Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lovom ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om afvisning m.v.til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og proce-durer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere medulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) (L 131), som FolketingetsUdvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministe-ren den 25. februar 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Hen-riksen (DF).

Spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændin-

geloven (Ændring af reglerne om afvisning m.v. til gennemførelse af

direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i medlems-

staterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) (L 131):

”Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt forstået, at enudvist udlænding med et indrejseforbud kan få sit indrejsefor-bud helt ophævet, hvis den udviste kan bevise at have forladtlandet i overensstemmelse med afgørelsen om tilbagesendelse?Vil ministeren i bekræftende fald forklare rationalet bag udste-delse af et indrejseforbud i tilknytning med en udvisning, nårman blot ved at iagttage afgørelsen om tilbagesendelse i reali-teten straks kan indrejse igen?”

Svar:

1.

Som det fremgår af afsnit 2.2.3.4 i de almindelige bemærkninger, med-fører lovforslaget, at et indrejseforbud i forbindelse med en udvisning efterudlændingelovens § 25 b kan ophæves, hvis udlændingen kan påvise athave forladt landet i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist.I praksis vil der være tale om indrejseforbud i forbindelse med en udvis-ning efter § 25 b, stk. 2, hvorefter en udlænding, som ikke er statsborger iet af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2, stk. 1 (tredjelands-statsborger), og som er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke ud-rejser i overensstemmelse med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal udvisesaf landet, medmindre særlige grunde taler herimod.Som det fremgår af lovforslaget, kommer udvisning med indrejseforbudefter § 25 b, stk. 2, uden for de tilfælde hvor indrejseforbuddet er fastsat tilstraks, kun på tale, hvis politiet i forbindelse med udrejsekontrol konstate-rer, at udlændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med den frist forfrivillig udrejse, som er meddelt udlændingen.

2.

I forlængelse heraf finder Justitsministeriet, at der er anledning til atpræcisere i lovteksten, at det alene er i sager, hvor udlændingen har forladtlandet i overensstemmelse med en meddelt udrejsefrist, og hvor udvisnin-gen – og dermed indrejseforbuddet – derfor er meddelt på et forkert grund-lag, at der kan ske ophævelse af et indrejseforbud. Dette svarer som nævntovenfor til praksis.