Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og regionaludvikling. (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 06.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som Venstres ordfører.

Det primære formål med det lovforslag, vi her har til første behandling fra erhvervsministerens hånd, er at sikre, at danske regler om industrisamarbejde på området for forsvarsmateriel er korrekte i forhold til EU-retten. Med lovforslaget ophæves § 18 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, og ophævelsen af den paragraf betyder, at erhvervs- og vækstministeren ikke længere kan fastsætte regler for industrisamarbejde, når det handler om anskaffelse af forsvarsmateriel og/eller tjenesteydelser fra udenlandske leverandører. Som reglerne er i dag, stilles der krav om industrisamarbejde ved anskaffelse af forsvarsmateriel og tjenesteydelser, når ordren er på 5 mio. kr. eller derover.

Samtidig ophæves de gældende regler for industrisamarbejde, som der er udstedt et cirkulære og en bekendtgørelse om. Fremover vil grundlaget for industrisamarbejdet derfor alene bestå af administrative retningslinjer fastsat af erhvervs- og vækstministeren. Det bliver derfor kun muligt at stille krav om industrisamarbejde med virksomheder i Danmark, hvis en konkret vurdering viser, at det er nødvendigt for at varetage væsentlige danske sikkerhedsinteresser.

I Venstre støtter vi regeringens bestræbelser på at justere de danske regler, sådan at vi kommer til at leve op til EU-retten. Det er glædeligt, at vi også med lovforslaget bevæger os væk fra et generelt krav om samarbejde ud fra en bestemt beløbsgrænse og over til at vurdere hver enkelt sag for sig. Det mener vi skaber et mere åbent og friere marked baseret på konkurrence.

Men vi er dog også opmærksomme på, at der jo i en del af høringssvarene er udtrykt bekymring for, at danske underleverandører og nicheproducenter vil opleve en reduktion i omfanget af industrisamarbejde med udenlandske leverandører. I Venstre er vi helt klar over, at den danske forsvarsindustri i sin struktur er ganske anderledes sammensat end den tilsvarende industri i de større EU-lande. Vi ved også, at danske virksomheder kun i et meget begrænset omfang leverer fuldt ud færdige løsninger og udstyr til det danske forsvar. Til gengæld indgår danske virksomheder ofte som højt specialiserede nicheproducenter og underleverandører til den internationale våbenindustri. Fortsat samarbejde inden for industrien er derfor enormt vigtigt for danske virksomheder af hensyn til beskæftigelsen og innovationen inden for sektoren. Det drejer sig om værdiskabelse, eksport og danske arbejdspladser.

Vi er derfor også glade for, at der i vurderingen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser nu bliver mulighed for netop at belyse den danske forsvarsindustris betydning, herunder dens størrelse og kompetencer. Dermed kan vi fortsat varetage danske interesser i forhold til branchen og i forhold til arbejdspladser. Vi er tilfredse med, at det i forhandlinger med regeringen – efter pres fra ikke bare Venstre, men også andre partier – er lykkedes at sikre disse interesser.

Men inden glæden springer fuldstændig ud i et vildt blomsterflor, vil vi også gerne dryppe en enkelt dråbe malurt i bægeret og henvise til høringsperioden for lovforslaget. Forslaget blev sendt i høring kort før jul med frist den 17. januar. Når man tænker på, at det også har været jul og nytår, er det altså en kort frist for organisationer og myndigheder at skulle afgive høringssvar inden for – faktisk kun omkring 12 dage. Vi synes ikke, det er en rimelig høringsfrist, og vi synes, det ville klæde regeringen i højere grad at gøre sig umage for at leve op til sine egne intentioner om god regeringsførelse.

Men substansen i lovforslag nr. L 132 er vi i Venstre enige i, og derfor skal jeg på mit partis vegne give lovforslaget vores støtte.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Jeg deler den foregående taler, hr. Kim Andersens, vurdering af, at den danske forsvarsindustri på mange måder er forskellig fra en række af de øvrige europæiske landes, al den stund vi ikke laver krudt og kugler eller kampvogne, men derimod netop laver langt mere avancerede produkter, som typisk indgår i helheder i våbenteknologier, og derfor også har andre perspektiver end alene det rent militære.

Derfor er der selvfølgelig en række interesser, som gør sig særlig gældende i forhold til det danske område. Så når vi køber forsvarsmateriel, er vi selvfølgelig til stadighed opmærksomme på, at vi også varetager nationale sikkerhedsinteresser i forbindelse med det. Og den bedste måde at sikre en sådan kompetent forsvarsindustri, som vi gerne vil have i Danmark, er ved at sikre, at der er en åben konkurrence og et tæt sammenspil mellem forsvaret og industrien. Det synes jeg også at vi må sige at der er. Det internationale marked for forsvarsmateriel er altså ikke sådan som andre markeder. Vi kan ikke bare forvente, at vi kan åbne frit op, og derfor er det naturligt nok præget af, at hver enkelt nation ønsker at sikre sin egen nationale forsvarsindustri på bedst mulig måde.

Kommissionen har som bekendt kritiseret det regelsæt, der er for tiden i Danmark for industrisamarbejde, med hjemmel i lov om erhvervsfremme og har gjort opmærksom på, at det ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Derfor har regeringen fremsat det forslag, der foreligger nu, og som vi debatterer i dag, om, at de gældende regler for industrisamarbejdet helt ophæves og erstattes af administrative retningslinjer, som sikrer overensstemmelse med EU-retten. Det vil med andre ord sige, at vi ved at afskaffe en lovgivning kommer i overensstemmelse med EU-retten. Det er en praktisk måde at gøre det på og i overensstemmelse med, hvordan man gør det i en række andre lande. Det indebærer, at man i fremtiden, når man skal anskaffe forsvarsmateriel, skal foretage en konkret vurdering af industrisamarbejdet og af, om industrisamarbejdet er nødvendigt for varetagelsen af væsentlige nationale sikkerhedsinteresser.

Det er i forbindelse med debatten her allerede nævnt af hr. Kim Andersen, at der har været en relativt kort høringsfrist om det her lovforslag. Det, der er lovforslagets konkrete indhold, er jo ikke særlig omfattende. Det er alene, at man foreslår at ophæve den nuværende § 18 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler for industrisamarbejde, og samtidig slår fast, at der fremover vil blive udstedt administrative retningslinjer for industrisamarbejdet. Men vi skal huske på, at det sker på baggrund af, at der tidligere har været et andet og mere omfattende lovforslag med en længerevarende høring, hvor man på baggrund af de høringssvar, der kom, og på baggrund af samtaler med Folketingets partier og derigennem dialog fandt frem til, at den løsning, som vi fremlægger nu, er langt bedre.

Derfor synes jeg også – set under hensyntagen til, at der jo er verserende interesser, som af forskellige årsager skal afklares relativt hurtigt, og ikke mindst fordi vi lægger op til en ikrafttræden af de nye administrative retningslinjer allerede pr. 1. april 2014, altså om ganske kort tid – at det sådan set er fornuftigt nok, når man nu var nået frem til en alternativ løsning, som der er meget bred politisk tilslutning til, hvilket vi også regner med at denne debat vil vise, at få gennemført høringen relativt hurtigt. Og jeg må sige, at når man umiddelbart læser høringssvarene igennem, tyder de også på, at der generelt er en ret positiv modtagelse af denne måde at angribe tingene på – i modsætning til det, som det tidligere forslag indebar.

Alt i alt skal jeg sige, at Socialdemokraterne er godt tilfredse med det forslag, der er fremsat. Vi støtter selvfølgelig forslaget og ser i øvrigt frem til den her debat.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkepartis ordfører.

Jamen jeg skal da ikke ødelægge den gode stemning ved, at det her er et lovforslag fra regeringen, som vækker sympati i store dele af Folketinget, uanset hvilken baggrund vi har.

Det er jo sådan, at Kommissionen for længe siden har fremsat kritik af de danske regler, idet man mente, det var i strid med EU-retten, at Danmark praktiserede det på den måde, vi gjorde, set i forhold til at sikre, at det her industrisamarbejde fungerede til gavn for de danske virksomheder.

Kritikken har jo så gjort, at der i en periode har været store frustrationer og stor bekymring for, hvorvidt det her kunne gå hen og betyde, at vi i Danmark ville miste arbejdspladser, fordi vi ikke ville være i stand til at stille de samme krav om modkøbsydelser i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel som andre.

Derfor er det glædeligt, at vi så i dag kan se, at vi får et lovforslag, som ovenikøbet medfører mindre lovregulering, fordi vi jo faktisk med det her lovforslag ophæver en paragraf i loven om erhvervsfremme. Og det er jo selvfølgelig fornuftigt, at vi får mindre detailregulering.

Men vi ved jo selvfølgelig også godt, at det betyder, at der kommer nogle administrative retningslinjer, som er udvidet set i forhold til den måde, hvorpå man kan vurdere, hvornår det tjener danske interesser at få de her ting i funktionsudbud og i udbud i det hele taget.

Vi synes i Dansk Folkeparti, det er fornuftigt, at vi har fået den her løsning på det. Vi synes også, at det er kreativt – det må man jo sige det er, når vi kommer ud af en juridisk klemme, et lille minislagsmål med EU, ved at fjerne en paragraf i en del af den danske lovgivning. Og hvis ikke der skal mere til, vil vi da gerne se frem til mere af den slags fra regeringens side. Men Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Når vi køber ind til forsvaret i Danmark, har vi ikke kun interesse i at købe billigst muligt. Vi har også en sikkerhedspolitisk interesse i, at Danmark har sin egen forsvarsindustri. Derfor kan man i dag lave såkaldte modkøb, så udenlandske virksomheder, når de skal levere til det danske forsvar, skal samarbejde med den danske forsvarsindustri. Det sikrer den danske forsvarsindustri og de arbejdspladser, der er der, når forsvaret skal investere i nyt materiel.

Af hensyn til konkurrencen – og en rimelig konkurrence på det europæiske marked – og dermed også af hensyn til at få mest muligt for pengene må Danmark ikke stille modkøbskrav ved alle mulige former for indkøb. Eksempelvis er det ikke varetagelse af danske sikkerhedsinteresser, når forsvaret køber strømper eller T-shirts eller noget andet almindeligt. Det har man kunnet indtil nu, men det afskaffer vi med den her lovændring. I stedet for vil man med den her lov ved hver enkelt indkøb lave en konkret vurdering af, om det har med varetagelse af sikkerhedsmæssige interesser at gøre eller ej. Det bliver Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal forestå at lave den vurdering og så også forestå at lave en modkøbsaftale med den udenlandske leverandør. Vi kan støtte op om lovforslaget, som det ligger, og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Som andre ordførere har forklaret, handler lovforslaget om at ophæve en generel regel, vi har haft her, om industrisamarbejde i forbindelse med indkøb af militært isenkram. Den ophæves, fordi den ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne – det er jo sådan set rimelig logisk, at den ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne – og i stedet indføres en ad hoc-beslutningsproces, kan man sige, hvor man de steder, hvor man kan påberåbe sig sikkerhedspolitiske argumenter, kan kræve et industrisamarbejde. Det lyder både rimeligt og som en fornuftig håndtering af sagen, og SF støtter.

Tak til ordføreren. Hr. Nikolaj Villumsen som Enhedslistens ordfører.

Tusind tak for det. For tiden er der jo en stor diskussion om privatiseringen af forskellige dele af fællesskabets ejendom. Det er meget få partier, som står helt fast med hensyn til at værne om fællesskabets værdier, men ofte bliver der talt om at sælge den fælles ejendom til private. I den her sammenhæng har det her forslag være befriende. Vi har nemlig en fælles front i Folketinget mod ureguleret konkurrence i forsvarsindustrien. Jeg håber, at den store omsorg, der er for vores forsvarsindustri herhjemme, som har vist sig at være bred i Folketinget, vil smitte af på andre dele af vores samfund. For når ureguleret liberalisme ikke er godt i forsvarsindustrien, er det mon så godt i vores børnehaver, vores ældrepleje, på plejehjem og skoler? Nå, nok om den grundlæggende debat. Den tror jeg at vi får rig lejlighed til at tage andre dage.

Enhedslisten kan sige, at vi støtter det her forslag, som jo grundlæggende handler om de regler, der skal være for indkøb af militært udstyr, det såkaldte industrisamarbejde. Enhedslisten ønsker, at vi i fremtiden også skal have mulighed for at kræve modkøb ved indkøb af militært udstyr, men vi frygter, at vi med det her lovforslag, selv om det bliver vedtaget, faktisk kan risikere at få et pres på vores krav om modkøb. Vi ved jo, at Europa-Kommissionen er opmærksom på det her område, og at de ikke kan lide den hidtidige praksis i Danmark med krav om modkøb, som da man eksempelvis købte F-16-flyene for år tilbage.

Der er ikke nogen grund til at tro, at man fra EU's side vil være mindre opmærksom på forsvarsindustrien i fremtiden, faktisk tværtimod. På EU-topmødet i december aftalte vores egen statsminister med andre EU-ledere, at det indre marked for militærindustrien skal styrkes. Det er jo netop det her indre marked, som er i modstrid med, at Danmark kræver modkøb, når et flertal af Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten eksempelvis snart planlægger at bruge 20-30 mia. kr. på at købe nye kampfly.

Kampflyene er jo egentlig et konkret eksempel på, hvad det her kan få af betydning, hvad EU's krav kan få af betydning i fremtiden. Det bliver en gigantisk investering. Indkøbet af kampfly svarer nok cirka til investeringen i Øresundsbroen til Sverige. For prisen af bare et kampfly til omkring 1 mia. kr. ville man kunne få 4.747.000 timers hjemmehjælp, man ville kunne få 2.170 ekstra lærere i folkeskolen i 1 år, man ville kunne bygge 33 havvindmøller, som ville være nok til at dække Aalborgs energiforbrug i 20 år – altså et gigantisk beløb bare for et enkelt kampfly. Det er en voldsom investering, og det er en investering, som der desværre ikke er så meget fokus på, så meget debat om, men det er jo et konkret eksempel på, at kravet om modkøb kan blive meget, meget tydeligt. For når debatten engang imellem kommer op, siger forsvarsministeren, at der ikke er noget problem i den her store udskrivning for statskassen, fordi vi får arbejdspladser for pengene. Det er så godt nok dyrt købte arbejdspladser kommet ved krav om modkøb ved brug af de her 20-30 mia. kr., men o.k., det er trods alt arbejdspladser.

Spørgsmålet er så nu, om forsvarsministeren overhovedet kan bruge det her argument fremover, for det aner vi jo grundlæggende ikke. Det vil være op til en vurdering fra EU, om Danmark kan kræve modkøb og godkendes. Og hvis vi ikke bliver godkendt, risikerer vi at bruge 20-30 mia. kr. – et voldsomt beløb – uden at få en eneste dansk arbejdsplads for pengene. Der er altså tale om en meget alvorlig situation – en alvorlig situation, som gør, at jeg også vil opfordre Folketingets partier til at genoverveje, om eksempelvis den dyre plan om indkøb af nye kampfly virkelig skal opretholdes.

Vi står i en situation, hvor der er en høj arbejdsløshed i Danmark, så ønsker man virkelig at bruge 20-30 mia. kr. og risikere ikke at få en eneste arbejdsplads for pengene? Det er jo det, Folketingets partier bør spørge sig selv om. Jeg ønsker det ikke, og jeg tror heller ikke de fleste danskere ønsker det, men det er det, der er situationen, det er det, EU kræver. De kræver, at vi retter ind, og desværre kan det blive resultatet, selv om det her lovforslag vedtages i Folketinget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tusind tak. Med lovforslag nr. L 132 ophæves § 18 i lov om erhvervsfremme, som bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for industrisamarbejde i forbindelse med forsvarets anskaffelser af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser fra udenlandske leverandører. Lovforslaget er en konsekvens af, at dansk lovgivning ikke har været i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Jeg vil gerne sige, at industrisamarbejde ikke er noget, som vi er synderlig begejstret for i Danmark, og jeg må indrømme, at jeg personligt heller ikke køber alle de argumenter, som jeg har hørt i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag – jeg vil i øvrigt gerne takke ministeren for at have indkaldt til flere møder om det. Argumentet er altså, at det er vigtigt, at man stiller krav om modkøb til udenlandske leverandører, når man køber forsvarsmateriel. Nogle af argumenterne, der er blevet brugt, er sikkerhedsmæssige argumenter, og så er der nogle argumenter, som handler om, at det er vigtigt for danske arbejdspladser.

Alt andet lige må sådan nogle krav om modkøb gøre, at det køb, man selv foretager sig, bliver dyrere. Det vil sige, at regningen til skatteborgerne bliver større, skatteborgerne skal betale mere i skat, og det betyder altså, at der er nogle arbejdspladser i nogle andre sektorer, som ikke bliver oprettet, fordi man bruger flere offentlige kroner. Så argumentet om, at industrisamarbejde er vigtigt for at skaffe arbejdspladser sådan overordnet set, køber jeg ikke. Det kan godt være, det skaffer nogle arbejdspladser i nogle bestemte virksomheder, men overordnet set er det ikke noget, som jeg tror på øger den samlede beskæftigelse. Så er der det sikkerhedsmæssige argument, og det kan der måske være noget om. En forklaring, jeg har hørt, var, at det var vigtigt, at vi havde dansk forsvarsteknologi i danske fly og tanks, og hvad det nu måtte være, for hvis vi f.eks. brugte amerikansk teknologi, kunne amerikanerne i princippet lukke ned for den her teknologi. Ja, amerikanerne kunne gøre så meget ved Danmark, hvis de havde lyst til det, men det forventer vi jo nok ikke at de gør.

Når LA alligevel støtter lovforslaget, er det, fordi vi er under indtryk af, at det her alt andet lige vil medføre mindre industrisamarbejde, og derfor ser vi det som et lille skridt i den rigtige retning. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lene Espersen for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil også gerne indlede med at takke ministeren for rigtig gode møder, hvor vi har haft mulighed for at forstå, hvad baggrunden er, for at lovforslaget skal ophæves. Det handler om reglerne for industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser.

Lovforslaget her ophæver jo de gældende regler for industrisamarbejde, fordi de nuværende regler, som vi også har fået det grundigt gennemgået, er uforenelige med EU-traktatens artikel 346, da gældende regler jo henviser til erhvervsmæssige interesser. Det er ikke foreneligt med konkurrencereglerne, og derfor skal vi have dem ændret.

Vi har noteret os – og synes, det er klogt – at regeringen fremadrettet vil sikre, at der er krav om, at industrisamarbejde foregår, når det er i Danmarks væsentlige sikkerhedsmæssige interesse, på linje med de administrative regler, der for øvrigt gælder i de fleste andre EU-lande. Grundlaget for det fremtidige industrisamarbejde vil hvile på den nationale forsvarsindustrielle strategi, og den ventes opdateret hvert andet år. Det er en fornuftig løsning på en udfordring for Danmark, der gerne ser mere konkurrence på dette område, men som også på lige fod med de øvrige medlemmer af EU ønsker at sikre, at man skal kunne beskytte væsentlige sikkerhedspolitiske interesser. Vi støtter derfor lovforslaget og ser frem til det videre arbejde med strategien.

Jeg vil så også gerne sige her, fordi hr. Joachim B. Olsen jo på Liberal Alliances vegne kom med nogle betragtninger om modkøb, at der jo ikke er tvivl om, at en af grundene til, at vi har så ganske stor en forsvarsindustri i dag, faktisk er, at man har stillet krav om modkøb i sin tid. Det har nemlig betydet, at dansk industri ikke kun har været underleverandør, når der har været ordrer i Danmark, men faktisk også, når der har været ordrer i resten af verden, og har af den vej faktisk skabt endnu flere arbejdspladser i Danmark og derfor endnu større skatteindtægter.

Så selv om jeg tror, at hr. Joachim B. Olsen har ret i – isoleret set – at hvis man ser på et enkelt køb, vil det, at man ikke stiller forpligtelser, naturligvis altid påvirke prisen i positiv retning. Jeg tror på længere sigt, at det, at man får etableret formelle samarbejder og også bliver underleverandør på ordrer, der ikke har noget med Danmark at gøre, faktisk er med til at få vores industri til at blomstre. Og for Det Konservative Folkeparti er det meget afgørende, at der stadig væk er vækst på det her område. Men som sagt har det ikke så meget med det her lovforslag at gøre, det er mere en principiel diskussion.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det er rigtig dejligt i dag at opleve, at der er så bred opbakning til forslaget. Der har været noget offentlig polemik om det, så derfor synes jeg faktisk, at det er rigtig godt, at ministeren har fået så klart et mandat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil bare understrege, at jeg sådan set ikke er i tvivl om, at det, at man stiller krav om modkøb, har bidraget til, at der er skabt flere arbejdspladser inden for nogle bestemte virksomheder, som beskæftiger sig med det her. Men jeg køber stadig væk ikke argumentet om, at det, at man stiller krav om modkøb, overordnet set hæver beskæftigelsen, for hvis det var sandt, skulle vi jo bare stille krav om modkøb på alle mulige andre områder. Så ville Danmark blive et ufattelig rigt land, fordi det ville øge beskæftigelsen helt vildt. Sådan fungerer det naturligvis ikke.

Jeg har endda prøvet at søge, men jeg kan ikke rigtig finde noget sådan økonomisk argument, der siger, at det, at man stiller krav om modkøb inden for bestemte brancher, skulle øge beskæftigelsen og velstanden i et land sådan helt overordnet set. Den køber jeg simpelt hen ikke. Så skulle vi i hvert fald til at udbrede det til nogle flere områder, og det tror jeg heller ikke at De Konservative ønsker.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med hr. Joachim B. Olsen i. Det, der netop gør sig gældende på det forsvarsindustrielle område, er netop, at der er sikkerhedspolitiske interesser, og derfor bygger de samarbejder, man laver, jo i meget høj grad på tillid til hinanden, troværdighed, kendskab og mangeårigt samarbejde. Og derfor kan det være meget svært for nye virksomheder at komme ind i det, hvis ikke der er den tillid mellem parterne. Så lige præcis på det her område gør der sig nogle lidt, kan man sige særlige vilkår gældende, der både er historisk og sikkerhedsmæssigt betinget. Derfor synes jeg faktisk, det giver god mening.

Men ellers er jeg fuldstændig enig med hr. Joachim B. Olsen. Og vi er jo for øvrigt også tilhængere af fri konkurrence og frie markeder, så det adskiller os ikke.

Tak til alle ordførerne. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg vil gerne have lov til at takke for den overvældende opbakning til forslaget. Det er jo et forslag om at afskaffe en lov og så i stedet for indføre en række administrative rettigheder for bl.a. regeringen. Og med så bred opbakning til den procedure er det jo meget inspirerende. Jeg ved ikke, om vi skal prøve at finde andre områder, men det bliver nok vanskeligt at få lige så stor konsensus omkring dem; men i hvert fald på dette område takkes der mange gange for det.

Så vil jeg sige, at der er blevet brugt vidt forskellige begrundelser for, hvorfor man har tilsluttet sig, og jeg synes, at alle sammen er gode. Men må jeg ikke bare her til sidst gøre den konservative ordførers ord til mine også, nemlig at vi i den her forbindelse, når vi taler om dansk industri og dansk forsvarsindustri, faktisk har noget, som er væsentligt, og også noget, som er værd at bevare fremadrettet.

Derfor skal vi også have det for øje – ud over at vi selvfølgelig har lavet den her lovgivning, med henblik på at vi skal være i overensstemmelse med EU-regler og andet – at vi, selv om vi får øget konkurrence, har øjnene stift rettet mod, at vi har en stærk forsvarsindustri herhjemme. Det vil være godt for Danmark, godt for danske arbejdspladser, og i det hele taget godt for den industri, som i forvejen har nogle trange vilkår.

Men tak for opbakningen.

Tak til erhvervs- og vækstministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.