L 128 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

1. IndledningLovforslaget har i perioden den 5. december 2013 til den 6. januar 2014 været i høring hosfølgende organisationer m.v.:Advokatrådet, BL - Danmarks almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden,Bygherreforeningen i DK, Danmarks Lejeforeninger, Dansk Byggeri, Danske regioner,Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dendanske dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen,,Ejendomsforeningen Danmark, Huslejenævns og Beboerklagenævnsforeningen,Huslejenævns-Kollegiekontorerne i Danmark, KL, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation iDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.ÆldremobiliseringenMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter har modtaget svar fra:BL - Danmarks almene Boliger, Danske Studerendes Fællesråd, Kollegiekontorerne iDanmarksamtRealkreditforeningen og RealkreditrådetRealkreditrådet.2. Generelle holdninger til lovforslagetBL - Danmarks almene Boliger, Danske Studerendes Fællesråd, Kollegiekontorerne iDanmarksamtRealkreditforeningen og Realkreditrådetoplyser, at de kan tilslutte siglovforslaget eller er positive overfor intentionerne med dettdette.

BL - Danmarks almene Boliger (BL)finder det meget positivt, at det med lovforslaget blivermuligt at målrette nogle af de mindre ældre- og familieboliger med vigende efterspørgsel tilunge uddannelsessøgende, der mangler en bolig i de større uddannelsesbyer.Danske Studerendes Fællesråd (DSF)er overordnet meget positiv overfor bådeanerkendelsen af uddannelsessøgendes store udfordringer på boligområdet samt overfor deforbedrede muligheder for fleksibel anvendelse af den eksisterende boligmasse gennembedre muligheder for ommærkning til almene ungdomsboliger. DSF påpeger dog samtidig, atlovforslaget ikke imødekommer det store behov for ungdomsboliger generelt i de kommendeår. Efter DSFs opfattelse er det nødvendigt med et større nybyggeri og ikke blotombygninger, hvis de unges boligproblemer skal løses.

3. Målgruppen for de ommærkede boligerKollegiekontorerne i Danmarkforeslår, at den berettigede personkreds til de ommærkedeboliger bør være den samme som til øvrige almene ungdomsboliger – dvs. ungeuddannelsessøgende og unge med særligt behov - med henblik på at begrænse særreglernepå området mest muligt.BL - Danmarks almene Boliger (BL)ogDanske Studerendes Fællesråd (DSF)tilkendegiver,at lovforslaget, der sigter mod uddannelsessøgende, ikke må fjerne fokus fra indsatsen forogså at sikre boliger til andre unge med et særligt behov.Kommentar:Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er hensigten med dette at imødekomme detstigende og akutte behov for ungdomsboliger i de store uddannelsesbyer.Den foreslåede adgang til at ommærke almene familie- og ældreboliger til almeneungdomsboliger er derfor målrettet unge uddannelsessøgende. Boligudbuddet til ungeuddannelsessøgende vil herigennem blive udvidet hurtigere, end det vil kunne ske alene vednybyggeri af ungdomsboliger.Det skal samtidig understreges, at det fortsat vil være kommunens opgave at sikre etpassende udbud af ungdomsboliger ikke alene til uddannelsessøgende, men også til andreunge med et særligt behov.Kommentaren giver ikke anledning til ændringer.4. Varigheden af ommærkningsbidragetDanske Studerendes Fællesråd (DSF)anfører, at organisationen frygter, atuddannelsessøgende på grund af det pressede boligmarked for betalelige boliger, vil føle signødsaget til at acceptere en ommærket ungdomsbolig, velvidende at de ikke kan klarehuslejen efter ommærkningsbidragets ophør. DSF foreslår derfor, at reglerne om

ommærkningsbidrag gøres mere fleksible, således at bidraget ikke ophører efter højst 10 årefter aftalens indgåelse, men efter lejeren er flyttet ud af den pågældende bolig.Kommentar:Efter forslaget ydes ommærkningsbidraget for en periode af højst 10 år. 10-årsperiodenberegnes fra det tidspunkt, hvor de pågældende boliger i henhold til parternes aftale omommærkning kan anvises til unge uddannelsessøgende.Baggrunden for denne tidsbegrænsning er hensynet til at udnytte de afsatte midler tilordningen bedst muligt, dvs. til ommærkning af flest mulige boliger til ungeuddannelsessøgende.Et bortfald af ommærkningsbidraget vil indebære en huslejestigning for lejerne af depågældende boliger. Da boligerne typisk bebos af de unge i en kortere årrække, vil effektenaf reglen i praksis være begrænset. Størst betydning vil den få for de unge, der overtagerboligen kort tid inden bortfaldet af bidraget.Efter forslaget skal boligorganisationen i lejekontrakten med lejeren oplyse om, hvornårommmærkningsbidraget bortfalder. Dermed sikres, at den unge allerede ved indflytningen erbekendt med de nævnte forhold og kan indrette sig derefter.Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer - bortset fra nogle mindre præciseringeraf lovteksten og bemærkningerne hertil (jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 10).5. Bortfald af kommunal garantiforpligtelseRealkreditrådetogRealkreditforeningenhenleder opmærksomheden på, at en ommærkningaf ældreboliger indebærer, at den kommunale forpligtelse til at dække tomgangslejen iforbindelse med udlejningsvanskeligheder vil indebære en forringelse afrealkreditinstitutternes pantesikkerhed på allerede ydede lån til almene ældreboliger.Realkreditrådet og Realkreditforeningen foreslår derfor, at kommunernes forpligtelser vedlejeledighed bibeholdes ved ommærkning. Alternativt foreslås, at realkreditinstitutterne fårmulighed for at genberegne garantien, eller at der stilles særlige krav til behovsprøvelsernefor ommærkning.BL - Danmarks almene Boliger (BL)bemærker ligeledes, at den kommunale forpligtelse til atdække tomgangsleje og istandsættelse af boligen ved fraflytning bortfalder ved ommærkningtil ungdomsboliger. BL lægger vægt på, at det efter lovforslaget er muligt at aftale, atommærkningen kan bringes til ophør før 10-års periodens udløb, hvis efterspørgslen fraunge studerende svigter.Kommentar:Det kan bekræftes, at den kommunale garanti for tomgangslejen bortfalder, når en almenældrebolig ommærkes til en almen ungdomsbolig.

Den kommunale garanti skal ses i sammenhæng med kommunens særlige forpligtelse efteralmenboligloven til at sørge for boliger til ældre og personer med handicap, som har behovfor en ældrebolig. For at kunne løfte denne opgave, har kommunen som udgangspunktanvisningsretten til ældreboliger. Den kommunale anvisningsret modsvares af en kommunalforpligtelse til at betale for tomgangsleje, hvis der ikke anvises en borger til en ældrebolig,som kommunen har fået stillet til rådighed afbygningsejeren. Hensigten med den nævnteordning er således at give bygningsejeren (f.eks. en almen boligorganisation) et værnmoddeøkonomiske konsekvenser af, at kommunen ikke kan anvise de pågældende ældreboligertilmålgruppen. Ordningen har ikke til hensigt at øge realkreditinstitutternes sikkerhed for dereslån til ældreboliger.Da den kommunale garanti som nævnt bortfalder ved ommærkningen fra almeneældreboliger til almene ungdomsboliger, skal et tab som følge af tomgang i de pågældendeungdomsboliger efter gældende regler som udgangspunkt dækkes af boligorganisationensdispositionsfond. Den pågældende boligafdeling er dermed friholdt fra konsekvenserne af eteventuelt lejetab.Det vurderes på denne baggrund, at der ikke er behov for ændringer i lovforslaget.Kommentaren giver ikke anledning til ændringer.