Kære Marianne Jelved19 ud af landets 33 egnsteatre modtager et særligt statsligt tilskud. En række af teatrene har i 2013 og nuogså i 2014 fået tilskuddet beskåret. Til eksempel er Mungo Park Allerød i 2014 blevet beskåret med ca.213.00 kr., Odsherred Teater med 131.000 kr. og Limfjordsteatret med 140.000 kr. i forhold til dettilskudsbeløb, der fremgår af deres egnsteaterkontrakter, og så får fx Carte Blanche i Viborg i år ca. 143.000kr. mindre i særligt statsligt tilskud end i 2012, fordi man har valgt at skrue pl-reguleringen af tilskuddettilbage til 2006-niveau. - I teaterøkonomi er det betydelige beløb, som kan få tilsvarende betydeligekunstneriske og forretningsmæssige konsekvenser.Den nye administrative praksis omkring det særlige statslige tilskud, hvor teatrene ikke længere kan regnemed de tilskudsbeløb, der fremgår af egnsteateraftalerne, men uden varsel og forklaring bliver beskåret midti en sæson, hvor en stor del af sæsonens budgetterede udgifter for længst er afholdt, er dybt problematisk.Lige så problematisk for teatrene er det, at udbetalingerne af det særlige tilskud falder nærmest helttilfældigt. Tilskuddet skal, som det fremgår af Kulturstyrelsens tilsagnsbreve til teatrene, udbetales forud ifire kvartalsmæssige rater – nu, hvor vi snart skriver marts, har flere af teatrene endnu ikke fået udbetalt denrate, der rettelig burde være overført 1. januar. Det betyder bl.a., at teatrene ikke kan betale deresleverandører og lønninger til tiden og derfor er nødt til at forsøge at få bevilget overtræk i banken. Det eruholdbart, at teatrene skal pressessåhårdt på likviditeten, fordi tilskuddet ikke falder til tiden.TIO er bekendt med, at man pt. har en meget kompliceret fordelingsmodel – med hele tre sideløbendeordninger – af det særlige statslige tilskud til egnsteatre, og at der med den kommendeegnsteaterbekendtgørelse træder en ny, mere enkel fordelingsmodel i kraft. Det ændrer dog ikke ved, atder lige nu er presserende problemer med administrationen af det særlige tilskud til egnsteatre. Herudoverer der flere ting omkring det særlige tilskud, der set fra tilskudsmodtagersiden fremstår uforståelige,urimelige, lemfældige og paradoksale. På vegne af de egnsteatre i TIO’s medlemskreds, der modtager detsærlige tilskud, har vi derfor en række, spørgsmål til dig som kulturminister.I denne uge er forslaget til lov om ændring af lov om scenekunst som bekendt til 1. behandling. Denye regler vil give kommunerne større budgetsikkerhed og dermed også beskytte egnsteatrene modpludselige kommunale besparelser. Ønsket om at skabe større økonomisk sikkerhed for landetsegnsteatre er

hovedårsagen

til, at man overhovedet er gået i gang med at ændreegnsteaterreglerne. Det forekommer derfor svært paradoksalt, at egnsteatrene ikke tilsvarende ersikret mod pludselige statslige besparelser.– Hvad er rationalet i, at indføre en lov, der skal giveegnsteatrene større økonomisk sikkerhed ved at beskytte teatrene mod pludselige kommunale

besparelser, når man samtidig har indført en ny praksis omkring det særlige statslige tilskud, derbetyder, at en stor del af landets egnsteatre rammes af pludselige statslige besparelser?Mht. de ustabile tilskudsrater, så mener vi, det burde være muligt at indføre en procedure, hvortilskudsraterne ligger til fast udbetaling gennem hele året. –Kunne man forestille sig en model medlige store aconto rater, hvor man en gang årligt gør op, om teatrene har fået for lidt eller for meget?I forbindelse med kommunalreformen blev der indgået en politisk aftale om, at de tilskud som visseaf egnsteatrene havde modtaget fra amtskommunerne, skulle overtages og videreføres af staten;man ville sikre, at de pågældende egnsteatre ikke ville blive stillet ringere økonomisk, når statenovertog amternes tilskudsforpligtelser. Det har siden vist sig, at den ramme, der blev afsat til detsærlige tilskud, var for lille. For at kompensere for de manglende midler har man i Kulturstyrelsenvalgt at trække på egnsteatrenes refusionspulje. Fra årsskiftet 2012/13 valgte man at stoppe dennepraksis - med den konsekvens at flere af egnsteatrene i 2013 og i 2014 altså er blevet skåret i detsærlige tilskud.– Hvordan forholder kulturministeren sig til dette brud på den politiske aftale?Oghvilke kulturpolitiske overvejelser og prioriteringer ligger til grund for den aktuelle beskæring af detsærlige tilskud til egnsteatre?Praksissen med at ’gnave af’ refusionspuljen for at dække forpligtelserne i forhold til det særligetilskud til egnsteatre har fundet sted i en årrække, uden at hverken kommuner eller egnsteatre harvidst noget om det. -Hvorfor er de nævnte, berørte parter ikke blevet orienteret om denne praksis,mens den har stået på? Og hvordan forholder kulturministeren sig til, at refusionsprocenten i åreneefter kommunalreformen har været lavere, end den burde have været, på grund af denne praksis?

TIO håber på snarligt svar på ovenstående spørgsmål og vil desuden henstille til, at man tilbagefører demidler, der er taget fra refusionspuljen gennem årene, så egnsteatrene får den refusion, de har væretberettiget til med tilbagevirkende kraft. - Det særlige statslige tilskud og refusionsordningen er to særskiltetilskudsordninger. Hvor refusionspuljen kommer alle egnsteatrene til gode via refusionen til kommunen,ydes det særlige tilskud direkte til de 19 egnsteatre, der før kommunalreformen modtog amtsmidler – det ersvært at se rimeligheden i den administrative praksis, hvor man har overført penge fra den ene ordning tilden anden. Det er formentlig også derfor, man er ophørt med denne praksis. Det bør i TIO’s optik dog ikkevære egnsteatrene, der bøder for en fejlberegning tilbage fra 2007, som de er helt uden skyld i.