L 125 - 2013-14 - Bilag 2: Henvendelse af 14/2-14 fra KTC

Ændringer på råstofområdet – Lovforslag L 125I forbindelse med evaluering af kommunalreformen besluttede et stort flertal iFolketinget den 22. juni, at opgaven med at meddele tilladelser til råstofgravning skalovergå fra kommunerne til regionerne. Det politiske mål med aftalen er, atvirksomhederne fremover kun skal kontakte én myndighed, at der bliver en klaransvarsfordeling på området, og at det vil øge kvaliteten, ensartetheden ogsmidigheden i sagsbehandlingen. Det er mål, som KTC - KommunaltekniskChefforening - fuldt ud kan bakke op om.For at gennemføre beslutningen og opfylde de politiske mål stiller det nye krav til denmåde, de to myndigheder samarbejder på. KTC ønsker, at opgavefordelingen bliver såhensigtsmæssig som muligt, så det fremtidige samarbejde så effektivt som muligtunderstøtter målene. For at dette kan ske, mener KTC også, at der bør ændres i detlovforslag, som den 7. februar er 1. behandlet i Folketinget. I den forbindelse har vifundet det nødvendigt, at henvende os til Folketingets Miljøudvalg, hvortil forslaget nuer henvist.SamordningspligtPå trods af ønsket om én myndighed og tilladelser til råstofgravning overføres tilregionerne, ændrer det ikke ved, at kommunerne stadig har myndighedsopgaven påen lang række af de afgørelser, som skal indgå i en råstoftilladelse. Der er i bilag tildette brev vedlagt en oversigt over de kommunale afgørelser.For at smidiggøre erhvervets møde med myndighederne er det nødvendigt med et tætsamarbejde mellem region og kommune, og at regionerne fungerer som erhvervetsindgang. Der er pres på det åbne land, og kommunerne skal varetage en lang rækkehensyn om benyttelse og beskyttelse her. Derfor er det afgørende, at de tomyndigheder sammen tager ansvar for og planlægger velafbalancerede løsninger, somtilgodeser helheden i de lokale interesser. Hvis regionen primært varetager

råstofgravernes interesser kan man frygte, at region og kommune obstruererhinandens afgørelser, og det kan ingen være interesseret i.I lovforslaget er lagt op til, at samarbejdet udelukkende finder sted ved, at vilkår, omefterbehandling efter råstofgravningen er afsluttet, sendes i 4 ugers høring ikommunerne. Det mener KTC ikke sikrer et tæt samarbejde om de bedste løsninger påkort og langt sigt for såvel erhvervet som det lokalområde, hvor råstofgravningenfinder sted. Det sikrer heller ikke, at regionerne får den koordinerende ogafbalancerende rolle i forhold til helheden i råstofsagsbehandlingen. Med dennuværende ansvarsfordeling ligger denne samordningspligt i kommunerne, og det ervigtigt, at den lægges hos regionerne, så de nødvendige afgørelser hænger sammen,og at de sammenskrives i råstoftilladelsen.EfterbehandlingKommunerne laver en overordnet prioritering af arealanvendelsen i kommunengennem kommuneplanen, herunder for de miljømæssige, naturmæssige og rekreativeinteresser. Kontakten til lokalområdet er en forudsætning for at finde de rigtigeløsninger, som kan fungere for netop det aktuelle område, og som hænger godtsammen med den øvrige kommunale planlægning. Det medfører, at KTC finder dethensigtsmæssigt, at efterbehandlingsplaner for råstofgrave skal adskilles fraråstoftilladelserne og fortsat være et kommunalt myndighedsområde.Efterbehandlingsplanerne regulerer jo netop indretning og funktion af området eftergravningen er ophørt, og hvor kommunen alene er myndighed.Alternativt skal kommunerne involveres direkte i godkendelsen afefterbehandlingsplaner. En 4 ugers høringsperiode er ikke nok. Dvs. at kommunen skalhave mulighed for at indsætte vilkår i planen, som tilgodeser den efterfølgendeanvendelse at arealet. På samme måde skal kommunen involveres i den endeligegodkendelse af efterbehandlingen, dvs. at sikkerhedsstillelsen for efterbehandling førstkan frigives, når både kommune og regionen har godkendt efterbehandlingen. Veddenne kompetencefordeling skal større revisioner af efterbehandlingsplanenselvfølgelig ske i samarbejde med kommunen.VVMMed den nye arbejdsdeling mellem region og kommune overgår VVM-kompetencen tilregionen. Dvs. at regionen får VVM-kompetence for råstofgravning på både VVM-bekendtgørelsens bilag 1og bilag 2, hvilket igen vil sige, at det er regionen, der blivermyndighed på VVM-screening, på sammen måde som staten er det i dag i statsligeprojekter. Ved en nylig ændring af planloven, er det nu muligt at adskille VVM ogkommuneplantillæg, bare et projekt kan passes ind i den eksisterende planlægning.Der bør følges den samme model for såvel de fremtidige statslige som de regionale

VVM.KTC mener dog, der kan argumenteres for, at det fremover bliver kommunen, somalene skal stå for VVM og dermed sikre en sammenhæng til øvrig kommunalplanlægning. Fordelen herved vil være, at der er en myndighedsfordeling somunderstøtter og fordrer et godt samarbejde kommune og region imellem.RessourcerSom led i kompetenceoverførslen skal der besluttes en ressourceoverførsel for denopgave, regionerne overtager fra kommunerne. Her finder KTC det meget vigtigt, atlovgiverne ikke undervurderer den opgave, kommunerne fortsat skal løse relateret tilråstofområdet. Den ressource, som kommunerne hidtil har brugt på råstofområdet, erikke udtryk for den opgave, regionerne overtager. Det skal sikres, at kommunernefortsat har de nødvendige ressourcer til den kommunale del af arbejdet medråstofområdet inkl. arbejdet med efterbehandlingsplanerne. Forarbejdet med dekommunale afgørelser, der indgår i råstoftilladelsen, løses ofte af den kommunaleråstofsagsbehandler, eller sagsbehandleren koordinerer som minimum de kommunaleafgørelser til råstoftilladelsen. Der vil derfor stadig være behov for at udforme, samle,koordinere og afveje de kommunale bidrag, inden regionen inddrages.KTC uddyber gerne sine synspunkter og deltager også gerne i et møde om det viderearbejde med lovforslaget.

I dag administrerer kommunerne langt hovedparten af de lovområder, der er involveret i behandlin-gen af en råstofansøgning. Det drejer sig om:Naturbeskyttelseslovens bestemmelser i forhold til beskyttelse af naturtyper, fortidsminderm.v., administrationen af Natura 2000 og bilag 4 arter.Vandforsyningslovens beskyttelsesbestemmelser for grundvand og tilladelse tilråstofindvinding under grundvandsspejl, tilladelse til indvinding af procesvand tilvådsortering m.v.Miljøbeskyttelsesloven i forhold til nedsivning af skyllevand og bestemmelserne vedr.miljøpåvirkninger (støv, støj og vibrationer)Vandløbsloven i forhold til evt. bortledning af vandVejlovgivning i forhold til vejadgang og afstandskrav til vej m.v.Planloven særligt i forhold til VVM-bekendtgørelsen (Vurdering af virkninger på Miljøet)dvs. VVM- screeninger i alle tilfælde og VVM-redegørelser i nogle tilfælde.