Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 131:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne om afvisning m.v. til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 05.02.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi skal behandle i dag, omhandler ændringer af reglerne for tilbagesendelse af tredjelandsborgere med ulovligt ophold, og lovforslaget er en tilpasning af de danske regler til EU's udsendelsesdirektiv. Danmark er jo på grund af den retlige undtagelse ikke omfattet af de fælles EU-regler om tilbagesendelse af tredjelandsborgere med ulovligt ophold. Danmark har dog valgt at tilslutte sig reglerne, det er der god fornuft i, og derfor er vi selvfølgelig også forpligtet til at efterkomme de henstillinger, som Europa-Kommissionen er kommet med i forbindelse med den danske implementering af reglerne.

Med lovforslaget foreslås det, at adgangen til at afvise udlændinge i indtil 3 måneder efter indrejse afskaffes, og at der i stedet for skal foregå udvisning. Det foreslås også, at varigheden af et indrejseforbud, der er meddelt i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25, når udlændingen er udvist som bl.a. værende en trussel mod den offentlige sundhed, kan forkortes, hvis der er særlige grunde – f.eks. familiemæssig og social tilknytning – og hvis indrejseforbud for bestandig er i strid med konventioner, som Danmark har underskrevet.

Desuden foreslås det, at gentagelsesvirkningen af et indrejseforbud udvides til også at omfatte indrejseforbud udstedt af andre Schengenlande, og at varigheden af et indrejseforbud begrænses til 5 år, hvis en tredjelandsstatsborger er udvist som værende en trussel mod den offentlige sundhed. Reglerne om ophævelse af et indrejseforbud foreslås også ændret, således at et indrejseforbud kan ophæves, hvis en udlænding kan påvise at have forladt landet, f.eks. Danmark, i overensstemmelse med afgørelsen om tilbagesendelse.

Det foreslås herudover, at udrejsefristen kan forlænges, hvis der er særlige hensyn såsom skolesøgende børn eller anden særlig tilknytning. Endelig foreslås det, at udlændingeloven ændres, således at man følger EU-Domstolens dom i en sag, som slog fast, at en tredjelandsstatsborger ikke må straffes med fængsel alene på grund af ulovligt ophold, når den pågældende ikke tidligere har været undergivet tvangsforanstaltninger med henblik på udsendelse.

I Venstre må vi sige, at vi er lidt bekymret over lovforslaget, da det indeholder en række ændringer, som potentielt – ikke nødvendigvis, men potentielt – kan betyde en lempelse af dansk udlændingepolitik. Det er navnlig regelændringerne omkring afvisning og udvisning, som bekymrer os i Venstre. Det er lidt teknisk, så det vil vi dykke ned i i udvalgsbehandlingen. Selv om der sker en tilpasning af udlændingeloven, er det altså lidt uklart, i hvert fald for os, hvilke ændringer den her lovgivning vil betyde, og om den vil betyde, at det bliver vanskeligere og mere tidkrævende at sende personer med ulovligt ophold i Danmark ud af landet.

I den forbindelse er det i hvert fald værd at bemærke sig – det har vi gjort i Venstre – at Justitsministeriet selv skønner, at lovforslaget vil betyde en merudgift i forbindelse med øget sagsbehandling. Det bekræfter jo desværre kun bekymringen om, at lovforslaget gør det sværere at sende tredjelandsstatsborgere, som har ulovligt ophold i Danmark, tilbage eller afvise eller udvise dem. Og det er præcis det modsatte af det, der er brug for, eftersom en større andel af den kriminalitet, der begås i Danmark, desværre begås af udlændinge, hvoraf mange ikke har lovligt ophold i landet.

Samtidig er det yderst bekymrende, at der slækkes på reglerne om indrejseforbud, da det kan betyde, at det kan blive vanskeligt at udvise tredjelandsstatsborgere, og at de samme tredjelandsstatsborgere hurtigere kan komme tilbage til Danmark. I Venstre frygter vi, at lovforslaget forstærker den tendens, at kriminelle og grundløse asylansøgere får bedre muligheder for at opholde sig i Danmark, altså at man med lovforslaget kommer til at give dem flere rettigheder, mens lovlydige udlændinge, der gerne vil bidrage til det danske samfund, får vanskeligere ved opholde sig i landet. Vi vil derfor gerne i udvalgsbehandlingen have grundigt undersøgt, hvad de egentlige konsekvenser bliver af den lovændring, inden vi tager endelig stilling.

Når det er sagt, vil jeg også godt understrege, at som medlem af EU skal Danmark naturligvis efterkomme de beslutninger, som vi selv er med til at træffe. Imidlertid må man jo så også kunne forvente en vis rimelighed i reglerne, og at det er muligt at have en dialog med i det her tilfælde Europa-Kommissionen om det formålstjenlige i deres henstillinger og kommentarer til den danske lovgivning. Derfor vil vi også se nærmere på, hvilken dialog der har været mellem de danske myndigheder og Kommissionen i den her sag, og om det her absolut er nødvendige ændringer.

Så vi vil i Venstre kort sagt ikke tage stilling til lovforslaget på det foreliggende grundlag, men afvente udvalgsbehandlingen, hvor vi som bekendt får mulighed for at stille nogle afklarende spørgsmål om, hvad lovforslaget egentlig kommer til at betyde. Vi har det udgangspunkt, at det principielt skal være ganske let og ubesværet at udvise folk, som ikke har lovligt ophold i landet. Det må kunne gøres gældende, og det er sådan set også vores indtryk, at regeringen er enig i det. Så jeg vil ikke afvise, at vi kommer til at stemme for, men vi har altså nogle ting, som vi lige skal have afklaret.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Den næste ordfører er fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet.

Jeg vil indlede med at slå fast, hvad der er det helt grundlæggende i denne regerings udlændingepolitik. Vi fører en udlændingepolitik, som er retfærdig og robust, og hvor kravene til at bosætte sig i Danmark er store. Vil man være en del af det danske samfund, skal man også være indstillet på at bidrage og yde sit. Er man ikke indstillet på at deltage aktivt i det danske samfund og overholde danske spilleregler, hører man altså ikke til i Danmark. Så enkelt kan det siges. Og med rettigheder følger pligter. Man skal ikke tro, at man kan opholde sig i Danmark uden tilladelse. Europa-Kommissionen har som led i sine forpligtelser til at påse, at medlemsstater har implementeret direktiver korrekt, fundet, at dansk ret på nogle punkter ikke er i fuld overensstemmelse med udsendelsesdirektivet. Det rettes der nu op på med nærværende lovforslag.

I en retsstat som den danske skal vi gå forrest i kampen for at skabe gennemsigtighed og ensartethed i reglerne, og dette lovforslag er et udtryk for netop denne ambition. Med lovforslaget tilpasser vi dansk lovgivning til de europæiske regler, og forslaget indeholder positive elementer, der på den ene side styrker retssikkerheden for udlændinge, som opholder sig i Danmark, og på den anden side forbedrer muligheden for at kunne udvise dem, som ikke er her lovligt. Retssikkerheden styrkes, bl.a. ved at sagsbehandlingen fremover bliver mere individuel. Det øger sandsynligheden for, at den enkelte får en fair behandling, og at vedkommende forstår grundlaget for afgørelsen. Samtidig sideordnes behandlingen af udlændingesager med praksis fra vores europæiske nabolande, så reglerne bliver mere overskuelige for den enkelte.

Lovforslaget indeholder samtidig en række tiltag, som gør det nemmere at sende udlændinge, som ikke har fået tilladelse til at opholde sig her i landet, hjem. Det bliver muligt at foretage administrativ udvisning af udlændinge, som pågribes på et senere tidspunkt end ved selve grænseoverskridelsen. Konkret skærper vi kravene til, hvor mange økonomiske ressourcer udlændinge skal besidde. Fremover skal udlændinge kunne bevise, at de har økonomiske ressourcer, ikke kun til opholdet i Danmark, men også til et eventuelt efterfølgende ophold i andre Schengenlande, ligesom de også skal have midler til hjemrejsen.

I det hele taget bliver det fremover nemmere at udvise udlændinge, som ikke har ret til at være i Danmark. Folk, som rejser ulovligt ind i Danmark, bliver ikke længere blot afvist. De bliver nu udvist med et forbud mod at rejse ind i Danmark igen i en årrække. Det foreslås, at der skal være et kortere indrejseforbud end det gældende, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssig og social tilknytning, taler for det.

Samtidig øger vi også det internationale samarbejde, så ingen udlændinge kan spekulere i at valfarte mellem forskellige lande. Har en udlænding allerede fået indrejseforbud til et andet Schengenland end Danmark, får Danmark nu mulighed for på den baggrund også at meddele indrejseforbud til Danmark. Muligheden for at meddele indrejseforbud bliver med andre ord større.

Det er vigtigt, at vi finder en balance i det, vi foretager os. Derfor går det her lovforslag på to ben. Vi skal fortsætte med at styrke vores internationale samarbejde, og vi skal samtidig sikre, at retssikkerheden for alle dem, der befinder sig i Danmark, er i top. Begge ting forbedres med dette lovforslag, nu hvor tingene bliver bragt i overensstemmelse med direktivet, og det er derfor et forslag, som Socialdemokraterne bakker fuldt op om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti er vi tøvende over for det her lovforslag. Vi ser også, at der som en konsekvens af det her lovforslag og de krav, der kommer fra EU, bliver stillet nogle krav til sagsbehandlingen, som gør, at der kommer øget bureaukrati. Vi kan også meget vel risikere, at det bliver vanskeligere at udvise.

Med lovforslaget foreslås det bl.a., at adgangen til at afvise udlændinge i indtil 3 måneder efter indrejse ophæves, så der i stedet skal ske udvisning. Det kan sådan set være forholdsvis fredeligt, og der kan også være nogle fordele ved det, bl.a. at der kommer et indrejseforbud. Men vi har ligesom Venstre altså nogle spørgsmål af mere teknisk karakter, vi vil stille i udvalgsbehandlingen, sådan at vi får opklaret, hvad det præcis kommer til at betyde i praksis.

Så foreslås det også, at et indrejseforbud i visse tilfælde kan forkortes, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssig og social tilknytning, taler for. Det ser vi fra Dansk Folkepartis side ikke umiddelbart nogen grund til at implementere i dansk lovgivning. Vi ser heller ikke nogen grund til, at man lukker op for, at udrejsefristen i flere tilfælde kan forlænges med henvisning til opholdets varighed, hensynet til eventuelle skolesøgende børn og hensynet til anden familiemæssig eller social tilknytning til Danmark. Det opfatter vi sådan set også som en unødvendig lempelse af et regelsæt, som efter vores opfattelse grundlæggende fungerer ganske udmærket i dag.

Så har vi også noteret os, at EU-Domstolen er kommet med en dom – det sker jo med jævne mellemrum – og der er altså kommet en dom, som fastslår, at udsendelsesdirektivet er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning indeholder regler, hvorefter tredjelandsstatsborgere kan straffes med fængsel alene på grund af ulovligt ophold, hvis vedkommende ikke tidligere har været undergivet tvangsforanstaltninger. På den baggrund foreslår regeringen så, at man afskaffer adgangen til at idømme fængselsstraf for ulovligt ophold.

Der mener vi i Dansk Folkeparti, at når nu et demokratisk flertal i Folketinget har besluttet sig for, at den mulighed skal være der, og når vi har et retsforbehold, som ud over at gælde retspolitikken jo også gælder i hvert fald dele af udlændingepolitikken, så er det af principielle grunde ikke er ikke et område, som EU bør blande sig i. Vi har suverænitet på det her område, eller man kan sige, at det burde vi i hvert fald have. Så den del er vi derfor meget, meget kritiske over for – ja sådan set imod.

I forhold til det samlede lovforslag vil vi efter udvalgsbehandlingen tage endelig stilling, men vi er kritiske.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere, så den næste ordfører er fru Marlene Borst Hansen fra Det Radikale Venstre.

Formålet med det her lovforslag er at tilrette udlændingeloven, således at Danmark gennemfører EU's udsendelsesdirektiv i dansk lov. Med lovforslaget foreslås det bl.a., at adgangen til at afvise udlændinge i indtil 3 måneder efter indrejse ophæves, så der i stedet skal ske udvisning. Med henblik på at sikre, at der kan ske udvisning i samme omfang, som der i dag kan ske afvisning, udvides udlændingelovens bestemmelse om administrativ udvisning.

Herudover foreslås det, at varigheden af et indrejseforbud under visse omstændigheder skal kunne forkortes, og at udrejsefristen skal kunne forlænges af hensyn til bl.a. opholdets varighed og eventuelt skolesøgende børn. Forslaget ophæver bl.a. også adgangen til at idømme fængselsstraf alene på grund af et ulovligt ophold.

Baggrunden for, at vi indfører direktivet og at vi fra radikal side støtter det, er for at sikre effektive og ensartede regler om udsendelse fra lande inden for EU.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Den næste ordfører er hr. Eigil Andersen fra SF.

Da mit partis ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge, desværre ikke kan være til stede i dag, holder jeg i stedet den tale, som hun har skrevet.

Forslaget indeholder en række ændringer af udlændingeloven, der har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Ændringen ligger i klar forlængelse af, at den danske regering i 2009 meddelte, at man ville gennemføre direktivet fuldt ud i dansk ret, og det er så det, justitsministeren har taget initiativ til.

SF kan oplyse, at vi støtter lovforslaget. Dels indeholder det nogle justeringer af reglerne i udlændingeloven, som SF finder det nødvendigt at foretage, efter at Kommissionen har påpeget, at dansk ret på disse områder ikke stemmer fuldt overens med direktivet. Dels finder SF det hensigtsmæssigt at videreudvikle Schengenreglerne for at øge harmoniseringen af lovgivningen mellem medlemslandene.

Netop af hensyn til at harmonisere reglerne mellem Schengenlandene er SF derfor også positivt indstillet over for, at det foreslås at udvide gentagelsesvirkningen af et indrejseforbud, så et indrejseforbud fremover også omfatter indrejseforbud udstedt af et andet Schengenland. Et sådant initiativ styrker både samarbejdet mellem medlemslandene og øger graden af transparens i lovgivningen, hvilket SF gerne vil bidrage til.

Afslutningsvis vil jeg også understrege, at SF er tilfreds med forslaget om, at en udrejsefrist kan forlænges, fordi det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt f.eks. af hensyn til eventuelle skolesøgende børn og anden familiemæssig eller social tilknytning. Som nævnt stemmer SF for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere, og næste ordfører er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

Tak. Da Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hendes og Enhedslistens vegne oplæse følgende.

Dette lovforslag er fremsat, fordi Europa-Kommissionen har påpeget, at dansk ret på nogle punkter ikke er i fuld overensstemmelse med et EU-direktiv fra 2008. Det er i sig selv ikke det bedste udgangspunkt, hvis man vil have Enhedslisten til at støtte et lovforslag. Vi mener ikke, at det, at EU er utilfredse med de love, Folketinget har vedtaget, er et godt argument for at støtte et forslag om at ændre dansk lovgivning. Men hvis ændringen indebærer en forbedring af udlændinges retssikkerhed, kan vi naturligvis støtte den – uanset at initiativet kommer fra Europa-Kommissionen. Det er vi imidlertid ikke overbevist om efter at have læst høringssvarene.

Lovforslaget handler som bekendt om de udlændingeretlige begreber udvisning og afvisning, og i en række tilfælde, hvor der i dag sker afvisning af en udlænding, skal der, hvis lovforslaget bliver vedtaget, fremover ske udvisning. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at en udvisning er mere indgribende end en afvisning. Derfor ønsker instituttet det præciseret, at udvisningerne skal følge proportionalitetsprincippet og respektere Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Denne præcisering afvises af Justitsministeriet i høringsnotatet. Både Institut for Menneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp gør opmærksom på det problematiske i, at længden af det indrejseforbud, som følger af en udvisning, er fastsat på forhånd, og at der ikke i tilstrækkelig grad foretages en konkret og individuel vurdering af indrejseforbuddets længde. Justitsministeriet afviser kritikken i høringsnotatet. Dansk Flygtningehjælp peger i sit høringssvar på asylmyndighedernes meget stive formulering af, hvornår en asylsøger samarbejder med myndighederne om fastlæggelse af ansøgerens identitet. Når myndighederne vurderer, at en asylsøger ikke – i gåseøjne – samarbejder med myndighederne, kan det få alvorlige konsekvenser for den pågældende. Derfor har Dansk Flygtningehjælp foreslået ændringer i lovforslaget, men Justitsministeriet er også på dette punkt afvisende.

Samlet set fører indvendingerne til, at Enhedslisten ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Jeg skal oplæse en tale på vegne af fru Merete Riisager, der er vores sædvanlige integrationsordfører, men som ikke kan være her i dag.

Lovforslag L 131 har til formål fuldt ud i dansk ret at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandes statsborgere med ulovligt ophold. I Liberal Alliance mener vi, at den forholdsvis stramme linje inden for dette direktiv, der behandles inden for L 131, og som den tidligere regering anlagde i 2010, var fornuftig. Den støttede Liberal Alliance, og den er der ingen grund til at bløde op på, når vi nu ikke er tvunget til det.

Direktivet er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, hvilket betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at følge Kommissionens anbefalinger. Det er netop i sager som denne, at vi bliver mindet om, hvorfor vi har et retligt forbehold, og at dette giver os nogle muligheder for at træffe egne beslutninger. Denne mulighed skal vi selvfølgelig benytte os af, når der er grund til det.

Vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt at ophæve indrejseforbuddet, blot fordi den enkelte forlader landet i fordragelighed. Derudover har vi noteret os, at lovforslaget medfører øget sagsadministration på Justitsministeriets område i forbindelse med vurderingen af udrejsefrist og udvisninger med indrejseforbud. Samtidig forventes der flere ansøgninger om ophævelse af indrejseforbud, lige som der kan forventes flere ansøgninger om forlængelse af udrejsefristen. Merudgifterne på Justitsministeriets område skønnes at udgøre i alt 0,8 mio kr. årligt, heraf 0,6 mio kr. i lønsum.

Det eneste fornuftige, man kan sige der er ved forslaget, er den del, der handler om, at indrejseforbuddet vil gælde på tværs af Schengenlande. Dette er dog langt fra nok til, at vi bør indføre direktivet som foreskrevet. I Liberal Alliance har vi en skepsis over for en gennemførelse af forslaget, som det her ligger beskrevet, og vi vil derfor i forbindelse med udvalgsbehandlingen søge at få afklaret tvivlsspørgsmål, før vi træffer endelig afgørelse i sagen.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal undlade at gennemgå en gang til, hvad forslaget går ud på, men blot nå til konklusionen, at vi fra konservativ side er rimelig positive over for lovforslaget her.

Det er jo et direktiv, som blev implementeret tidligere, og så har man været i gang med at se efter, om den implementering nu også levede helt op til det direktiv, og der er nogle steder, hvor man har fundet det hensigtsmæssigt, at man laver nogle præciseringer og nogle mindre juridiske justeringer, sådan at den danske lovgivning fuldt ud lever op til det direktiv, som vi jo tidligere har implementeret.

Men det afholder mig jo ikke fra at være enig med andre ordførere i, at der er nogle af de ting, hvor vi selvfølgelig er med på at sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at vi nu også gør alt det, som regeringen foreslår. Det er jo ikke sikkert, at det er alt det, som regeringen foreslår, der er lige hensigtsmæssigt, bl.a. noget af det, som hr. Ole Birk Olesen var inde på, nemlig at vi sådan helt kan ophæve et indrejseforbud, hvis man selv medvirker til at forlade landet i god ro og orden. Altså, et indrejseforbud er vel et indrejseforbud, og det sker der jo ikke noget ved. Hvorfor skulle man ophæve det? Skulle det så være ud fra en antagelse om, at vedkommende nok ikke vender tilbage? Når han nu frivilligt forlod landet, så kommer han nok ikke igen. Det kan man jo ikke vide på nogen måde.

Så der er nogle af de ting her, og vi skal have fundet ud af, hvor langt vi egentlig er forpligtet til at gøre det, og hvor langt det er hensigtsmæssigt at gøre det. Men som udgangspunkt er vi positive over for den øvelse, man har været i gang med ovre i ministeriet, nemlig at se på, om den implementering, vi tidligere har lavet, nu også var succesfuld, og om der var nogle steder, hvor man kunne justere nogle ting. Det meste af det er vi sådan set enige i, men lad os nu se under udvalgsbehandlingen, om vi kan få nogle fornuftige svar på de udfordringer, der trods alt ligger i lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det justitsministeren.

Der står egentlig i mit papir, at jeg skal sige tusind tak for en overvejende positiv modtagelse. Jeg tror, at jeg vil starte med at sige tusind tak for modtagelsen. Der var afslutningsvis nogle positive elementer, men der var også nogle spørgsmål, som skulle besvares, og det vil de selvfølgelig blive i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Rigtig mange har nævnt, hvad forslaget går ud på, og den sidste taler, som var den konservative, nævnte jo netop, at det her handler om et direktiv, som vi altså har tilsluttet os, men hvor vi har haft en dialog med Kommissionen, fordi der har været nogle ting, som ikke har været helt gode nok, og derfor har vi rettet ind og sørget for, at vi selvfølgelig har en lovtekst, som lever op til de bestemmelser, der er i udsendelsesdirektivet. Det synes jeg er en fornuftig ting, fordi det, vi skal, jo er at sikre, at vi inden for EU har nogle effektive og ensartede regler om udsendelse.

Jeg vil se frem til udvalgsbehandlingen og til at besvare de spørgsmål, der måtte stilles. Jeg vil gerne sige, at målet for os i forhold til at få lavet en ændring som den her handler om, at vi har haft en god dialog med Kommissionen om, at vi skal leve op til de bestemmelser, hvor vi ikke har været fuldstændig skarpe nok. Og når det er tilfældet, gør vi naturligvis det, fordi det ikke kan nytte noget, at vi ikke er skarpe nok, når det handler om direktiverne. Tak.

Tak til justitsministeren. Der er i hvert fald et enkelt spørgsmål, og det er fra hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er jo helt med på, at Europa-Kommissionen gerne vil have, at vi ændrer i dansk udlændingelovgivning, men som ministeren også kunne høre, er der en del ordførere, som har nogle betænkeligheder ved lovforslaget, og det gælder bl.a., hvad de saglige grunde er til, at man i nogle tilfælde skal have mulighed for at give et kortere indrejseforbud, end man giver i dag. Og hvad er egentlig den saglige grund? Altså, er der andre grunde til, at man gør det, end den, at Europa-Kommissionen synes, vi skal gøre det?

Ministeren.

Det, som vi gør med det her, er at komme i sync med det direktiv, som der er. Med hensyn til det, som der spørges om, nemlig hvordan vi ser på det med at forkorte varigheden af et indrejseforbud, vil jeg sige, at efter udsendelsesdirektivet skal varigheden af et indrejseforbud fastsættes på baggrund af en konkret og individuel vurdering, men som de gældende regler er i dag, er det ikke det, der sker. Det er derfor, at det er en af de ting, som vi skal rette op på.

Derfor foreslår Justitsministeriet, at det ikke skal være muligt at fastsætte et indrejseforbud af kortere varighed, da der allerede i forbindelse med udvisningsafgørelsen er taget hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende for udlændingen på grund af bl.a. tilknytning, alder m.v., og det så forventes, at det helt undtagelsesvis vil være grundlag for at fastsætte et indrejseforbud af kortere varighed. Ændringerne forventes derfor også i praksis kun at få meget begrænset betydning.

Hr. Martin Henriksen.

Okay. Men hvad er den saglige grund? For vi er jo enige om, at der i nogle tilfælde bliver mulighed for, at man får et kortere indrejseforbud, end man får i dag eksempelvis. Der er også nogle tilfælde, hvor der bliver mulighed for, at man kan få en længere udrejsefrist, end man får i dag, fordi der så skal tages forskellige hensyn, som Europa-Kommissionen lister op, og dem skal der så lægges mere vægt på.

Jeg er helt med på, at Europa-Kommissionen gerne vil have, at vi gør det, men jeg spørger bare om, hvad den politiske overvejelse er hos den danske regering, altså om den danske regering mener, at der er en grund til, at vi implementerer det her i dansk udlændingelovgivning. Mener man det? Eller er den eneste grund, at Europa-Kommissionen siger, at man skal gøre det? Er det den eneste grund?

Ministeren.

Det vil jeg så i givet fald kunne afvise. En af de ting, som EU-direktivet lægger op til vi skal ændre på, er, at man bliver mere skarp, i forbindelse med at man laver en udrejsefrist, og tager hensyn til nogle særlige forhold, der gør sig gældende; det kan eksempelvis være børns skolegang. Det er en belastende situation for familier, hvis de skal rykkes op med rode. Det kan være, at det er det, der skal ske, men det er meget, meget fint, at man sådan set også tager hensyn til de mennesker, som skal stå den proces igennem og er i det forløb, som de nu engang er i.

Derfor kan det være sådan noget som opholdets varighed, skolesøgende børn eller anden familiemæssig eller social tilknytning, som kan gå ind og spille en rolle i det her. De hensyn er ikke i dag gengivet i fornødent omfang i de danske regler, og derfor foreslår vi, at det nu kommer til at fremgå af udlændingeloven, at der ved vurderingen af, om en udrejsefrist skal forlænges, skal tages hensyn til opholdets varighed kombineret med de her ting, som jeg lige har nævnt, altså skolesøgende børn eller anden familiemæssig eller social tilknytning.

Så det er ikke, fordi Kommissionen synes, det er en god idé, men fordi det faktisk også rent menneskeligt giver mening.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.

Tak. Noget af det, der ændres med lovforslaget, er jo, at i stedet for at afvise udviser man, og det vil sige, at en del mennesker så kommer under EU-reglerne og udsendelsesdirektivet i stedet for ikke at være under udsendelsesdirektivet. Det synes EU jo nok er en god idé, for så får de nogle flere rettigheder. I min ordførertale var jeg på Venstres vegne inde på, at vi er lidt bekymret for, hvad det kommer til at betyde. Altså, bliver det så sværere at udsende – om det så er afvise eller udsende – en tredjelandsstatsborger, som ikke har lovligt ophold i landet?

Jeg vil godt spørge justitsministeren, om man bare har modtaget et brev fra Kommissionen, hvor de skriver: I har ikke implementeret det her rigtigt. Eller kan ministeren fortælle, i hvilket omfang der har været en dialog, hvor vi i Danmark har sagt: Jamen vi har jo implementeret det på den her måde, fordi vi mener, det er den rigtige måde at forstå lovgivningen på? Eller har man bare i den her sag som i en lang række andre sådan overgivet sig til det, der er kommet fra Kommissionen? Hvilken dialog har der været?

Det kunne være rart, hvis ministeren kunne svare på det her, altså hvilken dialog der har været med Kommissionen om de her ting, som jo i den sidste ende nok kommer til at gøre det lidt sværere at udvise tredjelandsstatsborgere.

Så er det ministeren.

Jeg har ikke selv været en del af det, men det, jeg kan sige, er, at der i mit talepapir står, at der har været en tæt dialog, og at der dermed ikke på nogen måde er tale om, at vi bare retter ind. Det står sådan set lidt i modstrid med det, jeg selv sagde i mit første indlæg, hvor jeg sagde, at vi har fået en henvendelse og retter ind. Det er, fordi jeg rent politisk synes, at det skal man gøre, når man har et direktiv. Så skal man forpligte sig til at sørge for, at det bliver fulgt efter bogstaven.

Men der har været tæt dialog, og jeg skal meget, meget gerne sørge for at få skrevet et stykke papir, hvor den dialog er beskrevet. Jeg kan sørge for, at den bliver videregivet til Folketinget, så man kan se, hvordan dialogen har været.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.