Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 133 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 3. marts 2014 efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for, hvordan ban-kerne skal vurdere, hvor sikre henholdsvis usikre deres udlån er, og hvor-dan dette lovforslag sikrer, at de store banker ikke bare selv kan vurdereværdien af deres udlån?

Svar:

Det er både før og efter gennemførelsen af lovforslaget sådan, at banker-ne (og realkreditinstitutterne) ikke frit kan fastsætte værdien af deres ud-lån. Ligeledes kan institutterne ikke frit vurdere, hvor sikre/usikre dereslån er, herunder hvor meget kapital der skal reserveres.Ved værdiansættelse af udlån kan det være nødvendigt i et vist omfang atanvende skøn og vurderinger. Der er dog fastsat omfattende krav, sominstitutterne skal opfylde.Regler for værdiansættelse af udlån er reguleret i bekendtgørelse om fi-nansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.Finanstilsynet ændrede bekendtgørelsen i 2012, hvor der kom en betyde-lig præcisering af værdiansættelsesreglerne for udlån. Finanstilsynet vilinden for få dage udstede en vejledning, som yderligere forklarer krave-ne.Som eksempel på, hvordan lovgivningen begrænser institutternes mulig-hed for at anlægge skøn, kan nævnes, at udlån til nødlidende ejendoms-kunder skal nedskrives til ejendommens dagsværdi. Dagsværdien er denpris, hvortil ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellemen salgsinteresseret ejer og en uafhængig, villig køber inden for 6 måne-der (i praksis vil institutterne indhente en mæglervurdering for at fastsæt-te ejendommens dagsværdi).Finanstilsynet vil kræve mernedskrivninger i de tilfælde, hvor institutter-ne ikke har nedskrevet tilstrækkeligt. Endvidere kan Finanstilsynet fast-sætte et højere solvenskrav, hvis risikoprofilen tilsiger det. Højere sol-venskrav kan dog ikke erstatte en retvisende værdiansættelse.Institutterne kan endvidere søge om Finanstilsynets tilladelse til at anven-de interne modeller ved fastlæggelse af kapitalkravet. Her er der ligeledesomfattende krav i lovgivningen, som institutterne skal opfylde. Der er

f.eks. krav til institutternes datahistorik og -kvalitet. Ligeledes er der kravom, at institutterne løbende sikrer, at modellerne fungerer efter hensigten(validering), og at institutterne foretager de nødvendige tilpasninger, så-fremt valideringsresultaterne ikke er tilfredsstillende.Anvendelse af interne modeller kræver således en forudgående godken-delse fra Finanstilsynet. Inden en eventuel godkendelse skal institutterneigennem en omfattende ansøgningsproces, som typisk vil resultere i, atFinanstilsynet stiller en række betingelser for anvendelse af de internemodeller.Efter en eventuel godkendelse fører Finanstilsynet løbende tilsyn med, atmodellerne fungerer efter hensigten, og lovkravene fortsat er opfyldt. Detsker blandt andet ved inspektioner og ved sammenligninger med andreinstitutter (benchmarking). Ligeledes skal institutterne søge Finanstilsy-net om tilladelse til væsentlige ændringer af modellerne.Regler for anvendelse af interne modeller har hidtil været reguleret i be-kendtgørelse om kapitaldækning, men vil fremadrettet være reguleret iforordning (EU) nr. 575/2013 (CRR).Det er væsentligt at understrege, at Finanstilsynet fører løbende tilsynmed, at institutterne overholder reglerne, og at værdiansættelse og anven-delse af modeller i øvrigt foregår forsvarligt. Efter samtlige af Finanstil-synets inspektioner bliver der offentliggjort en redegørelse, og det frem-går af redegørelserne, at der i en lang række tilfælde er blevet udstedtpåbud om at ændre på fx værdiansættelsen af udlån.