L 126 - 2013-14 - Bilag 8: Ændringsforslag fra ministeren for sundhed og forebyggelse

3)I§ 271, stk. 3,ændres ”stk. 6” til: ”stk. 8”.[Konsekvensændring]4)I§ 272indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Sundhedsstyrelsen kan i forskrifter om offentliggørelse af tilsynsrapporter,der udstedes i medfør af § 215 a, stk. 8, eller § 219, stk. 6, fastsætte bestemmelserom straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.”Til § 25)Nr. 1affattes således:”1.§ 29, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Såfremt et regionsråd efter stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over detgennemsnitlige har været erstatningspligtig efter disse bestemmelser, skal regions-rådet oplyse Sundhedsstyrelsen herom til brug for styrelsens tilsyn efter sundheds-loven.”

7)Nr. 8affattes således:”8. Efterkapitel 4indsættes:”Kapitel 4aAnkenævnet for Patienterstatningen§ 58 a.Ministeren for sundhed og forebyggelse nedsætter et ankenævn for Pati-enterstatningen, der består af en formand og et af ministeren for sundhed og fore-byggelse fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.Stk. 2.Formanden og næstformændene, der udnævnes af ministeren for sundhedog forebyggelse, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges afSundhedsstyrelsen, regionsrådene i forening, KL, Forsikring og Pension, Advokat-rådet, Forbrugerrådet Tænk, Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter.Stk. 3.Sundhedsstyrelsen udpeger for de faglige områder, hvor det findes nød-vendigt for sagernes behandling, et antal sagkyndige medlemmer, der alle er fag-ligt uddannede.Stk. 4.Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af1) formanden eller 1 næstformand,2) 2 sagkyndige medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen efter stk. 3,3) 1 medlem udpeget af regionsrådene i forening,4) 1 medlem udpeget af KL5) 1 medlem udpeget af Forsikring og Pension,6) 1 medlem udpeget af Advokatrådet,7) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet Tænk8) 1 medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer og9) 1 medlem udpeget af Danske Patienter.Stk. 5.Formanden eller vedkommende næstformand afgør, inden for hvilket fagligtområde eller områder sagkyndige medlemmer efter stk. 4 skal deltage ved afgørel-sen af den enkelte sag.Stk. 6.Nævnet er beslutningsdygtigt, hvis nævnet ved afgørelsen af den enkeltesag består af formanden eller en næstformand samt mindst 4 medlemmer, herafmindst et medlem efter stk. 4, henholdsvis nr. 2 og nr. 6, et medlem efter stk. 4, nr.3, nr. 4 eller nr. 5, samt et medlem efter stk. 4, nr. 7, nr. 8 eller nr. 9.Stk. 7.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan bemyndige nævnets formandeller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembydetvivl.Stk. 8.Nævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i løbet afen periode, gælder den kun til periodens udløb.Stk. 9.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling mednævnet dettes forretningsorden.Stk. 10.Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.Stk. 11.§ 18 finder tilsvarende anvendelse for afholdelsen af udgifter til drift afnævnet.§ 58 b.De afgørelser, der træffes efter §§ 33 og 55, kan indbringes for Ankenæv-net for Patienterstatningen, der træffer den endelige administrative afgørelse. An-kenævnet kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen og tillægge en klageopsættende virkning.

Stk. 2.Klage til Ankenævnet for Patienterstatningen skal indgives inden 3 månederefter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.Stk. 3.Ankenævnet for Patienterstatningen kan se bort fra overskridelse af klage-fristen, når der er særlig grund hertil.§ 58 c.Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse kan indbringes for retten,der kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.Stk. 2.Afgørelsen skal indbringes for retten, inden 6 måneder efter, at afgørelsener meddelt.”Til § 48)Stk. 2,affattes således:”Stk.2.§ 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2015 og § 2, nr. 3 – 8, træder i kraftden 1. januar 2015.9)Istk. 4,ændres ”1. juli 2014” til: ”1. juli 2015”.

Til nr. 4Sundhedsloven (private behandlingssteder og plejehjem m.v.)Det foreslås, at Sundhedsstyrelsen, i forbindelse med udmøntning af bemyndigel-sen i sundhedslovens § 215 a og § 219, til i forskrifter at fastsætte regler om offent-liggørelse af tilsynsrapporter vedrørende tilsyn med private behandlingssteder ogplejehjem m.v., jf. lovforlagets § 1, nr. 18 og 19, også bemyndiges til at fastsættebestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse af de fastsatte bestemmel-ser om offentliggørelse. Hjemmel til at fastsætte regler om straf i form af bøde for-slås indsat i sundhedslovens § 272, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 4.Det følger af afsnit 2.5.2.1. i de almindelige bemærkninger til L 126, at der i tilknyt-ning til de foreslåede regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter ikke foreslås

regler om straf for et behandlingssteds manglende eller mangelfulde opfyldelse afpligten til offentliggørelse af tilsynsrapporter. Videre følger det af bemærkningerne,at der heller ikke foreslås hjemmel for Sundhedsstyrelsen til at fastsætte regler omstraf for manglende overholdelse.Til støtte herfor anføres, at hjemmel til straf, herunder også bøde, vurderes at væreen uforholdsmæssig indgribende sanktion i forhold til pligten for plejehjem m.v.,private behandlingssteder og kosmetiske behandlingssteder til selv at offentliggøretilsynsrapporter.Det anføres endvidere, at et behandlingssteds manglende opfyldelse af pligten tilat offentliggøre tilsynsrapporter i sig selv udgør en relevant oplysning om et giventbehandlingssted, når en borger søger information om det pågældende sted. Videnom, at et givent behandlingssted ikke ønsker at offentliggøre en tilsynsrapport, vilsåledes styrke borgerens mulighed for at træffe et kvalificeret valg af behandlings-sted. Endvidere er tilsynsrapporterne allerede offentligt tilgængelige på bl.a. Sund-hedsstyrelsens hjemmeside.Efter fornyet overvejelse er det opfattelsen, at der er behov for en hjemmel til atkunne påføre de behandlingssteder, der ikke offentliggør Sundhedsstyrelsens til-synsrapport en sanktion i form af bøde.Med muligheden for bødestraf for manglende offentliggørelse sikres et yderligereincitament for behandlingsstederne til at offentliggøre tilsynsrapporterne, hvilketstyrker borgernes stilling over for sundhedsvæsenet, når der skal vælges en sund-hedsperson og et behandlingssted. Det medvirker til at sikre, at borgerne får denservice og kvalitet, de har brug for og efterspørger.Et behandlingssted, der ikke efterkommer pligten til at offentliggøre en tilsynsrap-port, skal således kunne straffes med bøde.Det følger af sundhedslovens § 276, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiskepersoner) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Heraf følger, at derkan fastsættes regler om straf for juridiske personer etableret på privatretligt grund-lag og offentlige myndigheder, herunder kommuner med ansvar for plejehjem m.v.Det er forventningen, at muligheden for bødestraf vil have en præventiv effekt,således at den blotte mulighed for bødestraf vil tilskynde til at sikre offentliggørelse,og at det kun undtagelsesvis vil være nødvendigt at indlede sager om bødestraf.Hvis Sundhedsstyrelsen bliver opmærksom på, at et behandlingssted ikke haroffentliggjort sin tilsynsrapport, vil styrelsen i overensstemmelsen med proportiona-litetsprincippet søge at bringe behandlingsstedet til at offentliggøre tilsynsrapportenfrivilligt, før styrelsen indgiver anmeldelse til anklagemyndigheden om overtrædel-se af den strafbelagte offentliggørelsespligt.På den baggrund er det vurderingen, at bødestraf ikke er en uforholdsmæssigtindgribende sanktion i forhold til behandlingssteder, der ikke overholder forpligtel-sen til selv at offentliggøre Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed(kosmetiske behandlingssteder)I lighed med det ovenfor anførte om mulighed for bøde til private behandlingsste-der og plejehjem m.v. for manglende offentliggørelse af tilsynsrapporter skal derogså være mulighed for, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om straf i formaf bøde, hvis et kosmetisk behandlingssted undlader at offentliggøre en tilsynsrap-port i henhold til regler, som Sundhedsstyrelsen har udstedt med hjemmel i denforeslåede § 71, stk. 6, i autorisationsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.Det følger af afsnit 2.5.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Sund-hedsstyrelsen har hjemmel i autorisationslovens § 91 til i forskrifter, der er udfærdi-get i medfør af loven, at fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af bestem-melser i forskrifterne.Videre følger det af afsnit 2.5.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, atSundhedsstyrelsen ikke forudsættes at fastsætte regler om bødestraf for kosmeti-ske behandlingssteders manglende eller mangelfulde opfyldelse af pligten til of-fentliggørelse af tilsynsrapporter. Henset til indholdet af dette ændringsforslaggælder denne forudsætning ikke længere.Sundhedsstyrelsen kan derfor med hjemmel i autorisationslovens § 91 i forbindelsemed udmøntning af bemyndigelsen i autorisationslovens § 71, stk. 6, jf. lovforla-gets § 3, nr. 1, også fastsætte bestemmelser om straf af bøde, for overtrædelse afde fastsatte bestemmelser om offentliggørelse.Endelig bemærkes, at det følger af autorisationslovens § 90, at der kan pålæggesselskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel5.OvergangsbestemmelsenAfslutningsvis bemærkes, at Sundhedsstyrelsen, jf. overgangsbestemmelsen ilovforslagets § 4, stk. 10, bemyndiges til at fastsætte regler om offentliggørelse aftilsynsrapporter vedrørende det senest afholdte tilsyn inden den 1. juli 2014.Pligten for et behandlingssted til at offentliggøre en tilsynsrapport, herunder ogsåen tilsynsrapport vedrørende det senest afholdte tilsyn inden den 1. juli 2014, kantidligst indtræde den 1. juli 2014, hvor lovforslaget foreslås at træde i kraft.Et behandlingssted vil således også kunne straffes i form af bøde ved undladelseaf at efterkomme pligten til at offentliggøre en tilsynsrapport, der vedrører et tilsynafholdt før den 1. juli 2014.Til nr. 5Som det fremgår af bemærkningerne til L 126 er den foreslåede § 29, stk. 4 oprin-deligt tiltænkt som en oplysningspligt for regionerne til at indberette gentagne til-fælde af erstatningsudbetalinger for de private behandlingssteder til Sundhedssty-relsen. Den foreslåede bestemmelse i L 126 tager højde for, at forsikringsselska-berne nu udbetaler en del af erstatningerne for de private sygehuse, klinikker ogspeciallægepraksisser.

Samtidig er bestemmelsen gjort operationel med henblik på at sikre, at Sundheds-styrelsen på en enkel og ubureaukratisk måde får besked fra regionerne og forsik-ringsselskaberne, når et privat behandlingssted kommer over gennemsnittet for sitniveau for patienterstatningsudbetalinger målt over de seneste 5 år.Det er så op til styrelsen at vurdere om denne oplysning, sammen med de øvrigeoplysninger styrelsen måtte have om behandlingsstedet, giver styrelsen anledningtil at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger efter sundhedsloven over for detkonkrete behandlingssted. Oplysningspligten er således et supplement til de op-lysninger, som Sundhedsstyrelsen i øvrigt får fra forskellige aktører.Drøftelserne under 1. behandlingen af L 126 og de efterfølgende spørgsmål stilletsom led i udvalgsbehandlingen af lovforslaget har givet anledning til fornyedeovervejelser om afgrænsningen af den målgruppe, der oprindeligt var omfattet afoplysningspligten i den foreslåede § 29, stk. 4.Det er afgørende, at Sundhedsstyrelsen får de oplysninger om patientskader, somkan være nødvendige til varetagelse af deres tilsyn med patientsikkerheden påbåde private behandlingssteder og offentlige sygehuse.Det foreslås derfor, at regionerne som driftsansvarlige for de offentlige sygehuseog den præhospitale indsats efter sundhedsloven i medfør af klage- og erstatnings-lovens § 29, stk. 1. nr. 1 omfattes af oplysningspligten i § 29, stk. 4.Hertil skal det bemærkes, at det oplysningssystem via Netservice, der er lagt op til iL 126 for de private behandlingssteder (Triggersystemet), ikke er tilstrækkelig præ-cist for så vidt angår de offentlige sygehuse.De offentlige sygehuse har langt flere specialer og behandlingstyper, som i dagikke er tilstrækkeligt beskrevet i datagrundlaget i Netservice. Triggermekanismenkan dermed ikke benyttes umiddelbart på tilsvarende måde som for de privatebehandlingssteder, hvor de nødvendige registreringer allerede i dag fremgår afNetservice, og hvor der således allerede eksisterer et fyldestgørende grundlag til atopgøre erstatningsudbetalinger udover gennemsnittet. Der vil derfor skulle udvikleset nyt datagrundlag og tilføjes nye moduler i Netservice, hvis det skal bruges somgrundlag for en oplysningspligt for regionerne for de offentlige sygehuse.Derudover har regionerne allerede i dag en række systemer til at opspore og kvali-tetssikre de afdelinger og specialer, hvor der sker skader.Der er således behov for at overveje, hvordan oplysningspligten for regionernevedrørende de offentlige behandlingssteder mest hensigtsmæssigt indrettes. Detvil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgå i en dialog med Danske Regio-ner og Patienterstatningen om.På den baggrund lægger ændringsforslaget også op til, at oplysningspligten førsttræder i kraft den 1. juli 2015 uanset om oplysningspligten vedrører offentlige ellerprivate behandlingssteder jf. ændringsforslagets § 4, nr. 8. Hermed udskydes op-lysningspligten for regionerne og forsikringsselskaberne for de private behand-lingssteder således med 1 år til den 1. juli 2015.

Når der er fundet en hensigtsmæssig løsning for oplysningspligten for regionernefor så vist angår de offentlige sygehuse, vil løsningen blive beskrevet i en bekendt-gørelse jf. bemyndigelsesbestemmelsen i § 29, stk. 6 i L 126. Bekendtgørelsentræder i kraft samtidig med lovforslaget.Der vurderes ikke at være grundlag for at omfatte de øvrige behandlingssteder, derfremgår af § 29, stk. 1, nr. 2-4 og 8 af oplysningspligten i § 29, stk. 4. Det drejer sigbl.a. om regionstandplejen m.v., kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovenog skader i Sundhedsstyrelsen. Der er tale om små enheder med en meget lavskadesfrekvens. Det vil derfor ikke give mening at indrette et oplysningssystem,idet det er tvivlsomt om et skadebillede med så få skader kan anvendes som led iSundhedsstyrelsens tilsyn.

Til nr. 6Der er tale om en ændring af lovteknisk karakter som følge af, at Lægemiddelska-deankenævnet nedlægges og sagerne overføres til Patientskadeankenævnet, somsamtidig skifter navn til Ankenævnet for Patienterstatningen.Patientforsikringen har den 3. marts 2014, og dermed efter fremsættelsen af L 126,skiftet navn til Patienterstatningen. Derfor foreslås det, at det kommende anke-nævn får navnet ”Ankenævnet for Patienterstatningen”.Til nr. 7På baggrund af fornyede politiske overvejelser, er det fundet hensigtsmæssigt, atForbrugerrådet Tænk forbliver repræsenteret i Ankenævnet for Patienterstatnin-gen, således at forbrugernes rettigheder på sundhedsområdet sikres bedst muligt.Herudover er det af hensyn til den potentielle opgaveglidning fra regioner til kom-muner på sundhedsområdet fundet hensigtsmæssigt, at KL forbliver repræsentereti ankenævnet.Det foreslås derfor, at KL og Forbrugerrådet Tænk forbliver fast repræsenteret iAnkenævnet for Patienterstatningen pr. 1. januar 2015 på lige fod med DanskeHandicaporganisationer og Danske Patienter.Medlemmerne til Ankenævnet for Patienterstatningen udpeges herefter af følgen-de:1) Domstolsstyrelsen2) Sundhedsstyrelsen3) Regionsrådene i forening4) KL5) Forsikring og Pension6) Advokatrådet7) Forbrugerrådet Tænk8) Danske Handicaporganisationer og9) Danske PatienterAnkenævnet vil i forbindelse med sammenlægning bestå af ni afdelinger.

KL og Forbrugerrådet Tænk vil blive fast repræsenteret i alle ni afdelinger. Dvs. atmedlemstallet for hver afdeling stiger fra 8 til 10 og være sammensat som følger:Formand/næstformand, to sundhedsfaglige repræsentanter, tre repræsentanter fradriftsherresiden (Danske Regioner, KL samt Forsikring og Pension), en repræsen-tant fra Advokatrådet og tre repræsentanter fra patientsiden (Forbrugerrådet Tænk,Danske Handicaporganisationer samt Danske Patienter).Merudgifterne som følge af udvidelsen beløber sig til ca. 2 mio. kr. årligt og finan-sieres via honorarnedsættelser hos repræsentanterne.Da formand/næstformand bruger væsentligt mere tid på forberedelse af sagerneend de øvrige repræsentanter, forelægger alle sager på mødet og varetager møde-ledelsen, fastholdes deres honorar på de nuværende ca. 20.500 kr. for en byrets-dommer og ca. 22.500 kr. for en landsdommer for forberedelse af 25 sager ogdeltagelse i et 4 timers nævnsmøde med efterfølgende mødeopfølgning. Såledesfastholdes forudsætningen for dommernes vedkommende om 1 � times forbere-delse pr. sag.Honoraret nedsættes ligeligt blandt de øvrige ni medlemmer. Det vil betyde, attimetaksten for de øvrige repræsentanter fastholdes til det nuværende niveau,mens forudsætningen om 1 times forberedelse pr. sag ændres til 45 minutter pr.sag. Repræsentanterne vil fremover få ca. 8.600 kr. for forberedelse af 25 sager ogdeltagelse i et 4 timers møde – mod ca. 11.000 kr. i dag.Der ændres som følge af den nye sammensætning ikke på, hvornår nævnet erbeslutningsdygtigt. Der skal således fortsat være mindst én sagkyndig og advokattil stede samt mindst én patientrepræsentant og mindst én driftsrepræsentant, så-dan at alle grupper er repræsenteret.Derudover er ordlyden i § 58 b, stk. 1, ændret således, at ”der har den endeligeadministrative afgørelse” ændres til ”der træffer den endelige administrative afgø-relse. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, idet der alene er tale omen tilpasning til normal juridisk terminologi.Endelig er ordlyden af § 58 c, stk. 2, ændret således at ”Indbringelse skal ske”ændres til ”Afgørelsen skal indbringes for retten”. Der er alene tale om en sprogligforbedring.Til nr. 8Som konsekvens af at de offentlige sygehuse jf. klage- og erstatningslovens § 29,stk. 1, nr. 1 omfattes af oplysningspligten i § 29, stk. 4 udskydes ikrafttrædelses-tidspunktet for oplysningspligten til 1. juli 2015. Hermed træder oplysningspligten ikraft for regionerne og forsikringsselskaberne samtidig uanset, om der er tale omprivate behandlingssteder eller offentlige sygehuse.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af udskydelse af ikrafttrædelses-tidspunktet for oplysningspligten.