Transportudvalget 2013-14, Transportudvalget 2013-14, Transportudvalget 2013-14
L 136 , L 136 A , L 136 B
Offentligt
1356192_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. april 2014
2014-946
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. marts 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 136 - Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 41:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang lovforslaget indhenter det be-
tydelige efterslæb, der i dag er for handicappede og bevægelseshæmmede, jf.
høringssvar fra Dansk Handicapforbund.
Svar:
Ifølge lov om trafikselskabers § 11 har trafikselskaberne pligt til at etablere in-
dividuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Ordningen giver ret til
minimum 104 enkeltture om året og må anvendes til fritidskørsel. Kørslen skal
foregå i et egnet køretøj og er dør-til-dør kørsel.
På nuværende tidspunkt kan ordningen som udgangspunkt alene anvendes i
det trafikselskabs område, som brugeren er tilknyttet. Brugeren kan f.eks. ikke
anvende ordningen under en ferie i et andet trafikselskabs område.
Med lovforslaget åbnes der for, at den enkelte bruger kan få mulighed for at
anvende den individuelle handicapkørsel landsdækkende. Lovforslaget forbed-
rer således den eksisterende ordning.
Jeg synes ordningen er et rigtig godt alternativ til den kollektive trafik.
Lov om trafikselskaber og lovforslaget regulerer ikke den generelle adgang for
svært bevægelseshæmmede til den kollektive trafik.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke