Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter).

Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Jeg ser ingen ordfører for Venstre. Så må jeg bede den socialdemokratiske ordfører, hr. Ole Hækkerup, komme på talerstolen.

Jeg skal jo aldrig undskylde på Venstres vegne, men jeg kan da sige, at jeg også selv lige nåede herned og også lige så ministeren, så det var jo i sidste øjeblik, at vi nåede det. Jeg skal også være den sidste til at beklage, hvis Folketinget har en effektiv arbejdsgang, hvormed man hurtigt kommer videre i sagerne; det er der da ingen der kan være utilfredse med. Så vi må lade Venstremanden komme ind i talerrækkefølgen, når de også opdager, hvor hurtigt det går i salen.

Vi skal behandle L 14, og jeg kan med det samme sige, at Socialdemokraterne også kan støtte det her lovforslag. Regeringen fremlagde jo før sommeren hele strategien mod æresrelaterede konflikter, og det her lovforslag er en opfølgning på strategien.

Med forslaget skal kommunerne også hjælpe borgere over 18 år, der havner i æresrelaterede konflikter, ikke sådan at forstå, at det ikke nødvendigvis også sker i dag, men med den nuværende lovgivning er der ikke en pligt for kommunerne til at tilbyde en handleplan og hjælpe voksne, der kommer i æresrelaterede konflikter.

Æresrelaterede konflikter skal vi simpelt hen helt grundlæggende gøre, hvad vi kan, for at undgå. Når det alligevel hænder for nogen, skal vi yde den bedst tænkelige hjælp, og det skal selvfølgelig også være en kvalificeret hjælp. Det betyder hjælp både her og nu, og det kan det jo være i nogle situationer, og det betyder også hjælp på lang sigt.

Vi ved, at der er meget få i det danske samfund, der ønsker at fastholde nogle normer og nogle vaner, som ikke passer ind i et moderne samfund med rettigheder og muligheder, og heroverfor står de unge, eller det kan også være unge voksne, som helt naturligt vil bestemme over deres eget liv og deres egen krop. Der skal vi gøre, hvad vi kan som samfund, for at støtte dem i den kamp for retten til selv at bestemme over deres eget liv.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Martin Henriksen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Jeg kan med det samme afsløre, at Dansk Folkeparti selvfølgelig kan støtte lovforslaget. Det er et lille lovforslag på papiret, altså med hensyn til hvor meget det fylder, men hvis det kommer til at fungere på en ordentlig måde, er det jo et stort lovforslag for de mennesker, som man kan hjælpe.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er afgørende, at vi selvfølgelig som samfund rækker hånden ud mod de mennesker, som er kommet til Danmark, indvandrere eller efterkommere, og som faktisk prøver at blive en del af det danske samfund, men som så bliver bremset i den integrationsproces af deres familie eller af deres omgangskreds. Og vi ser det her lovforslag, som at samfundet rækker hånden ud til de mennesker, som i hvert fald ifølge nogles opfattelse er blevet lidt for danske. Det er jo ikke noget, vi skal straffe. Det er sådan set noget, vi skal sige er godt: Det er godt, at I rykker jer i retning af det danske samfund, og at der så er nogle i jeres familie eller i jeres nærmiljø, der prøver at bremse det, ja, det skal vi selvfølgelig tage afstand fra på forskellig vis.

Hvis man skulle tilføje noget yderligere, kunne det være, at vi fra Dansk Folkepartis side meget gerne vil kigge på mulighederne for, at unge mennesker, som bliver udsat for nogle af de her æresrelaterede konflikter, i øget omfang kan foretage identitetsskifte. Vi synes, det kunne være godt, hvis man kunne kigge på det.

Vi vil også meget gerne kigge på strafniveauet. Når en familie udsætter en datter eller en søn, kan det jo også være, for en æresrelateret forbrydelse, er der noget, der tyder på, at der er behov for, at straffen er hårdere, så vi klart viser, at det tager vi fra det danske samfunds side afstand fra.

Hvis man skulle knytte en yderligere bemærkning til det, kunne det være, at vi måske skulle overveje at finde et andet ord end at sige, at det her har noget at gøre med ære. Jeg synes jo nok, at den form for ære, som nogle af de her familier praktiserer, egentlig ikke har så meget med ære at gøre i en dansk kontekst, men det er selvfølgelig en sproglig debat.

Vi støtter det.

Tak til ordføreren. Vil hr. Eyvind Vesselbo overtage Venstres ordførerskab? Ja, og det er bevilget. Værsgo.

Jeg skal på Venstres vegne sige, at vi støtter det her lovforslag. Vi synes, det er en god idé at lave disse handleplaner, som er nødvendige, og at der nu også bliver et krav om, at man gør det for de unge mennesker, som har nogle problemer på det her område. Det var sådan set også derfor, at vi, da vi forhandlede satspuljeområdet, sagde ja til det her, og vi lavede et forlig om det. Så det her er en god og gedigen indsats for at få hjulpet alle de unge mennesker, eller så mange som muligt i hvert fald, som kommer i problemer med æresrelaterede konflikter. Derfor kan vi fuldt og helt støtte det her forslag.

Tak til Venstre. Der er stadig ikke nogen radikal ordfører, så det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Jeg skal selvfølgelig også sige fra SF's side, at vi kan støtte det her forslag. Vi vil ikke acceptere, at der er mennesker, unge mennesker er det oftest, som bliver udsat for et utilbørligt pres fra deres familie til at gøre ting, som de ikke vil, og derfor skal de selvfølgelig have et krav på hjælp. Det er jo sådan, at når det handler om børn under 18 år, er der hjælp at hente i serviceloven, men det er der ikke naturligt for dem, som er over 18 år, og det er det, vi retter op på med det her lovforslag. Det kommer forhåbentlig ikke til at omfatte ret mange mennesker, for det er jo noget grimt noget at blive udsat for, men det sikrer i hvert fald, at der bliver en handleplan, en køreplan for, hvordan vi kan hjælpe de her mennesker mest muligt.

Der bliver oftest talt om unge kvinder med anden etnisk baggrund i den her sammenhæng, men jeg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at for hver ung kvinde, som f.eks. bliver tvunget til ægteskab eller forlovelse, er der måske også en ulykkelig ung mand i den anden ende. Så det er vigtigt, at vi styrker indsatsen over for begge parter, og det gør vi med det her lovforslag, som taler godt ind i den virkelighed, hvor vi også har lavet en meget god strategi for, hvordan vi hjælper de her unge mennesker bedst muligt.

Så SF kan bakke op om det her lovforslag. Nu får vi sikret hjælpen.

Tak til ordføreren. Fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører – kommer løbende.

Jeg vil gerne starte med at beklage, at jeg ligesom ikke er her til tiden. Det er meget for dårligt. Det vil jeg gerne undskylde for.

Men jeg vil også meget gerne benytte lejligheden til at komme på talerstolen i forbindelse med det her lovforslag, som jeg synes er enormt væsentligt, og som jeg synes vi tager nogle skridt i den helt rigtige retning med. For nogle måneder siden besøgte jeg sammen med nogle kollegaer herinde fra Folketinget faktisk en institution på et hemmeligt sted, som huser unge mennesker, både kvinder og mænd, som er stukket af fra deres egne familier præcis på grund af det fænomen, som vi debatterer i salen her i dag, nemlig æresrelaterede konflikter.

De her unge mennesker befinder sig jo i en helt ekstrem situation, som berørte mig meget, og som jeg så berørte mine kollegaer meget, og som helt sikkert vil berøre alle, som oplever den situation. At være offer for en æresrelateret konflikt er jo en forfærdelig grænseoverskridende oplevelse, kan vi alle sammen sige os selv. Endnu mere forfærdeligt er det jo, hvis man ikke får den rette hjælp. Det gør mange derude sikkert, men jeg synes, det er vigtigt, at vi tager ekstra skridt for at sikre, at endnu flere i en sådan situation måtte få en rigtig hjælp, og at vi giver den her udfordring mere opmærksomhed fra politisk hold.

Derfor er jeg og Radikale Venstre glade for, at vi bredt herinde med satspuljeaftalen fra 2012 netop aftaler at sætte bedre ind over for æresrelaterede konflikter. Der er blevet lavet en national strategi, og det er også på den baggrund, at det her lovforslag udmøntes.

Lovforslaget går som sagt på to ben. Det ene er, at vi gerne vil have, at kommunerne forpligtes til at give rådgivning til de personer, som går til dem i frygt for æresrelaterede konflikter, og som det andet vil vi gerne have, at kommunerne forpligtes til at lave handleplaner for personer over 18 år, hvis det antages, at personen udsættes for eller er i fare for at blive udsat for en krænkende æresrelateret konflikt, det kan være vold, frihedsberøvelse, trusler om vold, tvangsægteskab osv. Den her handleplan skal jo så have til formål at sikre, dels selvfølgelig at den involverede person kommer ud af den akutte fare, kommer i sikkerhed, dels at der tages skridt i retning mod, at personen kommer væk fra den her bane og i fremtiden vil få en større mulighed for at vælge selv, altså at der laves en helhedsindsats, således at personen kan få bedre muligheder for at komme ud på den anden side af den her konflikt på en bedre måde, ud til tryghed, ud til sikkerhed, ud til muligheder.

Med andre ord er det altså uhyre vigtigt, at vi tager hånd om de her menneskeskæbner. Det synes jeg sådan set også at vi som det frihedselskende samfund med vægt på individets rettigheder, som Danmark er, skylder hinanden og skylder de her mennesker. Det gælder sådan set også, når det drejer sig om individets beskyttelse mod sin egen familie, selv om det er voldsomt.

Derfor er jeg rigtig glad for, at vi her i dag og endda i bred enighed tager nogle gode skridt på vejen, og så synes jeg helt sikkert også, det er et område, hvor vi skal give hinanden håndslag på, at vi også er åbne for at se på, om der kan gøres andet og mere.

Så som sagt kan Radikale Venstre støtte det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Enhedslisten støtter lovforslaget. Vi synes, det er positivt, at det præciseres i loven, at personer, der er i fare for eller er udsat for æresrelaterede konflikter, tilbydes rådgivning, når de henvender sig til kommunen, og at de tilbydes en handleplan, hvis det vurderes, at der er behov for det. Det er selvfølgelig fuldstændig afgørende, at mennesker, som henvender sig til kommunen for at få hjælp i sådan en situation, får den hjælp, de har brug for, og at de får den med det samme. Det vil lovforslaget forhåbentlig være med til at give en større sikkerhed for.

Vi har en generel bekymring for, om kommunerne er godt nok rustet fagligt i de her sager. I den forbindelse er det selvfølgelig rigtig positivt, at der er etableret en central rådgivningsenhed i VISO, der kan hjælpe kommunerne både med generel viden, men altså også i enkeltsager. Vi er imidlertid fortsat bekymret for det samlede vidensniveau i kommunerne og for, om den støtte, de tilbydes, er stærk nok.

Men som sagt: Enhedslisten støtter forslaget. Det er et godt forslag.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Der foregår lige nu en værdikamp i Danmark, en kamp mellem det ortodokse og det moderne. Det første offer i den kamp er den personlige frihed. Den omfattende rapport »Ung i 2011« viste med al tydelighed, at social kontrol er et problem i Danmark, særlig for unge med muslimsk baggrund. Halvdelen af de unge oplevede selv, at de blev udsat for social kontrol. En fjerdedel var bange for at blive tvangsgift.

Der går en lige linje mellem den sociale kontrol, disse unge oplever, og den æresrelaterede vold, vi taler om i dag. Den religiøse og kulturelle holdning, at barnet og den unge tilhører fællesskabet på en måde, så pres og trusler kan anvendes, er en hverdag for nogle unge med muslimsk baggrund. Det er et problem, vi bliver nødt til at forholde os til. Lige nu taler vi om de unge, der er allermest udsatte. Kunstnere som Yahya Hassan og Firoozeh Bazrafkan oplever en bølge af trusler om vold og død. Det er igen blevet farligt at være religions- og kulturkritiker i Danmark. Det er helt uacceptabelt.

Jeg savner i den grad, at regeringen tager sit ansvar på sig og går ud og forsvarer ytringsfriheden; at de sørger for, at alle, der udsteder dødstrusler, bliver fundet og dømt, og at mennesker, der udsteder dødstrusler, bliver udvist af Danmark, hvis de ikke er danske statsborgere; at regeringen tager fat i de miljøer, hvor truslerne udgår fra; at de sørger for, at der ikke gives en krone statslige midler til ekstreme miljøer; at de opgiver naivismen; og at de samarbejder med de demokratiske kræfter og isolerer de ekstreme.

I dag behandler vi et forslag om hjælp til ofre for æresrelateret vold. Der findes ingen ære i vold. Derfor anerkender jeg heller ikke begrebet. Man kan ikke forsvare sin egen eller andres ære ved at udøve vold. Den, der udøver vold for at begrænse et andet menneskes frihed, ejer ingen ære. Det er særlig vigtigt, at vold, der har som formål at straffe og inddæmme unge, der søger deres egen frihed, bliver afdækket og straffet.

Mennesker, der udøver vold ud fra kulturelle og religiøse normer, gør det også for at afskrække andre fra at bruge deres personlige frihed. Vi skal hjælpe ofrene hurtigt, effektivt og sikkert, men lige så vigtigt er det, at vi finder og straffer forfølgerne, for at vise, at det er en adfærd, vi ikke kan acceptere i Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Fra konservativ side var vi jo i sin tid med, da man sad og diskuterede de her problemer, og i forbindelse med fordelingen af satspuljemidlerne var vi med til at lave de her projekter. Derfor står vi også bag lovforslaget her. Vi synes, det er relevant – desværre er det relevant – at lovforslaget her bliver vedtaget, fordi det er blevet et problem i Danmark.

Det er et problem for ganske mange, som bliver udsat for de her æresrelaterede konflikter, hvor vold godt kan være et element, som den forrige ordfører var inde på. Men det kan jo også være på alle mulige andre måder, at der er konflikter, som er æresrelaterede, og som stiller de her personer i et kæmpe dilemma. Og hvad skal de gøre? De har brug for hjælp, og det synes jeg at lovforslaget her udvider mulighederne for, så man, ligesom man i dag kan hjælpe alle dem, der er under 18 år, også kan hjælpe dem, som er over 18 år. For jeg tror ikke, at når det handler om de æresrelaterede konflikter, er der sådan en skillelinje ved de 18 år. Altså, om man er myndig eller umyndig, tror jeg at de i de miljøer er ret ligeglade med.

Derfor er det væsentligt, at vi sørger for, at vi som samfund holder sammen på det her samfund og hjælper de mennesker, som har problemer. Og der er nogle her, som har nogle udfordringer og nogle problemer, og de skal have den hjælp, de skal have. Den er så selvfølgelig forskellig, alt efter om man er 5 år eller 25 år, det er klart. Det kan være forskellige konflikttyper, og behovet for hjælp kan være meget forskelligartet. Men det vigtige er, at vi med det her lovforslag sætter fokus på det og sørger for, at de mennesker, som på den ene eller den anden måde kommer i klemme, får en mulighed for at få hjælp til at komme ud af den situation, de står i.

Vi støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så forstår jeg, at fru Fatma Øktem gerne vil have ordet som privatist, da hun ikke nåede det som ordfører. Værsgo.

Mange tak. Jeg nåede desværre ikke min tale tidligere, men ved, at min kollega hr. Eyvind Vesselbo har holdt en tale på vegne af Venstre. Jeg vil trods alt gerne have lov til at holde min tale som privatist.

For Venstre er det, at man selv kan vælge sin ægtefælle, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder, og at man kan vælge det liv, man ønsker, væsentlige danske værdier. Integration og ligestilling er med andre ord meget vigtige emner for mig, meget vigtige emner for Venstre. Derfor er vi også meget glad for, at vi sammen med regeringen og de øvrige oppositionspartier har forhandlet os frem til dette forslag. Sagen er, at vi sjældent er enige med regeringen om disse to emner – integration og ligestilling – men for en gangs skyld er vi enige.

Dette lovforslag drejer sig om en helt uacceptabel grad af social kontrol og de æresrelaterede konflikter. Jeg er enig med fru Merete Riisager i, at der ikke kan være ære i tvang, at der ikke kan være ære i vold.

Lovforslaget er en del af den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter, som regeringen og satspuljepartierne indgik en aftale om i 2012.

Lovforslaget består af to elementer, for det første, at serviceloven præciseres, således at kommunerne skal sørge for gratis rådgivning til personer over 18 år, der henvender sig om æresrelaterede konflikter, og for det andet foreslås det, at kommunerne forpligtes til i de særlige tilfælde, hvor der er tale om alvorlige æresrelaterede konflikter, at tilbyde en handleplan til borgere over 18 år.

På den måde skal det både være lettere at få hjælp, men også at give hjælp.

Vi ved, at disse personer kan blive udsat for bl.a. tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, vold og social kontrol, hvor den unge f.eks. udsættes for omfattende overvågning eller begrænsninger i sin adfærd, og det er alt sammen noget, der kan have store psykiske konsekvenser.

Disse personer lever et liv uden frihed, hvor de fratages retten til selv at vælge og bestemme over eget liv, egen krop. Så deres bekymringer er faktisk ikke, om LEGO findes i lyserødt, eller om fader har 3 måneders øremærket barsel, hvilket ligestillingsministeren ellers har været optaget af. Deres problemer er langt mere fundamentale og reelle. Desværre taler tallene et eget skræmmende sprog. Hver tredje unge pige med anden etnisk baggrund er udsat for social kontrol. Hver fjerde af alle unge med anden etnisk baggrund vælger ikke selv sin kæreste.

Det er de barske realiteter omkring integration og ligestilling blandt indvandrere anno 2013.

Når jeg nævner ligestillingsområdet, er det, fordi jeg ønsker, at regeringen ikke blot behandler det her som et integrationsproblem, men at ligestillingsministeren også ser det som et ligestillingsproblem.

I Venstre mener vi, forslaget klart er et skridt i den rigtige retning, vi ønsker at give disse personer større mulighed for at søge hjælp, finde en vej ud af de æresrelaterede konflikter. For os er det fundamentalt, at man selv vælger sin ægtefælle og ikke konstant overvåges af familien. Det er både krænkende og ikke mindst undertrykkende, og det står i skarp kontrast til vores danske værdier. Derfor er vi naturligvis positive over for forslaget, så vi kan dæmme op for, at nogen tvinges til en tilværelse, som de ikke selv ønsker.

På baggrund af det støtter jeg og Venstre forslaget.

Tak til fru Fatma Øktem. Social-, børne- og integrationsministeren.

Jeg vil gerne takke for modtagelsen af lovforslaget. Så vil jeg sige, at jeg er glad for at kunne fremsætte det her lovforslag, som skal hjælpe voksne, som er udsat for æresrelaterede konflikter. Lovforslaget udmønter et initiativ fra den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter, som regeringen fremlagde i juli sidste år, og som satspuljekredsen står bag.

Med lovforslaget præciseres det, at kommunerne skal tilbyde rådgivning til borgere over 18 år, der henvender sig om æresrelaterede konflikter, og at kommunerne i forbindelse med rådgivningen skal være opmærksomme på, om borgeren har behov for anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Præciseringen skal sikre, at kommunerne er opmærksomme på, at også voksne kan opleve æresrelaterede konflikter og have behov for rådgivning og anden støtte, og at der f.eks. kan være behov for, at kommunerne handler med det samme, hvis den pågældende er i akut fare.

Med lovforslaget får kommunerne i de tilfælde, hvor der er tale om alvorlige æresrelaterede konflikter, også pligt at tilbyde en handleplan til borgere over 18 år, hvis det skønnes, at der er behov for det. Handleplanen skal være med til at sikre, at borgere, som oplever alvorlige konflikter, kan komme i sikkerhed og tilbydes en fremadrettet indsats. Handleplanen skal derfor bl.a. indeholde en risikovurdering, og den skal støtte den enkelte borger i at finde rundt i de relevante systemer på vej mod en mere selvstændig tilværelse med uddannelse, arbejde osv.

Jeg tror, at det her lovforslag vil være med til at forebygge forfærdelige sager, hvor mennesker tvinges til at gifte sig med en partner, som de ikke ønsker, ligesom det vil være med til at forebygge, at mennesker udsættes for vold og pres, fordi de i familiens øjne ikke opfører sig, som det forventes at en ærbar pige skal, eller fordi de springer ud som homoseksuelle osv. Jeg tror på, at flere af disse mennesker hermed vil få hjælp til at komme videre i livet, uanset om de forliges med deres familie eller de må bryde med den. Lovforslaget vil på den måde være med til at styrke den enkeltes mulighed for at træffe og gennemføre beslutninger om sit personlige liv ud fra egne ønsker og livsforhold.

Så jeg ser frem til behandlingen af lovforslaget og stiller mig naturligvis gerne til rådighed for yderligere spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.