L 124 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- indenrigsministeren

OVERforslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danskemedlemmer til Europa-Parlamentet(Digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer)1.Hørte myndigheder og organisationer mv.Et udkast til lovforslag blev den 6. december 2013 lagt på høringsportalen og sendt ihøring hos:Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommuner-nes Revision A/S, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesam-fund, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicapforbund,Dansk Industri (DI), Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer,Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DESA Dansk Erhvervssammen-slutning, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI ITEK, DIT – Dansk IT,Forbrugerrådet Tænk, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-denes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, IT-politisk forening,ITU/Demtech, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Da-talogisk Institut og Institut for Statskundskab), Landsforeningen Ældresagen, Landsor-ganisationen i Danmark (LO), Netværket Af Ungdomsråd, Prosa, Rådet for DigitalSikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, SKAF, Teknologirådet, Valgnævnet, Ældre-mobiliseringen, Ældresagen og Aarhus Universitet (Institut for Datalogi og Institut forStatskundskab).Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Akademikerne,Dansk Erhverv,Dansk Folkeoplysnings Samråd, DanskeHandicaporganisationer, Danske Ældreråd, Datatilsynet,Digitaliseringsstyrelsen,DI/DIITEK,ForbrugerrådetTænk,InstitutforMenneskerettigheder,ITU/Demtech,KL,Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Netværket Af Ungdomsråd ogÆldresagen.Ministeriet har endvidere modtaget bemærkninger fra følgende partier:CenterPartiet og Kristendemokraterne.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Høringsnotatet vedrører ikke økonomiske konsekvenser af lovforslaget, men alenelovforslagets indhold.2. HøringssvareneDansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Ældreråd, KL og Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen har angivet, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.2.1.Holdning til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringerIngen af de modtagne høringssvar har tilkendegivet at være imod lovforslagets formålom at digitalisere proceduren for indsamling af vælgererklæringer.Akademikerne, Dansk Erhverv, DI/DI ITEK, ITU/Demtech, CenterPartietog Kristende-mokraterneerklærersig generelt positive over for en digitalisering af proceduren forindsamling af vælgererklæringer.Akademikerne og DI/DI ITEKbemærker, at der synesat være gode effektiviseringsgevinster og mere brugervenlighed forbundet med endigitalisering, og at der er tale om en modernisering, som kan bidrage til at styrke de-mokratiet. Dansk Erhverv bemærker, at en digitalisering kan være med til at nedbringebarriererne for deltagelse i demokratiet.Netværket Af Ungdomsrådfinder, at det er en rigtig god ide at bruge internettet som etmere aktivt middel i demokratiet, da det kan have en positiv indflydelse på borgernesog særligt de unges samfundsengagement.Danske Handicaporganisationerbemærker, at digitalisering af proceduren for indsam-ling af vælgererklæringer kan være til stor gavn for personer med handicap.Ældre Sagenstøtter lovforslagets formål om at gøre det lettere for nye partier at bliveopstillingsberettiget til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg og noterer sig medtilfredshed, at lovforslaget sikrer en løsning for borgere, der ikke kan anvende dendigitale løsning.2.2. Digitalt system til indsamling af vælgererklæringer2.2.1. Fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, og adgang til dataDatatilsynetbemærker, at det må bero på en politisk vurdering, om der foreligger til-strækkeligt tungtvejende samfundsmæssige hensyn til at fravige persondatalovens §7, stk. 8, om forbud mod, at den offentlige forvaltning fører edb-registre med oplysnin-ger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige. Datatilsynet har i øvrigtikke fundet grundlag for at udtale sig imod den foreslåede fravigelse.Datatilsynet un-derstreger endvidere behovet for, at man ved indretningen af det digitale system eropmærksom på personers ret til privatliv og databeskyttelse, og henstiller, at det over-vejes, om det digitale system kan designes, så det i højere grad tager hensyn til pri-vatlivet for de personer, der behandles oplysninger om.DI/DI ITEKbemærker, at et it-system, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har an-svaret for, formodentlig i mange sammenhænge er mere sikkert end, hvad et nystartetparti formår at bringe i anvendelse, men finder det uacceptabelt, at ministeriet får ad-

gang til at opbygge et centralt it-system, som kan give indikationer af, hvilke politiskesympatier en given identificeret borger har.Akademikernefinder det bekymrende, at Økonomi- og Indenrigsministeriet vil fravigeprincippet i persondatalovens § 7, stk. 8, og opbygge et centralt it-system, der inde-holder oplysninger om befolkningens ønske om at støtte specifikke partier.Datatilsynet,DI/DI ITEKsamtAkademikernestiller i forlængelse af ovenstående be-mærkninger forslag om, at data krypteres på en måde, så kun det parti, som vælger-erklæringen er afgivet for, kan dekryptere oplysningerne, hvorved Økonomi- og Inden-rigsministeriet først får adgang til data ved partiets anmeldelse. Datatilsynet bemærkersåledes følgende:”Ved et anderledes design af systemet vil det formentlig kunne undgås, at Økonomi- ogIndenrigsministeriet opbygger en database med oplysninger om politisk overbevisning1for alle de borgere, som har afgivet støtte- og vælgererklæringer .Dette vil efter tilsynets umiddelbare vurdering kunne opnås ved anvendelse af en løs-ning, hvor oplysninger om støtteerklæringer lagres i en krypteret form, og hvor kun detparti, som erklæringen er afgivet overfor, kan dekryptere oplysningerne. Partiet skal så-ledes kunne dekryptere oplysningerne og fremsende disse til anmeldelse i Økonomi- ogIndenrigsministeriet.”

Datatilsynet, DI/DI ITEKsamtAkademikerneforeslår endvidere en i det væsentligeenslydende proces, som skal understøttesaf nogle nærmere beskrevne designmæssi-ge ændringer i det digitale system. Ifølge DI/DI ITEK og Akademikerne vil de foreslåe-de designændringer føre til, at en fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, kan und-gås.Datatilsynet beskriver den foreslåede proces således:”1) Et parti sender en dekrypteret vælgererklæring til godkendelse hos Økonomi- og In-denrigsministeriet for at anmelde sig. 2) Ministeriet tjekker i CPR, at borgeren har valg-ret. 3) Ministeriet tjekker i sin egen database, at der ikke er afgivet andre (stadig gyldige)vælgererklæringer fra det pågældende personnummer. 4) Ministeriet noterer herefter isin egen database, at det pågældende personnummer har afgivet en vælgererklæring,angiver hvor længe erklæringen er gyldig og lægger 1 til det antal godkendte vælgerer-klæringer, som det pågældende parti har.”

I høringssvarene fra Datatilsynet, DI/DI ITEK og Akademikerne anvendes begreberne ”støtteerklæring” og”vælgererklæring”. Datatilsynet anvender endvidere begrebet ”støttetilkendegivelse”. I lovforslaget opereresder alene med begreberne ”støttetilkendegivelse” og ”vælgererklæring”, hvor en støttetilkendegivelse beståri vælgerens udlevering af relevante identifikationsoplysninger, mens en vælgererklæring er den egentligebindende erklæring om, at vælgeren ønsker at støtte, at det pågældende parti bliver opstillingsberettiget tilfolketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. DI/DI ITEK har i sit høringssvar defineret støtteerklæring somen betegnelse for erklæringen, indtil den bruges af partiet til at foretage anmeldelse (herunder i eftertænk-somhedsperioden), hvorefter erklæringen kaldes en vælgererklæring. I Datatilsynets, DI/DI ITEK’s og Aka-demikernes høringssvar er der således tale om en anden begrebsmæssig terminologi, end den i lovforsla-get anvendte.

tisk, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har dataansvaret for en stor del af proces-serne, herunder har adgang til oplysninger om, hvilket parti en borger er ved at afgiveeller har afgivet vælgererklæring til.Forbrugerrådet Tænkbemærker, at risikoen for privatlivskrænkelser forøges vedovergangen fra manuelle vælgererklæringer til digitale. Forbrugerrådet Tænk advarerderfor imod, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i perioden mellem valideringen ogsletningen af vælgererklæringerne opbygger en database med oplysninger om, hvilkepolitiske præferencer en bestemt identificerbar borger måtte have. Ministeriet opfor-dres til at undersøge mulighederne for at kryptere data fra starten, således at risikoenfor hacking eller anden ulovlig brug af oplysningerne minimeres. Forbrugerrådet Tænkbemærker, at dette vil være i tråd med de foreslåede EU-stramninger på persondata-området.Forbrugerrådet Tænk er i øvrigt enig i DI/DI ITEK’s høringssvar.Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der gennemføres en konsekvensvurde-ring af privatlivsbeskyttelsen forud for udviklingen og implementeringen af et digitaltsystem til indsamling af vælgererklæringer. Instituttet henviser til, at det daværendeTeknologiråd har anbefalet og Digitaliseringsstyrelsen vejledt om, at der forud for ind-førelse af it-systemer i den offentlige forvaltning gennemføres en sådan analyse.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Økonomi- og Indenrigsministeriet har noteret sig de bekymringer,der er kommet tiludtryk i høringssvarene om privatlivsbeskyttelse og ministeriets adgang til oplysningerom vælgeres afgivelse af en erklæring til støtte for et givent parti, herunder et parti,der endnu ikke er anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren.Formålet med lovforslaget er at digitalisere proceduren for indsamling af vælgererklæ-ringer for derved at forenkle og effektivisere proceduren. Som led i at nå dette mål kander med den foreslåede indretning af det digitale system allerede ved vælgerens afgi-velse af en vælgererklæring ske en umiddelbar kontrol af, om den pågældende vælgerallerede har afgivet en vælgererklæring, herunder til støtte for et andet parti, og derforer afskåret fra at afgive endnu en vælgererklæring. Partierne opnår herved – i mod-sætning til i dag – en sikkerhed for, at de vælgererklæringer, som partiet har indsam-let, er gyldige. Efter lovforslaget gives vælgeren endvidere mulighed for at trække enafgivet erklæring tilbage indtil tidspunktet for partiets anmeldelse. En forudsætning for,at den beskrevne kontrol kan foretages, og en vælger kan trække sin vælgererklæringtilbage, er, at der i fornødent omfang er adgang til data om de afgivne vælgererklærin-ger. Denne adgang skal naturligvis ikke være videre end nødvendig for at opfyldesystemets formål.Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund afde modtagne høringssvar omprivatlivskonsekvenser som følge af lovforslaget revideret den påtænkte udformning afsystemet med henblik på at begrænse ministeriets adgang til data i det digitale sy-stem, jfr. herom afsnittet nedenfor og lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.9.1.For så vidt angår Datatilsynets, DI/DI ITEK’s samt Akademikernes forslag til proces ogdesignændringer, synes formålet at være at afskære eller begrænse ministeriets ad-gang til oplysninger omen identificeret persons afgivelse af en vælgererklæring til støt-te for et givent parti.Tilsvarende er kommet til udtryk i flere af de øvrige høringssvar.For at imødekomme disse høringssvar har ministeriet indarbejdet ændringer i lovfors-lagets bemærkninger, hvoraf det følger, at afgivne vælgererklæringer frem til anmel-delsen af et parti vil blive lagret i det digitale system på en sådan måde, at ministeriet

ikke kan få adgang til oplysninger om, hvilket parti den enkelte vælgererklæring erafgivet til støtte for. Dette skal ske ved anvendelse af kryptering eller anden tekniskløsning, der i forbindelse med udviklingen af systemet viser sig mest hensigtsmæssigtil at forhindre ministeriets adgang til erklæringerne. Ministeriet vil således alene haveadgang til oplysninger om,atder er afgivet en erklæring fra det pågældende person-nummer, og hvornår erklæringen er afgivet. Disse oplysninger er nødvendige, for atdet system, som ministeriet er ansvarligt for, løbende kan foretage kontrol af, om derallerede er afgivet en gyldig vælgererklæring fra det pågældende personnummer.Denne kontrol er afgørende for, at partierne har sikkerhed for, at de erklæringer, derafgives til støtte for dem, ikke er ugyldige som følge af allerede afgivne erklæringer.Med den løsning, som foreslås af Datatilsynet, DI/DI ITEK samt Akademikerne, synesder at være tale om et andet system og en anden proces omkring afgivelse og kontrolaf vælgererklæringer, som ikke afspejler de forudsætninger, der er lagt til grund i lov-forslaget, jf. afsnittet nedenfor. Der er således tale om en anden proces end den, derer forudsat ved indgåelsen af den politiske aftale, jf. bilaget til den politiske aftale.Daformålet med høringsparternes forslag til en alternativ løsning efter ministeriets opfat-telse i det væsentlige kan nås med justeringer af de principper for indretningen af detdigitale system, som er skitseret i lovforslaget, finder ministeriet ikke baggrund for atændre de grundlæggende forudsætninger for udformningen af det system, der skalanvendes.I Datatilsynets høringssvar er det som gengivet ovenfor ligeledes påpeget,at man med en løsning, hvor oplysninger om vælgererklæringer lagres i en krypteretform, og hvor kun det parti, som erklæringen er afgivet overfor, kan dekryptere oplys-ningerne, kan opnå det ønskede formål.Der synes endvidere at være visse uhensigtsmæssigheder forbundet med den løs-ning, som Datatilsynet, DI/DI ITEK samt Akademikerne foreslår. Som ministeriet for-står forslaget til den alternative løsning, vil den forudsætte partiernes adgang til per-sonnumre for de vælgere, som afgiver en vælgererklæring. Den i lovforslaget skitse-rede model har netop haft som mål at begrænse partiernes adgang til personnumre,da mange vælgere ikke ønsker at udlevere personnummer til partierne, og krav heromderfor i dag af partierne opfattes som en hindring for indsamlingen af vælgererklærin-ger. Der ses i høringsparternes forslag endvidere ikke at være taget stilling til, hvordanen eftertænksomhedsperiode samt en vælgers tilbagekaldelse af en afgivet vælge-rerklæringkan administreres,ligesomdet forekommer uklart, hvornår og hvordan etparti skal anmelde sig. Den foreslåede løsning synes således at lægge op til en sam-let anmeldelse med overdragelse af vælgererklæringer til ministeriet samtidig med,atministeriet løbende skal modtage indberetninger om partiernes modtagne vælgerer-klæringer.Ministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-forslaget vedrørende den påtænkte proces for indsamling af vælgererklæringer udoverde ovenfor nævnte ændringer vedrørende kryptering af vælgererklæringer for partier,der endnu ikke er anmeldt.For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at det bør sikres, at oplysningerneikke kan anvendes til andet formål, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet påpege, atder er taget højde for dette med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12,stk. 9, og den tilsvarende foreslåede affattelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11,stk. 9. De foreslåede bestemmelser indebærer bl.a., at oplysningerne – uanset at detellers ville være lovligt efter persondataloven – ikke må anvendes eller videregives tilandre formål, herunder forskning eller statistik, hverken af partierne, Økonomi- ogIndenrigsministeriet eller eksterne forskere m.v.

Ministeriet har på den baggrund således ikke fundet anledning til at foretage ændrin-ger i lovforslaget vedrørende denne bemærkning.For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at gennemføre enkonsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen har Økonomi- og Indenrigsministeriettaget højde for dette ved at foretage den ovenfor beskrevne begrænsning af ministeri-ets adgang til data i det digitale system.Ministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretageændringer i lov-forslaget vedrørende denne bemærkning.2.2.2. SikkerhedDatatilsynetbemærker, at ansvaret for, at datasikkerheden i forbindelse med den digi-tale løsning er tilstrækkelig høj, efter tilsynets opfattelse bør ligge hos såvel Økonomi-og Indenrigsministeriet som den virksomhed, som tilsynet antager, vil blive udpeget tilat drifte løsningen (databehandleren). Datatilsynet foreslår i øvrigt, at det overvejes,om den model, som er anvendt i lovforslaget om Offentlig Digital Post, kan være nyttigi det foreliggende tilfælde, således at det i bemærkningerne præciseres, at Økonomi-og Indenrigsministeriet påser, at den virksomhed, der vælges til at drive den påtænkteløsning, samt eventuelle underdatabehandlere efterlever persondataloven.DI/DI ITEKfinder, at et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer givetvis vilhave stor interesse for organiserede it-kriminelle, der dels gerne vil have de data, derligger i registeret, og dels gerne vil kunne demonstrere, at de kan bryde ind i et sådantregister. DI/DI ITEK finder endvidere, at et sådant register vil være mere attraktivt forefterretningstjenester at få adgang til end et manuelt register. Denne risiko vil ifølgeDI/DI ITEK kunne få nogle borgere til at afholde sig fra at afgive vælgererklæringer.Ældre Sagenanbefaler, at ministeriet i forbindelse med udbuddet af systemopgavenbør lægge særlig vægt på sikkerheden i den nye løsning.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.9.3., vil Økonomi- og Inden-rigsministeriet sikre, at der i forbindelse med udvikling og drift af det digitale systembliver taget højde forde sikkerhedsregler, som efter persondataloven og sikkerheds-bekendtgørelsen skal iagttages af den dataansvarlige i forbindelse med behandling afpersonoplysninger. Ministeriet vil i den forbindelse gå i dialog med Datatilsynet for atsikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af systemet. Det vil bl.a. blive sikret,at der sker den fornødne adgangskontrol i systemet, og at der anvendes sikre forbin-delser (kryptering) til transmission af følsomme personoplysninger.Ministeriet vil såle-des sikre, at indretningen af det digitale system har den fornødne sikkerhed.Ministeriet har på baggrund af høringssvarene endvidere præciseret Økonomi- ogIndenrigsministeriets ansvar i forbindelse med antagelse af en databehandler, jf. lov-forslagets bemærkninger, afsnit 4.9.1.2.2.3. Anvendelse af digital signaturDigitaliseringsstyrelsenforeslår,at der foretages ændringer i lovforslagets terminologi iforhold til digital signatur af hensyn til stringensen i lovgivning om digital signatur, så-

ledes at det i bemærkningerne præciseres, at der ved digital signatur skal forstås endigital signatur med et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere.Digitaliseringsstyrelsen bemærker endvidere, at det bør overvejes, om man i lyset afden kommende forordning om eID og tillidstjenester ønsker at stille krav om digitalsignatur i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer, eller om man eventueltblot ønsker at stille krav om identifikation med et sikkert eID.ITU/Demtechbemærker desuden, at den digitale signaturinfrastruktur er underlagt enrække dynamiske udviklinger, hvor nye metoder til autentifikation/godkendelse kanopstå, hvorfor det findes unødvendigt at nævne navne på specifikke firmaer i den for-bindelse.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Økonomi- og Indenrigsministeriet har i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrel-sens forslag ændret terminologien vedrørende digital signatur således, at det nu frem-går, at der ved digital signatur skal forstås en digital signatur med et sikkerhedsniveausvarende til OCES-standarden eller højere, eksempelvis NemID, jf. lovforslagets be-mærkninger, afsnit 4.4.2.Atder nævnes en konkret løsning i forhold til digital signatur(NemID),skal alene ses som et eksempel, som det også fremgår af bemærkningerne.For så vidt angår Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger om eID skal ministeriet be-mærke, at digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer forudsæt-ter, at der ikke alene kan ske sikker identifikation af vælgeren, men at denne også kanunderskrive en vælgererklæring digitalt, hvorfor krav om digital signatur er nødvendigt.2.2.4. Udvikling og evaluering af det digitale systemITU/Demtechfinder,at lovforslagets udkast til et digitalt system synes at beskrive etstatisk stand-alone system, og at lovforslaget ikke adresserer, hvordan systemet kanindrettes efter udviklinger i grænseflader/interfaces. Det foreslås endvidere, at evalue-ring af det digitale system sker som en løbende proces fra design og udvikling til im-plementering og løbende vedligeholdelse.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at lovforslaget etablerer den nødvendigehjemmel til, at der kan fastsættes regler til at sikre, at der kan ske udvikling af det digi-tale system til indsamling af vælgererklæringer,i det omfang det findes hensigtsmæs-sigt.Med hensyn til evaluering af det digitale system vil Økonomi- og Indenrigsministerietsom led i sin almindelige opgavevaretagelse på områdetvære opmærksomt på, omder opstår problemer med det digitale system og foretage de nødvendige handlinger tilat løse eventuelle problemer.Det er på den baggrund tilføjet i lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.7., at Økonomi-og Indenrigsministeriet vil sikre en løbende videreudvikling af systemet ud fra de ind-høstede erfaringer.Under alle omstændigheder vil der, som beskrevet i lovforslaget, blive lavet en evalue-ring efter 3 år med orientering til Folketinget.

2.3. Øvrige forhold2.3.1. Konsekvenser for partierneCenterPartietogKristendemokraterneeraf den opfattelse, at lovforslaget kan påførepartierne en større administrativ og dermed økonomisk byrde, herunder som følge afadministration i forbindelse med eftertænksomhedsperioden og vælgerens mulighedfor at trække sin vælgererklæring tilbage indtil anmeldelsestidspunktet. Kristendemo-kraterne har i den forbindelse stillet en række nærmere angivne spørgsmål til arbejds-gangen, herunder om partiernes mulighed for at indsamle vælgererklæringer i offent-ligheden, f.eks. på torve og gader, ved grundlovsmøder og lign.,samtom partiernesmulighed for løbende indsigt i beholdningen af gyldige vælgererklæringer.Kristendemokraternestiller sig endvidere uforstående over for, at der skal gives op-lysninger om personnummer.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker, at det digitale system til indsamling afvælgererklæringer vil blive stillet til rådighed af økonomi- og indenrigsministeren, ogpartierne vil derfor ikke blive pålagt en økonomisk byrde i den forbindelse. Dette frem-går af lovforslagets bemærkninger, f.eks. afsnit 4.3.Det bemærkes endvidere, at digitalisering af proceduren for indsamling af vælgerer-klæringer for partierne vil medføre en væsentlig lettelse både administrativt og øko-nomisk, bl.a. som følge af, at vælgererklæringerne ikke længere skalkontrolleres ogattesteres hos kommunerne. Mange partier vælger i dag at kompensere vælgeren forudgifter til porto. Denne udgift – hvad enten den afholdes af partierne eller vælgerne –bortfalder med et digitalt system. Med en digitalisering er det således hensigten, atadministrative processer så vidt muligt skal ske automatisk i det digitale system, såproceduren for indsamling af vælgererklæringer kan effektiviseres og forenkles medhenblik på at gøre det nemmere for nye partier at blive opstillingsberettiget til folke-tingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.Eftertænksomhedsperioden skal således admini-streres automatisk i det digitale system, og der vil ske automatisk sletning af forælde-de vælgererklæringer. Partierne vil endvidere til enhver tid have et samlet overblikover antallet af indsamlede gyldige vælgererklæringer i det digitale system.Med hensyn til vælgerens mulighed for at trække en afgivet vælgererklæring tilbageindtil anmeldelsestidspunktet vil partierne skulle administrere dette, da ministeriet påbaggrund af de ændringer i systemet, som ministeriet i lyset af de ovenfor nævntehøringssvar har beskrevet, ikke vil have adgang til de afgivne vælgererklæringer.Disseskal efter forslaget først overdrages til ministeriet ved partiets anmeldelse.Systemet vilblive søgt indrettet således, at partiernes administrative byrde i forbindelse med denneopgave begrænses mest muligt.For så vidt angår spørgsmålet om partiernes mulighed for at indsamle vælgererklæ-ringer i offentligheden, er dette berørt i lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.4.1. Detfremgår heraf, at partiets indsamling afstøttetilkendegivelser,som går forud for væl-gerens afgivelse af en vælgererklæring i det digitale system, f.eks. kan ske til en re-præsentant fra partiet, dvs. også på torve og gader m.v.Støttetilkendegivelser kanligeledes indsamles via partiets hjemmeside eller andre digitale medier. Det er præci-seret i lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.4.1., at det ikke påtænkes at stille særligeformkrav til denne støttetilkendegivelse. Partierne vil ikke få mulighed for at indsamle

vælgererklæringerdirekte i det offentlige rum, da disse skal afgives af vælgeren vedanvendelse af digital signatur og efter udløbet af den i lovforslaget beskrevne efter-tænksomhedsperiode. Der henvises endvidere til afsnit 2.3.5. i dette høringsnotat.Med hensyn til partiernes mulighed for indsigt i beholdningen af gyldige vælgererklæ-ringer er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.4.6., at det digitale sy-stem skal indrettes således, at partierne løbende får oplysninger om beholdningen afgyldige vælgererklæringer.For så vidt angår vælgerens personnummer skal ministeriet bemærke, at vælgerenikke skal oplyse sit personnummer til partiet ved afgivelse af en vælgererklæring viadet digitale system, da der kan ske den nødvendige identifikation af vælgeren, nårdenne anvender sin digitale signatur. Det har med det i lovforslaget beskrevne digitalesystem netop været hensigten at undgå, at vælgeren skal oplyse sit personnummer tilpartiet ved afgivelse af en vælgererklæring. I tilfælde, hvor en vælger ikke anvenderdet digitale system til indsamling af vælgererklæringer, kan det dog som beskrevet ilovforslaget vise sig nødvendigt at stille krav om, at vælgeren skal afgive oplysningerom personnummersom identifikationsoplysning ved afgivelse af en vælgererklæring.Høringssvarene vedrørende konsekvenser for partierne har i øvrigt ikke givet anled-ning til ændringer i lovforslaget.2.3.2. Kvittering til vælgerenFlere høringssvar adresserer spørgsmålet vedrørende afsendelsen af kvittering tilvælgeren, når en vælgererklæring er afgivet.ITU/Demtechforeslår,at kvitteringen, som sendes til vælgeren efter en vælgererklæ-ring er afgivet, skal sendes gennem en uafhængig anden kanal, f.eks. brev eller SMS,da det herved kan sikres, at vælgeren opdager et eventuelt angreb på sikkerheden,hvor der afgives en vælgererklæring på vegne af vælgeren uden dennes viden.Digitaliseringsstyrelsenbemærker, at såfremt der i forbindelse med afgivelse af væl-gererklæringer skal afsendes elektroniske kvitteringer til borgerne fra en offentligmyn-dighed, bør kvitteringerne sendes til borgernes offentlige digitale postkasser, hvilketstyrelsen finder bør nævnes i lovforslagets bemærkninger.Ældre Sagenopfordrer til, at også vælgere, der afgiver en vælgererklæring ved brugaf en alternativ procedure, modtager en kvittering med angivelse af, hvordan vælgerenkan trække sin erklæring tilbage, ligesom det ifølge lovforslagets bemærkninger ertilfældet ved afgivelse af en vælgererklæring ved brug af det digitale system.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Økonomi- og Indenrigsministeriet har noteret sig Digitaliseringsstyrelsens forslag omat sende kvitteringen for afgivelse af vælgererklæringen til vælgerens offentlige digita-le postkasse. Ministeriet vil tage dette med i sine overvejelser i forbindelse med udvik-lingen af det digitale system. Det bemærkes, at kriterierne for fritagelse af vælgere fraanvendelse af et digitalt system i øvrigt vil være lempeligere end kriterierne for frita-gelse fra generelt at anvende Offentlig Digital Post. Se i øvrigt nærmere herom neden-for i afsnit 2.3.3.

På baggrund af Ældre Sagens opfordring har ministeriet præciseret i lovforslagetsbemærkninger, afsnit 4.5.1., at en vælger, der afgiver vælgererklæring ved anvendel-se af en alternativ procedure, også vil modtage en kvittering med oplysninger om mu-ligheden for at trække erklæringen tilbage, når vælgererklæringen er endeligt afgivet.2.3.3. Alternativ procedure for vælgere, der ikke kan anvende et digitalt systemDigitaliseringsstyrelsenfinder det uklart, hvordan der træffes afgørelse om, hvorvidtkravet om anvendelse af den digitale løsning kan fraviges, samt hvem der er ansvarligfor at tilbyde en alternativ ikke-digital løsning, og opfordrer til, at dette uddybes i lov-forslagets bemærkninger.ITU/Demtechmener, at borgerne bør sikres mulighed for at vælge, om de foretrækkeren manuel eller digital procedure, hvad angår selve underskriften.Kristendemokraternebemærkerligeledes, at der både skal være en digital mulighedog en papirmulighed, og stiller endvidere spørgsmål om, hvorvidt det er et krav, atvælgeren ikke har NemID, hvis der afleveres en erklæring på papir.CenterPartietforeslår, at fysiske vælgererklæringer, som er indsamlet ved den alter-native procedure, med passende mellemrum kan indsendes til ministeriet, så partietikke ligger inde med disse data i op til 18 måneder.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil økonomi- og indenrigsministe-ren ved bekendtgørelse fastsætte regler om udformning af en alternativ procedure tilindsamling af vælgererklæringer for vælgere, der ikke kan anvende et digitalt system,herunder regler om fritagelse fra anvendelse af et digitalt system. Det er endvidereanført i bemærkningerne, at en sådan alternativ procedure bl.a. vil omfatte vælgere,der ikke har en e-mailadresse eller digital signatur eller i øvrigt ikke har mulighed for atanvende en sådan. Af de fastsatte regler vil det nærmere fremgå, hvilke krav der stil-les for fritagelse fra anvendelse af et digitalt system. Det er ikke hensigten, at det skalvære en myndighed, der træffer afgørelse om fritagelse, men derimod, at det skalvære op til den enkelte vælger at vurdere, hvorvidt vedkommende kan anvende detdigitale system til indsamling af vælgererklæringer eller i stedet vil gøre brug af denalternative procedure. Vælgeren sikres hermed mulighed for selv at vælge mellem atanvende et digitalt system eller en manuel procedure. Ministeriet antager, at det ipraksis vil være de vælgere, som rent faktisk ikke har en e-mailadresse eller digitalsignatur eller i øvrigt ikke har mulighed for at anvende en sådan, der vil anvende denmanuelle procedure, da anvendelse af den digitale løsning alt andet lige vil være dennemmeste måde for vælgeren at afgive en vælgererklæring.CenterPartietsforslag om, at partierne løbende skal kunne indsende fysiske vælgerer-klæringer afgivet ved en manuel procedure, vil medføre, at ministeriet får adgang tiloplysninger om vælgeres afgivelse af vælgererklæringer til støtte for et givent parti, førder foretages anmeldelse af partiet. Dette vil således være i modstrid med opfordrin-gerne i en række høringssvar, hvori det anbefales, at ministeriet først får adgang tiloplysninger om afgivne vælgererklæringer ved et partis anmeldelse. Ifølge den politi-ske aftale om digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer er detendvidere forudsat, at vælgererklæringerne som nu først overdrages til ministeriet vedpartiets anmeldelse.

Høringssvarene vedrørende den alternative procedure for vælgere, der ikke kan an-vende et digitalt system, har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2.3.4. TilgængelighedDigitaliseringsstyrelsenforeslår, at det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at detdigitale system til indsamling af vælgererklæringer forudsættes at leve op til kravene iden fællesoffentlige udviklingsvejledning for god selvbetjening, som indeholder 24krav til brugervenlighed og tilgængelighed, der er godkendt af styregruppen for denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Vejledningen skal overholdes af alle obligatori-ske løsninger og anbefales til alle øvrige offentlige løsninger.Dansk Erhvervmener, at det henset til formålet om at styrke demokratiet er afgøren-de, at den digitale procedure bliver så enkel som mulig.Danske Handicaporganisationermener, at digitalisering af proceduren for indsamlingaf vælgererklæringer kan være til stor gavn for personer med handicap, men bemær-ker, at det er af afgørende betydning, at digitaliseringen bliver tilgængelig for personermed handicap, dvs. lever op til de standarder og retningslinjer, der findes herfor.Danske Handicaporganisationerbemærker endvidere, at muligheden for indlevering affysiske vælgererklæringer for personer, der ikke kan anvende et digitalt system, errelevant for nogle grupper af personer med handicap, men påpeger i den forbindelse,at det er vigtigt, at denne alternative metode til afgivelse af en vælgererklæring ikketræder i stedet for et tilgængeligt digitalt system for personer med handicap. DanskeHandicaporganisationer anbefaler, at ministeriet inddrager DigitaliseringsstyrelsensKompetencecenter IT for Alle i denne proces.Ældre Sagenanbefaler, at ministeriet i forbindelse med udbuddet af systemopgavenlægger særlig vægt på brugervenligheden i den nye løsning.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:På baggrund af høringssvarene har Økonomi- og Indenrigsministeriet i lovforslagetsbemærkninger, afsnit 4.4., tilføjet, at den digitale løsning forudsættes at leve op tilkravene i den fællesoffentlige udviklingsvejledning for god selvbetjening, således atstadig flere borgere, herunder borgere med funktionsnedsættelser, kan anvende ogbliver fortrolige med anvendelsen af digitale løsninger.I forbindelse med udviklingen af både det digitale system og den alternative proceduretil indsamling af vælgererklæringer vil ministeriet generelt være opmærksom på, atindretningen af de to løsninger skal sikre den bedst mulige tilgængelighed og bruger-venlighed.2.3.5. Nødvendigheden af støttetilkendegivelseCenterPartietforeslår, at vælgeren kan gå direkte til det digitale system uden først athave afgivet en støttetilkendegivelse til partiet, da det herved kan undgås, at person-følsomme data ligger tilgængelige hos partiet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det bemærkes, at der med CenterPartiets forslag om at give mulighed for, at en væl-ger uden forudgående kontakt med et parti kan få direkte adgang til det digitale sy-stem, er tale om en anden procedure end den, der er lagt til grund i den politiske afta-le. Det har således ikke været hensigten at ændre de principper, som ligger grund forden nuværende procedure, herunder at afgivelse af en vælgererklæring sker efter eneller anden form for indledende kontakt mellem partiet og vælgeren.Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2.3.6. Ændring af vælgererklæringens gyldighedsperiodeCenterPartietogKristendemokraterneforeslår en ændring af gyldighedsperioden forvælgererklæringer, således at en vælgererklæring som minimum er gyldig frem tilførstkommende folketingsvalg.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår forslagene om ændring af gyldighedsperioden for vælgererklæringerskal ministeriet bemærke, at lovforslaget indebærer en udvidelse af gyldighedsperio-den fra et år til 18 måneder for vælgererklæringer afgivet til støtte for partier, der øn-sker at stille op til Europa-Parlamentsvalg. Herudover indgår det ikke som en del afden politiske aftale at ændre gyldighedsperioden for afgivne vælgererklæringer.Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2.3.7. IkrafttrædelsestidspunktDigitaliseringsstyrelsenhenlederopmærksomheden på den fællesoffentlige digitalise-ringsstrategi, herunder særligt overgangen til obligatorisk, digital kommunikation meddet offentlige.Digitaliseringsstyrelsen foreslår i den forbindelse, at der arbejdes for, atde nye bestemmelser angående digital indsamling af vælgererklæringer træder i kraft1. december 2014, så digitaliseringen kan indgå i bølge 3 af den offentlige digitalise-ringsstrategi med henblik på i størst muligt omfang at synkronisere digitaliseringen afforskellige borgerrettede områder, så man kan operere med fælles deadlines, udnyttesynergi og modvirke forvirring om overgang til digital kommunikation.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ministeriets har noteret sig Digitaliseringsstyrelsens forslag om, at digitalisering afproceduren for indsamling af vælgererklæringer træder i kraft 1. december 2014, og vilarbejde for, at digitaliseringen i det omfang, det er muligt,kan indgå i bølge 3 i denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Dette vil dog i vidt omfang afhænge af, hvornårudbuddet af det digitale system til indsamling af vælgererklæringer kan iværksættes –hvilket hovedsageligt beror på, hvornår lovforslaget er vedtaget – og hvornår systemetkan være færdigudviklet. Ministeriet lægger vægt på, at den nye digitale proces førsttræder i kraft, når systemet er klart.Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.