Det her lovforslag indeholder jo en lang række elementer, som nogle også har peget på, og derfor bliver det en lidt summarisk gennemgang, hvor jeg vil prøve at uddybe noget af det, vi finder væsentligt.
Vi finder, at der er både positive og negative elementer i lovforslaget.
Til de positive hører i høj grad, at økommunerne nu gives mulighed for at udtræde af trafikselskabet.
Det synes vi er godt.
Økommunerne er jo dem, der bedst kender til behovet de pågældende steder, og der er i sagens natur tale om afgrænsede geografiske områder.
Vi håber selvfølgelig på, at det fører til en styrkelse af den kollektive trafik i de økommuner, der er tale om her, så det ser vi frem til.
Vi synes også, det er godt, at skolebuskørslen bliver åbnet op, så også andre af kommunens borgere kan benytte de pågældende skolebusser og dermed også kan køre gratis med dem.
Det er helt i Enhedslistens ånd, og derfor er vi positivt indstillet over for det.
Det er under alle omstændigheder et fremskridt.
Busserne kører alligevel, så hvorfor ikke udnytte dem, hvis folk alligevel skal ind til de større bysamfund?
Vi synes også, det er godt, at man nu pålægger trafikselskaber, regioner og kommuner at lave en strategisk planlægning, så vi får nogle flerårige planer for den kollektive trafik, så vi ikke får de her hovsaløsninger, hvor man løser tingene ud fra de budgetter, man vedtager hvert år, og man så pludselig nedlægger busruter, fordi der nu ikke lige var plads i budgettet.
Det er rigtig godt.
Selv om man ikke løser det problem, det kan stadig væk forekomme, så giver det trods alt på en eller anden måde en større forpligtelse, at der er flerårige planer, man ligesom prøver at arbejde efter.
Det er også godt, at trafikselskaberne gives mulighed for at samarbejde, også selv om deres områder ikke grænser op til hinanden, om f.eks.
handicapkørsel på tværs af de her regionsgrænser.
Det synes vi er rigtig fint.
Der åbnes også op for, at det kan man gøre på en hel række andre områder, hvor transporten reguleres efter anden lovgivning, og det synes vi er fint.
Men man trækker grænsen ved fjernbuskørsel, og vi kan selvfølgelig spørge os selv, hvorfor man egentlig gør det.
Den der konkurrenceudsættelse, man snakker så meget om, og som er blevet så populær at snakke om ikke mindst i dette Ting, kunne vel egentlig gælde begge veje.
Hvad ville der være i vejen for, at to trafikselskaber i to regioner i hver sin ende af en fjernbusrute prøvede at samarbejde om det.
Det kan vi ikke se der skulle være noget i vejen for, men det går selvfølgelig imod tidens trend – det må vi sige.
Det er også godt, at EU-forordningen om buspassagerernes rettigheder nu implementeres.
Lovforslaget tilstræber jo dannelse af en såkaldt paraplyorganisation på Sjælland inklusive hovedstadsområdet, og det er selvfølgelig gode intentioner.
Meningen var jo, at der skulle skabes sammenhæng i den kollektive trafik, og at passagererne skulle opleve det hele som en enhed.
Som man siger:
et navn, et ansigt, et brand med et fælles logo og al den slags ting.
Det er rigtig fint, men alligevel finder vi fra Enhedslistens side, at det er skuffende.
Det her er kun et udvidet direktørsamarbejde, hvor man jo vægter de meget, meget kundevenlige aktiviteter – billetsalg, kundeservice, hittegods, rejseregler og den slags ting.
Men hvad mangler der efter vores mening?
Der mangler selvfølgelig et besluttende samarbejde om takster, altså takstsamarbejde, køreplanskoordinering og den slags ting.
I Enhedslisten ville vi hellere sige:
et selskab, en køreplan, en takst.
Det står også direkte i bemærkningerne til lovforslaget:
»Med bestemmelsen respekteres den nuværende takstkompetence ...«.
Det vil sige, at takstkompetencen bliver liggende hos de respektive operatører, altså i trafikselskabet, hos DSB og Metroselskabet, og at der kun kan finde takstharmonisering sted, hvis trafikselskaber og jernbanevirksomheder kan nå til enighed om det – det står direkte på side 22 nederst i bemærkningerne – og det vil i virkeligheden sige, at man udstyrer de enkelte aktører i det her med en vetoret.
Vi mangler simpelt hen, at der er en beslutningskraft.
Man fastholder i virkeligheden, at der skal være konsensus om beslutningerne, men vi mangler en beslutningskraft, altså at der kan træffes beslutninger med flertal.
Det ser vi ingen steder i lovforslaget kan lade sig gøre.
Så til det negative:
Jeg har allerede i mine spørgsmål til nogle af ordførerne antydet, at vi anser den forsøgsordning, man lægger op til, med regionalisering af jernbanetrafikken i Nordjylland som meget, meget problematisk for nu at sige det mildt.
Det er en udløber af regeringens liberalistiske konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012, og man vil altså nu overlade det til andre aktører at køre ruten Skørping-Frederikshavn på det samme banenet, som DSB kører på.
Det vil sige, at man nu får flere beslutningscentre i forbindelse med den kollektive jernbanetrafik på de samme skinner, om jeg så må sige.
I bemærkningerne står der direkte – og der er jeg spændt på, hvad der så kommer af udspil under de kommende kontraktforhandlinger med DSB – at landsdelsforbindelserne til og fra Aalborg er det, DSB skal stå for.
Så der skal åbenbart ikke fra DSB's side køres videre til Frederikshavn.
Det synes jeg er vældig interessant, når jeg kigger på det her, og jeg er spændt på at se, hvad det kommer til at betyde for kontraktforhandlingerne.
Det vil altså sige, at der skal skiftes i Aalborg, og det var jo en diskussion, vi også havde i forbindelse med timemodellen.
Vi mener, det er helt håbløst, at der ikke skal køres igennem til Frederikshavn.
Men man kan faktisk læse ud af bemærkningerne, at sådan vil det være.
Det her betyder, at Region Nordjylland overtager ansvaret for trafikken, og de giver det selvfølgelig videre til deres trafikselskab, Nordjyllands Trafikselskab, som så som intention giver det videre til Nordjyske Jernbaner eller en anden jernbanevirksomhed, som der står.
Så der er ingen garanti for, at det her ikke ender i en omfattende privatisering.
Der er ingen tvivl om, at Venstre vil knuselske regeringen for det her.
Det er, som Venstre forestiller sig det, udbud i pakker, det er at sætte DSB fra bestillingen, og det er yderligere privatisering.
Det er opsplitning og fragmentering af jernbanetrafikken, og det bliver sværere at skabe en sammenhæng i den kollektive trafik.
Formanden har rejst sig, og jeg kan ikke nå sige resten af det, jeg ville, men det må jeg så prøve at tage op i udvalgsbehandlingen.