Besvarelse af spørgsmål 11ad L 133 stillet af Erhvervs-, Vækst-

ogEksportudvalget den 10. marts 2014.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Realkreditrådet af 7.marts 2014, jf. L133 bilag 6.

Svar:

Realkreditrådet har i deres henvendelse stillet spørgsmål om tre elementeri lovforslaget, der gennemfører det fjerde kapitalkravsdirektiv (CRD IV).SIFI-udpegning og bestyrelsesudvalg på koncernniveauRealkreditrådet har anmodet om at få bekræftet, at SIFI-udpegning skerpå højeste koncernniveau, dvs. i det højeste kreditinstitut.Realkreditrådet har tillige anført, at det bør være muligt at etablere risi-koudvalg og nomineringsudvalg på koncernniveau for virksomheder,hvor det øverste kreditinstitut i koncernen er udpeget som SIFI. Realkre-ditrådet begrunder det bl.a. med, at det vil være uhensigtsmæssigt ogunødigt komplekst at etablere flere nominerings- og risikoudvalg i sammekoncern. Endelig har Realkreditrådet anført, at hvis hensigten er, at fle-re/alle finansielle virksomheder i en koncern skal udpeges individueltsom SIFI, hvis der i koncernen indgår et SIFI-institut, vil det udløse kravom etablering af separate nominerings- og risikoudvalg i alle disse insti-tutter.For det første vil jeg gerne præcisere, at det er det enkelte pengeinstitut,realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, der bliver udpeget som sy-stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globaltsystemisk vigtigt fi-nansielt institut (G-SIFI). Dette er tilfældet, uanset om udpegningen skerpå individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau. Jeg vil også ger-ne præcisere, at en udpegning som SIFI ikke indebærer, at andre virk-somheder inden for samme koncern af den grund bliver udpeget somSIFI.Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at reglerne om aflønnings-,nominerings- og risikoudvalg finder tilsvarende anvendelsepå systemiskvigtige finansielle institutter (SIFI) og globaltsystemisk vigtige finansielleinstitutter (G-SIFI), hvis kapitalandeleikke er optaget til handel på et re-guleret marked ogsom ikke i de 2 seneste regnskabsår på balancetids-punktet igennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte. Denne be-stemmelse omfatter kun det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut ellerfondsmæglerselskab I, der udpeges som SIFI eller G-SIFI.Det er muligt, at flere virksomheder inden for samme koncern forpligtes

til at nedsætte et aflønnings-, nominerings- og risikoudvalg. Det vil væretilfældet, hvor flere virksomheder inden for samme koncern individueltopfylder størrelseskravene i §§ 77 c, 80 a og 80 b i lov om finansiel virk-somhed, dvs. har kapitalandeleoptaget til handel på et reguleret markedeller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet igennemsnithar haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte. Det vil også være tilfældet, hvisen virksomhed, som er koncernforbundet med et institut udpeget somSIFI eller G-SIFI, opfylder ovennævnte størrelseskrav.For så vidt angår aflønningsudvalg, følger det af gældende ret, at koncer-ner med flere virksomheder, der er forpligtet til at nedsætte et aflønnings-udvalg, kan nedsætte et fælles aflønningsudvalg for disse virksomhedereller en del heraf. Et fælles aflønningsudvalg skal nedsættes i en virk-somhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som ud-valget er nedsat for. Aflønningsudvalget skal bestå af medlemmer af be-styrelsen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller afmedlemmer af bestyrelserne i de virksomheder, der har nedsat et fællesaflønningsudvalg.Det vil således også være muligt for institutter udpeget som SIFI eller G-SIFI at nedsætte et fælles aflønningsudvalg. De opgaver, som varetagesaf et aflønningsudvalg – f.eks. udarbejdelse af udkast til lønpolitik – vilofte hensigtsmæssigt kunne fastlægges på koncernniveau, hvorfor mulig-hederne for et fælles aflønningsudvalg i koncerner EU-retligt kan be-grundes med en hensyntagen til proportionalitetsprincippet.For så vidt angår nomineringsudvalg og risikoudvalg skal disse i medføraf lovforslaget i alle tilfælde bestå af medlemmer af bestyrelsen i det in-stitut, som nedsætter det pågældende udvalg. Som også anført i hørings-notatet er det fortsat den juridiske vurdering, at det ikke er muligt at ned-sætte et fælles nomineringsudvalg eller et fælles risikoudvalg på kon-cernniveau i medfør af CRD IV.Formålet med CRD IV’s krav om nominerings- og risikoudvalg er at sæt-te fokus for bestyrelsen på disse vigtige emner hos de enkelte virksomhe-der, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, kompleksitet eller arten ogomfanget af deres aktiviteter. Såfremt man tillod fælles koncernudvalgfor virksomheder, der er underlagt forpligtelserne, ville det reelt kunnemedføre risiko for et svækket fokus på de forhold, der gør sig gældende ide enkelte institutter, samt en risiko for at medlemmerne i udvalgene ikkehar tilstrækkelig viden om det enkelte institut. Det vurderes derfor at føl-ge af CRD IV, at hvert enkelt institut selvstændigt skal nedsætte nomine-ring- og risikoudvalg i det omfang, de er omfattet af krav herom, herun-der at udvalget skal udgøres af medlemmer fra bestyrelsen.I den forbindelse bemærkes i øvrigt, at opgaverne, som lovforslaget på-lægger nominerings- og risikoudvalget, vedrører de enkelte institutter, ogat det i henhold til den gældende finansielle og selskabsretlige reguleringer de enkelte virksomheders bestyrelser, der er ansvarlig for varetagelsen

af disse opgaver.Loft over antallet af bestyrelsesposterRealkreditrådet har anført at undtagelsen i lovforslagets § 313, stk. 3, nr.2, i lov om finansiel virksomhed, der vedrører poster, der som regel er enfast del af arbejdet for en direktør i en finansiel virksomhed, ikke med-regnes i antallet af direktionsposter- og bestyrelsesposter, der skal indgå iopgørelsen af poster efter bestemmelsens loft over bestyrelsesposter.Realkreditrådet har til støtte herfor anført, at der på tilsvarende vis børgælde en undtagelse for bestyrelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed,som på baggrund af en direktørpost i en anden branche på tilsvarende viskan have sekundære poster, som ikke bør tælles med i opgørelsen.Realkreditrådet ønsker denne forskelsbehandling fjernet fra lovforslaget.Det fremgår af forslaget til § 313, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virk-somhed at direktør- eller bestyrelsesposter i virksomheder omfattet af §80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed og tilsvarende sektorselskaberikke skal medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrel-sesposter. Dette omfatter på nuværende tidspunkt bl.a. NETS, Finanssek-torens Arbejdsgiverforening, Lokale Pengeinstitutter, Finansrådet, Let-pension, fagforeninger m.v.Som nævnt i forbindelse med høringen er denne undtagelse tilføjet for atsikre, at poster, der som regel er en fast del af arbejdet for en direktør i enfinansiel virksomhed, ikke medregnes i antallet af direktions- og bestyrel-sesposter.Det skal endvidere bemærkes, at det følger af det foreslåede § 314, stk. 4,nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,at direktør- eller bestyrelsesposter ikoncernforbundne virksomheder – uanset om der er tale om en finansielvirksomhed eller ej – tæller som én samlet post. Det samme gælder i for-hold til direktør- eller bestyrelsesposter i virksomheder, hvori et SIFI ejeren kvalificeret andel, jf. det foreslåede § 314, stk. 4, nr. 2, i lov om finan-siel virksomhed.Det er derfor fortsat min vurdering, at de foreslåede undtagelser vedrø-rende sektorselskaber, koncernforbundne selskaber samt selskaber, hvorSIFIet ejer en kvalificeret andel, tager det fornødne hensyn til sekundæreledelsesposter, som naturligt følger af primære ledelsesposter, og at und-tagelserne ikke skal udstrækkes yderligere.Stemmeløse aktierMed indførslen af muligheden for stemmeløse aktier i omdannede fonds-og foreningsejede realkreditinstitutter finder Realkreditrådet det uhen-sigtsmæssigt, at selskabslovgivningens minoritetsbeskyttelsesregler fin-der anvendelse, og at disse regler vil begrænse muligheden for den fakti-ske anvendelse af stemmeløse aktier i omdannede fonds- og foreningse-

jede realkreditinstitutter.Realkreditrådet anfører på den baggrund, at hvis adgangen til stemmeløseaktier skal gøres brugbar, så er det nødvendigt, at (i) det er muligt gyldigtat indføre i realkreditinstituttets vedtægter, at der ikke gælder nogen mi-noritetsaktionærbeskyttelse, og (ii) at det skal fremgå af lov om finansielvirksomhed, at den mulighed, der findes i selskabsloven om indløsnings-ret, ikke gælder for stemmeløse aktier udstedt i henhold til lov om finan-siel virksomhed. Det sidste begrunder Realkreditrådet med, at de ikke serdet som foreneligt med kapitalreglerne i CRR.Realkreditrådet anfører endvidere, at der kan opstå et problem, i de fonds-og foreningsejede realkreditinstitutter hvor en kapitalejer (fonden ellerforeningen) ejer mere end 9/10 af kapitalandelene i et realkreditinstitut,og hvor kapitalejeren (fonden eller foreningen) har en tilsvarende del afstemmerne, idet hver enkelt af instituttets minoritetskapitalejere hervedkan fordre sig indløst af kapitalejeren.For så vidt angår denne del af Realkreditrådets henvendelse, skal det be-mærkes, at hvis en kreds af investorer investerer direkte i udstedte stem-meløse aktier, må det antages, at investeringen ikke sker med en hensigtom at kræve sig indløst igen af kapitalejeren (fonden eller foreningen),der ejer 9/10 af kapitalen. I denne situation ses der derfor ikke umiddel-bart behov for en undtagelse.For så vidt angår den resterende del af Realkreditrådets henvendelse harjeg forståelse for, at der, i en situation, hvor en investor - hvis denne erblevet aktionær grundet en konvertering af f.eks. hybride instrumenter tilstemmeløse aktier – kan have et incitament til at kræve sig indløst, idetkonvertering typisk vil ske i en situation, hvor et institut er nødlidende,kan være behov for at se nærmere på, om der skal ske undtagelse fra sel-skabslovens regler om minoritetsaktionærbeskyttelse.Jeg har på denne baggrund allerede i gangsat et arbejde med at undersøgemulighederne for at løse denne udfordring.Hvis det viser sig nødvendigt at foretage lovændringer, vil eventuellelovændringer blive fremsat som et ændringsforslag til det samlelovforslag(L 119), der forventes 2. og 3. behandlet i april 2014, med henblik på atopnå et gennemarbejdet ændringsforslag på baggrund af drøftelser medbranchen.