Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). (Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og adgang til aktindsigt i PET's sager om administrative forhold).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Det lovforslag, vi skal behandle nu, består af to dele. Den ene del har til formål at ændre forvaltningsloven, og i den anden del ser vi på mulighederne for at give en ret til udvidet aktindsigt i PET's administrative forhold. I den ene del af lovforslaget foreslås det at gennemføre en generel regulering af, hvornår der skal påføres en personlig underskrift i dokumenter, der kommer fra forvaltningsmyndigheder til borgere, virksomheder og andre i afgørelsessager. Lovændringen skal sikre en mere smidig og tidssvarende regulering på området og skal samtidig gøre det nemmere for forvaltningsmyndigheder at vurdere, hvornår et dokument skal tilføjes en underskrift eller anden form for entydig identifikation af den, som afsender dokumentet. Det foreslås dog også, at lovændringen ikke omfatter dokumenter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling, og derudover skal lovændringen også kun omfatte breve fra forvaltningsmyndighederne, hvor svaret er endeligt.

Venstre synes, at forslaget er fornuftigt. Det imødekommer, som man jo også kan læse i høringssvarene, en efterspørgsel efter klare regler på området, og derudover mener Venstre også, at det er fornuftigt, at man holder automatisk sagsbehandling uden for lovforslaget. I et samfund, der bliver mere og mere digitaliseret, er det ikke hensigtsmæssigt, at dokumenter, f.eks. i forbindelse med SU og SKAT, skal underskrives manuelt, da det vil besværliggøre processen helt unødigt.

I anden del af lovforslaget foreslås det, at det fremover skal være muligt at få aktindsigt i PET's administrative forhold. Venstre deler regeringens holdning til, at det skal være muligt at få aktindsigt i PET's administrative sager, som f.eks. omfatter personalesager vedrørende ansatte i PET, samt sager om PET's budgetter, hvilket vil give mere åbenhed i et ellers lukket miljø. Ved at begrænse aktindsigtsmulighederne til de administrative sager vil PET stadig kunne fastholde den fortrolighed, som PET selvfølgelig skal være beskyttet af for at bevare sin troværdighed over for sine udenlandske samarbejdspartnere, i øvrigt også for at kunne leve op til, at det jo altså er et hemmeligt politi.

Så overordnet mener Venstre altså, at lovforslaget er fornuftigt, og vi agter derfor at stemme for.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Det er vi sådan set ret enige i også fra konservativ side, men der var et enkelt punkt, som jeg lagde mærke til, da jeg kiggede lovforslaget igennem, og så tænkte jeg, at vi lige så godt kunne prøve at få det afklaret her under førstebehandlingen. Jeg hørte jo også, at ordføreren, hr. Jan E. Jørgensen, var inde på § 32 B, stk. 1 og stk. 2, men overhovedet ikke nævnte stk. 3, og nu skal jeg afsløre, hvor jeg vil hen, fordi i stk. 3 står der, at det ikke gælder, hvis en offentlig myndighed har sendt en rykker med begrundelsen, at det ikke er væsentligt. Er Venstres ordfører enig med regeringen i, at det ikke er væsentligt, når en offentlig myndighed sender en rykker? Det er da en lidt underlig formulering at lave i stk. 3.

Ordføreren.

Det er en lidt pudsig formulering. Jeg kunne næsten forestille mig, at det, der hentydes til, er, at rykkeren ikke skifter karakter af, om den er påført en underskrift eller ej. Men lad os se på det i udvalgsbehandlingen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Den næste ordfører er hr. Ole Hækkerup fra Socialdemokraterne.

Tak. Da vores sædvanlige ordfører, fru Trine Bramsen, ikke har mulighed for at være til stede lige nu, er det mig, der har fået fornøjelsen af at læse hendes ordførertale op.

Det her lovforslag handler, som det allerede er fremgået, om underskriftskrav, når der udgår dokumenter fra forvaltningsmyndigheder til borgere i forbindelse med afgørelsessager, og aktindsigt i PET's sager om administrative forhold.

Digitaliseringen er kommet for at blive. Det stiller nye krav til administrationspraksis på en række områder, da stadig flere dokumenter jo sendes elektronisk. De nye krav til underskrifter på dokumenter har til formål at sikre en effektiv administration og oversendelse af dokumenter til borgere og virksomheder. Men samtidig holdes der med lovforslaget fast i gode principper om retssikkerhed og beviser, som vi kender det fra de nuværende krav til underskrifter.

Lovforslaget indebærer, at afgørelser fra myndigheder til borgere, virksomheder m.v. skal være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af afsenderen af dokumentet. Herudover skal det fremgå, at dokumentet er endeligt.

Lovforslaget indebærer en undtagelse af dokumenter, hvor sagsbehandlingen foregår automatisk, eller hvor der indgår andre sagsbehandlingselementer, som ikke er afgørende for udfaldet af sagen.

Lovforslaget omfatter også sager om PET's administrative forhold og konsekvensændringer i lov om PET og lov om FE.

Som nævnt er digitaliseringen kommet for at blive. Det nyder vi alle godt af i det daglige med større effektivitet hos vores myndigheder. Med dette lovforslag sikrer vi et fortsat fokus på retssikkerhed, beviser og ordentlighed i administrationen, samtidig med at vi understøtter den stadig mere digitale forvaltning. På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne meddele, at vi kan støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Lovforslaget, vi skal behandle i dag, handler om en ændring i forvaltningsloven. Ændringen skulle gerne medføre en mere simpel sagsgang af dokumenter fra forvaltningsmyndigheder til borgere og virksomheder m.v. i afgørelsessager. Forslaget omhandler både dokumenter, der sendes via post m.v., samt dokumenter, der sendes digitalt.

Alting vil med tiden blive mere digitaliseret, og vi er allerede kommet et godt stykke ad vejen. Digitalisering medfører lettere og hurtigere sagsgange. Vi skal dog løbende sikre, at alt ikke bliver for automatiseret, som en del af høringssvarene også pointerer. Dansk Folkeparti mener dog, at det med de ændringer, der er lagt op til, ikke er tilfældet med dette lovforslag.

Lovforslaget giver mulighed for at undgå den personlige underskrift ved afgørelser m.m., dog under forudsætning af at dokumenterne er udformet på en måde, der sikrer en entydig identifikation af afsenderen samt sikrer, at dokumenterne er endelige. Såfremt forvaltningsmyndighederne ikke lever op til kravet om sikring af entydig identifikation af afsenderen, vil det ikke have nogen konsekvenser. Det finder vi i Dansk Folkeparti en smule betænkeligt. Vi har tillid til, at kravene bliver overholdt, men finder samtidig, at det bør have en konsekvens, såfremt dette ikke skulle være tilfældet. Ellers mener vi, at en del af befolkningens retssikkerhed kan gå tabt.

Vedrørende PET finder vi det positivt, at lovforslaget får virkning for sager om administrative forhold som f.eks. personalesager, budgetter og regnskaber. De operative forhold som f.eks. samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere og sager om personbeskyttelse vil lovforslaget ikke få indflydelse på.

Vi formoder, at bemærkningerne under punkt 3.2 også gælder for Forsvarets Efterretningstjeneste. De er ikke beskrevet i bemærkningerne og er kun nævnt i lovforslagets § 3. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre om efterfølgende.

Med disse bemærkninger ser vi frem til den videre behandling af lovforslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Jeg var ikke opmærksom på, at der ikke var en radikal ordfører.

I regeringsgrundlaget står der, at 80 pct. af al kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder i 2015 skal foregå digitalt, og derfor er det jo også fornuftigt, at man får efterset, hvordan man kan gøre det mere effektivt. Det gør vi med det her lovforslag, for her kigger vi på, hvordan man i afgørelselssager fremover kan lave dokumenter med underskrifter på en smartere måde. Det kan vi fra SF's side selvfølgelig støtte, ligesom vi også kan støtte den anden del, der handler om en bedre adgang til aktindsigt i administrative sager hos PET.

Vi hilser den form for åbenhed velkommen. Så skal jeg i øvrigt sige, at Enhedslisten også kan støtte det her forslag.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance vil sådan set også gerne støtte det her lovforslag. Det er jo fint, at man kan gå væk fra de her gammeldags former for underskriftskrav. Man kan jo som liberal altid overveje, hvor i papirerne der står, hvad man sparer eller andet. Det står der måske ikke noget om, men det er jo altså fint nok, at man gør det mere smart og mere effektivt. I forhold til den del, der handler om offentlighed i forvaltningen, synes vi sådan set også, at det er ganske fint. Der er jo ikke det store i det her forslag. Vi ventede jo spændt på de sidste høringssvar, som jo kom lidt sent; det har vi bemærket. Men jeg nåede da at pløje dem igennem i morges – der var jo ikke mange; var der to? – og jeg blev sådan set nogenlunde beroliget af det.

Så vi kan støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke fra De Konservative.

Også fra konservativ side er der opbakning til lovforslaget her. Det giver jo god mening, og det, der bliver foreslået fra regeringens side, er sådan set meget fornuftigt, så vi kan støtte lovforslaget. Men som jeg nævnte i en kort bemærkning, var der alligevel en formulering i lovforslaget, som jeg faldt over, da jeg læste det igennem, og som jeg måske synes er lidt uheldig, og det er det, der står i § 32 b, stk. 3.

Man kan jo sige, at stk. 3 egentlig burde være overflødigt, når vi har stk. 2, for der behøver ikke være en underskrift i enhver standardsskrivelse, og så burde det vel egentlig være nok. Men der må jo være en eller anden grund til, at man har syntes, at man har villet sætte et stk. 3 ind, og det ville jeg da godt høre nogle flere argumenter for. For det, der jo bl.a. står der, er:

»Bestemmelsen i stk. 1 gælder endvidere ikke for dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.«

Det ville jo godt kunne sende det signal til den gode borger, at det, at der bliver sendt en rykker, sådan set ikke er væsentligt. For det er det, der står i stk. 3, altså at rykkere ikke er væsentlige. Det er muligt, at det ikke er sådan, det skal forstås, men så er formuleringen i hvert fald noget uheldigt lavet. Og spørgsmålet er: Behøver man overhovedet at have et stk. 3? Kunne man ikke bare slette det? Men som sagt: Det skal ikke skille os ad. Det er teknikaliteter og detaljer, vi er nede i her.

Vi støtter lovforslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Tak til ordførerne for den meget positive modtagelse af lovforslaget her.

Som det også har været fremme, foreslår vi jo med lovforslaget, at der fastsættes regler for, hvornår forvaltningsmyndigheder skal forsyne dokumenter, der sendes til borgere og virksomheder, med en personlig underskrift.

Der gælder i dag et ulovbestemt grundlag og krav om, at forvaltningsmyndigheders udgående papirbaserede breve i afgørelsessager skal være forsynet med en personlig underskrift. Hvad der gælder ved elektronisk fremsendelse af breve til borgere og myndigheder er derimod mere uklart. Som det også har været fremme – jeg tror, det var SF's ordfører, der lagde vægt på det – er regeringens mål, at 80 pct. af al kommunikation mellem myndigheder, borgere eller virksomheder skal foregå digitalt fra 2015 og frem.

I takt hermed vurderes det, at underskriftskravet i stigende grad udgør en hindring for en effektiv udnyttelse af den øgede digitalisering og dens muligheder i samfundet som sådan. Derfor foreslår vi, at der i forvaltningsloven som sagt foretages en generel regulering af spørgsmålet om underskriftskrav. Formålet hermed er at sikre en smidig, men også mere tidssvarende regulering af området, og samtidig tilgodeses de retssikkerhedsmæssige og også bevismæssige og ordensmæssige hensyn, der ligger bag underskriftskravet.

Den foreslåede regulering går som sagt nærmere bestemt ud på, at i afgørelsessager skal de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgerne, virksomhederne eller andre, enten være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet også er endeligt.

De her krav skal dog ikke gælde for dokumenter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling. Kravene skal heller ikke gælde for dokumenter, hvorved myndigheder kvitterer, rykker eller foretager andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige. Det var hr. Tom Behnke også inde på.

Det foreslås desuden at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse. Efter den kan vedkommende minister fastsætte nærmere regler for, hvornår kravene om identifikation skal anses for at være opfyldt.

Lovforslaget indeholder, som vi også har været inde på, herudover en ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste, som indebærer, at offentlighedsloven med undtagelse af § 8 – og det er den om egenacces – skal finde anvendelse for PET's sager om administrative forhold.

Det betyder, at almindelige borgere eller journalister, også når PET-loven træder i kraft – og det gør den jo her den 1. januar 2014 – som i dag kan søge aktindsigt i PET's sager om administrative forhold.

Endelige foreslår vi også enkelte konsekvensændringer i lov om Politiets Efterretningstjeneste og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Der er tale om konsekvensændringer som følge af den nye offentlighedslov og den nye regel heri om forvaltningsmyndigheders notatpligt.

Med disse ord vil jeg gerne takke for en god debat og opbakning til forslaget, og hvis der er spørgsmål til lovforslaget, står vi selvfølgelig til rådighed for behandling af dem i Folketingets Retsudvalg.

Jeg siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.