24. januar 2014/OS
1-10-70-101-1-13
Transportministeriet
NT’s endelige høringssvar vedr.
ændring af lov om trafikselskaber
Transportministeriet har i brev af 13. december 2013 anmodet om NT’s bemærkninger til ud-
kast til forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber med svarfrist den 7. januar 2014.
NT fremsendte den 7. januar 2014 et administrativt høringssvar til ministeriet, idet høringspe-
riodens placering hen over julen, gjorde høringsfristen meget kort navnlig i betragtning af, at
NT var nødsaget til at inddrage den afgående bestyrelse i høringsbesvarelsen.
Der er nu gennemført en skriftlig høring i NT’s bestyrelse, og nedenstående er således NT’s
endelige høringssvar.
I forhold til det administrative høringssvar er det tilføjet et ny afsnit vedr. § 6 b, nyt stk. 3 om
regler om et sammenhængende takstsystem nederst side 3.
Herudover er teksten uændret.
NT’s bemærkninger er som følger:
§ 1 nyt stk. 3 vedr. ø-kommuners medlem af trafikselskab
NT støtter forslaget om, at ø-kommuner uden bro eller anden landfast forbindelse får mulig-
hed for at melde sig ud af et trafikselskab, herunder at det forudsættes, at de opgaver, der
efter lov om trafikselskaber påhviler trafikselskaberne, varetages af ø-kommunen.
Det er helt centralt for den kollektive trafikforsyning generelt, at øvrige kommuner på sigt ikke
tilbydes samme mulighed.
§ 2 stk. 4 vedr. vedtægtsændringer
NT hilser det meget velkommen, at processen for de statslige myndigheders godkendelse af
vedtægtsændringer smidiggøres, så selskabets vedtægter efter godkendelse af repræsentant-
skabet og de berørte regionsråd, sendes til transportministeren og økonomi- og indenrigsmi-
nisteren, der har en frist på 12 ugers for indsigelser, og at trafikselskaberne kan forudsætte, at