SUPPLERENDE

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efter-

retningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE) (Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og adgang til akt-

indsigt i PETs sager om administrative forhold) (L 13)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

De dele af lovforslaget, der omhandler adgang til aktindsigt i PETs sagerom administrative forhold (§ 2, nr. 2), har med høringsfrist til den 25. ok-tober 2013 været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Rigs-politiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Insti-tut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Det Kriminalpræventive Råd, Amnesty International, KommunernesLandsforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Aka-demikernes Centralorganisation.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret (påvegne af byretspræsidenterne), Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, For-eningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Advokatrådet, Institut forMenneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Kommunernes Landsforeningog Datatilsynet.Nedenfor refereres de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Ju-stitsministeriets kommentarer hertil er anførti kursiv.

2. Høringssvarene

Østre Landsret, Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret

(på vegne af byretspræsidenterne),

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Advokatrådet, Rets-

politisk Forening

Kommunernes Landsforening

har ikke bemærk-ninger til lovudkastet.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at en række nye internatio-nale standarder om bl.a. hensynet til den nationale sikkerhed og retten in-formation synes at forudsætte en videre adgang til oplysninger om efter-retningsvirksomhed, end der lægges op til i dansk lovgivning, herundermed lovudkastet.Instituttet henviser i den forbindelse bl.a. til Europarådets konvention omaktindsigt artikel 3, stk. 1, litra a, jf. stk. 2, hvorefter der kan meddeles af-slag på aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed, medmindre der er en me-re tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse. Efter pkt. 38 i denforklarende rapport til konventionen bør absolutte undtagelser fra retten tilaktindsigt begrænses til et minimum.Institut for Menneskerettigheder henviser desuden til Europarådets Parla-mentariske Forsamlings resolution nr. 1954 (2013) om national sikkerhedog adgang til information. I resolutionen opfordres medlemsstaterne til attage The Global Principles of National Security and The Right to Informa-tion (”Tshwane Principles”) i betragtning. Efter pkt. 10 i disse principperer der en stærk formodning for at visse kategorier af oplysninger har ensådan offentlig interesse, at de bør offentliggøres. Det gælder bl.a. oplys-ninger om overtrædelse af menneskerettigheder, om lovgivning eller andreregler om frihedsberøvelse, om efterretningstjenesters beføjelser, om kon-

trollen med efterretningstjenester, samt oplysninger om efterretningstjene-sters økonomiske forhold.

Datatilsynet

påpeger, at forslaget vil indebære, at almenheden får adgangtil aktindsigt i personalesager for ansatte i PET efter offentlighedslovensalmindelige regler, hvorfor ansatte i PET alene vil have samme adgang tilaktindsigt i egne personalesager som udenforstående, herunder journali-ster.Datatilsynet anfører på denne baggrund, at det bør overvejes at udnyttemuligheden efter § 14, stk. 2, i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)til at fastsætte mere lempelige regler for ansatte adgang til egne personale-sager, således at ansatte sikres adgang til oplysninger i deres egen persona-lesag i videre omfang end den indsigtsadgang, som nu tilsigtes fastsat foreksempel journalister.Formålet med lovforslaget er at regulere offentlighedens adgang til indsigti PETs sager om administrative forhold.Disse sager adskiller sig således fra tjenestens øvrige sager ved ikke isamme omfang at indeholde oplysninger, som det vil være nødvendigt atundtage fra aktindsigt henset til de særlige hensyn til fortrolighed, somknytter sig til efterretningstjenestens virksomhed. Hertil kommer, at hensy-net til offentlighedens berettigede interesse i at kunne få indsigt i efterret-ningstjenestens administrative forhold taler for at tillade indsigt i sagerom disse forhold.Justitsministeriet foreslår på den baggrund med lovforslaget, at lov om of-fentlighed i forvaltningen med undtagelse af § 8 (om egenacces) sættes ikraft for PETs sager om administrative forhold.Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om indsigt i oplysningerhos PET blev overvejet nøje i forbindelse med tilblivelsen af lov om Politi-ets Efterretningstjeneste (PET). For en nærmere beskrivelse af den gæl-dende ordning om indsigt i oplysninger hos PET kan henvises til pkt. 7.2og 7.3 i lovens almindelige bemærkninger. Der henvises endvidere til pkt.2.6 og 2.7 i den kommenterede høringsoversigt vedrørende forslag til lovom Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvor bl.a. ordningens forenelig-hed med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention behandles.

Som anført i pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget finderJustitsministeriet, at de hensyn, som begrunder den gældende ordning, ermeget tungtvejende og begrunder, at PETs virksomhed i vidt omfang und-tages fra de almindelige regler om aktindsigt.For så vidt angår ansatte i PETs adgang til at søge indsigt i egne persona-lesager, bemærker Justitsministeriet, at der – som Datatilsynet er inde på– med lovens § 14, stk. 2, er skabt adgang til administrativt at sætte for-valtningslovens kapitel 4-6 og persondatalovens kapitel 8-10 om indsigthelt eller delvist i kraft for PETs behandling af personalesager og sikker-hedsgodkendelsessager. Datatilsynets bemærkninger giver derfor ikkegrundlag for at ændre lovforslaget.