Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 133 Bilag 1
Offentligt
6. februar 2014
Høringsnotat vedrørende udkast til forslagtillov om ændring af lovom finansiel virksomhed og forskellige andre love[1](Gennemførelse afkreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følgeaf den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFIerm.v.)(Feb.I)1.IndledningLovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (heref-ter benævnt”CRD IV”),og gennemføre de lovændringer, der er nødven-dige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning2013/575/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter be-nævnt”CRR”).Lovforslagetsvæsentligste hovedpunkter er indførsel afændrede regler om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut el-ler fondsmæglerselskab, herunder ændrede regler om kapital, solvens oglikviditet, samt ændrede regler om ledelse, herunder aflønningsregler,regler om nominerings- og risikoudvalg og regler om indførelse af whist-leblowerordninger.Lovforslaget følger samtidig op påden politiske aftale af 10. oktober 2013om Bankpakke 6 for så vidt angår kapitalkrav, triggerniveauer, indfasningaf kravet til kortsigtet likviditet (LCR), den modcykliske kapitalbuffer,systemiske værktøjer, aflønning, bestyrelsesposter og udvalg, samt whist-leblowerordninger.Af andre væsentlige hovedpunkter kan desuden nævnes indførsel af æn-drede regler om Finanstilsynets tavshedspligt, ændrede regler om offent-liggørelse, ændrede regler om anvendelsen af IRB-metode, samt ændrederegler om basiskapital, risikovægtede poster og store eksponeringer.
[1]
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut ogom tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber nr. L 176, s. 338. I loven er der medtagetvisse bestemmelser om fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelseri loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umid-delbare gyldighed i Danmark.
2/60
Derudover skaber lovforslaget de juridiske rammer for, at der kan etable-res en bestyrelse i Finanstilsynet, jf. den politiske aftale af 10. oktober2013.Kreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber er direkte omfattet afCRD IV og CRR. Blandt andet direktiv 2011/61/EU (FAIF-direktivet)henviser til bestemmelser i de gældende kapitalkravs- og kreditinstitutdi-rektiver vedrørende bl.a. kapitalkravsregulering. Det følger af CRD IV, atdisse henvisninger fremover skal forstås som henvisninger til CRD IV.Som følge heraf indeholder lovforslaget de nødvendige ændringer i dendanske regulering, der f.eks. implementerer FAIF-direktivet, dvs. æn-dringer i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Lovforslaget har været sendt i høring i to dele. Den ene del vedrører ge-nerel implementering af CRD IV regulering. Den anden del vedrørerSIFI-regulering, Finanstilsynets bestyrelse m.v.CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU foradgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringssel-skab. Reglerne skal sikre en øget harmonisering og implementerer desu-den Basel-komitéens samlede internationale reformtiltag (Basel III), derskal styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i banksektoren, i deneuropæiske finansielle lovgivning.2.HøringDen del af lovforslaget, der vedrører CRD IV/CRR, blev sendt i høringden 15. august 2013 med høringsfrist den 12. september 2013 til i alt 116myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget 40 høringssvar, hvoraf25 har haft bemærkninger til forslaget. Den 2. del af lovforslaget, sombl.a. omhandler regulering af SIFIer og etablering af en bestyrelse for Fi-nanstilsynet m.v., blev sendt i høring den 6. november 2013 med hørings-frist den 4. december 2013 til i alt 116 myndigheder, organisationer m.v.Der er modtaget 31 høringssvar, hvoraf 18 har haft bemærkninger til for-slaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emnergennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrerikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og om-tales derfor ikke nærmere i dette notat. Derudover indeholder enkelte hø-ringssvar bemærkninger og opfordringer til lovinitiativer, som ikke ved-rører nærværende lovforslag. Disse omtales heller ikke nærmere i dettenotat.Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:
3/60
3.
Generelle bemærkninger ................................................................................... 4
4.
Bemærkninger til konkrete emner ..................................................................... 4
4.1.
Governance (virksomhedsledelse, aflønning og whistleblowerordninger) .... 4
4.1.1. Governance regulering på tværs af sektorer.................................................. 4
4.1.2. Virksomhedsledelse ...................................................................................... 5
4.1.3. Aflønning....................................................................................................... 8
4.1.4. Loft over antal ledelsesposter ..................................................................... 13
4.1.5. Governancekrav til SIFIer ............................................................................ 17
4.1.6. Whistleblowerordninger ............................................................................. 18
4.2.
Kapital ......................................................................................................... 25
4.2.1. Særligt dækkede obligationer og supplerende sikkerhed ............................ 25
4.2.2. Kapitalbuffere ............................................................................................. 25
4.2.3. Koncerninterne eksponeringer .................................................................... 30
4.2.4. SIFI-kapitalkrav............................................................................................ 32
4.2.5. Ændring af ”engagement” til ”eksponering”................................................ 36
4.3.
Likviditet ..................................................................................................... 36
4.3.1. Specifikke likviditetskrav for enkelte institutter eller grupper af institutter 36
4.3.2. Indførelsen af nyt likviditetsdækningskrav, krav til stabil finansiering og
ophævelsen af § 152-likviditetskravet....................................................................... 37
4.3.3. Likviditetstilsyn ........................................................................................... 38
4.4.
Gearingsrisiko.............................................................................................. 39
4.5.
Systemiske værktøjer og muligheden for at sætte højere krav.................... 39
4.5.1. Makroprudentielle tiltag ............................................................................. 39
4.5.2. Omfanget af anvendelsen af de makroprudentielle værktøjer .................... 41
4.5.3. Systemiske risici .......................................................................................... 41
4.5.4. Det Systemiske Risikoråds henstillinger ...................................................... 41
4.5.5. Højere kapitalkrav af hensyn til systemisk risiko ......................................... 42
4.6.
Værdiansættelse af skibe ............................................................................ 43
4.7.
Koncernregler og konsolidering................................................................... 43
4.8.
Lånegrænser................................................................................................ 44
4.9.
Anmeldelse af pant til tinglysning ............................................................... 44
4.10.
Kravet om udarbejdelse af genopretningsplaner......................................... 45
4.11.
Søjle II-krav ................................................................................................. 46
4.12.
Niveau 2-regulering ..................................................................................... 47
4.12.1.
Niveau 2-regulering generelt .................................................................. 47
4.12.2.
Niveau 2-regulering – Indfasning af kapitalgrundlagskravene................. 48
4.12.3.
Niveau 2-regulering – Sanktioner............................................................ 49
4.13.
Tilsynsforanstaltninger ................................................................................ 49
4.13.1.
Inddragelse af tilladelse .......................................................................... 49
4.13.2.
Forslagets til § 344 b i lov om finansiel virksomhed – begrænsning af
bestemmelsens anvendelsesområde ........................................................................ 50
4.13.3.
Dokumentation for sandsynligheden ...................................................... 51
4.14.
Offentliggørelse af administrative sanktioner ............................................. 52
4.14.1.
Offentliggørelsen generelt ...................................................................... 52
4.14.2.
Offentliggørelse af personoplysninger .................................................... 53
4.15.
Administrative byrder ................................................................................. 54
4.16.
Begrænsninger på rentebetalinger på ansvarlig lånekapital ........................ 54
4.17.
Mulighed for at udstede aktiekapital uden stemmerettigheder i forenings-
/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber ...................... 55
4.18.
Skattemæssig behandling af gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt ..... 57
4.19.
Opsplitning af lov om finansiel virksomhed................................................. 57
4.20.
Finanstilsynets bestyrelse............................................................................ 58
4.20.1.
Sammensætning af bestyrelsen, ekspertpanel og underudvalg .............. 58
4/60
3.Generelle bemærkningerHøringerne tegnede overordnet et billede af, at de hørte parter generelt erpositive over for lovforslaget. Det fremhæves bl.a., at det er vigtigt ogpositivt, at danske institutter reguleres efter de fælles europæiske reglerog intentioner.Høringen tegner ligeledes et billede af, at de hørte parter overordnet kanstøtte den politiske aftale om kravene til SIFI-institutter. Flere parternævner ligeledes, at lovforslaget overordnet synes at sikre en balance, derbidrager til finansiel stabilitet og samtidig understøtter vækst og beskæf-tigelse.Der er ligeledes tilfredshed med, at det i den politiske aftale er besluttet atgøre status over slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav i 2017, hvorde øvrige landes kapitalkrav forventes at være på plads, ligesom der førstfastsættes regler om krisehåndtering af SIFIer m.v., når de kommendeEU-regler er på plads.4. Bemærkninger til konkrete emner4.1. Governance (virksomhedsledelse, aflønning og whistleblowe-rordninger)4.1.1. Governance regulering på tværs af sektorerForsikring & Pension anfører gennemgående i forbindelse med organisa-tionens høringssvar, at det er uhensigtsmæssigt at udstrække regler, somer tiltænkt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaberI, til også at finde anvendelse på forsikrings- og pensionsselskaber.Landsorganisationen i Danmark (LO) udtrykker bekymring for række-vidden af Finanstilsynets ret til generelt at inddrage Den EuropæiskeBanktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer i vurderingen af opfyldelseaf lovkravene, henset til at EBA ikke tager højde for sektorforskelle mel-lem banker og pensionsinstitutter.KommentarDet følger af den politiske aftale, at reglerne og whistleblowerordningerog aflønning finder anvendelse for hele den finansielle sektor.Vedrørende corporate governance fremgår det af bemærkningerne tillovforslaget, at Finanstilsynet kan inddrage EBA’s retningslinjer vedvurderingen af, om kravene i de angivne bestemmelser overholdes. Forforsikrings- og pensionsselskaber er området reguleret i de kommende”Retningslinjer for ledelsessystem” fra Den Europæiske Forsikringstil-synsmyndighed (EIOPA) og Insurance Core Principles, Standards, Gui-dance and Assessment Methodology fra International Association of In-surance Supervisors (ICP). Finanstilsynet kan inddrage disse retningslin-jer ved vurderingen af bestemmelserne i forhold til forsikrings- og pensi-onsselskaber.
5/60
Det præciseres i bemærkningerne til de foreslåede krav til ledelsen, atFinanstilsynet kan tage hensyn til de forskelle, der gør sig gældende forde forskellige typer af virksomheder, som er omfattet af de anførte be-stemmelser i forbindelse med vurderingen af, om kravene i bestemmel-serne er overholdt, og at Finanstilsynet i forbindelse med en sådan vur-dering kan inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel EBA,EIOPA, ICP og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-hed (ESMA) i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det om-fang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den virksom-hed, vurderingen vedrører.4.1.2. Virksomhedsledelse4.1.2.1.Udarbejdelse af politik for mangfoldighedRealkreditforeningen og Dansk Industri anfører, at mangfoldighed ermange ting f.eks. alder, køn, trosretning m.v., og at det i forhold til nomi-neringsudvalgets opgave må antages, at mangfoldigheden angår de kvali-fikationer og kompetencer, der er fornødne for at imødegå virksomhedensforretningsmæssige udfordringer, således som det også fremgår af artikel91, stk. 10, i CRD IV, som implementeres i de relevante bestemmelser ilovforslaget om politik for mangfoldighed. Kvalifikationer og kompeten-cer bør fortsat være de væsentligste kriterier for besættelse af bestyrelses-poster i finansielle institutter.KommentarNomineringsudvalget eller bestyrelsen skal udarbejde en politik formangfoldighed i bestyrelsen, der skal fremme, at en bred vifte af kvalifi-kationer og kompetencer er til stede blandt bestyrelsens medlemmer.Mangfoldighedspolitikken skal angive, hvilke kvalifikationer og kompe-tencer der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater tilbestyrelsen.En mangfoldighedspolitik skal indeholde en beskrivelse af, hvordan virk-somheden vil sikre mangfoldighed i bestyrelsen for eksempel ved at sikreen rekruttering, der tiltrækker kandidater med en bred vifte af kvalifikati-oner og kompetencer til bestyrelsen. Lovforslagets bestemmelser om ud-arbejdelse af en mangfoldighedspolitik præciseres, således at det frem-går, at mangfoldighedspolitikken udarbejdet af bestyrelsen eller nomine-ringsudvalget skal fremme, at en tilstrækkelig bred vifte af kvalifikationerog kompetencer er til stede blandt bestyrelsens medlemmer.4.1.2.2.BestyrelsesudvalgDansk Aktionærforening, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter finder,at repræsentanter fra såvel kapitalejere som repræsentantskab bør havemulighed for at være medlem af et nomineringsudvalg.ATP og Realkreditrådet bemærker, at det forhold, at f.eks. nominerings-udvalget har en selvstændig forpligtelse, er i strid med den generelle sel-skabsret.
6/60
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter foreslår, at det skal være muligtfor den samlede bestyrelse at udgøre de pågældende udvalg, ligesom detbør være muligt at etablere et fælles revisions- og risikoudvalg eller etfælles kredit- og risikoudvalg. Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter ogRealkreditrådet anfører, at det bør være muligt at etablere fælles nomine-ringsudvalg og risikoudvalg i koncerner, hvor flere selskaber individuelter omfattede af kravet om udvalgKommentarEU-direktivets tekst giver ikke mulighed for undtagelser fra reglen om, atnomineringsudvalgets medlemmer skal være medlem af bestyrelsen. Detfølger af direktivteksten, at ”Medlemsstaterne sikrer, at institutter, der ervæsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktivi-teters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et nomineringsudvalg sam-mensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager ledelses-funktioner i det pågældende institut.” Forslagene om, at nomineringsud-valget skal nedsættes af generalforsamlingen, og at der i nomineringsud-valget skal sidde repræsentanter fra virksomhedens aktionærer, kan der-for ikke imødekommes.Reglerne om, at nomineringsudvalget udgør et selvstændigt retssubjekt,er lex specialis i forhold til de almindelige selskabsretlige principper.Reglen er direktivbestemt og pålægger nomineringsudvalget en selvstæn-dig forpligtelse til at løse en række opgaver og dermed også en egentligbeslutningskompetence.For så vidt angår risikoudvalget, indeholder direktivet en beskrivelse afrisikoudvalgets opgaver, men her er det angivet, at risikoudvalget har enforberedende funktion, og at det overordnede risikoansvar fortsat liggerhos den samlede bestyrelse.Risikoudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens be-slutninger vedrørende en række forhold, som er nærmere beskrevet i be-stemmelsens nr. 1-4. Risikoudvalgets forberedende arbejde skal bidragetil at sikre, at bestyrelsen kan få et overblik over virksomhedens faktiskerisikobillede, hvilket skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen er bevidst omrisici, når der træffes forretningsmæssige beslutninger i bestyrelsen.Direktivets krav om nedsættelse af særlige udvalg, som har særlige an-svarsområder og kompetencer, forudsætter som udgangspunkt, at udval-gene ikke består af den samlede bestyrelse.Det er dog op til de enkelte virksomheder at indordne sig på en måde, derer betryggende, og som lever op til de krav, der indføres vedrørende bådenominerings- og risikoudvalg. Det vurderes, at det herudover ikke er afbetydning, hvorvidt der er personsammenfald mellem medlemmerne af deenkelte udvalg og bestyrelsen,men at dette ikke ændrer på kravene tilkompetencer og opgaveporteføljen for de relevante udvalg og deres med-lemmer.
7/60
For så vidt angår ønsket om udvalg på koncernniveau, fremgår det af di-rektivet, at de enkelte udvalg skal sammensættes af medlemmer af denpågældende virksomheds bestyrelse. Det er på denne baggrund ikke mu-ligt at nedsætte nominerings- og risikoudvalg på koncernniveau sammen-sat af bestyrelsesmedlemmer fra forskellige koncernvirksomheder.Det understreges i bemærkningerne til bestemmelsen, at det fortsat er densamlede bestyrelse, der har ansvaret for styring af virksomhedens risici,men at udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.4.1.2.3.LedelsesbestemmelserneRealkreditforeningen, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter ønsker ind-holdet af bestemmelserne præciseret i bemærkningerne. Da bestemmel-serne findes uklare, ønsker Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter ikke, atdet skal være muligt på den baggrund at påbyde en virksomhed at afsættedirektøren eller at påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.Landsorganisationen i Danmark (LO) og Forsikring & Pension ønskersikkerhed for, at lovforslaget ikke yderligere skærper de individuelle kravtil viden, faglig kompetence og erfaring blandt bestyrelsesmedlemmer iforsikringsselskaber og pensionskasser, udover gældende praksis, herun-der at der ikke er tiltænkt ændringer i muligheden for at udpege repræsen-tanter via arbejdsmarkedets parter.Forsikring & Pension anfører, at ordene ”til enhver tid” i henhold til be-mærkningerne til § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed medfører, atkravene skal være opfyldt allerede fra tiltrædelsen, hvilket i princippetbetyder, at bestyrelsesmedlemmet skal være i stand til at anfægte afgørel-ser truffet af den daglige ledelse allerede ved tiltrædelsen.Realkreditforeningen anfører, at det kunne være relevant at høre, om Fi-nanstilsynet deler opfattelsen af, at institutternes tilpasning af de for ny-ligt formulerede retningslinjer til ledelseskompetencer opfylder CRD IV-kravene.KommentarDe foreslåede krav til ledelsesmedlemmernes individuelle og kollektivekompetencer er primært en præcisering af de gældende krav i lov om fi-nansiel virksomhed og bekendtgørelserne om ledelse og styring af penge-institutter, forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.Nyaffattelsen af bestemmelsen indebærer derfor ikke en ændring af hvilkeforhold, der skal indgå i vurderingen af, om en person har tilstrækkeligviden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve et hverv eller va-retage en stilling i en bestemt virksomhed. Nyaffattelsen af bestemmelsenændrer heller ikke på, hvornår et bestyrelsesmedlem skal leve op til kra-vene i § 64.
8/60
Idet nyaffattelsen af bestemmelsen ikke indebærer en ændring i vurderin-gen af, om en person har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfa-ring til at kunne udøve et hverv eller varetage en stilling i en bestemtvirksomhed, vil der fortsat i forbindelse med vurdering af tværgåendepensionskassers bestyrelsesmedlemmer blive taget højde for, at en del afpladserne i disse pensionskassers bestyrelser er forbeholdt de af ar-bejdsmarkedets parter, der står bag de overenskomster, som udgør fun-damentet for de omfattede pensionsordninger i pensionskassen. Dette fo-reslås derfor indført i bemærkningerne.Bestyrelsen skal, som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,løbende vurdere, om ændringer i virksomhedens forretningsmodel ellerrisikoprofil giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompe-tencer. På samme måde har det enkelte medlem pligt til løbende at vurde-re, om vedkommende lever op til de individuelle krav.Kravet om, at bestyrelsen skal foretage en selvevaluering, vil såledesfortsat gælde, og de af Finanstilsynet offentliggjorte vejledninger til eva-luering af bestyrelsens viden og erfaring kan derfor fortsat danne grund-lag for selvevalueringen.4.1.3. Aflønning4.1.3.1.Den danske politiske aftale om aflønningAdvokatrådet, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter påpeger, at det børovervejes at ændre de særlige danske begrænsninger, der gælder for vari-abel aflønning af bestyrelse og direktion (50 pct.-loft), og som kan udgøreen begrænsning i mulighederne for at tiltrække og fastholde de bedst eg-nede medlemmer af ledelsen.Forsikring & Pension og Landsorganisationen i Danmark (LO) bemær-ker, at regler, der er udarbejdet i EU og rettet mod penge- og realkreditin-stitutter, ikke tager højde for anderledes forhold i forsikrings-og pensi-onsbranchen. Set i lyset af, at der er et direktiv specifikt rettet mod forsik-rings- og pensionsbranchen (Solvens II) på vej, bør reguleringen afventedette direktiv.KommentarDen politiske aftale om aflønning i den finansielle sektor fra 2010 om, atalle virksomheder i den finansielle sektor omfattes af samtlige afløn-ningsregler, både fra CRD III og de yderligere danske krav, er baseret påkonkurrencemæssige hensyn, så der ikke bliver konkurrenceforvridningmellem virksomheder i den danske finansielle sektor på grund af forskel-lige aflønningsregler. Disse hensyn er stadig gældende, og reglerne forbestyrelse og direktion, herunder 50 pct.-loftet for variabel aflønning,fastholdes uændret.
9/60
4.1.3.2.Aflønningsbestemmelser på koncernniveau i § 71, stk. 3, i lovom finansiel virksomhedFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører, at bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 33, om at "aflønningsreglerne skal efterleves påkoncernniveau for moderselskaber og datterselskaber, herunder også dat-terselskaber og filialer etableret i udlandet", bør forstås således, at dedanske regler ikke skal gælde for et udenlandsk moderselskab.KommentarFilialer af udenlandske selskaber er ikke selvstændige juridiske enhederog skal derfor overholde de regler, som gælder for selskabet i hjemlan-det. Datterselskaber af udenlandske selskaber, som er beliggende i Dan-mark, er imidlertid selvstændige juridiske enheder, og skal derfor over-holde de danske regler.Det findes ikke hensigtsmæssigt at stille krav om, at danske finansiellevirksomheder skal sikre, at de særlige danske aflønningsregler opfyldes ieksempelvis udenlandske virksomheder, der er i koncern med den danskefinansielle virksomhed.Forslaget tilrettes derfor, så det kun er virksomheder omfattet af CRD IV(pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I), der eromfattet af forpligtelsen til at sikre, at aflønningsregler, der stammer fraCRD IV, skal være opfyldt på både moder- og datterselskabsniveau.Det indebærer, at hvis der er tale om en virksomhed omfattet af CRDIV(pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I), som erbeliggende i Danmark, er denne virksomhed forpligtet til at sikre, at deøvrige selskaber, som indgår i den koncern, hvori denne virksomhed ind-går, lever op til kravene, der udspringer af CRDIV. De udenlandske en-heder skal således ikke leve op til de yderligere særlige danske regler ef-ter den politiske aftale.For de øvrige virksomheder, der er underlagt aflønningsreglerne (bl.a.danske forsikrings- og pensionsselskaber) gælder, at de fortsat er omfat-tet af den politiske aflønningsaftale.4.1.3.3.Afgrænsning af væsentlige risikotagere i § 77 a i lov om finan-siel virksomhedForsikring & Pension og Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører,at det er problematisk, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad definerer,hvem der omfattes af loftet over den variable løn. Det bør derfor klartfremgå, at der ved afgrænsningen af risikotagere i forsikringsselskabertages udgangspunkt i EIOPA’s standarder, når de foreligger, og at derindtil da i dialog med branchen fastlægges hvilke grupper, der vurderes atvære væsentlige risikotagere.
10/60
KommentarDet følger af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om Bankpakke 6, atloftet på 100 pct. vedrørende væsentlige risikotagere for virksomhedergælderfor hele den danske finansielle sektor.EBA er i gang med at udarbejde en bindende teknisk standard (BTS) forvirksomheder omfattet af CRD IV, der vedrører afgrænsningen af væsent-lige risikotagere for penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglersel-skaber I. Denne BTS vil være direkte gældende i medlemslandene, og deter derfor ikke muligt at præcisere rækkevidden yderligere i lovforslaget.Efter den politiske aftale om implementering af CRD IV skal afgrænsnin-gen af væsentlige risikotagere på forsikrings- og pensionsområdet fast-sættes af erhvervs- og vækstministeren. I medfør heraf tilrettes lovforsla-get, så det fremgår, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til atfastsætte regler om identifikation af væsentlige risikotagere. Der kan iden forbindelse tages udgangspunkt i EIOPA’s standarder.4.1.3.4.Ansatte, som er kapitalejere – kontrol ved afstemning – § 77 a,stk. 1, nr. 2, litra d, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhedFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter bemærker, at det ikke fremgår,hvordan virksomheden i praksis skal kontrollere, at ansatte, som er kapi-talejere, ikke må deltage i afstemningen vedrørende forhøjelse af loft forvariabel aflønning på generalforsamlingen, hvis den ansatte har en væ-sentlig interesse i beslutningen, som kan være modstridende med virk-somhedens interesse.KommentarForslaget indeholder ikke en angivelse af hvem, der skal foretage vurde-ringen af om en ansat, der også er kapitalejer, har en så åbenbar og væ-sentlig interesse i beslutningen, at den pågældende må anses for at væreinhabil og derfor ikke vil kunne deltage i afstemningen. Det præciseres ibemærkningerne, at bestyrelsen skal foretage denne vurdering i forbin-delse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag til kapitalejerne vedrø-rende forhøjelse af loftet for variabel aflønning. Bestyrelsen må såledesforetage en konkret vurdering af, om beslutningen vedrører generellemedarbejderrelaterede spørgsmål vedrørende en større gruppe af ansat-te, som ikke vil føre til inhabilitet, eller om beslutningen særligt angården enkelte ansatte/kapitalejer eller en mindre gruppe af ansat-te/kapitalejere, som kan føre til inhabilitet.Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den enkelte an-satte/kapitalejer eller en mindre gruppe af ansatte/kapitalejere, der kanføre til inhabilitet, er det bestyrelsens ansvar at sikre, at dirigenten, indengeneralforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke enkelte ansat-te/kapitalejere, der vil være afskåret fra at deltage i afstemningen omforhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at det ifølge sel-skabslovgivningens regler er den enkelte kapitalejer, der selv har ansva-ret for at vurdere, at vedkommende ikke er inhabil.
11/60
4.1.3.5.Balance af instrumenter, der kan anvendes til variabel afløn-ning § 77 a, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhedFinanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikring & Pension påpeger,at formuleringen af bestemmelsen ikke er tilstrækkelig klar. Der kan væretvivl om, hvorvidt en børsnoteret virksomhed skal anvende andre instru-menter end aktier til udskydelse af variabel aflønning og i givet fald hvil-ke. Forsikring & Pension anfører, at ”en balance af” bør udgå af forslaget,eller erstattes med ”en eller flere af følgende”.KommentarDet er indtil videre Finanstilsynets vurdering, at en balance af instrumen-ter kan bestå af et enkelt finansielt produkt, såfremt den finansielle virk-somhed kan give en passende begrundelse herfor.EBA har oplyst, at de gældende retningslinjer for aflønning vil blive revi-deret i 2014, og at man ved revisionen vil forholde sig til fortolkningen afbestemmelsen om en balance af instrumenter.Når de reviderede retnings-linjer foreligger, vil Finanstilsynet forholde sig til disse.Begge forhold præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen.4.1.3.6.Egnet og hæderlighedsvurdering af væsentlige risikotageresom en betingelse for udbetaling af udskudt variable løndele -§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhedForsikring & Pension bemærker, at fit & proper kravene til risikotagereskal klargøres. Det bør desuden klargøres, om bestemmelsen skal forståssådan, at betingelserne skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor retten tilbonus erhverves, og at det heller ikke senere på udbetalingstidspunktethar vist sig, at der var fejl/andre ændringer i den bonusberegning, derblev lavet på erhvervelsestidspunktet, eller at betingelserne både skal væ-re opfyldt på erhvervelsestidspunktet og udbetalingstidspunktet.KommentarDet fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det ved vurderingenaf, om den udskudte variable løndel skal udbetales, ligeledes er en betin-gelse for udbetaling, at den pågældende ikke har deltaget i eller væretansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksom-heden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-hed.Sidste del er ikke udtryk for en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvur-dering efter lov om finansiel virksomheds § 64, eftersom væsentlige risi-kotagere, udover bestyrelse og direktion, ikke er omfattet af denne be-stemmelse. Der må derfor foretages en mere generel vurdering af, omden væsentlige risikotagers adfærd f.eks. har levet op til kravene i den fi-nansielle regulering. Vurderingen skal foretages på udbetalingstidspunk-tet efter udskydelsesperiodens udløb. Dette præciseres i bemærkninger-ne.
12/60
4.1.3.7.Lønpolitik, herunder definition af variabel løn, § 77 a, stk. 7, ilov om finansiel virksomhedDet er Forsikring & Pensions opfattelse, at der lægges op til en meget de-taljeret regulering af de finansielle virksomheders lønpolitik. Definitionenaf variabel løn udvides til at ramme løn, der udbetales for en ekstra ind-sats og ikke som resultat af en mulig risikopåvirkning af selskabet.KommentarBemærkningerne til forslaget indeholder en beskrivelse af hvilke typer afaflønning, der vil udgøre variable løndele. Som det fremgår af bemærk-ningerne til forslaget, er der ikke i lovteksten tale om en udtømmende op-remsning af variable løndele.Praksis har vist behov for at præcisere de forskellige variationer af vari-abel løn, der vil være omfattet af bestemmelsen og dermed af begræns-ningerne i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed.4.1.3.8.Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem som obligatorisk med-lem af aflønningsudvalget § 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virk-somhedAdvokatrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikring &Pension anfører, at der savnes en begrundelse for kravet og særligt rollenfor den medarbejderrepræsentant, som i finansielle virksomheder af envis størrelse skal være medlem af aflønningsudvalget.Finansforbundet og FTF bemærker, at det er vigtigt at fremhæve den be-stemmelse, der blev indarbejdet i punkt 69 i CRD IV’s præambel. Det fo-reslås, at der i lovbemærkningerne henvises til denne bestemmelse, derblev indsat bl.a. af hensyn til den danske arbejdsmarkedsmodel.KommentarDet foreslåede krav om, at hvis der er valgt medarbejderrepræsentanter ibestyrelsen, skal mindst en af disse være medlem af et eventuelt afløn-ningsudvalg, er udtryk for lex specialis i forhold til de almindelige sel-skabsretlige regler. Der er tale om en direktivnær implementering afCRD IV.Det fremgår ikke nærmere af direktivet, hvilke regler der gælder for ud-pegning af et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, såfremt der er fleremedarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Da det er den samlede besty-relse, der nedsætter aflønningsudvalget, er det også den samlede besty-relse, der vælger hvilket medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, der skaldeltage i aflønningsudvalget.Den nævnte præambel er allerede implementeret i de danske aflønnings-regler, da disse ikke finder anvendelse på aflønning, der følger af over-enskomst. Dette fremgår direkte af lov om finansiel virksomhed og bliverikke ændret i forbindelse med dette lovforslag.
13/60
4.1.3.9.Godkendelse af virksomhedens lønpolitik § 77 d, stk. 1, i lovom finansiel virksomhedDansk Industri bemærker, at den ændrede ordlyd af bestemmelsen kunnese ud til at udvide kapitalejernes ret til at godkende en finansiel virksom-heds lønpolitik. Dansk Industri anfører endvidere, at den særlige lovregu-lering af "say-on-pay" i den finansielle sektor ikke afspejler udmøntnin-gen af det tilsvarende princip i ikke-finansielle virksomheder, og lovbe-mærkningerne bør derfor ikke efterlade et sådant indtryk.KommentarFormålet med den ændrede formulering i bestemmelsen er at præciseregældende ret og således ikke at udvide kapitalejernes ret til at godkendelønpolitikken.Med henblik på præcisering af dette tilrettes bemærkningerne til bestem-melsen, så det fremgår, at kravet om godkendelse af lønpolitikken (»sayon pay«) følger af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik iden finansielle sektor med henblik på at sikre kapitalejernes indflydelsepå virksomhedens lønpolitik. Virksomhedens lønpolitik skal således fort-sat godkendes af det øverste organ (typisk generalforsamlingen), uansetom virksomheden benytter variabel aflønning eller ej, idet en beslutningom ikke at benytte variabel aflønning ligeledes udgør en lønpolitik, somkapitalejerne skal tage stilling til.4.1.3.10.Ikrafttrædelse - forslagets § 17Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører, at det bør præciseres iikrafttrædelsesbestemmelsen, at reglerne ikke gælder for variabel afløn-ning optjent i 2013, selvom denne først kommer til udbetaling i 2014.KommentarDen særlige ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 2, ved-rører den nye 100 pct.- og 200 pct.-grænse, hvor det afgørende er aftale-tidspunktet. I forhold til variable lønninger udbetalt i 2014 vil det derforkomme an på, om den variable løn er baseret på en aftale indgået før el-ler efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår selve arbejdet er udført.Hvis aftalen er indgået før lovens ikrafttræden, vil den ikke være omfattetaf reglerne.4.1.4. Loft over antal ledelsesposter4.1.4.1.Definition af SIFIer og G-SIFIerForsikring & Pension og Landsorganisationen i Danmark (LO) anfører iforbindelse med den første høring af udkast til bestemmelsen om loft overantal ledelsesposter, at der med bestemmelsen indføres regulering rettetmod systemisk vigtige finansielle institutter, uden at dette begreb define-res, og derudover at det skal angives, at forsikrings- og pensionsselska-berne ikke er omfattet af bestemmelsen.
14/60
KommentarDefinitionen af systemisk vigtige finansielle institutter omfatter kun pen-geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I i Danmark,herunder på Færøerne og på Grønland.Forsikrings- og pensionsselska-ber er derfor ikke omfattet af definitionen.Definitionen af systemisk vigtige finansielle institutter og globale syste-misk vigtige finansielle institutter er indført i udkastet til lovforslagindenhøringen af anden del af lovforslaget. Dette løser den afForsikring &Pension og Landsorganisationen i Danmark (LO) rejste problemstilling.4.1.4.2.Koncerner og overgangsordningRealkreditrådet anfører i sit høringssvar til den første høring af udkast tilbestemmelsen om loft over antal ledelsesposter, at hvis koblingen til sy-stemisk vigtighed fastholdes, bør det i forhold til systemisk vigtige kon-cerner sikres, at § 314 vedrørende grænser for antal ledelsesposter alenefinder anvendelse på det systemisk vigtige moderselskab.Finansforbundet anfører i sit høringssvar til den første høring af udkast tilbestemmelsen om loft over antal ledelsesposter, at forbundet går ud fra, atman i særlig grad har og vil være opmærksom på den betydning, be-stemmelsen får for de berørte institutter og personer.KommentarDet er bestyrelsesmedlemmerne i hvert enkelt institut, der enten selv-stændig, på konsolideret grundlag eller delkonsolideret grundlag er ud-peget som SIFI eller G-SIFI, som den foreslåede bestemmelse skal findeanvendelse på. Dette er i overensstemmelse med direktivet, som foreskri-ver, at loftet på antal direktør- og bestyrelsesposter skal gælde for besty-relsesmedlemmer i et institut, der er væsentligt i kraft af sin størrelse, in-terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af dets aktivite-ter. Det er således størrelsen m.v. af det enkelte institut, der er afgørendefor, om bestyrelsesmedlemmerne i instituttet er omfattet af loftet på antalledelsesposter. Hvis ønsket om, at alene bestyrelsesmedlemmerne i detsystemiske moderselskab pålægges forpligtelsen imødekommes kan struk-turen af den koncern, som et SIFI indgår i, blive afgørende for, om detpågældende instituts bestyrelsesmedlemmer er omfattet, og dette er ikkehensigten i direktivet. Det bemærkes, at såfremt en person sidder i besty-relsen i flere SIFIer inden for samme koncern, vil disse bestyrelsesposterregnes som én samlet post i opgørelsen af antallet af bestyrelsesposter.Som et nyt stykke til § 314 foreslås der indført en overgangsordning formedlemmer af bestyrelsen i virksomheder, der udpeges som et SIFI elleret G-SIFI på et tidspunkt, hvor bestemmelsen i stk. 1 allerede finder an-vendelse (efter 1. juli 2014). Ordningen indebærer, at bestyrelsesmed-lemmer i disse virksomheder, som på tidspunktet for virksomhedens ud-pegning besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efterstk. 1, fortsat kan besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udlø-bet af valgperioden for bestyrelseshvervet i den virksomhed, der udpegessom SIFI eller G-SIFI, og som har medført, at medlemmet omfattes af stk.
15/60
1. Udkastet til lovforslag indeholder allerede en overgangsordning forbestyrelsesmedlemmer i virksomheder, som udpeges som SIFI eller G-SIFI forinden bestemmelsen i § 314 finder anvendelse.4.1.4.3.Sekundære ledelseshverv, statsudpegede bestyrelseshverv,undtagelse til antallet af bestyrelsesposter, mv.Realkreditrådet anfører i sit høringssvar til den første høring af udkast tilbestemmelsen om loft over antal ledelsesposter, at (sekundære) ledelses-hverv, der varetages som led i udførelsen af et andet (primært) hverv, ty-pisk en direktørpost, på generelt plan skal anses som en del af det primæ-re hverv og derfor ikke tælle med i opgørelsen af antal relevante direktør-og bestyrelsesposter. Realkreditrådet anfører i samme høringssvar, at debetragtninger, der begrunder, at direktionsposter ikke automatisk kan an-ses for ressourcekrævende og derfor ikke automatisk skal anses for rele-vante i forhold til § 314, gælder med samme styrke i forhold til bestyrel-sesposter. I samme høringssvar anfører Realkreditrådet endvidere, at be-stemmelsen bør udvides, således at statsudpegede bestyrelseshverv gene-relt ikke tælles med ved opgørelsen efter bestemmelsens stk. 3.Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditforeningen anmoderom i deres høringssvar til den første høring af udkast til bestemmelsenom loft over antal ledelsesposter, at Finanstilsynet – ud over størrelsen ogkompleksiteten af de virksomheder, som den pågældende allerede bestri-der poster i – også inddrager en eventuel sammenhæng mellem de pågæl-dende virksomheder i vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem må over-skride grænsen for antallet af bestyrelsesposter med én bestyrelsespost.Realkreditforeningen har gentaget denne indstilling i sit høringssvar tilden anden høring af udkast til bestemmelsen om loft over antal ledelses-poster.Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anmoder i deres høringssvar tilden første høring af udkast til bestemmelsen om loft over antal ledelses-poster derudover om, at det i bemærkningerne til bestemmelsen tydelig-gøres, at udenlandske poster ligestilles med danske poster ved opgørelsenefter stk. 1. Finansrådet har gentaget denne indstilling i sit høringssvar tilden anden høring af udkast til bestemmelsen om loft over antal ledelses-poster.KommentarDet fremgår af forslaget til § 314, stk. 3, nr. 2, at direktør- eller bestyrel-sesposter i virksomheder omfattet af § 80, stk. 5, i lov om finansiel virk-somhed og tilsvarende sektorselskaber ikke skal medregnes ved opgørel-sen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter. Dette omfatter på nuvæ-rende tidspunkt bl.a. NETS, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Loka-le Pengeinstitutter, Finansrådet, Letpension, fagforeninger m.v. Undta-gelsen foreslås indført for at sikre, at poster, der som regel er en fast delaf arbejdet for en direktør i en finansiel virksomhed, ikke medregnes i an-tallet af direktions- og bestyrelsesposter, der skal indgå i opgørelsen afposter efter bestemmelsen.
16/60
Endvidere følger det af det foreslåede § 314, stk. 4, nr. 1, at direktør- el-ler bestyrelsesposter i koncernforbundne virksomheder tæller som énsamlet post. Det samme gælder i forhold til direktør- eller bestyrelsespo-ster i virksomheder, hvori SIFIet ejer en kvalificeret andel, jf. det foreslå-ede § 314, stk. 4, nr. 2. Det er vurderingen, at det foreslåede § 314, stk. 3,nr. 2, og § 314, stk. 4, i fornødent omfang tager hensyn til sekundære le-delsesposter, som naturligt følger af primære ledelsesposter, og at undta-gelserne ikke skal udstrækkes yderligere.Det fremgår af forslaget til § 314, stk. 3, nr. 3, at bestyrelsesposter i virk-somheder, hvor medlemmet er udpeget af den danske stat eller et selskabejet af den danske stat, ikke medregnes ved opgørelsen efter bestemmel-sens stk. 1 med loft over antal ledelsesposter. Det foreslås præciseret ibestemmelsen, at bestyrelsesposter i virksomheder, der er ejet af dendanske stat, ikke medregnes ved opgørelsen efter bestemmelsens stk. 1med loft over antal ledelsesposter. Lovforslaget foreslås endvidere tilpas-set således, at undtagelsen ikke afgrænses til finansielle virksomheder.Begge disse tilpasninger er blevet indført i bemærkningerne til lovforsla-get inden anden høring af bl.a. udkast til bestemmelsen om loft over antalledelsesposter.Endvidere foreslås indført et nyt stykke i § 314, hvoraf det fremgår, at Fi-nanstilsynet i særlige tilfælde kan tillade, at en direktør- eller bestyrel-sespost ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og besty-relsesposter efter stk. 1. Det foreslås i den forbindelse præciseret i be-mærkningerne, at denne adgang til at dispensere fra udgangspunktet istk. 1 er særdeles restriktiv, og at dispensationsadgangen kun kan anven-des i tilfælde, hvor en person er registreret som enten bestyrelses- ellerdirektionsmedlem, men hvor den konkrete stilling reelt set ikke kan side-stilles med en sådan post. Som eksempel herpå kan nævnes det tilfælde,hvor et advokatfirma har organiseret sig som et interessentskab, og hvorden enkelte partner i advokatfirmaet af bl.a. skattemæssige årsager harindordnet sig på en sådan måde, at advokaten er interessent via et helejetselskab, hvori den pågældende er direktør. I eksemplet er interessentvirk-somheden den eneste virksomhed, som udøves af det helejede selskab. Fi-nanstilsynet vil efter en konkret vurdering kunne tillade, at den pågæl-dende direktørpost ikke medregnes i opgørelsen af antallet af direktør- ogbestyrelsesposter, som den pågældende person besidder. Denne undta-gelse af bestemte poster har hidtil fremgået af bemærkningerne.Det foreslås præciseret i bemærkningerne til § 314, stk. 5, at Finanstilsy-net – medmindre der er forhold, som taler imod dette – som udgangs-punkt skal give tilladelse til, at et bestyrelsesmedlem, der er omfattet afgrænserne for antallet af direktør- og bestyrelsesposter, kan besidde ényderligere bestyrelsespost. Det foreslås derudover præciseret, at omfan-get af det forventede arbejde forbundet med den pågældendes øvrige di-rektør- og bestyrelsesposter også kan indgå i Finanstilsynets konkretevurdering af, om der kan gives tilladelse. Begge disse tilpasninger er ble-vet indført i bemærkningerne til lovforslaget inden anden høring af bl.a.udkast til bestemmelsen om loft over antal ledelsesposter.
17/60
Bemærkningerne til § 314, stk. 1, foreslås præciseret, så det fremgår, atloftet over antal ledelsesposter også omfatter bestyrelsesposter og direk-tionshverv i udenlandske selskaber. Disse tilpasninger er blevet indført ibemærkningerne til lovforslaget inden anden høring af bl.a. udkast til be-stemmelsen om loft over antal ledelsesposter.4.1.4.5.BestyrelsessuppleanterFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter anmoder i deres høringssvar tilden første høring af udkast til bestemmelsen om loft over antal ledelses-poster om, at der i lovforslaget redegøres nærmere for, hvornår en sup-pleantpost vil blive regnet for en reel bestyrelsespost, så der sikres forud-sigelighed i forhold til, om bestyrelsessuppleanter i SIFIer risikerer at bli-ve omfattet af begrænsningerne i § 314 midt i en valgperiode som følgeaf, at de skal deltage i bestyrelsesarbejdet ved et medlems forfald. Finans-rådet har gentaget denne indstilling i sit høringssvar til den anden høringaf udkast til bestemmelsen om loft over antal ledelsesposter.KommentarDet fremgår af bemærkningerne til § 314, stk. 1, at et hverv som bestyrel-sessuppleant som udgangspunkt ikke skal anses for at udgøre en bestyrel-sespost og derfor ikke tæller med i opgørelsen over antal bestyrelsespo-ster. Det foreslås, at bemærkningerne til bestemmelsen præciseres i for-bindelse med tilpasningen efter anden høring af udkast til bl.a. bestem-melsen om loft over antal ledelsesposter, så det fremgår, at bestyrelses-suppleanter ikke er omfattet af stk. 1. En bestyrelsessuppleant, der ind-træder i bestyrelsen, skifter status til bestyrelsesmedlem og er derfor di-rekte omfattet af stk. 1.Som et nyt stykke til § 314 foreslås indført en overgangsordning for be-styrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrelsen i et SIFI eller et G-SIFIog dermed bliver medlem af bestyrelsen og omfattet af stk. 1. Overgangs-ordningen indebærer, at disse bestyrelsessuppleanter, som bliver medlemaf bestyrelsen, og som ved deres indtræden besidder flere direktør- ellerbestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, fortsat kan besidde disse direk-tør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden af bestyrelses-hvervet i den virksomhed, som er udpeget som SIFI eller G-SIFI, og somhar medført, at medlemmet omfattes af stk. 1.4.1.5. Governancekrav til SIFIerRealkreditrådet anfører, at det fremgår af den politiske aftale, at en ar-bejdsgruppe med deltagelse af sektoren skal se nærmere på de særligekrav til IT-funktionen og organisering og bemanding af risikostyrings-funktionen i et SIFI-institut. Realkreditrådet kan ikke umiddelbart se, atder i lovudkastet er taget højde for, at der på et senere tidspunkt skal fast-sættes nærmere regler på de områder og ønsker at høre, om dette er kor-rekt?
18/60
KommentarDet følger af den politiske aftale, at der nedsættes en arbejdsgruppe meddeltagelse af den finansielle sektor, som skal komme med forslag til,hvordan initiativer vedrørende god selskabsledelse konkret kan udmøntesfor SIFIer. Der fremgår ikke en bemyndigelsesbestemmelse i lovforslaget,da der vil skulle foretages en vurdering af arbejdsgruppens anbefalinger,før det kan vurderes, hvordan de eventuelt skal implementeres.4.1.6. Whistleblowerordninger4.1.6.1.Whistleblowerordninger i andre virksomheder end de, der eromfattet af CRD IVAdvokatrådet anfører, at det er hensigtsmæssigt, hvis der inden for Er-hvervs- og Vækstministeriets område igangsættes en mere omfattendeanalyse og udredningsproces, der eventuelt på sigt kunne indebære enmere generel lovregulering af whistleblowerordningerne.Forsikring & Pension ønsker ikke, at forsikringsselskaber skal være om-fattet af whistleblowerordningerne og anfører, at såfremt man ønsker enregulering for forsikrings- og pensionsbranchen, så ville det være megetmere nærliggende med en regel, der indebærer, at alle forsikrings- ogpensionsselskaber skal tage stilling til behovet for en whistleblowerord-ning hvert år.KommentarDet følger af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om Bankpakke 6, atder skal etableres interne whistleblowerordninger for alle finansiellevirksomheders overtrædelser af den finansielle lovgivning.Dertil kommer, at der inden for de seneste år fra mange sider er udtryktønske om at få etableret whistleblowerordninger på tværs af den finan-sielle sektor, af hensyn til at understøtte den finansielle stabilitet,hvilket iEU-regi ses afspejlet i kravene i CRD IV og i bl.a. forslagene til MiFIDII, 4. hvidvaskdirektiv, UCITS V m.v., der p.t. forhandles.Det samfundsmæssige behov for gennemførelse af krav om whistleblowe-rordninger kombineret med, at det er et krav efter CRD IV, medvirker til,at ordningen bør indføres nu, så alle medarbejdere i den finansielle sek-tor sikres den fornødne beskyttelse og incitament til at videregive oplys-ninger om overtrædelse af den finansielle regulering. Implementeringenaf regulering af whistleblowerordninger i den finansielle sektor udsprin-ger således dels af Danmarks EU-retlige forpligtelser til at implementereCRD IV samt kommende finansiel EU-regulering og dels af hensynet tilden finansielle stabilitet. Det vurderes, at lovkravene i lovforslaget base-ret på CRD IV samt tilsvarende krav i flere forslag til finansielle direkti-ver er særligt tilpasset forholdene i den finansielle sektor.Der ses ikke at være noget, der taler imod at give medarbejdere i forsik-rings- og pensionsselskaber m.v. samme beskyttelse, hvis de ønsker at gø-re opmærksom på lovovertrædelser eller lignende, som den beskyttelse
19/60
som medarbejdere i kreditinstitutter har. Det er således centralt, at an-satte samt bestyrelsesmedlemmer har mulighed for at indberette overtræ-delser internt i virksomhederne såvel som til Finanstilsynet, herunder atder bl.a. er en vis beskyttelse mod efterfølgende negative konsekvenserfor de ansatte.4.1.6.2.Udvidelse af hvem, der kan indberette til en whistleblowe-rordning (§ 75 a i lov om finansiel virksomhed)Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at det er vigtigt at sikre, atanvendelsesområdet for whistleblowerordningerne efter loven defineresklart. Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at CRD IV fore-skriver en ordning, som medarbejderne kan foretage anmeldelser til, oganfører, at lovforslaget foreskriver en bredere ordning, som både medar-bejdere og bestyrelsesmedlemmer kan foretage anmeldelser til.KommentarDet følger af CRD IV, at der skal etableres whistleblowerordninger,hvortil ansatte kan foretageindberetninger. Med lovforslaget indføres så-ledes whistleblowerordninger, hvorefter ansatte i en virksomhed omfattetaf CRD IV kan indberette eventuelle overtrædelser til Finanstilsynet ellertil en intern ordning, og i den forbindelse sikres en passende beskyttelsemod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger heraf, herunderfortrolighed.Med lovforslaget foreslås endvidere, at bestyrelsesmedlemmerkan foreta-ge indberetninger til Finanstilsynet om eventuelle overtrædelser, og atbestyrelsesmedlemmet i dette tilfælde er sikret en fortrolighed.Bestyrelsesmedlemmer er imidlertid ikke omfattet af forbuddet mod for-skelsbehandling og godtgørelsesbestemmelsen, da bestyrelsesmedlemmervælges af kapitalejerne på generalforsamlingen og ikke er ansat af virk-somheden.Hvis en virksomhed har valgt at outsource en del af de forpligtelser, derpåhviler den enkelte virksomhed til en ekstern virksomhed, vil medarbej-derne og bestyrelsesmedlemmerne i den finansielle virksomhed også kun-ne indberette til den interne whistleblowerordning om manglende efterle-velse af forpligtelserne, som påhviler den finansielle virksomhed, mensom er outsourcet til en ekstern virksomhed. Medarbejdere hos den eks-terne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser af forpligtelser, sompåhviler den finansielle virksomhed, til Finanstilsynet. Dette vil blivepræciseret i bemærkningerne.4.1.6.3.Undtagelse fra Datatilsynets godkendelse af whistleblowe-rordningerne og tillægskrav til allerede godkendte ordningerFinansrådet anfører, at det ikke er klart beskrevet, hvorvidt whistleblowe-rordningerne vil kræve tilladelse fra Datatilsynet. Det er Finansrådet ogRealkreditforeningens opfattelse, at en whistleblowerordning etableret påbaggrund af en forpligtelse i lov om finansiel virksomhed bør være om-
20/60
fattet af § 2, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 534 af 15. juni 2000 omundtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretagesfor en privat dataansvarlig (den såkaldte undtagelsesbekendtgørelse).Realkreditrådet anfører, atder er behov for afklaring af, om eksisterendewhistleblowerordninger, som er blevet godkendt af Datatilsynet, skalgodkendes på ny, da § 75 a i lov om finansiel virksomhed udvider ord-ningernes anvendelsesområde.KommentarDet er Datatilsynets vurdering, at det ikke vil være muligt at undtageordningerne efter undtagelsesbekendtgørelsen, og det er derfor nødven-digt for virksomhederne at få ordningen godkendt af Datatilsynet.Datatilsynet arbejder i øjeblikket på en proces for håndteringen af de nyeordninger og heraf afledte ændringer i gældende praksis, som følger aflovforslagets § 75 a. Eksisterende ordninger skal efter Datatilsynets ud-sagn ikke godkendes helt på ny, men virksomhederne skal i disse tilfældeindsende en tillægsblanket, hvor de anmelder behandlingen af oplysnin-ger efter lovforslagets § 75 a, som skal godkendes af Datatilsynet. Data-tilsynet forventes at informere virksomhederne løbende om processen,herunder om håndteringen af allerede godkendte ordninger.I henhold til den politiske aftale om implementering af CRD IV m.v. ogmed henblik på at give tilstrækkelig tid til etablering af whistleblowe-rordningerne bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætteikrafttrædelsesdatoen for etablering af whistleblowerordningerne, jf. denpolitiske aftale om implementering af CRD IV m.v.4.1.6.4.ProportionalitetForsikring & Pension og Realkreditrådet anfører, at der bør anvendes etproportionalitetsprincip eller alternativt indføres en nedre grænse for be-hovet for at gøre whistleblowerordninger obligatoriske. Forsikring &Pension foreslår, at denne grænse kunne være sammenfaldende medgrænsen for etablering af intern revision.Hvis en bagatelgrænse ikke kangøres generelt gældende begrundet i, at der mangler hjemmel hertil iCRD IV, bør den som minimum kunne indføres på områder, som ikke erreguleret af CRD IV.Marsh Management Services foreslår, at ordningen ikke kommer til atgælde for captives eller alternativt, at der sættes en grænse ved f.eks.5 ansatte, som det er tilfældet i lovudkastet ved forsikringsmæglervirk-somheder.KommentarHensynene bag grænsen vedrørende ”etablering af intern revision” erikke sammenfaldende med hensynene bag whistleblowerordninger, og derses ikke nogen anden sammenhæng mellem de to krav eller anden natur-
21/60
lig grund til at overføre grænserne for etablering af intern revision tilkravet om etablering af whistleblowerordning.I overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober 2013 omBankpakke 6, etableres en bagatelgrænse, hvorefter finansielle virksom-heder med5 ansatte eller derunder undtages fra kravet om etablering afwhistleblowerordninger, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne.Det vil sige, at alle pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-selskaber I, skal etablere en intern whistleblowerordning, da CRD IV ik-ke umiddelbart rummer en mulighed for at etablere en bagatelgrænse.Detvil dog blive drøftet med kommissionen, hvorvidt det er muligt.Lovforslaget vil derfor blive tilrettet så bagatelgrænsen for, hvornår envirksomhed skal oprette en intern whistleblowerordning, finder anvendel-se for alle virksomheder, der ikke er omfattet af kravet i CRDIV.Lovforslaget tilrettes således, at der indføres en bagatelgrænse for ik-ke CRD IV-institutter,hvorefter kravet om etablering af whistleblowe-rordninger alene finder anvendelse for virksomheder, der beskæftiger fle-re end 5 medarbejdere.4.1.6.5.Oplysninger, der kan indberettes til whistleblowerordninger-neFinansrådet, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening ogNets anfører, at det er uklart, hvad der menes med overtrædelser af denfinansielle regulering. Det påpeges, at der kan være meget nære forbin-delser mellem overtrædelse af den finansielle lovgivning og andre love,f.eks. straffeloven, herunder særligt kapitlet om formueforbrydelser.KommentarForslaget angiver, at ansatte og bestyrelsesmedlemmer skal kunne indbe-rette overtrædelser af den finansielle regulering. For at sikre klarhedover, hvilke overtrædelser, der kan indberettes, er der behov for i lovfors-lagets bemærkninger at klarlægge præcist hvilke love, herunder hvilkedele af lovene, der er omfattet af begrebet finansiel regulering.Dette sker ved, at det i bemærkningerne til lovforslaget angives, at be-grebet ”finansiel regulering” omfatter den regulering, der hører underFinanstilsynets ressortområde, forstået som love, bekendtgørelser og di-rekte gældende EU-regulering, herunder forordninger og direkte gæl-dende niveau 2 regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som Fi-nanstilsynet fører tilsyn med. Herunder præciseres det, at for love, hvorsåvel Finanstilsynet som andre myndigheder fører tilsyn, omfatter begre-bet finansiel regulering ikke de(n) del(e) af reguleringen, som andremyndigheder alene fører tilsyn med. Dette betyder eksempelvis, at de deleaf lov om betalingstjenester og elektroniske penge, som er under tilsyn afForbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ikkevil være omfattet af begrebet finansiel regulering i lovforslagets bestem-melser om whistleblowerordninger. Ligeledes vil de dele af reguleringen,
22/60
der alene er under tilsyn af andre myndigheder, ikke være omfattet af be-grebet finansiel regulering i lovforslagets bestemmelser om forbud mod,at Finanstilsynet videregiver personoplysninger om en person, når ved-kommende har indberettet en virksomhed eller person til Finanstilsynetfor overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regule-ring. Det vil endvidere blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, atovertrædelser af f.eks. markedsføringsloven eller straffeloven (f.eks. iform af underslæb, bedrageri, m.v.) ikke er omfattet af begrebet finansielregulering.4.1.6.6.Fortrolighed eller anonymitet ved indberetningerHumantime og Realkreditrådet anfører, at det bør fremgå klart, at indbe-retteren har mulighed for at kunne foretage sin indberetning 100 pct. ano-nymt.KommentarDet er en forudsætning for, at en intern whistleblowerordning i en finan-siel virksomhed kan fungere effektivt, at indberetteren har mulighed for atkunne foretage sin indberetning 100 pct. anonymt. På den måde kan fryg-ten for at blive mødt med repressalier helt elimineres.Til trods for, at lovforslaget indeholder bestemmelser om beskyttelse modrepressalier, vil det altid kunne være en psykologisk barriere mod at an-melde potentielle strafbare forhold, hvis man ikke har mulighed for atanmelde anonymt.Det vil således blive præciseret i lovforslagets § 75 a, at indberetningertil virksomhedernes interne ordninger skal kunne foretages anonymt.4.1.6.7.IkrafttrædelsestidspunktFinansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring & Pensi-on, Nets, Marsh Management Services, Realkreditforeningen og Realkre-ditrådet anfører, at det kan blive vanskeligt for de omfattede virksomhe-der at leve fuldt op til de nye krav allerede fra 1. januar 2014. Finansrådetanmoder derfor om, at Finanstilsynet lader dette forhold indgå i tilsynetsinspektionsvirksomhed i de første måneder af 2014 og overvejer at indfø-re en overgangsordning for kravet om interne whistleblowerordninger.Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring & Pension og Lands-organisationen i Danmark (LO) gør i øvrigt opmærksom på, at overens-komsterne på det finansielle område udløber til april 2014, dvs. efter lo-vens ikrafttrædelse. Hvis det er hensigten, at overenskomsternes parterskal tage stilling til whistleblowerordninger i forbindelse med de forestå-ende overenskomstforhandlinger, bør lovforslaget sikre en betydelig læn-gere frist for iværksættelse af whistleblowerordningerne.KommentarDa det kan blive meget svært for virksomhederne at nå at få etableret enintern ordning og at få denne godkendt af Datatilsynet inden lovens
23/60
ikrafttræden, indsættes en bemyndigelse til, at erhvervs- og vækstministe-ren kan fastsætte ikrafttrædelsesdatoen for etablering af whistleblowe-rordningerne, jf. den politiske aftale om implementering af CRD IV m.v.Hensigten med lovforslaget er, at virksomhederne på ikrafttrædelsestids-punktet skal have anmeldt samt godkendt en intern whistleblowerordning.Lovforslaget giver endvidere mulighed for at ordningerne kan etableresvia kollektiv overenskomst. Dette er alene en mulighed for virksomheder-ne, som ikke ændrer på, at virksomhederne skal have en intern ordningpå plads på ikrafttrædelsestidspunktet.4.1.6.8.BevisbyrdenFinansforbundet, FTF og Landsorganisationen i Danmark (LO) har anførtet ønske om anvendelse af en omvendt bevisbyrderegel på linje med for-skelsbehandlingslovens § 7 a frem for dansk rets almindelige udgangs-punkt om ligefrem bevisbyrde.Forsikring & Pension ønsker præciseret, hvem bevisbyrden påhviler, ogFinanssektorens Arbejdsgiverforening ønsker at fastholde den direkte li-gefremme bevisbyrde.KommentarLovudkastet bygger på dansk rets helt grundlæggende hovedregel om li-gefrem bevisbyrde. Det betyder, at arbejdstageren som udgangspunkt harbevisbyrden for, at der foreligger ufordelagtig behandling, og at detteskyldes indberetning af overtrædelse af den finansielle reguleringIndførelse af en omvendt bevisbyrderegel vil ikke alene være en fravigel-se af den grundlæggende hovedregel om ligefrem bevisbyrde, men vilsamtidig være særegent på det arbejdsretlige område. Hertil kommer, atforarbejderne til ligebehandlingslovene udtrykkeligt angiver, at den om-vendte bevisbyrde ikke omfatter sager omhandlende repressalier, hvilketer hovedgenstanden i dette lovforslag. Det kan derfor være betænkeligt atindføre omvendt bevisbyrde på det finansielle område.Dertil kommer, at domstolene i medfør af den i retsplejen gældende regelom fri bevisvurdering har mulighed for at lempe kravene til bevisbyrdenbetydeligt for arbejdstager. Efter omstændighederne og retspraksis vil detendvidere være muligt for domstolene at vende bevisbyrden.På baggrund af ovenstående vurderes det hensigtsmæssigt at bibeholdeen tilgang med ligefrem bevisbyrde, da dette er det almindelige princip idansk ret.4.1.6.9.GodtgørelseAdvokatrådet og FTF anfører, at beskyttelsen efter godtgørelsesbestem-melsen ikke er vidtrækkende nok, hvorimod Finanssektorens Arbejdsgi-verforening ønsker at mindske godtgørelsen, så den skal opgøres i over-ensstemmelse med funktionærlovens principper. Landsorganisationen i
24/60
Danmark (LO) finder den nuværende godtgørelsesbestemmelse tilstræk-kelig.FTF foreslår en udmåling af godtgørelse efter § 16, stk. 3, i ligebehand-lingsloven, som har følgende ordlyd: ”Godtgørelsenfastsættes underhensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øv-rigt.”KommentarIfølge bemærkningerne til § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven er der ikkeen maksimumsgrænse for godtgørelsen, og godtgørelsens størrelse fast-sættes af domstolene under hensyn til den enkelte sags omstændighederog med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip. Det vurderes, atdet er hensigtsmæssigt og rimeligt også at lade dette være gældende iforhold til godtgørelsens udmåling efter lovforslaget, hvilket kan gøresved, at bemærkningerne ændres, således at det anføres, at godtgørelsensudmåling ændres fra at følge praksis i henhold til forskelsbehandlingslo-vens § 7 til at følge praksis i henhold til ligebehandlingslovens § 16,stk. 3.4.1.6.10.Diverse vedr. whistleblowerreguleringEn række høringssvar har påpeget nogle tekniske forhold og ønskedepræciseringer af lovforslaget vedrørende bl.a. mulighederne for at out-source interne whistleblowerordninger, whistleblowerreguleringens an-vendelse over for investeringsforeninger, m.fl.KommentarPå baggrund af de modtagne høringssvar er det blevet vurderet, at lov-forslaget med fordel kan blive præciseret og ændret i forhold til en rækketekniske forhold m.v.Som eksempler kan nævnes, at det i lovforslaget vil blive præciseret, atdet vil være muligt for en virksomhed at outsource sin whistleblowerord-ning, hvilket vil kunne lette kravet for mindre virksomheder. I praksis kanvirksomhederne outsource en intern ordning til eksempelvis en eksternleverandør, forudsat lovforslagets krav overholdes. I tilfælde af outsour-cing er virksomheden, som outsourcer ordningen, fortsat ansvarlig for, atordningen lever op til lovforslagets krav. Det vil tillige blive præciseret,at det er muligt for en investeringsforening, der har uddelegeret sin dag-lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, at tilslutte sig investe-ringsforvaltningsselskabets interne whistleblowerordning.Endelig præciseres det i bemærkninger til bestemmelsen om mulighedenfor at etablere interne ordninger via overenskomst, at begrebet arbejds-markedets parter skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten (arti-kel 152, artikel 154, stk. 1, artikel 155, stk. 1, i TEUF samt artikel 28 iden Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder).
25/60
4.2. Kapital4.2.1. Særligt dækkede obligationer og supplerende sikkerhedDanmarks Skibskredit gør opmærksom på, at de særlige krav om bl.a. lø-bende overvågning, der i henhold til artikel 129, stk. 3, i CRR stilles tilsærligt dækkede obligationer, som udstedes med sikkerhed i fast ejen-dom, ikke finder anvendelse på særligt dækkede obligationer udstedt medsikkerhed i skibe.Danmarks Skibskredit foreslår derfor, at det af lovforslaget skal fremgå,at Finanstilsynet kan ændre kravene til løbende LTV-opgørelse og kravom supplerende sikkerhedsstillelse, hvis konkurrerende selskaber får til-ladelse til at udstede særligt dækkede skibsobligationer på lempeligerevilkår. Herudover foreslår instituttet, at det sikres, at der gælder sammevilkår for alle europæiske kreditinstitutter.KommentarerSom det overvejende udgangspunkt er det hensigten, at Danmarks Skibs-kredit skal underlægges en regulering, der svarer til reguleringen i forkreditinstitutter i Danmark, herunder reglerne i CRR, dog således atf.eks. regler om store eksponeringer ikke finder anvendelse på DanmarksSkibskredit. Kravene til løbende LTV-opgørelse for særligt dækkede obli-gationer udstedt med sikkerhed i skibe vil blive reguleret af Finanstilsy-net i bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe, som stillestil sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, og denne vilfinde anvendelse på danske kreditinstitutter, som udsteder særligt dække-de obligationer med sikkerhed i skibe. Reglerne om løbende LTV-opgørelse er nødvendig for, at institutterne kan opfylde kravet i artikel129, stk. 1, i CRR om, at de særligt dækkede obligationer kan have sik-kerhed i skibe inden for en lånegrænse på 60 pct. Danmarks Skibskreditvil ikke blive stillet anderledes end øvrige kreditinstitutter.4.2.2. Kapitalbuffere4.2.2.1.Indfasning af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapi-talbufferFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter savner i deres høringssvar til før-ste høring en begrundelse i lovforslaget for at indføre enkontracykliskkapitalbuffer fra den 1. januar 2015 uden et fastsat maksimum for buffe-ren fra dette tidspunkt. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter ser såledesgerne, at CRD IV’s mulighed for indfasning af den virksomhedsspecifik-ke kontracykliske kapitalbuffer anvendes på samme måde, som er fore-slået for kapitalbevaringsbufferen. Finansrådet og Lokale Pengeinstitut-ter finder således generelt, at indførelse af strengere kapitalkrav end nød-vendigt i henhold til direktivet bør undlades, da det som udgangspunktstiller danske institutter dårligere end institutter i andre medlemslande, ogat hvis strengere krav undtagelsesvist findes nødvendige, bør disse væreklart begrundede i konkrete omstændigheder.Realkreditrådet lægger i deres høringssvar til første høring vægt på, atindfasningen af bufferkravene følger direktivets muligheder herfor, og atdette ikke vil være tilfældet, hvis erhvervs- og vækstministeren lader den
26/60
virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer finde anvendelsefuldt ud fra den 1. januar 2015.KommentarIft. den virksomhedsspecifikke kontracykliske buffer, vurderes det mesthensigtsmæssigt, at denne kan finde anvendelse fra 1. januar 2015, såle-des at den kan tages i brug, hvis konjunkturerne og kreditgivningen ud-vikler sig således, at der er behov for at aktivere den.Hvad angår rammerne for den kontracykliske buffer, vil lovforslaget bli-ve justeret i henhold til den politiske aftale om implementering af CRD IVm.v., således at rammerne for den kontracykliske kapitalbuffer indfasessåledes, at bufferen kan fastsættes op til 0,5 pct. i 2015, 1 pct. i 2016, 1,5pct. i 2017, 2 pct. i 2018 og 2,5 pct. i 2019. Buffersatser fastsat i andreEU/EØS-lande, hvor danske institutter har eksponeringer, vil blive aner-kendt op til 2,5 pct. fra 2015.4.2.2.2.Indfasning af rammerne for en kontracyklisk kapitalbufferDanmarks Nationalbank noterer i høringssvar til anden høring, at medlovforslaget indfases rammerne for en kontracyklisk kapitalbuffer. Der-med gives der mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan øgekravet til de finansielle institutters kapitalisering i perioder med høj ud-lånsvækst, hvor systemiske risici typisk bliver opbygget. Rammerne ind-fases ifølge lovforslaget gradvist i perioden 2015-19 med 0,5 procentpo-int årligt. Danmarks Nationalbank anfører, at det i dag ikke er muligt atvurdere behovet for bufferen frem til 2019. Men hvis der før den fuldeindfasning af rammerne skulle blive behov for at stille et højere krav, vildet kræve ny lovgivning.KommentarDer er korrekt, at der i henhold til den politiske aftale med lovforslagetsker en indfasning af rammerne for den kontracykliske buffer i perioden2015-2019 med 0,5 procentpoint årligt. Implementeringen sker i overens-stemmelse med minimumskravene i CRDIV.4.2.2.3.Kontracyklisk kapitalbuffer i forhold til shippingDanmarks Skibskredit henviser til at anvendelsen af en vægtet kapitalbuf-fersats til opgørelse af en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuf-fer, baseret på krediteksponeringens hjemland, ikke er retvisende i for-hold til en global shippingindustri, og at Danmarks Skibskredit derfor serfrem til en nærmere drøftelse af udformningen af denne bestemmelse i re-lation til Danmarks Skibskredit.Kommentar§ 125 f i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 136, 137, 139og 140 i CRD IV og vedrører fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffer-satser til brug for beregning af den virksomhedsspecifikke kontracykliskekapitalbuffersats. Opgørelse af en krediteksponering sker efter den geo-grafiske beliggenhed. Metoden, der skal anvendes til at identificere den
27/60
geografiske beliggenhed for en krediteksponering, vil blive udfyldt af eneuropæisk reguleringsmæssig teknisk standard. Med forslaget til 125 f,stk. 10, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte supple-rende regler herom, hvis der måtte være behov herfor.Danmarks Skibskredit er et kreditinstitut, men på undtagelseslisten i CRDIV/CRR. Danmarks Skibskredit er dog som den altovervejende hovedre-gel underlagt den samme finansielle regulering, med undtagelse af reg-lerne om store eksponeringer, som alle andre kreditinstitutter, der er om-fattet af CRD IV/CRR, da det er et obligationsudstedende institut. Dettevil også gælde for så vidt angår § 125 f i lov om finansiel virksomhed (ar-tikel 136, 137, 139 og 140 i CRD IV).I medfør af § 125 f udpeges erhvervs- og vækstministeren som den myndig-hed, der fastsætter den kontracykliske buffersats for indenlandske krediteks-poneringer. Dette kan ske på baggrund af en henstilling fra Det SystemiskeRisikoråd. Erhvervs- og vækstministeren kan i den forbindelse anmode Fi-nanstilsynet om at udarbejde bidrag til brug herfor. Da Danmarks Skibskre-dits krediteksponeringer ses at adskille sig fra andre kreditinstitutter, vil mi-nisteren i forbindelse med fastsættelse af den kontracykliske buffer, kunnelægge vægt på de særlige forhold, der gælder for Danmarks Skibskredit.Lovforslaget vil blive justeret på den baggrund.
4.2.2.4.Kontracyklisk kapitalbuffer – relevante krediteksponeringerI forhold til bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere reglerom opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, finder Finansrådet ogLokale Pengeinstitutter, at det bør præciseres, at det alene er de lande,hvor virksomheden har såkaldte relevante krediteksponeringer, der skalmedgå til opgørelse af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapi-talbuffersats. Endvidere finder Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter, atdet bør præciseres, at det vægtede gennemsnit ved opgørelsen af denvirksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats baseres på detkapitalgrundlagskrav, der knytter sig til relevante krediteksponeringer.KommentarDen virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer opgøres på bag-grund af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats, deropgøres som det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser,der gælder i de områder, hvor en virksomheds relevante kreditekspone-ringer har geografisk beliggenhed. Lovforslaget definerer i det nye § 5,stk. 1, nr. 34, i lov om finansiel virksomhed, netop den virksomhedsspeci-fikke kontracykliske kapitalbuffersats, som det vægtede gennemsnit af dekontracykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor en virksomhedsrelevante krediteksponeringer befinder sig, jf. § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.Lovforslaget tager således allerede højde for, at det er relevante kredit-eksponeringer, i overensstemmelse med artikel 140 i CRD IV, der er taleom.Med forslaget til § 125 a, stk. 8, foreslås at give Finanstilsynet bemyndi-gelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af det kombinerede
28/60
kapitalbufferkrav, herunder kapitalbevaringsbufferen, den virksomheds-specifikke kontracykliske kapitalbuffer, G-SIFI-bufferen og den systemi-ske buffer. Der vil således blive udstedt en bekendtgørelse, hvori nærme-re regler om opgørelsen af bufferne, herunder buffersatserne, vil indgå.Bekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser om relevante kreditekspone-ringer. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til § 125 a, stk. 8.4.2.2.5.Beregning af det maksimale udlodningsbeløbFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter finder, at det vil være meget uhel-digt og en klar overimplementering af CRD IV, hvis de kommende reglerom opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb skal indeholde et even-tuelt individuelt søjle II-krav, herunder solvensbehovet. Finansrådet hen-viser til, at ifølge direktivet indgår et søjle II-krav ikke i beregningen afdet maksimale udlodningsbeløb, og at det derfor vil indebære strengeredanske regler, end nødvendigt i forhold til direktivet. Finansrådet henvi-ser endvidere til, at ved at undlade at medregne søjle II-kapitalkrav i op-gørelsen, stilles danske banker lige med banker fra lande, hvor søjle II-kravet ikke offentliggøres, når eventuelle begrænsninger på udbetaling afrenter på hybridkapitalen skal opgøres. Finansrådet anfører således, atsærlige danske krav til beregningen af, hvornår der kan indtræde restrik-tioner på rentebetalingerne på hybridkapitalen, alt andet lige vil gøre dan-ske institutters kapitaludstedelser dyrere, når de skal sælges på det inter-nationale marked.Realkreditrådet finder, at det er en væsentlig opstramning, hvis de danskeregler stiller krav om, at egenkapital anvendt til at opfylde søjle II-krav(solvenskrav eller solvensbehov) skal fratrækkes, inden det kan vurderes,om det kombinerede kapitalbufferkrav er overholdt. Realkreditrådet hen-viser til, at det vil betyde, at investorer i hybrid kernekapital i danske in-stitutter vil blive stillet over for, at der kan ske en reduktion af deres ren-tebetalinger ved en højere samlet solvensprocent end i andre EU-lande,og at danske udstedelser af hybrid kernekapital således bliver vanskelige-re at sælge end udenlandske udstedelser. Realkreditrådet finder, at derskal ses bort fra søjle II-kravet ved fastlæggelse af begrænsninger på ren-tebetalinger og henviser til, at dette ikke hindrer, at øvrige tilsynsmæssigebeføjelser/indgrebsmuligheder kan sættes i kraft ved overskridelse afsummen af 8 pct.-kravet, søjle II-kravet og det kombinerede kapitalbuf-ferkrav.KommentarI henhold til den politiske aftale om implementering af CRD IV m.v. vildet individuelle søjle II-krav ikke blive medregnet ved beregningen af,hvornår begrænsninger på betaling af bonus, udbytter og renter på hy-bridkapital sætter ind (trigges). Et institut skal indsende en kapitalbeva-ringsplan til Finanstilsynet, når det samlede kapitalkrav (søjle I+II samtdet kombinerede bufferkrav) ikke er opfyldt.
29/60
4.2.2.6.Opgørelse af maksimalt udlodningsbeløbRealkreditrådet anfører, at man kunne overveje at skrive metoden for op-gørelse af det maksimale udlodningsbeløb direkte ind i lov om finansielvirksomhed i stedet for i en bekendtgørelse, idet det i bemærkningerne tilny § 125 b, stk. 7, klart er defineret, hvordan det maksimale udlodnings-beløb skal beregnes.Realkreditrådet, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører, at ek-semplet i bemærkningerne til ny § 125 b ville være mere klart, hvis detfremgik, at det er forudsat, at instituttet også har hybrid kernekapital formindst 1,5 pct. og supplerende kapital for mindst 2 pct.KommentarDet er korrekt, at lovbemærkningerne indeholder en ganske klar beskri-velse af, hvordan det er meningen, at det maksimale udlodningsbeløb skalberegnes. Selve metoden for opgørelse af det maksimale udlodningsbeløbvil dog blive fastsat i en bekendtgørelse, idet der er tale om en tekniskfastsættelse af selve den udregning, der skal foretages, herunder fastsæt-telse af de komponenter, der indgår i udregningen, jf. CRD IV artikel140. Det er således vurderingen, at en sådan teknisk fastsættelse af selveopgørelsen hører til på bekendtgørelsesniveau. Dette følger også den al-mindelige fordeling mellem lov- og bekendtgørelsesniveau for andre be-stemmelser i lov om finansiel virksomhed.Eksemplet i bemærkningerne kan forekomme lidt upræcist og vil derforblive gjort klarere og mere fokuseret. Dermed er de anførte bemærknin-ger adresseret.4.2.2.7.Øvrige kommentarer af teknisk karakter vedr. det kombine-rede kapitalbufferkravRealkreditrådet har bemærket, at det bl.a. på side 69 i bemærkningerne eranført, at det kombinerede bufferkrav vil afhænge af virksomhedens stør-relse og spørger til, om det er korrekt, når det kun er kapitalbevaringsbuf-feren og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, derindgår.Realkreditrådet henviser desuden til, at der i relation til kapitalbevarings-bufferen tales om de samlede risikoeksponeringsbeløb og spørger i denforbindelse til, om det samlede risikoeksponeringsbeløb er lig med de ri-sikovægtede poster, eller der er en forskel, ligesom Realkreditrådet fin-der, at det vil være nyttigt med en præcisering heraf i bemærkningerne.Realkreditrådet ser i øvrigt gerne, at det i bemærkningerne til den virk-somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer fremgår, at udgangs-punktet for størrelsen af denne buffer er i intervallet 0-2,5 pct.KommentarDet kombinerede kapitalbufferkrav er den samlede egentlige kernekapi-tal, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbufferforhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. for-
30/60
slaget til § 5, stk.1, nr. 30, i lov om finansiel virksomhed. Kapitalbeva-ringsbufferen skal udgøre mindst 2,5 pct. af virksomhedens samlede risi-koeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR,når bufferen er fuldt indfaset. Den virksomhedsspecifikke kontracykliskekapitalbuffer skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoekspone-ring beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR, multipli-ceret med den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats.Det kombinerede kapitalbufferkrav bestående af kapitalbevaringsbufferenog den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer vil derfor somanført ikke afhænge af virksomhedens størrelse. Lovforslagets bemærk-ninger tilpasses i overensstemmelse hermed.Det samlede risikoeksponeringsbeløb, der henvises til i relation til opgø-relsen af bufferne, skal beregnes i overensstemmelse med artikel 92,stk. 3, i CRR. Den samlede risikoeksponering i artikel 92, stk. 3, i CRR,svarer til opgørelse i relation til risikovægtede poster i gældende lovgiv-ning, jf. bl.a. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Dette kanmed fordel præciseres i bemærkningerne.Det er korrekt, at de kontracykliske buffersatser som udgangspunkt vilblive fastsat til at være mellem 0 og 2,5 pct. af den samlede risikoekspo-nering for krediteksponeringer, jf. artikel 136, stk. 4, i CRD IV. Buffersat-sen kan dog sættes højere end 2,5 pct., såfremt det er berettiget på bag-grund af de hensyn, som erhvervs- og vækstministeren lægger til grundved fastsættelsen af satsen. Der er således ikke nogen specifik øvre græn-se for den kontracykliske buffersats. Bemærkningerne kan med fordelpræciseres i overensstemmelse med dette.4.2.3. Koncerninterne eksponeringerFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter fremhæver, at lovforslaget ikkeindeholder ændringer i § 182 i lov om finansiel virksomhed om koncern-interne eksponeringer. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter vurderer, atlovens bestemmelse om tilladelse til koncerninterne eksponeringer regu-lerer et område, der er dækket af forordningens bestemmelser, og at be-stemmelsen derfor bør udgå. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter frem-fører, at forordningen giver den kompetente myndighed (i Danmark Fi-nanstilsynet) mulighed for at træffe beslutning om hel eller delvis undta-gelse af koncerninterne eksponeringer fra grænserne for store ekspone-ringer. Forordningen giver alene mulighed for nationale foranstaltninger,der begrænser koncerninterne eksponeringer i forhold til de generelle reg-ler for eksponeringer, hvis medlemslandet har vedtaget national lovgiv-ning, der kræver, at der vedtages såkaldte strukturforanstaltninger indenfor en bankkoncern.Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter vurderer, at § 182, stk. 1, vil inde-holde en begrænsning af store eksponeringer. Finansrådet og Lokale Pen-geinstitutter bemærker supplerende, at muligheden for koncerninterneeksponeringer er vigtig for en fleksibel styring af risici og likviditet i
31/60
koncerner, og særlige danske begrænsninger ud over de begrænsninger,der allerede følger af forordningen, vil være en ulempe for danske insti-tutter og savner en nærmere begrundelse.KommentarReglerne om tilladelse til koncerninterne eksponeringer i § 182, stk. 1, ilov om finansiel virksomhed skal forhindre, at en finansiel virksomhedsom datterselskab ikke har den tilstrækkelige ledelsesmæssige selvstæn-dighed således, at der er en potentiel risiko for, at der indgås ekspone-ringer med en anden virksomhed inden for koncernen, som dattervirk-somheden ikke ville have indgået ud fra en sædvanlig erhvervsmæssig va-retagelse af egne interesser. § 182 giver således Finanstilsynet mulighedfor at dæmme op for, at en krise i en del af en koncern spreder sig til enfinansiel virksomhed i koncernen. Bestemmelsen er en national regel,som har været gældende i Danmark i årevis ved siden af reglerne om sto-re eksponeringer i § 145 i lov om finansiel virksomhed (fremover CRRartikel 395).Finansrådet henviser i sit høringssvar til, at CRR indeholder bestemmel-ser for, hvor store eksponeringer i forhold til instituttets kapitalgrundlaget institut må have med en enkelt modpart. Hertil bemærkes, at bestem-melsen om begrænsning for store eksponeringer i artikel 395, stk. 1, iCRR i det væsentlige er en videreførelse af den gældende retstilstand,herunder navnlig at et institut ikke må påtage sig en eksponering mod enkunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, hvis størrelse oversti-ger 25 pct. af dets justerede kapitalgrundlag.For eksponeringer mod institutter eller grupper af institutter er beløbs-grænsen i CRR 150 mio. euro under visse forudsætninger, hvorimod be-løbsgrænsen i den gældende bestemmelse i lov om finansiel virksomheder 1 mia. kr. ligeledes under visse tilsvarende forudsætninger, som dogikke er identiske med CRR-bestemmelsens forudsætninger.Disse ændringer ses ikke at kunne begrunde ændringer i nationale be-stemmelser om koncerninterne eksponeringer.Finansrådet henviser videre til, at CRR giver mulighed for, at den kompe-tente myndighed kan undtage koncerninterne eksponeringer fra grænser-ne for store engagementer.Hertil bemærkes, at artikel 400, stk. 2, litra c, i CRR giver de kompetentemyndigheder mulighed for helt eller delvis at fritage eksponeringer, her-under kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har mod sitmoderselskab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sineegne datterselskaber, for så vidt disse selskaber falder ind under det til-syn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overens-stemmelse med CRR, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i ettredjeland. Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles,uanset om de er undtaget fra artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponerin-ger mod en tredjepart.
32/60
Det følger af CRR, at der er knyttet betingelser til anvendelsen af artikel400, stk. 2, i CRR. Således fastsætter artikel 400, stk. 3, at der kun vilkunne fritages eksponeringer omhandlet i stk. 2, herunder den ovennævn-te litra c, såfremt:a) eksponeringens særlige karakter, modparten eller forbindelsen melleminstituttet og modparten fjerner eller reducerer risikoen ved eksponerin-gen, ogb) en resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre lige så ef-fektive midler såsom de ordninger, processer og mekanismer, der er fast-sat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU.CRR’s bestemmelser om store eksponeringer indebærer således ikke sær-lige krav, heller ikke krav om en national lovgivning om strukturforan-staltninger inden for en bankkoncern, for at den gældende regulering i §182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan videreføres.4.2.4. SIFI-kapitalkrav4.2.4.1.Anvendelsesområdet for SIFI-kapitalkravFinansrådet,Lokale Pengeinstitutter og Realkreditrådet finder, at det børpræciseres, at udgangspunktet vil være, at det er den konsoliderede kon-cern, der udpeges som SIFI. Dermed vil SIFI-kravene alene finde anven-delse på konsolideret niveau for det øverste kreditinstitut i koncernen, el-ler på delkonsolideret niveau for det øverste danske kreditinstitut, derindgår i en udenlandsk koncern.Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditrådet henviser til, atdette vil være i overensstemmelse med den politiske aftale om gennemfø-relse af kravene til SIFI-institutter, og at det samtidig vil bringe udmønt-ningen af SIFI-reguleringen nærmere de internationale retningslinjer forglobale SIFI-institutter og derigennem bidrage til harmoniseringen afSIFI-regulering på tværs af grænser.Realkreditrådet henleder endvidere opmærksomheden på, at bufferkrave-ne ifølge CRD IV kun finder anvendelse på kreditinstitutter og ikke på fi-nansielle holdingvirksomheder.KommentarMed lovforslaget indføres et krav om, at der skal gælde et SIFI-kapitalkrav for det udpegede SIFI. Ved identifikation af SIFIer på kon-cernniveau skal der tages højde for koncernens samlede systemiske be-tydning og det forhold, at koncernens virksomheder er tæt forbundne ogdermed indebærer risiko for koncernintern smittespredning i tilfælde aføkonomiske problemer i dele af koncernen. Dette er i overensstemmelsemed SIFI-udvalgets anbefalinger. Lovforslaget vil blive tilpasset, såledesat det klart fremgår, at SIFI-kapitalkravet, der fastsættes på koncernni-veau, ligeledes fastsættes med samme procentvise krav på såvel konsoli-deret niveau som til hvert enkelt kreditinstitut i koncernen.
33/60
I forhold til Realkreditrådets bemærkning om, at kapitalbufferkravene ik-ke finder anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, kan det bekræf-tes, at finansielle holdingvirksomheder ikke er omfattet af kapitalbuffer-krav på solo-niveau. Dette fremgår af bemærkningerne til forslaget til ny§ 125 e, stk. 1.Forslaget til ny § 125 e i lov om finansiel virksomhed implementerer di-rektivets bestemmelser om opgørelse af det kombinerede kapitalbuffer-krav på konsolideret grundlag. Det foreslås således med § 125 e, stk. 1,at indføre kapitalbufferkrav for koncerner på et konsolideret grundlag,således at danske finansielle moderholdingvirksomheder indgår i konso-lideringskravet og dermed opgørelsen af det kombinerede kapitalbuffer-krav, men at pligten til at overholde bestemmelserne i §§ 125 a-125 c påkoncernniveau påhviler det øverste danske pengeinstitut, realkreditinsti-tut eller fondsmæglerselskab I i koncernen.Anvendelsesområdet for bestemmelsen følger således som udgangspunktanvendelsesområdet for opgørelse af solvenskrav på konsolideret grund-lag. Dvs. i det omfang, der skal opgøres solvenskrav på konsolideretgrundlag for koncerner, skal der tillige opgøres kapitalbufferkrav påkonsolideret grundlag. Der stilles dog ikke kapitalbufferkrav på soloni-veau for finansielle holdingvirksomheder.Der skal som udgangspunkt kun foretages en konsolideret opgørelse medden øverste modervirksomhed. Hvis eksempelvis en koncern, hvor en fi-nansiel holdingvirksomhed er modervirksomhed, overholder de foreslåe-de bestemmelser i §§ 125 a-125 c, stilles der ikke særskilt krav om, at endelkoncern af denne koncern, hvor en finansiel holdingvirksomhed ermodervirksomhed, skal iagttage bestemmelserne. Finanstilsynet kan dogefter bestemmelsen beslutte, at reglerne finder anvendelse på delkonsoli-deret niveau.Lovtekst og bemærkninger tilpasses, således at det klart fremgår, at SIFI-kapitalkravet, der fastsættes på koncernniveau, skal fastsættes med sam-me procentvise krav på såvel konsolideret niveau og til hvert enkelt kre-ditinstitut i koncernen.4.2.4.2.SIFI-kapitalbuffer ved systemiskhed over 35Danmarks Nationalbank anfører, at også institutter med en systemiskhedover 35 med forslaget vil blive tildelt et SIFI-kapitalkrav på 3,0 pct.Danmarks Nationalbank henviser i den forbindelse til SIFI-udvalgets an-befaling om, at der oprettes en ny kategori med tilhørende højere kapital-krav, hvis et institut skulle få en systemiskhed over 35. Danmarks Natio-nalbank fremhæver, at en ekstra kategori kan begrænse SIFIernes incita-ment til at øge deres systemiskhed.KommentarBestemmelsen er en udmøntning af den politiske aftale. Forslaget fastsæt-ter den højeste SIFI-kapitalbuffer til 3 pct. Dette sker bl.a. af hensyn til at
34/60
bringe kravet på linje med kravene i sammenlignelige lande. Der vil i2017 blive gjort status for slutniveauet for danske SIFIer i lyset af krave-ne i andre udvalgte lande. Det er vurderingen, at den foreslåede højesteSIFI-kapitalbuffer er hensigtsmæssig henset til danske SIFIers systemisk-hed på nuværende tidspunkt.4.2.4.3.Systemiske SIFI-buffersatser i lovtekstenFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter finder, at det af lovteksten til ny §125 h i lov om finansiel virksomhed bør fremgå, hvilken systemisk buf-fersats, der knytter sig til de forskellige kategorier af systemiskhed, jf.forslaget til ny § 308, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed om beregnin-gen af systemiskheden af et SIFI.Realkreditforeningen anfører, at det ikke synes velbegrundet, at de satserfor den systemiske risikobuffer, der skal gælde ved forskellige grader afsystemiskhed, og som blev aftalt i forbindelse med den politiske aftale,ikke kan genfindes i lovteksten, hvor der i stedet findes en hjemmel til, atministeren kan fastsætte satserne.Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditforeningen henviser til,at de buffersatser, der knytter sig til de forskellige kategorier af syste-miskhed, er helt centrale for SIFI-reguleringen, og at de derfor bør væreforankret i selve loven og ikke reguleret indirekte i bemærkningerne tillovforslaget og kun kunne ændres ved lov. Der henvises til, at tilsvarendegør sig gældende for indfasningen af buffersatserne, der knytter sig til deforskellige kategorier af systemiskhed.KommentarMed lovforslaget foreslås at indføre en systemisk buffer, jf. artikel 133 iCRD IV.Det fremgår af lovforslaget, at den systemiske buffer primært skal anven-des til at fastsætte de SIFI-kapitalkrav, der er aftalt i den politiske aftaleaf 10. oktober 2013. Den systemiske buffer foreslås dog desuden at kunnefastsættes for hele sektoren for, i overensstemmelse med CRD IV, at kun-ne forebygge og begrænse langsigtede ikke-cykliske systemiske eller ma-kroprudentielle risici.SIFI-kapitalkravene skal således fastsættes inden for rammerne af densystemiske buffer i CRD IV, jf. artikel 133.Artikel 133 i CRD IV fastsætter nogle nærmere bestemte procedurer, somden kompetente myndighed/udpegede myndighed skal følge i forbindelsemed fastsættelsen af en systemisk buffersats. Proceduren afhænger af,hvor høj en buffersats man ønsker at sætte, samt hvilke eksponeringer,satsen skal finde anvendelse på. Procedurebestemmelserne skal sikre, atEU-systemet kan imødegå, at en systemisk buffer får uforholdsmæssigenegative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre lan-de inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
35/60
gået aftale med på det finansielle område eller i Unionen som helhed vedat udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.Det fremgår således klart af direktivet, at der skal ske underretning afKommissionen, ESRB, EBA m.v., inden fastsættelsen eller genfastsættel-sen af en systemisk buffersats.Da SIFI-kapitalkravene foreslås fastsat inden for rammerne af den sy-stemiske buffer, er Danmark underlagt en forpligtelse til at følge direkti-vets procedurebestemmelser i artikel 133 i forbindelse med fastsættelsenaf SIFI-kapitalkravene. Det vurderes, at for at Danmark kan overholdesine forpligtigelser efter direktivet bør EU-systemet notificeres, inden sel-ve fastsættelsen af kravene, i overensstemmelse med direktivets bestem-melser herom.Derfor er SIFI-kapitalkravene ikke fastsat direkte i lovteksten, men er-hvervs- og vækstministeren er bemyndiget til at fastsætte dem i overens-stemmelse med procedurereglerne herfor i direktivet. Den valgte modeltager tillige højde for, at den systemiske buffer også skal kunne brugesfor hele sektoren i overensstemmelse med CRD IV, i fald det måtte værenødvendigt for at forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske syste-miske eller makroprudentielle risici.For at skabe klarhed om, at de aftalte kapitalkrav implementeres, henvi-ser lovbemærkningerne udtrykkeligt til, hvilke SIFI-kapitalkrav, herunderden gradvise indfasning af SIFI-kapitalkravene, som erhvervs- og vækst-ministeren vil fastsætte i medfør af bemyndigelsen.4.2.4.4.Differentierede buffersatserRealkreditforeningen anfører, at realkreditsystemet udgør et fundingfæl-lesskab, hvor vanskeligheder i ét institut i høj grad påvirker de øvrige in-stitutters muligheder for at sælge obligationer til gunstige priser. Dermeder selve realkreditsystemet vigtigt, ikke i kraft af de enkelte instituts stør-relse eller størrelsen på koncernforbundne selskaber, men fordi det udgøret fællesskab. Realkreditforeningen havde derfor gerne set, at regeringenhavde sikret ens vilkår for alle realkreditinstitutter med hensyn til den sy-stemiske buffersats.KommentarBestemmelsen er en udmøntning af den politiske aftale. I henhold til for-slaget differentieres kapitalkravet efter SIFIernes systemiskhed. Differen-tieringen vurderes hensigtsmæssig henset til, at de mest systemiske SIFIergenerelt kan anses for at udgøre en større risiko for samfundsøkonomiensom helhed, end de mindre systemiske institutter. Differentiering indgårdesuden i SIFI-regulering i sammenlignelige lande samt i rammebestem-melserne om SIFI-regulering i CRD IV/CRR.
36/60
4.2.5. Ændring af ”engagement” til ”eksponering”Realkreditrådet kommenterer den generelle ændring af ”engagement” til”eksponering” og finder det tvivlsomt, at der ikke sker en materiel æn-dring af reglerne. Eksponering er i de gældende regler defineret i § 4, stk.2, i kapitaldækningsbekendtgørelsen, hvor definitionen ikke er den sam-me som definitionen af engagement i § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansielvirksomhed. Endvidere fremgår den samme definition af eksponeringsom i kapitaldækningsbekendtgørelsen af artikel 5, nr. 1, i CRR, hvor de-finitionen specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisici.Realkreditrådet mener derfor, at der er en risiko for, at der vil opstå enbegrebsforvirring.KommentarSom det fremgår af lovbemærkningerne, er det ikke hensigten, at der skeren materiel ændring af definitionen, men at der udelukkende sker en ens-retning af sprogbrugen. I CRR er der særlige definitioner af ”ekspone-ring”, som kun vedrører visse dele af CRR, og som adskiller sig fra dengenerelle definition i § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed. Detdrejer sig om artikel 5, nr. 1, i CRR, der kun vedrører tredje del, afsnit II,af CRR og artikel 389 i CRR, der kun vedrører fjerde del af CRR. Da dis-se særlige definitioner kun vedrører visse dele af CRR, kan den generelledefinition i lov om finansiel virksomhed godt adskille sig herfra. Definiti-onen i kapitaldækningsbekendtgørelsen vil udgå ved revision af bekendt-gørelsen, da forholdet nu reguleres i CRR. Der vil således være en gene-rel definition i lov om finansiel virksomhed og nogle særlige definitioner iCRR, der kun relaterer sig til specifikke dele af CRR. Det vurderes ikke,at dette giver anledning til begrebsforvirring.4.3. Likviditet4.3.1. Specifikke likviditetskrav for enkelte institutter eller grupperaf institutterFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter finder, at den del af lovforslagetsom påpeger, at Finanstilsynet kan pålægge institutter ekstra likviditets-krav på basis af systemiske likviditetsrisici bør indgå i SIFI-lovforslagetog ikke i nærværende lovforslag. Realkreditforeningen, Finansrådet ogLokale Pengeinstitutter mener desuden, at det ikke bør være muligt at på-lægge institutter ekstra likviditetskrav ud fra en gruppe-/sektor-betragtning, da dette ikke er specificeret i artikel 105 i CRD IV.Realkreditrådet anfører, at der bør indføres yderligere specifikke kriterier,f.eks. et proportionalitetsprincip, i lovbemærkningerne, samt at instituttetskal høres, før der sættes et højere specifikt krav.KommentarIndførelsen af muligheden for at pålægge institutter likviditetskrav ud fraen gruppe-/sektor-betragtning følger af artikel 103 i CRD IV, men ikke afartikel 105 direkte. Dette fremgår dog ikke tilstrækkeligt tydeligt af lov-forslagets bemærkninger, hvorfor der kan opstå en misforståelse af, atsådanne krav ikke bør kunne anlægges. Indførelsen af krav med ud-
37/60
gangspunkt i systemiske likviditetsrisici begrænser sig ikke til at indførekrav for SIFI-institutter, men for institutter eller grupper af institutter,hvis likviditetsrisici samlet vurderes at være systemisk relevante. Af den-ne grund er bestemmelsen foreslået indført i denne første del af CRD IV-lovpakken, og ikke i den del der indeholder regulering af SIFIerne. Be-mærkningerne til bestemmelsen præciseres for at undgå misforståel-ser.Herudover anføres det i bemærkningerne, at der kommer retningslin-jer fra EBA, som bl.a. omhandler, hvordan tilsvarende risici skal vurde-res.4.3.2. Indførelsen af nyt likviditetsdækningskrav, krav til stabil fi-nansiering og ophævelsen af § 152-likviditetskravetDanmarks Nationalbank anbefaler, at § 152-likviditetskravet fastholdesfrem til den fulde implementering af LCR i 2018, uafhængigt af hvorle-des den endelig definition af LCR bliver. Danmarks Nationalbank frem-fører, at det ikke er muligt entydigt at sige, hvilket niveau LCR skal havefor at blive bindende ift. § 152 i lov om finansiel virksomhed, da det vilvariere på tværs af institutter, og at det derfor er mest forsvarligt at fast-holde § 152-kravet indtil 2018.Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter finder det uhensigtsmæssigt atfastholde § 152-likviditetskravet under indfasningsperioden for LCR. Depåpeger, at det medfører unødige administrative byrder at skulle overhol-de begge krav samtidig, og finder at der ved fastholdelse af § 152-likviditetskravet er risiko for, at danske institutter underlægges skrapperekrav end andre europæiske institutter. Såfremt forslaget fastholdes, fore-slår Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter dog, at institutter, som frivil-ligt forpligter sig til at overholde det fuldt indfasede LCR-krav fra 1. ja-nuar 2015, bør undtages fra at opgøre og rapportere § 152-likviditetskravet. Endelig mener Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter,at bestemmelsen om indførelsen af et krav om stabil finansiering kun børvære gældende for perioden 1. januar 2017 til 1. januar 2018, og at derbør gives forsikringer om, at bestemmelsen ikke sigter på en tidlig im-plementering af NSFR-kravet.Realkreditforeningen ønsker, at der sikres en lang indfasningsperiode foreventuelle regler for stabil finansiering, og at det sikres, at reglerne lø-bende ensrettes med EU-reglerne.Realkreditrådet ser ikke behov for, at erhvervs- og vækstministeren fåradgang til at fastlægge nærmere krav til stabil finansiering. Hvis denneadgang indføres, ønsker Realkreditrådet at hjemmelen afgrænses på enlang række områder, således at det bl.a. understreges, at der ikke vil bliveudstedt regler, der medfører væsentlige ændringer i den danske realkre-ditmodel. Yderligere påpeger Realkreditrådet, at § 153-kravet om place-ring af midler i et realkreditinstitut bør ophæves ved indførelsen af etLCR for realkreditinstitutter.Kommentar
38/60
I henhold til den politiske aftale om implementering af CRD IV m.v. fast-holdes lovforslaget, således at udfasningsperioden af § 152-kravet (likvi-ditetsgulvet) løber til og med 2016. Det er en forudsætning for, at §152udfases gradvist, at den endelige definition af LCR indebærer, at nog-le institutter kan få lempelse i forhold til deres nuværende likviditetskrav.Det vurderes at de administrative byrder ved at skulle overholde LCRkravet og § 152 kravet samtidig er minimale. § 152 kravet har eksisteret isnart 100 år og institutterne er således særdeles vant til at opgøre og ef-terleve kravet. Der er således ingen etableringsomkostninger forbundethermed. Yderligere tilsiger god likviditetsstyring at et pengeinstitut underalle omstændigheder bør opgøre og have overblik over alle delelemen-terne i § 152-kravet, hvorfor den administrative byrde ved at opgøre detsamlede krav må anses for yderst begrænset. For at imødekomme sekto-rens kommentarer indføres der mulighed for, at institutter, der forpligtersig til at leve fuldt op til LCR allerede fra 2015, kan undtages fra likvidi-tetsgulvkravet.For så vidt angår forslaget til indførelsen af en hjemmel til erhvervs- ogvækstministeren til at fastsætte regler for stabil finansieringændres lov-forslaget, således at denne hjemmel udgår. Dette sker for at imødekommeorganisationernes ønsker på området, og da der ikke vurderes at værebehov for denne hjemmel for at implementere CRD IV/CRR. Sektoren vildog fortsat skulle overholde kravene om stabil finansiering, som dissefølger af artikel 413, stk. 1, i CRR.For så vidt angår afskaffelsen af § 153, imødekommes sektorens bekym-ring, og det foreslås, at denne bestemmelse afskaffes på samme betingel-ser og efter samme tidsplan som § 152-likviditetskravet for pengeinstitut-ter. § 153 kan ses som realkreditinstitutternes pendant til § 152-kravet forpengeinstitutter, idet bestemmelsen fastsætter krav til størrelsen og sam-mensætningen af institutternes beholdning af likvide midler.4.3.3. LikviditetstilsynMed CRD IV sættes der et nyt kortsigtet likviditetsmål (Liquidity Cove-rage Ratio – LCR) i kraft. Dette indebærer endvidere krav om rapporte-ring på en række nye likviditetsdata. Dette er kort beskrevet i punkt 2.5og 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om likviditetstilsyn.Danmarks Skibskredit gør i denne forbindelse opmærksom på, at indbe-retningskravet ikke er yderligere beskrevet i lovforslaget, og der ikke erforetaget henvisninger til relevante dele af CRR sjette del.KommentarIndberetningskravet i CRR er ikke yderligere beskrevet i bemærkningernetil lov om finansiel virksomhed som følge af, at CRR finder direkte an-vendelse. LCR-indberetningskravet, som beskrevet i CRR sjette del, finderdermed i sin helhed anvendelse.
39/60
4.4. GearingsrisikoFinansrådet og Lokale Pengeinstitutteranfører, at det er vigtigt, at enkommende overvågning af virksomhedernes gearing baseres på opgørel-sen af gearingsmålet, der er defineret i forordningen (CRR). Endviderefinder Finansrådet det vigtigt, at der ikke som led i søjle 2-processen fast-sættes egentlige gearingskrav til danske institutter forud for en eventuelkommende EU-lovgivning om bindende gearingskrav.KommentarKreditinstitutter skal ifølge CRR opgøre gearingsgraden, fra 2015 offent-liggøre oplysninger om gearingsrisici og skal ifølge CRD IV overvåge ogstyre risikoen for overdreven gearing. Reglerne om risiko for overdrevengearing er nærmere bestemt blevet indføjet i bestemmelserne i CRD IVom søjle 2-processen. Kravene til overvågning og styring af gearingsrisi-ci implementeres i det danske regelsæt omhandlende søjle 2-processen,herunder i bilag 1 i Bekendtgørelse om kapitaldækning, vejledning omtilstrækkelig basiskapital og solvensbehov samt bekendtgørelse om ledel-se og styring. Finanstilsynet skal ifølge CRD IV kontrollere og vurdereinstituttets eksponering over for overdreven gearing, herunder ud fragearingsgraden. Finanstilsynet kan baseret på en konkret og institutspe-cifik vurdering fastsætte et kapitalkrav med henblik på at mindske insti-tuttets gearing. Finansrådets høringssvar har givet anledning til udbyg-ning af bemærkningerne til den foreslåede nyaffatning af § 124 i lov omfinansiel virksomhed.4.5. Systemiske værktøjer og muligheden for at sætte højere krav4.5.1. Makroprudentielle tiltagDanmarks Nationalbank anfører, at der i lovforslaget ifølge CRDIV/CRR skal udpeges en udøvende myndighed for kapitalbevaringsbuffe-ren, den kontracykliske kapitalbuffer og for de midlertidige skærpelser,der nationalt kan indføres på udvalgte områder i CRD IVog CRR. Medlovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren som udøvende myn-dighed. Det er Danmarks Nationalbanks holdning, at ansvaret bør tildelesFinanstilsynet eller Det Systemiske Risikoråd, da der er risiko for, at demakroprudentielle tiltag bliver taget for sent, at man politisk helt undladerat gøre noget, eller at det, der gøres, er utilstrækkeligt, hvis ansvaret pla-ceres hos erhvervs- og vækstministeren. Danmarks Nationalbank finderderfor, at uafhængighed af den makroprudentielle myndighed bør vægteshøjt. Danmarks Nationalbank henviser i den forbindelse til, at foreløbigemeldinger fra andre lande i Europa tyder på, at langt hovedparten vil til-dele en uafhængig myndighed rollen som udøvende myndighed og der-med følge internationale anbefalinger fra IMF og ESRB.Danmarks Nationalbank fremhæver desuden, at Folketinget har nedsatDet Systemiske Risikoråd med henblik på at overvåge systemiske finan-sielle risici og henstille om tiltag, der kan forebygge og håndtere sådannerisici. For at det Systemiske Risikoråd effektivt kan udfylde sin rolle, erdet efter Danmarks Nationalbanks opfattelse nødvendigt, at Det Systemi-ske Risikoråd 1) inddrages i udarbejdelse af analysegrundlag for anven-delsen af makroprudentielle instrumenter, og 2) kan rette henstilling til
40/60
den udøvende myndighed om fastsættelse af makroprudentielle instru-menter. For at etablere det bedst mulige beslutningsgrundlag menerDanmarks Nationalbank, at Det Systemiske Risikoråd skal løse opgavenmed analysegrundlaget, og at Finanstilsynet og andre medlemmer her-igennem skal bidrage hertil.Danmarks Nationalbank anfører endvidere, at såfremt erhvervs- ogvækstministeren bliver udøvende myndighed for makroprudentielle in-strumenter, som fastsættes administrativt, har Det Systemiske Risikorådmed den eksisterende lovgivning ikke umiddelbart hjemmel til at rettehenstilling til regeringen om den konkrete anvendelse af disse instrumen-ter. Det er efter Danmarks Nationalbanks opfattelse vigtigt, at Det Syste-miske Risikoråd har mulighed for at rette henstilling til regeringen om al-le instrumenter inden for det finansielle område, der kan forebygge sy-stemiske finansielle risici.Realkreditrådet anfører, at adgangen til at anvende de makroprudentielleværktøjer i alle situationer skal være givet til erhvervs- og vækstministe-ren. Dermed bliver anvendelsen politisk forankret frem for at være over-ladt til Finanstilsynet. Konkret foreslås det, at adgangen i § 350 a, stk. 3, ilov om finansiel virksomhed til at lave nationale foranstaltninger i stedetbliver forankret hos ministeren.KommentarI henhold til den politiske aftale om implementering af CRD IV m.v. fast-holdes modellen i lovudkastet, hvorefter erhvervs- og vækstministerenbemyndiges til – på baggrund af oplæg fra Finanstilsynet – at kunne akti-vere og fastsætte størrelsen af den kontracykliske kapitalbuffer. Erhvervs-og vækstministerens aktivering og fastsættelse af bufferen kan ske påbaggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd.Det Systemiske Risikoråd har hjemmel til at komme med henstillinger tilerhvervs- og vækstministeren i medfør af den gældende lovgivning.Forslaget til § 350 a muliggør en gennemførelse af artikel 458 i CRR oggiver medlemsstaterne mulighed for på enkelte områder at fastsætte høje-re krav end det, der følger af CRD IV/CRR. Det fremgår af artikel 458,stk. 1, i CRR, at medlemsstaten skal udpege den myndighed, der er an-svarlig for anvendelsen af bestemmelsen.I henhold til den politiske aftale om implementering af CRD IV m.v. til-rettes forslaget, således at bemyndigelsen til at anvende de makropruden-tielle værktøjer gives til erhvervs- og vækstministeren, som bemyndiges tilat kunne fastsætte højere krav til håndtering af systemiske risici i alle si-tuationer, også hvor sådanne krav ikke skal godkendes i EU. Der vil for-inden skulle ske høring af Det Systemiske Risikoråd.Det Systemiske Risikoråd hari medfør af lov om finansiel virksomhedhjemmel til at komme med henstillinger til Finanstilsynet og – hvis detvedrører lovgivning – til regeringen. Med lovgivning henvises her til love
41/60
og bekendtgørelser udstedt af ministre. Det kan i nogle tilfælde være re-levant at rette henstillinger til andre myndigheder. Henstilles der såledestil ændring af bekendtgørelser udstedt af f.eks. Finanstilsynet, skal en så-dan henstilling rettes mod Finanstilsynet.Det Systemiske Risikoråd kan komme med henstillinger om den kontra-cykliske kapitalbuffer, kapitalbevaringsbufferen m.v. til erhvervs- ogvækstministeren i medfør af lov om finansiel virksomhed – hvilket vil bli-ve præciseret i lovforslagets bemærkninger.4.5.2. Omfanget af anvendelsen af de makroprudentielle værktøjerRealkreditrådet anfører, at anvendelsen af adgangen for erhvervs- ogvækstministeren og Finanstilsynet til at anvende makroprudentielle værk-tøjer bør ske i begrænset omfang. De makroprudentielle værktøjer kanf.eks. være højere risikovægte til at håndtere aktivbobler inden for bebo-elses- og erhvervsejendomssektoren og dermed højere kapitalkrav til ud-lån på disse områder. Det vil eksempelvis kunne være en ekstra omkost-ning til realkreditinstituttet.KommentarAnvendelsen af de makroprudentielle værktøjer iværksættes for at mod-virke risikoopbygning med potentielle negative implikationer for den fi-nansielle stabilitet og for samfundsøkonomien. Ved at fastsætte højere ri-sikovægte på udlån mod fast ejendom, skal institutterne derved holde me-re kapital til at imødegå eventuelle tab på denne udlånsvirksom-hed.Omkostninger i form af kapitalkrav, der modvirker risikoopbygningaf systemisk karakter, skal opvejes mod negative effekter for samfunds-økonomien, såfremt en systemisk risiko (f.eks. aktivboble) måtte materia-lisere sig.4.5.3. Systemiske risiciDanmarks Nationalbank anfører, at Finanstilsynet ifølge CRD IV kanfastsætte højere kapitalkrav for et institut eller en gruppe af institutter afhensyn til systemisk risiko. Det fremgår imidlertid ikke af loven ellerlovbemærkningerne. Det vurderes hensigtsmæssigt at sikre, at Finanstil-synet har denne hjemmel.KommentarMed henblik på korrekt implementering af artikel 103 i CRD IV vil derblive indsat hjemmel i lovforslaget til, at Finanstilsynet – ud over det in-dividuelle solvenskrav – kan fastsætte højere kapitalkrav for en gruppe afinstitutter med lignende risikoprofiler. Denne hjemmel kan anvendes, hvisFinanstilsynet som led i sit tilsyn fastslår, at institutter med lignende risi-koprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk place-ring af deres eksponeringer – er eller kan blive eksponeret for tilsvarenderisici eller udgør tilsvarende risici for det finansielle system.4.5.4. Det Systemiske Risikoråds henstillingerDanmarks Nationalbank anfører, at ifølge lovforslaget bliver erhvervs- ogvækstministeren udøvende myndighed for makroprudentielle instrumen-
42/60
ter. I den forbindelse er det efter Danmarks Nationalbanks opfattelse vig-tigt, at Det Systemiske Risikoråd har mulighed for at rette henstilling omalle instrumenter inden for det finansielle område, der kan forebygge sy-stemiske finansielle risici uanset, hvem der er udøvende myndighed.KommentarI henhold til den politiske aftale af 10. oktober 2013 er bemyndigelsen tilat anvende de makroprudentielle værktøjer givet til erhvervs- og vækst-ministeren, som bemyndiges til at kunne fastsætte højere krav til håndte-ring af systemiske risici i alle situationer, også hvor sådanne krav ikkeskal godkendes i EU. Der vil forinden skulle ske høring af Det SystemiskeRisikoråd.Det Systemiske Risikoråd har i medfør af lov om finansiel virksomhedhjemmel til at komme med henstillinger til Finanstilsynet og – hvis detvedrører lovgivning – til regeringen. Med lovgivning henvises her til loveog bekendtgørelser udstedt af ministre. Det kan i nogle tilfælde være re-levant at rette henstillinger til andre myndigheder. Henstilles der såledestil ændring af bekendtgørelser udstedt af f.eks. Finanstilsynet, skal en så-dan henstilling rettes mod Finanstilsynet.Det Systemiske Risikoråd kan endvidere komme med henstillinger om denkontracykliske kapitalbuffer, kapitalbevaringsbufferen m.v. til erhvervs-og vækstministeren i medfør af lov om finansiel virksomhed – hvilket erpræciseret i lovforslagets bemærkninger.4.5.5. Højere kapitalkrav af hensyn til systemisk risikoDanmarks Nationalbank anfører, at Finanstilsynet ifølge CRDIV kanfastsætte højere kapitalkrav for et institut eller en gruppe af institutter afhensyn til systemisk risiko. Det fremgår imidlertid ikke direkte af loveneller lovbemærkningerne. Det bør ifølge Danmarks Nationalbank sikres,at Finanstilsynet har denne hjemmel. Danmarks Nationalbank bemærker,at det kan tilføjes i lovbemærkningerne til lovforslagets § 124.KommentarFinanstilsynets adgang til at fastsætte et højere kapitalkrav følger af §124 i lov om finansiel virksomhed, og med ordlyden af lovforslagets §124 har Finanstilsynet også hjemmel til at fastsætte højere kapitalkrav(yderligere kapitalgrundlagskrav) for et institut eller en gruppe af insti-tutter af hensyn til systemisk risiko. I vurderingen af behov for at tilføre etyderligere kapitalgrundlagskrav til dækning af risici, som et institut er el-ler kan blive eksponeret for, indgår videre en hensyntagen til en rækkeelementer, der følger af CRDIV, og der er i vidt omfang tale om en vide-reførelse af tidligere direktivtekst. Det eksplicitte krav om, at de kompe-tente myndigheder også skal inddrage vurderingen af den systemiske risi-ko er imidlertid nyt. I bemærkningerne til § 124 tilføjes derfor ligeledeseksplicit, at der i vurderingen af behov for højere kapitalkrav også indgåren hensyntagen til systemisk risiko.
43/60
4.6. Værdiansættelse af skibeDanmarks Skibskredit ønsker for så vidt angår lån til skibe finansieretmed skibskreditobligationer at få bekræftet, at der alene er tale om en be-skrivelse af gældende principper for værdiansættelse af skibe, og at dermed præciseringen i bemærkningerne til hjemmelsbestemmelsen omværdiansættelse ikke er tilsigtet nogen materiel ændring af værdiansættel-sesprincipperne.KommentarerDet bekræftes, at der med lovforslaget ikke er søgt foretaget en materielændring af værdiansættelsesprincipperne, for så vidt angår skibe, somindgår i sikkerhedsgrundlaget for skibskreditobligationer.4.7. Koncernregler og konsolideringForsikring & Pension henleder opmærksomheden på høringsbrevet, somblev fremsendt i forbindelse med udsendelse af nærværende lovudkast,hvoraf det fremgår, at der inden vedtagelse af nærværende lovforslag vilblive foretaget en nødvendig tilpasning i forhold til lovforslag, der endnuikke er trådt i kraft, men som træder i kraft den 1. januar 2014 eller før.Forsikring & Pension anmoder i den forbindelse om, at der skal ske en nyhøring af OKT II-samlelovforslaget, og at det heraf skal præciseres, atOKT II-samlelovforslaget skal ses i sammenhæng med ændringen afkoncern- og konsolideringsreglerne i nærværende lovforslag. Forsikring& Pension finder det ikke muligt at gennemskue disse ændringer i kon-cern- og konsolideringsreglerne ved et ikke-opdateret lovudkast.I den forbindelse fremhæver Forsikring & Pension yderligere, at det ikkeer retvisende, at det fremgår af bemærkningerne, at alle finansielle kon-cerner i Danmark fremover vil blive mødt af kapitalkrav enten i medføraf CRR eller lov om finansiel virksomhed. Forsikring & Pension henvisertil de kommende blandede forsikringsholdingvirksomheder, som foreslåsindført i lov om finansiel virksomhed, ikke vil blive mødt af sådanne ka-pitalkrav i henhold til solvens II-reglerne.Tilsvarende vil kommende governancekrav ikke finde anvendelse i sam-me omfang på alle virksomheder i koncerner. Endvidere mener Forsik-ring & Pension, at det ikke er hensigtsmæssigt, at § 71 i lov om finansielvirksomhed, for så vidt angår lønpolitik, skal efterleves på koncernniveaufor alle selskaber i koncernen, da dette er mere vidtgående end den bag-vedliggende EU-regulering.Forsikring & Pension foreslår, at det tydeligt fremgår af lovforslaget, atkoncernreguleringen vedrører de koncerner, der omfattes af CRDIV/CRR, mens forsikringsholdingvirksomheder og blandet forsikrings-holdingvirksomheder reguleres på grundlag af den kommende EU-regulering på området og dermed ikke omfattes af lovændringen og såle-des hverken af CRD IV/CRR kapitalkrav eller af udvidede governan-cekrav.
44/60
KommentarSom det fremgår af høringsbrevet, er nærværende lovforslag såvel somOKT II-forslaget udarbejdet i forhold til gældende ret, og der vil på etsenere tidspunkt inden vedtagelsen blive foretaget en nødvendig tilpas-ning af lovforslaget i forhold til lovforslag, der endnu ikke er trådt i kraft,men som træder i kraft den 1. januar 2014 eller før. Denne tilpasning vilførst kunne ske i form af et ændringsforslag til nærværende lovforslag ef-ter fremsættelsen, da lovforslag på fremsættelsestidspunktet skal væreudarbejdet i forhold til gældende ret.For finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af CRDIV/CRR, vil kapitalkravet i § 170, stk. 1, være uændret. Det skal fremhæ-ves, at en forsikringsholdingvirksomhed eller en blandet forsikringshol-dingvirksomhed med OKT II-samlelovforslaget ikke er omfattet af defini-tionen på en finansiel holdingvirksomhed og dermed ikke er omfattet afden foreslåede § 170, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.Med hensyn til reglerne om udvidede governancekrav samt lønpolitik skalFinanstilsynet gøre opmærksom på, at de kommende forsikringsholding-virksomheder vil være omfattet af disse regler. Dette er politisk bestemtjf. afsnittet om lønpolitik s. 13, pkt. 4.1.3.Finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder vilsom udgangspunkt skulle leve op til alle kravene i § 71-bekendtgørelserne, men det afhænger af den enkelte virksomheds forhold,hvilke foranstaltninger der skal til, for at kravet i bekendtgørelsen kananses for opfyldt. Det er den enkelte virksomheds bestyrelse og direktion,der på grundlag af et proportionalitetsprincip beslutter, hvilke foran-staltninger der er tilstrækkelige til, at virksomheden drives på betryggen-de vis, og at bestemmelserne overholdes.4.8. LånegrænserRealkreditforeningen fremhæver, at overblikket over lånegrænser m.v.vanskeliggøres af, at reglerne herom nu splittes op mellem CRR, lov omfinansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer.Det giver overordnet et ønske om, at Finanstilsynet etablerer og vedlige-holder en samlet regelsamling med både lov om finansiel virksomhed ogCRR.KommentarBåde nationale regler og EU-regler vil fortsat være tilgængelige på Fi-nanstilsynets hjemmeside.4.9. Anmeldelse af pant til tinglysningRealkreditrådet har med tilfredshed noteret, at der fortsat er adgang til atlade garantier for tinglysning indgå med pantet som underliggende aktiv ien SDO/SDRO, når pantebrevet er anmeldt til tinglysning, jf. bemærk-ningerne på s. 231 i lovudkastet.
45/60
Realkreditrådet savner en tydeliggørelse heraf i § 3, nr. 2, i lovforslaget(§8, stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (LRR)).Desuden mener Realkreditrådet, at der bør ske en konsekvensrettelse,dvs. sletning af sidste punktum i § 2, stk. 3, i LRR. Dette punktum om-handler alene SDRO’er.KommentarÆndringerne af § 8, stk. 6, i LRR tilsigter at viderefører de gældende reg-ler for realkreditters udlån mod midlertidig garanti.Det fremgår af §§ 33 a og 33 b i den gældende LRR, at realkreditinstitut-ter kan udstede særligt dækkede realkreditobligationer på grundlag afudlån, jf. § 2, stk. 1 og 3, i LRR og særligt dækkede obligationer pågrundlag af de aktiver, som er oplistet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lovom finansiel virksomhed.Aktiverne, som er nævnt i § 152, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansielvirksomhed, vil fremover fremgå af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f,og 3. afsnit, i CRR.Da det fremover fremgår af forordningen, hvilke aktiver som kan ligge tilsikkerhed for en udstedelse af særligt dækkede obligationer, kan der ikkelovgives om dette nationalt, da der vil være tale om en fortolkning af arti-kel 129, stk. 1, i CRR. Det kan derfor ikke tydeliggøres i lovforslagets § 3,nr. 2, (§ 8, stk. 6, i LRR)i.Det er kun lån med pant i fast ejendom samt visse fordringer på offentligemyndigheder, som kan ligge til sikkerhed for særligt dækkede realkredit-obligationer, da § 33 a i LRR henviser til § 2, stk. 1 og 3, i LRR. Bestem-melsen i § 2, stk. 3, 1. pkt., er således en præcisering af, hvad der forståsved pant i fast ejendom i stk. 1, og den er kun relevant for særligt dække-de realkreditobligationer, hvilket er præciseret i § 2, stk. 3, 2. pkt.4.10. Kravet om udarbejdelse af genopretningsplanerDansk Aktionærforening bemærker, at det i forbindelse med genopret-ning er vigtigt at være opmærksom på såvel de små kunder som de småaktionærer.Finansrådet bemærker til forslaget om genopretningsplaner, at der for defleste pengeinstitutter er tale om et nyt krav, og at der derfor vil værebrug for en rimelig tid til at arbejde med og vedtage en sådan genopret-ningsplan, efter at regelgrundlaget kendes. Hertil kommer, at Det Syste-miske Risikoråd vil skulle bruge tid til at vurdere, om der er institutter,som kan fritages fra at skulle udarbejde genopretningsplaner. Lovensikrafttræden den 1. januar 2014 vil derfor i særlig grad være en stor ud-fordring for institutterne set i relation til udarbejdelse af genopretnings-planer.Realkreditrådet bemærker, at udarbejdelse af genopretningsplaner vil skei en proces af en vis varighed i institutterne, da der er tale om strategiske
46/60
beslutninger, som kræver fremlæggelse og godkendelse i instituttets be-styrelse. En proces, som i øvrigt først kan afsluttes, når Finanstilsynet harfastsat nærmere krav til indholdet af planen. Det er ikke retssikkerheds-mæssigt holdbart, at institutterne kan stå over for påbud fra Finanstilsynetved manglende fuld efterlevelse. Realkreditrådet bemærker videre, at deter en urimelig kort frist, der gives til institutterne til at fastlægge en gen-opretningsplan, især når kravene hertil endnu ikke er kendte. Realkre-ditrådet går derfor ud fra, at institutterne ikke får et påbud fra Finanstilsy-net ved manglende fuld efterlevelse fra den 1. januar 2014.KommentarDet følger afCRD IV, at de kompetente myndigheder sikrer, at der fast-lægges genopretningsplaner af for genoprettelse af institutters finansiellesituation efter en væsentlig forringelse samt afviklingsplaner. Kravet vilimidlertid også følge af det kommende direktiv om genopretning og afvik-ling af kreditinstitutter m.v. (herefter ”BRRD”), som blev færdigforhand-let i december 2013. BRRD indeholder til forskel fra CRD IV detaljerederegler om kravene til disse planer og indeholder desuden hjemmel til, atden europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, skal udstede guidelines om-kring indholdet af og kravene til genopretningsplaner. Da BRRD ikke ervedtaget endnu, er det hensigten, at kravet om genopretningsplaner gen-nemføres gradvist, og at det i første omgang kun er kravet om at institut-ter skal udarbejde genopretningsplaner i medfør afCRD IV, som gennem-føres.Lovforslaget indeholder derfor en hjemmel for Finanstilsynet til at udste-de nærmere regler om kravene til genopretningsplaner. Det er hensigten,at disse supplerende regler vil blive udstedt i løbet af 2014 med henblikpå, at de institutter, som bliver omfattet af de kommende regler som følgeaf BRRD, udarbejder genopretningsplaner i 2014. Herved tages der ogsåhøjde for, at Det Systemiske Risikoråd skal have mulighed for at afgive eneventuel henstillingom proportionaliteten i forhold til mindre institutter.Det følger således af CRD IV. Indtil bekendtgørelsen er udstedt, er dettilstrækkeligt, at institutterne har en opdateret kapitalberedskabsplan.4.11. Søjle II-kravRealkreditrådet går ud fra, at den ændrede affattelse af § 124, stk. 3, i lovom finansiel virksomhed indebærer, at Finanstilsynet ikke længere haradgang til at stille krav til kvaliteten af kapital til opfyldelse af søjle II-kravet, og Realkreditrådet undrer sig derfor over, at Finanstilsynet i vej-ledning til krav til kapitalen til opfyldelse af søjle II har anført, at vejled-ningen er udformet med henblik på også at finde anvendelse efter ikraft-træden af CRD IV/CRR.KommentarFinanstilsynets mulighed for at stille krav til kvaliteten af kapital til op-fyldelse af søjle II-kravet var ved en fejl ikke medtaget i det lovforslag,som blev sendt i høring. Det var ikke hensigten at ophæve Finanstilsynetsmulighed for at stille krav til kvaliteten af kapital til opfyldelse af søjle II-kravet. Hjemlen vil derfor blive indsat igen.
47/60
4.12. Niveau 2-regulering4.12.1. Niveau 2-regulering genereltDansk Aktionærforening anfører, at udviklingen i EU-reguleringen harmedført, at Kommissionen får tillagt kompetence til at vedtage gennem-førelsesmæssige og reguleringsmæssige tekniske standarder, og at detderfor er vigtigt, at ministeren eller Finanstilsynet får bemyndigelse til atudstede supplerende regler, der kan sikre forbindelsen mellem Kommis-sionens tekniske standarder og det danske regelværk.Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter har forståelse for, at Finanstilsynetønsker en hurtig og smidig arbejdsproces i forbindelse med implemente-ring af den uddybende regulering. De understreger dog, at de bemyndi-gelseshjemler, som lovforslaget indeholder, alene må udnyttes i det om-fang, dette er nødvendigt for at gennemføre niveau 2-reguleringen. Desu-den henviser Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter til, at Finanstilsynetbør tage konkret stilling til, hvilket reguleringsinstrument der vil være detrette i forbindelse med implementering af niveau 2-reguleringen eller ud-nyttelse af valgmuligheder heri. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutterfinder således, at det ikke nødvendigvis altid vil være bekendtgørelses-formen, der er den rette, og at det i visse situationer kan tænkes, at detkan blive nødvendigt at lovgive. Uanset hvilket instrument der vælges,finder Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter det dog af afgørende betyd-ning, at der sikres gennemsigtighed i regeludstedelsesprocessen, og at dersker inddragelse af relevante interessenter.Realkreditforeningen anfører, at der er tale om særdeles brede hjemmels-formuleringer uden nærmere beskrivelse af, hvorledes hjemlerne forven-tes udnyttet. På den baggrund finder Realkreditforeningen, at det reelt erumuligt at kommentere på de foreslåede hjemler og opfordrer til, at lov-forslaget udbygges med en i hvert fald minimal beskrivelse af den forven-tede udnyttelse, ligesom det bør fremgå, at hjemlerne alene må anvendes iforbindelse med gennemførelse af niveau 2-regulering. Realkreditfor-eningen finder det afgørende, at der ikke bliver tale om en overimplemen-tering. Endelig fremhæver Realkreditforeningen, at de manglende beskri-velser af, hvordan hjemlerne påtænkes udnyttet, desuden indebærer, atinddragelse af interessenterne i den finansielle sektor bliver afgørende.Realkreditrådet finder, at Finanstilsynet får for vide rammer til at fastsæt-te supplerende regler. Der henvises til, at der samlet set på 35 områder ergivet Finanstilsynet adgang til at fastlægge nærmere regler, og at Finans-tilsynets vide beføjelser også gælder i forhold til sanktionsbestemmelser.Realkreditrådet henviser til, at de vide rammer for Finanstilsynet til atfastlægge nærmere regler kun er sparsomt beskrevet i lovbemærkninger-ne, og at der dermed overlades et stort råderum til Finanstilsynet til at ud-stikke nærmere regler. Realkreditrådet anfører, at det i praksis betyder, atregelfastsættelsen i vidt omfang rykker væk fra det politiske forum, og atde finder dette skred i lovgivningsprocessen bekymrende og for virksom-hederne retssikkerhedsmæssigt utilfredsstillende, at de skal drive virk-somhed under et regelsæt, hvor store dele af rammerne fastlægges admi-
48/60
nistrativt fra Finanstilsynets side. Realkreditrådet foreslår således, at mani forhold til niveau 2-regulering venter med at fastlægge bemyndigelsertil Finanstilsynet, til man kender reguleringernes indhold og ved, om reg-lerne udstedes som direktiv eller forordning.KommentarI henhold til den politiske aftale om implementering af CRD IV m.v. til-rettes lovforslaget således, at erhvervs- og vækstministeren bemyndigestil at foretage de nødvendige tilpasninger af lovgivningen som følge afden uddybende EU-regulering. Når de udfyldende retsakter foreligger fraEU-Kommissionen, vil erhvervs- og vækstministeren drøfte med den fi-nansielle forligskreds, hvordan de relevante tilpasninger af gældendedansk ret skal gennemføres.4.12.2. Niveau 2-regulering – Indfasning af kapitalgrundlagskraveneFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter henviser til, at forordningen(CRR) indeholder en række bemyndigelser til den kompetente myndig-hed i medlemslandene (i Danmark Finanstilsynet) til at træffe beslutningom reglernes anvendelse, og at flere af disse beslutninger vil have en ge-nerelt normerende effekt for institutter i medlemslandet. Som eksempelangives, at Finanstilsynet skal træffe beslutning om overgangsordningerfor forordningens kapitalgrundlagskrav og regler for fradrag i kapitalele-menterne. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter ser gerne, at Finanstil-synet anvender disse muligheder for overgangsbestemmelser fuldt ud oglægger vægt på, at Finanstilsynet også på forordningens område inddra-ger relevante interessenter, når der træffes beslutninger med en genereltnormerende effekt.Landsorganisationen i Danmark (LO) anfører, at de generelt mener, atimplementeringen bør følge direktivet og ikke skærpe kravene til de dan-ske kreditinstitutter udover, hvad der ligger i direktivet, medmindre det erbegrundet i særlige danske forhold at gennemføre strengere krav på sær-lige områder. Det gælder både i forhold til indhold og indfasning af nyeregler.Realkreditrådet finder, at der er behov for en afklaring i lovudkastet af,hvordan Finanstilsynet vil ind- og udfase kapitalinstrumenter under derammer, der er givet i forordningen herfor.KommentarLovforslaget indeholder ikke bestemmelser vedrørende ind- og udfasning(overgangsregler) af kapitalgrundlagskrav, kapitalgrundlagsinstrumentersamt fradrag heri, idet sådanne vil blive udstedt i bekendtgørelsesformmed direkte hjemmel i CRR-forordningen.Det er Finanstilsynets intention, at overgangsreglerne overordnet set skalfastsættes så lempeligt, som de i CRR-forordningen angivne rammer mu-liggør og under hensyntagen til eventuelle henstillinger fra Det Systemi-ske Risikoråd. Der vil være undtagelser på områder, hvor dansk ret pånuværende tidspunkt stiller strengere krav end CRR-forordningen, og en
49/60
overgangsordning dermed ikke giver mening. Ved udarbejdelse af over-gangsregler vil Finanstilsynet, så vidt muligt inddrage relevante interes-senter fra branchen.4.12.3. Niveau 2-regulering – SanktionerFinansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditrådet anfører, at lov-forslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der giver Finanstil-synet hjemmel til at fastsætte regler om bødestraf ved overtrædelse af be-stemmelser indeholdt i forordninger udstedt af EU-Kommissionen for deområder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med. De finder det sær-deles betænkeligt, at fastsættelse af sanktioner dermed kan ske uden par-lamentarisk kontrol. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter er opmærk-somme på, at den tilsvarende hjemmel eksisterer i lov om værdipapirhan-del m.v. Henset til den stigende EU-regulering mener de dog, at sankti-onsfastsættelsen bør ske ved lov, eller som minimum af Erhvervs- ogVækstministeriet.KommentarUdover – som Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditrådet eropmærksomme på – at hjemlen er en pendant til den allerede gældendetilsvarende hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v., er den foreslåedebestemmelse et supplement til den eksisterende hjemmel i § 373, stk. 4, ilov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte strafaf bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelser af regler udstedti medfør af lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan således fast-sætte regler om straf for overtrædelse af de bekendtgørelser, der udstedesmed hjemmel i loven. Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til atfastsætte regler om straf for overtrædelser af forordninger udstedt afKommissionen på tilsvarende vis. Det følger af EU-retten, at medlemssta-terne skal sikre, at overtrædelser af EU-regulering er effektiv, står i rime-ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Det skal un-derstreges, at det ikke er Finanstilsynet eller Erhvervs- og Vækstministe-riet, men politiet og anklagemyndigheden, der efterforsker en mulig over-trædelse og fører sagen ved domstolene i henhold til strafferetsplejen, ogat det er de danske domstole, der afgør sagen.4.13. Tilsynsforanstaltninger4.13.1. Inddragelse af tilladelseRealkreditrådet finder, at den nye affattelse af bestemmelsen i § 224 i lovom finansiel virksomhed om inddragelse af tilladelse har fået et størreomfang end nødvendigt efter CRD IV. Realkreditrådet tænker især påmuligheden af inddragelse af tilladelse ved manglende overholdelse af §71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Realkreditrådet finder, at § 71,stk. 1, er meget bredt favnende og dækker et større område end artikel 67,stk. 1, litra d, i CRD IV, som henviser til ledelsesordninger efter artikel74 i CRD IV. Bestemmelsen bør afgrænses, så den er i overensstemmelsemed direktivet.Realkreditrådet finder også, at der bør foretages en justering af § 225, stk.6, i lov om finansiel virksomhed. Det skal fremgå, at udgangspunktet er,
50/60
at tilladelsen ikke inddrages for udstedere af RO’er, SDO’er og SDRO’eri nedbrud, men alene begrænses. Udstederen kan fortsat agere som pen-gepolitisk modpart og foretage repoforretninger i Nationalbanken. En så-dan justering vil sikre, at danske udstedere af RO’er, SDO’er ogSDRO’er er markedskonforme med andre covered bonds udstedere i Eu-ropa. Med henblik på afsætning og rating af obligationerne er det væsent-ligt at følge markedsstandarder.KommentarDet fremgår af bemærkningerne til § 224, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed, at forslaget til § 224 om inddragelse af tilladelse gennemførerartikel 18, litra f, i CRD IV, og at der ikke fandtes en tilsvarende bestem-melse i CRD1-3. Det er således formålet at ændre området for inddragel-se af tilladelsen. Artikel 18, litra f, i CRD IV henviser til, at tilladelsenkan inddrages, såfremt instituttet overtræder en af bestemmelserne i arti-kel 67, stk. 1, litra d, i CRD IV. Artikel 67, stk. 1, litra d, henviser videretil artikel 74 i CRD IV, som også omhandler ledelsesordninger. Artikel74, stk. 2, henviser til direktivets artikel 76-95, der omhandler en langrække af ledelsesordninger svarende til § 71, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, der således ikke dækker et bredere område end CRD IV’s.Som nævnt henviser artikel 18, litra f, i CRD IV til artikel 67, stk. 1. Arti-kel 67 oplister i litra a-p, en lang række af situationer, hvor tilsynsmyn-digheden er beføjet til at gribe ind. En række af disse situationer omhand-ler overtrædelse af forordningens regler. Artikel 18, litra f, henviser såle-des til forordningens regler via artikel 67. Det ser dog ud til, at forslagettil ændring af § 224 ikke helt konsekvent henviser til forordningens be-stemmelser. § 224 vil blive justeret således, at opremsningen svarer tilartikel 67.For så vidt angår ønsket om en justering af § 225, stk. 6, udelukker be-stemmelsen ikke, at et realkreditinstitut kan opretholde tilladelsen i enlængerevarende periode, såfremt de konkrete omstændigheder kræverdette. Hvorvidt udstederen kan agere pengepolitisk modpart og foretagerepoforretninger i Danmarks Nationalbank, er ikke et lovgivningsanlig-gende.4.13.2. Forslagets til § 344 b i lov om finansiel virksomhed – be-grænsning af bestemmelsens anvendelsesområdeRealkreditforeningen angiver i sit høringsvar, at begrænsningen af be-stemmelsens anvendelsesområde – nemlig regler i eller afledt af CRDIV/CRR – bør fremgå direkte af bestemmelsen, ligesom bemærkningerneer noget sparsomme og derfor foreslås udbygget. Realkreditrådet anføreri tråd hermed, at bestemmelsen positivt bør opregne, hvilke bestemmelserder er tale om, og ikke bare henvise til krav i loven, som er en følge afCRD IV eller CRR.KommentarDet fremgår af udkastet til lovforslag, at § 344 b i lov om finansiel virk-somhed finder anvendelse ved overtrædelse af ”kravene fastsat i denne
51/60
lov eller regler udstedt i medfør af loven, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 36/2013 af 26. juni 2013 (CRD IV),eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni2013 (CRR)”.§ 344 b implementerer artikel 102 i CRD IV. Artikel 102 anfører, at myn-dighederne har de beføjelser, der følger af artikel 104, når det vurderes,at det er relevant at foretage de nødvendige foranstaltninger iht. artikel102. Artikel 104 er dog ikke udtømmende, idet det fremgår, at de kompe-tente myndigheder ”mindst” skal have de beføjelser, der fremgår af be-stemmelsen.Det anses derfor ikke for hensigtsmæssigt at indsætte henvisninger i be-stemmelsen til alle relevante bestemmelser i lov om finansiel virksomhed,bestemmelser i bekendtgørelser udstedt i medfør heraf samt bestemmelseri CRR-forordningen, som anses for omfattet af denne formulering.Det fremgår allerede af lovforslaget, at Finanstilsynet kan påbyde et in-stitut at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvor det vurderessandsynligt, at instituttet inden for 12 måneder overtræder kravene i CRReller CRD IV, som disse er implementeret i lov om finansiel virksomhedeller regler udstedt i medfør heraf. Det foreslås dog præciseret i be-mærkningerne, at der bl.a. vil kunne være tale om beføjelser som nævnt iartikel 104 i CRD IV.4.13.3. Dokumentation for sandsynlighedenRealkreditrådet anfører i deres høringsvar, at lovforslaget ikke beskriver,hvordan Finanstilsynet skal kunne dokumentere sandsynligheden for, atinstituttet vil overtræde kravene i CRD IV eller CRR inden for de kom-mende 12 måneder, herunder en beskrivelse af hvilke sager der kan om-fattes, samt hvilke kriterier der kan lægges vægt på.KommentarNår offentlige myndigheder træffer afgørelser, vil disse være baseret påen skønsmæssig afvejning.Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 344 b i lov om finansielvirksomhed, at Finanstilsynet vil foretage sin vurdering på baggrund afFinanstilsynets erfaring og kendskab til det konkrete institut. Finanstilsy-net overvåger løbende alle de virksomheder, som Finanstilsynet har un-der tilsyn, og hvis der i den forbindelse erfares, at der er sandsynlighedfor en overtrædelse, vil § 344 b kunne anvendes på samme vis som § 350anvendes i dag, dog således af § 344 b ikke alene går på instituttets op-fyldelse af kapitalkravene. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, atdet eksempelvis kan være i relation til bestyrelsens eller direktionenssammensætning.Bestemmelsen kan bl.a. tænkes anvendt, når der er en ikke uvæsentlig ri-siko for, at virksomheden på et senere tidspunkt ikke kan opfylde lovenskapitalkrav. Hvis et pengeinstitut har en høj eksponering på ejendoms-
52/60
markedet eller en høj udlånsvækst, vil Finanstilsynet således kunne påby-de instituttet at foretage nærmere foranstaltninger, hvis tilsynet på bag-grund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforholdene og til detkonkrete institut vurderer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at insti-tuttet inden for de følgende 12 måneder ikke vil kunne opfylde eksempel-vis likviditets- eller governance-kravene, som disse følger af CRD IV ellerCRR, herunder eksempelvis potentielle konflikter med §§ 70 og 71 i lovom finansiel virksomhed.Der ses på baggrund af ovenstående at være et behov for en vis eksempli-ficering i bemærkningerne, så bestemmelsens anvendelsesområde ogrækkevidde præciseres.4.14. Offentliggørelse af administrative sanktioner4.14.1. Offentliggørelsen genereltDansk Aktionærforening støtter forslaget og finder det rigtigt, at Finans-tilsynet skal have pligt til at offentliggøre information om administrativesanktioner til både juridiske og fysiske personer. Offentliggørelse bidra-ger til at give en bedre viden om retstilstanden, og den kan forhåbentligogså virke præventivt.Finansforbundetanfører, at man er klar over, at udvidelsen af offentliggø-relsesregimet i § 354 e i lov om finansiel virksomhed er en direkte følgeaf EU's nye kapitalkravsregler. Imidlertid bør undtagelsesreglen i be-stemmelsens stk. 3 ifølge Finansforbundet altid overvejes nøje. Offent-liggørelse med navns nævnelse på baggrund af en administrativ sanktionvil for en person oftest være meget indgribende.Advokatrådet påpeger, at der er retssikkerhedsmæssige betænkelighederved offentliggørelse af administrative sanktioner. Advokatrådet opfordrertil, at det overvejes at begrænse offentliggørelsespligten til endelige afgø-relser, således at afgørelser, der kan appelleres, ikke skal offentliggøres.Finansrådet mener, at når det foreslås at indføre en pligt for Finanstilsy-net til at offentliggøre status og efterfølgende resultat, såfremt en afgørel-ser om administrative sanktioner givet for overtrædelse af nærmere an-givne bestemmelser, der implementerer CRD IV og i CRR, er indbragtfor Erhvervsankenævnet eller domstolene, bør man ud fra en lighedsbe-tragtning indføre en tilsvarende pligt for Finanstilsynet til at offentliggø-re, hvis en afgørelse er påklaget samt udfaldet af klagesagen i de sager,der offentliggøres i henhold til § 354 a, stk. l, i lov om finansiel virksom-hed.KommentarForslaget er en naturlig konsekvens af ønsket om at åbne mest muligt opfor det arbejde, der pågår i Finanstilsynet. Det er til gavn for de finan-sielle forbrugere, som skal have det bedst mulige grundlag for at bedøm-me deres pengeinstitut. Den øgede grad af offentlighed generelt vil desu-den være til gavn for virksomhederne, der får bedre mulighed for at ind-
53/60
rette deres virksomhed i overensstemmelse med den praksis, der bliver of-fentliggjort, ligesom det kan have en præventiv effekt.CRD IV’s krav om offentliggørelse implementeres også for ikke-endeligeafgørelser. Det er efter direktivet valgfrit. Denne tilgang er imidlertidvalgt, da det er i overensstemmelse med Finanstilsynets gældende praksisfor offentliggørelse. Baggrunden herfor er, at så længe en afgørelse kanindbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, vil den i princippetikke være endelig. Da der i dansk ret ikke findes lovbestemte frister forindbringelse af sådanne sager for domstolene, vil det i praksis betyde, athvis der vælges en tilgang, hvorefter Finanstilsynets påtaler og påbud ef-ter bestemmelsen først kan offentliggøres, når de er endelige, vil stort setingen afgørelser blive offentliggjort, da det alene vil omfatte de meget fåsager, der efterfølgende indbringes for og afgøres af domstolene ellersom følge af forældelsesfristen for at indbringe forholdet, skulle offent-liggøres flere år efter det forhold, der er behandlet i afgørelsen, har fun-det sted, når forældelsesfristen udløber. Sidstnævnte ville betyde, at de of-fentliggjorte afgørelser hovedsageligt kun vil have retshistorisk værdi ogikke skabe klarhed om anvendelse af gældende ret.Implementeringen af direktivets krav om, at tilsynet skal offentliggøre, så-fremt en afgørelse er påklaget samt udfaldet af klagesagen, udvides tilogså at omfatte de sager, der i dag offentliggøres i henhold til § 354 a,stk. 1. Ud fra en lighedsbetragtning tilpasses lovforslaget i overensstem-melse hermed.4.14.2. Offentliggørelse af personoplysningerDatatilsynet bemærker, at offentliggørelse af personoplysninger, herunderoplysninger om overtrædelser af lovgivningen, som udgangspunkt skalske inden for rammerne af persondataloven. For så vidt angår forholdetmellem persondataloven og anden lovgivning henleder Datatilsynet op-mærksomheden på § 2, stk. 1, i persondataloven og forarbejderne hertil.Det følger heraf, at persondataloven går forud for regler om behandling afpersonoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en dår-ligere retsstilling end persondataloven. Dette gælder dog ikke, hvis dendårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod data-beskyttelsesdirektivet. Finanstilsynet ses ikke at have taget stilling til,hvorvidt den påtænkte ordning med offentliggørelse af oplysninger omfysiske personer på tilsynets hjemmeside iagttager persondatalovens reg-ler. Datatilsynet henstiller, at Finanstilsynet foretager en nærmere vurde-ring af, hvorvidt bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger erforenelig med persondataloven. Datatilsynet henleder i den forbindelseisær opmærksomheden på §§ 5-9 i persondataloven. Såfremt der med of-fentliggørelsen er påtænkt en fravigelse af persondatalovens regler, skalDatatilsynet bemærke, at en fravigelse af persondataloven alene kan skeved lov, og at det i givet fald skal fremgå af det pågældende lovforslag, atder tilsigtes en sådan fravigelse.Kommentar
54/60
Forslaget opretholdes, dog således at lovens bemærkninger vedrørendeoffentliggørelse af administrative sanktioner tilrettes i overensstemmelsemed Datatilsynets bemærkninger, så det tydeligt fremgår, at der med of-fentliggørelsen er påtænkt en fravigelse af persondatalovens regler, somikke strider imod databeskyttelsesdirektivet.4.15. Administrative byrderFinansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører, at opgørelsen af de admi-nistrative byrder for erhvervslivet ikke stemmer overens med de reellekonsekvenser af lovforslaget og de ændringer, der følger i bekendtgørel-ser og som følge af CRR.Realkreditforeningen vurderer, at skønnet over administrative byrder forerhvervslivet afviger ganske betragteligt fra omfanget af de ekstra byrder,som institutterne selv forudser som følge af lovforslaget, og opfordrer til,at der i de almindelige bemærkninger tilføjes en beskrivelse af, hvordanman er kommet frem til de 2.000 timer for den samlede sektor.Realkreditrådet anser ikke lovforslagets opgørelse af de administrativebyrder for erhvervslivet som et fair bud på en sådan opgørelse. De be-mærker, at opgørelsen af byrderne foretages under en række nærmerefastlagte principper, herunder at byrder, der følger af en forordning, ikkemedregnes i opgørelsen. Realkreditrådet bemærker endvidere, at institut-ternes udarbejdelse af genopretningsplaner er udeladt.KommentarDet er korrekt, at opgørelsen af administrative byrder for erhvervslivetforetages under en række nærmere fastlagte principper, som styres afTeam Effektiv Regulering (TER) hos Erhvervsstyrelsen. En af TERs op-gaver er at sikre, at nationale lovinitiativer ikke indeholder unødige ad-ministrative byrder, hvilket i praksis sker ved, at lovforslag indsendes tilTER til analyse. Eventuelle byrder, der følger af en forordning, kan hver-ken ministeren eller TER fjerne eller begrænse, når forordningen først ervedtaget, da en forordning har direkte og umiddelbar virkning i Dan-mark. Disse byrder bliver derfor ikke opgjort i lovforslagene.Derimod foretager EU-Kommissionen konsekvensanalyser af forslag tildirektiver og forordninger, der offentliggøres sammen med forslagene,hvor medlemsstaterne og de berørte virksomheder bliver hørt. Det sketeogså i forbindelse med udarbejdelse af forslagene til CRD IV og CRR,hvor flere danske brancheorganisationer afgav høringssvar.4.16. Begrænsninger på rentebetalinger på ansvarlig lånekapitalFinansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditrådet mener, at henvis-ningen til ”ansvarlig kapital” i det sidste afsnit i bemærkningerne til §125 b, stk. 7, bør udgå. Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkre-ditrådet henviser til, at der ifølge bestemmelserne i CRR om supplerendekapital, jf. artikel 63 i CRR, ikke er krav om, at rentebetalinger på ansvar-lig lånekapital, der medgår i den supplerende kapital, skal kunne begræn-ses – heller ikke hvis det sker på tilsynsmyndighedens foranledning.
55/60
Finansrådet ogLokale Pengeinstitutter bemærker endvidere, at Finanstil-synet ikke kan kræve begrænsninger på rentebetalinger, i det omfang det-te vil indebære misligholdelse fra instituttets side, jf. artikel 104, stk. 1,litra i, i CRD IV.KommentarEfter de gældende regler i basiskapitalbekendtgørelsen skal ansvarlig lå-nekapital, der medregnes som supplerende kapital, indeholde en mulig-hed for, at betaling af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen på for-faldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.Dette krav opretholdes ikke for nye instrumenter, der under kapitalkravs-forordningen udstedes med henblik på at skulle medregnes i den supple-rende kapital. Der vil dog fortsat kunne være instrumenter, der medreg-nes i den supplerende kapital, og som indeholder en sådan renteudsky-delsesmulighed.Finanstilsynet kan efter de gældende regler påbyde, at betaling af renterudskydes på ansvarlig lånekapital indregnet i supplerende kapital, hvisbasiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet. Dettekan fortsat være relevant ved instrumenter, hvor denne mulighed er tilstede. Finanstilsynet vil ikke påbyde begrænsning af rentebetaling påsupplerende kapitalinstrumenter, hvor en sådan begrænsning vil udgøremisligholdelse.Lovforslaget opretholdes, men bemærkningerne tilpasses, så det fremgår,at Finanstilsynet ikke vil kunne anvende beføjelsen til at påbyde be-grænsninger på rentebetaling på ansvarlig lånekapital, hvis dette udgørmisligholdelse.4.17. Mulighed for at udstede aktiekapital uden stemmerettigheder iforenings-/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet tilaktieselskaberDansk Aktionærforening anfører, at man forstår ideerne bag forslaget omat muliggøre udstedelse af aktiekapital uden stemmerettigheder i for-enings-/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselska-ber, men Dansk Aktionærforening finder det forkert at åbne for aktiekapi-tal uden stemmerettigheder. Dansk Aktionærforening anfører, at al erfa-ring fra de seneste års dårlige udvikling i den finansielle sektor understre-ger behovet for, at ledelsen løbende stilles til ansvar, og at aktiekapitaluden stemmerettigheder kan forstærke lukketheden og selvtilstrækkelig-heden i en struktur med forenings-/fondseje.Realkreditrådet ser positivt på, at der er givet et nyt instrument til kapital-fremskaffelse i de omdannede fonds- og foreningsejede realkreditinstitut-ter, som ikke er børsnoterede selskaber. Realkreditrådet henviser til, atdet dog er væsentligt, at adgangen til at anvende stemmeløse aktier udvi-des til også at omfatte realkreditinstitutter, der er omdannede til aktiesel-skaber efter indkapslingsmodellen, og som ikke er børsnoterede. Dermed
56/60
bliver der givet ens muligheder for alle de omdannede realkreditinstitut-ter.Realkreditrådet peger desuden på, at der er behov for nogle præciseringeri forhold til repræsentationsret, mindretalsaktionærer og indløsningsret.Realkreditrådet forudsætter således, at de stemmeløse aktier kan udstedesuden nogen form for repræsentationsret.Endvidere angiver Realkreditrådet, at det vil være hensigtsmæssigt, at be-skyttelsen af minoritetsaktionærer i selskabsloven ikke gælder for minori-tetsaktionærer, hvis aktier er udstedt ud af en stemmeløs aktieklasse ihenhold til den nye § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Realkre-ditrådet finder således, at det bør være muligt gyldigt at indføre i selska-bets vedtægter, at der ikke gælder nogen særlig minoritetsaktionærbeskyt-telse. Realkreditrådet finder tillige, at det bør fremgå af lovforslaget, atselskabslovens regler om indløsningsret ikke skal gælde for stemmeløseaktier udstedt i henhold til lov om finansiel virksomhed, idet dette næppevil være foreneligt med kapitalreglerne i CRR.Endelig henviser Realkreditrådet til, at der i lovens bemærkninger børvære en afklaring af beregningen af udlodning i omdannede realkreditin-stitutter, der ikke er børsnoterede.KommentarUdgangspunktet er, at der ikke kan udstedes stemmeløse aktier, da det, jf.også Danmarks Aktionærforenings kommentarer, kan være forbundetmed uhensigtsmæssigheder. Der gøres imidlertid en undtagelse med for-enings-/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselska-ber.Baggrunden for undtagelsen er, at visse institutter med anden selskabs-konstruktion end aktieselskaber (gensidige selskaber, sparekasser og lig-nende) ifølge CRR kan medregne andre kapitalinstrumenter end aktier iden egentlige kernekapital. De hovedsageligt forenings-/fondsejede real-kreditinstitutter i Danmark kan imidlertid ikke udstede disse instrumenterpå grund af instituttets selskabskonstruktion som aktieselskab. Forslagethar til hensigt at muliggøre, at disse institutter kan anvende adgangen iCRR til at medregne aktier med forskellig udlodning.Realkreditrådet foreslår, at ordningen udstrækkes til også at omfatte re-alkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber efter indkapslings-modellen, og som ikke er børsnoteret. Der vurderes ikke samme behov fordenne adgang for disse institutter. De har allerede spredt ejerskab og kanudstede almindelige aktier, hvorfor de ikke har et behov for at udstedestemmeløse aktier.Der er således tale en afgrænset gruppe af institutter, der omfattes af for-slaget. Det vil fortsat gælde som hovedregel, at deling af aktiekapitalen iaktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted for kreditin-stitutter mv.
57/60
Realkreditrådet ønsker derudover, at der bør indføres en række undtagel-ser fra selskabsloven, for så vidt angår stemmeløse aktier. Forslaget eralene rettet mod at undtage en snæver gruppe af institutter fra det gene-relle forbud i lov om finansiel virksomhed mod stemmeløse aktier forpengeinstitutter, realkreditinstitutter mv. Der ses således ikke grundlagfor at ændre øvrige relevante love, herunder selskabsloven.For så vidt angår Realkreditrådets forslag, om at der i lovens bemærk-ninger bør være en afklaring af beregningen af udlodning i omdannederealkreditinstitutter, der ikke er børsnoteret, så forventes det, at Kommis-sionen i en gennemførelsesmæssig teknisk standard vil fastsætte nærmerevilkår for at foretage differentieret udlodning, herunder kvantitativegrænser for forskellen i udlodning mellem aktier med og uden stemmeret,både enkeltvist og for de to klasser samlet. Det forventes, at den gennem-førelsesmæssige tekniske standard vil gælde såvel børsnoterede som ikkebørsnoterede aktier. Der ventes ikke at blive fastsat en mulighed for, atder nationalt fastlægges særlige regler for eksempelvis ikke-børsnoteredeaktier. Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne, at Kommissionen vilkomme med den tekniske standard, der fastsætter de nærmere vilkår fordifferentieret udlodning.4.18. Skattemæssig behandling af gæld uden forud fastsat forfalds-tidspunktRealkreditrådet, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter har med tilfreds-hed noteret, at problemstillingerne i den gældende skattelovgivning og denye EU-krav i relation til hybrid instrumenter er adresseret i lovforslaget.Der er dog en uklar situation i relation til en nedskrivning og efterfølgen-de genopskrivning af den hybride kernekapital, der kan skabe usikkerhedog påvirke interessen for at rejse kapital gennem udstedelse af hybridekernekapitalinstrumenter. Organisationerne lægger vægt på, at der sikresen såvel kapitalmæssig som skattemæssig neutral behandling heraf, sombør også indgå i lovforslaget.KommentarSkatteministeriet har givet tilsagn om at ville vurdere, om samspillet mel-lem de to lovområder giver grundlag for en justering af reglerne. Det erdog ikke muligt, at dette kan afklares inden fremsættelsen af lovforslaget,der sikrer rentefradragsretten på hybrid kernekapital.4.19. Opsplitning af lov om finansiel virksomhedForsikring & Pension påpeger i deres høringssvar, at lov om finansielvirksomhed burde splittes op, så de regler, der er specifikke for forsikringog pension, placeres i en særskilt lov. Baggrunden for Forsikring & Pen-sions ønske er bl.a., at der findes en klar opdeling af reguleringen af kre-ditinstitutter og forsikringsvirksomhed på EU-niveau, hvilket ifølge For-sikring & Pension afspejler de store forskelle på at drive bank- og forsik-ringsvirksomhed.Kommentar
58/60
I 2003 blev en stor del af de finansielle love slået sammen til en samletlov om finansiel virksomhed af hensyn til regelforenkling på det finan-sielle område. Af hensyn til at det samlede overblik over den finansiellelovgivning kan bevares, og fortsat have regelforenkling for øje, vurderesdet mest hensigtsmæssigt at fortsætte den gældende retstilstand.4.20. Finanstilsynets bestyrelse4.20.1. Sammensætning af bestyrelsen, ekspertpanel og underudvalgFinansrådet, Lokale Pengeinstitutter og Realkreditforeningen finder, atdet kan være vanskeligt at finde kvalificerede medlemmer til bestyrelsen,som ikke er medlem af en bestyrelse i en finansiel virksomhed, men somsamtidig har ledelseserfaring fra den finansielle sektor. Finansrådet, Lo-kale Pengeinstitutter og Realkreditforeningen anfører, at det kan overve-jes at løse eventuelle habilitetsproblemstillinger konkret via de alleredegældende habilitetsregler.Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter, Dansk Erhverv og FSR - danske re-visorer finder yderligere, at der i behandlingen og afgørelse af regnskabs-kontrolsager er behov for en særlig ekspertise, som ikke umiddelbart sesat være til stede i den foreslåede sammensætning af bestyrelsens med-lemmer. Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og FSR - danske revisorerforeslår, at bestyrelsen ved behandling af regnskabskontrolsager bliverudvidet med eller bistået af særligt regnskabssagkyndige, f.eks. ved ned-sættelse af et underudvalg.FSR – danske revisorer og Dansk Erhverv foreslår, at det nuværende un-derudvalg til Det Finansielle Råd udvides og etableres som et særskiltregnskabsudvalg i tilknytning til bestyrelsen, bestående af regnskabseks-perter med praktisk og teoretisk sagkundskab, som kan bidrage med bredtfunderet praktisk input til sekretariaterne i forbindelse med forberedelsenaf regnskabskontrolsager.Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at der bør skabes en større ba-lance mellem medlemmerne fra den finansielle sektor og medlemmernefra det øvrige erhvervsliv i lighed med sammensætningen i det nuværen-de Finansielle Råd. Dansk Industri og Dansk Erhverv foreslår konkret, atbestyrelsen øges med yderligere et medlem fra det øvrige erhvervsliv.Dansk Industri anfører, at behovet for at øge repræsentationen fra det øv-rige erhvervsliv understreges af, at bestyrelsen bl.a. vil være kompetent tilat træffe beslutninger i forbindelse med regnskabskontrollen for ikke-finansielle børsnoterede virksomheder samt træffe beslutninger om reak-tioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående bety-delige følger.For Forsikring & Pension er det afgørende, at en ny bestyrelse og eks-pertpanelet også har kompetencer på forsikrings- og pensionsområdet.Forsikring & Pension opfordrer endvidere til, at bestyrelsens sammen-sætning og virke bliver underlagt den samme regulering, som den dergælder for bestyrelser i de selskaber, som Finanstilsynet skal føre tilsynmed.
59/60
Dansk Aktionærforening finder det afgørende, at der i bestyrelsen ogsåskal være et eller flere medlemmer, der kan bringe en særlig viden omprivatkunder i finansielle virksomheder og om private mindretalsaktionæ-rer i finansielle virksomheder ind i bestyrelsen for Finanstilsynet. DanskAktionærforening finder yderligere, at ekspertpanelet skal have sagkund-skab i relation til ”private mindretalsaktionærers forhold”.Dansk Industri forstår lovbemærkningerne således, at der ikke vil ske enforringelse i bredden af ekspertpanelet i forhold til sammensætningen ogbredden af det nuværende Finansielle Råd.FSR – danske revisorer anfører yderligere, at det bør være et krav, at be-styrelsen skal anmode ekspertpanelet om bistand i konkrete tilsynssager.Det er ikke tilstrækkeligt, at ekspertpanelet inddrages efter bestyrelsensbehov.KommentarMed forslaget til sammensætningen af bestyrelsen er tilstedeværelsen afde fornødne sagkundskaber i bestyrelsen sikret, herunder den rette ba-lance mellem bl.a. medlemmer fra den finansielle sektor og medlemmerfra det øvrige erhvervsliv. Forslaget giver endvidere bestyrelsen mulig-hed for at inddrage særlig ekspertsagkundskab i konkrete sager, hvis be-styrelsen vurderer, at det er relevant og nødvendigt af hensyn til at sikreet velfunderet beslutningsgrundlag.Det er vigtigt af hensyn til bestyrelsens legitimitet og funktionsdygtighed,at der ikke på noget rimeligt grundlag kan stilles spørgsmålstegn ved be-styrelsesmedlemmernes uafhængighed af finansielle virksomheders inte-resser. Forslagets krav om, at medlemmerne af bestyrelsen ikke må væreansat i eller være bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder underlagtlov om finansiel virksomhed er derfor relevant og nødvendigt. Måtte deralligevel opstå eventuelle konkrete habilitetsproblemstillinger, vil disseså i fornødent tilstrækkeligt omfang kunne løses via de gældende habili-tetsregler. Bestyrelsen vil i forretningsordenen kunne fastsætte nærmereregler om håndteringen af sådanne situationer.For at sikre adgang til bred og indgående sagkundskab på det finansielleområde skal bestyrelsen etablere et panel af eksperter, som samlet harsærlig sagkundskab inden for det finansielle område, herunder pengein-stitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsikrings- og pensionsvirksom-hed, fondsmæglervirksomhed, forbrugerforhold, kapitalmarkedsforhold,værdipapirhandel samt regnskabsforhold. For så vidt angår regnskabs-forhold gælder det både finansielle og ikke-finansielle virksomhedersforhold.Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra panelet i forbindelsemed behandlingen af konkrete tilsynssager, hvis bestyrelsen finder, atdette vil være relevant i forbindelse med behandlingen af en given sag.Bestyrelsen vil kunne anmode om bistand fra hele panelet og vil kunne
60/60
indkalde enkelte medlemmer af ekspertpanelet til at deltage i bestyrelsensmøder, dog uden stemmeret.Sammensætningen af ekspertpanelet svarer i øvrigt til sammensætningenaf de sagkyndige, der er udpeget i Det Finansielle Råd efter de nugæl-dende regler herom i lov om finansiel virksomhed. Disse inddrages ogsåalene efter behov.Derudover fremgår det af bemærkningerne til forslaget, at bestyrelsenudover bistand fra ekspertpanelet kan vælge at lade sager forberede i un-derudvalg bestående af udvalgte medlemmer af ekspertpanelet og besty-relsen. Som det fremhæves i bemærkningerne vil nedsættelse af underud-valg blandt andet kunne være særlig relevant i forbindelse med behand-ling af sager vedrørende regnskabsforhold. Mange af disse sager er afforholdsvis regnskabsteknisk karakter og med oprettelsen af et regn-skabskyndigt underudvalg med bl.a. praktisk og teoretisk sagkundskabkan de mere regnskabstekniske aspekter af sagerne afklares inden selveforelæggelsen for bestyrelsen. Dette vil kunne bidrage til en optimeretbehandling af sager om regnskabskontrol i bestyrelsen. Dette er i øvrigtforeslået med inspiration fra de nugældende regler om Det FinansielleRåd.Endelig skal det bemærkes, at bestyrelsen og i øvrigt Finanstilsynet, ioverensstemmelse med de gældende regler, jf. § 344, stk. 6, i lov om fi-nansiel virksomhed, har mulighed for i særlige tilfælde at anvende frem-med ekspertbistand.