L 126 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

1. Modtagne høringssvarUdkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedsper-soner og om sundhedsfaglig virksomhed har været sendt i høring i perioden 13.november 2013 til 11. december 2013 til nedenstående:Advokatrådet, Ankestyrelsen, BPK – Brancheforeningen for privathospitaler ogklinikker, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund,Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk KiropraktorForening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, DanskPsykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Retsme-dicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening,Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi-oner, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det EtiskeRåd, Ergoterapeutforeningen, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Radiograferi Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og Pension, Færøernes Lands-styre, Grønlands Selvstyre, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen afStatsautoriserede Fodterapeuter, Lægeforeningen, Organisationen af Lægeviden-skabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,Patientforsikringen, Patientombuddet, Praktiserende Lægers Organisation, Prakti-serende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Regioner-nes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Fæ-røerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Statens Serum Institut,Sundhedsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Yngre Læger og 3F.Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringspor-talen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget høringssvar fra (i alfabetiskrækkefølge):AdvokatrådetAnkestyrelsen

BPK – Brancheforeningen for privathospitaler og klinikkerDansk Kiropraktor ForeningDansk Psykolog ForeningDansk SygeplejerådDanske FysioterapeuterDanske HandicaporganisationerDanske PatienterDanske RegionerDatatilsynetDet Etiske RådFinanstilsynetFOAForbrugerombudsmandenForbrugerrådet TænkForsikring og PensionJordemoderforeningenKLKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenLandsforeningen af Kliniske TandteknikereLægeforeningenPatientforeningen i DanmarkPatientforsikringenPatientombuddetStatens Serum InstitutSundhedsstyrelsenTandlægeforeningenHerudover har ministeriet modtaget høringssvar fra Advokatformaet HjulmanKap-tain, Diabetesforeningen, Institut for Menneskerettigheder og Ret & Råd Sundhu-set.Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte hovedpunkter i lovforslaget, som erberørt af flere høringsparter. Ministeriets kommentarer hertil erkursiverede:2. Modernisering af sundhedslovens regler om patienters retsstilling2.1. Aktindsigt i patientjournaler m.v.Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet Tænk udtaler sig positivt omden foreslåede modernisering og styrkelse af rettighederne til aktindsigt i patient-journaler m.v. Datatilsynet gør opmærksom på, at meddelelse af elektronisk akt-indsigt skal ske under iagttagelse af sikkerhedsreglerne i persondataloven og tilhø-rende sikkerhedsbekendtgørelse og – vejledning. Danske Regioner henviser tilvejledningen om den nye offentlighedslov, hvoraf det fremgår at simple anmodnin-ger om aktindsigt normalt skal imødekommes inden for 1-2 dage, og spørger omdette gælder for aktindsigt i patientjournaler.Ministeriets bemærkningerMinisteriet kvitterer for de positive tilkendegivelser og har suppleret bemærknin-gerne til lovforslaget med henvisninger til persondatalovens kapitel 11 samt tilhø-rende sikkerhedsbekendtgørelse og -vejledning. Endvidere skal ministeriet be-mærke, at forslaget bygger på de nye regler om offentlighed i forvaltningen, og at

vejledningen således også tjener som fortolkningsbidrag til den foreslåede ændringi sundhedslovens § 38. Hvorvidt en anmodning om aktindsigt er simpel eller ejafhænger af en konkret vurdering. Det fremgår således af Justitsministeriets vejle-ding, at: ”Udtrykket ”snarest” indebærer for det første, at vedkommende myndighedm.v. skal tilstræbe, at anmodninger om aktindsigt i sager, der er klart identificerede,og som indeholder et begrænset antal dokumenter, som ikke kræver nærmeregennemgang eller overvejelse, færdig behandles i løbet af 1-2- arbejdsdage eftermodtagelsen af aktindsigtsanmodningen.” Disse sager betegnes i vejledningensom simple sager.2.2. Studerendes adgang til helbredsoplysninger m.v. som led i en sundhedsviden-skabelig eller sundhedsfaglig uddannelseDanske Regioner, Lægeforeningen og Danske Fysioterapeuter finder den foreslå-ede adgang til videregivelse af helbredsoplysninger til studerende hensigtsmæssig.Danske Regioner foreslår endvidere, at adgangen udvides til også at omfatte vide-regivelse uden for aktuel behandling og gør opmærksom på, at Patientombuddetskompetence som udgangspunkt ikke omfatter klage over de studerende, som for-slaget omfatter.Det Etiske Råd bemærker, at reglen ikke er problematisk, men efterspørger enudbygning af bemærkningerne til forslaget.Patientforeningen i Danmark finder derimod forslaget bekymrende.Ministeriets bemærkningerMinisteriet finder, at en lovregulering af studerendes adgang til helbredsoplysnin-ger er med til at styrke patienternes retsstilling og letter den kliniske hverdag, idetadgangen til helbredsoplysninger nu er klart defineret og afgrænset samtidig med,at fortroligheden sikres med en tavshedspligt, jf. nedenfor om Datatilsynets be-mærkninger. Ministeriet finder, at sikring af fortrolighed og privathed er af stor be-tydning og værdi for både det enkelte menneske og for sundhedsvæsenets funkti-on. Forslaget afgrænses til at angå aktuel behandling, idet ministeriet ikke findergrundlag for at udstrække forslaget yderligere. Med den tilføjede bestemmelse omtavshedspligt indeholder forslaget efter ministeriets opfattelse en balanceret afvej-ning af hensynet til patientens krav på fortrolighed og muligheden for, at sund-hedsvæsenet kan løse sine opgaver på en enkel måde og med høj kvalitet. I denforbindelse bemærkes, at studerende betragtes som sundhedspersoner, når devirker som medhjælp, og i disse situationer har adgang til helbredsoplysninger påsamme vilkår som andre sundhedspersoner - og er underlagt tavshedspligt efterallerede gældende regler.Ministeriet bekræfter, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter gældende retikke har kompetence til at afgøre klager over studerende, der ikke virker som med-hjælp. Klage- og erstatningsloven indeholder hjemmel til, at nævnets kompetencekan udvides til også at omfatte denne gruppe. De eksisterende sanktionsmulighe-der, herunder straf efter sundhedslovens § 271 ved overtrædelse af tavshedsplig-ten, findes dog tilstrækkelige, også henset til at en udbygning af nævnets kompe-tence vil medføre øgede økonomiske udgifter for det offentlige.Bemærkningerne til lovforslaget er udbygget.

Forslaget regulerer ikke, hvorvidt studerende kan deltage i behandling af patienter.Dette må konkret fastlægges efter de gældende regler herom, som ministeriet gårud fra administreres på behørig vis på lægeklinikker, hospitaler m.v. i sundheds-væsenet.Forbrugerrådet Tænk støtter ligeledes som udgangspunkt forslaget, men efter-spørger tekniske sikkerhedsforanstaltninger.Ministeriets bemærkningerVed siden af sundhedslovens regler, hvor der efter kapitel 58 er regler om it-anvendelse, der supplerer reglerne om logning, jf. sundhedslovens § 42 c, gælderpersondataloven, herunder sikkerhedsreglerne i kapitel 11 og tilhørende sikker-hedsbekendtgørelse og -vejledning.Datatilsynet udtrykker i høringssvaret tvivl om, hvorvidt undervisning af studerendekan betragtes som sygepleje eller patientbehandling og således rummes inden forpersondatalovens § 7, stk. 5, om adgang til behandling af personlige oplysningeruden samtykke. Endvidere finder Datatilsynet det tvivlsomt, om studerende er un-dergivet tavshedspligt som persondatalovens § 7, stk. 5, ligeledes forudsætter.Ministeriets bemærkningerPå baggrund af nærmere drøftelse med Datatilsynet og fornyet høring hos Datatil-synet vil ministeriet i lovforslaget indføre en tilføjelse til sundhedslovens § 40 omtavshedspligt, således at det sikres at alle studerende er undergivet en lovfæstettavshedspligt, uafhængigt af om den studerende under praktikken ansættelsesret-ligt betragtes som ansat på praktikstedet, og om praktikstedet er en offentlig ellerprivat klinik omfattet af forvaltningsloven og straffelovens regler om tavshedspligt.Videre bemærkes, at undervisning efter fast praksis betragtes som en integreretdel af sundhedsvæsenets virksomhed, der kan rummes inden for behandlingsbe-grebet i af persondatalovens § 7, stk. 5.2.3. Lægers, tandlægers og jordemødres adgang til helbredsoplysninger m.v. tilbrug for læring og kompetenceudviklingGenereltDanske Regioner og Sundhedsstyrelsen er generelt positiv over for forslaget. Læ-geforeningen er meget positiv overfor, at lægers behov for læring og kvalitetsudvik-ling med forslaget imødekommes, og at læger under videreuddannelse får mulig-hed for at dokumentere deres erfaringer. Lægeforeningen gør opmærksom på, atforeningen har modtaget henvendelser, der klart viser behovet for de foreslåedeændringer. FOA finder det positivt, at forslaget vil styrke kvaliteten og patientsik-kerheden. Dansk Psykologforening er ligeledes positiv overfor, at læring og kom-petenceudvikling styrkes i tråd med systemet for rapportering af utilsigtede hæn-delser.Ministeriets bemærkningerMinisteriet kvitterer for den positive modtagelse af forslaget, som underbyggerministeriets opfattelse af behovet for den foreslåede adgang til videregivelse ellerindhentning af helbredsoplysninger til brug for egen læring og/eller dokumentationaf erhvervede kvalifikationer.

PersonkredsenDanske Regioner finder, at forslagets afgrænsning af personkredsen er for snæverhenset til den teknologiske udvikling og opgaveglidning. Dansk Psykologforening,Kiropraktorforeningen og Jordemoderforeningen finder ligeledes, at psykologerhhv. kiropraktorer og jordemødre har samme behov, der berettiger til en tilsvaren-de adgang til læring og kompetenceudvikling, som forslaget giver læger.Sundhedsstyrelsen har foreslået en præcisering af, hvilke dele af den lægeligevidereuddannelse, som omfattes af forslaget, og foreslår endvidere at forslagetudstrækkes til at omfatte andre nærmere afgrænsede grupper af sundhedsperso-ner.Ministeriets bemærkningerFormålet med forslaget er først og fremmest at sikre en mulighed for læring ogkompetenceudvikling, som kan styrke behandlingen for den enkelte patient. Hertilkommer mulighed for, at videreuddannelsesreglernes forudsætninger om, at do-kumentation af erhvervede erfaringer og kvalifikationer sker ved at indsende enlogbog til Sundhedsstyrelsen, hvor en vejleder står inde for den konkrete sund-hedsfaglige vurdering/behandling, kan føres ud i livet.Høringssvarene har givet ministeriet anledning til nøje at genoverveje afgrænsnin-gen af personkredsen. Ved drøftelse med Sundhedsstyrelsen er forslaget ændretsåledes, at adgangen til videregivelse eller indhentning til brug for læring omfatterlæger, tandlæger og jordemødre. Læger og tandlæger under videreuddannelsesamt deres vejledere har endvidere adgang til at få videregivet relevante helbreds-oplysninger om de patienter, som de har behandlet, til brug for dokumentation aferhvervede kvalifikationer, idet dette forudsættes i reglerne for både den lægeligeog tandlægelige videreuddannelse.Afgrænsningen af personkredsen har taget afsæt i, at selvom der for alle grupperaf sundhedspersoner og i alle led af sundhedsvæsenet er et behov for læring, sågør det sig særligt gældende for læger, tandlæger og jordemødre, hvis læring ogkompetenceudvikling i høj grad vurderes at forudsætte adgang til at kunne følgepatienterne på tværs af afdelinger og sektorer. Herved er der særligt lagt vægt på,at læger, tandlæger og jordemødre har et selvstændigt overordnet ansvar for be-handlingsforløb og ofte foretager undersøgelser, diagnosticering mv., for derefterat viderehenvise patienten og overgive behandlingsansvaret til en anden sund-hedsperson. For øvrige grupper af sundhedspersoner vurderes patientens ret tilfortrolighed at være mere tungtvejende.I bemærkningerne til lovforslaget er det endvidere præciseret, at adgangen til do-kumentation af erhvervede kvalifikationer omfatter alle dele af den lægelige videre-uddannelse.FormåletDanske Regioner finder, at forslagets formål er afgrænset for snævert og efter-spørger adgang til videregivelse og indhentning til brug for generel kvalitetssikring.Ministeriets bemærkningerForslaget omhandler ikke generel kvalitetsudvikling og ændrer således ikke påretsgrundlaget herfor, hvorefter adgangen til patientjournaler m.v. til brug for gene-

rel kvalitetsudvikling skal hjemles i sundhedslovens § 43 eller § 47. I den forbindel-se bemærker ministeriet, at sikring af fortrolighed og privathed er af stor betydningog værdi for både det enkelte menneske og for sundhedsvæsenets funktion. For-slagets afgrænsninger og begrænsninger afspejler efter ministeriets opfattelse enbalanceret afvejning af hensynet til patientens krav på fortrolighed og mulighedenfor, at sundhedsvæsenet kan løse sine opgaver på en enkel måde og med højkvalitet. På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre forslaget pådette punkt.TidsbegrænsningenDanske Regioner og Jordemoderforeningen finder, at forslagets tidsbegrænsninger for snæver og efterspørger mulighed for videregivelse/indhentning i et længeretidsrum end 6 måneder – Jordemoderforeningen foreslår op til 2 år. Sundhedssty-relsen foreslår en mere fleksibel tidsbegrænsning, evt. fastsat vejledende, medfokus på, om behovet for læring er sagligt og relevant.Lægeforeningen finder, at patienternes krav på retssikkerhed tilgodeses ved for-slagets tidsmæssige begrænsning af adgangen til videregivelse og indhentning afhelbredsoplysninger.Ministeriets bemærkningerMinisteriet skal gøre opmærksom på, at en tidsbegrænsning sigter på at imøde-komme hensynet til patienten, eftersom den foreslåede adgang til at videregiveeller indhente helbredsoplysninger til brug for læring og kompetenceudvikling inde-bærer en fravigelse fra udgangspunktet om samtykke. Ministeriet har endviderenoteret sig, at Lægeforeningen er indforstået med den fastsatte tidsbegrænsning.Forslaget sigter på læring i konkrete situationer, og kan ikke anvendes som hjem-mel til bred journalaudit eller anden generel kvalitetsundersøgelse af sundhedsper-sonens behandlinger længe efter sundhedspersonen har afsluttet eller viderehen-vist patienten. På den baggrund giver høringssvarene ikke anledning til ændringervedr. tidsbegrænsningen af adgangen til helbredsoplysninger.Persondataretlige aspekter og sikkerhed m.v. for patientenDatatilsynet går ud fra, at forslaget ikke tilsigter at fravige persondatalovens § 7,stk. 5, der giver mulighed for at behandle personlige oplysninger uden samtykke.Datatilsynet efterspørger en udbygning af beskrivelsen af behovet for at lægerunder uddannelse har behov for adgang til helbredsoplysninger til brug for doku-mentation for erhvervede kvalifikationer. Endvidere har Datatilsynet noteret sig, atder ikke foreslås regler om orientering af patienten ved en videregivelse eller ind-hentning af helbredsoplysninger, og henleder opmærksomheden på persondatalo-vens §§ 28-29. Herudover efterspørger Datatilsynet en række mindre, mere tekni-ske præciseringer.Danske Regioner foreslår, at årsagen til videregivelse eller indhentning efter for-slaget noteres i patientjournalen.Lægeforeningen finder, at hensynet til patientens retssikkerhed tilgodeses vedforslagets adgang til at frasige sig videregivelse eller indhentning efter bestemmel-sen.

Ministeriets bemærkningerMinisteriet kan bekræfte, at forslaget ikke tilsigter at fravige persondatalovens § 7,stk. 5. I den forbindelse bemærker ministeriet, at sikring af fortrolighed og privatheder af stor betydning og værdi for både det enkelte menneske og for sundhedsvæ-senets funktion.Forslagets bemærkninger, herunder afsnittet om persondataretlige overvejelserudbygges med henblik på at imødekomme Datatilsynets ønske om uddybning ogpræciseringer. Bl.a. med henblik på, at det af bemærkningerne klart fremgår, at derikke fastsættes særlige regler i sundhedsloven om oplysningspligt. Persondatalo-vens § 29 om oplysningspligt skal dog fortsat iagttages. Ministeriet har overvejetspørgsmålet nøje, men finder det fortsat ikke hensigtsmæssigt at indføre en oplys-ningspligt, eftersom der heller ikke gælder en oplysningspligt i en række andrelignende videregivelses- og indhentningssituationer. Præciseringerne har væretforelagt Datatilsynet, jf. Datatilsynets supplerende høringssvarMinisteriet kan tilslutte sig Danske Regioners synspunkt om notering af videregi-velse eller indhentning i patientjournalen som dokumentation for grundlaget oginformation til patienten. Den gældende bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.indeholder i § 19 regler om journalføring, når sundhedspersoner behandler hel-bredsoplysninger m.v. På den baggrund findes der ikke behov for yderligere reglerom journalføring af videregivelse m.v. efter forslaget.Ministeriet er endvidere enig i Lægeforeningens synspunkt om, at adgangen til atfrasige sig videregivelse til læring m.v. efter forslaget giver patienten den fornødneselvbestemmelsesret.2.4. Embedslægens og politiets adgang til helbredsoplysninger til brug for overve-jelser om retslægeligt ligsyn, retslægelig obduktion samt forhindring, efterforskningog opklaring af alvorligere forbrydelserDanske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykologforening og Lægeforenin-gen udtrykker bekymring for og kritik af, at høringsudkastet gør det pligtmæssigt forsundhedspersoner at videregive helbredsoplysninger på politiets anmodning, tilbrug for politiets og embedslægens beslutning om retslægeligt ligsyn, retslægeligobduktion og til brug for efterforskning i øvrigt.Tandlægeforeningen og Danske Fysioterapeuter er derimod positive over for for-slaget.”Ministeriets bemærkningerPå baggrund af de indkomne høringssvar og efter drøftelse med Justitsministerietudgår denne del af lovforslaget. Således gøres det ikke med lovforslaget pligtigt forsundhedspersoner at videregive helbredsoplysninger til politiet. En sundhedsper-son kan dog fortsat videregive helbredsoplysninger til politiet ved en konkret vurde-ring efter værdispringsreglen i § 43, stk. 2, nr. 2, og vil være forpligtet hertil, hvisder foreligger en retskendelse om udlevering til politiet.Ministeriet gør fortsat opmærksom på, at der i hvert tilfælde skal foretages en kon-kret vurdering af, om udlevering bør ske, og at det således vil være i strid med

forarbejderne til § 43, stk. 2, nr. 2, hvis der etableres en fast praksis, hvorefter derikke videregives helbredsoplysninger til politiets arbejde.I sit høringssvar åbner Lægeforeningen op for et samarbejde om at vejlede læger-ne om de gældende regler om videregivelse. Ministeriet kvitterer for Lægeforenin-gens forslag og tager i foråret initiativ til at drøfte og udbygge samarbejdet om det-te spørgsmål i en kreds af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedssty-relsen, Justitsministeriet, Rigspolitiet og Lægeforeningen.Herved søges problemstillingen håndteret således, at der skabes opmærksomhedom og klarhed over retsstillingen samtidig med, at tilkendegivelserne om bekym-ring for skred i de grundlæggende principper om fortrolighed ved at gøre videregi-velsen pligtmæssig imødekommes.”2.5. AndetPatientforeningen i Danmark, Danske Handicaporganisationer og ForbrugerrådetTænk har desuden bemærkninger, der ikke knytter sig direkte til elementer i udka-stet til lovforslag. Bl.a. om adgangen til at ændre patientjournaler, logning og sik-kerhed i øvrigt og information om journaloplysninger.Ministeriets bemærkningerMinisteriet forstår bemærkningerne således, at de retter sig mod forhold, der alle-rede er reguleret i gældende ret, herunder i autorisationslovens kapitel 6 om jour-nalføring og den tilhørende journalføringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr.3 af2. januar 2013), hvor der er fastsat regler om rettelse af journaler. Endvidere hen-vises til bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtyk-ke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt til sundhedslovens § 42 cog afsnit XIV samt persondatalovens kapitel 11 og tilhørende sikkerhedsbekendt-gørelse og -vejledning.3. Nedlæggelse af Lægemiddelskadeankenævnet og overførsel af sager tilPatientskadeankenævnet3.1. SammenlægningDer er generel tilfredshed med, at Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet lægges sammen til det nye Ankenævn for Patientforsikring.3.2. RepræsentationDanske Handicaporganisationer og Danske Patienter er tilfredse med fremover atkunne udpege faste medlemmer til ankenævnet. Forbrugerombudsmanden ogForbrugerrådet Tænk udtrykker dog bekymring over, at Forbrugerrådets repræsen-tant skal udtræde af Ankenævnet for Patientforsikring. Det anføres således, atForbrugerrådet Tænk i mange år har varetaget forbrugernes interesser i en langrække råd, nævn og udvalg, og at en fortsat repræsentation er en forudsætning for,at forbrugernes rettigheder på sundhedsområdet sikres bedst muligt. Forbrugerrå-det Tænk giver udtryk for, at øvrige organisationer i ankenævnet især varetager dekroniske patienters interesser, hvorimod Forbrugerrådet Tænk varetager de ”al-mindelige forbrugeres” interesser. Jordemoderforeningen opfordrer til, at Forbru-gerrådet Tænks repræsentant forbliver i ankenævnet.

Danske Patienter og Danske Fysioterapeuter finder det problematisk, at der læg-ges op til, at Forsikring og Pension får mulighed for at udpege en repræsentant tilankenævnet i stedet for KL samtidig med, at der lægges op til, at repræsentantenfra Forbrugerrådet Tænk udtræder.Forsikring og Pension finder det positivt, at de tildeles en plads i ankenævnet ibetragtning af, at mange erstatninger fremover vil blive udbetalt af forsikringssel-skaberne.KL har noteret sig, at den kommunale repræsentant i det nye ankenævn bortfalder.KL har desuden anført, at kommunerne i takt med, at sygehusene bliver mere spe-cialiserede, og patienter udskrives tidligere, vil få en større andel af opgaverne ogdermed potentielt også en større andel af skaderne. KL udtrykker derfor forvent-ning om, at ministeriet følger udviklingen, således at ankenævnets sammensæt-ning afspejler, hvor skaderne sker.Ministeriets bemærkningerMinisteriet er af den opfattelse, at Danske Patienter og Danske Handicaporganisationerkan varetage de samme interesser i ankenævnet som Forbrugerrådet Tænk.Der er ingen direkte forbrugermæssige aspekter i erstatningssagerne, og borgernesinteresser findes derfor efter ministeriets opfattelse bedst varetaget af medlemmer ud-peget af Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter.Patientombuddet, som sekretariatsbetjener Patientskadeankenævnet og Lægemiddel-skadeankenævnet, har til ministeriet oplyst, at Forbrugerrådet Tænks repræsentation inævnet har en historisk begrundelse i den forstand, at de mindre patientorganisationerdengang i 1996/97 var organiseret i Forbrugerrådet Tænk, som derfor på daværendetidspunkt sammen med Handicaporganisationerne var de mest nærliggende til at re-præsentere almene patientinteresser. I dag er patientorganisationerne i altovervejendeomfang samlet i Danske Handicaporganisationer eller Danske Patienter.Forbrugerrådet Tænk repræsenterer således i dag primært forbrugerretlige interesser,og rådet har i den seneste beskikkelsesperiode været repræsenteret med repræsentan-ter fra fx ”Aktive Forbrugere”, der varetager interesser i bl.a. fødevareforhold samt mil-jø- og sundhedsskadelige kemikalier, og ”Dansk Landbrug og Fødevarer”, som vareta-ger interesser for landbruget, fødevare- og agroindustrien.Endvidere har Patientombuddet oplyst, at den erstatningsretlige ekspertise i nævnetførst og fremmest er sikret ved, at formanden er dommer, og ved repræsentation af enadvokat udpeget af Advokatrådet.Desuden lægger ministeriet vægt på, at nævnet har en sammensætning, der dels af-spejler de relevante interesser, dels sikrer en ligevægt i repræsentationen fra de for-skellige ”interessegrupper”. Nævnets sammensætning skal derfor afspejle de aktuelleog relevante interesser, og det er derfor også vigtigt, at der i takt med samfundets ud-vikling og patienternes organisering foretages justeringer af nævnets sammensætning.Derfor lægges i lovforslaget også op til, at KL´s repræsentant bliver udskiftet med enrepræsentant for Forsikrings & Pension, hvilket sker som følge af udviklingen på områ-det, hvor forsikringsselskaberne som følge af den indførte forsikringspligt udbetalererstatninger i langt større omfang end kommunerne.

Ministeriet foretager sig således ikke yderligere som følge af høringssvarene. Ministeri-et vil dog løbende følge skadernes udvikling med henblik at vurdere, om ankenævnetssammensætning afspejler dette.Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere har anmodet om at komme i betragtningsom repræsentant i ankenævnet.Ministeriets bemærkningerMinisteriet lægger vægt på, at nævnet har en sammensætning, der dels afspejler derelevante interesser, dels sikrer en ligevægt i repræsentationen fra de forskellige ”inte-ressegrupper”. Desuden lægger ministeriet vægt på, at sammensætningen afspejler deområder, hvor skaderne primær sker.Ministeriet finder derfor ikke anledning til at lade Landsforeningen af Kliniske Tandtek-nikere bliver repræsenteret i Ankenævnet for Patientforsikring.3.3. Skader som følge af tandlægebehandlingTandlægeforeningen bemærker, at Tandskadeankenævnet ifølge bekendtgørelsenr. 1099 af 12. december 2003 skal fastsætte sin forretningsorden for nævnetsvirksomhed efter samme retningslinjer, som gælder for Patientskadeankenævnet.Tandlægeforeningen mener dog ikke, at Forsikring & Pension bør få en plads iTandskadeankenævnet, idet der ikke er særskilt forsikringspligt for privatpraktise-rende tandlager. Tandlægeforeningen finder det således fyldestgørende, at Dan-ske Regioner har udpeget en repræsentant til hvert af nævnene. Tandlægefor-eningen oplyser endvidere, at foreningen vil ændre forretningsorden, således atdet nævnsmedlem, der skal repræsentere patienterne, udpeges af Danske Patien-ter og Danske Handicaporganisationer i forening. Herved vil fordelingen mellemrepræsentanter for henholdsvis de erstatningspligtige (regionerne) og repræsen-tanter for patienterne følge de samme principper som ved udpegning af nævns-medlemmer til Ankenavnet for Patientforsikringen.Ministeriets bemærkningerMinisteriet har noteret sig Tandlægeforeningens bemærkninger om den kommenderepræsentation i Tandskadeankenævnet på patientsiden.Ministeriet vil indgå i en dialog med Tandlægeforeningen om en mulig ændring af den ihøringssvaret omtalte bekendtgørelse.3.4. Ankenævnets reaktionsmulighederAdvokatrådet og Danske Handicaporganisationer finder det problematisk, at det i lo-vens § 58b, stk. 1, 2. pkt., er anført, ankenævnet kan stadfæste, ophæve eller ændreafgørelsen og tillægge klagen opsættende virkning. Det betyder, at patienter, der klagerfor at få forhøjet en tilkendt erstatning, kan risikere, at ankenævnet kan afgøre, at er-statningen kan nedsættes, eller retten helt bortfalder. Dette kan måske afholde noglefra at udnytte klagemuligheden. Advokatrådet og Danske Handicaporganisationer fore-slår derfor, at der indføres en bestemmelse i loven om rækkevidden af skadelidtes til-bagebetalingspligt vedrørende for meget modtaget erstatning, og at der indføres enbestemmelse om, at adgangen til at indbringe Patientskadeankenævnets afgørelser fordomstolene omfatter alle erstatningskrav, der er omfattet af den afgørelse fra Patient-forsikringen, som Patientskadeankenævnet har truffet afgørelse om.

Ministeriets bemærkningerMinisteriet er af den opfattelse, at forslagene ligger uden for rammerne af det fremsattelovforslag, som alene omfatter en organisatorisk ændring af ankenævnsbehandlingen.Lovforslaget vedrører ikke de materielle betingelser for ankenævnets afgørelser ogspørgsmålet om, under hvilke betingelser ankenævnet er berettiget og forpligtet til attræffe afgørelse i sager, der er indbragt af skadelidte eller skadevolder.Bestemmelsen i lovforslaget, er alene udtryk for en kodificering af allerede gældenderet og indebærer ingen ændring i ankenævnets afgørelsesbeføjelser, idet nævnet alle-rede efter gældende regler og praksis kan træffe afgørelser, hvorved Patientforsikrin-gens afgørelse stadfæstes, ophæves eller ændres. Klage- og erstatningsloven indehol-der desuden allerede i dag i § 36 en bestemmelse, som fastslår, at Patientskadeanke-nævnets afgørelser kan indbringes for retten, der kan stadfæste, ophæve eller ændreafgørelsen.Ministeriet skal desuden bemærke, at klage- og erstatningsloven ikke regulererspørgsmål om tilbagebetaling af tidligere udbetalte erstatninger. Dette reguleres afdansk rets almindelige regler om tilbagesøgning.Ministeriet foretager sig således ikke på nuværende tidspunkt yderligere som følge afhøringssvarene.4. Opdatering af oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger i patientska-desager4.1. GenereltDer er generel tilfredshed med forslagets mål om at give Sundhedsstyrelsen etyderligere redskab i styrelsens tilsynsvirksomhed efter sundhedsloven.4.2. Oplysningspligtens gennemførelseBPK – Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker og Forsikring og Pensionforeslår, at Sundhedsstyrelsen, for at sikre færrest mulige omkostninger og admini-stration, kan modtage information om overskridelsen af den gennemsnitning ni-veau for erstatningsudbetalinger for en skadevolder direkte fra Patientforsikringen.Forsikring og Pension foreslår dog også, at styrelsen kunne få oplysningerne direk-te fra behandlingsstedet.Patientforsikringen foreslår, at region eller forsikringsselskab orienterer Sundheds-styrelsen, når en besked bliver udløst i Netservice, hvorefter styrelsen kan vurdere,om der er grundlag for at indhente erstatningssagerne direkte hos skadevolder.Ministeriets bemærkningerFor at gøre oplysningspligten for regioner og forsikringsselskaber endnu mere letat administrere og gennemføre, ændres lovforslaget således, at oplysningspligten ipraksis udmøntes således, at region eller forsikringsselskab, alt afhængig af hvemder har modtaget beskeden som udbetalingspligtig, oplyser Sundhedsstyrelsenherom. Oplysningen skal alene indeholde besked om, at der i Netservice er udløsten besked for den givne behandlingsenhed. Det er herefter op til Sundhedsstyrel-sen at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at indhente de konkrete erstatningsa-

ger hos behandlingsenheden efter en samlet vurdering af de oplysninger, styrelseni øvrigt har om behandlingsenheden.Da der ikke længere videregives personhenførebare oplysninger fra regi-on/forsikringsselskab til Sundhedsstyrelsen, er lovforslagets bemærkninger ompersondataretlige overvejelser justeret som følge deraf. Se nærmere lovens be-mærkninger afsnit 2.3.2.4.4.3. UnderretningspligtDatatilsynet finder det tvivlsomt, om der kan fraviges fra udgangspunktet i person-datalovens § 29, stk. 1, om, at hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registre-rede, påhviler det den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registrerin-gen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse hos tredje-mand, senest når videregivelsen finder sted, at give den registrerede meddelelseom en række fastsatte oplysninger.Ministeriets bemærkningerEfter Datatilsynets praksis skal undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens §29, stk. 2, fortolkes således, at der i kravet om udtrykkelighed ligger, at det ikke mågive anledning til tvivl, om det i lovgivningen er fastsat, at den dataansvarlige skalforetage registrering eller videregivelse af de indsamlede oplysninger.Da det ikke altid vil være klart for patienten, om erstatningsniveaet for en givenbehandlingsenhed er nået over gennemsnittet, kan undtagelsesbestemmelsen ipersondatalovens § 29, stk. 2, efter ministeriets opfattelse ikke finde anvendelse.Sundhedsstyrelsen vil derfor, såfremt styrelsen som led i sit tilsyn efter sundheds-loven indhenter erstatningssagerne, underrette patienten, jf. persondatalovens §29, stk. 1.Herudover vil Sundhedsstyrelsen underrette skadevolder, som er enkeltmandsvirk-somhed, i alle tilfælde, hvor styrelsen modtager besked fra region eller forsikrings-selskab. Dette gælder også, selvom styrelsen vurderer, at der ikke er anledning tilat rejse en tilsynssag.4.4. ErstatningsniveauDanske Regioner finder det ikke hensigtsmæssigt at begrænse oplysningspligtentil sager, som er omfattet af klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, mederstatningsudbetaling i et omfang ud over det gennemsnitlige, idet der kan skegentagne overtrædelser af bestemmelsen, hvor der ikke nødvendigvis udbetaleserstatning eller erstatningen ikke er særlig stor.Ministeriets bemærkningerMinisteriet skal oplyse, at alle skader omfattet af klage- og erstatningslovens § 20,stk. 1, nr. 1, tæller med i opgørelsen af det samlede erstatningsniveau uanset denenkelte erstatnings størrelse. Når det samlede erstatningsniveau for alle skaderomfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, kommer over det gennemsnitlige, vil der automatiskblive udløst en besked i Netservice, som forsikringsselskab eller region skal reage-re på.Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.1.om oplysningspligtens omfang.

4.5. Skader som følge af tandlægebehandlingTandlægeforeningen beder ministeriet om at præcisere omfanget af oplysnings-pligten for Tandlægeforeningens Patientforsikring.Ministeriets bemærkningerMinisteriet skal oplyse, at oplysningspligten også gælder for skader i forbindelsemed tandlægebehandling, som anerkendes efter klage- og erstatningslovens § 29,stk. 1, nr. 5.Ministeriet vil indgå i en dialog med Tandlægeforeningen om, hvordan oplysnings-pligten ift. tandskader kan udmøntes i praksis.4.6. Offentlige sygehuseBPK – Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker er af den opfattelse, atoplysningspligten også bør gælde for skader sket på offentlige sygehuse, almenelægepraksisser og hos speciallæger.Ministeriets bemærkningerMinisteriet skal bemærke, at den foreslåede oplysningspligt gælder for skader sketpå private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser. Desuden gælder denskader sket hos almene praktiserende læger, som ikke virker efter overenskomst.Herudover skal ministeriet oplyse, at det på nuværende tidspunkt ikke er fundethensigtsmæssigt at fastsætte regler for regionernes oplysning om gentagne erstat-ningsudbetalinger som følge af skader forvoldt på offentlige sygehuse. Dette delsfordi den oprindelige bestemmelse var foranlediget af, at den private sektor komind under patientskadeerstatningsordningen i 2004 og havde til formål, at amts-kommunerne (nu regionerne) skulle holde øje med tegn på kvalitetsproblemer hosprivatpraktiserende sundhedspersoner, private sygehuse m.v., dels fordi regioner-ne som driftsansvarlige og arbejdsgivere selv skal reagere på svigt.Da der desuden med nærværende lovforslag indføres helt nye retningslinjer foroplysningspligten, findes det hensigtsmæssig, at disse får mulighed for at blive førtud i livet inden for det oprindeligt påtænkte område, inden det eventuelt overvejesat udvide pligten til også at gælde erstatningsudbetalinger som følge af skader påde offentlige sygehuse.En udvidelse af oplysningspligten til også at omfatte offentlige sygehuse vil såledesforudsætte, at en evaluering af nærværende forslag til nye regler og retningslinjerpeger på, at dette vil være hensigtsmæssigt. En sådan evaluering kan eventueltkobles sammen med evalueringen af forsikringspligten for de private sundhedsak-tører, som skal foretages inden slutningen af 2015.Ministeriet foretager sig således ikke på nuværende tidspunkt yderligere som følgeaf denne del af høringssvaret.5. Afbrydelse af forældelse i sager om patient- og lægemiddelskadeerstat-ninger5.1. Generelt

Der er generel tilfredshed med, at, der til fordel for patienterne, gives hjemmel til atgenindføre en praksis, som Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet havdefør juni 2011 således, at der gives adgang til at kunne genoptage sager om patient-og lægemiddelskader, hvor der er fastslået et ansvarsgrundlag, og hvor anmod-ning om genoptagelse fremsættes inden 10 år efter den sidste, endelige afgørelseom skaden i form af enten anerkendelse eller udmåling af erstatning.5.2. BetalingsforpligtelseBPK – Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker og Forsikring og Pensiongår ud fra, at det er regionerne, der skal betale de mererstatninger, som vil følge afde foreslåede ændringer i forældelsesreglerne. Det skyldes, at de forsikringspligti-ge behandlingssteder og forsikringsselskaberne allerede har indrettet sig på ogindgået aftaler i overensstemmelse med de nugældende forældelsesregler, og atder er tale om et meget begrænset antal sager på det private område.Ministeriets bemærkningerDet er ministeriets opfattelse, at ændringer i bestemmelser, der regulerer, hvornårder ifaldes erstatning, herunder regler om, hvornår krav anses for at være forælde-de, ikke ændrer på, hvem der er erstatningsansvarlig for de påførte skader. Derforvil de foreslåede ændringer i forældelsesfristerne ikke ændre på, hvem der skalbetale for de påførte skader.Hermed imødekommes ikke ønsket om at lade erstatningsudbetalingerne overgå tilregionerne.5.3. ”Change-of-law” bestemmelseForsikring og Pension anfører, at såfremt udgifterne, som følge af de foreslåedeændringer i forældelsesreglerne, vil blive pålagt de forsikringspligtige, bør dettekun ske under en række forudsætninger, herunder at selskaberne kan ændre vilkårog præmier uden at varsle og fritstille kunderne (at der indføres en såkaldt ”chan-ge-of-law bestemmelse”).Ministeriets bemærkningerMinisteriet er af den opfattelse, at der også på dette område gælder et klart ud-gangspunkt om, at der blandt private parter skal herske aftalefrihed. Det står såle-des forsikringsselskaber frit for i forsikringsaftalerne at indsætte vilkår, der tagerhøjde for ændringer som følge af ny lovgivning.Der skal således væsentlige hensyn til, før lovgiver skal gå ind og regulere og hol-de hånden under den ene part – i dette tilfælde forsikringsselskaberne. Væsentligehensyn kunne efter ministeriets opfattelse fx være, at der er tale ændringer, som vilmedføre ekstraordinære store forhøjelser af erstatningsudbetalinger, eller at æn-dringen rammer en bred vifte af selskaber, som agerer på flere forsikringsområder.Da forsikringsselskaber i deres forsikringsaftaler har mulighed for konkret at tagehøjde for evt. lovgivningsmæssige tiltag, der ændrer på vilkårene, og der samtidigud fra statistisk data vil blive tale om et ganske ubetydeligt antal sager om året,som forsikringsselskaberne skal betale for som følge af de foreslåede ændringer iforældelsesreglerne, vil der ikke blive indført en ”change-of-law bestemmelse” iklage- og erstatningsloven.

5.4. Klage- og søgsmålsfristerRet & Råd Sundhuset finder det hensigtsmæssigt, at fristen for at indbringe Pati-entskadeankenævnets afgørelse for domstolene forlænges tilsvarende til forældel-sesfristen. Patientombuddet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer en ændring ibestemmelser eller praksis vedrørende klage- og søgsmålsfrister.Ministeriets bemærkningerDa denne del af lovforslaget har til formål at genoprette tidligere praksis vedrøren-de forældelsesreglerne, ændres ikke på fristerne for, hvornår en sag skal indbrin-ges for domstolene.5.5. Opbevaring af patientjournalerDanske Fysioterapeuter mener, at forslaget skaber usikkerhed om, at, hvorvidtsundhedspersoner for en sikkerheds skyld skal opfordres til at opbevare patient-journaler i op til 30 år.Ministeriets bemærkningerDet fremgår af § 25, stk. 1 og 2, i autorisationsloven, at en patientjournal skal op-bevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse i journalen, og at journaler afbetydning for klage- tilsyns- eller erstatningssag skal opbevares, så længe ved-kommende sag verserer. Herved sikres alle relevante myndigheder m.v. et doku-mentationsmateriale for de pågældende sager.Når en sag genoptages som følge af de foreslåede ændringer i forældelsesregler-ne, skal der ikke startes på ny med oplysning af sagen. De relevante oplysningervil allerede foreligge i sagen.5.6. RegreskravDiabetesforeningen finder det uklart, om regreskrav fx fra forsikringsselskaber og-så afbryder forældelsesfristen.Ministeriets bemærkningerDet vil alene være en positiv afgørelse som tilkendelse eller forhøjelse af tilkendterstatning, der efter forslaget afbryder forældelsesfristen. Eventuelle regreskravreguleres af forældelseslovens regler, jf. klage- og erstatningslovens § 27.5.7. Almindelige betingelser for genoptagelse af sagerForsikring og Pension ønsker, at det eksplicit af loven kommer til at fremgå, atgenoptagelse kun kan ske, såfremt kriterierne i erstatningsansvarslovens § 11 eropfyldte, herunder at sagens faktiske omstændigheder har ændret sig væsentligt.Ministeriets bemærkningerDer ændres med dette lovforslag ikke på de almindelige betingelser for, hvornår ensag kan genoptages.Som anført i lovbemærkningerne, vil den almindelige regel i erstatningsansvarslo-vens § 11 om genoptagelse af sager således fortsat gælde ved siden af den for-slåede forældelsesregel. Dette betyder bl.a., at en sag (kun) kan genoptages, hvissagens faktiske omstændigheder har ændret sig væsentligt i forhold til dem, derblev lagt til grund ved sagens afslutning.

I det omfang genoptagelsesbetingelserne i erstatningsansvarslovens § 11 ikke eropfyldt, vil erstatningssagen ikke kunne genoptages, hvilket vil gælde, selv om eteventuelt erstatningskrav endnu ikke er forældet.Ministeriet skal bemærke, at det af klage- og erstatningslovens § 46, stk. 1, frem-går, at erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsan-svar. Ministeriet foretager sig derfor ikke yderligere som følge af høringssvaret.5.8. Skader på børnAdvokatfirmaet HjulmandKaptain mener, at lovforslaget er en forbedring, men ikkei tilstrækkelig grad hjælper børn, der fx kommer til skade i forbindelse med fødslenog hvor skaden først endeligt kan bedømmes, når barnet er udvokset.Ministeriets bemærkningerPatientforsikringen kan i sådanne sager give et såkaldt genoptagelsestilsagn, hvisdet konkret vurderes, at der først kan tages stilling til omfanget af den endeligeskade, når barnet er fuldt udvokset. Det betyder, at Patientforsikringen vil genop-tage sagen, når barnet er fuldt udvokset, også selv om tidspunktet ligger mere end10 år efter, der er truffet foreløbig afgørelse i sagen.5.9. Indgivelse af anmeldelseRet & Råd Sundhuset er af den opfattelse, at lovforslaget ikke tager stilling til sa-ger, hvor skadelidte inden for forældelsesfristens udløb indgiver en anmeldelse tilPatientforsikringen om en skade, men hvor forældelsesfristen udløber, mens sa-gens behandles.Ministeriets bemærkningerDet følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at rettidig indgivelse af an-meldelse af erstatningskrav til Patientforsikringen afbryder forældelsesfristen. Dethar således ingen betydning for behandlingen af sagen, at forældelsesfristen udlø-ber, mens sagen behandles. Det gælder både ift. Patientforsikringen og ankenæv-nene.Ministeriet foretager sig således ikke yderligere i anledning af høringssvaret.5.10. Administrativ genoptagelse af sager af egen driftRet & Råd Sundhuset forudsætter, at der sker en administrativ genoptagelse afsamtlige for den foreslåede ændring relevante sager.Ministeriets bemærkningerPatientforsikringen og Patientombuddet (som sekretariat for Patientskadeanke-nævnet og Lægemiddelskadeankenævnet) vil med henblik på en revurdering afforældelsesspørgsmålet, af egen drift tage kontakt til de patienter, som i den perio-de, hvor praksissen ikke blevet fulgt, har fået afvist deres sag som forældet.6. Offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter ved proaktivetilsyn6.1. Klageadgang i forhold til Sundhedsstyrelsens proaktive tilsyn m.v.Tandlægeforeningen bemærker, at der bør etableres en ankemulighed i forhold tilSundhedsstyrelsens tilsyn, ligesom der bør være mulighed for at anmode Sund-

hedsstyrelsen om at foretage et nyt tilsyn, hvis tandlægen har ændret adfærd somfølge af en tilsynsrapport. Endelig forudsætter Tandlægeforeningen, at udarbejdel-se af fremtidige tilsynsrapporter vil være udgiftsneutral for tandlægerne i forhold tilnuværende praksis.Ministeriets bemærkninger1. Ministeriet kan hertil oplyse, at tandlæger ikke er omfattet af de tre proaktivetilsyn, som de foreslåede regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter vedrører.Det kan videre generelt oplyses, at hvis Sundhedsstyrelsen for eksempel i tilknyt-ning til et proaktivt tilsyn træffer en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, vil dennekunne påklages til ministeriet.Ministeriet kan tage stilling til, om Sundhedsstyrelsen har truffet afgørelse i over-ensstemmelse fra forvaltningslovens regler om sagsbehandling. Ministeriet harderimod ikke mulighed for at foretage en prøvelse af de sundhedsfaglige vurderin-ger, som Sundhedsstyrelsen har foretaget som led i tilsynet, og som er gengivet itilsynsrapporten.Ministeriet kan i den forbindelse henvise til, at Sundhedsstyrelsen – og ikke mini-steriet– i sundhedsloven og autorisationsloven er tillagt den faglige ekspertise ved-rørende sundhedsfaglige spørgsmål.For så vidt angår Sundhedsstyrelsens beslutninger som led tilsynsvirksomhed,hvorved der ikke træffes en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, er der ikkeegentlig klageadgang til ministeriet. Som overordnet myndighed i forhold til Sund-hedsstyrelsen har ministeriet dog en almindelig tilsynsforpligtigelse. Ministeriet vildog heller ikke som tilsynsmyndighed kunne tage stilling til indholdet af Sundheds-styrelsens sundhedsfaglige vurderinger som led i tilsyn.Det ligger ikke inden for lovforslaget, og der er ikke i øvrigt planer om at etablereen ankemulighed, som kan foretage en prøvelse af de sundhedsfaglige vurderin-ger, som Sundhedsstyrelsen – som er landets øverste sundhedsfaglige myndighed– foretager som led i sin tilsynsvirksomhed.F.s.v.a. Sundhedsstyrelsens tilsynsforanstaltninger (fra skærpet tilsyn til midlertidigautorisationsfratagelse) over for sundhedspersoner, herunder tandlæger, som led iSundhedsstyrelsens almindelige tilsyn bemærkes, at muligheden for at klage tilministeriet er afskåret ved lov.2. Formålet med forslaget om offentliggørelse af tilsynsrapporter vedrørende de treproaktive tilsyn er at øge gennemsigtigheden på området og at sikre borgere etveloplyst grundlag i forbindelse med valg af behandlingssted. Der sikres hervedensartede regler for offentlighedens adgang til Sundhedsstyrelsens tilsynsrapportersom led i proaktive tilsyn.Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre i selve reglerne om gennemførel-se af de proaktive tilsyn, som de foreslåede regler om offentliggørelse af tilsyns-rapporter vedrører. I det omfang der i en tilsynsrapport vedrørende et bestemt be-handlingssted er givet udtryk for kritiske bemærkninger, som efterfølgende er rettetaf behandlingsstedet, står det behandlingsstederne frit for i tilknytning til de offent-

liggjorte tilsynsrapporter at beskrive, hvordan behandlingsstedet har fulgt op even-tuelt kritiske bemærkninger.3. For så vidt angår Tandlægeforeningens bemærkninger om lovforslagets økono-miske konsekvenser for tandlægerne kan der henvises til det indledningsvis anfør-te om, at tandlæger ikke er omfattet af de tre proaktive tilsyn, som de foreslåederegler om offentliggørelse af tilsynsrapporter vedrører.Der kan endvidere henvises til pkt. 4 i lovforlagets almindelige bemærkningerhvoraf det bl.a. fremgår, at med lovforslagets § 1, nr. 18, og § 3, nr. 1, bemyndigesSundhedsstyrelsen til administrativt at fastsætte regler om, at styrelsens tilsyns-rapporter som led tilsynet med kosmetiske behandlingssteder og tilsynet med pri-vate sygehuse, klinkker og praksis skal offentliggøres på hjemmesiden for det be-handlingssted, som tilsynet vedrører, samt at tilsynsrapporten skal være umiddel-bart tilgængelig på behandlingsstedet.Det kan ikke udelukkes, at en opfyldelse af denne forpligtigelse vil påføre behand-lingsstedet en vis udgift eller administrative konsekvenser. Dette må dog forventesat være af beløbsmæssig meget beskeden karakter. Det bemærkes i denne sam-menhæng, at der som led i kravet om offentliggørelse ikke kan stilles krav om, atbehandlingssteder, der ikke allerede har en hjemmeside, skal etablere en sådan.Tandlægeforeningens bemærkninger har ikke givet ministeriet anledning til at fore-tage ændringer i lovforslaget.6.2. Offentliggørelses varighedDatatilsynet bemærker i sit høringssvar, at det forudsættes, at den periode, som eteventuelt krav om offentliggørelse (af personoplysninger) på et behandlingsstedshjemmeside omfatter, ikke er længere end den periode, hvor oplysningerne desu-den fremgår på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.Ministeriets bemærkningerMinisteriet kan hertil oplyse, at dette er præciseret i lovforslagets bemærkningerafsnit 2.5.2.1. Af bemærkningerne fremgår således, at tilsynsrapporter f.s.v.a.kosmetiske behandlingssteder og tilsynsrapporter f.s.v.a. private sygehuse, klinik-ker og praksis allerede i dag offentliggøres på Sundhedsstyrelsen hjemmeside, ogtilsynsrapporter f.s.v.a. de enkelte plejehjem m.v. i dag er tilgængelige på Social-styrelsens Tilbudsportal. Der henvises til afsnit 2.5.1.1. - 2.5.1.3. Videre fremgårdet af bemærkningerne, at den periode, som et krav om offentliggørelse af tilsyns-rapporter på behandlingsstedets hjemmeside omfatter, ikke vil blive længere endperiode, hvor tilsynsrapporten desuden er offentliggjort.6.3. Afvejning af modstående hensyn i forbindelse med krav om offentliggørelse afkontrolresultaterAdvokatrådet bemærker, at det ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel gene-relt er meget betænkelig ved densystematiskebrug af offentliggørelse af tilsyns-rapporter og følgelig også den udvidede adgang hertil. Med henvisning til Betænk-ning nr. 1516/2010 om offentliggørelse af offentlige myndigheders kontrolresultaterbemærker Advokatrådet, at sådan offentliggørelse kan have en vis motiverendeeffekt i forhold til overholdelse af de regler, som tilsynet vedrører. Heroverfor be-

mærker Advokatrådet, at offentliggørelse af tilsynsrapporten kan medføre offentlig-gørelse af oplysninger om mulige strafbare forhold for fysiske personer, og at detdet er svært at korrigere fejl og berigtige oplysninger i tilsynsrapporter, som er of-fentliggjort på internettet. Advokatrådet anser derfor offentliggørelse af en tilsyns-rapports resultat for en meget vidtgående offentliggørelsesmåde.Endelig oplyser Advokatrådet, at rådet er opmærksomt på de samfundsmæssigehensyn, der kan indebære et ønske om en mere gennemsigtig sundhedssektor tilgavn for den enkelte patient. Men rådet finder det ønskeligt, at de gengivne over-vejelser optages i lovforslagets bemærkninger, således at synspunkterne kan ind-gå i den politiske beslutningsproces.Ministeriets bemærkningerMinisteriet kan hertil oplyse, at der på baggrund af høringssvaret i lovforslagetsbemærkninger afsnit 2.5.2.2. er indsat en henvisning til Betænkning nr. 1516/2010om offentliggørelse af offentlige myndigheders kontrolresultater. Det fremgår heraf,at der i betænkningen er beskrevet overvejelser og afvejninger, som bør foretagesforud for etablering af ordninger med offentliggørelse af offentlige myndighederskontrolresultater, herunder om baggrunden for offentliggørelsen og hensynet til defysiske eller juridiske personer, der bliver genstand for offentliggørelse.Ministeriet kan i den sammenhæng henvise til afsnit 2.5.2.2. i lovforslagets be-mærkninger, hvor af det fremgår, at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter f.s.v.a.kosmetiske behandlingssteder, private sygehuse, klinikker og praksis samt pleje-hjem m.v. ikke indeholder personhenførbare oplysninger omfattet af persondatalo-vens §§ 7, stk. 1, eller § 8, herunder helbredsoplysninger og oplysninger om straf-bare forhold.Videre kan ministeriet henvise til afsnit 2.5.2.2. lovforslagets bemærkninger hvor afdet fremgår, at som led i overvejelserne af behovet for at sikre hjemmel til at fast-sætte regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter vedrørende kosmetiske be-handlingssteder, private sygehuse m.v. og plejehjem m.v. er der foretaget en vur-dering af de modstående hensyn, som taler henholdsvis for og imod.I afvejningen er på den ene side indgået hensynet til de personer, som oplysningeri en tilsynsrapport for et plejehjem, et privat behandlingssted eller kosmetisk be-handlingssted måtte kunne henføres til, idet offentliggørelsen kan opfattes somindgribende, uagtet at der ikke vil være tale om fortrolige oplysninger.I afvejningen er på den anden side indgået de væsentlige samfundsmæssige hen-syn, som ligger til grund for kravet om offentliggørelse, herunder ønsket om at ska-be en mere gennemsigtig sundhedssektor, hvor patienters muligheder for at træffekvalificerede valg af behandlingssteder tilgodeses.I denne sammenhæng er der lagt vægt på, at samme væsentlige samfundsmæs-sige hensyn ligger til grund for gældende regler om offentliggørelse af afgørelserom kritik til sundhedspersoner, afgørelser om tilsynsforanstaltninger overfor sund-hedspersoner og påbud til sygehuse m.v.

Videre er der lagt vægt på, at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter f.s.v.a. kosmeti-ske behandlingssteder, private sygehuse, klinikker og praksis samt plejehjem m.v.allerede i dag er offentligt tilgængelige.Det er samlet set vurderingen, at den omstændighed, at offentliggørelse af en til-synsrapport kan opfattes som indgribende for en eventuel fysisk person, som op-lysningerne i tilsynsrapporten kan henføres til, ikke vejer tungere end de væsentli-ge samfundsmæssige hensyn, der ligger bag det foreslåede krav om offentliggø-relse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport.6.4. Offentlige og private aktører i sundhedsvæsenetBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker bemærker, at intentionerne omat skabe større gennemsigtighed for patienterne, men det er efter foreningens op-fattelse urimeligt og inkonsekvent, at kravet alene indføres over private aktører,idet langt den overvejende del af samlede sygehusaktivitet foregår offentlige syge-huse. Følgelig bør også private sygehuse og almen lægepraksis efter foreningensopfattelse underlægges et proaktivt tilsyn og følgelig et krav om offentliggørelse afSundhedsstyrelsens tilsynsrapporter.Ministeriets bemærkningerMinisteriet kan i den forbindelse med henvisning til afsnit 2.5.2. i lovforslagets be-mærkninger oplyse, at formålet med forslag om pligt for kosmetiske behandlings-steder, private sygehuse, klinikker og praksis samt plejehjem m.v. til at offentliggø-re Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter er, at allerede eksisterende og tilgængeligtmateriale skal gøres lettere tilgængelig for patienter.Herved bliver borgernes stilling over for sundhedsvæsenet yderligere styrket, idetborgeren bliver i stand til at træffe et kvalificeret valg, når der skal vælges en sund-hedsperson og et behandlingssted. Det medvirker til at sikre, at borgerne får denservice og kvalitet, de har brug for og efterspørger. Ligeledes indebærer et krav omøget offentliggørelse, at borgerne og medierne får indsigt i tilsynsmyndighedernesarbejde, ligesom øget offentliggørelse vil bidrage til øget behandlingskvalitet.Ministeriet kan i denne sammenhæng oplyse, at de foreslåede regler om offentlig-gørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter som led i et proaktivt tilsyn ikkealene gælder private aktører på sundhedsområdet. Kravet gælder således også iforhold til plejehjem m.v., hvis beboere modtager kommunale serviceydelser.Det kan endvidere i denne sammenhæng oplyses, at der også i andre regler erfastsat pligt til offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens reaktioner som led i tilsyn.En pligt som bl.a. også gælder for offentlige myndigheder. Således følger det afsundhedslovens § 215 b., at bl.a. offentlige sygehuse skal offentliggøre Sundheds-styrelsens påbud, hvori der opstilles krav til det pågældende sygehus virksomhed.Yderligere kan ministeriet oplyse, at det falder uden for rammerne dette lovforslagat ændre i selve reglerne om, hvilke behandlingssteder, der skal være omfattet afet særligt proaktivt tilsyn, og hvilke behandlingssteder og sundhedspersoner, derskal være omfattet af Sundhedsstyrelsens almindelige tilsyn.

Det kan i den sammenhæng bemærkes, at det følger af forarbejderne til lov nr. 607af 14. juni 2011, hvorved sundhedslovens § 215 a om Sundhedsstyrelsens proakti-ve tilsyn med private sygehuse, klinikker og praksis blev vedtaget, at ordningen vilblive evalueret efter 3 år (i 2015). Evalueringen vil også kunne basis for en vurde-ring af, om muligheder og behov for en tilpasning af ordningen, herunder eventueltovervejelser om inddragelse af almen praksis.Foreningens bemærkninger har ikke givet ministeriet anledning til ændringer i lov-forslaget.6.5. Sproglige bemærkningerSundhedsstyrelsen fremkommer i sit høringssvar med bemærkninger til ordlyden ilovforslagets § 1, nr. 16 og 17, samt § 3, nr. 1, som vedrører bemyndigelse forSundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om pligt for kosmetiske behand-lingssteder, private sygehuse, klikker og praksis samt plejehjem m.v. til at offentlig-gøre Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter som led i proaktivt tilsyn med de pågæl-dende behandlingssteder efter særlige regler herom.Sundhedsstyrelsen bemærker, at den forskellige ordlyd i de tre foreslåede be-stemmelser kan give anledning til fortolkningstvivl.Ministeriets bemærkningerMinisteriet skal i den sammenhæng oplyse, at baggrunden for, at der i de tre fore-slåede hjemmelsbestemmelser ikke er anvendt enslydende formuleringer er, at derespektive hjemmelsbestemmelser skal indgå i en sproglig sammenhæng med denbestemmelse, som hjemmelsbestemmelsen bliver en del af.I det der henvises til lovforslagets bemærkninger afsnit 2.5.2.1. bemærkes videre,at der med de foreslåede bestemmelser sikres sundhedsstyrelsen hjemmel til atfastsætte regler om at kosmetiske behandlingssteder, private sygehuse, klinikkerog praksis samt plejehjem m.v., skal foretage offentliggørelse af Sundhedsstyrel-sens tilsynsrapporter. Sundhedsstyrelsen kan herved fastsætte nærmere reglerom, at den seneste tilsynsrapport skal være let tilgængelig på behandlingsstedetshjemmeside, og at den seneste tilsynsrapport skal umiddelbart tilgængelig på selvebehandlingsstedet.Sundhedsstyrelsen bemærkninger har ikke givet ministeriet anledning til at foreta-ge ændringer i lovforslaget.6.6. Information til patienter om nye offentliggørelseskravForsikring og Pension og FOA-Fag og Arbejde bakker op om bemyndigelsen tilSundhedsstyrelsen til at kunne fastsætte regler om offentliggørelse af tilsynsrap-porter. Forsikring og Pension bemærker videre, at man for så vidt er enig i det ilovforlagets bemærkninger pkt. 2.5.2.1. anførte om, at et behandlingssteds mang-lende opfyldelse af pligten til offentliggørelse af tilsynsrapporter i sig selv udgør enrelevant oplysning om det pågældende behandlingssted, men at dette forudsætter,at patienterne er klar over de pågældende behandlingssteders pligt til offentliggø-relse.Ministeriets bemærkninger