Til lovforslag nr.
L 126
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 29. april 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(Ændring af regler om patienters retsstilling, nedlæggelse af Lægemiddelskadeankenævnet, oplysningspligt ved
erstatningsudbetalinger i patientskadesager, afbrydelse af forældelse i sager om patient- og lægemiddelskadeserstatninger,
offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter ved tilbagevendende tilsyn m.v.)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1, 2, 4-6 og 8. Ministeren for sundhed og forebyg-
gelse har stillet ændringsforslag nr. 3, 7 og 9-16.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2014 og var til
1. behandling den 20. februar 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Fore-
byggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse
sendte den 14. november 2013 dette udkast til udvalget, jf.
SUU alm. del – bilag 131. Den 30. januar 2014 sendte mini-
steren for sundhed og forebyggelse de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Forbrugerrådet Tænk og Forsik-
ring & Pension.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for ud-
valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til ministeren for sund-
hed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
LA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af ministe-
ren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de
af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
bakker op om intentionerne om at sikre så enkle og gennem-
sigtige regler som muligt, men er bekymrede for persondata-
sikkerheden, når man åbner op for, at en større personkreds
får adgang til den enkelte patients data. Det Konservative
Folkeparti har i den forbindelse hæftet sig ved ministerens
udtalelser under 1. behandling af lovforslaget om, at man al-
tid skal tænke sig om, når man siger, at der skal være ad-
gang til oplysninger om borgernes forhold, men at endemå-
let med at give f.eks. studerende adgang til patientjournaler
er, at de skal have mulighed for at blive bedre, så den næste
patient, der kommer, får den bedst mulige behandling i
sundhedsvæsenet. Det støtter Det Konservative Folkeparti,
som derfor også kan støtte lovforslaget.
Et
mindretal
i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de under nr. 1, 2 og 4-16 stillede æn-
dringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 2 ikke bliver ved-
taget, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 3.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er betænkeli-
ge ved den del af loven, der sikrer, at sundhedspersoner
uden patientens samtykke kan se patientens journal indtil 6
AX016080