Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:

Forslag til lov om ændring af byggeloven. (Ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse i forhold til kravet om etablering af parkeringspladser på egen grund m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 05.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her handler om parkeringspladser, selv om det er på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område. Og det handler netop om spørgsmålet om at dispensere fra byggelovgivningen i forhold til at tilvejebringe parkeringspladser på egen grund.

Når man kigger ud over landet i dag, kan man se, at der er betydelig forskel i den måde, hvorpå kommunerne håndterer den her opgave. Der er ikke mindst en stor udfordring i hovedstadsområdet, hvor Københavns Kommune har meget, meget svært ved at finde løsninger i forhold til at tilvejebringe parkeringspladser i forbindelse med større byggerier. Der er med lovforslaget her givet to muligheder: Enten kan man betale til en parkeringsfond, eller også kan man tilvejebringe parkeringspladserne i forbindelse med eller i umiddelbar nærhed af byggeriet.

Venstres holdning til det her lovforslag er endnu ikke helt afklaret. Vi vil gerne drøfte lovforslaget med ministeren. På den ene side er spørgsmålet om kommunal handlefrihed og mulighederne for at kommunerne kan indrette sig på forskellig vis, og på den anden side er der så det, at en enkelt kommune ikke er i stand til at håndtere den her opgave på en tilfredsstillende måde. De hensyn vil vi gerne drøfte.

Vi er umiddelbart positive, men har også nogle betænkeligheder, så jeg forventer, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen dels får en drøftelse med ministeren og dels får drøftet i udvalget, hvordan det her håndteres på en måde, så man både sikrer den kommunale handlefrihed, og får håndteret den udfordring, som er i hovedstadsområdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Som Venstres ordfører allerede har sagt, handler det jo om parkeringspladser og muligheden for at dispensere fra kravet om at etablere parkeringspladser. Man kan sige, at det forslag, vi står med, er sådan relativt teknisk og måske en smule tørt, men til gengæld er formålet ret klart, nemlig at sikre, at borgerne får en bedre retssikkerhed, en bedre retsstilling, simpelt hen ved at præcisere loven, så vi undgår fejlfortolkninger og undgår alt for uens praksis. Hidtil har praksis nemlig betydet, at borgerne ikke på forhånd har kunnet vide, hvilke betingelser de ville blive mødt med, hvis de fik en dispensation.

Lovforslaget vil gøre, at dette i højere grad bliver nemt at forudse, nemlig ved at alle borgere bliver mødt med de samme krav, hvis dispensationen bliver givet. Der bliver ikke ændret på kommunernes ret til at give dispensation, og kommunerne er jo heller ikke forpligtet til at stille krav om at anlægge parkeringspladser til at starte med, hvis det ikke vurderes nødvendigt. Lovforslaget præciserer altså udelukkende, hvilke betingelser der skal stilles, i tilfælde af at der gives en dispensation. Det er positivt med det klare regelsæt, og det vil styrke retssikkerheden.

Så på den baggrund er Socialdemokraterne som udgangspunkt positive, og vi glæder os selvfølgelig til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

De foregående ordførere har jo været inde på, at det handler om, hvilke kriterier der skal gælde, når man søger og skal have dispensation fra kravet om, hvor mange parkeringspladser der skal anlægges ved byggerier på privat grund. I Dansk Folkeparti kan vi jo godt lide, at der er klare og enkle regler, og vi forstår da også på lovforslaget, at det er det, som man i regeringen prøver at skabe, nemlig ensartede regler i hele landet, sådan at en bygherre ved, hvilke regler han har at rette sig efter, uanset i hvilken kommune i landet han ønsker at bygge i.

Men det, som jeg undrer mig lidt over i lovforslaget, er, at der ikke givet nogen eksempler på, hvad det er for en praksis, der er i andre kommuner, som jo så fraviger de standardregler, som man fra regeringens side gerne vil indføre. Selv om det kan være enkelt og overskueligt, at den samme regel gælder i hele landet, så kunne det jo være, at der rundtomkring i landet faktisk var en forskellig praksis, netop fordi kommunerne er meget forskellige og man i de enkelte kommuner rundtomkring i landet har fundet frem til netop den ordning, som man synes fungerer og passer bedst til ens kommune.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti da ikke helt sikre på, at det er en god idé at lave ensartede regler gældende for hele landet. Vi mener måske, at det er bedre, at man lader kommunerne have friheden til at fastsætte en praksis, som passer til den enkelte kommune. Desuden kan man jo set fra et borgersynspunkt eller et bygherresynspunkt sige, at der måske også er nogle fordele forbundet med, at der er forskellige regler i de forskellige dele af landet. Det kunne jo være, at der var nogle kommuner, som i dag har en praksis, som er mere lempelig eller mere fleksibel for bygherrer, og i de tilfælde vil jeg da sige at det jo nok vil være en fordel for bygherrerne, at man holder fast i det nuværende system, hvor man har lokale regler. Så selv om det er klart og overskueligt, er det jo ikke nødvendigvis en fordel, at det er det, hvis de regler, som skal gælde i hele landet, vil være ringere for borgerne og for kommunerne end det, der er tilfældet i dag.

Men vi vil i løbet af udvalgsbehandlingen forsøge at få afdækket, hvilken praksis der gælder i landet i dag. Samtidig vil jeg også godt understrege, at jeg godt vil prøve at finde ud af, hvad kommunerne egentlig mener om det her, for selv om KL har fremsendt et høringssvar til lovgivningen her, er det jo et høringssvar, hvor man bare skriver, at man mener det samme som Københavns Kommune. Selv om Københavns Kommune sikkert kan have udmærkede holdninger til, hvad der foregår i egen kommune, er Københavns Kommune jo en kommune, der adskiller sig meget klart fra andre kommuner i landet, så det, der gælder dér, er måske ikke det, der gælder i i eksempelvis Vestjylland.

Så jeg vil dykke ned i nogle ting i udvalgsbehandlingen for at få afklaret, hvad der er gældende ret nu, inden vi i Dansk Folkeparti kan gøre vores stilling op og meddele, om vi støtter lovforslaget ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Lovforslaget, vi behandler nu, skal skabe klare og ens regler for kommunernes mulighed for at give dispensation fra byggelovens krav om, at der skal etableres parkeringspladser, når der opføres ny bebyggelse. Det har vist sig, at kommunerne administrerer forskelligt, og ifølge ministeriet har mindst en kommune systematisk dispenseret på en bestemt måde.

Fra radikal side synes vi ikke, at det er i orden over for borgerne, at deres retstilling blæser i vinden, alt efter hvilken kommune man søger dispensation i. Vi synes, at det er vigtigt, at man er lige for loven, og at der er ensartethed i, hvordan dispensationer bliver givet. Den her lov sikrer, at dispensationer kun kan gives ud fra de rammer, der er i loven, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Steen Gade, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Også vi er positive over for lovforslaget om at fastsætte regler for dispensationsudøvelsen, og når nu ikke andre har nævnt det, vil jeg også nævne, at der er en lille lovteknisk præcisering af byggelovens bestemmelser om, at byggeloven også skal bruges ved ikkevæsentlige ombygninger eller forandringer, der har betydning for elforbruget i bygninger, og det er vi også positive over for.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Tak. Lovforslaget her lægger jo op til, at kommunernes mulighed for at give dispensation fra kravet om p-pladser ved byggeri kan indskrænkes. Det er Enhedslisten imod, og vi støtter, at kommunerne fortsat har mulighed for at tage stilling til særlige forhold. Ikke alle byggerier er ens, og heller ikke de, der skal bo eller arbejde i den pågældende bygning, har ensartede krav.

Der er stor forskel på, om det drejer sig om en undervisningsinstitution, hvor der er flest unge – de kommer som regel på cykel eller går – eller et kontorkompleks, hvor man f.eks. i vid udstrækning pendler. Det vil være helt meningsløst at opstille de samme krav til parkering til to så forskellige byggerier.

Det vil også være meningsløst at opstille de samme krav til et nybyggeri, der ligger tæt på den kollektive trafik, som til et nybyggeri, der ligger i byens udkant, hvor der er langt til busser og tog. Her kunne det i stedet være relevant at se på stationsnærhedsprincippet og hvorfor dette er helt fraværende i lovforslaget. Kommunerne skal have mulighed for at kunne skønne individuelt, og det er ikke noget, staten skal blande sig i, for det har staten ofte – og det ligger jo i sagens natur – ingen forudsætninger for at kunne vide noget som helst om.

Kommunerne har forskellige behov, og nogle vil eventuelt gerne forsøge sig med andre bosætningsformer, herunder reducere brugen af bilerne i deres bymæssige bebyggelser. Med lovforslagets stramninger forhindres kommunerne heri, og det kan da undre, for Enhedslisten er af den opfattelse, at regeringen støtter initiativer, der kan begrænse brugen af biler, og at regeringen ud fra miljø- og energihensyn ønsker at fremme andre transportmidler.

Enhedslisten kan godt se, at lovforslaget skaber et klart retsgrundlag, og det er jo normalt positivt. Men er det et mål i sig selv? Er der ikke plads til, at kommunerne bruger dispensationsmuligheden til at fremme nogle af de mål, der kendetegner en grøn og bæredygtig byplanlægning? Det sidste er vigtigere end tomme juridisk betragtninger om et klart retsgrundlag.

Enhedslisten ønsker altså at fastholde kommunernes ret til at dispensere, og vi stemmer derfor imod forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Da det er første gang, jeg taler til den nye minister, vil jeg gerne lykønske med jobbet, men det er jo ikke sikkert, at jeg siger så meget positivt om det her forslag.

Hvis man har den politiske holdning, at der er rigeligt med ligegyldige regler i det danske samfund, og man samtidig mener, at kommunerne og byrådene skal have mulighed for at bruge den sunde fornuft under ansvar over for de borgere, der har valgt dem, så er det meget svært at stemme for det her lovforslag. Og jeg er faktisk også meget enig i de betragtninger, som Enhedslisten er kommet med.

Stort set hver eneste dag hører vi, at regeringen vil af med unødigt bureaukrati, at man skal gøre det lettere at være dansker, at det er på tide at vise tillid til institutionerne og medarbejderne, og at vi selvfølgelig heller ikke er klogere herinde end dem derude, som ved, hvor skoen trykker. Vi kender alle sammen formuleringerne, men det er jo bare snak.

Så sent som i dag har jeg i min egen lokalavis set en halv side, hvor den radikale økonomi- og indenrigsminister fortæller om, hvor vigtigt det er, at regeringen slår et slag for afbureaukratiseringen. Hvad er så substansen i det, vi bliver præsenteret for her?

Jo, det er minsandten en problematisering af, med hvilke begrundelser en kommune må give en dispensation, når en regel er for snærende – det handler ikke om selve dispensationen fra kravet om etablering af parkeringspladser. Nu skal vi have udmøntet i en bekendtgørelse, hvilke særlige præmisser der må anføres i begrundelsen. Det bruger man nu et helt lovforslag på.

Vi kan se i høringssvarene, at der nu hvirvles op i, om det kræver en ændring af planloven. Og hvad nu med tinglysningskravene? Og hvem er det, der lovligt må stå for det? Er det bygherren, eller er det kommunen osv.? Og så kan vi vente os en lang procedure i forbindelse med bekendtgørelsen. Det er jo der, det store slag skal stå – det her er jo kun en lille teaser. Så der skal nok blive brugt nogle tusinde djøftimer på det i alt, for bekendtgørelsen skal jo også i høring, for at det kan diskuteres, hvilke særlige typer begrundelser man må bruge. Vi ser også, at der er usikkerhed om, hvornår det lige er, noget kan kaldes for vedligeholdelsesbyggearbejder eller væsentlige ombygninger, når man ændrer i bygningsforholdene og dermed også i parkeringsbehovene.

Ja, man kan let blive lidt træt af at tænke denne tanke til ende. Og så handler det altså om noget så lokalt som parkeringspladser, hvor alle mulige forhold kan begrunde en særlig løsning, som vi allerede har hørt det fra Enhedslisten – i nogle boligområder kører man jo slet ikke i bil. Jeg tror simpelt hen ikke, jeg kender til noget, der er mere lokalt end parkeringspladser ved boliger. Er der noget, der er mere lokalt?

Lur mig, om der ikke vil blive ved med at komme den slags marginallovgivning herindefra, så jeg vil bare sige, at vi gerne vil sætte en reel stopper for bureaukratiseringsmøllen, og vi siger derfor også nej til dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er fru Charlotte Dyremose, Konservative Folkeparti. Værsgo.

I Det Konservative Folkeparti har vi det med at hylde det kommunale selvstyre. Vi synes, det er rigtig, rigtig fornuftigt, at tingene er delt sådan op, at de ting, der har med det lokale at gøre, i udgangspunktet varetages lokalt af lokale politikere, der kender de lokale forhold. Så er der selvfølgelig undtagelser – det er jo derfor, vi sidder her – og når vi skal overveje at gøre de undtagelser, sætter vi os ned og kigger lidt på tingene og siger: Er det nødvendigt? Og da vi drøftede det her forslag, nåede vi frem til, at vi ikke umiddelbart i forslaget kunne læse os til, hvorfor det er nødvendigt her.

Så i udgangspunktet mener vi – faktisk igen påfaldende meget på linje med det, der blev sagt fra Enhedslistens side – at det her må være noget, man finder ud af lokalt, og at der kan være ganske gode grunde til, at man gør tingene forskelligt i forskellige kommuner. Vores kommuner ser jo ganske forskellige ud, også i forhold til det her med, hvor svært det er at finde en parkeringsplads.

Men hvis ministeren mener, at der er de her tungtvejende årsager til, at det er nødvendigt at lave de her regler, så vil vi meget gerne høre lidt mere om, hvad det egentlig er, det præcis handler om. Der står sådan noget knudret noget med, at en enkelt kommune har gjort nogle ting, og der må jeg nok sige, at det meste stritter på mig, når vi sidder herinde og laver lovgivning, fordi en enkelt kommune har gjort et eller andet. Det kunne være, at man i stedet for så skulle tale med den enkelte kommune.

Der kan selvfølgelig ligge tungtvejende årsager bag det her, men det er ikke noget af det, som jeg har kunnet grave frem nogen steder, som har fået mig til at få øje på det. Det kan jo være, at ministeren kan komme med overbevisende argumenter nu eller i udvalget eller noget i den stil, men i udgangspunktet er vi ganske skeptiske.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det klima-, energi- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne indledningsvis takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget, specifikt hr. Villum Christensen for de venlige ord i anledning af min tiltræden. Jeg er klar over, at dette virker som en mindre sag, men hovedformålet med lovforslaget er at skabe klare og ens regler for, hvornår og hvordan kommunerne kan dispensere fra byggelovens krav om, at der skal etableres parkeringsarealer på ejendommen, når der opføres ny bebyggelse.

Jeg vil gerne allerede fra starten af min tale imødekomme det ønske, der har været, om, at vi under udvalgsbehandlingen selvfølgelig får mulighed for at drøfte det her nærmere med alle de spørgsmål og detaljer, der måtte knytte sig til det. Men lad mig sige i dag, at klare og ens regler er en forudsætning for borgernes retssikkerhed, og dispensation fra lovregler bør kun ske i særlige tilfælde.

Der er konstateret en praksis i én kommune, hvor kommunen systematisk dispenserer fra byggelovgivningens krav om etablering af parkeringspladser på egen grund. I disse tilfælde gives dispensationen ikke i overensstemmelse med de nærmere regler om kommunale parkeringsfonde. Der er bl.a. set eksempler på, at ejendomsejere forpligtes til enten at etablere parkeringspladser inde på grunden på et senere tidspunkt, der ikke er nærmere bestemt, eller til at indbetale et beløb til kommunen svarende til udgifterne for etablering af de pågældende parkeringspladser. Tidspunktet for indbetaling er heller ikke bestemt nærmere, men skal ske, når kommunen beslutter det. Der er set eksempler på deklarationer, der er tinglyst for mere end 30 år siden, uden at kommunen har forsøgt at indfri deklarationerne, men kommunen kan fortsat med meget kort varsel kræve deklarationerne indfriet.

Denne praksis varetager ikke hensynet til borgerne, som ikke har mulighed for at forudse, hvornår eller hvorvidt kommunen vil indfri den deklaration, der er tinglyst på ejendommen. Den varetager heller ikke lovens oprindelige formål med bestemmelserne om parkeringsarealer, nemlig at der skal etableres parkeringsmuligheder, i takt med at der opføres ny bebyggelse, samtidig med at der er et klart og ens retsgrundlag for borgerne, når der dispenseres fra kravet om parkeringspladser på egen grund.

Jeg foreslår to ting: For det første at byggelovens dispensationsbestemmelse ændres, så det bliver helt klart, at der kun kan dispenseres fra kravet om parkeringsarealer på egen grund efter de særlige regler, der er fastsat i medfør af byggeloven, og for det andet at jeg bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser, der udtømmende regulerer kommunernes muligheder for at dispensere fra kravet om parkeringspladser på egen grund.

Dette medfører, at kommunerne for fremtiden kun vil kunne dispensere på betingelse af, at bygherren skal indbetale et beløb til en kommunal parkeringsfond, hvilket der allerede er regler om, eller på betingelse af, at bygherren på det tidspunkt, hvor der ansøges om dispensation, kan fremlægge forpligtende grundlag for, at bygherren selv tilvejebringer parkeringspladserne på et andet areal.

Afslutningsvis vil jeg kort bemærke, at lovforslaget også indeholder forslag om, at byggelovens bestemmelse, der definerer byggelovens anvendelsesområde, præciseres. Byggelovens bestemmelse om, at byggeloven finder anvendelse ved ombygninger og andre forandringer, der har betydning for energiforbruget, præciseres, så det tydeligt kommer til at fremgå, at byggeloven finder anvendelse, uanset om ombygningen eller forandringen er væsentlig eller ej. Herefter skulle der ikke være tvivl om, at dette også gælder ved byggearbejder, der alene kan betegnes som vedligeholdelse, f.eks. udskiftning af et vindue.

Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt over for lovforslaget her i Tinget i dag. Også jeg ser frem til de fortsatte drøftelser om lovforslagets enkeltelementer i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og med disse bemærkninger vil jeg gerne anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har siddet og lyttet til, hvad ministeren har sagt, og også til, hvad de øvrige ordførere har sagt. Det spørgsmål, der undervejs i den debat, der har været, sådan er poppet op hos mig, er: Hvor opstod behovet for det her lovforslag? Hvor er det, efterspørgslen er efter at få ensartede regler i hele landet?

Jeg kan forstå, at ministeren mener, at der er en enkelt kommune i landet, som har en praksis, som ministeren ikke bryder sig om, men det er vel næppe kommunen, der har efterspurgt en hårdere regulering. Det er vel heller ikke de 97 andre kommuner, som for at få en form for balance i tingene har efterspurgt det her. Det er vel heller ikke bygherrerne, som efterspørger at få lagt en kraftigere regulering ned over sig, hvis de lokalt kan finde mere lempelige eller fleksible løsninger. Så kan ministeren ikke fortælle mig: Hvor er behovet for det her lovforslag opstået? Hvem har taget initiativet?

Tak. Ministeren.

Jamen det er oplagt, som det også fremgik af mine bemærkninger, at vi lige nu har en lovgivning, som administreres forskelligt i det store antal kommuner og en enkelt kommune, og at vi har et sigte på borgernes retssikkerhed, hvor vi gerne vil have, at reglerne er gennemskuelige og ens for alle.

Jeg kan ikke på stående fod redegøre for, hvem der præcis har initieret, at vi nu går til det her arbejde. Dog kan jeg sige, at der har været en længere dialog med den pågældende kommune og ministeriet før dette lovforslags fremsættelse.

Der kom lige en til for en kort bemærkning. Det er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er bare et enkelt spørgsmål, som er affødt af det sidste, ministeren var inde på, nemlig at det er svært at identificere, hvor behovet egentlig er opstået. Det kan man jo godt forstå. Det kunne jo være, at det var bureaukratiets eget behov. Det ved man jo ikke.

Nu til mit spørgsmål: Er der noget andet område, som ministeren kan komme i tanker om, der er mere lokalt end lokale parkeringspladser foran nogle boligblokke? Hvad er mere lokalt, underforstået hvad skal vi egentlig med kommunerne, hvis kommunerne ikke selv skal være i stand til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert under ansvar over for deres borgere? Det er jo derfor, at vi har lokalt demokrati. Er der noget andet område, som er mere tydeligt lokalt, når det her åbenbart er et område, som staten skal pille rigtig meget ved – hvis ministeren forstår?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan redegøre for, om der er noget, der er mere lokalt. Jeg kan dog sige, at parkeringspladser foran bygninger, som jo reguleres i forskellig lovgivning, ikke kun er et meget lokalt ærinde forstået derhen, at hvis der f.eks. ikke er parkeringspladser, der står i et rimeligt omfang til den husmasse, der bygges, vil man få nogle deraf afledte problemer med biler, der ikke er plads til i gaden. Det er jo derfor, at der har været det her ønske om, at man tilknytter parkeringspladser til nyopførte byggerier. Så det er begrundelsen for den specifikke lovgivning. Jeg kan ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt der findes noget, der er mere lokalt, men jeg kan i hvert fald give den lille anvisning.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.