Transportudvalget 2013-14, Transportudvalget 2013-14, Transportudvalget 2013-14
L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1
Offentligt
1337015_0001.png
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Sagsnr.
2013-12247
Doknr.
186618
Dato
06-01-2014
Svar på høring fra Transportministeriet om udkast til forslag til lov om ændring
af lov om trafikselskaber
Transportministeriet har ved e-mail af 13. december 2013 anmodet Økonomi- og In-
denrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til lovforslaget.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har følgende bemærkninger til høringen:
Ad § 1, nr. 2:
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal som anført i ministeriets brev af 28. november
2013 anmode om, at følgende sætning udgår af bemærkningerne til bestemmelsen:
ӯ-kommunen
kan også vælge at oprette et trafikselskab i henhold til de almindelige
regler om kommuners mulighed for at henlægge opgaver til kommunale selskaber.”
Baggrunden er, at sætningen giver indtryk af, at ø-kommunen kan oprette et eget
selskab til at varetage trafikopgaver. En kommunalbestyrelse kan imidlertid normalt
ikke uden lovhjemmel udskille en opgave og dertil knyttede kommunale midler i et
selvstændigt selskab, f.eks. et aktieselskab, og samtidig bevare rådigheden over op-
gavevaretagelsen, jf. nærmere Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger i
ovennævnte brev af 28. november 2013 om de almindelige regler om kommunernes
muligheder for at have bestemmende indflydelse i selskaber.
Såfremt Transportministeriet ønsker at bibeholde den anførte sætning i bemærknin-
gerne, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet anmode om, at følgende tilføjes i umid-
delbar forlængelse heraf: ”Disse regler giver efter de kommunale tilsynsmyndigheders
faste praksis normalt ikke mulighed for, at kommuner kan udskille en opgave og de
dertil knyttede kommunale midler i et selvstændigt selskab, f.eks. et aktieselskab, og
samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen.”
Det fremgår af de specielle bemærkninger, at en ø-kommune, der har fået tilladelse til
at melde sig ud af trafikselskabet, efter nærmere aftale med trafikselskabet skal fast-
lægge tidspunktet for udtræden, og at kommunen er økonomisk ansvarlig for trafiksel-
skabets kontrakter vedrørende trafik i kommunen efter udtræden.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at det bør overvejes, at tidspunktet for en ø-
kommunes udtræden fastsættes som led i transportministerens godkendelse af ud-
træden. Herved undgås, at der efter udtræden er godkendt skal foregå en forhandling
mellem kommunen og trafikselskabet om tidspunktet for udtræden og de deraf følgen-
de økonomiske konsekvenser for kommunen. Det anførte er ikke til hinder for, at
kommunen
eventuelt efter drøftelse med trafikselskabet
anmoder om godkendelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337015_0002.png
af udtræden til et bestemt tidspunkt, og at dette tidspunkt fastsættes under hensynta-
gen til de økonomiske konsekvenser for kommunen.
Følgende fremgår af de specielle bemærkninger: ”En udmeldt ø-kommune
vil altid
kunne deltage i trafikselskabet igen.” Økonomi-
og Indenrigsministeriet finder i den
forbindelse, at det kunne være hensigtsmæssigt, at det fremgår af bemærkningerne,
at en udmeldt kommune kan genindtræde med et rimeligt varsel.
Ad § 1, nr. 5 og 6:
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, at bestemmelsen fastholder
den nuværende ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner, når bortses fra udgif-
terne til trafikselskabets administration og drift. Det fremgår videre, at der under de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. beskrives en nærmere definition af, hvad der
kan anses som regionale ruter. Videre fremgår følgende: ”Dette skal ikke ses som en
ændring af ansvarsfordelingen, men blot en præcisering af, at en række ruter, der nu
er kommunale, bør flyttes over i regionalt regi og derved finansieres af regionerne, da
de anses for at have regional karakter.”
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse giver de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 5, på dette punkt således det indtryk, at fordelingen af finansieringen af ruterne
på henholdsvis kommunale og regionale ikke ændres, men præciseres. Det er imidler-
tid ikke indtrykket, man får af den tekst, som findes i de almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.2. Her er det bl.a. er anført, at der ”foreslås en ny model for finansiering af
tværgående ruter”,
ligesom det fremgår, at det vil være hensigtsmæssigt at overflytte
finansieringen af visse ruter, der ikke i forvejen finansieres af regionerne, til regioner-
ne.
Det vil efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis
det fremgår, om lovforslaget på dette punkt indebærer en ændring af gældende ret,
eller en præcisering af, hvad der også hidtil har været gældende ret. I førstnævnte
tilfælde vil det efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse være hensigtsmæs-
sigt, hvis ændringen er afspejlet i lovteksten.
Ad § 1, nr. 8:
Økonomi- og Indenrigsministeriet forstår bestemmelsen således, at den ikke giver
regionerne mulighed for at eje, drive eller opsætte faste anlæg, men at dette
uanset
regionens finansiering
skal ske ved kommunens (vejmyndighedens) eller trafiksel-
skabets foranstaltning. Det ville efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt,
hvis det fremgik nærmere af lovforslaget, hvordan dette skal foregå, herunder at regi-
onen må indgå en aftale med kommunen og evt. trafikselskabet herom.
Ad § 1, nr. 9: Forslaget til nyt § 5, stk. 3, i lov om trafikselskaber:
Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger til grund, at der med lovforslaget fuldt ud er
taget stilling til trafikselskabernes muligheder for at varetage opgaver vedrørende fa-
ste anlæg. Det bør efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse fremgå klart af
lovbemærkningerne, at trafikselskaberne ikke ud over, hvad der er hjemlet i lovforsla-
get, kan varetage opgaver vedrørende faste anlæg. Der henvises også til bemærknin-
gerne i ministeriets brev af 28. november 2013.
Blandt andet under hensyn til, at det foreslåede § 5, stk.3, 1. pkt. i lov om trafikselska-
ber efter sin ordlyd giver mulighed for, at trafikselskaberne kan
eje
faste anlæg, er det
Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen efter en umiddelbar
læsning må forstås således, at den giver mulighed for, at trafikselskaber kan finansie-
re faste anlæg
og ikke således som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at kommunen skal betale for ”ydelsen”.
Det vil derfor efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse være hensigtsmæs-
sigt, hvis det fremgår af bestemmelsen, at den ikke giver mulighed for trafikselskabets
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337015_0003.png
finansiering. Det er efter ministeriets opfattelse i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at
det fremgår, at trafikselskabets ejerskab eller opsætning, drift m.v. af et fast anlæg,
forudsætter aftale med vejmyndigheden, idet en sådan aftale
af hensyn til vejmyn-
dighedens ansvar som sådan
må anses at være nødvendig uanset, hvilken myndig-
hed der skal finansiere anlægget.
Ad § 1, nr. 12:
Den foreslåede § 5, stk. 10, 1. pkt., i lov om trafikselskaber giver mulighed for, at Re-
gion Nordjylland efter aftale med transportministeren kan overtage trafikkøberansvaret
for den omhandlede togtrafikbetjening. Efter bestemmelsens 2. pkt., kan regionen
overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger
uanset at lovbemærkningerne beskriver, at
trafikselskabet indkøber togtrafikken
til grund, at den foreslåede bestemmelse ikke
indebærer en pligt for regionen til at overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet,
eller i øvrigt indebærer en forudsætning om, at dette skal overdrages fra regionen til
trafikselskabet. Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger således til grund, at regionen
også vil have mulighed for selv at udøve trafikkøberansvaret, jf. den foreslåede § 5,
stk. 10, 1. pkt.
Såfremt hensigten med bestemmelsen derimod er, at trafikkøberansvaret
skal
udøves
af trafikselskabet, ses der efter Økonomi- og Indenrigsministeriets umiddelbare opfat-
telse ikke at være nogen anledning til, at regionen skal overtage trafikkøberansvaret
for derefter at videreoverdrage det til trafikselskabet. I stedet kunne bestemmelsen
mere hensigtsmæssigt udformes således, at trafikkøberansvaret efter aftale overgår
fra transportministeren til trafikselskabet.
Ad § 1, nr. 20:
Økonomi-
og Indenrigsministeriet lægger til grund, at vendingen ”og kørsel for
trafik-
selskabet af andre efter udbud eller i henhold til kontrakt” i sidste punktum i tredje
afsnit i de specielle bemærkninger til bestemmelsen rettelig skal være: ”og kørsel for
ø-kommunen af andre efter udbud
eller i henhold til kontrakt”.
Med venlig hilsen
Chanett Jensen Vodder
3