering for organisationerne, og en større del af de indsam-lede midler kan dermed anvendes i overensstemmelse med indsamlings-formålet. Hertil kommer, at Indsamlingsnævnets samling af oplysningerom anmeldte indsamlinger, gade- og husindsamlinger, regnskaber mv. påIndsamlingsnævnets hjemmeside formentlig vil øge befolkningens kend-skab til organisationerne.Det er desuden udvalgets opfattelse, at lovfæstelsen af god indsamlingsskikog oprettelsen af en klagemulighed til et offentligt nævn vil øge tryghedenfor bidragyderne og dermed også tilliden til organisationerne.Herefter, og da Indsamlingsnævnets varetagelse af opgaver i væsentliggrad er brancheorienteret, finder udvalget, at indsamlingsorganisationer-ne selv bør dække Indsamlingsnævnets omkostninger i forbindelse mednævnets oprettelse og drift. Dette vil kunne ske i form af en gebyrfinansie-ret ordning.Som det fremgår af pkt. 4.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,er Justitsministeriet enig heri, og lovforslaget er udarbejdet i overens-stemmelse hermed.Justitsministeriet er meget opmærksom på den hindring for potentielle ind-samlinger til velgørende formål, der kan ligge i betalingen af et beløb foranmeldelse af en indsamling. Ved fastsættelsen af den betaling, der skalfinde sted, er der derfor taget behørigt hensyn til, at også mindre indsam-linger fortsat skal kunne indbringe et overskud.For at skabe gennemsigtighed i forhold til betalingsstrukturen foreslåsreglerne om betaling reguleret direkte i loven. Der henvises herom i øvrigttil lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.Der er ved fastlæggelsen af den betaling, der skal finde sted, taget højdefor, at en del af de opgaver, der overtages af nævnet, hidtil har været vare-taget af andre myndigheder.

2.7. Indsamlingsnævnets sanktionsmuligheder og forholdet til person-

dataloven

Datatilsynet

bemærker, at persondataloven som udgangspunkt vil gældefor Indsamlingsnævnets offentliggørelse af udtalelser af kritik på nævnetshjemmeside og/eller organisations egen offentliggørelse i forbindelse medet pålæg herom fra nævnets side. Datatilsynet anbefaler, at forholdet tilpersondataloven afklares, herunder om der ved den påtænkte offentliggø-relsesordning skal ske fravigelse af denne lov. Ligeledes bør det overvejes,om Indsamlingsnævnets behandling af personoplysninger er en databe-handling, som skal anmeldes til Datatilsynet.Vedrørende datasikkerhed anfører Datatilsynet, at offentliggørelse af op-lysninger via internettet er forbundet med risiko for betydelig skadevirk-ning ved fejl, og at den persondataansvarlige er forpligtet til at træffe defornødne sikkerhedsforanstaltninger, herunder grundigt instruere medar-bejdere tilknyttet offentliggørelsen af oplysninger i sikker behandling.Justitsministeriet bemærker, at Indsamlingsnævnet som et offentligt organvil være underlagt forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondatalo-ven, herunder vil nævnets offentliggørelser skulle ske i overensstemmelsemed persondatalovens regler. Der henvises herom i øvrigt til betænknin-gens pkt. 6.12.3 og pkt. 4.11.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Ændringer i forhold til betænkningens lovudkast

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra indsamlingsudvalgets lovudkast ibetænkningen på følgende punkter:Der er i § 2, stk. 1, indsat et nyt nummer, hvorved almennyttige lot-terier undtages fra lovens anvendelses område. Der henvises heromtil pkt. 2.3 ovenfor.I lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, er det præciseret, dels at formåletmed indsamlingen skal anføres ved anmeldelsen, dels at der skalindsendes regnskab for en afsluttet indsamling til Indsamlingsnæv-net.Ordlyden af lovforslagets § 4 er justeret, og der er i stk. 3 indsat enbestemmelse om, at de organisationer, der er omfattet af lovforsla-gets § 4, stk. 1, og som ønsker at foretage indsamling uden anmel-delse, skal indsende årsregnskab til nævnet. Endvidere er der i lov-14

forslagets § 4, stk. 2, indføjet krav om, at de organisationer, der eromfattet af lovforslagets § 4, stk. 1, skal meddele Indsamlingsnæv-net, hvis skatteministerens godkendelse som berettiget til at modta-ge gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, bortfalder.I lovforslagets § 5, stk. 2, er det fastsat, at en tilladelse til foretagel-se af én årlig landsdækkende eller geografisk afgrænset husindsam-ling meddeles for tre år ad gangen. Det henvises herom til pkt. 4.1ovenfor.I lovforslagets § 6, stk. 2, er det præciseret, at ansøger ved ansøg-ning om tilladelse til at foretage gadeindsamling skal opfylde be-tingelserne i lovforslagets § 5, stk. 2. Der henvises herom til pkt.4.2 ovenfor.Lovudkastets § 9, stk. 1, 2. pkt., er ikke medtaget. Der er i stedetindsat et ”m.v.” efter indsamlinger i 1. pkt.Der er i lovforslagets § 14 indsat en bestemmelse om de beløb, derskal betales i forbindelse med anmeldelse mv. af en indsamling.Bemyndigelsesbestemmelserne er samlet i lovforslagets § 15.Bestemmelsen om, at Indsamlingsnævnet afgiver en årlig redegø-relse, indgår ikke i lovforslaget. I stedet er det foreslået, at ministe-ren administrativt kan fastsætte krav herom, jf. lovforslagets § 15,stk. 2.Der er i lovforslagets § 17, stk. 2, indsat en bestemmelse om, atvisse dele af loven først skal træde i kraft på et senere tidspunkt.Hermed bliver det muligt at oprette Indsamlingsnævnet og udpegemedlemmerne, før de andre dele af loven træder i kraft.I lovforslagets § 17, stk. 4, er der fastsat en overgangsregel for deforeninger mv., som inden denne lovs ikrafttræden har afholdt of-fentlig gade- og husindsamling i medfør af § 7, stk. 3 og 4, i lov omoffentlige indsamlinger og pyramidespil. Overgangsordningen be-tyder, at disse organisationer mv., såfremt retten til at foretage ga-de- og husindsamling ønskes opretholdt, skal anmelde dette til Ind-samlingsnævnet senest den 1. januar 2015.I lovforslagets § 18 er det præciseret, at loven alene kan sættes helteller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-15