København den 9. maj 2014Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og EksportudvalgI Dansk Ejendomsmæglerforening, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening,Realkreditforeningen og Realkreditrådet finder vi det positivt, at Ministeren har lyttet til kritikken i denverserende debat om L 137 og lægger op til en justering af forslaget. Organisationerne vurderer imidlertid,at det er nødvendigt på et par punkter at gå tilbage til retstilstanden i den nugældende lov, da L 137 i densnuværende udformning er et stort tilbageskridt for forbrugerne. Derfor skal organisationerne opfordreudvalget til at tilpasse loven på følgende 2 væsentlige områder:

1. Det bør være en pligt for mæglerne at oplyse brutto- og nettoydelse, da frivillighed er til skade

for forbrugerne

2. Der bør være et samlet tal for brutto- og nettoydelserne, så forbrugerne ikke selv skal beregne

det

Ad 1. Det bør være en pligt for mæglerne at oplyse brutto- og nettoydelse, da frivillighed er til skade for

forbrugerne

Vi anerkender lovforslagets formål om at sikre en mere klar rolle for ejendomsmægleren og at rådgivningenbør gives af de rådgivere, som har forstand på de pågældende finansieringsformer. Vi mener imidlertid, atbrutto- og nettoydelser på baggrund af en standardfinansiering er et godt og bredt benyttet redskab forforbrugerne, og at det er et problem, hvis der ikke beregnes brutto- og nettoydelser for alle boliger. Detskyldes, at boligmarkedet bliver usammenligneligt for forbrugerne, og det bliver mere besværligt ogusikkert at søge bolig. Det er endvidere afgørende, at forbrugerne får mulighed for en indikation af, om dehar råd til den pågældende ejendom. Derfor er det vigtigt, at det bliver en egentlig pligt for alle mæglerneat oplyse brutto- og nettoydelser.

Eksempel.

Hvis man fx kigger på 10 boliger, og 8 af dem har beregnet brutto- og nettoydelser, mens deresterende 2 ikke har, bliver det svært at sammenligne ”huslejen”1for alle boligerne. Enten skal mansammenligne kontantprisen, som det isoleret set ikke giver mening at sammenligne, da der kan værebetragtelige forskelle på boligernes ejerudgifter2. Alternativt skal man beregne, hvad finansieringen kosterfør og efter skat og lægge det sammen med ejerudgifterne. Det vil gøre boligsøgningen mere besværlig ogusmidig for boligkøberen. Og samtidig risikerer man, at man foretager beregninger, der afviger fra dekonservative standardfinansieringsberegninger, og dermed sammenligner boliger på et usammenligneligtgrundlag. Det kan betyde, at flere kommer til at købe en bolig på et forkert grundlag.

Ad 2. Der bør være et samlet tal for brutto- og nettoydelserne, så forbrugerne ikke selv skal beregne det

Kontantprisen, ejerudgiften og brutto- og nettoydelserne er efter vores opfattelse de væsentligsteprisoplysninger til forbrugeren. Vi mener, at det giver unødig forvirring og besvær for forbrugerne at splittebrutto- og nettoydelserne op i en finansieringsdel og en ejerudgiftsdel. Det er mere hensigtsmæssigt atangive den samlede ydelse fremfor at give forbrugeren mere besvær med selv at lægge tallene sammen.Forbrugerne har vænnet sig til at benytte et samlet tal for brutto- henholdsvis nettoydelsen, og der er eftervores opfattelse ingen grund til at skabe unødig forvirring om hvad tallene indeholder. Vi foreslår dogsamtidig, at de månedlige ejerudgifter bliver gjort mere tydelige i salgsopstillingerne, og således skalangives i forlængelse af kontantprisen.