L 127 - 2013-14 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af lov om rettigheder og immuniteter forinternationale organisationer m.v.(Særlige rettigheder og immuniteter til Palæstinas mission i Danmark)[af udenrigsministeren (Holger K. Nielsen)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 30. januar 2014 og var til1. behandling den 18. februar 2014.. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og Udenrigsministeren sendte den 3. decem-ber 2013 dette udkast til udvalget, jf. URU alm. del – bilag60. Den 10. februar 2014 sendte Udenrigsministeren de ind-komne høringssvar og et notat herom til udvalget.2. Udtalelse fra udenrigsministerenUnder 1. behandlingen den 18. februar 2014 rejste SørenPind (V) to emner, som jeg gerne vil give regeringens synpå:1. Garanti fra de palæstinensiske selvstyremyndighederom, at man bl.a. vil modtage danske palæstinensiske flygt-ninge, når den tid måtte komme.En endelig afklaring af spørgsmålet om de palæstinensi-ske flygtninge vil afhænge af en fredsaftale imellem Palæsti-na og Israel. I henhold til international lov nyder palæstinen-siske flygtninge en grundlæggende ret til tilbagevenden.Dog er det sandsynligt, at de såkaldte Clinton-parametre fradecember 2000 vil spille en central rolle i forhandlingernemellem de to parter. Clinton-parametrene, der tager ud-gangspunkt i begge parters anerkendelse af palæstinensiskeflygtninges ret til tilbagevenden, opstiller fire mulige scena-rier. I alle tilfælde gælder det, at flygtningene vil modtagekompensation fra det internationale samfund for deres tabsamt hjælp til at opbygge deres nye liv:1) Tilbagevenden til staten Palæstina,2) Rehabilitering i værtsland,3) Genhusning i tredjeland,4) Modtagelse i staten Israel.Mens palæstinensiske flygtninge ifølge Clinton-parame-trene vil nyde en generel ret til tilbagevenden til en palæsti-nensisk stat, vil de øvrige scenarier afhænge af de enkeltelandes egne politiske beslutninger. De danske palæstinensi-ske flygtninge vil blive omfattet af en eventuel fredsaftale.Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har adflere omgange offentligt signaleret, at han ikke forventer, atpalæstinensiske flygtninge i stort tal vil kunne vende tilbagetil det, der nu er Israel. Spørgsmålet om, hvor og under hvil-ke betingelser de palæstinensiske flygtninge vil finde ende-ligt ophold, må således også ses i forbindelse med det israe-lske forhandlingskrav om, at en palæstinensisk stat skal an-erkende Israel som en jødisk stat. Der er altså flere sammen-knyttede forhandlingskrav i relation til de palæstinensiskeflygtninge, der indgår i de aktuelle og komplekse forhand-lingerDa flygtningespørgsmålet som nævnt først skal afklares iforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne, anser rege-ringen det ikke for at være et spørgsmål, man fra dansk sidepå egen hånd kan tage stilling til. For så vidt angår spørgs-målet om de palæstinensiske flygtninge i Danmark finder re-

geringen det naturligt, at disse i forbindelse med en forhand-let fredsaftale vil kunne returnere til det område, hvortil dehar naturlig tilknytning.Regeringen vil derfor i forbindelse med en opgraderingaf Palæstinas mission i Danmark meddele det palæstinensi-ske selvstyre, at den i tilfælde af indgåelsen af en fredsaftalemellem Israel og Palæstina forventer, at en ny selvstændigpalæstinensisk stat vil leve op til sine folkeretlige forpligtel-ser om at modtagne egne borgere.2. Krav om, at den palæstinensiske side garanterer Israelsret til eksistens.Regeringen - og EU - har som grundlæggende element, atde palæstinensiske myndigheder anerkender Israels ret til ateksistere. Det vil regeringen fastholde præsident Abbas ogdennes regering på. Anerkendelse af Israels ret til at eksiste-re er ikke en del af forhandlingsprocessen. Anerkendelse frapalæstinensisk side af Israels ret til at eksistere er således enforudsætning for de igangværende forhandlinger.PLO anerkendte med underskrivelsen af Oslo-aftalerne i1993 Israels ret til at eksistere. Det palæstinensiske selvstyrehar som følge heraf anerkendt og samarbejdet med Israel iårevis. Det palæstinensiske selvstyre udtrykker jævnligtdenne anerkendelse gennem offentlige udtalelser, bl.a. i denpalæstinensiske præsident Mahmoud Abbas’ tale til FN’sgeneralforsamling den 26. september 2013. Her bekræftedeAbbas, at det palæstinensiske selvstyre fortsat forpligter sigi henhold til Oslo-aftalerne og understregede, at målet for denuværende forhandlinger vedbliver at være etableringen afen uafhængig og suveræn palæstinensisk stat indenfor 1967-grænserne side om side med en israelsk stat.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, RV, SF og EL) indstiller lov-forslaget tilvedtagelse uændret.Venstres medlemmer af udvalget kan tilslutte sig lovfor-slaget, i det man lægger vægt på ministerens udtalelse i den-ne betænkning om de palæstinensiske flygtninge i Danmark.Etmindretali udvalget (DF og KF) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den op-fattelse, at der igen er tale om, at Folketinget vedtager ensærlov. Dansk Folkeparti havde ellers fået den opfattelse, atFolketinget efterhånden havde lært, at særlove er uønskeligeog efterlader flere problemer, end de løser. Sådan vil det, ef-ter Dansk Folkepartis mening, også gå med nærværendesærlov.I dette tilfælde drejer særloven sig om nogle palæstinen-siske selvstyreområder, som man fra regeringens side raskvæk benævner »Palæstina«. Problemet er bare, at der ikkefindes et land, som hedder Palæstina. Det kan jo tænkes, atder en dag vil komme en stat, som hedder Palæstina, menden dag er altså ikke kommet endnu. Det regeringen nu, veden særlov, vil gennemføre er, at Folketinget leger, at der fin-des et land, der hedder Palæstina.Så selvom Palæstina altså ikke eksisterer - selvom selv-styreområdet ikke har fastlagte grænser - ja, ingen aner,hvor de grænser går - og selvom Danmark ikke anerkender,at der er en stat, der hedder Palæstina, så er Folketinget altså

i gang med reelt at anerkende en stat, som end ikke har ud-råbt sig selv.Dette lovforslag er med andre ord diplomatisk nogetmakværk - skabt af de folkesocialistiske udenrigsministre,hr. Villy Søvndal og senere hr. Holger K. Nielsen (beggetidligere medlemmer af boykot Israel-bevægelsen), og somnu en udenrigsminister fra Det Radikale Venstre har arvet.Gennem hele Danmarks lange diplomatiske historie, sombegynder i den tidlige middelalder, har vi som en selvfølgekun haft diplomatisk forbindelse på højeste plan med aner-kendte stater. Man kunne således med fuld ret spørge rege-ringen, om det ikke var på tide at udveksle ambassadørermed Katalonien, Korsika eller Baskerlandet. Og hvorforegentlig ikke? Og hvordan mon Spanien og Frankrig villeforholde sig til det. Eller måske mere relevant: Hvordan vil-le mon regeringen her i Danmark opfatte det, hvis eksempel-vis USA oprettede diplomatiske forbindelser på højeste planmed Grønlands Landsstyre?Hvis der så endda engang i historien havde været en stat,som hed Palæstina, kunne regeringen måske med en vis retsno sig ud af hele denne diplomatiske misére. Men heller ik-ke dét er tilfældet, hvilket lidt historie-undervisning vil vise.Fra 1516-1917 var hele Mellemøsten en del af Det Osma-niske Imperium. Med i dette var alt det, vi i dag kalder Isra-el, Vestbredden, Gaza, Syrien, Libanon og Jordan og tilmedÆgypten samt en del af den Arabiske Halvø.Da tyrkerne under Den Første Verdenskrig befandt sig påden tabende side, måtte de i 1917 afstå Mellemøsten tilsejrsherrerne. Frankrig fik som mandat Syrien, og herunderLibanon, og en del af Irak, mens briterne overtog mandatetPalæstina, som var navnet for det nuværende Israel samt detnuværende Jordan.Frankrig delte Syrien i to - et kristent Libanon, og et mu-slimsk Syrien. Og Storbritannien delte Palæstina i to: Detene det nuværende Israel samt Vestbredden og Gaza, og denanden del Jordan, som blev udskilt som en selvstændig stat i1922. Mandatet for rest-Palæstina udløb 15. maj 1948.Året før anbefalede FN, at det nu stærkt indsnævrede Pa-læstina skulle deles i to: En jødisk stat og en arabisk stat. Jø-derne accepterede delingsplanen, araberne ikke. I stedetkom det til krig, da jøderne den 14. maj udråbte sin stat pådet areal, som FN havde anbefalet.Den meget blodige krig, som varede et år, ændrede detkort, som FN havde anbefalet, og da der i 1949 blev indgåetvåbenhvile mellem parterne, stod hærene på de linjer, som idag benævnes »før-1967-grænserne«. Det var altså ren ogskær militær tilfældighed, at linjerne netop blev trukket dér -der var altså intet som helst historisk eller traditionsbundet,eller geografisk logisk ved disse »før-1967-grænser«. Ogder var i øvrigt ingen, som i årene mellem 1949 og 1967 be-tragtede eller hævdede det som palæstinensisk land. I årenevar området en integreret del af Jordan.Så et rimeligt spørgsmål at stille, er: Inden for hvilkegrænser ligger det splinternye land, som regeringen nu, veden særlov, agter at give fuld diplomatisk anerkendelse? Fin-des der faste og anerkendte grænser i landet? Og i bekræf-tende fald: Hvilke grænser gælder: Er det 1917-grænserne?,er det 1922-grænserne? - eller er det grænserne fra 1947?,

fra 1949, fra 1956, fra 1967, fra 1973, fra 1979, fra 2006 -eller hvad?Eftersom udenrigsministeren ved 1. behandlingen af den-ne særlov ikke kunne svare tilfredsstillende på disse spørgs-mål, bliver der tilbage at konstatere, at Dansk Folkepartisætter sig imod lovforslaget.Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget stem-mer imod lovforslaget ved 3. behandlingen. Det er der treårsager til.For det første er der i dag ikke hjemmel til at give denslags rettigheder til personale, der ikke kommer fra en aner-kendt stat. Det er uoverskueligt og uheldig præcedens at gi-ve den type rettigheder til repræsentanter fra en stat, der ik-ke er anerkendt.For det andet er der tale om en særlov, hvilket Det Kon-servative Folkeparti mener, at man skal være yderst tilbage-holdende med at anvende. Der ikke er noget tvingende be-hov eller argument, hvorfor særloven skal fremmes. Der står

i lovforslaget, at regering har truffet beslutning om at gøredet sammen med Finland, men der er ingen politisk begrun-delse for en decideret særlov.For det tredje er det problematisk, at Danmark med den-ne manøvre gør EUʼs samlede tilgang til hele den komplek-se Mellemøstkonflikt endnu mere mudret ved midt i en for-handlingssituation at vælge kun at give den ene part i kon-flikten en anerkendelse frem for at fastholde en balancerettilgang.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal elleret mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Jeppe Kofod (S) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Mette Gjerskov (S)nfmd.John Dyrby Paulsen (S) Henrik Dam Kristensen (S)Jeppe Bruus (S) Astrid Krag (S) Lone Loklindt (RV) Liv Holm Andersen (RV) Camilla Hersom (RV) Holger K. Nielsen (SF)Trine Mach (SF) Christian Juhl (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Frank Aaen (EL) Peter Juel Jensen (V)Jakob Ellemann-Jensen (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Ellen Trane Nørby (V) Søren Pind (V)Mads Rørvig (V) Ulla Tørnæs (V) Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Pia Adelsteen (DF) Peter Skaarup (DF)Mette Bock (LA) Per Stig Møller (KF)fmd.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.