KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

udkast til lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af udestå-

ende selskabsindskud)

(L …)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten,samtlige byretter, Advokatrådet, Børsmæglerforeningen, CopenhagenBusiness School, Juridisk Institut, Danske Advokater, Dansk Aktionærfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Revisorfor-ening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,DI - organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Københavns Univer-sitet, Det Juridiske Fakultet, Liberale Erhvervs Råd, Rigsadvokaten ogAarhus Universitet, Juridiske Institut.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret og samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dommerforenin-

gen, Rigsadvokaten, FSR – danske revisorer, Finansrådet, Dansk Er-

hverv, Danske Advokater

Advokatrådet.

Justitsministeriet har desuden modtaget høringssvar fra

Danske Ejen-

domsprojektudbyderes Brancheforening.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, byretspræsidenterne,

Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen

Rigsadvokaten

har ingenbemærkninger til lovforslaget.

2.2. Generelle bemærkninger

Dommerfuldmægtigforeningen

støtter lovforslaget og finder, at der er ta-le om en fornuftig justering af forældelsesloven.

Finansrådet

bemærker, at den forslåede lovændring vil bringe klarhedover retstilstanden og medvirke til at fjerne en usikkerhedsfaktor i forbin-delse med pengeinstitutters kreditvurdering af selskaber, der har udeståen-de selskabsindskud, og støtter i den forbindelse den valgte ordning forforældelse af udestående selskabsindskud.

2.3. Kredsen af selskaber, der er omfattet af forslaget til ny § 2 a

FSR – danske revisorer

mener, at den foreslåede ændring af forældelses-loven er hensigtsmæssig. Det foreslås dog, at det i bemærkningerne til dennye § 2 a udtrykkeligt anføres, at ”partnerselskaber” vil være en type afselskab, der er omfattet af bestemmelsen.Udtrykket ”selskab” i lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til forældelseslovens§ 2 a), vil i praksis navnlig omfatte aktie-, anparts- og kommanditselska-ber. Andre selskaber end aktie-, anparts- og kommanditselskaber vil dogogså være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis de har krav på atfå indbetalt et selskabsindskud fra deres ejere. Der er foretaget en præci-sering heraf i bemærkningerne til den nye § 2 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

2.4. Forældelse af selskabsretlige fordringer

Dansk Erhverv

Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheorga-

nisation (DEB)

finder ikke, at et selskabs krav på betaling af udeståendeselskabsindskud er en fordring, og at der derfor ikke er tale om krav, derforældes efter forældelsesloven.Dansk Erhverv og DEB er således af den opfattelse, at kapitalejeres hæf-telse for udestående selskabsindskud alene er udtryk for en garanti over forselskabet og dets kreditorer, der alene bliver aktualiseret og krævet indbe-talt i de situationer, hvor selskabet måtte have behov herfor. Først når sel-skabets ledelse beslutter at indkalde det udestående selskabsindskud helteller delvist, vil der være en tale om en fordring.Der har i den juridiske litteratur været udtrykt usikkerhed om spørgsmåletom forældelse af udestående selskabsindskud, herunder om et sådant ind-skud er en fordring omfattet af forældelsesloven. Som det i den forbindelsenærmere fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get, anser Justitsministeriet et selskabs krav på indbetaling af udeståendeselskabsindskud som en fordring, idet aftalen er fikseret til et bestemt be-løb, og fremstår som et umiddelbart krav på en pengeydelse.Som videre anført i bemærkningerne følger det herudover af forarbejdernetil forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s.5614 f., at et selskabs krav på betaling af indskud vil være omfattet af den3-årige forældelsesfrist, der gælder efter lovens § 3.

2.5. Anvendelsesområdet for den nye § 2 a

Danske Advokater

finder, at det i bemærkningerne til den nye § 2 a –med henvisning til de forskellige måder, hvorpå kapital tegnes – bør præ-ciseres, hvad ”skriftlig aftale” omfatter. Det bør endvidere belyses, hvilkenbetydning det har for beregning af forældelsesfristen, at ledelsen i et sel-skab skal godkende en kapitaltegning. Herudover bør det anføres, hvilkeforældelsesregler der gælder for konvertible lån og såkaldte warrants (teg-ningsoptioner).Det er i bemærkningerne til § 2 a anført, at bestemmelsen omfatter for-dringer på udestående selskabsindskud, der støttes på skriftlig aftale omindskud i et selskab. En sådan skriftlig aftale kan også indgås digitalt.

Med lovændringen ændres der ikke på måden, hvorpå kapital tegnes, her-under hvornår og hvordan en tegning accepteres. Disse forhold vil såledesfortsat være reguleret af de selskabsretlige regler og parternes aftale her-om.Den foreslåede bestemmelse i § 2 a omfatter alene indskud i et selskab, derforetages som ejer. Dette betyder, at kapital, som tilføres selskabet i formaf lån, herunder ansvarlige lån, ikke er omfattet af reglen.Konvertible lån og såkaldte warrants (tegningsoptioner) er heller ikke ek-sempler på kapitalindskud, der er omfattet af den foreslåede regel i § 2 a.Det bemærkes i den forbindelse, at der i forhold til konvertible lån – indtilen eventuel konvertering gennemføres – er tale om et sædvanligt lånefor-hold, hvor gældsbrevet sikrer kreditor bevis for sin fordring mod selskabet.En sådan fordring er undergivet en forældelsesfrist på 10 år, jf. forældel-seslovens § 5, stk. 1, nr. 1 (der ikke ændres).Endvidere bemærkes det, at der ved de såkaldte warrants (tegningsoptio-ner) forstås en særlig ret, men ikke pligt til ved en senere kapitalforhøjelseat tegne kapitalandele til en fastsat kurs.Der er således i begge tilfælde ikke tale om en fordring, som selskabet harmod de pågældende.

2.6. Udformningen af den nye § 2 a

Dansk Erhverv

Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheorga-

nisation (DEB)

mener ikke, at der med den foreslåede lovændring tagesdet fornødne hensyn til kreditorerne og selskabsdeltagerne i et selskab medudestående selskabsindskud, idet et selskab inden udløbet af forældelses-fristen vil være nødt til at tage skridt til at afbryde forældelsen, selv omselskabet fortsat ikke har behov for at kalde selskabskapitalen. Hvis sel-skabet ikke får afbrudt forældelsesfristen, inden forældelse indtræder, vildette have store konsekvenser for selskabets kreditorer og de øvrige sel-skabsdeltagere. På den baggrund bør 2. pkt. i § 2 a udgå.

Danske Advokater

Advokatrådet

finder ligeledes, at 2. pkt. i § 2 abør udgå. Hensynet til selskaberne og selskabernes kreditorer bør såledestillægges større vægt end hensynet til selskabsdeltagerne. En øvre grænsefor, hvor lang tid en fordring på udestående selskabsindskud kan henstå,4

uden at selskabet tager skridt til at afbryde forældelse, harmonerer endvi-dere ikke med den fleksibilitet, der bl.a. var en af årsagerne til at indføreregler i selskabsloven om udskudt indbetaling af selskabskapital.Advokatrådet peger videre på, at den foreslåede ændring af forældelseslo-ven vil kunne betyde, at oplysninger i Erhvervsstyrelsens selskabsregister(CVR-registeret) om et selskabs udestående selskabsindskud muligvis ikkeer retvisende, hvis kravet er bortfaldet som følge af forældelse. Dette kanskabe en risiko for selskabernes kreditorer.Som anført under pkt. 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er detJustitsministeriets opfattelse, at den gældende retsstilling er uhensigts-mæssig både set ud fra et selskabsretligt synspunkt, og idet ordningen på-fører selskaberne en unødvendig byrde, derved at selskaber med udeståen-de selskabsindskud løbende hvert 3. år skal sikre afbrydelse af forældel-sesfristen, medmindre der er udstedt et gældsbrev for selskabets krav påindskuddet, idet der i så fald vil gælde en forældelsesfrist på 10 år, jf. for-ældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1.Som anført under pkt. 3.4 og 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkningerhar Justitsministeriet ved udformningen af lovforslaget overvejet forskelli-ge modeller for en særregel om forældelse af udestående selskabsindskud.Efter Justitsministeriets opfattelse tilgodeser den foreslåede § 2 a på denene side hensynet til, at ikke-indbetalt kapital ikke bør forældes allerede 3år efter selskabets stiftelse eller en eventuel efterfølgende kapitalforhøjel-se, og på den anden side hensynet til, at forældelseslovens almindeligeregler, herunder den almindelige 3-årige forældelsesfrist, bør finde an-vendelse fra det tidspunkt, hvor kapitalen indkaldes. Med lovforslaget sik-res, at der fastlægges en øvre grænse for, hvor lang tid en fordring på ude-stående selskabsindskud kan henstå, uden at selskabet tager skridt til atafbryde forældelse.Som også anført under pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkningervil det efter Justitsministeriets opfattelse være for vidtgående i forhold tilden enkelte selskabsdeltager, der bl.a. kan være en privat, ikke-erhvervsdrivende investor, hvis der ikke gjaldt en øvre grænse for, hvorlang tid en fordring på udestående selskabsindskud kan henstå, uden atselskabet tager skridt til at afbryde forældelse, idet der i princippet kunnegå 20, 30 eller 40 år, inden dette tidspunkt indtrådte. Endvidere vil en så-

dan regel stå i modsætning til, at der med forældelsesloven generelt er sketen væsentlig forkortelse af forældelsesfristerne.Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foreslåændringer af § 2 a.Særligt for så vidt angår samspillet mellem den foreslåede § 2 a og oplys-ningerne i CVR-registeret har Erhvervsstyrelsen oplyst, at et selskab, dertidligere har haft udestående selskabsindskud – for at sikre, at oplysnin-gerne i CVR-registeret om et konkret selskab er retvisende – har pligt til atmeddele styrelsen, når indskuddet er blevet indbetalt. Erhvervsstyrelsenhar endvidere oplyst, at ledelsen i et selskab har pligt til at varetage sel-skabets interesse, og at dette også gælder i selskaber med udestående ka-pital. Dette må også antages at betyde, at ledelsen i et selskab, der bliverbekendt med, at kravet på udestående selskabsindskud er bortfaldet somfølge af forældelse, har pligt til at træffe de nødvendige selskabsretligeforanstaltninger, herunder foretage en kapitalnedsættelse. Indbetales denudestående kapital ikke, når selskabets ledelse stiller krav herom, kan detføre til, at selskabets ledelse må tage initiativ til en kapitalnedsættelse.Sker dette ikke, og bliver Erhvervsstyrelsen opmærksom herpå, kan detkonkret føre til, at styrelsen kan anmode om, at skifteretten opløser selska-bet, jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 1.

2.7. Lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Erhverv

Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheorga-

nisation (DEB)

mener, at lovforslaget vil have væsentlige administrativekonsekvenser for kapitalselskaber og kommanditselskaber, idet selskaber-ne 10 år efter det tidspunkt, hvor kravet på udestående selskabsindskud erblevet stiftet, løbende – som udgangspunkt hvert 3. år – skal sørge for, atforældelsesfristen afbrydes enten i form af en skyldnererkendelse (foræl-delseslovens § 15) eller retslige skridt (forældelseslovens § 16). Dette vilplacere selskabernes ledelse i en situation, hvor der er risiko for, at ledel-sen ifalder et erstatningsansvar for at påføre selskabet et tab.Udestående selskabsindskud er efter gældende ret som udgangspunkt un-dergivet forældelseslovens almindelige forældelsesfrist på 3 år kombineretmed en absolut frist på 10 år. De gældende regler indebærer således, atudestående selskabsindskud som udgangspunkt forældes efter 3 år, hvisforældelse ikke forinden er afbrudt.

Forældelsesfristen begynder at løbe på det tidligste tidspunkt, hvor detudestående selskabsindskud kan kræves indbetalt, dvs. i praksis alleredeved selskabets stiftelse eller ved en efterfølgende kapitalforhøjelse med til-læg af en eventuel påkravsfrist.Pligten til at afbryde forældelsen i forhold til udestående selskabskapitalvil dermed uden den foreslåede ændring gælde løbende hvert 3. år allere-de fra tidspunktet for selskabets stiftelse eller en efterfølgende kapitalfor-højelse med tillæg af en eventuel påkravsfrist.Med den foreslåede § 2 a udskydes forældelsesfristens begyndelsestids-punkt til det tidspunkt, hvor udestående kapital indkaldes, dog således atden almindelige forældelsesfrist på 3 år senest begynder at løbe 10 år efterforfaldstidspunktet.Lovændringen vil dermed medføre en administrativ lettelse for de relevan-te selskaber.

2.8. Fristberegning og påkravsfrist

Danske Advokater

finder, at eksemplerne i bemærkningerne til den nye §2 a bør udbygges i relation til fristberegning mv. Eksemplerne bør endvi-dere suppleres med et eksempel, hvor suspensionsbestemmelsen i foræl-delseslovens § 3, stk. 2, anvendes.Det vil også efter lovforslaget være forældelseslovens § 27, som nærmereregulerer beregning af forældelsesfristerne, der følger af forældelseslo-vens regler, mens det er selskabslovens regler, der regulerer fristbereg-ningen i forhold til denne lov. Det betyder, at der ved forældelsesfristensberegning regnes med hele dage, og at begyndelsesdagen ikke medregnes.Selskabslovens § 33, stk. 2, fastslår, at ikke-indbetalt selskabskapital afkapitalselskabets centrale ledelsesorgan kan kræves indbetalt på anfor-dring. Fristen på indbetaling er mindst 2 uger.Efter selskabslovens § 23, stk. 1, følger det bl.a., at hvor det i loven er fast-sat, at en handling senest skal foretages et bestemt antal uger efter, at ennærmere bestemt begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at fore-tage handlingen fra dagen efter denne begivenhed. Den første dag, fristenløber, er altså dagen efter, at begivenheden indtræder. Af forarbejderne tilselskabslovens § 23 er som eksempel på bestemmelsens anvendelsesområ-7

de nævnt den situation, hvor der er fastsat en frist på 2 uger efter en be-stemt begivenhed. I et sådant tilfælde vil fristen udløbe den sidste dag i den2. uge efter dagen for den handling eller beslutning, der oprindeligt udlø-ste fristen, jf. Folketingstidende 2008-9, Tillæg A, s. 5393 f. Træffes be-slutningen, der er fristudløsende, på en mandag, vil fristen udløbe ommandagen 2 uger senere.Det bemærkes, at den foreslåede regel i § 2 a alene angår forældelsesfri-stens begyndelsestidspunkt. Forældelseslovens almindelige regler om for-ældelsesfristens længde bestemmes således uændret af lovens §§ 3 og 5.Justitsministeriet har i øvrigt foretaget en præcisering af eksemplerne ogde tilhørende forklaringer. Det bemærkes i den forbindelse, at der i ek-sempel 3 i det lovudkast, der blev sendt i høring, ved en beklagelig fejl varanført ”30. januar 2017”. Denne fejl er blevet rettet i det endelig lovfors-lag, således at der nu står ”29. januar 2017”.Den foreslåede § 2 a ændrer ikke på reglerne i forældelseslovens §§ 3 og5, herunder bl.a. § 3, stk. 2, om suspension af forældelsesfristen, som der-med også vil kunne påberåbes i de tilfælde, hvor der er tale om en fordringomfattet af den nye § 2 a. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, atsuspensionsreglen i § 3, stk. 2, ikke vil have stor praktisk betydning i for-hold til situationer omhandlende ikke-indkaldt udestående selskabsind-skud.

2.9. Ændring af selskabslovens § 33

Danske Advokater

anfører, at det af pædagogiske grunde bør overvejes atindsætte en henvisning til den foreslåede § 2 a i selskabslovens § 33 for atsikre opmærksomhed på særreglen i forældelsesloven.Dansk rets almindelige regler om forældelse af fordringer fremgår af for-ældelsesloven. Medmindre andet følger af særlige bestemmelser i andenlov, forældes fordringer på penge eller andre ydelser efter reglerne i den-ne lov, jf. herved forældelseslovens § 1. Justitsministeriet har på den bag-grund ikke fundet anledning til at indarbejde en henvisning til forældelses-lovens § 2 a i selskabslovens § 33.

2.10. Overgangsregel (lovforslagets § 2)

Danske Advokater

bemærker, at den foreslåede overgangsregel i lovfors-lagets § 2 indebærer, at den foreslåede § 2 a vil have tilbagevirkende krafti forhold til eksisterende selskabsdeltagere, der mangler at indbetale ude-stående selskabsindskud. Danske Advokater finder dog ikke dette betæn-keligt henset til ønsket om en klar overgangsregel samt det forhold, at derer tale om en gældsforpligtelse, som allerede har kunnet kræves opfyldt.Danske Advokater bemærker endvidere, at det bør overvejes at anføre ibemærkningerne til lovforslagets § 2, at der i forhold til udestående sel-skabsindskud i aktie- og anpartsselskaber ikke kan være indtrådt forældel-se forud for lovens ikrafttræden, idet selskabslovens § 33 vedrørende ude-stående selskabskapital først trådte i kraft den 1. marts 2011.Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 2 blevet præciseret, at sidsteled i stk. 2 ikke er relevant for aktie- og anpartsselskaber, men derimodalene kan have betydning for andre selskaber med udestående selskabs-indskud, herunder f.eks. kommanditselskaber.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Det fremsatte lovforslag er i forhold til det udkast til lovforslag, der blevsendt i høring, ændret på følgende punkter:Der henvises i § 2 a, 2. pkt., til ”begyndelsestidspunktet i henholdtil § 2” i stedet for ”det tidspunkt, som er nævnt i § 2”. Der er alenetale om en sproglig justering. Endvidere er der i overgangsreglen ilovforslagets § 2, stk. 2, tilføjet, at loven ”tillige” finder anvendelsei disse situationer.Der foreslås indført et nyt nr. 3 i forældelseslovens § 3, stk. 3, jf.lovforslagets § 1, nr. 2. Dette gøres for at præcisere begyndelses-tidspunktet for den absolutte forældelsesfrist i forhold til krav om-fattet af den foreslåede § 2 a. Forældelse af krav omfattet af § 2 avil herefter senest indtræde 10 år efter begyndelsestidspunktet ihenhold til § 2 a.Det er i bemærkningerne til den nye § 2 a præciseret, at andre sel-skaber end aktie-, anparts- og kommanditselskaber vil være omfat-9