L 120 - 2013-14 - Bilag 3: Forelæggelsesnotat, ordførerindlæg, betænkning fra Lovudvalget og svarnotet i forbindelse med Inatsisartuts behandling af forslag om anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.

1. Forslagets hovedpunkterLovforslaget indeholder forslag til en række ændringer i kriminallov for Grønland ogretsplejelov for Grønland. Forslaget indeholder 3 hovedelementer:1) Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven, hvorefter Inatsisartutlovnr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (dengrønlandske psykiatrilov) efter justitsministerens nærmere bestemmelse kan findeanvendelse over for retspsykiatriske patienter.2) Retsplejelovens regler om omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald ændres,således at det bliver muligt at omgøre sådanne afgørelser efter omgørelsesfristensudløb, under samme betingelser, som gælder for genoptagelse af en sag, hvor tiltalte erfrifundet ved retten, eller hvis nye beviser af vægt efterfølgende er kommet frem.----------------FM 2014/136LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-001361

3) Der indsættes regler i retsplejeloven om videoafhøring af børn, svarende til reglerneherom i den danske retsplejelov.De tre hovedelementer i forslaget er nærmere behandlet nedenfor under pkt. 3-5.2. Høring og supplerende baggrundsmaterialeLovudvalget har modtaget en oversigt over indholdet af de høringssvar, som Justitsministeriethar modtaget, og Justitsministeriets bemærkninger hertil. Høringsoversigten er vedlagt dennebetænkning som bilag 1.Departementet for Familie og Justitsvæsen har supplerende foretaget høring af en rækkemyndigheder og organisationer m.v. her i Grønland. Høringssvarene er vedlagt dennebetænkning som bilag 2.Som bilag 3 til betænkningen er endvidere optaget en skrivelse fra Børnerådet ogRigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb til Justitsministeren vedr. videoafhøring afbørn.3. Indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven, hvorefter Inatsisartutlovnr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (dengrønlandske psykiatrilov) efter justitsministerens nærmere bestemmelse kan findeanvendelse over for retspsykiatriske patienterI 2012 vedtog Inatsisartut en ny inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien. Den nye psykiatrilov indebar en væsentlig styrkelse af patienternes retsstilling iforbindelse med frihedsberøvelse og tvangsbehandling, i forhold til den tidligere gældendepsykiatrilov fra 1938.I forhold til patienter, som er indlagt i henhold til en kriminalretlig afgørelse (retspsykiatriskepatienter), reguleres tvangsanvendelse i psykiatrien imidlertid fortsat efter reglerne ipsykiatriloven fra 1938.Det er Justitsministeriets opfattelse, at retspsykiatriske patienter så vidt muligt bør havesamme retsstilling som andre psykiatriske patienter. Justitsministeriet foreslår derfor, at der iden grønlandske kriminallov indsættes en bestemmelse, som bemyndiger Justitsministeren tilat fastsætte regler om, i hvilket omfang inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien finder anvendelse i forhold til retspsykiatriske patienter.

Lovudvalget har noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar har tilsluttetsig, at retspsykiatriske patienter så vidt muligt bør have den samme retsstilling som andrepsykiatriske patienter. Instituttet finder det derfor hensigtsmæssigt, at der indsættes enbestemmelse som den foreslåede.Lovudvalget har endvidere noteret sig, at også Foreningen Grønlandske Advokater i sithøringssvar tilslutter sig den foreslåede bestemmelse. Foreningen Grønlandske Advokaterunderstreger, at foreningen anser det for vigtigt, at samtlige relevante bestemmelser iinatsisartutloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien sættes i kraft.Justitsministeriet har hertil bemærket, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til atudstede en bekendtgørelse om inatsisartutlovens anvendelse i forhold til retspsykiatriskepatienter, men at ikke alle bestemmelser i inatsisartutloven dog vil kunne finde anvendelse iforhold til retspsykiatriske patienter.4. Omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafaldEn efterforskning af en lovovertrædelse fører ikke altid til, at anklagemyndigheden rejsertiltale mod den, som har været mistænkt eller sigtet i dagen.Det kan skyldes, at anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er udsigt til, at den pågældendeville blive dømt – enten fordi den pågældende faktisk har vist sig at være uskyldig, eller fordibeviserne mod ham, ikke er tilstrækkelige.Hvor anklagemyndigheden i sådanne tilfælde undlader at rejse tiltale, anvendes betegnelsen”påtaleopgivelse”.Anklagemyndigheden kan imidlertid i visse situationer også undlade at rejse tiltale, selv omanklagemyndigheden mener at kunne bevise den sigtedes skyld. Herom anvendes betegnelsen”tiltalefrafald”.Da tiltalefrafald på samme måde som domfældelse indebærer, at den pågældende anses forskyldig, vil et tiltalefrafald fremgå af den pågældendes straffeattest. Det er som følge heraf ipraksis en forudsætning for meddelelse af tiltalefrafald, at den sigtedes skyld er utvivlsom,eventuelt derved at der foreligger en tilståelse.Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 312, atpåtalehelt eller delvist kan opgives ifølgende tilfælde:1) Hvor sigtelsen har vist sig grundløs,2) hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller

3) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger ellerbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den foranstaltning,som i givet fald kan forventes idømt.Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 313, attiltalehelt eller delvist kan frafaldes ifølgende tilfælde:1) Hvor det på grund af det udviste forholds ringe betydning findes rimeligt at undlade tiltale,2) Hvor kriminallovens §§ 61eller 1242er anvendelig, og ingen eller kun en ubetydeligforanstaltning kan ventes idømt,3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og tiltalefrafald ikke står i misforholdtil gerningen og sagens omstændigheder i øvrigt,4) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger ellerbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den foranstaltning,som i givet fald kan forventes idømt, eller5) hvor det følger af bestemmelser fastsat af rigsadvokaten eller justitsministeren.I andre tilfælde kan tiltale kun frafaldes, hvis der foreligger særligt formildendeomstændigheder eller andre særlige forhold, og tiltale ikke kan anses for påkrævet af almenehensyn.Efter den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, kan en beslutning om at rejse tiltale eller enbeslutning om at opgive påtale eller frafalde tiltale omgøres af rigsadvokaten ellerjustitsministeren. Omgørelse af en beslutning om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald kan dogkun finde sted, hvis der forkyndes en meddelelse herom for sigtede, senest 3 måneder efter atpåtaleopgivelsen eller tiltalefrafaldet er meddelt vedkommende, medmindre sigtedes forholdhar hindret rettidig forkyndelse.Den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, fastsætter således en absolut omgørelsesfrist forbeslutninger om opgivelse af påtale og frafald af tiltale.Herved adskiller bestemmelsen sig fra den tilsvarende regel i den danske retsplejelov3. Efterde i Danmark gældende regler vil en beslutning om at opgive påtale eller frafalde tiltale ogsåkunne omgøresefterudløbet af omgørelsesfristen4, hvis betingelserne for genoptagelse efter §975 er opfyldt. En påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald vil således kunne omgøres i Danmark,

hvis der på et senere tidspunkt f.eks. måtte fremkomme nye, vægtige beviser, eller en tidligeresigtet måtte tilstå forbrydelsen.Da der efter de gældende regler i den grønlandske retsplejelov således vil kunne opståtilfælde, hvor f.eks. en beslutning om at opgive påtale i en alvorlig kriminalsag ikke kanomgøres, selv om en tidligere sigtet person efterfølgende tilstår, er det Justitsministerietsopfattelse, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til retshåndhævelsen.Justitsministeriet foreslår derfor, at det i den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1,fastsættes, at en beslutning om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald også kan omgøres afrigsadvokaten eller justitsministeren efter udløbet af omgørelsesfristen, under sammebetingelser, som gælder for genoptagelse af en sag, hvor tiltalte er frifundet ved retten, ellerhvis nye beviser af vægt efterfølgende er kommet frem.Lovudvalget har noteret sig, at Foreningen Grønlandske Advokater ikke kan tilslutte sig denforeslåede ændring af reglerne om omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald. Foreningenpeger på, at hensynet til, at en tidligere sigtet skal kunne indrette sig på, at sagen nu erendeligt afgjort, må veje tungere end et ønske om at den grønlandske retsplejelovgivning såvidt muligt skal svare til den danske. Den usikkerhed, som en gennemførelse af forslaget vilindebære i forhold til tidligere sigtede, kan efter foreningens opfattelse heller ikkeretfærdiggøres ved at henvise til, at det med den gældende retstilstand ikke er muligt atomgøre en beslutning om påtaleopgivelse og tiltalefrafald, hvis den tidligere sigtede på etsenere tidspunkt tilstår, idet der – hvis en sådan situation måtte opstå – ville være tale om etatypisk og enkeltstående tilfælde. Foreningen er ikke bekendt med, at en sådan situationnogen sinde skulle være forekommet i Grønland.Justitsministeriet har hertil bemærket, at omgørelsesreglerne skal varetage forskellige hensyn:På den ene side varetager reglerne det særlige hensyn, der er til, at en person, som har væretsigtet, skal kunne indrette sig på, at sagen er endeligt afgjort. På den anden side skal reglernesamtidig varetage hensynet til, at sagens parter har mulighed for at påklage afgørelser ompåtaleopgivelse og tiltalefrafald, og at den overordnede anklagemyndighed skal havemulighed for at sikre, at der træffes korrekte og ensartede afgørelser.Herudover skalomgørelsesreglerne imidlertid også varetage hensynet til retshåndhævelsen.EfterJustitsministeriets opfattelse varetages dette hensyn ikke i tilstrækkelig grad med dengældende § 315 i den grønlandske retsplejelov. Justitsministeriet henviser i den forbindelsetil, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor f.eks. en beslutning om at opgive påtale i en alvorligkriminalsag ikke kan omgøres, selv om den tidligere sigtede person efter omgørelsesfristensudløb tilstår forbrydelsen. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med den foreslåedeændring opnås en bedre balance mellem de forskellige hensyn, som omgørelsesreglerne skalvaretage.----------------FM 2014/136LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-001365

Lovudvalget må hertil bemærke, at Justitsministeriets argumentation synes at have større vægtfor så vidt angår påtaleundladelse end for så vidt angår tiltalefrafald.Som tidligere nævnt indebærer tiltalefrafald på samme måde som domfældelse, at denpågældende anses for skyldig, ligesom tiltalefrafaldet kommer til at fremgå af denpågældendes straffeattest.Det er Lovudvalgets forståelse, at det som følge heraf i praksis er en forudsætning formeddelelse af tiltalefrafald, at den sigtedes skyld er utvivlsom, eventuelt derved at derforeligger en tilståelse.Det kan set i lyset heraf være vanskeligt at se, at retshåndhævelseshensyn med afgørendevægt skulle tale imod opretholdelsen af en absolut frist for omgørelse af beslutninger omtiltalefrafald.Lovudvalget opfordrer på ovenstående baggrund til,at det overvejes, hvorvidt enbestemmelse som fastholder den gældende absolutte omgørelsesfrist for så vidt angårtiltalefrafald, men ikke for så vidt angår påtaleundladelse, ville være tilstrækkelig til at opnåen passende balance mellem de hensyn, som bestemmelsen skal varetage.5. Videoafhøring af børn i GrønlandDen grønlandske retsplejelov indeholder ikke særlige regler om videoafhøring af børn.Videoafhøring af børn er imidlertid i praksis blevet anvendt i Grønland siden enforsøgsordning på Retsvæsenskommissionens initiativ blev iværksat i 2002. Praksis svarer idag i vidt omfang til, hvad der er gældende i Danmark efter de særlige regler herom i dendanske retsplejelov.Med lovforslaget indføres der i den grønlandske retsplejelov regler om beskikkelse af enforsvarer for den sigtede/mistænkte før videoafhøringen og om forsvarerens pligt til atovervære videoafhøringen fra monitorrummet. Endvidere foreslås det, at denmistænkte/sigtede ikke skal have adgang til at overvære videoafhøringen af barnet framonitorrummet, men have adgang til efterfølgende at gennemse videooptagelsen afafhøringen og bede om genafhøring af barnet. Det foreslås også, at der indføres udtrykkelighjemmel til at benytte videoafhøringen som bevis under retsmødet. Endelig foreslås det, atsigtedes adgang til at overvære retsmøder, ikke skal gælde for retsmøder, som efter rettensbestemmelse gennemføres med henblik på videoafhøring af et barn.

Det er i lovbemærkningerne til forslaget forudsat, at udenretlig videoafhøring af børn på 12 åreller derunder efter en konkret vurdering skal kunne finde anvendelse i bl.a. sager omseksuelle overgreb mod børn. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder barnetsudvikling og psykiske tilstand, vil der også kunne foretages videoafhøring af ældre børn.Udenretlig videoafhøring af børn, med henblik på senere forevisning i retten, vil også kunnefinde anvendelse i andre typer af sager end sager om seksuelle overgreb, hvor de sammehensyn til barnet gør sig gældende.Lovudvalget har noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, atlovforslaget lovfæster almindelig praksis ved retssystemet i Grønland, ligesom instituttetbifalder udviklingen med øget lovregulering, idet en klar hjemmel og forudsigelighed ikriminalloven og retsplejen er grundlæggende menneskeretlige principper, der især skalvaretage sigtedes rettigheder.Institut for Menneskerettigheder bemærker i forhold til de foreslåede regler om optagelse oganvendelse af videoafhøring af børn, at videoafhøring af børn har karakter af en fravigelse afdet almindelige retsprincip om bevisumiddelbarhed i retssystemet. Under hensyn til de iforslaget angivne retssikkerhedsmæssige garantier, samt især hensynet til, at barnet ikke skalgive møde umiddelbart for domstolen i sager, hvor barnet muligvis har været udsat forseksuelle overgreb eller anden traumatiserende oplevelse, har instituttet ikke bemærkninger tildisse dele af forslaget.

5.1 Særligt om aldersgrænsen for videoafhøring af børn:Der er ikke i lovforslaget fastsat en aldersgrænse for videoafhøring af børn. Som alleredenævnt et det imidlertid i lovbemærkningerne til forslaget forudsat, at udenretlig videoafhøringaf børn på 12 år eller derunder efter en konkret vurdering skal kunne finde anvendelse i bl.a.sager om seksuelle overgreb mod børn. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunderbarnets udvikling og psykiske tilstand, vil der også kunne foretages videoafhøring af ældrebørn.En række høringsparter har anbefalet, at den forudsatte aldersgrænse for videoafhøring afbørn hæves.Saaffik, det landsdækkende center for børn og unge udsat for seksuelt misbrug, har såledesopfordret til, at aldersgrænsen hæves til 15 eller 18 år. Saafik har i den forbindelse peget på, aten afhøring i retten i sager om vold og seksuelt misbrug kan opleves som traumatiserende for

børn også i aldersgruppen over 12 år. Saaffik oplyser, at aldersgrænsen er højere i flere af deskandinaviske lande.Børnetalsmanden opfordrer ligeledes til, at videoafhøring i sager om seksuelle overgreb modbørn, og andre sager hvor der gør sig tilsvarende hensyn gældende, benyttes også hvor barneter over 12 år. Børnetalsmanden peger i den forbindelse på, at det kan være lige såtraumatiserende for f.eks. en 14 årig pige eller dreng at skulle fortælle om et seksuelt overgrebi utrygge omgivelser og foran den mistænkte / sigtede, som det vil være for en 12-årig.Børnetalsmanden henviser samtidig til, at FN’s Børnekonvention definerer et barn som etmenneske under 18 år. Endelig oplyser Børnetalsmanden, at aldersgrænsen for videoafhøringi Finland, Sverige og Island er 15 år, og i Norge 16 år.Også Kommuneqafik Sermersooq opfordrer i sit høringssvar til, at det overvejes at hævealdersgrænsen.Lovudvalget er endelig opmærksom på, at Børnerådet og Rigshospitalets Center for SeksuelleOvergreb i en skrivelse til Justitsministeren i december 2013 har opfordret til, at de i Danmarkgældende regler om videoafhøring af børn ændres, således at aldersgrænsen hæves.Skrivelsen har baggrund i en undersøgelse, som Børnerådet og Rigshospitalets Center forSeksuelle Overgreb har foretaget blandt piger, der har vidnet eller skal vidne som offer i sagerom seksuelle overgreb. Skrivelsen er optaget som bilag 3 til denne betænkning.Lovudvalget finder på ovenstående baggrund, at den i lovforslagets bemærkningerforudsatte 12 års aldersgrænse for videoafhøring af børn bør hæves til 15 år.Retsstillingenvil herefter være den, at udenretlig videoafhøring af børn på 15 år eller derunder efter enkonkret vurdering vil kunne finde anvendelse i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn.Hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand,vil der også kunne foretages videoafhøring af ældre børn.Lovudvalget fremsætterændringsforslag i overensstemmelse hermed.5.2 Særligt om afhøringslokalernes egnethed og politiets forudsætninger for at kunnegennemføre afhøringer af børn på en hensigtsmæssig og for barnet skånsom måde:Lovudvalget har noteret sig, at Børnetalsmanden i sit høringssvar har peget på, at BørnehusetSaaffik (i Nuuk) har rammerne og fagkundskaben til at sikre en skånsom afhøring af børn,ligesom der i en række kystbyer findes familiecentre, som kunne udgøre en egnet ramme forvideoafhøring af børn.På linje hermed henleder Saaffik i sit høringssvar opmærksomheden på, at der i Saaffik ermulighed for, at børn kan videoafhøres ét sted, hvor alle relevante fagpersoner er samlet----------------FM 2014/136LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-001368

(herunder repræsentanter for politi, sundhedsvæsen, sagsbehandlere og retsvæsen), således atbarnet undgår at skulle gentage sin forklaring til forskellige personer, på forskelligelokaliteter.Lovudvalget har dog også noteret sig, at den arbejdsgruppe, som i 2002 afgav denbetænkning5, som ligger til grund for de gældende danske regler om videoafhøring af børn, påbaggrund af anbefalinger fra forskellige organisationer, der varetager børns interesser,overvejede, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at indrette videoafhøringslokaler andresteder end på politistationer. Arbejdsgruppen fandt imidlertid ikke anledning til at stilleforslag herom. Derimod understregede arbejdsgruppen vigtigheden af, at det lokale, hvorafhøringen af barnet finder sted, er imødekommende og børnevenligt indrettet.Hertil kommer – hvilket også fremgår af betænkningen om gennemførelse af straffesager omseksuelt misbrug af børn – at indretning og placering af afhøringslokalet kan være afbetydning for optagelsens billed- og lydkvalitet.Lovudvalget opfordrer på ovenstående baggrund til,at lovændringen benyttes som enanledning til at evaluere, hvorvidt der i hver af de enkelte politistationer i Grønland forefindesafhøringslokaler af en beskaffenhed og med en indretning, som gør lokalet egnet tilvideoafhøring af børn, og samtidig overveje, hvorvidt lokaler i andet regi – f.eks. Saaffik ellerfamiliecentrene – eventuelt kunne udgøre en bedre ramme for sådanne afhøringer.En problemstilling, som ikke er belyst i de indkomne høringssvar, er behovet for at sikre, atden eller de polititjenestemænd, som foretager afhøringer af børn i sager om seksuelleovergreb eller andre traumatiserende oplevelser, er i besiddelse af de faglige kvalifikationer,som særligt er fornødne i forhold til at kunne gennemføre afhøringen på en hensigtsmæssig ogfor barnet skånsom måde.Arbejdsgruppen vedr. gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn fandt i denbetænkning, som ligger til grund for de gældende danske regler om videoafhøring af børn, atafhøringerne bør foretages af en polititjenestemand. Arbejdsgruppen fandt dog, at det børvære muligt, at en børnesagkyndig efter en konkret vurdering kan bistå polititjenestemandenmed afhøringen, f.eks. hvis barnet i særlig grad er psykisk belastet af overgrebet, og at denbørnesagkyndige i sådanne tilfælde tillige skulle kunne vejlede forsvareren og anklagerenvedr. formulering af eventuelle supplerende spørgsmål til barnet.Lovudvalget er bekendt med, at Rigspolitichefen i 2000 nedsatte en arbejdsgruppe vedrørendeefterforskning af sager om seksuelle overgreb mod børn. Arbejdsgruppen fik til opgave atvurdere, om der skulle foretages ændringer i politiskolens kursus ”Afhøring af børn i5

sædelighedssager”. Arbejdsgruppens kommissorium blev senere udvidet, således atarbejdsgruppen tillige skulle overveje mulighederne for at etablere en ordning, hvoreftersærligt uddannede politifolk forestår afhøringen af børn og eventuelt tillige bistår medrådgivning i forbindelse med efterforskningen.Arbejdsgruppen afgav samme år sine anbefalinger, herunder:At der skulle etableres en assistanceordning, hvor særligt uddannedepolititjenestemænd, der placeres i politikredse spredt over landet, kan yde bistand tilvideoafhøring af børn i sager om seksuelle overgreb.At de pågældende polititjenestemænd skal gennemføre en særlig kompetencegivendeuddannelse i behandlingen af sager om seksuelle overgreb mod børn. Uddannelsenskal særligt målrettes videoafhøring af børn.De pågældende polititjenestemænd skal sikres løbende efteruddannelse.

I Danmark oprettedes som opfølgning på arbejdsgruppens anbefalinger med virkning frajanuar 2002 en assistanceordning, således som foreslået af arbejdsgruppen. Endvidere blevder i politiskolen i slutningen af 2001 oprettet et nyt specialkursus i videoafhøring af børn isager om seksuelle overgreb.Lovudvalget er ikke bekendt med, hvorvidt der også i Grønland er oprettet enassistanceordning, således at særligt uddannede (og løbende efteruddannede)polititjenestemænd kan yde bistand til videoafhøring af børn i sager om seksuelle overgreb.Lovudvalget opfordrer på ovenstående baggrund til,at lovændringen benyttes som enanledning til at evaluere, hvorvidt de polititjenestefolk, som i Grønland gennemførervideoafhøring af børn i tilstrækkelig grad er sikret assistance fra heri særligt uddannedekolleger, og – hvis dette ikke måtte være tilfældet – om de polititjenestefolk, som i Grønlandgennemfører videoafhøring af børn selv har en uddannelse i og erfaring med sådannevideoafhøringer, som i tilstrækkelig grad sikrer en forsvarlig gennemførelse afvideoafhøringerne.5.3 Særligt om den mistænktes / sigtedes udelukkelse fra sammen med sin advokat atovervære afhøringen af barnet fra et andet lokale via monitor, samt om muligheden forgenafhøringSom lovforslaget er udformet, afskæres den mistænkte/sigtede fra adgang til at overværevideoafhøringen af barnet fra monitorrummet. Der skal imidlertid beskikkes en forsvarer for----------------FM 2014/136LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-0013610

den sigtede/mistænkte før videoafhøringen, og denne forsvarer har pligt til at overværevideoafhøringen fra monitorrummet. Endvidere får den mistænkte/sigtede adgang tilefterfølgende at gennemse videooptagelsen af afhøringen og bede om genafhøring af barnet.Foreningen Grønlandske Advokater har vedr. muligheden for genafhøring anført, atvideoafhøring af et barn typisk sker tidligt i et sagsforløb. På det tidspunkt hvor denmistænkte/sigtede får mulighed for at gennemse videoafhøringen og begære genafhøring, erder derfor typisk ikke foretaget ret mange andre efterforskningsskridt. Under denefterfølgende efterforskning kan der komme forhold frem, som den mistænkte/sigtede ikkehavde eller burde have haft kendskab til, og som den pågældende derfor ikke har haftmulighed for at begære genafhøring om. Foreningen Grønlandske Advokater finder derfor, atder bør gives den mistænkte/sigtede adgang til at begære genafhøring på et senere tidspunkt,hvis efterforskningen nødvendiggør dette. Samtidig bør der gives mulighed for at begæregenafhøring af barnet, hvis det sker inden for rimelig tid efter, at forsvareren har haftmulighed for at drøfte sagen med den mistænkte/sigtede, uanset hvor længe der er gået, førden mistænktes/sigtedes gennemsyn af videoafhøringen har kunnet finde sted.Justitsministeriet har hertil bemærket, at det af lovbemærkningerne fremgår, at det børtilstræbes, at den mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efteroptagelsen – eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for 1 til 2 uger efter afhøringen.Hvis mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer herefter vil begære barnet genafhørt, skalbegæring herom fremsættes snarest muligt efter, at gennemsynet har fundet sted. En begæringom genafhøring vil som udgangspunkt skulle fremsættes inden 2 uger efter, at denmistænkte/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhøring af barnet. Fremsættes enanmodning om genafhøring senere, må der ved vurderingen af, om genafhøring skalforetages, lægges vægt på, om hensynet til barnet tilsiger – navnlig på grund af den tid, der erforløbet siden den første afhøring – at der ikke foretages fornyet afhøring af barnet. Det måved vurderingen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den sene begæring om genafhøring,herunder om det skyldes den mistænkte/sigtedes egne forhold. Det vil også kunne indgå ivurderingen, om der er fremkommet nye oplysninger efter afhøringen af barnet.Vedr. den mistænktes / sigtedes udelukkelse fra sammen med sin advokat at overværeafhøringen af barnet fra et andet lokale via monitor har Lovudvalget noteret sig, at enarbejdsgruppe bestående af repræsentanter for politi og anklagemyndighed samt enspeciallæge i børnesygdomme i maj 1995 afgav en beretning om videoafhøring af børn. Iberetningen blev det lagt til grund, at mistænkte / sigtede i sager om seksuelle overgreb modbørn ikke havde krav på at overvære videoafhøringen af barnet i et tilstødende lokale, men atden pågældendes interesser måtte varetages af forsvareren.

På denne baggrund og ud fra et hensyn til barnet var det indtil marts 2000 i Danmark praksis,at den, der var mistænkt eller sigtet for seksuelt misbrug af et barn, ikke havde krav på atovervære politiets videoafhøring af barnet.Den 16. marts 2000 afsagde Højesteret imidlertid to kendelser6, hvori Højesteret fastslog, atsigtede / mistænkte skulle have adgang til at overvære politiets afhøring af barnet framonitorrummet.Højesteret udtalte blandt andet følgende:”Den fulgte praksis med hensyn til videooptagelse af politiets afhøringer af børn isædelighedssager har til formål dels at sikre bevis så hurtigt som muligt, dels at skånebørnene for afhøringer i retten. Den omstændighed, at videooptagelsen under en eventueldomsforhandling skal anvendes som bevis og således skal træde i stedet for en afhøring afbarnet i retten, taler for, at videoafhøringerne i videst muligt omfang sker under iagttagelse afretssikkerhedsmæssige garantier svarende til dem, der gælder for indenretlige afhøringer. Enadgang for den mistænkte eller sigtede til at være til stede i et andet lokale (monitorrummet)og derfra via tv-skærm overvære afhøringen vil tilgodese et retssikkerhedsmæssigt hensyn,idet det herved kan sikres, at forsvareren er i stand til – gennem den afhørendekriminalassistent – at stille relevante supplerende spørgsmål. Hermed vil man samtidig –også i barnets interesse – kunne mindske behovet for genafhøring.”Der blev efterfølgende indsat en ny bestemmelse i den danske retsplejelov, som udtrykkeligtfastsætter, at den mistænkte/sigtede ikke har adgang til at overvære afhøringen, heller ikke fraet monitorrum, men efterfølgende skal have adgang til at gennemse videooptagelsen afafhøringen og til at bede om genafhøring af barnet.Retsstillingen har herefter i Danmark været den, at den mistænkte/sigtede ikke har adgang tilat overvære afhøringen fra et monitorrum.Det oplyses i lovbemærkningerne til lovforslaget, at selv om tilsvarende regler ikke findes iden grønlandske retsplejelov, svarer praksis i Grønland på dette punkt til reglerne i dendanske retsplejelov. Der foretages således i praksis kun videoafhøringer, som ikke overværesaf den mistænkte/sigtede. Den mistænkte/sigtede har senere mulighed for at gennemsevideooptagelsen af afhøringen og til at bede om genafhøring af barnet.Lovudvalget skal hertil bemærke, at den beskrevne hidtidige praksis ikke synes at harmoneremed ovennævnte højesteretskendelser, henset til at der ikke med virkning for Grønland erfastsat regler, som udtrykkeligt afskærer den mistænkte/sigtede fra at overvære6

videoafhøringen af barnet via monitor i et andet lokale. Den beskrevne praksis må på dennebaggrund umiddelbart give udvalget anledning til undren.Hvis lovforslaget imidlertid vedtages i den foreliggende form, afskæres den mistænkte/sigtedefra adgang til at overvære videoafhøringen af barnet fra monitorrummet, i lighed med hvadder hidtil har været praksis; nu blot med den fornødne lovhjemmel.Det fremgår af lovbemærkningerne, at Justitsministeriet ved valget af den foreslåede løsninghar lagt vægt på hensynet til at skåne barnet samt til at opnå en uforbeholden og detaljeretforklaring fra barnet. Hvis barnet informeres (hvilket efter Justitsministeriets opfattelse somudgangspunkt bør ske, hvis der er tale om et større barn) om, at den mistænkte/sigtedeoverværer afhøringen fra monitorrummet, vil det kunne påvirke barnets forklaring.Efter lovforslaget vil videoafhøringen kunne anvendes som bevis under retssagen.Justitsministeriet understreger, at der derfor også er et væsentligt hensyn at tage til denmistænktes/sigtedes retssikkerhed og mulighed for at varetage sit forsvar. Justitsministerietfinder imidlertid, at dette hensyn kan varetages ved forslaget om forsvarerens pligt til atovervære afhøringen, samt ved den mistænktes/sigtedes ret til snarest muligt efter afhøringenat gennemse videooptagelsen af afhøringen og til at anmode om genafhøring af barnet.Lovudvalget har noteret sig, at Arbejdsgruppen vedr. gennemførelse af straffesager omseksuelt misbrug af børn i den betænkning, som ligger til grund for de gældende danske reglerom videoafhøring af børn, var splittet i spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte/sigtede skalgives mulighed for at overvære afhøringen, via en monitor placeret i et andet lokale.Et mindretal i arbejdsgruppen, bestående af bl.a. professor dr. jur. Eva Smith, foreslog såledesud fra en afvejning af hensynet til mistænktes retssikkerhed og hensynet til barnet, at denmistænkte / sigtede bør have adgang til at følge videoafhøringen af barnet fra et monitorrum,som dog ikke bør være beliggende i den bygning, hvor barnet afhøres. En sådan ordning villeefter mindretallets vurdering medføre et mindre behov for genafhøringer og som følge herafsåvel en mindre belastning af barnet, som en mindre risiko for, at barnet og dets forklaringpåvirkes.Lovudvalget anerkender risikoen for, at det vil kunne påvirke barnets vidneudsagn, hvisbarnet oplyses, at den mistænkte / sigtede overværer afhøringen via en tv-skærm i en andenbygning eller et andet lokale i samme bygning, således at der ikke opnås en uforbeholden ogdetaljeret forklaring fra barnet. Spørgsmålet er imidlertid, om risikoen herfor er væsentligtmindre, hvis barnet oplyses, at den mistænkte / sigtede efterfølgende får adgang til at se envideooptagelse af barnets vidneudsagn.

Hertil kommer, at en ordning, hvor den mistænkte / sigtede først efterfølgende får lejlighed tilat gøre sig bekendt med barnets vidneudsagn, indebærer, at det vil være nødvendigt atindkalde barnet til en genafhøring, hvor den polititjenestemand som står for afhøringen,fremsætter de spørgsmål, som forsvaret måtte have. Spørgsmålet er, om man ikke hervedudsætter barnet for en unødig belastning. Med en ordning, hvor den mistænkte / sigtedeoverværer afhøringen via en tv-skærm i en anden bygning eller et andet lokale i sammebygning, ville forsvarets spørgsmål kunne stilles efter en kort pause i afhøringen. Dermedville genafhøring som udgangspunkt være overflødig.Henset hertil, og til argumentationen i henholdsvis de ovennævnte Højesterets-kendelser og imindretalsudtalelsen i betænkningen om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrugaf børnopfordrer Lovudvalget til,at det overvejes at give den mistænkte / sigtede mulighedfor at overvære afhøringen via en tv-skærm, så vidt muligt i en anden bygning, og hvis detteikke er muligt; i et andet lokale i samme bygning, men uden at barnet risikerer kontakt medden mistænkte / sigtede i forbindelse med afhøringen.

Lovudvalgets indstillingEt enigt Udvalgfremsætter følgende ændringsforslag:Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til lov om ændring af kriminallov forGrønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilovover for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.), idet GrønlandsSelvstyre dog finder, at den i lovforslagets bemærkninger forudsatte 12 årsaldersgrænse for videoafhøring af børn bør hæves til 15 år. Grønlands Selvstyreanmoder herudover Justitsministeren om at tage de øvrige opfordringer, somLovudvalget har fremsat i udvalgets betænkning til forslaget, under overvejelse.Lovudvalget skal anmode Naalakkersuisut om at holde sig orienteret om Justitsministerensovervejelser i relation til Lovudvalgets opfordringer, og at informere Lovudvalget herom.Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.