MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. marts 2014
2014-946
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. februar 2104 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 136, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. februar 2014 fra Danske
Regioner, jf. L 136 - bilag 2.
Svar:
Danske Regioner anfører i deres henvendelse, at lovforslaget ikke har fokus på
at holde administrationsomkostningerne nede, da det ikke er alle administrati-
onsomkostninger, der skal fordeles ud på ruterne. Endvidere anføres, at lov-
forslaget ikke løser den udfordring, at enkelte kommuners interesser blokerer
for ændring af ruter. Danske regioner bemærker særligt, at lovens løsning ikke
følger evalueringen.
Det skal først og fremmest bemærkes, at der har været undersøgt mange for-
skellige udformninger af finansieringsmodellen for at finde en løsning, der ta-
ger hånd om de problemstillinger, som den nuværende lov har givet anledning
til, og som samtidig ikke har for store byrdefordelingsmæssige konsekvenser
for enkeltkommuner. Sidstnævnte argument har haft særlig betydning, da en
stor økonomisk belastning for enkeltkommuner vil have væsentlig betydning
for den kollektive trafik, der udføres i kommunen og for det samlede busnet.
At det med den foreslåede finansieringsmodel ikke, som i evalueringen, er alle
administrationsomkostningerne, som kommunerne skal være med til at finan-
siere, er således et resultat af, at modellen skal være DUT-neutral, og at model-
len ikke må forrykke økonomien mellem kommuner alt for meget.
Hvis alle administrationsudgifterne skulle fordeles ud på busruterne, ville det
endvidere betyde, at alle de ruter, der skulle overføres til regionerne, ikke nød-
vendigvis ville have regional karakter, fordi de blot blev overflyttet for at ram-
me det beløb, som regionerne nu anvender på finansieringen af trafikselskabets
administration.
Den del af finansieringsmodellen der indeholder overflytning af ruter står dog
ikke alene i forhold til at løse udfordringen vedr. finansieringen af tværkom-