KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af ud-

lændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygt-

ninge).

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedste-forældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Dan-ske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den DanskeHelsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færø-ernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrerråd-givningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjene-ste, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vestre Landsret, Østre Lands-ret, samtlige byretter, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-fonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minori-teter, SOS mod Racisme, UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Rigspolitiet, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Flygtnin-

genævnet, SOS mod Racisme, Advokatrådet, Børnerådet, Rigsadvokaten,Retspolitisk Forening, UNHCR1, Refugees Welcome, Røde Kors, Bedste-forældre for Asyl, Den Katolske Kirke i Danmark, Dansk Flygtningehjælp,Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskerettigheder og Datatil-synet.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

2. Generelle bemærkninger

Rigspolitiet, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,

Flygtningenævnet, Advokatrådet, Rigsadvokaten og Datatilsynet

harikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Børnerådet

bakker op om det nye lovforslag, der vil betyde, at integrati-onspotentialet tillægges mindre betydning, når der træffes beslutning omasyl.

Retspolitisk Forening

kan støtte lovforslagets overordnede formål.

Bedsteforældre for Asyl

hilser det meget velkommen, at den tidligere re-gerings særlige kriterium om integrationspotentiale i forbindelse med ud-vælgelse af flygtninge nu forlades i overensstemmelse med regerings-grundlaget, der slog fast, at alle kvoteflygtninge skal have lige mulighedfor at komme til Danmark.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det opløftende, at man ændrer vedkriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge, og fastslår, at der skal tagesudgangspunkt i, hvad Danmark kan tilbyde den pågældende flygtning,sammenholdt med flygtningens konkrete behov og forventninger, såledesat der etableres en varig løsning for den enkelte.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at den foreslåede ændring afkriterierne er en forbedring af situationen for kvoteflygtninge.

SOS mod Racisme

er grundlæggende enige i udkastet til lovforslag ogfinder det meget positivt, at man vil ophæve betingelserne om flygtningesintegrationspotentiale.1

Røde Kors

er positiv over for lovudkastet, som indebærer, at det nuvæ-rende integrationspotentialekriterium fra 2005 ophæves, og anerkender be-hovet for, at der opstilles subsidiære kriterier for udvælgelsen. De foreslå-ede kriterier stemmer godt overens med UNHCR's anbefaling om, at mod-tagerlandene fokuserer på samfundets forudsætninger og styrker, når deskal foretage udvælgelse. Dette forpligter dog tilsvarende det danske sam-fund til løbende at sikre relevante tilbud og faciliteter til målgruppen.

Dansk Flygtningehjælp

finder ikke subsidiære kriterier nødvendige, menfinder de nu foreslåede kriterier mere relevante end de eksisterende og hil-ser derfor forslaget om disse ændringer velkommen.

Refugees Welcome

finder det meget positivt, at man gør op med den tid-ligere vurdering efter integrationspotentiale, og ser en fornuft i at forsøgeat udvælge dem, der af forskellige grunde vil have en bedre chance for atfå et godt liv i Danmark end i andre genbosættelseslande, herunderLBGTI-personer, politisk aktive personer og personer, der tilhører engruppe, som allerede er veletableret i Danmark. Refugees Welcome anbe-faler, at man udvider antallet af pladser til syge og handicappede.

Retspolitisk Forening

finder, at Danmark bør kunne påtage sig at genbo-sætte flere end ca. 500 kvoteflygtninge pr. år, herunder i forbindelse med-særlige krisesituationer.Lovudkastet berører ikke kvotens størrelse eller fordelingen af kvoten,herunder andelen af hastepladser og pladser til personer med særligt be-handlingskrævende sygdomme.

UNHCR

anerkender, at det fremgår af lovudkastet, at genbosætning byg-ger på humanitære betragtninger, og at forslaget lægger vægt på at tilbydeen god modtagelse og integrationsmuligheder for kvoteflygtninge.UNHCR byder afskaffelsen af integrationspotentialekriteriet velkommen.Uanset at det ville have været at foretrække, at kriteriet ikke blev erstattetaf andre udvælgelseskriterier, finder UNHCR det positivt, at udkastet fo-kuserer på det modtagende samfunds integrationskapacitet. UNHCR be-mærker, at bemærkningerne til udkastet forstås således, at det foreslåedekriterium ikke vil blive anvendt diskriminerende eller på anden vis rammesårbare flygtninge med særlige beskyttelsesbehov.

2.1. Særligt om de foreslåede kriterier

Dansk Flygtningehjælp

støtter muligheden for at kunne fravige kriterier-3

ne af hensyn til familiens enhed og foreslår, at det også gøres muligt, hvisder vurderes at være et særligt behov for at tilbyde genbosætning på grundaf en uholdbar situation opholdslandet.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at en person uansetudvælgelseskriterierne kan tilbydes genbosætning af hensyn til familiensenhed, men at denne undtagelse bør udvides til ligeledes at gælde særligtudsatte personer.Som det fremgår af pkt. 2.3.5. i bemærkningerne i lovforslaget, træffes be-slutningen om at tilbyde en flygtning genbosætning i Danmark ud fra enkonkret og individuel vurdering af samtlige relevant forhold. Det forudsæt-tes således, at kriterierne anvendes fleksibelt, således at faktorer, som iso-leret set taler imod at tilbyde genbosætning, kan opvejes af andre, tungtve-jende faktorer. Som eksempel er det nævnt i bemærkningerne, at hensynettil familiens enhed kan udgøre et sådant tungtvejende element, men ogsåandre omstændigheder kan indgå i vurderingen med en sådan vægt, at derbør tilbydes genbosætning, uanset at andre kriterier måtte tale for detmodsatte. Det vil efter omstændighederne kunne være særlige behov pågrund af en uholdbar situation i opholdslandet.

Røde Kors

henviser til de i bemærkningerne nævnte eksempler på grup-per, som Danmark umiddelbart vurderes at være særligt kvalificeret til athåndtere, og anfører, at Røde Kors er enig i dette perspektiv, herunder i atde fremhævede grupper ikke er udtømmende angivet, og i at det i be-mærkningerne forudsættes, at anvendelsen af de foreslåede kriterier bliverfleksibel og tilpasses den konkrete flygtningelejr, hvorfra der skal ske ud-vælgelse.Røde Kors anerkender samtidig, at det kan være relevant at udvælge flygt-ninge, hvis behov svarer til eksisterende kommunale faciliteter og tilbud,for at Danmarks forudsætninger udnyttes bedst muligt. Det kan eksempel-vis være bestemte boligformer eller konkrete integrationsprojekter og erfa-ringer. Røde Kors peger på, at dette kriterium nødvendigvis må gå hånd ihånd med, at Danmark løbende justerer sine integrationstilbud og facilite-ter, så de imødekommer målgruppernes behov.

Den Katolske Kirke i Danmark

foreslår, at personer, der er udsatte pågrund af deres religion, tilføjes til eksemplerne på persongrupper, somDanmark aktuelt og generelt har gode forudsætninger for at modtage, somfremgår af bemærkningerne til lovudkastet. Baggrunden for forslaget er, atDanmark er et tolerant land over for religiøse mindretal, at det er muligt at4

praktisere sin religion åbent og frit i Danmark, og at et stort antal religio-ner er repræsenteret i Danmark.Som det fremgår af pkt. 2.3.3. i bemærkningerne til lovforslaget, er det ik-ke muligt at opstille en udtømmende liste over grupper eller kategorier afpersoner, som generelt bør prioriteres, navnlig fordi det danske samfundsforudsætninger for at modtage flygtninge kan ændre sig over tid. De nævn-te grupper er alene eksempler, og det er således ikke udelukket, at andregrupper, herunder personer, der er forfulgt på grund af deres religion, kanudgøre en prioriteret gruppe.

Dansk Flygtningehjælp

finder ikke flygtningens forventninger egnet somkriterium for udvælgelse. Dansk Flygtningehjælp finder det uhensigtsmæs-sigt og urimeligt at lade urealistiske forventninger og manglende villighedtil at starte forfra med ny uddannelse eller arbejde udgøre et negativt krite-rium.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det sikres, at ansøgeren iforbindelse med udvælgelsen har en viden om forholdene i Danmark, såden pågældende træffer sine beslutninger på et velinformeret grundlag.

UNHCR

forstår forslaget således, at flygtningenes forventninger ikke kanvære afgørende for udvælgelsen.Efter lovforslaget skal flygtningens eventuelle forventninger til opholdet iDanmark kunne indgå i vurderingen af, om genbosætning må forventes atindebære en varig forbedring af den pågældendes livssituation. Det forud-sættes således, at der foretages en samlet vurdering, og at flygtningensforventninger ikke i sig selv vil kunne medføre, at den pågældende ikke til-bydes genbosætning. Desuden vil der fortsat afholdes interviews med denenkelte flygtning som led i udvælgelsesprocessen, og det vil i den forbin-delse påhvile den danske delegation at bringe flygtningen ud af eventuellevildfarelser om et fremtidigt ophold i Danmark. Hertil kommer, at derfortsat vil afholdes kurser for de udvalgte kvoteflygtninge forud for afrej-sen til Danmark med henblik på at ruste disse bedst muligt til et liv i Dan-mark. Bemærkningerne i lovforslaget er præciseret i overensstemmelsemed ovenstående i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.

UNHCR

foreslår, at de danske myndigheder indgår i en drøftelse medUNHCR i sager, hvor det foreslåede kriterium eventuelt vil føre til, at enflygtning ikke tilbydes genbosætning i Danmark.Lovforslaget forudsætter, at det nuværende velfungerende samarbejde5

mellem de danske myndigheder og UNHCR fortsætter, og Justitsministeri-et lægger vægt på, at der fortsat vil være en tæt dialog med UNHCR om despørgsmål, der løbende måtte opstå, herunder i forbindelse med udvælgel-sen.

SOS mod Racisme

er skeptiske over for, om den foreslåede bestemmelsevil blive misbrugt, således at en kommune f.eks. kan fravælge visse grup-per af økonomiske årsager.

Dansk Flygtningehjælp

finder en god og kontinuerlig dialog mellem Ud-lændingestyrelsen og kommunerne nødvendigt, men at det samtidig er af-gørende, at der ikke sker fravalg af konkrete flygtninge på grund af enkelt-kommuners specifikke tilkendegivelser om, hvem de mener at kunne mod-tage på et givent tidspunkt.Kommunerne spiller en central rolle i forbindelse med genbosætning ogopgaven med at sikre, at kvoteflygtningens ophold i Danmark bliver vel-lykket. Det forudsættes i pkt. 2.3.4. i bemærkningerne til lovforslaget, atUdlændingestyrelsen fortsat orienterer kommunerne om, hvilke kvoteflygt-ninge der kan forventes at skulle fordeles i kommunerne i det kommendeår, således at kommunerne opfordres til at tilkendegive eventuelle særligetilbud, som de kan give kvoteflygtninge. Det er i den forbindelse vigtigt, atdialogen mellem Udlændingestyrelsen og kommunerne styrkes, således atdet danske samfunds forudsætninger udnyttes bedst muligt. Det forudsæt-tes, at den styrkede dialog mellem Udlændingestyrelsen og kommunerneskal anvendes positivt til at udvælge flygtninge, der matcher kommunernestilbud. Det er imidlertid ikke hensigten, at kommunerne på den baggrundskal kunne afvise at modtage visse kvoteflygtninge. Bemærkningerne i lov-forslaget er præciseret i overensstemmelse med ovenstående i forhold tildet udkast, som har været sendt i høring.

SOS mod Racisme

anfører, at der ikke ses at være nogen reel begrundelsefor, at der ved udvælgelse af kvoteflygtninge skal lægges vægt på hensynettil folkesundheden, og at bestemmelsen ikke skal bruges som gummipara-graf for at udelukke flygtninge, der lider af bestemte infektioner, således atde syge lades i stikken i flygtningelejrene.

Børnerådet

finder det stærkt kritisabelt, at mennesker kan få afvist deresanmodning om ophold alene på grund af smitsom sygdom.

Retspolitisk Forening

anfører, at ordet ”varig” og sidste punktum omhensynet til folkesundheden bør udgå af det foreslåede § 8, stk. 4, såledesat der ikke er tvivl om, at integrationskriteriet opgives. Desuden finder for-6

eningen, at Danmark bør kunne påtage sig at genbosætte flere end ca. 500kvoteflygtninge pr. år, herunder i forbindelse medsærlige krisesituationer.Lovforslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold tilgældende praksis for så vidt angår inddragelse af hensynet til folkesund-heden. Justitsministeriet finder det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at dennuværende praksis fremgår direkte af lovteksten. Kriteriet vil således fort-sat alene blive anvendt i helt særlige tilfælde, hvor den særligt smitsommesygdom vil kunne udgøre en trussel mod folkesundheden. Det i sig selv, aten person lider af en særligt smitsom sygdom, vil således ikke kunne be-grunde afslag, såfremt sygdommen ikke udgør en risiko for folkesundhe-den. Det bemærkes i øvrigt, at personer med særligt smitsomme sygdommefortsat vil kunne tilbydes genbosætning under den såkaldte ”Twenty orMore”-ordning.For så vidt angår ordet ”varig” i forslaget til § 8, stk. 4, skal det ses i lysetaf, at genbosætning af flygtninge i Danmark sker med henblik på varigtophold og derfor bør vurderes ud fra et langsigtet perspektiv.

3. Lovforslaget

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget ingen indholdsmæssigeændringer, men der er foretaget enkelte sproglige præciseringer.