L 138 - 2013-14 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

1. IndledningForslaget er sendt i høring den 8. januar 2014 hos 30 organisationer ogmyndigheder mv. med høringsfrist den 29. januar 2014.Med lovforslaget foreslås det bl.a., at stormflodsordningens dækningsom-råde udvides til også at omfatte et rimeligt niveau for omkostninger i for-bindelse med nødvendig genhusning, opmagasinering og fraflytning.Der er modtaget svar fra 11organisationer og myndighedermv., heraf 6svar med indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.2. Bemærkninger til det fremsatte lovforslagHøringssvarene vil blive kommenteret med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:2.1 Udvidelse af stormflodsordningen til at dække erstatning forudgifter til nødvendig genhusning, herunder opmagasineringog fraflytning (lovforslagets § 1, punkt 2)2.2 Erstatningsstørrelsen (lovforslagets § 1, punkt 2)2.3 Administrative byrder for erhvervslivet (lovforslagets alminde-lige bemærkninger)2.4Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lign. samt løsøreplaceret på havne- og kajanlæg udgår af negativlisten i dengældende lovs § 4, stk. 2, nr. 8 hhv. nr. 14

2.1. Udvidelse af stormflodsordningen til at dække erstatning forudgifter til nødvendig genhusning, herunder opmagasinering ogfraflytning (lovforslagets § 1, punkt 2)DI bemærker, at erhvervsvirksomheder også bør kunne opnå erstatningfor udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning.Forbrugerrådet TÆNK er positive over for forslaget, der indebærer, atdækningsområdet udvides, men påpeger, at der bør være mulighed fordækning af omkostninger eller tildeling af kompensation, hvor der er mu-lighed for billigere løsninger som f.eks. at bo hos naboer, i eget sommer-hus mv.Forsikring &Pension er positive over forslaget. Forsikring & Pensionpåpeger, at det bør præciseres, hvorvidt der kan ske genhusning på grundaf en indirekte skade på boligen.KommentarDI anfører, at også erhvervsvirksomheder bør kunne opnå erstatning forudgifter til genhusning mv. Lovforslaget skal ses i lyset af, at stormflodeni forbindelse med stormen Bodil medførte betydelige skader på en rækkehelårsboliger, hvorfor der er et særligt behov for genhusning for de ska-desramte familier. For de skaderamte familier kan der være tale om ikkeubetydelige genhusningsomkostninger, og dermed en væsentlig merom-kostning set i forhold til hustandsindkomsten. I det omfang, der måttevære erhvervsvirksomheder, der har et egentligt behov for at flytte domi-cil for en midlertidig periode, vil det i de fleste tilfælde være muligt atfinde et egnet alternativ domicil og omkostningerne forbundet hermed viloftest kunne fratrækkes i (skatte)regnskabet.Efter lovforslaget udvidesstormflodsordningen derfor til også at kunne betale erstatning for rimeli-ge udgifter i forbindelse med nødvendig genhusning for ramte familier,herunder opmagasinering og fraflytning i forbindelse med stormflod.Forslaget har ikke derudover til formål at ændre på den eksisterendeerstatningsmodel, idet stormflodsordningen bør bevares som en katastro-feordning.Forsikring &Pension anfører, at det bør præciseres, hvorvidt der kan skegenhusning på grund af en indirekte skade. Det fremgår allerede af be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at den skadesramte kan opnåerstatning for genhusning når der er et reelt behov for genhusning, dvs.genhusning er nødvendig fordi boligen ikke er beboelig, mens der sker2

udbedring af skaden. Det er således ikke afgørende, om stormfloden di-rekte har forvoldt skaden, eller om der er tale om en følgeskade pga.stormfloden, som f.eks. skimmelsvamp. Hvis en bolig derfor bliver ubebo-elig som følge af skimmelsvamp, opstået som en direkte følge af en storm-flod, så vil der kunne ske genhusning.I forhold til forslaget fra Forbrugerrådet TÆNK om kompensation, hvorder er mulighed for en billigere løsning, henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at hvis den skadesramte harmulighed for at boi eksempelvis eget sommerhus, kan der opnås erstat-ning for omkostninger til opmagasinering og fraflytning efter den fore-slåede ordning. Det er således alene omkostninger til selve genhusnin-gen, der ikke kan opnås erstatning for. Begrænsningen skal ses i lyset af,at udgifterne til selve genhusningen vil være relativt begrænset, hvor derer mulighed for at blive genhuset enten i eget sommerhus, hos naboereller lignende. Såfremt der betales en egentlig husleje for at bo hos nabo-er eller lignende, dækkes disse omkostninger.Erhvervs- og Vækstministeriet er i høringsperioden blevet gjort opmærk-som på, at der også bør kunne ske genhusning, såfremt et sommerhusanvendes som helårsbolig af en pensionist mv. efter planlovens § 41. Detvil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget ogsåomfattersommerhuse, der anvendes som helårsbolig af en pensionist mv.efter planlovens § 41.Ligeledes er der blevet udtrykt usikkerhed om, hvorvidt omkostninger tiltilbageflytning efter genhusning også vil blive dækket. Det vil blive præ-ciseret i lovforslaget, at omkostninger til flytning – dvs. både fraflytningog tilbageflytning – vil være omfattet af de overordnede rammer for gen-husning.2.2. Erstatningsstørrelsen (lovforslagets § 1, punkt 2)Forbrugerrådet TÆNKanfører, at der ikke bør være en selvrisiko på enmåneds genhusning, samt at der ikke bør være et maksimum på udbeta-lingens størrelse. Forbrugerrådet TÆNK henviser til, at det i visse dele aflandet vil være urealistisk for en familie at blive genhuset for 12.000 kr.pr. måned. Såfremt der skal fastsættes et maksimumbeløb, bør det derfor istedet enten være væsentligt højere eller være fastsat som en tidslængde,f.eks. 12 eller 24 måneder med mulighed for forlængelse efter konkretansøgning. Endelig påpeges, at modregning af eventuelle sparede om-3

kostninger til f.eks. husleje, sparede ejendomsskatter mv. forekommeradministrativt tungt.Forsikring & Pensionopfordrer til, at også første måneds genhusning erdækket. Herudover anføres i forhold til den konkrete udgift til genhus-ning, at det bør præciseres, hvilke udgifter der hører ind under genhus-ning. Endelig anføres, at fradrag for eventuelle besparelser i, ejendoms-værdibeskatning bør udgå, idet det vil være vanskeligt at administrere, dade skaderamte ofte først har et endegyldigt overblik over sparede udgif-ter, når opgørelsen fra SKAT foreligger. Endvidere påpeges, at beløbetformentlig ikke vil modsvare den øgede administration, der vil være for-bundet med opfyldelse af kravet. Såfremt kravet opretholdes, bør detfremgå direkte af lovens bestemmelser og ikke alene i bemærkningerne,ligesom der bør udarbejdes en detaljeret vejledning for beregningen. Detbør herudover præciseres, hvad der nærmere ligger i ”eller lignende be-sparelser”.KommentarI overensstemmelse med principperne bag den eksisterende erstatnings-model, herunder selvrisikoen, foreslås det, at erstatningen kun dækkerudgifter til genhusning efter den første måned og maksimalt kan udgøre12.000 kr. per måned. Af hensyn til at undgå misbrug af ordningen, børder alene ske dækning af rimelige omkostninger forbundet med genhus-ning. Dette skal også ses i lyset af, at stormflodsordningen er en kollektivtfinansieret katastrofeordning, hvor alle som har tegnet en brandforsik-ring medvirker til at finansiere erstatningen til de som rammes af enstormflod, og ikke en egenfinansieret privat forsikring. Ved at sætte et loftover, hvad rimelige omkostninger maksimalt kan udgøre, bliver grænser-ne for erstatningen let forståelig for de skadesramte borgere.Der er fastsat et loft over den månedlige udgift i stedet for et loft overhvor lang tid genhusning dækkes. Det skyldes blandt andet, at det skaberklarhed og gennemsigtighed i forhold til den enkelte boligejer, der selvkan tage højde for loftet over den månedlige udgift i forbindelse med valgaf genhusningsform, mens den enkelte ikke selv er herre over, hvor langtid udbedringen af boligen tager. Sidstnævnte er afhængig af skadesom-fang, hvor hurtigt udbedring kan påbegyndes fra håndværkernes sidem.v. Hvis der sættes et loft over, hvor lang tid der kan ske genhusningmed dækning fra stormflodsordningen, risikerer boligejerne dermed atstå i en situation, hvor genhusning ikke længere dækkes af stormflods-4

ordningen, selv om deres bolig ikke er færdigudbedret. Ved at sætte etloft over, hvad rimelige omkostninger maksimalt kan udgøre, bliver ord-ningen således let forståelig for de skadesramte borgere og der sikres enensartet behandling.I lyset af høringssvarene udgår forslaget om modregningsadgang for såvidt angår sparede ejendomsværdiskat og lignende besparelser, der varforeslået i lyset af, at stormflodsordningen er en kollektivt finansieretkatastrofeordning. Vedrørende sparet leje i lejeboliger fastholdes dette,da lejere ellers vil få en utilsigtet økonomisk gevinst. Dette modsvares af,at ejere stadig betaler de finansielle omkostninger på lån mv. på deresfaste ejendom.2.3. Administrative byrder for erhvervslivet (lovforslagets alminde-lige bemærkninger)Forsikring & Pension anfører, at udvidelsen af loven vil betyde en for-øgelse af arbejdsmængden for de skadesramtes forsikringsselskaber bl.a.til rådgivning om egnet genhusning og gennemgang af lejekontrakter.Endvidere skal forsikringsselskabernes IT systemer, brevskabeloner mv.ændres som en konsekvens af udvidelsen, idet udvidelsen sandsynligvisvil medføre opkrævning af yderligere 10 kr. på den årlige afgift på hverbrandforsikring. Endelig fremhæves, at der vil være ekstra administrationforbundet med at skulle forholde sig til loftet på 12.000 kr. om måneden.Forsikring & Pension ønsker på den baggrund tilføjet til bemærkninger-ne, at lovforslaget medfører en regulering af den betaling, som selskaber-ne modtager pr. afgjort sag.KommentarStormrådet er opmærksom på, at udvidelsen kan medføre en mindre for-øgelse af arbejdsmængden for forsikringsselskaberne. Dette vil der blivetaget højde for ved genforhandling af den allerede gældende aftale mel-lem Stormrådet og Forsikring & Pension om betaling af forsikringssel-skaberne for behandlingen af stormflodssager.Lovforslaget har desuden været sendt i høring hos Erhvervsstyrelsen,Team Effektiv Regulering (TER), som bemærker, at lovforslaget ikkemedfører væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. For-sikringsselskaberne skal fremover i deres sagsbehandling, vedrørendesager dækket af lov om stormflod og stormfald, medtage udgifter til gen-husning, herunder opmagasinering og flytning. TER bemærker endvidere,5

at virksomhederne i dag kompenseres for denne sagsbehandling. Det vilfremgå af lovforslagets almindelige bemærkninger.2.4. Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lign. samtløsøreplaceret på havne- og kajanlæg udgår af negativlisten i dengældende lovs § 4, stk. 2, nr. 8 hhv. nr. 14Danske Havneanfører, at der bør kunne opnås erstatning efter storm-flodsordningen på havne og havneanlæg. Danske Havne henviser til, atstormflodsskader ofte anses for force majeure og derfor er dækningsund-taget i de fleste forsikringer. Havnene og de virksomheder, der har deresnaturlige placering på havnen, er derfor efter den nuværende ordning ef-terladt i et forsikringsmæssigt tomrum med store økonomiske udfordrin-ger.FLID anfører, at der bør kunne opnås erstatning efter stormflodsordnin-gen for havne-/kajanlæg og bådebroer samt løsøre placeret på havne- ogkajanlæg. FLID henviser til, at banker og realkreditinstitutioner ikke viludlåne penge til udbedring af stormflodsskaderne pga. manglende sikker-hed, samt at de mindre lystbådehavne med spinkle økonomier ikke vilkunne finansiere forebyggende foranstaltninger, som skal gardere demmod katastrofer som Bodil. FLID skønner, at den reelle udgiftmaksimaltligger i størrelsesordenen 15-20 millioner kr. Det foreslås, at de ekstrapenge til stormflodsordningen kan finansieres ved et ekstra præmiebidragpå 2,5 kr. pr. brandforsikring,samt at lystbådehavnene gerne vil betale etekstra ”havne-bidrag” på 2.000-5.000 kr. pr. havn pr. år. Den nuværendeordning efterlader havnene i et forsikringsmæssigt tomrum med lukningog økonomisk ruin til følge.KommentarerDer blev i udformningen af den nuværende lovgivning lagt vægt på, atbe-vare stormflodsordningen som en katastrofeordning. Dette har været et-bærende princip siden ordningens etablering tilbage i 1991 for at fast-holde et incitament til generelt at sikre sig mod skader. Dette ønske om atfastholdeden enkeltes incitament og ansvar skal ses i lyset af, atstormflodsordningener en kollektivt finansieret ordning, som betales afalle, der hartegnet en brandforsikring.Der kan efter ordningen ydes erstatning for skader forårsaget afstormflodpå fast ejendom og løsøre, som er dækket af en afgiftspligtigforsikringmod brand, medmindre disse fremgår af den såkaldte ”negativ-liste”. Negativlistenindeholder en oplistning af områder, ejendomme oggenstandemv., som eksplicit er undtaget muligheden for erstatning efter6

stormflodsordningen.Negativlisten er i en vis udstrækning en kodificeringaf Stormrådets hidtidigepraksis.Havne-, kajanlægog bådebroer samt løsøre placeret på havne- og kajan-læg er omfattet af negativlisten.Det er dog i den forbindelse vigtigt atvære opmærksom på, at det alene er selve havne- og kajanlæg,der erundtaget muligheden for erstatning. Øvrige bygninger på en havn erfort-sat omfattet af ordningen, og der er derfor mulighed for at søge omer-statning for skade herpå. Det gælder også lystbådehavnene.Havne- og kajanlæg er karakteriseret ved dels at være under konstantpåvirkningfra havet, og dels at skader ikke alene skyldes stormflod, me-nogså det almindelige slid, som ejeren må kunne forudse og selv sikresigimod. Hvis ordningens dækningsområde udvides til at dække havne-ogkajanlæg, mindskes katastrofeelementet i stormflodsordningen, og inci-tamentettil selv at foretage den naturlige og nødvendige vedligeholdelseafomgivelserne forsvinder.På den baggrund er det vurderet, at det er rimeligt, at havne- og kajan-læg er undtaget fra ordningens dækningsområde.3. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.Hørte parterAdvokatrådetAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentation – ABFAndelsbolighavernes LOBoligselskabernes LandsforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk SejlunionDanske AdvokaterDanske Forsikrings- og Pensionsmæglere (Forsikringsmæglerfor-eningen)Danske HavneDanske RegionerDIDanmarks Meteorologiske Institut (DMI)DatatilsynetForbrugerombudsmandenForbrugerrådetForeningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)Forsikring & PensionFritidshusejernes LandsforeningHåndværksrådetJustitsministerietKlima-, Energi- og Bygningsministeriet7