Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 142:

Forslag til lov om indsamling m.v.

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

I Danmark har vi jo en god og lang tradition for at samle ind til forskellige gode formål. Helt siden fjernsynets barndom har vi haft de store landsdækkende tv-transmissioner. Vi har husstandsindsamlinger, hvor en masse frivillige går fra dør til dør og samler ind, og så sent som i søndags – tror jeg det var – havde vi besøg hjemme hos os af Folkekirkens Nødhjælp, og så går det sædvanlige ritual i gang med at finde mønter og sedler rundtomkring, hvor de nu befinder sig. Lidt efter fik vi så besøg af kvarterets festoriginal med slips og jakke og hat, der kom og ringede på døren og sagde, at han kom fra Kirkens Korshær og ikke Folkekirkens Nødhjælp. Man kunne godt forveksle de to, som han var så venlig at fortælle os om, og han fik så en dyrlægens natmad, og det blev han rigtig glad for.

Men det er længe siden, vi har haft besøg af Danske Kvinders Slesvigske Forening, og det skyldes jo nok, at den ikke er så aktiv, som den har været, men ikke desto mindre er den på den liste over foreninger, som har lov til at gå rundt og samle ind. Det vidner jo noget om, at vores lov om indsamling er ved at være forældet og godt kunne trænge til en opstramning. Reglerne stammer helt tilbage fra 1972, og med lovforslaget i dag bringer vi regelsættet ind i en ny tid, hvor vi også har fået sådan noget som indsamlinger på Facebook, indsamlingsmoduler på diverse hjemmesider osv. osv. Så lov om offentlig indsamling og pyramidespil foreslås altså erstattet med en ny lov, som skal være med til at sikre gennemsigtighed med, hvad pengene går til, og hvordan de bliver administreret, og samtidig er der tale om en regelforenkling, en liberalisering af reglerne og en ændring af definitionen af en indsamling, så den bliver bredere og dermed tilpasset moderne tider, bl.a. med internet, som jeg var inde på før. Samtidig skal der så oprettes et helt nyt indsamlingsnævn for at holde lidt styr på tingene. Det nævn skal stå for anmeldelser af indsamlinger, og så skal de også føre tilsyn. Og så får de en ny mulighed, nemlig at træffe afgørelser i sager om brud på det, man så kalder god indsamlingsskik, altså sådan en generalklausul, som vi også kender det fra god markedsføringsskik i markedsføringsloven og god presseskik, god advokatskik osv.

I Venstre mener vi, at vi som politikere ikke skal stå i vejen for, at der kan samles penge ind. Vores opgave består derfor i at sikre, at rammerne for indsamling er enkelt og fornuftigt skruet sammen, og at hjælpeorganisationer ikke skal kæmpe med bøvl og bureaukratiske regler, når de skal samle penge ind. Og så skal man som bidragyder også kunne være nogenlunde sikker på, at ens penge går til reelle projekter og ikke til svindel og humbug, som der jo desværre har været eksempler på. Vi ønsker et sæt klare spilleregler for, hvem der må indsamle, og i hvilket omfang der må indsamles, og samtidig skal det være gennemskueligt for bidragsyderne, hvad deres penge går til.

I Venstre mener vi, at det er fornuftigt, at den nye lov vil udstyre både organisationer og bidragsydere med et sådant sæt spilleregler og dermed jo altså sikre alle parters interesser endnu bedre, men der er grænser for alt, selv velgørenhed, og derfor skal det fortsat, i al fald i udgangspunktet, være sådan, at der er et forbud mod gade- og husindsamlinger med de undtagelser, som er beskrevet i loven. Det vigtige er at opretholde balancen mellem de fordele, der opstår ved en folkelig opbakning til en husindsamling, og så det faktum, at man jo altså forstyrrer borgere hjemme på deres bopæl, borgere, som kan være i gang med alt muligt andet. Borgerne skal ikke udsættes for indsamlinger i et væk, og derfor vil vi spørge ministeren – nu, jeg kan se, vi har hendes opmærksomhed – om man vil følge området og sikre, at antallet af husindsamlinger fremover bliver på et rimeligt niveau.

Vi ønsker også, at indsamlingsnævnet tager højde for, at der skal ske en vis spredning i de formål, der samles ind til gennem hus- og gadeindsamlinger, og det må vi også forsøge at få afklaret under udvalgsarbejdet.

Derudover er der spørgsmålet om selve indsamlingsnævnet. Det er som udgangspunkt et godt tiltag, og der er da også blevet taget godt imod det af de hørte organisationer. Der er tale om en helt ny service, men det skal finansieres ved gebyrer. Samlet set skal de her organisationer betale 1,2 mio. kr. i gebyr for at drive nævnet, og det kan sådan set være fornuftigt nok, for organisationerne får jo også nogle ydelser til gengæld, men det står os lidt uklart, hvordan fastsættelsen af disse gebyrer er udregnet. Vi kunne også godt tænke os at få oplyst, om de penge, som organisationerne sparer ved ikke længere at skulle indrykke annoncer med deres regnskaber, er noget, der går nogenlunde lige op med det, de fremover skal betale i gebyrer. Også det må vi få afklaret under udvalgsarbejdet, hvor vi vil stille opklarende spørgsmål.

Men overordnet set er der tale om en liberalisering; det går vi som Danmarks liberale parti naturligvis ind for; der er tale om mindre bureaukrati; det støtter vi også. Alt i alt støtter vi lovforslaget, men har dog nogle spørgsmål, som vi gerne vil have afklaret yderligere.

Tak til Venstres ordfører. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

De fleste af os kender det: Bedst som man går i sine egne tanker gennem den lokale gågade, bliver man stoppet af en kæk indsamler, der kendes bedst på uniformsvindjakken eller den karakteristiske blok. Disse såkaldte facere bruger på bedste måde deres overtalelsesevner til at få folk til at bidrage til et velgørende formål i form af et medlemskab. Også mange andre steder møder vi indsamlerne, og mange af os svinger meget gerne selv indsamlingsbøssen, når Kræftens Bekæmpelse, Dansk Flygtningehjælp eller andre har deres landsdækkende søndagsindsamlinger.

Vi skal værdsætte det frivillige arbejde i Danmark, og vi skal værdsætte, at tusindvis af danskere med glæde bidrager til velgørende formål gennem disse indsamlinger. Og det er sådan set baggrunden for, at vi behandler lovforslaget her i dag – lovforslaget om indsamlinger.

Lovforslaget har til formål at sikre større gennemsigtighed og åbenhed ved indsamlinger til velgørenhed. Ikke mindst skal lovforslaget sikre en tidssvarende lovgivning i forhold til de nye teknologiske muligheder, der er for indsamlinger.

Først og fremmest sikrer lovforslaget, at alle typer indsamlinger, der ikke defineres som private eller politiske, samles under samme hat, og at administrationen ligger et og samme sted. Der indføres en klausul om god indsamlingsskik, som også omfatter de her såkaldte faceres hvervning af bidragsydere.

Desuden oprettes et uafhængigt indsamlingsnævn. Indsamlinger skal som udgangspunkt anmeldes til dette indsamlingsnævn, og indsamlingsnævnet skal have det overordnede tilsyn med indsamlingsområdet. Det er således også dem, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt den gode indsamlingsskik overholdes.

Med gennemførelsen af forslaget sker der også en administrativ lettelse med hensyn til offentliggørelse af indsamlingsregnskaber. De obligatoriske annoncer i aviserne udskiftes med en samlet hjemmeside med indsamlingsregnskaberne.

Vi Socialdemokrater værdsætter vores mange organisationer, der arbejder med velgørende formål, og med denne lov om indsamling sikrer vi større gennemsigtighed i deres indsamlinger, vi sikrer bedre rammer for indsamlingerne. Og på den baggrund skal jeg meddele, at vi socialdemokrater kan støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget her bygger jo på nogle anbefalinger i en betænkning, som et udvalg nedsat af justitsministeren, der hed Udvalget om revision af reglerne om offentlig indsamling, afgav i april 2012. Det er jo efterhånden et stykke tid siden, så lovforslaget her har været noget tid undervejs, hvilket kan undre, men det er trods alt godt, at det kommer nu.

Forslaget handler jo om og har til formål, at man vil sikre en større gennemsigtighed og åbenhed i forhold til indsamlinger til velgørende formål, som skal være til fordel både for den brede offentlighed, men også for indsamlingsorganisationerne. Målet er jo også at gøre det mere tidssvarende og at lave indsamling på en mere smidig måde og samtidig tage højde for den teknologiske udvikling. Det er alt sammen ting, som man jo stort set kun kan bifalde.

Noget af det nye er jo så, at der bliver lavet det her uafhængige indsamlingsnævn, som også er nævnt af de andre ordførere – et nævn, som bliver oprettet som noget nyt, og som skal bestå af 5 medlemmer. De har så bl.a. til opgave at godkende indsamlinger, men også at komme med nogle retningslinjer for god indsamlingsskik, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. Jeg tror også, det er godt, der er et samlet udgangspunkt i forhold til det med indsamlinger. Men specielt det med den gode indsamlingsskik synes vi er rigtig positivt, så vi får lavet nogle retningslinjer, for jeg tror, nogle af os har prøvet at blive, jeg vil ikke sige overfaldet, men i hvert fald oplevet en aggressiv adfærd, når man kommer gående på diverse gågader, fra folk, der vil lave indsamlinger. Og der skal selvfølgelig være en god balance i det, for det skal selvfølgelig være muligt, at man laver indsamlinger og hverver medlemmer på gågader og strøg og på torve osv., men selvfølgelig ud fra en god skik, så man også respekterer folk, der måske ikke har lyst til at støtte det.

Alt i alt synes vi, det er et positivt forslag, men der er dog noget, vi gerne vil have kigget lidt på – jeg tror også, Venstre nævnte det – og det er i forhold til størrelsen på de her gebyrer, som kan virke ret store i nogle henseender. Og jeg er lidt i tvivl om, om det er, fordi de afspejler omkostningsniveauet for håndteringen af det her, eller hvordan man nu er kommet frem til det. Men det kan vi jo kigge på i udvalgsarbejdet. Men alt i alt synes vi, det er et positivt forslag. Vi har også bemærket, at høringssvarene er positive, så Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for ordet, formand. Vi radikale kan også bakke op om denne modernisering af indsamlingsreglerne, som har været nøje behandlet gennem et udvalgsarbejde, hvor bl.a. indsamlingsorganisationernes brancheorganisation har siddet med, så man kan sige, at indsamlingsorganisationerne også har været repræsenteret deri. Lovforslaget detaljer synes jeg er blevet gennemgået fint af de tidligere ordførere, men hvis jeg skal pege på et par ting, der sådan er særlig positive, eller som jeg ser som særlig positive, er det som det første, at der med det nye indsamlingsnævn nu kommer én indgang til det hele, om man vil – mere eller mindre. Jeg har den største respekt for de mange, gode organisationer, som er fyldt med ildsjæle, og som forsøger at gøre verden eller Danmark til et bedre sted. At vi med det her lovforslag kan være med til at forenkle deres arbejde en smule, glæder mig rigtig, rigtig meget.

Den anden ting er, at vi nu får en generalklausul om god indsamlingsskik. Nævnet skal så udfærdige den her generalklausul og efterfølgende også kigge på og behandle eventuelle klager over overtrædelse. Jeg er sådan set tilhænger af den her form for selvjustits, og jeg tror især, det kan være gavnligt, eftersom de her såkaldte facere, altså de gadehververe, som vi alle møder i ny og næ på gader og stræder, også bliver underlagt indsamlingsnævnet og dermed også den kommende klausul. Det er en af de ting, som jeg som politiker i hvert fald har modtaget en del mails om igennem tiden, netop at folk måske føler, at disse hververe har været lidt for aggressive, så det kan godt være, at det er fint, at der nu kommer en lejlighed til igen at få snakket om, hvordan man på en respektfuld måde foretager gadehvervning.

Så for at opsummere: Vi kan altså fra radikal side med glæde støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg taler på vegne af SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som desværre ikke kunne være her i dag.

En af grundpillerne i vores samfund er jo, at der er et stort og levende civilsamfund, hvor en masse mennesker frivilligt går ud på gader og stræder og er aktive for at sikre, at folk vil bidrage til velgørende formål.

Når man giver et bidrag ved en indsamling, er det jo også afgørende, at man har tillid til, at ens donation anvendes rigtigt. Og med lovforslaget bliver der oprettet et indsamlingsnævn, hvor tilsynet med indsamlingsområdet bliver samlet. Det gør, at der bliver større gennemsigtighed med og åbenhed om indsamlinger til velgørende formål.

I SF mener vi, at det er en fordel både for offentligheden og for organisationerne. Lovforslaget kommer til at betyde, at der bliver øgede muligheder for forskellige indsamlingsformer, og at indsamlinger kan foretages på en mere tidssvarende og smidig måde, hvor der også tages højde for den teknologiske udvikling.

I SF er vi derfor positive over for lovforslaget, men vi noterer os også vigtigheden af, at indsamlingsnævnet er et uafhængigt offentligt organ. Vi noterer os også vigtigheden af, at hvervning af nye medlemmer på gaden sker ved at følge principperne for god indsamlingsskik. Derfor arbejder SF i øjeblikket på et ændringsforslag, som skal sikre, at befolkningen og de forretningsdrivende ikke på nogen måde bliver generet af indsamlingerne.

SF mener desuden, at det er vigtigt, at organisationer anerkendes for deres mangfoldighed, og at de enkelte organisationers folkelige forankring vurderes bredt. SF kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Jeg vil ikke gennemgå lovforslagets konkrete indhold endnu en gang – det er der tidligere ordførere der har gjort – men jeg vil sige, at de overordnede hensyn, der ligger bag det her lovforslag, er jo, som flere også har nævnt, heldigvis nogle hensyn, som vi alle sammen kan være enige om. Det, at organisationer har mulighed for at bidrage til vores fælles samfund, til udviklingen ude i verden ved hjælp af penge, som de samler ind blandt den danske befolkning, og at den danske befolkning dermed også har mulighed for at bidrage så godt, som de nu kan, er selvfølgelig et rigtig fint hensyn.

Samtidig er det selvfølgelig, kan man sige, på den anden side også sådan, at det skal ske på en måde, hvor det er til mindst mulig gene for dem, som ikke ønsker at bidrage, og det skal ske på en måde, hvor vi alle sammen, når vi bidrager, når der bliver banket på vores dør, når vi møder en facer på gaden, er sikre på, at det bidrag, vi giver, også bliver brugt til det, der bliver sagt. Det er jo nogle smukke og gode hensyn, og efter Enhedslistens mening er det også nogle hensyn, som i højere grad bliver varetaget med den her nye lov.

Både den nye brede definition af indsamlingsbegrebet og det uafhængige nævn, som også skal sørge for, at den her generalklausul om god indsamlingsskik bliver overholdt, er rigtig, rigtig positive skridt. Det bygger nemlig, som den radikale ordfører sagde, på en selvjustits inden for de mange organisationer, som arbejder med indsamlinger. Og det er godt, netop fordi man jo også nogle gange møder nogen på gaden, som man synes er generende eller er for meget, og hvilken organisation skal så tage det første skridt til at træde lidt tilbage med den risiko, det er for dem måske at få færre penge? Det bliver nemmere at gøre det kollektivt blandt alle de indsamlende organisationer, når man har sådan en form for selvjustits, som det her lovforslag lægger op til.

Så vi er i Enhedslisten overordnet set positive over for det her lovforslag. Vi har, ligesom andre ordførere har nævnt her fra talerstolen, nogle spørgsmål, vi gerne vil have svar på. Det drejer sig bl.a. om de gebyrer, som de indsamlende organisationer bliver pålagt til at dække nævnets arbejde. Vi er bekymrede for, om det nu går lige op; det virker som høje beløb, så det vil vi gerne høre lidt mere om baggrunden for. Og så vil vi også spørge lidt ind til den her definition af den såkaldte folkelige forankring, som bliver et kriterium for, at man kan blive godkendt til at foretage indsamlinger. Vi er selvfølgelig enige i, at man skal være folkeligt forankret, og at det er et godt kriterium, men hvordan det bliver udmøntet i praksis vil vi også gerne vide lidt mere om.

Så vi vil stille de spørgsmål, men overordnet set er vi positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Jamen i Liberal Alliance er vi overordnet set positivt indstillet over for L 142. Man kan sige, at der er tale om en liberalisering, og det må jo alt andet lige ligge godt til os.

Det er jo en sag, der har været diskuteret rigtig, rigtig længe; jeg synes nærmest, det har været diskuteret i alle de år, jeg har været medlem af Folketinget, at man kunne gøre noget ved det her. Så det er jo sådan set godt, at der endelig sker noget.

Men jeg vil dog gerne knytte en mere skeptisk bemærkning, der måske starter dér, hvor fru Pernille Skipper slap, til spørgsmålet om gebyrer, og hvor meget det kommer til at koste for nogle af de her organisationer. Altså, jeg tror, man i forbindelse med udvalgsarbejdet – og ministeren kan måske også svare på det – kan få svar på, om det bliver billigere eller dyrere osv., altså set i forhold til det her med, at man sparer en annonce, som ikke koster særlig meget, men så får man til gengæld et gebyr, som koster rigtig, rigtig meget. Og der kan vi godt være lidt bekymrede for, hvor hårdt nogle af dem bliver ramt.

Måske kan man se nærmere på – det ved jeg ikke om ministeren er indstillet på, men det kan vi jo få svar på senere – om der er lagt op til for meget administration. Kan vi se på administrationsdelen; kan vi se på nævnets sammensætning; kan vi se på andre ting, der måske kan nedskalere udgifterne for organisationerne? Det vil vi i hvert fald være meget interesseret i at tage en drøftelse af.

Så udgangspunktet er, at vi er positive, men vi er bekymrede for de gebyrer og udgifter, der bliver lagt op til i § 14 i lovforslaget. Så jeg håber, ministeren er indstillet på at tage en drøftelse af det.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Der skal også lyde positive toner fra konservativ side. Vi synes, det er glimrende, at vi her får lavet et mere enkelt system, og at vi får et system, som er mere gennemskueligt, altså at både organisationer og borgere nemmere og bedre kan se, hvad det er, der er samlet ind, hvad pengene er blevet brugt til, altså at regnskaberne bliver offentliggjort et sted, ved at man laver en portal. Det gør det hele langt mere overskueligt og gennemskueligt. Så principperne i lovforslaget her synes vi er rigtig gode.

Vi har også bemærket, at høringssvarene jo primært er positive. Men vi har også noteret os, at høringssvarene er afgivet, forud for at man kendte gebyrernes størrelse. Og der er jo nogle, der refererer lidt til gebyrerne, og man er lidt tøvende over for, hvordan det her kommer til at se ud, når det bliver realiseret. Der synes jeg, at vi skal tage os den tid, det tager, så de organisationer, der har afgivet høringssvar, når at opdage, at der nu altså ligger et lovforslag, som ikke ser ud som det, der var i betænkningen, og at man på den baggrund får muligheden for at nå at reagere i forhold til gebyrernes størrelse.

For nogle af gebyrerne er jo meget, meget høje, og det er muligt, at gebyrerne tilsammen teoretisk set kommer til at dække de faktiske omkostninger, og at man derved kan fastholde, at der er tale om et gebyr. Men spørgsmålet er, om det vil skævvride nogle forhold specielt omkring de regionale indsamlinger. Det bliver jo meget dyrt at få lov til at indlevere en ansøgning eller en meddelelse om, at man vil foretage en regional indsamling. Det er et meget højt gebyr, som jeg slet ikke kan se kan modsvare, hvad man i dag har af udgifter til at indrykke en annonce i en lokalavis. Det koster jo ikke 22.000 kr. at indrykke en annonce i en lokalavis. Så skal man i hvert fald have mange sider i lokalavisen. Så der er noget skævvridning i det her lovforslag omkring økonomien, som vi bliver nødt til at se på.

Men altså, fra konservativ side er vi positive over for selve tankegangen i det her, men vil som andre spørge lidt ind til, om nævnet behøver at være på 5 medlemmer. Kunne man ikke nøjes med 3? Hvad bliver honoreringen af nævnsmedlemmerne? Det kunne man måske også diskutere. Hvad er det for en sekretariatsbetjening, der skal til? Skal der sidde en enkelt studentermedhjælp på halv tid og håndtere det her? Er det det antal ansøgninger, der vil komme ind? Eller skal vi have et sekretariat med 20, 30, 40 ansatte? Hvad kommer det til at koste? Hvad ligger omkostningerne på? Er det, man gør, overhovedet realistisk? Kunne man forestille sig, at det her nævn kunne være sekretariatsforankret i en eksisterende offentlig instans, så man ikke behøver at starte alting op helt fra bunden med et selvstændigt lejemål osv. osv., altså alle de der standardomkostninger? Det kunne jo være noget af det, der kunne bringe omkostningerne ned i forhold til nævnsbetjeningen.

Meget mere om det senere, for det fremgår ikke af lovforslaget, men det kan være, at ministeren under udvalgsbehandlingen kan lede os på rette vej. Vi er i hvert fald positivt indstillet over for ordningen.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for en rigtig positiv modtagelse. Det er jo faktisk samtlige af Folketingets partier, som har bakket op. Selvfølgelig har man nogle spørgsmål, og det er helt naturligt og forventeligt, men alle har sådan set bakket op om at lave en modernisering af indsamlingsloven. Så det vil gerne starte med at sige tak for.

Der er rigtig mange, der har gennemgået de konkrete ting, men jeg bliver nødt til at gennemgå en lille bitte smule af det igen, for der ligger i noget af det også svar på nogle af de spørgsmål, som forskellige partier har stillet.

Med lovforslaget samles administrationen af indsamlingsområdet med det nye indsamlingsnævn ét sted, og det er som sagt blevet nævnt, at det er gebyrfinansieret. Og for nu at starte med at tage det først, vil jeg sige, at der sådan set i den udvalgsbetænkning, som ligger bag det her lovforslag, var lagt op til, at det skulle gebyrfinansieres, og at det skulle skrives ind i en bekendtgørelse. Men vi har fra ministeriets side syntes, at det var mest reelt, at det blev skrevet ind i lovforslaget, sådan at der blev større klarhed over det.

Endvidere præciseres det, at loven som udgangspunkt gælder for alle indsamlinger. Hermed søges loven også fremtidssikret, således at alle indsamlinger, uanset hvordan de foretages, fremover vil være omfattet. Desuden sikres der med lovforslaget en fleksibilitet i forhold til ordningen omkring tilladelse til hus- og gadeindsamlinger, sådan at nye organisationer også får mulighed for at søge herom.

Det er så en kommentar, som jeg gerne vil give til Venstre, for Venstre spurgte, hvordan vi nu følger med på området, når det bliver givet frit. Der vil jeg gerne sige, at det er skrevet ind sådan, at vi skal have et de facto-niveau, som det er i dag. I dag er der de her ti tilladelser, men det er ikke alle, der bruger dem. Så det bliver sådan, at indsamlingsnævnet skal holde øje med, at niveauet de facto bliver som i dag, og hvis det ikke bliver det, skal det tages op igen. Det er bare for at sige, at den krølle, som Venstre spurgte til, er taget med.

Som det også er tilfældet i dag, omfattes private indsamlinger ikke af loven. Ved private indsamlinger forstås en indsamling, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har en særlig tilknytning til indsamlingsformålet. Indsamlinger til støtte for politiske partier er som hidtil heller ikke omfattet af indsamlingsloven. Sådanne indsamlinger må dog fortsat ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger.

Indsamlingsloven gælder for opfordringer til at yde bidrag og for salg, når det i umiddelbar tilknytning til salget fremgår, at en del af købesummen går til et bestemt formål. Loven gælder som udgangspunkt ikke for hjælpeorganisationernes hvervning af medlemmer.

Hjælpeorganisationernes hvervning af medlemmer ved personlig henvendelse på gaden eller ved telefonisk henvendelse anses ikke for at være en opfordring til at yde bidrag, som er omfattet af indsamlingsloven. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at der er tale om et reelt medlemskab, hvor medlemmet for sit kontingent modtager en modydelse fra organisationen.

Ikke mindst i lyset af den kritik, der har været rejst af de såkaldte facere, som også flere ordførere har nævnt, dvs. de personer, som henvender sig til forbipasserende på gaden for at få dem til at blive medlem af en organisation, foreslås det med lovforslaget at udvide den del af lovens anvendelsesområde til også at omfatte medlemshvervning. Med lovforslaget lægges der således op til, at medlemshvervning underlægges de nye retningslinjer om god indsamlingsskik.

Således foreslås der også som noget nyt indført en generalklausul om god indsamlingsskik. God indsamlingsskik er udtryk for, hvad der bør være det sædvanlige handleområde inden for området. Det kunne f.eks. være i forhold til, hvordan man respektfuldt henvender sig til en bidragsyder. Det bliver indsamlingsnævnet, der skal fastlægge og udfylde denne nye standard, og det bliver også nævnt, at det er dem, som skal behandle klager om overtrædelser af god indsamlingsskik.

De Konservative, men også andre, stillede nogle spørgsmål vedrørende nævnet. Hvordan skal det forankres, hvor mange medlemmer skal der være, og hvor skal de bo? Det svarer jeg selvfølgelig rigtig, rigtig gerne på. Jeg vil sige, at der nu ligger et grundigt arbejde bag det, som vi er kommet frem til, og det er ikke min umiddelbare vurdering, at man hverken kan skære ned eller gøre det meget billigere. Det er gjort så billigt, som jeg tror man kan gøre det, når man samtidig tager i betragtning, at det nye indsamlingsnævn jo skal føre tilsyn, oprette hjemmeside, det skal driftes, og det skal føre tilsyn med, at alle de penge, som bliver samlet ind, også bliver anvendt til det korrekte formål. Men jeg svarer rigtig gerne uddybende på det. Men jeg tror nu egentlig, at det grundige arbejde, som ligger til grund for loven, forhåbentlig også vil overbevise De Konservative om, at der er taget højde for den slags ting.

Så er der spørgsmålet om økonomien, og der er flere, der har nævnt gebyrerne. Der vil jeg gerne sige, at for størstedelen af indsamlingernes vedkommende vil det ikke medføre en økonomisk byrde for organisationerne sammenlignet med i dag. De små indsamlinger vil skulle betale omkring 1.000 kr. i gebyr, hvorimod de i dag vil skulle betale mellem 2.000 og 4.000 kr. eventuelt for en avisannonce, hvor de skal offentliggøre resultatet af deres indsamling. Det vil sige, at det sådan set bliver billigere for de små organisationer, men det er klart, at de rigtig, rigtig store, som jo også er dem, der tjener mange penge, vil skulle betale noget mere, men de vil også få meget mere for den betaling. Dermed vil det for størstedelen af indsamlingernes vedkommende ikke medføre en økonomisk byrde for organisationerne sammenlignet med i dag, fordi der samtidig med lovforslaget foretages en lettelse i forhold til, hvordan indsamlingsregnskaberne skal offentliggøres. Det vil fremover, som det også er blevet nævnt, ske på indsamlingsnævnets hjemmeside, og indsamlingsorganisationerne vil dermed ikke selv skulle betale for de annoncer, som de betaler for i dag.

Med de afsluttende bemærkninger vil jeg sige tak til alle ordførerne for den positive modtagelse. Jeg vil glæde mig til at kunne besvare eventuelle spørgsmål og håber at få et enigt Folketing bag den her gode lov.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil sige tak til ministeren for talen og for forslaget, som Venstre som sagt bakker op om. Jeg har et spørgsmål vedrørende det her indsamlingsnævn, som jo nu skal oprettes med 5 medlemmer og eget sekretariat. Ville ministeren være åben over for, at vi måske kunne lave en eller anden ordning, hvor sekretariatet kunne være et delsekretariat under et allerede bestående nævn? Jeg kunne måske godt frygte, at der i virkeligheden ikke vil være sager nok til, at det nødvendigvis kan forsvares, at vi har et helt eget særligt nævn med eget sekretariat. Man kunne måske lave noget samdrift med et andet eksisterende nævn og dermed få bragt udgifterne ned.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at det i forvejen er tænkt sådan, men jeg vil sørge for, at der kommer en skriftlig meddelelse over til Folketinget, hvori den præcise gennemgang af, hvordan det er planlagt, fremgår, og så må man jo tage stilling til, om man ønsker yderligere drøftelser. Men jeg tror sådan set, at de overvejelser, der er gjort i Justitsministeriet, er om den mest skrabede model. Og det er ikke et sekretariat, som ikke skal lave andet.

Der er ikke mere? Tak til justitsministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.