Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 122:

Forslag til lov om ændring af lov om scenekunst. (Indførelse af samtidighed i perioderne for egnsteateraftaler, præcisering af grundlag for refusionsberettigelse m.v.).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 29.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som Venstres ordfører.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til kulturministeren for nogle gode, konstruktive forhandlinger om det her lovforslag, som har betydet, at vi er nået frem til noget, som er til gavn for dansk teatervirksomhed.

Det er jo en justering, kan man sige, af egnsteaterloven, vi taler om her, og jeg synes, at nogle af alle de elementer, der er kommet med her, gør, at vi i hvert fald er med til at sikre det, som er så vigtigt, nemlig at vi har et bredt og godt teaterliv rundtom i landet, for der er egnsteatrene jo en meget vigtig brik. Det gælder om at sikre, at egnsteatrene kan få de bedst mulige vilkår, sådan at folk rundtomkring i landet kan komme ud og nyde de teateroplevelser, som jo er en del af fundamentet i vores kulturpolitik i Danmark.

Det, som er vigtigt, og som jo også er en del af det her lovforslag, er, at egnsteatrene ligesom har en sikring af den økonomi, som de arbejder med, ikke bare i 1 år, men også i 4 år. Det er det, som det her lægger op til: en periode på 4 år, hvor man har grundlaget for den økonomi, som det enkelte egnsteater skal stå for. Men det er også vigtigt, at den økonomi så spiller ind sammen med den økonomi, som bliver afsat på finansloven og rundtom i kommunerne til de her egnsteatre. Det er netop det, der er vigtigt her: at det samspil bliver der en meget større mulighed for at styre, fordi man får en 4-årig periode til at styre økonomien. Det er det ene punkt.

Det andet punkt er, at det er vigtigt, at det, der spilles på egnsteatrene, når nu egnsteatrene skal godkendes som egnsteatre, også er professionelt produceret teater. Det nytter jo ikke, at man bare siger, at nu har vi et egnsteater, og så får vi noget støtte, og det så ikke er professionelt produceret teater, der foregår på det enkelte egnsteater. Det, som det her lovforslag tydeliggør, er, at for at blive godkendt som professionelt produceret teater skal der være en afgrænsning af, en definition af og en godkendelse af, hvad der er professionelt produceret teater. Der er altså ikke bare en økonomi, der skal godkendes, men også at det, der foregår på teatret, er professionelt produceret teater. Det betyder jo ikke, at teatret ikke kan lave andre ting, men i godkendelsen som egnsteater ligger alene det, der er professionelt produceret teater, sådan at man støtter det professionelt producerede teater med den støtte, der er. Dermed kan teatret jo også udmærket have en masse andre aktiviteter, som indgår i den samlede økonomi, men det er altså ikke det, som teatret bliver godkendt som egnsteater på.

Et sidste punkt – i første omgang her – er, at det jo er vigtigt, at de penge, der bliver givet til teater, også går til teaterudfoldelse. Der har jo, kan man konstatere, hvis man ser tilbage i tiden, været mange diskussioner om de penge, der blev brugt på huslejer, altså huslejeudgifter, og man har strammet og gjort ved igennem mange år. Men nu bliver det helt klart fastlagt her, at man kun må have maksimalt 15 pct. i husleje af det samlede offentlige tilskud. Det er en fornuftig disposition. Der er så bare lige den hage, når vi laver den her lov nu – og det er det, vi har fået præciseret i lovgivningen – at der jo er nogle, som allerede her tidligere har lavet nogle aftaler, som rækker nogle år frem i tiden med en fastsat husleje. Det er klart, at dem må vi jo ikke svigte i den her sammenhæng. Derfor er der lavet en dispensationsmulighed, og hvis ikke Statens Kunstråds Scenekunstudvalg – eller hvad det nu er kommet til at hedde – vil dispensere, så er der nu en mulighed for, at der kan være en 4-årig overgangsordning for de teatre, der allerede har indgået en langsigtet aftale omkring husleje. Det er jo en rimelig ordning, så vi sikrer os, at der ikke er nogen teatre, som skal lukkes, på grund af at de har disponeret uden at vide, hvad der ville ske i fremtiden med lovgivningen.

Så med de her ord kan jeg bare sige, at Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Jeg vil gerne have lov til at knytte nogle bemærkninger til hovedpunkterne i lovforslaget.

Med lovforslaget indføres samtidighed, hvilket bevirker, at alle egnsteatre indgår 4-årige driftsaftaler med kommunerne samtidig. Derigennem vil antallet af egnsteatre i refusionsordningen og størrelsen af det kommunale driftstilskud ligge fast for 4 år ad gangen. Det skaber sikkerhed for størrelsen af den statslige refusionsprocent af kommunernes udgifter til teatre i hele den 4-årige aftaleperiode. Det skal sikre stabilitet for kommunerne såvel som for egnsteatrene, hvilket er vigtigt.

Lovforslaget indebærer også, at det tydeligt og præcist skal defineres, hvad der skal til, for at et teater kan karakteriseres som et professionelt producerende teater. Statens Kunstråd har i den gældende ordning haft mulighed for i forbindelse med en evaluering af teatrene at fratage et egnsteater statsrefusion. Men egnsteaterordningen har i sin nuværende form et krav om et vist kvalitativt niveau for nye teatre, der optages i ordningen. Så Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst skal derfor fremover vurdere, om teatrets faglige og kunstneriske niveau lever op til det generelle niveau hos landets øvrige egnsteatre, når de optages i refusionsordningen. På den måde sikrer vi, at der er en høj faglig kvalitet på de egnsteatre, der modtager statsrefusion.

Kommunerne har med den nuværende ordning haft mulighed for at give et uforholdsmæssigt højt driftstilskud til et egnsteater og herved opnå et stort refusionsbeløb fra staten ved samtidig at indhente dele af tilskuddet igen gennem en høj husleje. Det har været muligt i de tilfælde, hvor kommunerne ejer de bygninger, egnsteatrene lejer sig ind i. Derfor indføres det nu med lovforslaget, at egnsteatrets udgifter til husleje fremover maksimalt må udgøre 15 pct. af teatrets samlede tilskud, hvilket er rigtig fornuftigt.

I lovforslaget ønsker man at imødegå en udvikling, hvor refusion af kommunernes udgifter til egnsteatre inddrages i finansieringen af aktiviteter, som ikke kan betegnes som professionel scenekunstproduktion i gængs forstand. Derfor justeres scenekunstloven således, at der fremover kun ydes refusion af udgifter forbundet med egnsteatrenes primære aktiviteter eller aktiviteter i umiddelbar tilknytning hertil.

Der gennemføres ligeledes justeringer med krav om, at et egnsteater skal have et fast spillested og en lokal forankring, således at placeringen af et egnsteater i f.eks. et kulturhus skal være aftalt på forhånd.

Der er i høringssvarene en generel tilfredshed med lovforslaget, og der gives udtryk for, at der skabes bedre vilkår for egnsteatrene. Særlig er samtidigheden og dermed sikkerheden i teatrenes budgetter noget, der fremhæves positivt i høringssvarene.

Socialdemokraterne støtter selvsagt forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg kan med det samme sige, at Dansk Folkeparti stemmer ja til lovforslaget, når vi engang når frem til tredjebehandlingen. Det er jo en tillægsaftale, som vi er med i, på baggrund af den generelle aftale.

Der er 32 egnsteatre i Danmark, og det er teatre, der har succes. Der er masser af publikum, folk valfarter til dem, og det er et stærkt kulturtilbud, der er lokalt forankret, og derfor er det også fint, at man har lyttet til de henvendelser, der har været, fra Teatrenes Interesseorganisation og Statens Kunstråds Scenekunstudvalg om lige at få justeret nogle ting vedrørende egnsteatrene.

Jeg skal ikke gentage, hvad de to ordførere før mig på glimrende vis har fortalt om, hvad det kommer til at indeholde, men egentlig bare ganske kort sige, at vi selvfølgelig er glade for, at de 15 pct. af teatrets offentlige tilskud nu udgør rammen for, hvor meget et egnsteater kan blive opkrævet i husleje. Der har været forsøg fra kommunernes side på at spekulere i tilskud. Vi er også glade for, at der er den mulighed for dispensation, for der er jo kommuner, der har lidt andre forhold. F.eks. har Gentofte været noget utilfreds i deres høringssvar, så derfor er det fint, at der også er blevet lagt en mulighed for dispensation ind.

Vi også glade for, at kravet om et fast spillested bliver præciseret, for det er jo afgørende, at et egnsteater har et fast spillested. Og så er vi selvfølgelig også glade for, at ordningen om egnsteatre, som er lidt kompliceret, nu bliver skrevet ind i en bekendtgørelse, der gør det lidt mere overskueligt.

Ellers skal jeg ikke gentage, hvad de øvrige ordførere har sagt, men sige, at vi vil stemme for ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Det er ikke så tit, man hører om nogen, som beder om at få skærpet deres kvalitetskrav, og som ønsker at blive kvalitetsvurderet endnu mere grundigt. Men det er ikke desto mindre, hvad de danske egnsteatre har gjort, og det er en af grundene til, at vi i dag behandler det her lovforslag. Egnsteatrene ønsker tydelige krav, ikke mindst kvalitative, men også krav om egenproduktioner og lokal forankring. Det var alt sammen noget, som de fleste af Folketingets partier bakkede dem op i, og det har været en rigtig fin proces at indgå i forhandlinger med de øvrige partier, som alle har været konstruktive. Vi har stort set været enige det meste af vejen, og de små sten, der har været undervejs, har vi fået ryddet af vejen på en mindelig måde.

Det betyder, at vi i dag står med et lovforslag, som stort set alle parter er enige om. KL har et par bemærkninger, men de er dog glade for den samtidighed i aftaleperioden, som vi indfører med lovforslaget, og som gør, at kommunerne bedre kan fremtidsstyre deres udgifter til egnsteatrene. Men det, der er allermest vigtigt ved det her lovforslag, er, at de mange danskere, som hvert år besøger vores egnsteatre, nu får bedre teatre. De får teatre af endnu højere kvalitet. De får teatre, som er endnu mere lokalt forankret, og som kan formidle lokale historier og sætte spørgsmålstegn ved den måde, som vi hver især måtte opfatte verden på. Det er det, teatret kan, og det er det, egnsteatret er så eminent til. Og med det her nye lovforslag bliver det endnu bedre.

Så det er med stor glæde og forventning om at komme til at opleve endnu mere fantastisk teater i årene fremover, at jeg på Radikale Venstres vegne naturligvis bakker op om lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Özlem Sara Cekic som SF's ordfører.

Tak. Egnsteatrene er vigtige, da de sikrer en lokal forankring af kulturen. De er med til at sikre teaterforestillinger i områder, hvor der ellers ikke ville være denne form for kulturelt udbud. Det er derfor vigtigt, at de bliver støttet, og at deres overlevelse bliver sikret via refusionsordningen.

Vi støtter forslaget, da det sikrer, at kommunerne ikke kan spekulere i aftaler med egnsteatrene med høje lejeudgifter, ved at det sætter en begrænsning på den del af refusionsbeløbet, der må gå til huslejen, nemlig 15 pct. Og vi støtter forslaget, fordi det sikrer en forankring i lokalmiljøet ved at stille krav om et fast spillested, sikrer et fast budget og dermed sikrer en overholdelse af finansloven ved at indføre 4-årige aftaleperioder. Samtidig sikrer det også et generelt niveau for egnsteatrene, ved at Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg vurderer, om egnsteatrene lever op til den generelle standard og dermed er berettiget til støtte.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil jo starte med at sige, at vi skal have en bredere kulturforståelse, og det er egnsteatrene med til at sikre. Derfor skal vi sørge for, at egnsteatrene får mulighed for at leve og udvikle sig. Når jeg ser på tillægsaftalen til teaterloven, som udmøntes af dette lovforslag, så mener jeg, at den er med til at sikre egnsteatrene en fremtid. Det handler bl.a. om at sikre den statslige refusion i hele den 4-årige aftaleperiode, og i den periode kan Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg få mulighed for at igangsætte opstartprojekter for nye teatre.

I forlængelse af det har jeg et spørgsmål. Jeg er jo ikke medlem af partierne bag tillægsaftalen, så derfor vil jeg spørge, hvorfor partierne bag tillægsaftalen stiller krav om, at teatrene maksimalt må have husleje på 15 pct. af teatrenes samlede offentlige tilskud. Der står jo også, at man kan dispensere fra dette på baggrund af forhold, som taler for en højere husleje. Det lyder i mine ører som en goddag mand økseskaft-bestemmelse, når man alligevel kan dispensere fra den.

Jeg håber og tror, at vi i virkeligheden på baggrund af denne aftale kan udvikle egnsteatrene som et af flere kulturtilbud over hele landet. Og jeg håber også, at vi sammen med kulturministeren kan bruge den til at få flere penge til kultur fra Finansministeriet, som ellers virker, som de ikke har nogen forstand på, hvor meget kultur betyder for os alle. Med disse ord vil jeg bakke forslaget op.

Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Det her er jo forligsstof, og Liberal Alliance bakker naturligvis op, men gør det også substantielt, fordi det er et godt forslag. Det her handler ikke så meget om økonomi, det handler om rammevilkår, og det er meget glædeligt, at der nu bliver større tryghed og sikkerhed i forhold til egnsteatrenes økonomiske rammevilkår, altså at man har en sikkerhed i en længere periode ad gangen. Så det synes vi er en rigtig god idé.

Vi synes også, at de lokale teatre, altså egnsteatrene, er et vigtigt element i dansk kultur. Vi kunne så godt ønske os, at kulturministeren gik videre end det her og måske også prøvede at eksperimentere lidt. Nu er der skabt nogle rigtig gode rammer, men det kunne være spændende, hvis man sagde: Værsgo, her har I en pose penge, I har dem for 4 år; se, hvad I kan gøre for at komme så langt som overhovedet muligt, og så gør vi jer til en form for friteater.

Man kan bare prøve med et enkelt eller to og lade dem se, hvor langt de kan komme, så vi kan se, om vi kan få endnu mere ud af de offentlige kroner, som bliver lagt i de her teatre. Jeg er desværre bange for og hører også fra nogle af teatrene, at man dukker nakken, i forhold til hvad der er af regelsæt om, hvordan man skal navigere. Det synes jeg faktisk kunne være et spændende næste skridt.

Men i forhold til det her konkrete forslag synes vi, det er godt. Det skaber bedre og sikrere rammevilkår i en længere aftaleperiode, og det er en rigtig god idé. Så vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører.

Det her lovforslag baserer sig jo, som flere har været inde på, på en tillægsaftale til den aftale og lovgivning, der fandt sted omkring egnsteatrene tilbage i 2011. Det er et forslag, der på nogle områder skaber en bedre lovgivning og retter op på nogle mangler, der var i den oprindelige lovgivning. Det betyder mere stabile økonomiske rammer om egnsteatrene. Det betyder en større sikkerhed for kvaliteten – i sidste ende jo til gavn for publikum. Og så sikrer det også mod uhensigtsmæssig spekulation i høje huslejeudgifter.

Jeg synes, at vi i fællesskab skal glæde os over, at vi har så god en lovgivning omkring teaterlivet i Danmark, som vi har, så vi sikrer gode egnsteatre og dermed gode teateroplevelser for befolkningen overalt i landet. Det her lovforslag vil medvirke til at gøre det endnu bedre og endnu mere stabilt, med større sikkerhed for, at man også i en årrække frem ikke skal være usikker på de økonomiske rammer og dermed i en årrække frem kan planlægge teaterproduktionen rundtomkring på egnsteatrene.

Så Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig lovforslaget. Vi har også været med i den tillægsaftale, der blev indgået. Jeg har noteret, at der har været nogle høringssvar, der også har givet anledning til visse justeringer og præciseringer fra ministeriets side. Det synes jeg er tilfredsstillende. Vi må naturligvis under udvalgsarbejdet høre, om der skulle være nogen af de parter, der har kommenteret lovforslaget i dets udkastform, som stadig væk har bemærkninger, vi skal være fleksible over for. Men jeg synes, det er nogle fornuftige præciseringer og justeringer, som ministeren har gennemført i det lovforslag, der ligger nu, og vi kan som sagt støtte forslaget fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Kulturministeren.

Tak. Det har været en rigtig god og konstruktiv proces, der har fundet sted ved udarbejdelsen af den tillægsaftale, som nu udmøntes i lovgivning med L 122. Alle involverede parter omkring egnsteatrene rundtom i landet har jo været med i den proces og har bidraget til, kan man sige, idéudviklingen og måden, vi har løst udfordringerne på. Derfor er der tale om en hel speciel situation, som jeg meget gerne vil kvittere for over for alle partier i Folketinget, der har bidraget til, at den proces har kunnet lykkedes så godt og faktisk viser et rigtig forbilledligt samspil mellem teaterudøverne rundtom i landet og lovgiverne herinde.

Kommunerne var ikke særlig interesseret i starten, men er faktisk også tilfredse nu med den måde, vi har fundet ud af at løse det på, fordi de også kan se, at den budgetsikkerhed, de kan få i en 4-årig periode, også spiller en rolle for kulturlivet omkring deres egnsteater. Derfor synes jeg, at det her er et rigtig, rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan arbejde sammen for at få noget kvalitativt bedre ud af den gode ordning, vi har, i det her tilfælde for egnsteatrene. Det kan jo være, vi kan finde andre områder, hvor vi også kan lave den type processer.

Derfor vil jeg sige til fru Mette Bock, som havde et forslag, som jeg ikke helt fik fat i hvad gik ud på, at jeg synes, at hvis man har gode ideer til noget, der kunne være med til at udvikle nogle ting, så har man faktisk en vis form for interesse i og også forpligtelse til at indvi hinanden i det og prøve at sætte en proces i gang og se, om vi kan finde ud af at gøre nogle ting, f.eks. skabe en udviklingsmulighed for teatrene. Det er jeg også villig til at se på; det handler så også om at prioritere på en eller måde.

Til hr. Jørgen Arbo-Bæhr, der spørger til de 15 pct.s huslejebegrænsning og så dispensationsmuligheden alligevel, vil jeg sige, at det er et ret udmærket spørgsmål, for enten har man det ene eller så har man det andet. Men her i kredsen, der arbejder med det her, har vi bare valgt at sige, at der kan være forhold på et enkelt teater, som vi ikke kan sidde herinde og vide noget om. Derfor er det bedre at have et sikkerhedsnet, der gør, at vi også kan dispensere.

I hvert fald har vi så lavet den 4-årige overgangsordning for at få huslejeniveauet ned, hvor det har været hensigten at få det ned i mange år, men hvor det nogle steder altså har udviklet sig på en anden måde. Det vil vi ikke sætte os til dommer over for. Vi giver bare nogle rammer nu, der gør, at vi prøver at få det i den rigtige retning for de teatre, som har en meget høj husleje, vel vidende at vi ikke kan vide alt, hvad der foregår ude omkring, som kan betyde, at det kræver lidt længere overgangsordninger eller noget andet – derfor dispensationsmuligheden.

Så med oprigtig politisk tilfredshed – hvis man kan tale om det i politik – vil jeg gerne igen kvittere og slutte med at sige tak til partierne og teatrene og kommunerne for samarbejdet.

Jeg siger også tak til kulturministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.