Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 137 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 12. maj 2014

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. maj 2014 fra DanskEjendomsmæglerforening, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Parcelhus-ejernes Landsforening, Realkreditforeningen og Realkreditrådet, jf. L 137- bilag 9.

Svar:

For det første anføres det i den fælles henvendelse fra et antal interessen-ter, at det bør forblive en pligt for ejendomsmægleren at oplyse om brut-to- og nettoydelser, da boligmarkedet ellers bliver usammenligneligt forforbrugerne og gør det mere besværligt og usikkert at søge bolig.For det andet anføres det, at brutto- og nettoydelsen bør være det samledetal for både ejerudgifter og ydelse på lånene, da det giver unødig besværog forvirring for forbrugerne at splitte ydelserne op i en finansieringsdelog en ejerudgiftsdel, som forbrugerne så selv skal lægge sammen. Detforeslås dog, at de månedlige ejerudgifter tydeliggøres i salgsopstillinger-ne ved angivelse heraf i forlængelse af kontantprisen.Først vil jeg gerne præcisere, at regeringen generelt ønsker at begrænseomfanget af obligatoriske byrder i forbindelse med ejendomshandel. Derskal være større fleksibilitet for ejendomsmæglerne til at udvikle nyekoncepter og for forbrugerne til at træffe individuelle valg. Det er til gavnfor konkurrencen og dermed forbrugerne. Jeg kan hertil tilføje, at DanskEjendomsmæglerforening på vegne af sine medlemmer har tilkendegivet,at de lægger stor vægt på at fortsætte med at oplyse om brutto- og netto-udgifter, og Forbrugerrådet Tænk tilkendegiver, at oplysningen om brut-to- og nettoydelser fortsat vil være efterspurgt af forbrugerne.Den forbruger, som ønsker at købe fast ejendom, vil i de fleste tilfældekonsultere en eller flere banker eller realkreditinstitutter for at få foretageten kreditvurdering af sin privatøkonomi og beregningseksempler på, hvadet boligkøb vil betyde for forbrugerens daglige budget. Oplysninger ombrutto- og nettoudgifter tager ikke udgangspunkt i køberens individuellesituation, og køberen får derfor bedre information via rådgivning i bankeller realkreditinstitut eller ved at bruge låneberegningsværktøjer på in-ternettet. Et lovkrav om oplysning af brutto- og nettoudgifter vil derforefter min opfattelse sende et forkert signal til køberne om, at man netopkan vurdere de økonomiske konsekvenser af en ejendomshandel alene udfra en beregnet standardfinansiering.

For så vidt angår ønsket om, at brutto- og nettoudgiften skal være en sam-let ydelse for både finansiering og ejerudgifter, skal man være opmærk-som på, at det som giver en forskel i brutto- og nettoudgiften ikke er ud-giften til betaling af lånene, som netop er beregnet ud fra den samme mo-del, men derimod udgiften til skatter, forsikringer, fællesudgifter mv.,også kaldet ejerudgifter.Jeg finder, at det er vigtigt, at købere også har særskilt fokus påkontant-prisen og ejerudgifterne.Hvor ejerudgifter i dag er "gemt" i brutto- ognettoudgiften, skal disse fremover stå for sig selv. Sammenlignelighedenaf, hvad det koster at eje én bolig frem for en anden bolig, ligger i at op-lyse, hvad ejerudgifterne er. Mægleren kan hertil oplyse ud fra en stan-dardfinansiering ydelsen på lånene, dvs. finansieringsdelen. På den mådebliver forbrugerne gjort opmærksomme på, at forskellige ejerudgifter kanfå betydning for den samlede økonomi i bolighandlen.Såfremt forbrugerne ønsker at sammenligne boliger på baggrund af étsamlet tal, kan de lægge de to tal sammen for henholdsvis ejerudgifter ogbrutto- og nettoudgiften vedr. finansiering sammen.Jeg mener derfor, at ejendomsmæglerne, såfremt de vælger at beregne enbrutto- og nettoudgift, alene skal indregne den udgift, der er forbundetmed selve finansieringen af ejendommen, og at ejerudgifterne skal oply-ses særskilt.