Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige andre love. (Energisparepakke omfattende bl.a. totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 05.02.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg begynder med at give ordet til fru Louise Schack Elholm, der taler for Venstre.

Dette lovforslag er en del af energiaftalen, der blev indgået af alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance. Lovforslaget skal gøre det lettere og mere attraktivt for udlejere og lejere at gennemføre energibesparende renoveringer, og på langt sigt skal lovforslaget altså være med til at reducere landets samlede energiforbrug til gavn for miljøet.

Lovforslaget har været lang tid undervejs og har været behandlet i Folketingssalen som lovforslag nr. L 109 sidste år. Det skyldes, at der har været stor uenighed om den konkrete udmøntning af aftalen. Særlig delen om energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, har medført problemer. Ifølge lovforslaget skal udlejer kun kunne benytte sig af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, hvis ejendommen efter forbedringen opfylder et energimæssigt minimumskrav. Formålet med det er kort sagt at forhindre lejeforhøjelse i ejendomme, hvor energiforbruget ikke er nedbragt til et forsvarligt niveau. Lovforslaget opstiller to krav for at anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2: Enten skal ejendommen, hvori lejligheden ligger, som helhed mindst have energimærke D, eller også skal udlejeren kunne dokumentere, at der er foretaget energiforbedringer for et beløb svarende til 400 kr. pr. kvadratmeter.

I forhandlingerne var det vigtigt for Venstre, at krav nr. 2 blev tilføjet, for uden den tilføjelse ville vi risikere, at man i en del ældre ejendomme aldrig ville kunne få lavet forbedringer. Det vil sige, at vi fortsat ville stå med mange installationsmangler som manglende bad eller toilet i lejlighederne, og det syntes vi ikke var ønskeligt. Det forholder sig nemlig sådan, at 40 pct. af boligerne, der er opført før 1960, ikke opfylder kravet om energimærke D, og det er nemlig lige præcis her, der er gennemført § 5, stk. 2-forbedringer. Så hvis disse forbedringer bremses fuldstændig, vil det betyde et fald i beskæftigelsen, et fald i byggebranchen, og så vil det også føre til en forslumning af byggemassen og ringere boligforhold for mange lejere. Derfor fik vi tilføjet kravet om, at hvis ejendommen som helhed ikke har energimærke D, skal udlejeren dokumentere, at der er foretaget energiforbedringer for 400 kr. pr. kvadratmeter. Det er et rimelig simpelt krav, der sikrer, at den løbende modernisering ikke går i stå.

Regeringen mente, at det i energiinvesteringer var nødvendigt at skelne mellem vedligeholdelse og egentlige forbedringer, fordi udgifterne til vedligeholdelse ikke må indgå i lejeforhøjelsen. Det betød, at det nogle gange ville blive langt mere end de 400 kr. pr. kvadratmeter, vi havde aftalt. Det sværeste i forslaget syntes vi var, at det var meget svært at regne ud, hvornår man havde ramt de 400 kr. pr. kvadratmeter. Man stod altså som udlejer og skulle investere, men man anede faktisk ikke, hvor mange penge man skulle investere for at nå op på det her krav. Det var dér, knasten var sidste år.

Vi fandt heldigvis en løsning, for til forskel fra L 109 fra sidste folketingsår medfører dette lovforslag, at ministeriet skal udforme retningslinjer, som sikrer en ensartet vurdering af afgrænsningen mellem vedligeholdelse og forbedringer. På den måde sikrer vi, at kravet om 400 kr. pr. kvadratmeter alligevel bliver rimelig overskueligt og forudsigeligt. Desuden skal der foretages en undersøgelse af huslejenævnets praksis ved afgrænsningen af vedligeholdelse og forbedringer samt standardbeløb, så vi sikrer en ensartet praksis i hele Danmark.

En anden ændring i forhold til sidste folketingsårs L 109 er, at der i dette lovforslag er foretaget en ændring vedrørende dokumentation og kvalitetssikring af totaløkonomisk rentable forbedringer. Ministeriet ønskede en særlig certificeringsordning, hvor energikonsulenter skulle certificeres særligt til at kvalitetssikre disse forbedringer. Denne ordning er nu blevet droppet. I stedet skal udlejer foreslå to i forvejen certificerede energikonsulenter, hvorefter lejerne har 3 uger til at vælge en af disse muligheder.

I Venstre er vi undrende over for, at der skal være debat om, hvilken energikonsulent man skal benytte. Energikonsulenterne er certificerede og skal leve op til samme krav. De bør derfor altid levere præcis den samme ydelse. Det har jeg sådan set forstået at ministeren er enig med mig i. Vi kan dog forstå, at ministeren insisterer på denne løsning, til trods for at der i forvejen er alt for meget papirarbejde på boligområdet. Vi håber derfor, at ministeren i det mindste vil begrænse tidsfristen til de 3 uger, så forbedringsprojekterne ikke bliver trukket unødigt i langdrag.

I store træk er der dog ikke ændret så meget siden L 109. De fleste elementer går igen uændret og lever op til forliget, og dem kan Venstre selvfølgelig støtte. På den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget, når nu der bliver sagt, at disse forbedringer er til fordel for både ejere og lejere. Vi kan sammenligne lejernes situation med boligejernes. Mens der for boligejerne i forbindelse med en energiinvestering altid vil være en tilbagebetalingstid, der typisk er på 5 år, 6 år, 8 år, måske endda kortere, vil lejerne i den her situation, f.eks. hvis udlejer bruger den totaløkonomiske model, få en stedsevarende huslejestigning. Hvori består den fordel for lejeren?

Ordføreren.

Lejeren vil jo opleve en større komfort i boligen; hvis man f.eks. hindrer træk eller kulde på anden måde, vil der på den måde være en komfort. Og lejeren vil jo ikke opleve at blive pålagt ekstrabyrder, for omkostningerne må jo tilsammen ikke overstige det, som det var før. Altså, det vil sige, at det, der er husleje og energiudgifter, i sin helhed fortsat skal være det samme. Så derfor bliver lejeren jo ikke pålagt noget ekstra; lejeren betaler sådan set det samme, som vedkommende altid har gjort. Lejeren har som sådan ikke nogen udgift i forhold til at lave de her renoveringer, hvilket man ville have haft, hvis det nu var, at det havde været en ejerbolig, men har til gengæld også fået en komfort ud af det.

Lars Dohn.

Hvis man foretager en energirenovering i en ejerbolig, så får man også en komfortforbedring. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er en komfortforbedring i forhold til nogle fantastisk tætte boliger; det er i hvert fald til diskussion. Men det er uomtvisteligt, at når en boligejer foretager en energiinvestering, så er den tilbagebetalt i løbet af en forholdsvis kort periode. Så hvordan kan ordføreren forklare mig, at lejeren ikke er stillet mere ugunstigt, i forhold til hvis det var en boligejer, der foretog den samme investering?

Ordføreren.

Nu er leje- og ejerboliger jo to meget forskellige ting. En af de helt fundamentale ting er, at det er udlejeren, der betaler for renoveringen. Og her er der jo så bare det her med, at udlejerne får mulighed for at hæve huslejen, så længe huslejen og energiudgiften ikke stiger samlet set. Og det ser jeg sådan set som værende en fordel for lejeren, for lejeren får jo en større komfort i sin bolig. Alternativt ville der jo slet ikke være sket noget, så ville lejeren bo i en bolig, der blev mere og mere utæt, eller som i hvert fald ville føles kold, i forhold til hvis man i havde boet i en ejerbolig i stedet for. Så jeg ser det her som værende en fordel for lejeren, som får en øget komfort uden ekstraudgifter.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Formålet med dette lovforslag er jo at øge boligudlejernes lyst til at investere i energirenoveringer; det er det, der står i lovforslagets tekst. Så hvad siger boligudlejerne til den? Hvad siger de til lovforslaget? De siger i deres høringssvar:

Det er Ejendomsforeningen Danmarks overordnede vurdering, at lovforslaget ikke er velegnet til at sikre en øget energiinvestering i den private boligudlejningssektor. Samlet set vil forslaget betyde en reduktion i energibesparelsesindsatsen.

Hvordan forholder Venstre sig til det? Tror Venstre ikke på, at de boligejere, som med det her lovforslag forventes at investere mere i energirenovering, i virkeligheden, som de selv siger, vil investere mindre som følge af det her forslag?

Ordføreren.

Nej, jeg tror, der vil blive foretaget flere energirenoveringer som følge af lovforslaget, for det forsøger at tage hul på nogle af de problemstillinger, der er, netop at det er udlejeren, der står for investeringen, men at det er lejerne, der får gevinsten af en energirenovering. Så derfor tror jeg på, at det her kan være med til at sætte gang i noget. Jeg er godt klar over, at udlejerne gerne ville have haft, at vi var nået endnu længere, og det kunne ikke lade sig gøre, så derfor må udlejerne være glade for det resultat, vi er nået frem til.

Ole Birk Olesen.

Jamen udlejerne skriver ikke noget om, at de gerne ville have haft, at vi var nået endnu længere, det ville de gerne, men de skriver, at effekten af det her lovforslag samlet set er, at de vil investere mindre i energirenovering. Ved Venstres ordfører dér bedre end udlejerne selv, hvordan de i fremtiden vil bruge deres penge på energirenoveringer som følge det af her lovforslag? Er det sådan, at Venstres ordfører er så klog, at Venstres ordfører ved mere om det end udlejerne selv?

Ordføreren.

Når jeg ligefrem bliver spurgt om, om jeg er så klog, at jeg ved mere om det her end udlejerne, vil jeg sige, at jeg sådan set tror, at vi skal lade fremtiden være fremtiden. Vi kan som sådan ikke sige, hvad der sker i fremtiden. Men vi kan sige, at her har vi skabt nogle metoder, der gør, at det er muligt at lave nogle energirenoveringer i nogle lejeboliger. Det er et forsøg på at løse nogle problemstillinger, som ligger, f.eks. paradoksproblemet, som jeg nævnte før, hvor det er udlejeren, der betaler for renoveringen, og lejeren der skraber gevinsten ind. Så dermed mener jeg, at det her imødekommer nogle af de problemstillinger, der er. Det er klart, at der stadig væk er nogle problemstillinger tilbage, man kan ikke løse dem alt sammen på en gang. Men vi er i hvert fald kommet et stykke af vejen.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen.

Socialdemokraterne er rigtig glade for, at vi har en regering, der har grønne ambitioner, også når det gælder for private lejeboliger. Det er energipakken et udtryk for. Socialdemokraterne bakker op om regeringens ambitiøse klima- og energimål. Her har vi forpligtet os til at reducere CO 2 -udledningen og til at erstatte de fossile brændstoffer med vedvarende energi. Hvis vi ikke gør det, efterlader vi en kæmperegning til vores børn og børnebørn, som kommer til at betale prisen og får konsekvensen af klimaforandringen, som kun bliver mere synlig og mere alvorlig, hvis vi ikke gør nogen ting.

Et vigtigt redskab til at reducere vores samlede energiforbrug er ved at opnå energibesparelser i de eksisterende boliger og bygninger. I dag står driften af bygninger for ca. 40 pct. af vores energiforbrug i Danmark, og langt størstedelen bruges i boligerne. Vi når derfor rigtig langt, hvis vi kommer i gang med at renovere vores boliger.

Med energiaftalen fra 2012 var der derfor enighed om at gennemføre en energisparepakke for vores private lejeboliger, som vi nu skal behandle her i dag. Med den fremlagte energipakke fremmer vi netop energirenoveringen i de private lejeboliger, så vi kan spare varme og energi til glæde for både klima, udlejere og lejere. I dag er der rigtig mange private udlejere, der måske afholder sig fra at foretage energirenoveringer af deres ejendomme. De private udlejere er usikre på, om investeringen kan tjene sig hjem igen. Med energisparepakken fjerner vi disse usikkerheder og barrierer, så det bliver mere gennemskueligt for udlejerne at foretage en energirenovering af ejendommene, og med omkring 500.000 private lejeboliger er der et stort potentiale til at kunne opnå en stor energibesparelse igennem grøn investering.

Energisparepakken har seks elementer, bl.a. bliver det muligt at dele energisparepakken mere lige mellem lejere og ejere, så ejere får en større andel end hidtil. Det skulle give udlejerne større tilskyndelse til at sætte gang i energirenoveringen, og så giver det gode muligheder for at igangsætte renoveringen inden for aftalt grøn byfornyelse, ligesom en forhåndsgodkendelse af den samlede lejeforhøjelse, som følger af forbedringerne, samt en forhøjelse af lejernes rådighedsbeløb også skal være med til at sætte et skub i den grønne boligsektor.

Endelig lægger det op til, at der stilles energikrav til ejendommene, for at udlejerne kan anvende den attraktive lejefastsættelse i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ved gennemgribende forbedring af en lejlighed. Energikravene kan opfyldes ved at opfylde en vis energistandard eller ved at dokumentere en høj nok investering pr. kvadratmeter. Det synes vi er rimelige krav, som samtidig sender os i den rigtige retning. Det er derfor en god aftale for både lejerne, udlejerne og klimaet.

Med disse bemærkninger skal jeg derfor meddele, at vi Socialdemokrater støtter forslaget. Jeg skulle samtidig sige fra SF, at de også tilslutter sig forslaget.

Tak til ordføreren. Og så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl.

Tak, formand. Det kommer jo lidt til at være gentagelser heroppefra. Men det her lovforslag omhandler en bred aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en udmøntning af energiaftalen fra den 22. marts 2012 om den danske energipolitik. Det skal fremme energibesparelser i private lejeboliger.

Først og fremmest vil jeg sige tak til den brede aftalekreds. Tak for samarbejdet. Det har været en lang proces, og der har været en del udfordringer undervejs, der skulle løses. Men nu er vi her.

Med lovforslaget er det hensigten at øge incitamentet til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i den private udlejningssektor. Udlejerne skal have et bedre afkast af energiinvesteringer, og der skal skabes større sikkerhed for, at man vil kunne realisere den afledte huslejestigning. Lejerne skal have bedre mulighed for selv at gennemføre forbedringer af det lejede.

I energiaftalen fra 2012 er det som opfølgning på energiaftalen fra 2008 og strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger aftalt at gennemføre en energisparepakke, der skal fremme energibesparelser i private lejeboliger. Bl.a. med henblik på at styrke udlejeres incitamenter til at gennemføre energibesparelser og dermed løse paradoksproblemet indeholder energisparepakken følgende initiativer:

Energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt.

Mulighed for en forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemål.

Aftale om grøn byfornyelse.

Forhøjelse af lejerens råderetsbeløb.

Adgang for udlejeren til at kræve opsætning af vandmålere og kølingsmålere, hvis det påbydes i henhold til lov.

I Dansk Folkeparti har vi lagt vægt på, at der skulle være en tidsfrist i forhold til huslejenævnets forhåndsgodkendelse, så udlejer samt lejer ved, hvilken lejeforhøjelse der kan blive tale om, så de efter senest 2 måneder har et svar fra huslejenævnet.

Vi er også tilfredse med, at der kommer en evaluering efter 2 år, så vi kan følge udviklingen og følge, om loven virker efter hensigten. Derudover er det positivt, at betingelsen for, at udlejeren kan kræve en lejeforhøjelse, er, at lejeforhøjelsen ikke overstiger lejerens besparelse på energiudgifterne.

I Dansk Folkeparti har vi forsøgt at finde en balancegang, der er til gavn for både udlejer og lejer. Det har været en lang proces, men nu er vi færdige og kan førstebehandle lovforslaget i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og så er det den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi glade for en regering med en grøn dagsorden, og derfor er vi også glade for det forslag, som vi behandler her i dag. For det her forslag er jo en udmøntning af den energiaftale, der gælder fra 2012 til 2020, og den her energisparepakke på boligområdet er jo en del af aftalen. Dens hovedfokus er at bidrage til et samfund, hvor der foregår mindre energispild, og hvor tingene gøres mere energieffektivt. Og her er boligområdet jo centralt, fordi det er en af vores samfunds helt store energiposter.

Således er vi i kredsen af partier blevet enige om, at en udlejer mindst skal have et energimærke D i sin ejendom eller investere 400 kr. pr. kvadratmeter i sin del af ejendommen på energiforbedringer for at kunne benytte den her fordelagtige lejefastsættelse gældende efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ved genudlejning af sin lejlighed i en klart bedret tilstand rent energimæssigt. Således stilles der altså større krav til at bruge boligreguleringslovens § 5, stk. 2 – altså større energimæssige krav.

Det medfører totaløkonomisk rentable energiforbedringer, idet udlejeren får mulighed for at kræve en lejeforhøjelse på baggrund af den investering i energiforbedringerne, hvis lejeforhøjelsen vel at mærke – som det jo også er blevet sagt tidligere – ikke overstiger lejerens besparelse på energiudgifterne. Vi har dermed en situation, hvor udlejeren jo vil profitere af investeringen i sin ejendom, og hvor omkostningerne for lejeren i ejendommen vil være uændrede og altså ikke vil stige – i hvert fald ikke på det her forslags baggrund – og vi vil som fællesskab opnå nogle af de her ønskede energibesparelser på boligområdet.

Tilmed indeholder forslaget tiltag om grøn byfornyelse, hvorved vi sikrer, at det både for udlejere og lejere bliver mere fordelagtigt i samarbejde at gøre ejendommene mere energirigtige.

Alt i alt synes Radikale Venstre, at vi står med et godt forslag her, og det kan vi selvfølgelig som led i den større grønne dagsorden støtte. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører – hvis han har tid – hr. Lars Dohn.

Bare rolig, vi når det nok.

Jeg kan forstå, at SF's ordfører i den her sag både er formand her i Folketinget og i et udvalg. Det er jo ikke sådan, når der går formand i tingene!

Den her energisparepakke er et forsøg på at udfylde et område i dansk energipolitik, som der virkelig mangler at blive rettet op på, nemlig det at få energirenoveret i den private udlejningsboligsektor. Det er selvfølgelig noget, som Enhedslisten i den grad støtter, men vi har nogle voldsomme problemer med den måde, som tingene er udmøntet på her i lovforslaget. Man skriver nemlig i bemærkningerne, at forslagene indgår som en helhed, der vurderes ikke at forrykke den økonomiske og retlige balance mellem udlejere og lejere. Og det er jo sådan her i landet, at hvis man laver en varedeklaration, skal varen gerne leve op til det. Jeg ved godt, at der ikke er italienere i italiensk salat, men der er visse grænser for, hvor stor en modstrid der må være mellem det, der står på pakningen, og hvad der er indeni. Og det er sådan, at lejerorganisationerne har udtrykt ret klart, hvad de mener: Samlet set er det udlejerne, der får alle de økonomiske incitamenter, mens lejernes indflydelse og incitament reelt set er fraværende. Og så er det jo en skæv udmøntning, der er sket.

En lejerorganisation udtrykker sig sådan:

Forslaget vil bevirke en særdeles væsentlig forringelse af lejernes retsstilling og boligøkonomi. Loven går langt ud over de tiltag, som må forventes ud fra energiforligets aftaletekster. Vi er overrasket over, at aftaleteksterne foreslås udmøntet på en måde, der så kraftigt og så groft er til lejernes ugunst. Det er stærkt vildledende over for Folketingets medlemmer, at udkastet præsenteres med bemærkningen om, at det ikke må forrykke balancen mellem lejer og udlejer. Der er nemlig tale om, at forslaget forrykker balancen så voldsomt og ensidigt til udlejernes interesser, at forslaget lige så godt kunne være udformet af udlejerorganisationerne selv.

Det er klart, at noget, der er så meget i ubalance, vil vi ikke kunne støtte på det her område.

Man bruger også et sprog, som lidt afslører, hvad det egentlig er, man vil med lovgivningen. Man siger, at udlejerne får en favorabel eller attraktiv huslejestigning. Og der er det jo sådan, at en stigning i huslejen ikke kan være attraktiv for begge parter på samme tid. I marxistiske studiekredse brugte man ordet antagonistiske modsætninger, og det er jo det, der er tale om her – altså, en huslejestigning kan ikke være attraktiv for både lejer og for udlejer.

Med hensyn til den måde at anvende de forskellige redskaber på, der ligger heri, hvor man kan anvende den totaløkonomiske model eller den såkaldte tvangsmodel – som den er blevet kaldt ude i befolkningen – eller man kan bruge forhandlingsmodellen, må jeg sige, at den totaløkonomiske model er markant ugunstig for lejerne, og vi kan befrygte, at det er den, der vil blive anvendt af udlejerne.

Der skal jo ikke foregå nogen forhandling. Modellen kan ensidigt gennemføres af udlejerne, også selv om alle lejerne er imod det. Altså, det er jo ikke en balance at skabe på et marked. Den afskaffer også det hidtil gældende loft for huslejer i Danmark, nemlig det lejedes værdi, og så får man et nyt loft i form af det totaløkonomiske princip. Man kan sige, at hvor alle andre i det her land får en fordel af en energiinvestering – altså, hvis man skifter ruderne, er investeringen i løbet af en 7-8 år betalt tilbage i besparede varmeudgifter – skal lejerne betale udgiften resten af lejeperioden. Og det var det, jeg spurgte Venstres ordfører om efter hendes ordførertale.

Så derfor må vi sige, at det her på alle måder er til ugunst for lejerne. Man kunne have lavet en model, som sagde, at forhandlingsmodellen skulle have været brugt, før man gik i gang med tvangsmodellen, men det er altså ikke lykkedes at få en balance i det spørgsmål.

Der kunne trækkes mange andre forhold frem, men jeg vil sige, at lejelovgivningen jo er en beskyttelseslovgivning for den svage part, og hvis lovforslaget vedtages i den her form, vil beskyttelseselementet blive svækket væsentligt. Forenklingsforhandlingerne, som snart går i gang, om en sammenskrivning og forenkling af lejelovene vil blive generet voldsomt af det her lovforslag. Det her er jo lavet lige så indviklet og bureaukratisk og i samme dårlige stil og vil yderligere komplicere lejelovgivningen. Så derfor havde det være rart, at man også havde tænkt i de baner.

Men samlet set kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Det ene lidt mærkelige lovforslag efter det andet afløser hinanden på boligområdet her i dag. Nu står vi nemlig med et lovforslag, hvori man hævder, at det vil få udlejerne af de private lejeboliger til at investere mere i energirenovering af deres udlejningsboliger. Det står der i lovteksten, altså at det er det, der er formålet med det hele.

Så spørger man udlejerne: Hvad siger I til det her lovforslag? Og de fortæller stik modsat, at det vil få dem til at investere mindre i energirenovering, altså stik modsat det, som regeringen påstår, de vil gøre. Det står direkte i høringssvaret fra udlejerne i form af Ejendomsforeningen Danmark. Det er Ejendomsforeningen Danmarks overordnede vurdering, at lovforslaget ikke er velegnet til at sikre en øget energiinvestering i den private boligudlejningssektor. Samlet set vil forslaget betyde en reduktion i energibesparelsesindsatsen.

Altså, de udlejere, som på grund af lovforslaget forventes at øge energibesparelsen, siger, at de vil gøre mindre. De vil energibespare mindre som følge af det her lovforslag. Så mener man heroppe som tilhænger af lovforslaget, at man kan gøre sig klog på, at det vil de slet ikke. Selv om udlejerne siger, at de vil bruge færre penge på at energirenovere, så siger ordførerne, der støtter forslaget: Nej, nej, de vil bruge flere.

Det er en mærkelig situation at stå i, nemlig at der er så mange kloge mennesker i det her Folketing, som ved, hvordan udlejerne vil bruge deres penge bedre, end udlejerne selv ved. De giver ellers mange gode forklaringer på, hvorfor det ikke vil gå sådan. De forklarer, at den mulighed for at gennemføre totaløkonomisk rentable forbedringer i form af energirenoveringer i virkeligheden består af øget dokumentationskrav og fordyrende arbejdsgange, som vil medføre ekstraomkostninger, som vil fordyre hele projektet betydeligt. Og det er jo så årsagen til, at man i ringere grad vil gå i gang med at gøre det, som lovgiverne her mener man vil gøre.

Desuden indeholder lovforslaget en indskrænkning af udlejernes mulighed for at renovere boliger i det hele taget og hæve huslejen tilsvarende via boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Om det siger udlejerne, at det vil forringe den del af den private boligudlejningssektor, som har mest brug for modernisering og opkvalificering til nutidige standarder. Det skyldes, at når man skal bruge den her paragraf, skal man nu til at leve op til nogle energikrav om, at boligen skal ende i en situation, hvor den enten er inden for energiramme A, B, C eller D, eller at man skal bruge mindst 400 kr. pr. kvadratmeter boligareal for at få lov til at bruge den her paragraf.

Så det er altså en indskrænkning af boligudlejernes mulighed for at bruge paragraffen til at renovere boliger i det hele taget. Det vil gøre, at vores boligreguleringslov, som i forvejen er alt for stram, vil blive endnu strammere.

Så er der det tredje element, som også er meget vigtigt. Det er, at man har noget med, som slet ikke har noget som helst med energirenovering at gøre, nemlig at man vil hæve godtgørelsen ved lejers forbedring af lejligheder til 110.000 kr. Altså, når en lejer synes, at der er et eller andet, som lejeren gerne vil lave om i boligen, så kan boligudlejeren ikke sige nej til at finansiere den renovering, selv om boligudlejeren måtte mene, at boligudlejeren kunne gøre det billigere eller bedre eller ikke mener, at det egentlig er en forbedring af boligens værdi, i samme omfang som lejeren mener. Det beløb hæves så til 110.000 kr.

Så om den balance, som hr. Lars Dohn talte om – han mente, at balancen her blev forrykket til fordel for udlejerne – kan vi altså konstatere, at der nu er to forslag på bordet, som jeg har nævnt, som helt klart forrykker balancen til fordel for lejeren, og det er da nok også derfor, at Ejendomsforeningen Danmark er så kritisk over for det her forslag. Ejendomsforeningen Danmark skriver jo direkte, at man ville ønske, at loven ikke bliver vedtaget, og det ville de jo næppe gøre, hvis balancen blev forrykket til deres fordel.

Så alt i alt – medmindre nyt kommer frem under behandlingen af lovforslaget her – er det vores vurdering, at vi vil stemme imod lovforslaget.

Hr. Lars Dohn har bedt om en kort bemærkning.

Jeg tror, at ordføreren henviser til råderetten og råderetsbeløbet. Men ordføreren føler jo, at udlejeren er jaget vildt i det her land, og ordføreren får det til, at det så er udlejeren, der skal finansiere et råderetsbeløb. Jeg vil da gerne have bekræftet, at det er det altså ikke, det er lejeren, som får råderetten til at investere en forbedring, som så igen skal afskrives over 10 år. Så det betyder, at lejeren, hvor man i andre sammenhænge ikke skal afskrive sin forbedring, så skal have afskrevet sin forbedring, f.eks. ved en køkkenudskiftning.

Ordføreren.

Der er jo tale om et beløb, som både lejer og udlejer kan benytte til renovering af lejligheden. Og i det her tilfælde får så lejeren mulighed for at renovere for et større beløb, uanset om udlejer ikke er enig i den beslutning. Det er det, der forrykker balancen.

Hr. Lars Dohn.

Det er da en kendsgerning, at en lejer, hvis f.eks. vedkommende anvender råderetten og forbedrer lejemålet med 135.000 kr. og bor der i 10 år, ikke kan få en krone med tilbage.

Ordføreren.

Ja. Jeg forstod vist ikke spørgsmålet ordentligt. Jeg må blive svar skyldig til en anden gang.

Tak til ordføreren. Det kan være, det kan klares i en bilateral samtale. Så går vi til den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Man skal da ikke komme og sige, at der ikke er forskel på holdningerne herinde i Folketingssalen; det går da helt fra den ene yderlighed til den anden. Og så er det her jo et meget sjovt tidspunkt i debatten lige at komme ind, her, hvor vi lige er ved at finde ud af, om det så alene er til gunst for lejerne eller udlejerne eller den ene af parterne eller måske dem begge to. Det er ikke så underligt, hvis der er nogen, der er forvirret.

Fra konservativ side er vi jo med i det her forlig, og det er vi, fordi vi mener, at der er en række elementer her, som er med til at sørge for en større tilskyndelse til at lave energibesparelser. Hvis ikke vi mente det, var vi nok ikke med, så derfor er det måske ikke nogen stor overraskelse, at vi har det synspunkt. Vi mener, der er en række elementer her, som kan være med til at sørge for den her tilskyndelse til at lave energiforbedringer og derfor være til gavn for vores miljø. Vi har også været opmærksomme på, at ejerne mener, at der er nogle problemer her, og der skal ikke være nogen tvivl om, at der også hos os en bekymring for, om det her er nok.

Men det er jo også sådan, at de her regler er et supplement til den gældende lovgivning på området, og derfor er der jo mulighed for, hvis man mener, de her regler er så fuldstændig håbløse, at man så benytter sig af de gældende regler, og derfor er det svært at forestille sig, at det her direkte vil trække tingene baglæns. Om det så vil trække tingene forlæns nok i forhold til, hvad vi har ønsket os, må tiden jo vise, og det vil vi også fra konservativ side være ganske opmærksomme på, og derfor er vi sådan set også ganske glade for, at det står i bemærkningerne, at der skal være en evaluering, når det her har virket i 2 år, for så må vi jo på det tidspunkt se ganske nøje på, om tingene også virker efter hensigten og så gøre noget ved det, hvis ikke de gør det. Men lad os nu håbe, at de gør det.

Ud over det og ud over den bekymring, som vi så forhåbentlig ikke behøver at have, men som, hvis vi har den, vi i hvert fald har mulighed for at tage stilling til om 2 år uanset regeringens farve, er der en anden lille ting, jeg godt lige vil slå ned på, og det er også i forhold til det her med dokumentationen for de totaløkonomiske projekter, hvor man kan foreslå to certificerede energimærkningsfirmaer. Så er det altså op til lejerne, helt almindelige danskere med helt almindelige jobs, der bor i helt almindelige lejligheder, at finde ud af, hvilket af de her energimærkningsfirmaer det så bør være, der tager stilling til det her. Jeg er glad for, at det ikke er mig. Jeg tror ikke, det er sådan helt fuldstændig ligetil at vurdere, hvilket af dem det burde være. Og alt andet lige, når de allerede er certificeret, som Venstres ordfører også var inde på, må vi jo forudsætte, at de gør tingene efter en nogenlunde ensartet praksis. Så vi har en lille smule svært ved at forstå, at vi skal udskyde de her renoveringsprojekter i 3 uger, mens sygeplejersken og politibetjenten går rundt og prøver på at finde ud af, hvilket certificeret energimærkningsfirma, der bør træffe de her beslutninger.

Så jeg vil måske opfordre ministeren til, at vi under udvalgsarbejdet overvejer lidt, om det nu også er den rigtige måde at gøre det på. Er det nødvendigt at udskyde projektet i 3 uger, er det rimeligt at sætte folk til at træffe de her beslutninger, når det nu i forvejen er certificerede firmaer, og hvis det er, om det så i hvert fald behøver at udskyde projektet i 3 uger. For 3 ugers udskydelse af et projekt er i hvert fald ikke til gavn for noget miljø, og det komplicerer måske i virkeligheden sagerne ikke alene for udlejerne, men også for lejerne, som så bliver stillet over for de her overvejelser.

Alt i alt er det jo en aftale, vi er med i, og derfor er det også en aftale, vi støtter. Så håber vi, vi kan lave lidt forbedringer under udvalgsarbejdet, og så ser vi frem til at se resultatet af lovforslaget og derfor også til at lave en evaluering af det om 2 år og måske oven i købet kunne gøre det endnu bedre til den tid, når vi har set resultatet af det nuværende.

Hr. Ole Birk Olesen har en kort bemærkning.

Jeg synes også, fru Charlotte Dyremose skal prøve at uddybe, hvori fru Charlotte Dyremose har sin tro på, at udlejerne vil gøre noget andet end det, udlejerne selv siger at de vil gøre. Udlejerne skriver direkte i deres høringssvar:

»Det er derfor Ejendomsforeningen Danmarks overordnede vurdering, at lovforslaget ikke er velegnet til at sikre en øget energiinvestering i den private boligudlejningssektor.« Og: »Samlet set vil forslaget derfor betyde en reduktion i energibesparelsesindsatsen«.

Når de skriver det, hvorfor tror fru Charlotte Dyremose så, at det slet ikke passer? Hvorfor tror fru Charlotte Dyremose, at de tværtimod ikke vil reducere energibesparelsesindsatsen, men øge energibesparelsesindsatsen, når nu de udlejere, som sidder på deres egne penge og kan bruge af dem, til hvad de vil, siger, at det vil de ikke?

Ordføreren.

Nu er det jo selvfølgelig en lille smule specielt at skulle begynde at forklare Liberal Alliance om markedskræfterne, men en af tingene er sådan set, at det nu vil være sådan, at når man så foretager de her energiforbedringer, kan man rent faktisk få pengene tilbage. Altså, det, som Enhedslisten synes er så ganske stort et problem, nemlig at den, der investerer, rent faktisk får penge ud af sin investering, hvilket jo er det, der gør, at private boligejere vil lave energiforbedringer, gives der nu også mulighed for, at ejere af udlejningsboliger kan gøre, sådan at det rent faktisk ikke bliver en udgift for dem, men bare en neutral fortsættelse, så man får tilbagebetalt det, og så lejerne har en neutral samlet husleje fremover.

Så der er både det økonomiske aspekt, som virker forholdsvis tillokkende, men der er også det, at hvis det viser sig, at de her regler rent faktisk er for komplicerede, for svære at opfylde, f.eks. i forhold til energiklasse D, så er der jo altså de gældende regler i dag. Og derfor kan jeg forestille mig, at hvis man finder ud af derude, at de her regler slet ikke kan bruges til noget, så vil man benytte sig af de gældende regler. Jeg har svært ved at forestille mig, at det, at der er et ekstra regelsæt, gør, at de gældende regler vil blive brugt mindre, medmindre de erstattes af noget andet.

Ole Birk Olesen.

Man kan jo ikke bare tage en enkelt del ud af et lovforslag og så sige, at det isoleret set trækker i retning af øgede energiinvesteringer, når lovforslaget består af så mange ting, og når de udlejere, som forventes at ville investere yderligere, siger, at det samlede billede af det og den samlede effekt af alle elementer i det her lovforslag er, at udlejerne vil bruge færre penge, end hvis lovforslaget ikke blev vedtaget, på at energirenovere boliger. Hvor har fru Charlotte Dyremose så det fra, at det ikke passer?

Ordføreren.

Jamen fru Charlotte Dyremose har forsøgt at svare på spørgsmålet, nemlig hvad det er for elementer, jeg f.eks. forventer vil gøre, at det vil være mere attraktivt at benytte det her, og hvad det er, der gør, at jeg med nogenlunde ro gerne vil gennemføre det, nemlig at jeg ved, at der stadig væk er de eksisterende regler, som man stadig væk har mulighed for at benytte sig af. Det vil sige, at vi ikke smider et regelsæt væk. Vi supplerer det med nogle nye muligheder. Så det synes jeg sådan set er forholdsvis relevant. Og som jeg nævnte, er vi jo også ret optaget af, at der er en evaluering om 2 år, så vi kan forbedre det her, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Det lyder jo, som om det slet ikke er muligt at foretage forbedringer efter den nugældende lejelov. Men efter § 5, stk. 1, er det jo muligt at lave forbedringer og så hæve huslejen.

Jeg vil spørge ordføreren: Hvis nu det viser sig, at det, jeg kalder tvangsmodellen, altså den totaløkonomiske model, bliver brugt i altovervejende grad, og at forhandlingsmodellen tilsidesættes af udlejerne, vil De Konservative så efter 2 år gå ind og se på, om det er rimeligt, at tingene foregår på den måde? Og ligesådan: Er det også ordførerens opfattelse, at råderetten betales af udlejeren, ligesom det var opfattelsen hos Liberal Alliance? Er det ikke meget rimeligt, når en lejer har indbetalt og investeret op til 135.000 kr., at den model eksisterer, for at undgå § 5, stk. 2-moderniseringer, som udløser huslejestigninger på 70 pct.?

Ordføreren.

Jamen altså, det er jo meget morsomt – nu bliver jeg så spurgt til fuldstændig det modsatte. Altså, hvis det, som hr. Ole Birk Olesen slet ikke tror på kommer til at ske, kommer til at ske i meget stort omfang, hvad vil jeg så gøre ved det? Ja, så vil det formentlig betyde et antal forbedringer på energiområdet og dermed også en forbedring for miljøet. Og man kan sige, at hvis det viser sig, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i den anden retning, ja, så er det jo også det, evalueringen skal bruges til om 2 år. Vi tror på, at det er ganske hensigtsmæssigt at sørge for, at man også med den her ordning kan få lov at hæve huslejen, i det omfang man kan få lavet de her energirenoveringer. Og lad os så se, om det er den ene, den anden eller den syvende model, der bliver brugt, og så må vi jo tage højde for det, når vi om 2 år står med en evaluering af det.

Lars Dohn.

Det vil så sige, at det er et tilsagn fra De Konservative om, at hvis det viser sig – og det tror jeg er det, man kan forvente – at tvangsmodellen vil blive anvendt i stedet for forhandlingsmodellen, så vil De Konservative arbejde for at få lavet en ændring på det område.

Ordføreren.

Nej, det var et tilsagn fra De Konservative om, at vi vil holde nøje øje med det her og sikre os, at de her ændringer kommer til at betyde væsentlige energiforbedringer, væsentlige energirenoveringer. Hvis ikke det betyder væsentlige energirenoveringer, vil vi arbejde aktivt for, at vi om 2 år ved evalueringen får gjort noget ved det, sådan at der vil komme de her energirenoveringer.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter, der har mulighed for at slutte af.

Nu er Folketinget jo ingen studentermarxistisk studiekreds, vil jeg godt sige til hr. Lars Dohn. Det er et sted, hvor man vedtager relevante løsninger i forbindelse med de behov, man måtte identificere, og finder løsninger på tværs af de politiske partier. Det er ovenikøbet et hus, hvor vi er vant til at være lidt uenige med hinanden.

Jeg vil gerne starte talen her med at sige, at det her nok er det bedst oplyste lovforslag, jeg nogen sinde i mine mange år i Folketinget har været med til at behandle: over 400 forskellige spørgsmål undervejs i vores fælles forhandlinger, over 100 udvalgsspørgsmål, og det er anden gang, vi førstebehandler det. Og jeg vil gerne sige tak til forligsparterne, Venstre og Konservative og DF, og til mine kollegaer i regeringspartierne for et meget konstruktivt og godt samarbejde. Det har været uhyre vanskeligt på et meget, meget teknisk område præget af nogle meget, meget stærke interesseorganisationer, og på trods af det er det lykkedes os at finde nogle meget, meget fornuftige kompromiser. Så der skal lyde en ærlig og dybtfølt tak for det gode samarbejde.

Så vil jeg sige, at jeg personligt har store forventninger til det her lovforslag, fordi det gør, at vi får løst en række problemstillinger, man ikke har kunnet løse i en årrække. Jeg husker, da man tilbage i 2008 under den borgerlige regering lavede et meget stort energiforlig; der var det her også en del af det. Det lykkedes ikke igennem de sidste år, der sad en borgerlig regering, at få det forhandlet på plads, og jeg skal også medgive, at det har været et kæmpe arbejde at forene de meget forskelligartede synspunkter, der er på den her sag. Men jeg glæder mig i dag over, at det lykkedes.

40 pct. af vores CO 2 -forbrug kommer fra vores ejendomme, og det er et sted, hvor vi via nogle massive investeringer faktisk kan tjene det forholdsvis hurtigt hjem igen. Det, der for mig at se har været øvelsen her, har været at give nogle muligheder for, at det kan svare sig at løse en række problemstillinger og løfte det både i forhold til lejerne, men søreme også i forhold til ejerne. Og så har der været masser af spørgsmål, også fra organisationerne, undervejs, men jeg synes faktisk, at vi er kommet med nogle rigtig konstruktive forslag, og der har været en konstruktiv debat i dag om det.

Lovforslaget bygger jo så på den fornyede energiaftale for 2012-2020, hvor energisparepakken jo er et bidrag til at sikre et energieffektivt samfund med mindre energispild. Efterfølgende har vi så lavet en aftale, og efter min bedste overbevisning og efter regeringens bedste overbevisning forrykker det ikke balancen imellem udlejere og lejere. Det er altså ikke en forkert indholdsfortegnelse, som hr. Lars Dohn sagde, over, hvad det er, vi gør her.

Når man lytter til debatten mellem fløjene i Folketinget, altså den yderste liberale højrefløj og den yderste venstrefløj i Tinget, så må man jo sige, at der virkelig er forskel her. Jeg vil sige, at det i virkeligheden viser, at vi egentlig har ramt balancen meget godt. Lovforslaget omfatter seks hovedelementer, hvoraf nogle er til større glæde for udlejerne og andre er til større glæde for lejersiden. Ser man på både debatten, som den har været nu, men også på høringssvarene, så er det svært at få øje på, at organisationerne mener, at der overhovedet er nogen af forslagene, der er til fordel for de interesser, de varetager. Derimod er der ikke sparet på kritikken af de forslag, der imødekommer modpartens interesser. Så også her mener jeg at vi kan se, at der faktisk er ramt en balance.

Vi har haft en, må vi sige, god diskussion og også en lang diskussion om, hvilke krav der kan stilles til en udlejer for at anvende den attraktive lejefastsættelse efter § 5, stk. 2, ved genudlejning af en gennemgribende forbedret lejlighed. Jeg er meget tilfreds med, at vi har opnået et godt kompromis her, hvor der er enighed om, at udlejere, der ikke har et energimærke D, bedre kan komme ind i ordningen ved at investere 400 kr. pr. kvadratmeter i boligdelen af ejendommen – og heri indgår ikke udgifter til vedligeholdelse, den diskussion har vi også haft, det var under den fornyede debat om lovforslaget og vores aftale. Jeg synes i virkeligheden, at ved at evaluere, ved at sikre, at vi får det skilt ad, og følge afgørelserne tæt i huslejenævnet har vi nået et godt kompromis. Vi skal selvfølgelig følge op på den del af det.

Så har der i forbindelse med ordningerne været rejst spørgsmålet om, om der, når man vælger energikonsulenter, nu skal gå 3 uger med at nå så langt? Der vil jeg gerne sige til både fru Charlotte Dyremose og fru Louise Schack Elholm, at her vil vi selvfølgelig være imødekommende over for at se på, om vi kan flytte på tidsfristerne. Jeg imødeser et spørgsmål, som vi kan svare konstruktivt på og eventuelt have en drøftelse af undervejs.

Så er jeg også godt tilfreds med, at vi får løst det såkaldte paradoksproblem, som udlejerne længe og vedvarende har peget på er en barriere for at gennemføre energiforbedringer i private udlejningsejendomme. Problemet består jo i, at selv om både lejere, udlejere og samfundet kunne have gavn af, at der blev gennemført energiforbedringer eller renoveringer med deraf følgende besparelser og miljømæssige forbedringer, så foretages de ikke. Og hvorfor gør de ikke det? Det gør de primært ikke, fordi udlejere i dag ikke på kort sigt har et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at foretage dem.

Det retter lovforslaget efter vores mening og efter min mening op på med forslagene om totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse. Partierne bag aftalen har da også tidligere givet udtryk for, at lovforslaget løser paradoksproblemet, uanset at lejeorganisationerne ikke vil anerkende det. For i forslaget om totaløkonomisk rentable energiforbedringer får udlejeren jo mulighed for at opkræve lejeforhøjelse på grundlag af hele den rimelige investering i energiforbedringer, og hvis lejeforhøjelsen ikke overstiger lejernes besparelse på energiudgifterne. Lejerne får derfor ikke forøgede bruttoudgifter til at bo, men udlejeren får mulighed for et bedre afkast af sine investeringer i energiforbedringer, og samfundet får en mindre miljøbelasting. Kort sagt: Der er ét forslag og tre vindere her, kan jeg meddele hr. Lars Dohn.

I forslaget om aftalt grøn byfornyelse kan parterne i stedet aftale sig frem til, hvilke energitiltag der skal gennemføres, og hvor stor lejeforhøjelsen skal være. Her er der ud over tilskud fra energiselskaberne – det synes jeg er et meget væsentligt incitament til at gå ind i den aftalte grønne byfornyelse – også mulighed for, at man kan gå til kommunen, og kommunen kan gå ind og give indfasningsstøtte til den højere leje og eventuelt sørge for midlertidig eller permanent genhusning af de berørte lejere. På den måde skulle det gerne blive mere attraktivt for både lejere og udlejere at indgå en aftale om grøn byfornyelse og dermed få gjort ejendommen mere tidssvarende energimæssigt.

Som opfølgning på vores lovforslag vil der også blive udarbejdet en aftaleblanket og en vejledning om aftalt grøn byfornyelse og en bekendtgørelse om totaløkonomi, og heri fastlægger vi de nærmere regler for, hvordan ordningen skal fungere i praksis.

Jeg vil gerne endnu en gang slå fast, at det har været kompliceret, det har været spændende – og tak for det gode samarbejde undervejs. Jeg ser også frem til et godt udvalgsarbejde.

Hr. Ole Birk Olesen har lige en kort bemærkning.

Ministeren fortæller, at udlejerne igennem mange år har peget på et paradoksproblem, nemlig at det ikke kan betale sig at energirenovere boliger, fordi fortjenesten ved at energirenovere boliger tidligere alene er tilfaldet lejerne, som betaler eludgifterne og varmeudgifterne.

Så siger ministeren: Nu har vi så heldigvis løst det problem; med det her lovforslag løser vi det problem, som udlejerne påstår er der. Men hvad siger udlejerne selv? De skriver i deres høringssvar, at lovforslaget, der angiveligt skulle reducere paradoksproblemet, på ingen måde vil have den tilsigtede effekt.

Så når ministeren tager udgangspunkt i, at boligejerne påpeger et problem, og så siger, at han nu vil løse det problem, gør det så ikke indtryk på ministeren, at de boligudlejere, som har formuleret problemet i første omgang, nu siger, at det her lovforslag ikke løser problemet?

Ministeren.

Det gør altid indtryk, når stærke parter på et område ytrer sig. Jeg vil også godt sige, at jeg tror, vi alle i forligskredsen er enige om, at det totaløkonomiske princip er en vigtig trædesten, når vi skal komme videre i forhold til energi. Der sker jo det, at man faktisk kan investere; man kan få sin investering hjem igen, og mange gange kan man få den hjem igen forholdsvis hurtigt. Og samtidig må man ikke forøge huslejen, således at lejerens bruttoudgift stiger i forhold hertil.

Så jeg mener egentlig – og det er også noget af det, Concito, den grønne tænketank, og andre har peget på – at det her er en vigtig del, lige så vel som aftalen om grøn byfornyelse er en vigtig del. Og jeg har faktisk store forventninger til, at når energiselskaberne skal ud at sikre, at de når de opstillede mål i energiforliget – jeg ved godt, at Liberal Alliance ikke er med her – så går man også ud til udlejerne på de store områder her og får gang i aftalerne.

Så jeg har faktisk større forventninger end det, der står i lovforslaget. Det er et forholdsvis konservativt skøn, men jeg vil gerne have lov til at sige, at jeg faktisk tror, det her vil sætte skub i energirenoveringen i den private udlejningsdel.

Ole Birk Olesen.

Jamen det er jo bare lidt interessant, at ministeren har så stor tillid til boligudlejerne, at ministeren gerne vil lade dem stå for problemformuleringen. Der er et paradoksproblem, har de sagt igennem mange år, og nu har ministeren lyttet, og så vil ministeren gøre noget ved paradoksproblemet. Men når så boligudlejerne, som har formuleret den problemstilling, som ministeren reagerer på, siger, at ministerens løsningsforslag ikke løser paradoksproblemet, så siger ministeren bare, at han er klogere end det. Det er da lidt mærkeligt.

Ministeren.

Nu har jeg haft den store ære at være valgt til dette parlament i rigtig mange år, og jeg tror ikke, jeg har været med til at lave noget ny lovgivning, uden at det har været under hyl, skrig og skrål. Ingen vil helst have lavet noget om, men det her giver jo, som jeg også tror at fru Charlotte Dyremose sagde, en række nye muligheder. Hvis man ikke vil benytte dem, har man jo lov til at benytte de gamle muligheder. Men vi må konstatere, at de muligheder, der lå i den tidligere lovgivning, ikke gav de energiforbedringer, der skal til, og her kommer vi med et forslag, som løser det problem, og som løser det såkaldte paradoksproblem. Jeg har faktisk stor tiltro til, at det her vil være med til at løse det her og give bedre energiinvesteringer.

Hr. Lars Dohn har den vistnok sidste korte bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ministeren: Hvis nu det går sådan, at den totaløkonomiske model, altså tvangsmodellen, i det store hele er den eneste, der bliver anvendt, og at forhandlingsmodellen i praksis vil blive tilsidesat, vil det så gøre, at det i forbindelse med evalueringen vil være ministerens opfattelse, at man så skal se på det og pille ved det?

Ligesådan vil jeg spørge til sprogbruget. Man taler om attraktive lejestigninger, men jeg ved ikke, om ministeren inden for sin arbejdspraksis blandt svendene på blikkenslagerværkstedet f.eks. har hørt om attraktive lønnedgange.

Ministeren.

Nej, jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt om attraktive lønnedgange. De findes vist ikke i min terminologi.

Men jeg vil godt sige, at det her jo er et afbalanceret forslag. Der er råderetten, som jeg har været inde over, hvor vi jo kommer op på de 135.000 kr., og hvor man som lejer får nogle incitamenter til at gøre noget ved det. Vi har også den aftale om grøn byfornyelse, som i øvrigt ligger i den model, vi først havde fået forhandlet på plads med Enhedslisten, og den er stort set uforandret, i forhold til da den blev aftalt. Så der er en masse gode elementer i det her. Der er også nogle, der går lidt den anden vej, men det er simpelt hen for at få gang i energiforbedringerne, og jeg har stor tiltro til, at det totaløkonomiske princip vil være godt.

Så vil jeg ikke på forhånd sige, hvad vores evalueringer ender i, men jeg har det sådan, at vi vil følge det ganske tæt, og er der ting i det, der ikke er hensigtsmæssige, vil vi selvfølgelig sammen med aftaleparterne justere på det undervejs. Men lad os nu se at få gang i det her, og skulle der være uhensigtsmæssigheder, så kigger vi på det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.