Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. (Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører på podiet er hr. Mads Rørvig fra Venstre. Værsgo.

Ja, vi fortsætter lidt i samme spor, kan man sige: Lovforslag 139 indebærer en ændring i forhold til SU til uddannelser i udlandet. Lovforslaget vil ændre i SU-loven og lov om socialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Lovforslaget her er jo netop en opfølgning på en række nye domme fra EU-Domstolen, der underkender andre landes varighedskrav og tilknytningskrav.

Lovforslaget her vil supplere den 2-årsregel, vi kender i dag, med nogle nye tilknytningskriterier; tilknytningskriterierne finder anvendelse, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder 2-årsreglen. For at ligestille tilbuddene om socialpædagogisk støtte med SU-reglerne tilføjes disse tilbud de samme nye tilknytningskriterier. Yderligere lempes mindstekravene til den påkrævede længde på udenlandske uddannelser, for at de er SU-berettigede. I stedet for de nuværende 12 måneder ændres kravet til 3 måneder.

Endelig resulterer lovforslaget også i en omstrukturering af SU-lovens kapitel 1; ministeren beder om denne omstrukturering for at sikre mere gennemsigtighed og øget retssikkerhed for borgerne. Så langt, så godt, kan man sige.

Derudover sikrer lovforslaget, at nye domstolsafgørelser i forhold til kredsen af SU-berettigede kan implementeres lidt hurtigere via bekendtgørelse.

Man kan sige, at det sådan var det faktiske indhold af lovforslaget, som vi selvfølgelig også har drøftet i forligskredsen. Og i Venstre noterede vi os med glæde, at statsministeren i tirsdags offentliggjorde, at Danmark i en sag om ydelser til EU-borgere stiller sig på Finlands side; det var i en anden sag end en sag om studiestøtte, nemlig i sagen om dagpengene.

Som det også fremgik af den tidligere debat, er EU i disse år på vej mod at blive en social union, hvor nationale velfærdsgoder som f.eks. SU ender som en rettighed for alle borgere i EU.

I Venstre er vi meget skeptiske over for den her udvikling. Vi ønsker et EU med samarbejde, vækst, handel og frie muligheder for dem, der kan og vil. Men vi ønsker ikke en union, hvor alle har ret til samme ydelser, uanset hvor de bor, og hvad de laver, og hvor de kommer fra.

Vi har jo set, at regeringen har siddet lidt på hænderne i forhold til de verserende sager, der kører, men når man kigger på den dom, som primært ligger til grund for det lovforslag, vi skal behandle her i dag, så kan man jo se, at Domstolen, i, jeg tror, det er afsnit 34, netop lægger op til, at man kan anvende nogle individuelle kriterier til at supplere det tilknytningskrav, som var. Man kan sige, at havde vi bare haft det afsnit i forbindelse med andre af de sager, vi behandler, så kunne det jo være, at de ting var gået lidt nemmere.

Men jeg synes, at vi af den grund kan finde en nogenlunde fornuftig løsning på en problemstilling, som jeg ikke bifalder er opstået, nemlig at EU-Domstolen har valgt at tolke reglerne på den måde, at vi skal lave reglen om, og det noterer jeg mig at regeringen også er enig i, efter man selvfølgelig også har gjort sine bemærkninger gældende, da sagen blev behandlet ved EU-Domstolen.

Det skal være mine bemærkninger.

Tak til ordføreren, og der er ingen indtegnet til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Som den tidligere ordfører lige var inde på, er det her udmøntningen af en god og konstruktiv dialog i forligskredsen og partierne imellem om, hvordan vi sikrer, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten på det her område. Med det her lovforslag sikrer vi, at det fortsat kun er borgere med en reel tilknytning til Danmark, der kan opnå SU til studier i udlandet. Sådan har det været før det her lovforslag, hvor vi har haft kravet om, at man skulle have haft ophold i Danmark i 2 ud af de seneste 10 år, og sådan vil det fortsat være, hvor vi nu opsætter en række kriterier for, hvordan man individuelt kan bedømme, om dem, der ønsker at modtage dansk SU til en uddannelse i udlandet, også har en reel tilknytning til Danmark.

Det her er jo en konsekvens af de domme, der er afsagt på området, om, at vi ikke længere kan fastholde reglen om, at man alene skal have haft ophold i Danmark i 2 af de seneste 10 år. Derfor opsætter vi som sagt fem kriterier, som skal være opfyldt, enten hver for sig eller tilsammen, og som bliver til genstand for en individuel og subjektiv vurdering. Med det her lovforslag værner vi om, at dansk SU går til personer, der har en reel tilknytning til Danmark, og vi sikrer, at der med lovforslaget er skabt ligebehandling i forhold til alle EU- og EØS-borgere.

Dermed har vi fundet en løsning, hvor vi ikke alene sikrer, at loven fremover er i overensstemmelse med EU-retten, men også fastholder det fundamentale i, hvem det er, der har adgang til at kunne modtage dansk SU. Ja, faktisk vil det jo fortsat i langt overvejende grad være sådan, at det er danske statsborgere, der får glæde af muligheden for at kunne få SU til studier i udlandet. Det er netop dette fortsatte værn om vores velfærdsydelser, der er helt centralt for os Socialdemokrater, og derfor er vi selvfølgelig også tilfredse med den løsning, vi her har fundet frem til.

Ud over disse værnsbestemmelser ændrer vi også på kravet om længden af den uddannelse, som man kan opnå støtte til, fra 1 år til 3 måneder, foruden at der er en række andre tekniske ændringer.

Jeg glæder mig da over, at også Venstre finder anledning til at støtte dette forslag og denne lovændring, eftersom der tidligere har været lidt, synes jeg, tvivl om, hvordan Venstre egentlig stillede sig til SU til udenlandske statsborgere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, der er heller ikke her nogen indtegnet til korte bemærkninger, så vi går fint og smidigt videre til den næste taler, som er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her forslag handler om et lille element i SU-lovgivningen, men der er flere sider af den her sag. Dels spiller det ind i den igangværende debat og problematik om velfærdsturisme, forstået på den måde, at SU-området og Danmarks måde at etablere velfærdssystemer på også her angribes af EU. Vi har her som på så mange andre områder opbygget et system, der har som primært formål at understøtte det danske samfunds mål, nemlig at understøtte, at danske unge kan tage en uddannelse, og – i relation til det her lovforslag – at de også har mulighed for at få støtte til uddannelse i udlandet. Det er glimrende, men det er naturligvis ikke hensigten, at de danske skattemidler skal bruges til at understøtte unge fra det øvrige EU's uddannelse. Det må og skal være de øvrige landes opgave at understøtte deres borgeres uddannelse.

Set i lyset af den række domme, som er faldet, kan jeg være positiv. Jeg kunne næsten overveje at rose regeringen for med det konkrete lovforslag at forsøge at opstille værnsinitiativer. Vi skal bare lige være helt klar over, hvad det er for nogle værn, der egentlig er i forslaget. Vi skal have gjort det helt klart, hvordan reglerne bliver. Der står i § 2 c, stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet. Her bliver vi nødt til i udvalgsarbejdet at få klarhed over, hvilke regler det konkret vil dreje sig om, og hvordan de regler vil sikre, at det bliver et reelt værn, så vi fortsat kan sikre SU'en til danske studerende både i Danmark og i udlandet.

Vi skal også have klarhed over, hvad der ligger bag beregningen om, at det her forslag vil medføre en forøget udgift til SU på 40 mio. kr., svarende til et skøn på 500 flere personer, der vil få SU, herunder hvorfor værnsinitiativerne ikke kan sikre, at der ikke er flere, som skal have SU. Centralt i EU-dommene står, at det er legitimt at stille krav om en vis grad af integration i giverstaten som betingelse for studiestøtte – en vis grad af integration. Det må præciseres og udmøntes præcist, ligesom de krav, der skal stilles som værnsinitiativer, må være præcise og sikre, at der er reel integration.

Når jeg ikke er ubetinget positiv i forhold til forslagets tilgang til værnsinitiativer, er det, fordi det at rette i den danske lovgivning jo ikke burde være det primære i den her sammenhæng. I forbindelse med SU-forhandlingerne sidste forår havde vi også debatten. På det tidspunkt handlede det om udenlandske studerendes ret til som vandrende arbejdstagere at få SU til uddannelse i Danmark. I den aftale, som vi lavede med den daværende minister, står der i forlængelse af omtalen af værnsinitiativer:

»I den forbindelse vil Danmark arbejde aktivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske SU-system.«

Derfor vil jeg naturligvis gerne vide, hvilke initiativer regeringen har taget og tænker at tage i forhold til at sikre forudsætningerne for, at vi kan opretholde SU-systemet. Og der burde jo være en række EU-lande, som vi kunne finde sammen med i det arbejde, nemlig en række af de lande, der har fået domme på det her område. Det gælder f.eks. Tyskland, og det gælder Holland. Når gentagne domme viser, at vores systemer er udfordret, så burde det give sig selv, at vi ikke bare skal lægge os fladt ned igen og igen, men at vi skal arbejde for politisk at få ændret de EU-love, som ligger til grund for Domstolens afgørelse. Jeg er godt klar over, at vores statsminister igen og igen siger, at vi skal overholde loven. Men vi er jo samtidig også lovgivere, og vi er også lovgivere på EU-plan. Så er det vel også os og vore politikere, som skal ændre lovene. Det burde være regeringens førsteprioritet.

Tak til ordføreren. Der var igen ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Vi har haft en del diskussioner i de seneste par dage om, hvorvidt Danmark skal leve op til reglerne eller ej. Man kan næsten blive bekymret for, at nogle har glemt, hvorfor det er, vi er med i det europæiske samarbejde. Det er vi for fred og sikkerhed i Europa; det er vi, fordi det giver os fantastiske muligheder for at bo, rejse og arbejde hen over grænserne; det gør os rigere. Og derfor er det også en god ting, at man kan læse i et andet land og tage SU'en med. Det gør det jo nemmere for mange flere at tage ud. Men samtidig skal man selvfølgelig også have en tilknytning til Danmark for at få SU.

I Radikale Venstre er vi optaget af, at der er styr på tingene, og derfor synes jeg, det giver en god fornemmelse i maven, at vi hermed sikrer, at de danske regler om SU og specialpædagogisk støtte overholder EU-retten. Indtil nu har det jo været sådan, som de andre ordførere også har været inde på, at man skulle være i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at kunne gøre det. Men med det her lovforslag giver vi andre måder at vise tilknytning til Danmark på. Ændringen betyder, at flere studerende får mulighed for at få SU til uddannelse i et andet EU- eller EØS-medlemsland, og alt tyder på, at det især er danske statsborgere, der er udvandret, som vil få glæde af det.

Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Annette Vilhelmsen, SF. Værsgo.

Tak for det. I SF er vi positivt indstillet over for uddannelses- og forskningsministerens forslag om ændringer af SU-loven. Ændringsforslaget kommer som følge af en række domme fra EU-Domstolen på området, som vi selvfølgelig skal implementere.

Vi er tilfredse med, at Danmark har arbejdet og stadig væk arbejder for at forsvare det danske SU-system inden for det EU-retlige system. Vi mener, at Danmark fortsat skal arbejde for, at velfærdsydelser som f.eks. SU som udgangspunkt skal kunne indrettes forskelligt i de enkelte lande. Men vi skal jo naturligvis leve op til EU-retten på det her område, hvilket også blev besluttet i forliget om SU-reformen sidste år, hvor alle partier undtagen Enhedslisten var med. Og allerede dengang vidste alle partierne, at det kunne blive nødvendigt at ændre reglerne en smule for at respektere de regler, der følger af arbejdskraftens fri bevægelighed.

Forslaget medfører ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, at ca. 500 personer flere kan modtage SU, men det skal understreges, at EU- og EØS-borgere, som ønsker at modtage dansk SU i udlandet, stadig væk skal have et stærkt tilhørsforhold til Danmark med de nye regler.

SF kan derfor støtte, at der arbejdes videre med lovforslaget, og jeg skal sige fra Enhedslisten, at de også støtter det.

Tak for det. Det er jo hurtigt med to partier på en gang.

Næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance, som jo ikke kunne vide, at der lige var et parti, der smuttede med. Værsgo.

Tak. Vi behandler nu lovforslag 139, som handler om, om unge kan tage SU med ud i verden. Vi synes i Liberal Alliance, at det er fuldstændig fremragende, når unge benytter sig af muligheden for at bevæge sig over grænser og tage ud og læse andre steder i EU og arbejde andre steder i EU. Vi støtter derfor også lovforslaget.

Det er dog med lidt bævende hjerte, at vi gør det, fordi vi jo har en meget grundlæggende diskussion i Danmark i øjeblikket i forhold til EU og i forhold til de ydelser, som vi giver i Danmark. Og det er blevet meget tydeligt for enhver – det har det sådan set været længe, men nu er der også kommet en mediemæssig opmærksomhed om det – at der sker noget med ydelserne i EU, og at EU er ved at blive en social union, hvor man forærer ydelser på tværs af grænser. Og for Danmark er det et enormt problem, fordi vi er meget, meget generøse med ydelserne i Danmark. Vi har verdens højeste skattetryk, og vi forærer nogle af pengene tilbage til vores borgere via sociale ydelser. Det er en model, som er noget uholdbar, fordi vi har så højt et skattetryk, at vi simpelt hen skræmmer vores virksomheder væk. Så det er et korthus, som har svært ved at stå i forvejen. Og hvis vi så samtidig også skal betale for udlændinge, EU-borgere, der kommer til Danmark, eller som er i Danmark i en periode og så tager ud igen, og sender ydelser med dem tilbage, kan vi slet ikke finansiere det i Danmark.

Derfor er det altså også med nogen bekymring, at vi ser på de her ting. Og vi vil i Liberal Alliance holde meget øje med de forskellige ydelser, der er, og hvor stort et træk der bliver på dem, i forhold til at EU-borgere får de ydelser. For sådan set mener vi grundlæggende, at studerende, der kommer til Danmark fra andre lande, også fra EU, skal finansiere deres ophold selv, og der er ikke nogen grund til, at de skal modtage SU, mens de er her.

Som jeg sagde før, har vi altså et højt skattetryk, og det er sådan, at danske børnefamilier jo også er dem, der arbejder mest i OECD. Det vil sige, at de mennesker, som går på arbejde lige her nedenfor, og som har deres børn i børnehave og skole, er nogle af dem, der arbejder allermest i OECD. De betaler en høj skat, og jeg synes ikke, vi kan bede dem om også at skulle betale SU til udlændinge.

Så det vil vi altså holde et skarpt øje med. Vi skal have et bæredygtigt samfund, men vi mener, at der i forslaget stadig væk er en rimelighed, og derfor siger vi også ja til nærværende forslag.

Tak til ordføreren. Nu ser jeg, der kommer en erstatning for den sædvanlige ordfører på området fra Det Konservative Folkeparti. Så værsgo til hr. Brian Mikkelsen. Jeg ved ikke, om vi har nået at få det rettet på tavlen, men det er altså De Konservatives ordfører, hr. Brian Mikkelsen. Værsgo.

Tak. Da den sædvanlige konservative ordfører på området, fru Charlotte Dyremose, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne sige følgende: Vi kan godt støtte, at der tildeles SU til uddannelse af mindre end 1 års varighed i udlandet, ligesom vi kan støtte den nye model for hurtigere ophør af udbetaling af SU og opstramning af forhold til SU-lån, der er modtaget med urette. Vi er også klar over, at det nu viser sig nødvendigt at lempe på 2-årsreglen for SU-modtagere, der ønsker at tage SU med til en uddannelse i udlandet.

Tanken bag SU til uddannelse i udlandet er jo rigtig god. Det skal give mulighed for, at unge mennesker kan drage ud i verden, blive klogere og tage internationale erfaringer og international viden med hjem. Tanken var og er dog ikke, at folk med en smule tilknytning til Danmark kan tage SU med sig, når de drager videre til et andet land. Heldigvis kan vi stadig værne os i et nogenlunde omfang, men fra konservativ side er vi ganske bekymrede. De foreslåede parametre er mere upræcise end 2-årsreglen, og vi frygter, at gennemsigtigheden og ensartetheden i tildelingen kan blive ringe. Derfor vil vi fra konservativ side på det kraftigste opfordre ministeren til at udfordre EU-retten til sit yderste på dette område, og vi vil også opfordre regeringen til helt generelt at tage en grundig drøftelse med kollegerne i de andre EU-lande om det hensigtsmæssige i det, som vi nu er tilskuere til, altså at man på det ene område efter det andet får stadig stigende problemer med at tildele velfærdsydelser til vores borgere efter de hensigter, der har været med dem.

Andre landes statsborgere skal jo ikke udelukkes fra danske ydelser. Det, vi taler om fra konservativ side, er et rimelighedsprincip, et optjeningsprincip, en måde, som handler om at sikre et værn for de danske velfærdsydelser for de mennesker, som bor, arbejder og betaler skat i Danmark. Så derfor taler vi for, at man i EU får taget situationen op til fornyet drøftelse. Der er behov for, at vi på EU-plan helt generelt får skabt plads til, at borgere i et land kan modtage velfærdsydelser, uden at det på den måde åbner en ladeport. Det siger vi ikke for at være protektionistiske, men simpelt hen fordi vi ikke vil leve i et samfund, som ikke kan tildele velfærdsydelser til de borgere, der bor, arbejder og betaler skat her.

Nu må regeringen ind i kampen og sørge for, at EU-Domstolens praksis ikke fortsætter ud ad dette sidespor. Vi har oplevet den ene sag efter den anden startende med børnechecken, børnetilskuddet, kontanthjælp, dagpenge, og SU var jo oppe allerede sidste år at vende, og nu har vi så lovforslaget her. Vi har brug for en regering, som politisk tager stilling, kæmper for danske interesser og samtidig vil kæmpe for at sikre et værn for den måde, vi har konstrueret vores velfærdssamfund på i dag, og de mange muligheder, det giver os.

Så henvendt til ministeren: Vi håber, at ministeren vil tage til Bruxelles sammen med sine kolleger for at kæmpe for danske interesser og sikre nogle fornuftige værnsregler. Vi håber på, at der bliver lavet nogle fornuftige EU-drøftelser på det blandt specielt selvfølgelig de EU-venlige og EU-positive partier, så vi, samtidig med at vi har en positiv tilgang til EU, vil opleve, at man beskytter og forsvarer den måde, som vi har bygget vores velfærdssamfund op på.

Tak til ordføreren. Der var ingen med korte bemærkninger, så vi fortsætter med uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at der er så mange partier, der ønsker, at studerende fortsat kan tage ud og studere i andre lande. Det vil jeg, og det vil regeringen også gerne have meget mere af. Så tak for indlæggene i dag.

Det lovforslag, som vi har drøftet, handler jo om at sikre, at de danske regler om SU og specialpædagogisk støtte også bringes i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget følger op på den række af domme, der er kommet fra EU-Domstolen, hvor nationale regler om uddannelsesstøtte er blevet vurderet i forhold til EU-retten. Og det danske krav om 2 års ophold i Danmark inden for de sidste 10 år er godt nok ikke helt identisk med de udenlandske bopælskrav i de domme, men 2-årsreglen er alligevel direkte sammenlignelig med de bopælskrav, som Domstolen har behandlet. Det er jo netop derfor, vi har brug for at opstille nogle supplerende kriterier til vores 2-årsregel, som så på en anden måde kan vise, at en studerende, der søger SU til uddannelse i udlandet, har en rigtig tilknytning til Danmark. Men det er også vigtigt at slå fast, at 2-årsreglen jo fastholdes, her foreslår vi, at den suppleres med fem alternative kriterier, som på anden måde kan påvise, at en ansøger har en grad af integration i Danmark. Og de fem kriterier er jo, om ansøgeren har haft skolegang i Danmark, om ansøgeren har familiære bånd, økonomiske bånd, arbejdsmæssige bånd, sociale bånd til Danmark. Om en ansøger opfylder de her kriterier, vil jo altid forudsætte en konkret vurdering af den enkelte ansøgers tilknytningsforhold til netop Danmark.

For børn af grænsearbejdere, vil vi erstatte 2-årsreglen med et krav om, at forældrene skal have haft arbejde i Danmark i 5 år, før børnene får ret til SU til uddannelse i udlandet. Det er jo også en efterfølgelse af den EU-dom, der kom med Gierschdommen, juni 2013. Så de nye tilknytningskrav til betyde, at flere studerende får ret til SU til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land, men jeg forventer, at det i meget stor udstrækning netop vil være danske statsborgere, der bor i et andet land, som vil få glæde af de her nye tilknytningskrav. Så ud over tilpasning af tilknytningskravet foreslår vi også, som det er blevet sagt af tidligere ordførere, at ensrette varighedskravene til uddannelser i Danmark og i udlandet. Efter de nuværende regler skal uddannelser i udlandet have en varighed af mindst 1 år, mens uddannelser i Danmark blot behøver at have en varighed af 3 måneder, og derfor foreslår vi, at alle uddannelser skal have en varighed af minimum 3 måneder. I praksis, og det tror jeg er lidt vigtigt at få sagt, vil ændringen dog have en begrænset betydning, og det skyldes jo, at det er ganske få uddannelser i udlandet, som varer mindre end 1 år og samtidig opfylder kravet om, at uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der kan finde anvendelse umiddelbart i Danmark.

På det lidt mere tekniske områder bliver SU-lovens kapitel 1 omstruktureret, sådan at loven alene fastsætter de generelle betingelser for SU til henholdsvis uddannelse i Danmark og udlandet, mens den nærmere regulering af SU til udenlandske statsborgere og tilknytningskravet ved SU til uddannelse i udlandet fastsættes i bekendtgørelsen, som det også blev sagt. Så alt i alt betyder det her jo også, at fremtidige ændringer med den her bekendtgørelse kan ske hurtigere og smidigere.

Så er der til sidst en række af de lidt mere tekniske justeringer af SU-loven, dels simpelt hen som en opfølgning på resortændringerne i 2011, dels for netop at tydeliggøre de studerendes retsstilling. Så jeg ser frem til den fortsatte behandling af det her lovforslag i udvalget, og hvordan vi kommer videre herfra. Tak.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen med korte bemærkninger, så tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.