Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 126 Bilag 7
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:Sundhedsjura og lægemiddelpolitikSagsbeh.: SUMMSBSags nr.: 1304351Dok. Nr.: 1419133Dato:27. marts 2014
Afbrydelse af forældelse i patient- og lægemiddelskadeserstat-ningerEt af elementerne i L 126 er et forslag om afbrydelse af forældelsesfrister i patient-og lægemiddelskadeserstatningssager.Klage- og erstatningslovens §§ 59 og 60 indeholder reglerne for, hvornår et erstat-ningskrav bliver forældet. Der gælder en forældelsesfrist på 3 år regnet fra dettidspunkt, hvor patienten har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Dogindtræder forældelsen under alle omstændigheder senest 10 år efter den dag, hvorskaden skete.Figur 1 illustrerer reglerne.Forslagets formål er at genoprette en tidligere praksis om afbrydelse af forældel-sesfristerne ved positive afgørelser, som blev fulgt af Patienterstatningen og anke-nævnet fra til juni 2011/2012, men som er stoppet, da praksissen forudsatte lov-hjemmel. Det er den lovhjemmel, som skabes nu.Forslaget tager derfor dels sigte på at regulere krav, der opstår efter lovens ikraft-træden den 1. juli 2014, dels på at lukke det hul, som er opstået i den ”slipperiode”,hvor den tidligere praksis er blevet stoppet. Begge dele til gunst for patienterne.A) Forslagets indholdI en patient- og lægemiddelskadeserstatningssag træffes der sjældent én enkeltafgørelse. Oftest træffes der i første omgang alene afgørelse om ansvarsgrundlag(at vedkommende har eller ikke har krav på erstatning), hvorefter der ved afgørel-ser løbende tages stilling til udmålingen af de forskellige erstatningsposter. Der kanderfor træffes mange afgørelser undervejs i én sag.Forslaget går ud på, at der hver gang, der træffes en ny positiv afgørelse i en sag(fx ny udmåling af erstatning), starter nye frister for forældelsen. Det vil sige, at derhver gang, der træffes en positiv afgørelse i sagen, starter en ny forældelsesfristpå henholdsvis 3 og 10 år, hvor inden for der kan rejses yderligere krav som følgeaf skaden. Det vil fx være tilfældet i sager, hvor skaden efterfølgende udvikler sig.Forældelsesfristen flytter sig altså med hver positiv afgørelse.Figur 2 illustrerer forslaget.Der kan i øvrigt også henvises til de anførte eksempler i lovbemærkningerne side40.
Side 2
B) Tilbagevirkende kraft (hullet lukkes i ”slipperioden”)Forslaget indføres med tilbagevirkende kraft. Patienten stilles hermed på sammemåde, som hvis lovændringen havde været vedtaget og gældende hele tiden, dvs.uden at den tidligere praksis blev stoppet i en periode. Med andre ord bruges denye regler også på sager i ”slipperioden”.Patienter, der har eller ville have fået afslag på erstatning som følge af, at den tidli-gere praksis blev stoppet, vil således få mulighed for at få deres sag behandletigen efter de regler, der gælder efter lovens ikrafttræden.Lovændringen vil gælde patienter, som har fået afvist deres sag i ”slipperioden”,men også for patienter, som ikke har fået afslag i perioden. Det kan fx være patien-ter, som på grund af kendskab til stoppet af tidligere praksis har afholdt sig fra at fåprøvet sin sag.For at gøre det praktisk muligt for patienterne at gøre brug af den tilbagevirkendekraft, gives der med forslaget en tillægsfrist på 1 år til at få prøvet sin sag.Patienterstatningen og ankenævnene vil af egen drift tage kontakt til de personer,som har fået et egentlig afslag i ”slipperioden”.Figur 3 illustrerer forslaget.Der kan i øvrigt henvises til lovbemærkningernes side 41 – 42.
