Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om formidling af fast ejendom m.v.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Og først er det Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Folketinget skal i dag førstebehandle lovforslaget om ejendomsmægleres virksomhed. Er det så så vigtigt at få lovreguleret lige netop dette erhvervs virksomhed? Ja, det må vi sige – det er det. Og det har man også respekteret op gennem tiden – ikke mindst med de ændringer, der skete i 2005 og 2006.

Forholdet er som bekendt det, at der her er tale om den vigtigste disposition i de fleste menneskers liv, nemlig køb af fast ejendom. Har man ikke de fornødne oplysninger, har man ikke haft det rigtige grundlag, ja, så kan det være en livslang lænke, man får om benet. Og derfor er det vigtigt, at Folketinget også i dag ser nøje på reglerne for ejendomsmægleres virksomhed.

Problemet har imidlertid været, at man ved ændringen i 2005 og 2006 indførte så mange regler for ejendomsmæglere, hovedsagelig foranlediget af datidens skandalesager om Sadolinparken, og hvad der ellers var, at det var nødvendigt at fordre, at ejendomsmægleren afgav en hel masse oplysninger. Det er oplysninger, som jeg i dag hilser med glæde at regeringen nu rydder op i – det synes jeg er helt fint. Hver en oplysning skal selvfølgelig have relevans for den tid, vi lever i, og en række af de oplysningsforpligtelser, der ligger for ejendomsmægleren i dag, kan jeg give regeringen helt ret i er overflødige. Så derfor er det positivt, at der nu sker en oprydning i ejendomsmæglerens oplysningsforpligtelser.

Det er også positivt, at man får præciseret, at ejendomsmægleren er og bliver sælgers mand. Man kan ikke tjene to herrer, og nu bliver det altså skrevet højt og tydeligt ind i loven.

Vedrørende oplysningsforpligtelserne skal vi jo passe på, når vi betragter forbrugerlovgivningen – som man jo godt kunne tillade sig at kalde det her – at vi ikke overdænger forbrugeren med forbrugerinformationer. Der er historien om Jensen, der kommer hen i banken og får forelagt alle mulige aftaler og alle mulige amortisationstabeller på lån osv., og hvor bankmanden siger til ham: Du skal skrive under på, at du har modtaget det her. Åh, gudskelov, siger Jensen, jeg var bange for, at jeg skulle læse det! Altså, vi er nået dertil, hvor man har fået alt, alt for mange oplysninger, og hvor det er meget nemt for Folketinget at vedtage regler om nye oplysningsforpligtelser, og så har vi ligesom ryggen fri, men meningen er jo altså også, at de skal læses. Så det er helt fint med, at regeringen rydder op i disse regler.

Der er dog nogle bestemmelser, som vi er nødt til at drøfte i udvalget, og som jeg i hvert fald ikke er begejstret for på Venstres vegne. Det er for det første bestemmelsen om, at den pligt, der i dag er for ejendomsmægleren til at oplyse brutto- og nettoydelser ved køb af ejendomme, ikke bare ophæves, men altså erstattes af et forbud mod at oplyse det. Det synes jeg nok er at gå rigelig vidt. Jeg er helt indforstået med, at man ophævede pligten til at oplyse det, også ligesom for at understrege, at nu er det kontanthandler, vi har med at gøre, men derfra og så til direkte at forbyde mægleren at skrive det ind, er der langt. Det er trods alt – det viser undersøgelser – to tredjedele af alle købere, der skeler til brutto/nettoydelser, når de køber ejendomme. Det er en oplysning, som stadig er relevant for mange, om end jeg er klar over, at med de forskelligartede lån kan man også få forskelligartede resultater. Men det er den ene knast.

Den anden knast drejer sig om mæglerens provisionspartner. Det her er jo et område, hvor der kører mere eller mindre skjulte provisioner, som folk desværre ikke er klar over, men nu bliver det altså sådan, at mægleren kan nøjes med at signalere, hvorfra han får provision, og hvor han har samarbejdspartnere, på sin hjemmeside. Og det giver jeg ikke ret meget for. Det bør, som i dag, stå i de papirer, der udleveres til køberen, at her har man en mægler, som ikke er fuldstændig uvildig på det område, som han nu – i øvrigt som provisionslønnet – rådgiver om.

Den tredje knast er så den, hvorefter det fremover bliver sådan, at hvis mægleren eller familie har personlige interesser i salget, kan man åbenbart ifølge lovforslaget vente med at oplyse det til købsaftalen, og det vil sådan set sige på det allersidste tidspunkt i handelen. Lige når køberen får kuglepennen i hånden, får han at vide: Det er da i øvrigt mæglerens kone, der er bag det selskab der. Og det synes jeg også er uheldigt. Men det burde være nogle ting, som vi relativt let kan rette – det vil jeg da håbe – og i hvert fald få drøftet på fornuftig vis.

Så summa summarum kan jeg sige, at jeg samlet set hilser forslaget velkommen, og jeg håber, at vi får de her knaster på plads. Tak.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Benny Engelbrecht.

En almindelig dansk families største investering er deres bolig, deres hjem, men mens mange sætter sig og bladrer i tilbudsaviserne i timevis efter de bedste tilbud på ost og rugbrød, er det de færreste, der med samme ildhu, kaster sig over prissammenligninger, når det handler om mæglere og banker, når de skal investere i et nyt hjem eller sælge deres gamle. Det gør, at omkostninger i forbindelse med salg af boliger er for høje, at boligmarkedet i høj grad er mæglers marked. Det vil Socialdemokraterne gerne lave om på. Vi ønsker at skærpe konkurrencen på boligmarkedet og derfor dette lovforslag.

Formålet med forslaget er dels at forbedre forbrugerbeskyttelsen og den information, som forbrugerne modtager i forbindelse med en bolighandel, dels samtidig at lette erhvervslivets administrative byrder. Endelig er det et selvstændigt formål at øge konkurrencen og skabe mulighed for et mere effektiv boligmarked.

Som socialdemokrat er jeg særdeles glad for det fremsatte forslag, der ligger i klar forlængelse af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012. I sidste ende kommer det helt almindelige hårdtarbejdende danskere til gavn, at de både får et mere overskueligt boligmarked og mulighed for lavere omkostninger ved bolighandler. Det fremsatte lovforslag indeholder fire hovedelementer:

For det første præciseres det, hvad ejendomsmæglers rolle er. Der skal ikke være tvivl om, at hun er sælgers repræsentant. Det betyder i praksis, at en ejendomsmægler eksempelvis ikke længere kan formidle lån til køberen.

For det andet udpeges der en ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag. Det betyder, at forbrugerne altid har mulighed for at indbringe en mægler for disciplinærnævnet, hvis man mener, at der er sket fejl i en bolighandel.

For det tredje foretages der en hovedrengøring, kan vi vist roligt sige, i den information, som ejendomsmægleren skal give til forbrugerne. Det betyder, at forbrugerne i fremtiden kun bliver præsenteret for de oplysninger, der har helt central betydning for bolighandelen. Det vil f.eks. sige kontantprisen og de udgifter, der er forbundet med at eje boligen.

Endelig indføres der for det fjerde en hjemmel til at fastsætte regler om åbenhed om købers pristilkendegivelser. Det er det, man også kender under begrebet åbne bud. Det vil skabe større gennemsigtighed for forbrugerne, da de så kan få oplyst, hvad andre interesserede købere vil være villige til at betale for en bolig.

I fremtidens boligmarked vil en boligannonce komme til at se en del anderledes ud, end den gør i dag, og det vil kun være en fordel. Jeg støder på ganske mange, der handler hus, som primært har øje for salgsopstillingernes brutto- og nettobeløb i standardfinansieringen. Det er jeg ikke i tvivl om kan give udfordringer og i yderste konsekvens betyde, at familier kan ende med at sætte sig enten for hårdt økonomisk eller forkert finansieret i en bolig. Fremtidens salgsopstilling vil være uden brutto- og nettobeløb, men i stedet med angivelse af boligens kontantpris og de ejerudgifter, der i øvrigt er relateret til ejendommen.

Denne ændring af en naturlig konsekvens af, at finansieringen af boligen er blevet stadig mere kompleks og derfor altid skal tage udgangspunkt i en individuel vurdering. Der er eksempelvis stor forskel på, om man er førstegangskøber, eller om man sælger en anden bolig og dermed har en friværdi at arbejde videre med, når man har solgt sin bolig.

Målet er med andre ord, at forbrugerne i højere grad bliver tilskyndet til at søge finansielle rådgivning forud for en bolighandel. Erhvervsstyrelsen foretog forud for fremsættelsen af dette lovforslag en undersøgelse blandt boligkøbere, og der viste det sig, at kun 60 pct. af køberne benyttede sig af egen rådgiver. Det er jo en skræmmende situation, og det er en situation, som dette lovforslag gerne skal rette op på, så købere og især førstegangskøbere ubetinget står bedre rustet til det, der jo trods alt er den største økonomiske disposition i de fleste danske familier.

Afslutningsvis skal jeg blot meddele, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Hans Kristian Skibby.

Det lovforslag, som vi her behandler, har jo – som ordføreren før mig også har sagt – nogle formål, herunder bl.a. at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbedre forbrugerinformationen. Og det lyder jo sådan set som sund fornuft. Men jeg synes også, jeg har en vis grad af betænkelighed i forbindelse med det her lovforslag, og det vil jeg godt prøve kort at redegøre for.

I Dansk Folkeparti synes vi, med hensyn til det her med mæglernes rolle set i forhold til, at de nu fremover ikke må formidle lån til finansiering af fast ejendom, at det i hvert fald er noget, man skal vurdere en ekstra gang. For man skal jo huske på, at de samtidig stadig væk gerne må henvise købere og sælgere til penge- og kreditinstitutter. Så jeg tror ikke, det vil gøre den helt store forskel, når det gælder den oplevelse, som købere og sælgere har af deres salgs- og købssituation med de regler, som vi har i øjeblikket.

I Dansk Folkeparti synes vi sådan set, at der vil være sund fornuft i, at mægleren fremover stadig væk kunne få lov til at formidle lån osv. For hvis man kigger på de mange mennesker, der i dag er ude at købe eller sælge en ejendom, vil man se, at der er mange steder, hvor det er en stor opgave – også for en mægler – overhovedet at få et salg bragt i stand, fordi køberne ofte står med nogle finansieringsproblematikker, som skal undersøges på flere ledder og kanter, inden det lykkes at finde en brugbar finansieringsmodel.

Der er det altså rigtigt nok, at mægleren vel at mærke er sælgers mand, og det er også sælgerne, der betaler gildet, kan man sige, men omvendt har mægleren jo også en interesse i at få en handel bragt i stand. Derfor synes vi sådan set, der er sund fornuft i, at man også giver det incitament og den goodwill til de enkelte mæglere, at de har lov til også fremover at formidle lån til finansiering af fast ejendom.

Vi skal jo heller ikke glemme, hvem der i dag ejer eksempelvis nogle af de store boligkæder i Danmark. Altså, Nybolig er ejet af Nykredit, som også ejer Nykredit Bank. De er altså både mægler og finansieringsinstitut med boliglån på banksiden og realkreditlån hos Nykredit. Home er ejet af Realkredit Danmark, som igen er ejet af Danske Bank, og det betyder jo så, at der også dér er en konvergens.

Danbolig er ejet af Nordea, og alt i alt er det her med til at give et billede af, at der selvfølgelig er nogle indviklede ejerskaber og nogle forskellige interesser i forbindelse med et salg. Og heller ikke det tror jeg vi kommer ud over med det her lovforslag. Derfor synes vi egentlig, det er bedre, at man fremover i sine papirer stadig væk er forpligtet til at redegøre for, hvem det er, man eksempelvis får provision fra osv., for så har både køber og sælger mulighed for at læse, hvem det egentlig er, den pågældende mæglerkæde har relationer til og samarbejde med.

Vi synes, at det fornuftige ved det her lovforslag er, at der fremover udpeges en ansvarlig mægler for hver formidlingsaftale. Det synes vi til gengæld der er sund fornuft i, og den lille del af lovforslaget kan vi godt støtte.

Så er der spørgsmålet omkring de forskellige måder at sammensætte de her salgsprospekter på, hvor vi jo i dag typisk oplever, at det er brutto- og nettoydelsen, som er synlig – også på forsiden af et salgsprospekt – og det er også det, som er gældende, hvis man går ind og kigger på netsiderne. Det synes vi egentlig der er sund fornuft i, og det undrer os såre, at der er mange, som har talt for, at man nu vil forbyde brutto- og nettooversigter på de her salgsopstillinger – for det må der tilsyneladende være, siden ministeren vælger at fremsætte det her lovforslag.

Ovenikøbet gør man det med et decideret forbud og erstatter brutto- og nettooversigten med et krav om, at der skal påføres kontantpris og eventuelle ejerudgifter. Det er jo nogle ting, som der allerede i dag er på enhver salgsopstilling, altså dels hvad kontantprisen er på ejendommen, dels hvad der er af forskellige faste, lovpligtige udgifter på den pågældende ejendom. Jeg synes jo også, det er værd at notere sig, at Forbrugerrådet og bl.a. også Advokatrådet siger, at det her faktisk stiller forbrugerne og køberne dårligere med hensyn til at gennemskue en salgsopstilling.

Så er der de her begrænsninger af vederlagsformer, hvor man ophæver begrænsningen af, hvor mange forskellige måder en ejendomsmægler kan sammenstrikke sit tilbud til en boligsælger på. Det mener vi faktisk også giver mere flimmer, end det giver fokus på, hvad der er det reelle indhold.

Så alt i alt er vi altså ikke tilhænger af det her lovforslag. Vi synes i hvert fald, der er mange ting, der skal undersøges. Så umiddelbart er det et nej tak fra vores side, men vi vil selvfølgelig gerne indgå i udvalgsarbejdet og stille nogle spørgsmål. Så kan vi håbe på, at der er nogle ting, der kan falde på plads.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Vi er et meget åbent parti; jeg tager altid imod med åbne arme – men det var jo min tur! (Refererer til, at ordføreren for SF også var på vej op mod talerstolen) .

Vores ordfører kan desværre ikke være til stede i salen i dag, og derfor skal jeg læse hendes ordførertale op.

Har man prøvet at købe eller sælge hus, lejlighed, sommerhus, andelsbolig eller andet, ved man, at der kan være ganske mange ting at forholde sig til: Hvor meget kommer det til at koste mig om måneden? Hvilke af de mange oplysninger, jeg får, er egentlig relevante? Hvem kan jeg regne med som en rådgiver? Hvordan får jeg det bedste lån?

Dagens lovforslag har til formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen og informationen til forbrugerne, lette de administrative byrder for erhvervet, øge konkurrencen ved større gennemsigtighed og skabe et mere effektivt boligmarked. Mange undersøgelser har vist, at der kan være tvivl om ejendomsmæglerens rolle. Lovforslaget sikrer, at ejendomsmæglerens rolle fremover udelukkende bliver at rådgive sælger og oplyse køber. Derudover ved vi, at der ofte er for mange oplysninger til forbrugerne og for mange detaljerede krav til ejendomsmæglerne, som kan være med til at gøre det sværere for køberne at fokusere på de vigtigste informationer i forbindelse med ejendomskøb.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om at lade en række pligter og oplysninger udgå, så forbrugerne bedre kan gennemskue bolighandelen. På den måde kommer ejendomsmæglerbranchen også til at ligne andre rådgivningsbrancher mere.

En anden vigtig ting lovforslaget indeholder, er kravet om, at der udpeges én ansvarlig mægler for hver sag. På den måde har forbrugeren mulighed for at indbringe mægleren for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, hvis han eller hun mener, at der er sket en fejl i forbindelse med handelen. Det kan man ikke i dag, hvor det ofte er medhjælpere, der står for en del af handlerne.

For Radikale Venstre er det af stor betydning, at forbrugerne beskyttes bedst muligt, og at man samtidig undgår unødigt bureaukrati for erhvervslivet, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Steen Gade.

Tak for det. Jeg har opfattet lovforslaget som et godt forsøg på at komme ud af den sammenblanding og den rodede situation, som man står i som køber. Dansk Folkepartis ordfører var jo før inde på, hvordan der er sammenblandede interesser af økonomisk art mellem de store kæder og finansieringsinstitutterne. Det er jo en realitet. Og jeg opfatter jo lovforslaget som et, synes jeg, godt forsøg på at sørge for, at vi som forbrugere på en måde ikke kommer i lommen på nogle, som vi egentlig ikke har ønsket at komme i lommen på, og at mægleren samtidig nærmest bliver vores finansieringsrådgiver. Det kan man godt sige i første række måske stiller en lille smule større krav til en som forbruger eller som køber, men det skaber jo en større sikkerhed for, at man får taget de rigtige beslutninger i overensstemmelse med sin egen økonomi. Det er i det lys, jeg ser forslaget.

Det ligger jo så i, at det bliver præciseret, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant. Det ved man godt, men det er jo vigtigt, at det bliver tydeliggjort, og det er det, der sker her. Jeg er også enig i de ting, der står om at udpege en ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag.

Så tror jeg, det vil være et stort fremskridt, at vi kommer væk fra brutto- og nettoopstillingerne. For en række mennesker er det altså mere forvirrende end hjælpende, og de mennesker, som faktisk har en anden økonomi end den, de tror de har, når de ser på opstillingen, er altså rigtig meget i klemme ved det, vi gør i dag. Så når man får kontantprisen og man får at vide, hvad ejerudgifterne bliver, er det selvfølgelig en opgave at få en ordentlig rådgivning, hvis man ikke lige selv kan gennemskue, hvad det så betyder for ens egen økonomi.

Men som også andre ordførere har været inde på, er der i dag mange lånemuligheder. Det vil sige, at der er mange ting, der skal tages hensyn til, og som skaber forskellighed her. Men det er jo altså også, fordi det grundlæggende bliver mere gennemskueligt; det bliver grundlæggende mere ærligt.

Så af de grunde her mener jeg, at det er et godt forslag, og at det er et fremskridt. Jeg nævnte i starten spørgsmålet om sammenblanding af markedet, og om der er nogle ting der, som vi kan kigge på, hvilket jeg også lagde mærke til at der var andre der var inde på. Det synes jeg vi skal gøre i udvalgsarbejdet, så det bliver endnu klarere, at vi hjælper kunderne til ikke selv at få tingene sammenblandet i spørgsmålet om finansiering og køb af bolig.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Lars Dohn.

Tak. Det er allerede nævnt, hvor stor betydning det har for danskere og danske familier, når man køber hus, og derfor må vi jo sige, at det er her, at den allerbedste forbrugerbeskyttelse er nødvendig.

Når vi taler om handel, kommer jeg til at tænke på en sten, der står i mindeparken for hedens opdyrkere oppe i Kongenshus, hvor der står, at om hestehandel kan siges – jeg skal nok lade være at sige det på jysk – at det er lige så ærligt som pottehandel, men heller ikke mere. Derfor er det jo så Folketingets opgave at sørge for en regulering af det her, så tingene går så rimeligt og retfærdigt til som muligt.

Jeg synes overordnet, at der er gjort nogle gode forsøg. Jeg har det lidt ligesom Venstre – det er ikke så tit, vi har det ens – at der er et par knaster heri, som gerne skulle høvles af. Men f.eks. tydeliggørelsen af mæglerens rolle som sælgers mand er det vigtigt at gøre klart. Mange købere er i den vildfarelse, at ejendomsmægleren er en neutral person.

Ligesådan er det meget vigtigt for os, at formidleren skal oplyse om sine økonomiske interesser, altså lovens § 6. Og det er heller ikke nok – og der er vi også enige med Venstre – at det står på hjemmesiden, hvilke sponsorer man har som mægler. Det skal stå i papirerne. Ligesådan synes vi også, at det er et godt forslag, at mægler skal fratages muligheden for at indgå berigtigelse af handler med køber.

Efter lovforslaget må der ikke længere i salgsmaterialet fremgå beregninger over brutto- og nettoomkostninger. Jeg tror, at mange forbrugere vil ærgre sig lidt over det, men det dybere sigte er jo rigtigt nok, dels får man jo skjult driftsudgifterne, dels er det sådan, at der vist ikke længere er en standardhandel. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået ved at tale med folk inden for branchen. Så derfor kan det være meget godt at tage udgangspunkt i kontantprisen.

Samtidig er det jo også sådan, at der heller ikke er 80 pct. belåning overalt i Danmark. Lige så snart vi er ude i landdistrikterne, står vi jo med det store problem, at man ikke altid kan få op til 80 pct. belåning, og det er jo så noget af det, vi håber at erhvervsministeren vil se på i anden sammenhæng, for ellers går Danmark i stå, hvis man ikke kan sikre belåning af ejendomme ude på landet. Det har Enhedslisten et godt forslag til, som vi gerne fører frem i andre sammenhænge.

Et andet forslag om, at mægler ikke må formidle finansiering af lån, er et rigtig godt forslag. Enhedslisten er ubønhørlig modstander af den sammenblanding af bankforretning og forsikringsvirksomhed, realkreditfinansiering og ejendomsmæglervirksomhed, som foregår i de finansielle supermarkeder. Det er jo sådan, at hvis man kommer til den årlige samtale hos sin såkaldte bankrådgiver, har vedkommende næsten altid et forslag om en anden forsikring eller nogle andre ting, så derfor er tilliden til, at bankrådgiveren vil en det godt, i den grad mindsket med den her forvikling med de finansielle supermarkeder. Så dem ser vi faktisk gerne afskaffet ved lov.

Vi finder, at forslaget fra Finansrådet om, at køber gives ret til at frafalde handelen, hvis der ikke kan opnås en lånefinansiering, er ganske interessant. Sådan en mulighed mener vi skal foreligge sammen med den mulighed, det er at komme ud af en handel. Der er det så mod en betaling af 1 pct. af købssummen, men her mener vi at der skal være, ligesom Finansrådet foreslår, en mulighed for at trække sig ud af handelen, hvis ikke der kan ske en finansiering.

Ændringen, der går på, at det nu er firmaet og ikke den enkelte mægler, der skal oplyse om rabatter og andet på annoncer og forsikring, er også ganske fornuftig, da det jo ikke er den enkelte mægler, der har rabatten. Det er jo firmaet, der har lavet en aftale om annoncerabatter og forsikringsrabatter.

At der til enhver handel også skal være knyttet en mægler, er også ganske fornuftigt. Det kunne måske også være med til at anspore, at uddannelsesniveauet i mæglerforretningerne hæves. Der er jo rigtig, rigtig mange, der er beskæftiget inden for den her branche, 13.000 – tænk på, at der er 60.000 til at undervise danske børn hver dag, og der er 13.000 til bare at klare det her område.

Vi er også stærkt betænkelige ved de åbne bud. Det når jeg ikke at få uddybet, men sammenfattende vil jeg sige, at med de her knaster, som jeg har nævnt, som undtagelse, kan Enhedslisten som hovedregel støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil starte med at sige, at det er glædeligt, at regeringen har så meget fokus på øget konkurrence; stort set alle lovforslag eller rigtig mange af dem, vi bliver præsenteret for af erhvervsministeren, går ud på at øge konkurrencen, og der bliver fortalt fra Socialdemokratiets ordførers side om, hvor godt konkurrence er. Det er vi fuldstændig enige i i Liberal Alliance, men vi kunne måske så ønske, at man også udbredte det til andre områder, måske specielt den offentlige sektor, som godt kunne klare noget konkurrence. Det ville sikkert have de samme positive effekter dér, men det er selvfølgelig en anden diskussion.

Formålet med det her lovforslag er at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbrugerinformationen, lette administrative byrder, øge konkurrencen og skabe et mere effektivt boligmarked. Det er jo nogle rigtig gode intentioner, og jeg vil også gerne starte med at sige, at overordnet synes vi, at det her lovforslag trækker i den rigtige retning. Vi deler så nogle af de bekymringer, som også Dansk Folkeparti og Venstre har rejst i forbindelse med det her lovforslag.

Det er ikke alle elementer, vi synes er lige fornuftige, men vi synes, det er rigtig, rigtig godt, at der bliver ryddet op i området for ejendomsmæglernes oplysningsforpligtelser. De oplysningsforpligtelser, der er nu, blev indført på baggrund af nogle beklagelige enkeltsager, men man er nok kommet til en konklusion om, at de byrder, man har pålagt det her erhverv, har været større, end de gavnlige effekter af de her oplysningsforpligtelser har været; så det er godt.

Så bliver det præciseret, at ejendomsmægleren er sælgers mand. Det er fint, men vi synes, det er underligt, at en ejendomsmægler ikke længere må formidle finansiering til køb af fast ejendom. Det får, som vi ser det, heller ikke nogen praktisk betydning, idet man stadig væk må henvise, og så kan en ejendomsmægler vel bare få et henvisningsgebyr eller noget andet. Men vi synes sådan set, det er fornuftigt nok, at man må formidle finansieringen.

Vi finder det positivt, at oplysningsforpligtelsen vedrørende brutto- og nettoomkostninger ophæves, men vi finder det helt unødvendigt, at det forbydes. Vi er ret overbeviste om, at forbrugerne nok selv skal kunne finde ud af de her ting, og at forbrugere er forskellige – nogle foretrækker måske det ene frem for det andet – og at hvis der ikke er nogen, der ønsker at gøre brug af oplysningerne om brutto- og nettoomkostningerne, som de bliver fremstillet i dag, vil det nok bortfalde helt af sig selv.

Samlet set forventes lovforslaget at mindske omkostningerne for erhvervslivet og dermed i sidste ende for forbrugerne med 30 mio. kr. Det må vi jo så håbe på er rigtigt.

Men med de få knaster, vi synes der er, og som vi måske kan have en diskussion om i udvalget, kan vi godt støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger. Så er det hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti er altid for mindre bureaukrati, for mere åbenhed og mere transparens. Så derfor kan man jo sige, at forslaget her trækker i den rigtige retning, for på bundlinjen bliver der fjernet nogle forpligtelser, nogle eksplicitte tilkendegivelser om, hvad man skal nævne, når man sælger og formidler huse for sælgere. Vi er for, at man entydigt får placeret et ansvar, så man er sælgers repræsentant, men jeg synes, det er betænkeligt, at nogle ting, eksempelvis »skal«-paragraffer, nu ryger ud. Eksempelvis har der jo nu her været diskuteret brutto- og nettoydelser. Det er jo relevant for en køber at vide, hvad det er for en husleje, man kommer til at sidde med. Forslaget her tilkendegiver jo, at det ikke skal nævnes. Der synes vi, det er relevant, at man får nævnt en brutto- og nettoydelse.

Der har tidligere været krav om, der skal oplyses om eksempelvis ejendomsmæglerens personlige forhold. Hvis man er i gang med at sælge en ejendom, som hører til familien, skal der selvfølgelig gøres opmærksom på det fra start, men der nævnes ikke noget eksplicit om det her, og i forslaget lægges der op til, at man først skal fortælle om det til allersidst. Jeg synes, der er nogle småting, som ikke giver nok transparens og nok åbenhed i forhold til at have hele paletten parat, når man nu skal formidle salget af noget så vigtigt som en bolig – noget, som sandsynligvis vil være den største investering, en køber vil foretage i sit liv.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at vi godt kan støtte intentionerne i forslaget, men vi vil godt under udvalgsbehandlingen dyrke de elementer, som – synes jeg – stiller både køber og sælger lidt ringere end i dag. Men det er selvfølgelig i relation til, at det her forslag også handler om afbureaukratisering for at gøre livet nemmere for selvstændigt erhvervsdrivende. Så vi prøver også under udvalgsbehandlingerne at se, om man kan få en balance, og vi vil være positive og konstruktive over for regeringens forslag her.

Tak for det. Der var heller ingen korte bemærkninger til det. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal sige tak for den overvejende positive reaktion på og modtagelse af forslaget. Jeg vil gerne kvittere over for de ordførere, som har ønsket, at vi går nærmere ind i drøftelser af enkeltelementer i forbindelse med udvalgsbehandlingen; det skal vi nok også medvirke meget konstruktivt til. Jeg glæder mig over, at der er en fælles vilje til, at vi kan få forbedret forbrugerbeskyttelsen og få mere klarhed og afbureaukratisering på det her område; det glæder mig at flertallet vil være med til.

Må jeg så ikke gå ind i forhold til nogle af de enkelte punkter, som der er blevet rejst kritik af? Allerførst vil jeg i forhold til spørgsmålet fra Venstres ordfører om, hvilke samarbejdspartnere man har, om det er tilstrækkeligt, og hvor det er beskrevet og oplyst, sige, at vi meget gerne vil se på det for at udvirke en fælles forståelse dér; det er, mener jeg, ikke noget, der skal skille os ad. Det samme gælder også i forhold til spørgsmålet om de nære familierelationer og andet. Og det var også nogle af de betænkeligheder, som Enhedslisten, Liberal Alliance, Konservative og andre har haft. Sigtet er egentlig ikke at gøre det værre, når det gælder forbrugerbeskyttelsen eller noget andet – det har været afbureaukratiseringen, der har været målet, og hvis vi skal lægge det ind tidligere, så gør vi det med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelsen bedre. Så det vil vi meget gerne se konstruktivt på.

Må jeg så sige med hensyn til det sådan lidt større spørgsmål om det der med brutto og netto, at vi jo ønsker, at det krav, der i dag er til, at det skal opstilles, fjernes – og det forstår jeg der er udbredt tilfredshed med. Vi har så i stedet for foreslået, at der kun skal fremgå et kontantbeløb, og derfor vil man også indføre et forbud mod at lave det som brutto-netto. Baggrunden for det er jo at sikre forbrugerne, så det ikke ender i den rene forvirring. For hvis der nu er nogle mæglere, der bruger det, mens andre ikke gør, hvordan kommer det så til at fungere? Derfor synes jeg måske, at det at have et enkelt, retvisende tal, nemlig kontantværdien, er det mest hjælpsomme over for forbrugeren. Så det er intentionen bag det. Så er der også nogle mere sådan saglige begrundelser for det i forhold til nogle af de kritikpunkter, vi er stødt på i forbindelse med det her begreb.

Det ene er, at vi faktisk ønsker den her adskillelse med, at sælger er sælger af fast ejendom og ikke sælger af nogen som helst andre produkter. At der er den adskillelse med, at man ikke også er finansiel rådgiver, synes vi egentlig er meget sundt. Man bliver, om jeg så må sige, tvunget til at gå til sit pengeinstitut, hvor man får den finansielle rådgivning, får den finansielle baggrund, og hvor man så klarer den slags sager, mens det, når man skal købe fast ejendom, så foregår oppe hos mægleren. At man ikke blander de to ting sammen, synes vi egentlig har en selvstændig værdi. Så det er den ene grund til det.

Det andet er jo, at der har været en kritik af det; at der i forbindelse med ganske mange salgsopstillinger er blevet spurgt, hvad der var netto og brutto. Det har der jo været stor forvirring om; der er bl.a. blevet spurgt, om man nu har diverse fælles ejendomsudgifter med, hvad det er for en skatteprocent, man tager udgangspunkt i, og om man kan nettoficere det ene, det andet og det tredje. Det drejer sig altså om ting, hvor man alligevel skal gå i dybden med det, og hvor man skal hen i det enkelte pengeinstitut for at finde ud af, hvad den korrekte nettoydelse er, og derfor har der været en vis kritik af det. Det er jo rimelig vildledende – det er måske også lidt tillokkende – at man lige pludselig kan stå og flage med en nettoydelse, som måske slet ikke er sand. Og det er baggrunden for, at vi har ønsket at fjerne det.

Men vi indgår jo gerne i en dialog; det er klart. Vi lytter også til Forbrugerrådet og andre, hvis de mener, at det vil være en fordel for forbrugerne eller noget andet, men vores foreløbige vægtning er altså bare, at det vil være en ulempe, at man bevarer det, og at det vil skabe en betydelig usikkerhed derude, og det er derfor, vi har haft den intention at fjerne det.

Men vi indgår gerne i et konstruktivt samarbejde med Folketingets partier om det, og det gælder også i forhold til nogle af de øvrige spørgsmål, som hr. Lars Dohn rejste, altså om man bliver afvist i forbindelse med en kontanthandel og andet. Det tager vi selvfølgelig også meget gerne en drøftelse af. Det er lidt vanskeligt at afgøre, hvordan vi skal håndtere det og bevise nogle af de her ting, tror jeg, men vi tager gerne en drøftelse også i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så alt i alt takker jeg for opbakningen. Vi indgår gerne konstruktivt i det videre arbejde.

Tak. Er der nogen, der ønsker korte bemærkninger?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.