Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Ommærkning af almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 05.02.2014).

Mødet er genoptaget.

Den første taler er fru Louise Schack Elholm fra Venstre, værsgo.

Tak. Venstre støtter dette lovforslag, da det er en udmøntning af den indgåede finanslovsaftale mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti og Venstre.

I Venstre erkender vi, at det er et stort problem, at der er mange studerende i studiebyerne, som har svært ved at finde en bolig. Det er derfor positivt med et forslag som dette, der afhjælper de studerendes boligmangel. Det er meget fornuftigt at give mulighed for, at en kommunalbestyrelse og en almen boligorganisation kan gå sammen om at ommærke nogle almene boliger, så de kan blive målrettet de studerende. Samtidig synes vi godt om, at vi lægger noget beslutningskompetence ud i kommunerne, da de har bedre føling med, hvordan boligbehovet er netop der. Det er dog vigtigt, at der fortsat er opmærksomhed om de studerendes boligsituation, og det vil vi fastholde.

I høringssvarene har vi dog set, at Realkreditforeningen har været bekymret for, at dette lovforslag kan give en forringelse af pantets værdi. Dette har vi tidligere rejst over for ministeren, og ministeren forklarede, at det også var praksis i andre sager. I Venstre er vi dog fortsat opmærksom på denne problemstilling.

Venstre bakker på denne baggrund op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Den næste ordfører er hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. Socialdemokraterne glæder sig over, at vi med dette lovforslag skaber flere ungdomsboliger til de studerende nu og her. Forslaget indeholder to punkter. For det første ændrer vi reglerne for ommærkning af ældre- og familieboliger til ungdomsboliger, så det nu er muligt at ommærke boliger på op til 65 m² til ungdomsboliger. For det andet giver vi mulighed for et særligt ommærkningsbidrag svarende til ungdomsboligbidraget, så vi kan holde huslejen til de studerende nede. Med finansloven for i år fik vi afsat 30 mio. kr. til ommærkningsbidrag, så ydelsen kan gives i en 10-årsperiode.

Regeringen og Socialdemokraterne har ambitiøse målsætninger om, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation nogen sinde. At sikre vores børn og børnebørn en god uddannelse, hvad enten det er en faglig uddannelse eller en universitetsuddannelse, er den bedste investering, vi som samfund kan gøre. Skal vi kunne begå os mere og mere i den globale verden, står vi bedst, hvis vores unge har specialiseret sig, hvad enten det er som håndværkere eller inden for uddannelser med en bestemt viden. Og heldigvis er vi godt på vej. Antallet af unge under uddannelse er nemlig steget markant. Vores målsætning vil betyde, at der i de kommende år vil komme yderligere 70.000 studerende på landsplan.

Det er vores opgave at sikre ordentlige rammer, så flere unge kan tage en kompetencegivende uddannelse, og her er ungdomsboligerne til de studerende en vigtig forudsætning, sådan at de kan bo tæt på uddannelsesinstitutionen, mens de uddanner sig. Derfor er vi glade for, at vi med dette års finanslov kunne opnå bred enighed om, at vi ommærker flere ældre- og familieboliger til ungdomsboliger, som der er et stigende behov for.

Forslaget er ikke det eneste initiativ, vi har sat i værk for at imødegå den stigende efterspørgsel på ungdomsboliger. Vi har allerede gjort det billigere for kommunerne at opføre nye almene boliger, herunder ungdomsboliger, ved at nedsætte den såkaldte grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. Det har kommunerne reageret positivt på. Sidste år blev der givet tilsagn om støtte til ca. 1.600 nye ungdomsboliger, og i år forventer kommunerne at give tilsagn om yderligere 2.400 nye ungdomsboliger, primært i de store studiebyer.

Afslutningsvis vil jeg igen fremhæve, at forslaget om ommærkning til ungdomsboliger er en god og fleksibel løsning, der skaber flere ungdomsboliger her og nu. Med disse bemærkninger kan jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke spørgsmål. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Som det er sagt i debatten, er det her lovforslag en del af finanslovsaftalen mellem den tidligere regering og Venstre og Det Konservative Folkeparti. Med dette lovforslag åbnes der op for, at kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation i en periode frem til 2017 kan aftale, at almene ældre- og familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m 2 kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Ommærkningen vil være tidsbegrænset til højst 10 år efter aftalens indgåelse; det vil sige, at så skal boligerne tilbagemærkes.

I Dansk Folkeparti anerkender vi også, at der er stort behov for at sikre, at der er tilstrækkeligt med ungdomsboliger. Som der står i lovforslaget, er det jo sådan, at der vil være en stigning i antallet af studerende til omkring 70.000 frem mod 2020. Da de studerende i forvejen er meget ringe stillet på boligmarkedet, kan man sige, at det øgede udbud af ungdomsboliger på 300-400 boliger som følge af den her lovændring desværre måske også er lidt utilstrækkelig. Men i Dansk Folkeparti finder vi det yderst vigtigt, at der er et boligmarked for alle, både for ældre og for unge og for almindelige familier.

Jeg har dog et opklarende spørgsmål i forhold til lovforslaget, og det er, hvordan man kan sikre, når der nu frem til 2020 bliver 70.000 flere studerende og man så efter 10 år igen skal lave ommærkningen om til ældreboliger, at der stadig væk er boliger nok til unge. I Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at finde løsninger, og vi har tidligere foreslået, at man jo også kunne anvende plejehjem. Der er mange plejehjem, som bliver nedlagt i øjeblikket, og nogle står tomme, og måske kunne man også anvende dem til ungdomsboliger.

I Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget, da vi finder det vigtigt, at selv om det ikke er tilstrækkeligt med 300-400 ungdomsboliger, gør det da i hvert fald, om ikke andet, en forskel til den positive side.

Jeg tror, det var det, jeg vist havde at sige. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og næste ordfører er fru Liv Holm Andersen fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som tidligere ordførere jo har sagt, er det her en udmøntning af den aftale, der blev indgået mellem regeringen og Venstre og De Konservative i forbindelse med finansloven for 2014. Her aftaltes det nemlig, at det netop skulle kunne lade sig gøre at ommærke almene familieboliger og ældreboliger og gøre dem til ungdomsboliger til gavn for de unge mennesker i hele landet, der søger uddannelse og dermed en billig bolig.

Vi har jo kunnet konstatere, at der stadig er et behov, især i de store uddannelsesbyer, for ungdoms- og studieboliger, og her skal vi naturligvis fra Christiansborgs side tage de mulige skridt for at løse den her udfordring. Derfor er det også præcis den udfordring, som vi jo forsøger at løse her ved at gøre det muligt og nemmere at ommærke de her ældre- og familieboliger til ungdomsboliger og ved også at give det her ommærkningsbidrag, så huslejen kan blive noget lavere og derfor passe bedre til de studerende og deres budget. Derudover har vi også en anden udfordring, som sådan set også løses med det her forslag, nemlig de utidssvarende ældreboliger.

Så det her forslag, hvormed vi sådan set forsøger at genanvende den boligmasse, vi allerede har i Danmark, løser flere udfordringer, kunne man sige, og har således flere fordele. Radikale Venstre kan fuldt ud støtte tanken i forslaget og dermed forslaget i dets helhed. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så den næste ordfører er hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

De store byers befolkninger vil vokse kraftigt frem til 2025. Det er især unge og folk med arbejde i den offentlige sektor, der bliver flere af. Det er boligerne i disse byer ikke klar til. For mens der er tusindvis af tomme boliger i den dyre ende, skorter det på boliger, der er til at betale for lav- og mellemindkomstgrupperne. Selv om boligmarkedet og byggeriet på mange måder er ude af statens og kommunernes hænder, kan vi dog alligevel gøre noget for at forbedre situationen, og det er der brug for.

Ganske vist er antallet af unge lige nu historisk lavt, men om 10 år vil der være 100.000 flere unge i Danmark, end der i dag, og derfor kan de store byer se frem til den her voldsomme stigning. Som uddannelsescentre skal disse byer kunne huse rigtig mange af dem, og her står byernes boligmasse som nævnt over for en stor udfordring. Mens der kommer flere uddannelsespladser og flere unge til byerne, er der blevet færre billige boliger. Det skyldes bl.a. sammenlægninger og spekulationsmoderniseringer, som har givet udgifter til huslejer, som de færreste unge har nogen chance for at betale.

Boligen er en central del af en studerendes liv, men udgiften til boligen æder også en stor del af de studerendes SU, og den er dermed også en kilde til bekymring og dårlig økonomi. Så der er to sider af sagen. Mange bliver fanget i en fælde på det grå boligmangel. En undersøgelse viser, at knap hver tredje studerende har oplevet problemer i deres lejemål. Mange studerende lever i et konstant flyttekaos, og derfor er der brug for, at vi medvirker til at sikre de studerende ro om deres boligsituation. Særlig hvert år ved studiestart er der enorme udfordringer i forhold til at finde boliger til de nye studerende, der ofte træder ind på boligmarkedet for første gang og ofte i en ny og ukendt by. Vi er nødt til at give de studerende en god start på uddannelsen, også så vi sikrer os, at de ikke på grund af boligproblemer og andre vanskeligheder falder fra den undervisning, som de er i gang med.

Folketinget vedtager derfor nu denne helt fornuftige lov, hvor almene ældre- og familieboliger, også lejligheder på mellem 50 og 65 m², kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Der er heldigvis nogle kommuner, der allerede er i gang med en ommærkning. Man har i Københavns Kommune taget fat på det med hensyn til mindre lejligheder, og der er i budgettet for 2013 bevilget penge til en ombygning af plejehjemmet Øselsgården på Amager og opførelse af i alt 145 billige ungdomsboliger.

Men det er langtfra nok, vi skal komme videre. Og det skal vi bl.a. komme ved at give bedre mulighed for ommærkning af boliger, og derfor kan SF selvfølgelig støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Den næste ordfører er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten, værsgo.

Tak. Det kan ikke gå for hurtigt med at få skaffet flere boliger til de uddannelsessøgende. Derfor er det her et lille skridt på vejen. Det er jo sådan, at frem mod 2020 – det lægger man jo mange planer for – kommer der 100.000 flere unge, og når man nu lægger så mange planer for vores samfund, så synes jeg nok, at det er lidt påfaldende, at der ikke ligger planer for den store masse af uddannelsessøgende, der vil komme i de kommende år, som sikrer, at der er boliger til dem. Så jeg vil spørge ministeren om, hvordan det indgår i hans overvejelser at skaffe de nødvendige boliger, for efterspørgslen i dag er større, end der er boliger.

Vi har heldigvis en regering, som satser på uddannelse til de unge, og derfor kan det altså ikke nytte noget, at man eventuelt skal flytte til en anden by, fordi man ikke kan få noget at bo i og slet ikke en bolig, man kan betale. Vi har jo et totalt overophedet værelsesmarked. Vi ser, at enkeltværelser lejes ud til 6.000 kr. om måneden. Det giver i sig selv et billede af, at der er et skrigende behov for, at der skabes mere nybyggeri. Vi skal altså have et samfund, som tager ansvar. Man taler så meget om ansvar for egen læring og ansvar for egen uddannelse. Her er det samfundet, som skal påtage sig et ansvar for, at de, der skal uddanne sig, har noget at bo i.

Under finanslovsforhandlingerne var Enhedslisten jo inde og forhandle om det her spørgsmål, og jeg kan da godt tilstå, at det er nøjagtig den samme tekst, som den Enhedslisten forhandlede med boligminister Carsten Hansen – ellers kunne man vel heller ikke have lavet en finanslov på 7 timer. Så jeg hverken kan eller vil løbe fra den del af det. Men jeg vil gerne appellere til, at man så går et skridt videre, for det, vi sagde under finanslovsforhandlingerne, var jo, at vi skal følge opfordringen fra borgmestrene i Aarhus, Aalborg og Odense og Lyngby-Taarbæk om, at vi får ændret planloven, så kommunerne kan reservere plads til alment byggeri.

Som det er nu, er der ikke den mulighed, og derfor kan det netop i de byer, hvor der er mest pres på og et stort behov for almene boliger, ikke lade sig gøre i den udstrækning, det er ønskeligt og nødvendigt. Vi skulle utrolig gerne op på, at København fik en andel af almene boliger på 20 pct. Det er byens målsætning. Enhedslisten går selvfølgelig altid et skridt foran og siger 30 pct. Det vil netop kunne være med til, at det at flytte til hovedstaden ikke bliver et boligmareridt, men en rigtig god oplevelse.

Derfor vil jeg spørge ministeren, om der i regeringen arbejdes på at støtte borgmestrene i de største byer i Danmark. Der skulle politisk set ikke være den store modsætning mellem borgmestrene i Aarhus, Aalborg og Odense og regeringen – Lyngby-Taarbæk må man jo klare på en anden måde – ved at følge de udmærkede forslag, de har, som kan være en løsning på det her problem. Det er i virkeligheden vigtigere end spørgsmålet om ommærkning, men ommærkning er et skridt på vejen, og det tager vi selvfølgelig med.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Det er jo egentlig et lidt mærkeligt forslag, vi står med her. Altså, det er fint nok inden for den lovgivning, vi har, men det siger også noget om, at vi har en meget mærkelig lovgivning, for tænk, at vi har boliger stående ude i landet, som ikke må udlejes til unge mennesker, selv om der er unge mennesker, der gerne vil bo i dem, og selv om der er almennyttige boligselskaber, som gerne vil leje ud til de unge mennesker. Det må de ikke, fordi der er en lov om, at den bolig er til ældre mennesker, eller den er til familier, og den er ikke til unge.

Det er da noget underligt noget, at vi har så detaljeret en lovgivning i Danmark om boligsektoren. Man skulle da mene, at boligsektoren kunne klare sig ligesom alle mulige andre sektorer i det her land, at dem, der udbyder et produkt, kan udbyde det til dem, de vil, i stedet for at det er øremærket; at den her liter mælk nede i Føtex er til de ældre, og den her liter mælk er til de unge, og så skal der tages en beslutning i Folketinget, hvis man gerne vil have, at den liter mælk, som var til de unge, i virkeligheden skal sælges til de ældre.

Men sådan har vi det på boligmarkedet. Der er regler om, at en bestemt bolig er til unge eller til ældre eller lignende, og det viser jo bare, at den offentlige planøkonomi på boligområdet er så omfattende og så skør, at vi nu må stå her og diskutere, om man må få lov til at udleje en bolig til et ungt menneske, selv om der er et underskud af boliger til unge mennesker og ikke et lige så stort underskud af boliger til ældre mennesker derude.

Men vi støtter selvfølgelig det her lovforslag. Jo mere frihed til boligområdet, jo bedre, men det var dog bedre, om vi helt holdt op med alt det her lovgivning, juristeri og regulering og lod boligmarkedet være frit, så udbydere og købere og lejere kunne finde hinanden, uden vi blander os her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er vist en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn, men jeg tror nok, hr. Lars Dohn sidder på en forkert plads, det har jeg i hvert fald fået at vide her. (Lars Dohn (EL): Nå, undskyld). Det er ikke for at jage på medlemmet, men det er for at få lidt mere orden på tingene. Værsgo, hr. Lars Dohn.

Nu kan jeg mærke, at formanden er ved at få mere erfaring i lederrollen.

Jeg ved godt, det er lidt i forlængelse af vores liberaliseringsdiskussion omkring boligmarkedet fra tidligere, men jeg vil da gerne spørge ordføreren, om det sådan er i fuld alvor, at man vil mene, at unge uddannelsessøgende, der søger til København, ud af en SU og eventuelt et erhvervsjob skal kunne finansiere en husleje på det marked, der eksisterer lige nu.

Ordføreren.

Vi har en formuleret boligpolitik, der handler om, at den almennyttige boligsektor skal have lov til at styre sig selv. Til gengæld skal den almennyttige boligsektor så ikke have nogen penge fra det offentlige. Men så må de almennyttige boligselskaber til gengæld få lov til at beholde de penge, som de i dag afleverer til Landsbyggefonden.

Altså, der er ingen grund til, at private boligforeninger, som der er tale om, skal være så underlagt både tilskud og beskatning, som man er, når man skal aflevere et overskud til Landsbyggefonden, som det er tilfældet i dag. Vi mener godt, de almennyttige boligforeninger kan finde ud af selv at definere, om de vil udbyde boliger til ældre eller til unge eller til familier. Det behøver der sådan set ikke være nogen lovgivning om herindefra.

Tak. Hr. Lars Dohn.

Det vil så sige, at i den her by, hvor der jo er mangel på byggejord, det siger næsten sig selv, men hvor vi ude på Nordhavnen har det allerstørste byggeprojekt, udviklingsprojekt, i Nordeuropa, så vil der, hvis man ikke gennem en planlovsændring ifølge planlovens § 2 reserverer byggejord til noget, som den almene sektor vil kunne finansiere inden for deres rammebeløb, ikke kunne bygges nye almene boliger. Så det vil sige, at den valgmulighed skal befolkningen altså ikke have, og det skal heller ikke på den måde være et samfundsmæssigt ansvar at sørge for, at der er boliger til rådighed for dem, der gerne vil studere.

Ordføreren.

Jo, altså, hvis det er sådan, at de almennyttige boligselskaber ikke skal sende en masse penge ind i Landsbyggefonden, så kan de jo gøre med de penge, hvad de vil. De kan f.eks. bruge de penge til at investere i nye arealer, som de kan bygge boliger på, og der kan de så selv bestemme, om det skal være til ældre eller til unge eller til familier. Vi er jo sådan set tilhængere af, at der skal være størst mulig grad af frihed i det her samfund. Det gælder også for de almennyttige selskaber, som i dag må aflevere meget store summer og i fremtiden vil komme til at aflevere endnu større summer til Landsbyggefonden, uden at vi egentlig kan se nogen grund til det. Til gengæld synes vi altså ikke, at de skal have de offentlige tilskud, de får i dag.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Eigil Andersen.

Jeg kan jo forstå på den debat, der er her, at Liberal Alliance åbenbart mener, at hele den almene sektor i Danmark skal nedlægges, forstået som en, hvor der er en eller anden form for offentlig regulering og en form for offentlig garanti og tilskud. Og så skal det hele gives frit. Er det virkelig Liberal Alliances seriøse mening, at man så bare skal leje ud til dem, som man nu finder for godt at leje ud til, og dem, der kan betale bedst, f.eks. med det resultat, at en masse ældre mennesker, som kun har deres folkepension, ikke vil kunne finde noget sted at bo? Er det seriøst ment?

Ordføreren.

Vi vil bestemt ikke nedlægge de almennyttige boligselskaber. Tværtimod, vi vil give dem større frihed til at styre sig selv. Men vi mener bare ikke, at den rigtige boligpolitik i Danmark er, at hvis der er nogen, der har et særligt behov for en billig bolig, så skal der oprettes alle mulige tilskudsordninger osv. til, at der opføres nogle huse, som disse særlige mennesker kan bo i. Hvis det er sådan, at der ikke på et frit marked for boliger er boliger til ældre mennesker, der ikke har særlig mange penge, så mener vi, at løsningen er, at der så skal gives nogle penge til disse ældre mennesker, så de har råd til de boliger, som er på markedet.

Vores anbefalinger og vores politik ligger sådan set i fuld forlængelse af, hvad de klogeste boligøkonomer mener på det her område. De siger, at der ikke skal være de her særlige ordninger til mursten. Boligmarkedet skal være frit og ureguleret. Til gengæld må der gerne gives nogle penge til nogle mennesker, hvis de ikke har råd til at købe en bolig på de vilkår.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg tror, at det kan blive nogle meget, meget store offentlige tilskud, der skal gives til de ældre, der så ikke kan finde en bolig, og det er jo så nogle tilskud, der vandrer over i private boligudlejeres lommer. Vi er fremme ved noget her, som netop også er belyst i forbindelse med Liberal Alliances almindelige liberaliseringsforslag vedrørende huslejer i Danmark, nemlig hvor man har beregnet, at det vil koste omkring 2 mia. kr. i øget offentlig boligstøtte, huslejetilskud. Det er der lavet en beregning af. Så det betyder jo, at Liberal Alliances politik her i høj grad går ud på, at man skal forøge det offentliges forbrug med hensyn til at hjælpe mennesker til en bolig, også de gamle, kan jeg forstå.

Ordføreren.

Altså, vi er helt på linje med de økonomer, der mener, at det her er en mere rationel og økonomisk mere effektiv måde at gøre det på end det, man har kørende i dag. Så det her kan jeg slet ikke nikke genkendende til.

Tak. Den næste spørger er hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil endnu en gang spørge ordføreren i forlængelse af diskussionen fra forleden dag. DREAM har lavet en undersøgelse, der viser, at huslejerne vil stige helt gevaldigt, hvis det blev givet frit. Nu ved jeg jo, at Liberal Alliance rigtig godt kan lide DREAM. Det kan jeg se ud af alle de ting, som Liberal Alliance går ind for i politik. Men hvor mange penge har Liberal Alliance regnet ud det vil koste i offentlig støtte, hvis det hele bliver givet frit?

Ordføreren.

Det har vi ikke regnet på, og vi har heller ikke kapaciteten til at regne på det, så derfor må vi henholde os til det, som klogere mennesker end os siger. Jeg har ikke de aktuelle tal med herop på talerstolen, fordi jeg ikke forventede, at det var den debat, vi skulle have, men det vil da koste noget mere. Men igen vil jeg sige, at vi er på linje med landets boligøkonomer, når de siger, at det er bedre at støtte mennesker end at støtte mursten.

Hr. Jan Johansen.

Nu står vi i den situation, at der kommer 70.000 flere unge, der skal studere, og vi ved, at det bliver omkring de store studiebyer. Har Liberal Alliances ordfører regnet på, hvad sådan en studiebolig ville komme til at koste, hvis markedet var frit, og hvordan ville de egentlig skaffe de boliger her og betale for dem, hvis det var dem, der stod med magten?

Ordføreren.

Jamen det er jo meget forskelligt, hvad en studiebolig koster. Det kommer bl.a. an på, om man ønsker at bo inde i København K eller København N eller Aarhus C, eller om man kan overtale sig selv til at bo i Glostrup eller måske ligefrem i Roskilde eller i Hedehusene. Sådan nogle ting betyder noget for en boligs pris.

Men der er sådan en tendens blandt nogle studerende og nogle, der gerne vil score stemmer på at være de studerendes talsmand, til, at de skal have en meget billig bolig i de mest attraktive områder i Danmark, hvor boligpriserne er allerhøjest. Det skal være muligt for en studerende at bo inde i København K eller København N for 2.500 kr. i noget, der ligner en etværelseslejlighed.

Det er vi måske bare ikke enige i. Altså, vi mener ikke, at folk, der er under uddannelse, nødvendigvis skal have det sådan, at de har adgang til nogle af de mest attraktive boliger, der er på boligmarkedet, dvs. boliger, der ligger inde meget tæt på de store byers centre. Hvis man kan finde en bolig, er det fint, og det har vi intet som helst problem med, men vi mener ikke, at det nødvendigvis er det offentliges opgave at stille den allermest attraktive beboelse til rådighed for nogle, der stadig væk er under uddannelse. Altså, der er jo andre mennesker, der også gerne vil bo inde i centrum, og nogle af dem har endda job og arbejder mellem 40 og 50 timer om ugen for at tjene penge, så de har råd til at bo disse attraktive steder. Mens man er studerende, må man leve med, at man hverken har råd til tournedoer eller til at bo inde i København K, f.eks.

Så siger jeg tak til ordføreren. Næste ordfører er Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Charlotte Dyremose, værsgo.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil lade de store ideologiske slagord og kæmpedebatten om hele det danske boligmarked ligge et øjeblik og minde om, at det, vi behandler her, er et lille forslag, som er en udmøntning af den finanslov, som vi har været med til at lave. Derfor giver det næsten sig selv, at også det her hjørne af den finanslov kan vi fra konservativ side godt støtte.

Det kan vi jo med forholdsvis mange af de samme argumenter, som Venstre har været inde på: Det her giver en mulighed for, at man i kommunerne kan sikre adgang til lidt flere ungdomsboliger, som de unge så kan bo i og have mulighed for at finansiere, og at det er ude i kommunerne og dermed ikke os herinde, at man finder ud af, hvor det vil være hensigtsmæssigt at lave de her ommærkninger. Det er så en midlertidig ordning, der tager højde for, at der i perioder kan være ekstra behov for de her ungdomsboliger.

Inden for de rammer, vi har i dag, med den lovgivning, vi har i dag, mener vi, at det er et ganske fornuftigt forslag, og derfor forholder vi os positivt til det og støtter det, og derfor har vi også været med til at indgå aftalen med regeringen.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere. Derefter giver jeg ordet til ministeren for by, bolig og landdistrikter. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak for den brede tilslutning til forslaget i dag. Jeg kan konstatere, at det er alle i Folketingets partier, inklusive hr. Lars Dohn fra Enhedslisten, som er optaget af, at vi får skabt studieboliger nok. Jeg kan bekræfte, at det har været drøftet med mange forskellige partier, og jeg er også glad for, at vi i vores finanslovsaftale med Venstre og Konservative fik den fornødne støtte på området. Jeg kan sige, at det, jeg fornemmer hos alle, er, at man er optaget af den her boligsituation for de unge mennesker. Vi udmønter i dag en rigtig god aftale.

Om formålet med ommærkningen og det særlige ommærkningsbidrag, og det er også til hr. Ole Birk Olesen: Det er faktisk sådan, at det vil være meget dyrere for de studerende at bo i de her ældreboliger, hvis ikke de bliver ommærket, således at huslejen bliver fornuftig. De vil formentlig ikke med deres SU og det, de kan tjene ved siden af, have råd til at bo i dem. Og i modsætning til Liberal Alliance synes vi altså, at der skal være studieboliger, også i København, til de studerende, der er i København. Men der er selvfølgelig ideologiske forskelle her, og det tager jeg selvfølgelig med.

Men formålet med det særlige ommærkningsbidrag er jo at nedsætte huslejen i boligerne og dermed imødekomme en stigende, akut efterspørgsel efter ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende, og det er navnlig i de store uddannelsesbyer. Samtidig skal der også opnås en mere fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse. Så vi slår i virkeligheden flere fluer med et smæk, og det er jo ikke så ringe endda. Men jeg vil godt sige, at skulle der være spørgsmål undervejs i udvalgsarbejdet, vil vi selvfølgelig også stille os til rådighed for det.

Så havde fru Karina Adsbøl et spørgsmål om flere ungdomsboliger i 2020, og jeg noterede mig, at Dansk Folkeparti var villige til at kigge på fleksible løsninger. Jeg vil bare herfra kvittere for, at også Dansk Folkeparti er meget optaget af den her situation, og det vil vi selvfølgelig inddrage i diskussionen, når vi løbende skal vurdere, hvad der er behov for af ungdomsboliger, for jeg synes det er væsentligt.

Jeg vil så bare sige med hensyn til planloven, som hr. Lars Dohn var inde på, at det for det første er sådan, at planloven er et område, der hører under miljøministeren, ikke under by-, bolig- og landdistriktsministeren, men det er selvfølgelig et vigtigt instrument, og det er dertil, der skal rettes spørgsmål om den del af det. Men når det så er sagt, er byudvikling en del af det, der ligger under mit ministerium, og i samarbejdet med kommunerne er vi meget optaget af også løbende at drøfte den her situation med de store kommuner, som jo er universitetsbyerne. Og jeg vil sige, at boligsituationen og sikringen af, at der er boliger nok, altså hele boligforsyningen, er det jo kommunen, der står for.

Det, vi har gjort, er, at vi så at sige har nedsat prisen for kommunerne for at bygge nye boliger, for den er sænket fra 14 pct. af anskaffelsessummen til 10 pct. Vi kan se, at der er rigtig meget gang i boligbyggeriet – jeg tror, hr. Jan Johansen havde alle tallene med heroppe på talerstolen – og vi forventer faktisk også, at tallet vil stige i 2016 for, hvor mange ekstra boliger der vil blive. Men den her ordning er jo i virkeligheden en rigtig, rigtig god måde lige at tage, hvad kan man sige, det akutte behov, der er for ungdomsboliger, på, fordi det er over en 10-årsperiode. Man får boliger, som er beregnet til to mennesker, og man får boliger, som fleksibelt i perioden frem til 2024 kan bruges til det her.

Så må vi jo diskutere med hinanden, når vi når dertil, om ordningen skal forlænges, hvis behovet er det samme, men det er en rigtig, rigtig god måde at imødekomme den efterspørgsel, der er, på. Det er også en metode, som vi vil skele til i fremtiden, hvis der viser sig at være yderligere behov.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak til ministeren. Jeg har lige et opklarende spørgsmål. Bl.a. i et høringssvar fra BL bliver det beskrevet, at ved ommærkningen af ældreboliger til ungdomsboliger bortfalder den kommunale garantiforpligtelse, og så beskriver de, at det så er lejerne, der kommer til at betale den tomgangsleje. Men ministeren svarer så, at tomgangslejen skal betales af boligorganisationernes dispositionsfond, og så skulle jeg lige høre: Vil der altid være penge i den? Eller hvad så, hvis der ikke er nok penge i den?

Ministeren.

Dispositionsfondene disponerer man jo så at sige over ude i den enkelte boligafdeling, så vi kan ikke garantere, om pengene er brugt eller ej, men man kan i hvert fald trække det med det.

Men må jeg ikke sige, at det med tomgangsleje i København stort set ikke er eksisterende på grund af boligsituationen. Vi har i virkeligheden lidt for få lejligheder i København, og der er stor efterspørgsel efter den her type af lejligheder, som jo kan bebos af unge mennesker til en fornuftig pris, altså hvor vi giver et tilskud til at nedsætte huslejen for de unge mennesker. Så det er jo et væsentligt argument her.

Det andet er i forhold til garantistillelsen, og det har vi jo også diskuteret lidt med fru Louise Schack Elholm. Når man ommærker fra ældreboliger til familieboliger, er garantien jo på op til de 40 pct., altså så at sige det, der ligger over 60 pct.; der er jo garanti, der er kommunal indskudsgaranti forhold til det. Så vi mener i virkeligheden ikke, at det er noget problem i den her specifikke sag.

Karina Adsbøl.

Jeg får lige lyst til, når vi har den her debat, at spørge ministeren, om han i dag på Altinget har læst, hvad Københavns socialborgmester Jesper Christensen fra ministerens eget parti siger? Han siger jo: Vi kan ikke klare boligproblemerne alene. Han henviser jo også til, at der er store problemer på det her område, og at staten bliver nødt til at gå ind og hjælpe. Og ifølge rapporten går de også ind for at ændre planloven, og så vil jeg bare lige høre, om ministeren bakker op om det, hans partifælle siger, om at planloven skal ændres, så der kan bygges nogle flere boliger.

Ministeren.

Det er sådan, at planloven hører under Miljøministeriets ressort, og det er der, man skal diskutere tingene, men jeg kan godt forstå, at man rejser problemstillingen fra Københavns Kommunes side.

Må jeg ikke sige, at jeg har taget tallene for, hvor mange boliger der er sådan til en rimelig husleje, med, og det er faktisk sådan, at det antal boliger i København, der koster til og med 4.000 kr., udgør 79 pct. i forhold til det antal studerende, der er. Det vil sige, at vi har over 50.200 boliger til en husleje på under 4.000 kr., og vi har 63.700 studiepladser i København, så de dækker altså 79 pct. Så ligger der endda nogle under igen. Der er op til 15.500 boliger til under 3.000 kr. Så vi har faktisk rimelig mange billige boliger i København i forhold til antallet af studiepladser.

Lad mig så sige det, som det er: I København er der faktisk flere studerende, end der er studieboliger. Det hænger sammen med, at rigtig mange studerende gerne vil bo i København, som hr. Ole Birk Olesen sagde før, og det betyder i virkeligheden, at behovet for studieboliger er større end antallet af studiepladser, og det er helt særegent for København.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.