L 138 - 2013-14 - Bilag 61: Henvendelse af 7/4-14 fra Margrethe og Thorkild Bøgh Dalgaard, Frederikssund

Frederikssund d. 7/4-2014.Kære politiker.Jeg skriver til dig fordi, jeg er forundret over, at løsøre i kældrene igen er blevet forbigået i jeresforhandlinger omkring ændringerne af Stormflodsloven. Det er dog godt at der nedsættes et udvalg, sombl.a. skal undersøge dette, men vi kan forvente svar senest ultimo 2015! Der er LANG tid til og bliver det såmed tilbagevirkende kraft? Der er familier, der er ramt af udgifter på flere hundrede tusind kroner, somikke bliver dækket.Hvis vi havde haft et et-plans-hus, så havde vi haft vores opbevaring i stueetagen. Ved en stormflod ville vifå dækket vores indbo efter almindelige forsikringsbetingelser, men fordi vores hus er delt op i flere planheriblandt en kælder, så får vi ikke dækning for det ødelagte indbo. Hvad er grunden til og rimeligheden idet? For vores vedkommende har vi en selvrisiko på 12.000 kr efter de nye satser, udgifter til ikke dækkedeløsøre fra kælder på minimum 50.000 kr og fra haven på minimum 20-30.000 kr (vi har ikke lavet konkreteopgørelser for det er for deprimerende, når det er ting der ikke dækkes). Det er mange penge og vi er langtfra dem, som er hårdest ramt.Økonomisk bliver vi ramt dobbelt af den manglende dækning. Alle de ramte huse er jo mere eller mindreusælgelige, men hvis en fremtidig køber ved, at deres indbo i kælderen ikke kan sikres på lige fod medandet indbo, så bliver en ellers rigtig god og brugbar kælder meget lidt attraktiv. På den måde er vi endnumere stavnsbundet end ejerne af oversvømmede et-plans-huse. Én ting er altså det tab vi står med her ognu, som kan være slemt nok, men det medfører også andre problematikker, som jeg håber I vil tage med ijeres overvejelser inden lovændringerne endeligt vedtages.Ja, mange af de kælderramte familier har kunnet bo i deres hus, og har sluppet for at skulle genhuses, menderudover, har det altså heller ikke været en nem omgang for os.--Det var voldsomt for børnene og os voksne at skulle redde hvad reddes kunne og bliveevakueret inden der kom vand i huset.Vi kunne ikke få hjælp til at pumpe kælderen fri for vand da vi kom hjem d. 7/12-13. Trygville ikke hjælpe, for det var ikke en forsikringssag. SSG ville ikke hjælpe fordi Tryg ikkeville. Tryg henviste til beredskabet, som vi kontaktede og de ”skrev os på en liste overramte” og så hørte vi aldrig mere fra dem. Vi turde ikke sætte andre skadeservicefirmaeri gang fordi vi ikke ville kunne betale gigantregninger, hvis der ikke var nogen dækning.Vi havde ingen strøm, men havde selv en pumpe, og fik med MANGE GODE vennershjælp trukket 50-100 m ledning fra en hidtil ukendt genbos hus, så vi kunne få pumpen igang.Vi måtte låne os til strømgeneratorer i flere dage og til en vandstøvsuger og en pumpemere, da den første gik i stykker.Vi har alt vores tørre indbo opmagasineret hos søde venner, hele Frederikssund og voresfamilie har vasket tøj og forsøgt at redde ting for os.I 4 dage kunne vi kun arbejde i døgnets lyse timer, da der ikke var strøm i huset.Alt dette kunne kun lade sig gøre, fordi vi på helt vidunderligt rørende vis fik hjælp afvores netværk, der var bedre end vi vidste og turde håbe på, for der var INGEN hjælp at

få andre steder fra. Hvad hvis vi var ældre borgere uden familie og netværk til at hjælpe?Kun med en folkepension i ryggen?På 6. dagen blev vi kontaktet af SSG, der ville have 10.000 kr for overhovedet at kommeud og se på skaderne. På det tidspunkt havde vi fået skaffet hjælp og en affugter af engod håndværker som før har lavet noget for os, og han skulle ikke have nogen a conto –beløb, og varetog derfor de resterende skadeservice-opgaver frem til primo januar.Derudover har vi i 2 ½ måned boet oven på 1-2 affugtere, der brummer så huset snurrer.Det har været som konstant at bo og sove på en færge.Vi lever nu på 4. måned med rod alle vegne fordi de ting fra kælderen som vi ofte bruger,må stå alle mulige steder rundt om i huset, fx en støvsuger her, en kuffert med renehåndklæder der osv.Vi har stået MEGET alene omkring rigtig mange ting, og hele tiden haft følelsen af at viegentlig bare burde være taknemmelige ”for det er jo heldigvis bare jeres kælder”.