Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om maritime uddannelser. (Finansiering af international studentermobilitet og udskydelse af virkningstidspunktet for tilmelding og framelding til uddannelsens fag og prøver for visse studerende m.v.).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 29.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører.

Tak for det. Jeg er jo ikke rigtig klar over, om transfervinduet er lukket endnu, men jeg kan konstatere, at formanden kaldte Venstre op først, og det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg skal holde en tale på vegne af hr. Esben Lunde Larsen, der desværre ikke kunne være til stede her i dag.

Det er helt centralt for det danske erhvervsliv, at vi sørger for at producere højtuddannet arbejdskraft med erfaring og kompetencer til at arbejde globalt. Derfor skal det være attraktivt som dansk studerende at tage på udlandsophold. Lige så vigtigt er det dog, at vi sørger for at tiltrække internationale studerende til Danmark – for det første fordi internationale studerende er en væsentlig del af et internationalt studiemiljø; for det andet fordi de internationale studerende fungerer som gode ambassadører for universitetet, der tiltrækker andre studerende og forskere; for det tredje fordi dansk erhvervsliv har brug for internationale samarbejdspartnere og ambassadører, der kan åbne døre til de nye markeder og nye muligheder. Når internationale studerende, som har været på studieophold i Danmark, fortæller om Danmark i deres hjemland, øges kendskabet til Danmark, og derigennem øges antallet af internationale studerende på danske universiteter. På lang sigt kan det øge antallet af højt kvalificerede internationale arbejdstagere i Danmark.

Vi behandler her L 118, hvis formål er at give universiteterne større frihed til at styre trafikken af udvekslingsstuderende ind og ud af landet, således at universiteterne fremover kan invitere flere udenlandske studerende, end de sender danske unge ud i verden. Det glæder vi os over i Venstre.

Med lovforslaget fastholdes det såkaldte balanceprincip, der blev indført af VK-regeringen. Reglerne lempes dog, således at universiteterne nu blot skal sørge for, at der er balance i importen og eksporten af studerende over en periode på 3 år, samtidig med at universiteterne får mulighed for at invitere flere udenlandske studerende, end de sender ud – hvis de betaler for de overskydende studerende. Med lovforslaget vil universiteterne stadig kun få taxametertilskud til det antal studerende, som de sender ud. Dette vil give universiteterne et klart incitament til at arbejde for, at flere af deres studerende rejser ud året efter, men de får samtidig friheden til at tage flere internationale studerende ind, end der er danske, der rejser ud.

Det mener vi i Venstre er positivt. Dermed afviser Venstre også ministerens – eller den tidligere ministers – oprindelige forslag om omvendt studenterårsværk, hvor der skulle gives tilskud efter danske studerendes optjening af merit under studier i udlandet, mens udenlandske gæstestuderende til gengæld ikke udløste tilskud. Det forslag vil uden tvivl fjerne ethvert incitament til at tiltrække internationale studerende, og derfor er vi i Venstre glade for, at regeringen har lyttet til universiteterne og Venstre og har taget dette forslag af bordet.

Venstre støtter regeringens overordnede målsætning om en øget internationalisering af de danske uddannelsesinstitutioner. Vi ønsker grundlæggende, at vi får flere internationale studerende til de danske universiteter. Samtidig er det helt centralt, at universiteterne har de nødvendige redskaber i forhold til mobiliteten, og det sikres med dette forslag.

Jeg skal også meddele, at De Konservative ligeledes støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Bruus som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Lad mig starte med at konstatere, at jeg er glad for, at Venstre er glad for regeringen og støtter det her forslag. Som Socialdemokrater har vi det mål, at vi skal skabe verdens bedste uddannelser. Det gælder selvfølgelig også vores universiteter. Og vi får jo ikke verdens bedste, hvis vi bare burer os inde i lille Danmark. Det skal være en helt naturlig ting del af det at tage en videregående uddannelse i Danmark, at uddannelsen er en del af et internationalt miljø. Derfor ønsker Socialdemokraterne at styrke studerendes internationale udsyn, både ved at flere danske studerende i løbet af deres uddannelse rejser ud i verden og bliver inspireret, men også ved at gøre det nemmere og mere attraktivt for studerende rundtomkring i verden at komme hertil for at studere.

Med det her lovforslag, som vi nu behandler, gør vi overordnet to ting. For det første forbedrer vi rammerne for internationaliseringen af danske uddannelser, og for det andet justerer vi lidt på reformen af studiegennemførsel. Hvad angår international studentermobilitet, er det i dag sådan, at for at en uddannelsesinstitution kan modtage tilskud, skal der være balance imellem, hvor mange studerende fra udlandet der er på studieophold, og hvor mange egne studerende der er sendt på studieophold i udlandet. Det er det såkaldte balanceprincip.

Balanceprincippet sørger for, at vi ikke finansierer flere studerende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner på studieophold i Danmark, end andre lande finansierer studerende fra danske uddannelsesinstitutioner, som tager på studieophold i udlandet. Desværre har balanceprincippet ikke været helt let at håndtere i praksis, og det har betydet, at danske uddannelsesinstitutioner i en årrække har modtaget flere studerende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, end de har sendt danske den anden vej. Derfor opretholder vi med det her lovforslag balanceprincippet, men som noget nyt giver vi institutionerne mulighed for at optage studerende ud over balancen. Det må de gøre i det omfang, de vurderer at det er hensigtsmæssigt og vigtigt i forhold til deres internationale samarbejde, men det er vigtigt at pointere, at de selv skal finansiere det.

Derudover giver vi universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner en 3-årig periode til at planlægge deres udviklingsaktiviteter. Det vil sige, at den økonomiske balance mellem ind- og udgående studerende skal være udgiftsneutral over perioden 2013-2015, men der kan selvfølgelig godt være ubalance i det enkelte år i perioden. Vi lægger op til, at ordningen evalueres i 2015. Med forslaget ønsker vi altså at skabe større fleksibilitet i forhold til balanceprincippet, en fleksibilitet, som universiteterne selv har ønsket.

I en lidt anden boldgade vil vi med dette lovforslag også justere reformen af studiegennemførsel, og det gør vi nu ved at åbne for muligheden for, at de institutioner, der ønsker det, får bedre tid til at implementere reglerne om automatisk tilmelding og framelding til uddannelsens fag og prøver for de studerende, der allerede går på uddannelsen.

Oprindelig var planen jo, at de nye regler skulle træde i kraft for alle nye og allerede indskrevne studerende pr. 1. september 2014, men i høringen har universiteterne givet udtryk for, at det var for kort tid til at kunne informere og inddrage de studerende i rimelig tid. Derfor var det særlig svært for de studerende, som allerede var startet på en uddannelse, at ændre deres studiemønster fra det ene semester til det andet.

Vi mener sådan set fortsat, at det er rimeligt at forvente, at alle de studerende, som har søgt ind på en heltidsuddannelse, også deltager i uddannelsen på fuld tid, men ved at udskyde den automatiske tilmelding til fag og prøver med 1 år frem til den 1. juli 2015 giver vi altså uddannelsesinstitutionerne lidt længere tid til at ændre kurs og give vejledning til de studerende, som er kommet ud af takt med deres uddannelsesforløb.

Så alt i alt støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Dansk Folkepartis holdning er jo, at det, det primært handler om i Danmark, er at give de bedst mulige uddannelser til de danske studerende. Derfor var vi faktisk rigtig glade, dengang den tidligere forsknings- og udviklingsminister fremlagde forslaget om en forenkling af det her område ved hjælp af balanceprincippet. For det handlede om, at man simpelt hen ville give støtte til de danske studerende, der bliver uddannet, uanset om universiteterne uddannede dem i Danmark eller fandt ud af at sende dem til udenlandske universiteter, hvor de så kunne få deres uddannelse. Det forslag ønsker universiteterne ikke, og vi har også tidligere hørt, at Venstre ikke brød sig om det, så derfor blev det ikke til noget. Det havde ellers været en ubureaukratisk, enkel og smidig måde at gøre det på. Nu er vi så nødt til at holde fast i den bureaukratiske måde, som det jo allerede var på før.

Man skal huske, at det her forslag ikke indeholder noget nyt – balanceprincippet eksisterer i forvejen. Problemet er, at man ikke har levet op til det, og at man ikke har fulgt op på det, så vi er sådan set tilfredse med, at regeringen i det her forslag siger, at det nu skal overholdes. Det er så i orden, at man er pragmatisk siger, at det skal gøres over en 3-årig periode; 2013, 2014 og 2015.

Det, vi gerne vil følge lidt op på i udvalgsarbejdet, er, hvad man så stiller op med 2012, for hvis man kigger på ubalancen i 2012, kan man se, at universiteterne faktisk har fået ca. 100 mio. kr. for meget, og balanceprincippet gjaldt jo også i 2012. Så det skal vi lige have styr på. Men vi har meget fokus på det fremadrettede, og derfor støtter vi selvfølgelig den del af forslaget.

Den anden del af det her forslag handler om studiefremdriftsreformen, hvor vi jo i forbindelse med høring om og diskussion af den kunne konstatere, at der var udfordringer på universiteterne i forhold til at implementere den. Derfor kan vi – under forudsætning af et slutresultatet bliver det samme, som det hele tiden har været hensigten – godt støtte, at man nu går ind og giver en øget frist for implementeringen af den studiefremdrift, der gerne skulle være på universiteterne. De har i hvert fald lovet os, at de også lever op til det krav, og det vi går selvfølgelig ud fra at ministeren følger op på – hvem der så er minister til den tid.

Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

I dag er en god dag. Vi har fået en ny minister, og hvad passer bedre, end at det allerførste, vi skal lave sammen, handler om international studentermobilitet? Jeg har, uddannelsesministeren har og regeringen har et stærkt ønske om, at flere studerende skal tage en del af deres uddannelse i udlandet. Derfor får institutionerne nu mere frihed og fleksibilitet til at planlægge de internationale samarbejder.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har diskuteret det her balanceprincip en hel del frem og tilbage. Det har ikke været helt nemt at blive enige om, hvordan vi laver en god lovgivning, fordi vi jo står i den situation, at de danske uddannelsesinstitutioner generelt modtager flere studerende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, end de selv sender studerende på studieophold i udlandet. Vi er derfor blevet enige om at give uddannelsesinstitutionerne en 3-årig periode til reguleringen af den økonomiske balance frem til 2015, samtidig med at institutionerne får mulighed for at indskrive og finansiere indgående udvekslingsstuderende, også selv om de ligger ud over balancen. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne fortsat kan tiltrække udenlandske studerende, og samtidig håber jeg, at institutionerne vil bruge muligheden til at sende endnu flere danske studerende på studieophold i udlandet.

Radikale Venstre støtter gerne forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Trine Mach som SF's ordfører.

Tak. Tillykke til den nye minister. SF vil både i og uden for regeringen arbejde for, at vi får verdens bedste uddannelsessystem, at de danske studerende får mere international studieerfaring, og at vi får flere udenlandske studerende her til landet.

Balancekravet er derfor som udgangspunkt en fornuftig foranstaltning, for det sikrer, at udgifterne til de udenlandske studerende ikke bliver så store, at det går ud over de danske studerende, men sikrer samtidig, at vi kan sende folk ud. Desværre har det vist sig svært at administrere og har ikke virket efter hensigten. Der har været et større optag af udenlandske udvekslingsstuderende, end der er sendt danske studerende til udlandet. Og som et direkte resultat heraf, har de danske universiteter til sammen fået en bøde på små 100 mio. kr., penge, som kunne være brugt til bedre undervisning. Derfor er ændringen af universitetsloven et kærkomment forslag. Vi opretholder balancekravet, men skaber også frirum og fleksibilitet til, at universiteterne selv kan finansiere et ekstra optag af udenlandske studerende i forhold til målsætningen om et mere internationalt udvekslingssamarbejde.

I SF anser vi det for en meget positiv udvikling, hvis vi kan øge antallet af danske studerende, der læser dele af deres uddannelse i udlandet. Et udvekslingsophold kan være med til at bygge bro og opbygge faglige og personlige kompetencer og på sigt også styrke danskeres mulighed for job og karriereforløb internationalt. Det synes vi er virkelig vigtigt. Det kan også være kompetencer af en karakter, som man ikke nødvendigvis får på et dansk universitet, men som kan være attraktive på det danske arbejdsmarked.

Summa summarum: Balanceprincippet er med til at sikre en harmoni imellem, hvad man tager ind, og hvad man sender ud, og den foreslåede lovændring skal jo netop sikre, at det så at sige bliver nemmere at finde balancen. På den måde undgår vi bøder i millionklassen, og pengene kan i stedet for bruges der, hvor de skal, nemlig på uddannelse. Så vi synes også fra SF's side, at regeringens forslag er ganske godt.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

Tak. I Enhedslisten synes vi sådan set, at det er rigtig fornuftigt, at danske studerende tager til udlandet og bliver klogere og henter viden med hjem til Danmark. Derfor er vi rigtig glade for, at vi har en debat af det her og har haft den debat længe, og at regeringen sætter det på dagsordenen og gør det til et diskussionsemne. Umiddelbart kan vi godt støtte lovforslaget, men vi har lige nogle spørgsmål, som vi gerne vil have afklaring på.

For det første mangler vi en forsikring om, at det for de universiteter, der optager indgående studerende og altså bruger af deres egenkapital på at optage dem, ikke går ud over den kvalitet, der er til de studerende, for hvem tilskud gives efter taxameterordningen. Det er den ene ting, vi mangler en forsikring om.

Så mangler vi også en forsikring om, at kvaliteten ikke daler, og om, at det ikke bliver sådan, at nogle universiteter kan få lov at vælge, at de kun vil optage studerende fra en region eller et bestemt land, så de ligesom glemmer dels alle mulige andre lande, som det kan være fornuftigt at have stærke og tætte samarbejder med, dels glemmer at tage hensyn til de studerende, som bliver optaget i Danmark. Vi ved jo alle sammen, at der kan gå lidt mode i, hvad det er for universiteter, der er de bedste at samarbejde med, og hvad er det for studerende, man helst vil have. Det vil vi gerne vide hvordan man har tænkt sig at følge og har tænkt sig at undgå. På den anden side kan man også sige, at det jo kan være meget nobelt og meget ansvarligt at optage mange studerende fra udviklingslande, fordi man gerne vil sende dem tilbage med nogle kompetencer, som de kan lære her i Danmark, men man skal altså passe på, at balancen ikke tipper.

Den sidste ting, som vi er bekymrede for i Enhedslisten, er, at der nu kommer en hjemmel til at kunne opkræve brugerbetaling for de udenlandske studerende. Der vil vi bare gerne have en forsikring om to ting: 1) at det ikke bliver en glidebane, så man begynder at kræve brugerbetaling for alle studerende, og 2) at brugerbetalingen, man så opkræver, kun gælder den udgift, der er for den studerende, så universitetet ikke begynder at køre deres økonomi udelukkende på grundlag af brugerbetaling fra udenlandske studerende.

Til sidst vil jeg bare gerne understrege, at vi i Enhedslisten stadig væk ikke helt forstår, hvorfor en studiefremdriftsreform bliver bedre af, at man udskyder den. Vi synes sådan set, man burde smide den i skraldespanden. Vi stiller spørgsmålene til ministeren skriftligt.

Tak til ordføreren. Så er det vist hr. Ole Birk Olesen, der er ordfører for Liberal Alliance i dag.

Da vores sædvanlige undervisningsordfører, fru Merete Riisager, ikke kan være til stede i dag, skal jeg oplæse denne tale på hendes vegne.

Lovforslaget giver ifølge regeringen universiteter og maritime uddannelsesinstitutioner mere fleksibilitet i det internationale samarbejde om udveksling af studerende. Vi har for nærværende ingen grund til at tro, at der ikke er ræson i regeringens antagelse. Vi vil dog i behandlingen af lovforslaget fortsat lytte til eventuel ny viden, der måtte blive præsenteret for udvalget.

De maritime uddannelser er nogle af de uddannelser, vi kan være stolte af i Danmark. De har en lang tradition og høj beskæftigelsesgrad. Samtidig har de maritime uddannelser også en naturlig international dimension, der skal kunne fungere bedst muligt.

I Liberal Alliance er vi interesserede i forholdene for det blå Danmark, og vi ønsker en fortløbende udvikling og revision af de uddannelser, der knytter sig hertil. Vi er endvidere optaget af, at uddannelser i Danmark generelt har en kvalitet, der gør dem attraktive internationalt både for danske og internationale studerende. Samtidig ønsker vi ordninger, der betyder, at danske skatteborgere ikke skal bære byrden for udenlandske studerende, der læser i Danmark. Der skal med andre ord være en balance i den måde, vi indretter vores uddannelsessystem for udenlandske studerende på, og den balance skal være økonomisk rimelig.

Men indtil videre støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det. Det er fantastisk at få lov at stå her første gang.

Tak til ordførerne, som jeg glæder mig til at møde meget snart i andre sammenhænge. Tak for debatten, tak for jeres indspil. Det er vigtigt, som mange har understreget – og det er jeg glad for vi er enige om – at vi styrker internationaliseringen af de danske uddannelser. Danmark skal være et attraktivt land for talentfulde unge fra andre lande, fra mange forskellige studieretninger, og vi skal også sikre, at flere danske studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet – mange ordførere understregede det netop – for at få andre kompetencer og hente dem med hjem til Danmark. Det er jo et væsentligt element i kvaliteten og i relevansen af de videregående uddannelser, at vi styrker de studerendes internationale udsyn.

Jeg synes, at vi med det her lovforslag har fået forbedret rammerne for det. Det er klart, at jeg har haft kort tid til at sætte mig ind i det, men jeg kan faktisk huske debatten, fra da jeg var ordfører. Så der er gået en længere proces forud for det her, men jeg er glad for, at vi er landet på den her løsning og forhåbentlig kan komme godt videre herfra.

Vi giver universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner mere frihed og også mere fleksibilitet til netop at planlægge deres internationale samarbejder. Vi har opretholdt balanceprincippet, men vi har også suppleret det, sådan at institutionerne nu har mulighed for at modtage ekstra studerende, ud over balancen, når de vurderer, at det netop er vigtigt i forhold til deres internationale samarbejde, og så længe de altså selv finansierer det og selvfølgelig også planlægger det.

Universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner får desuden med lovforslaget, sådan som flere ordførere også gjorde det klart, den her 3-årige periode til at planlægge deres udvekslingsaktiviteter. Og jeg håber, at institutionerne derfor vil bruge den her mulighed til også at lave processer og sætte et arbejde i gang for at få endnu flere danske studerende til at tage et studieophold i udlandet.

Vi har altså skabt en større fleksibilitet i forhold til balanceprincippet, og det er en fleksibilitet, som har været efterspurgt på universiteterne, og som også fremgår af høringssvarene.

Med lovforslaget giver vi også universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner den samme tidsmæssige ramme for tilrettelæggelsen af deres udvekslingsaktiviteter, som netop erhvervsakademierne og professionshøjskolerne allerede har. Og så har vi justeret reformen af studiegennemførelsen, så de institutioner, der har ønsket det og har budt ind med det, også har fået lidt bedre tid til at implementere reglerne om den her automatiske tilmelding og framelding til uddannelsens fag og prøver for de studerende, der allerede er i gang med uddannelsen.

Så tak for debatten her i første omgang. Jeg ser frem til spørgsmålene og den videre behandling.

Tak til den nye minister.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen om dette lovforslag er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.