Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 21.01.2014).

Jeg giver ordet til ordførerne. Først er det Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Mange kontanthjælpsmodtagere oplever i dag, at indkomsten ved at arbejde få timer eller på deltid næsten er den samme, som hvis de ikke arbejdede. Det skyldes, at en øget indtægt medfører en næsten lige så stor nedgang i kontanthjælpen. Det her lovforslag, L 116, som vi behandler i dag, har til formål at gøre op med det, så der netop bliver en større gevinst ved at arbejde få timer, mens man får den offentlige ydelse, som her er kontanthjælp.

Med forslaget bliver fradraget for arbejdsindkomst i kontanthjælpen, herunder uddannelseshjælpen, således hævet fra 15,23 kr. pr. time i 2013 til 25 kr. pr. time i 2014. Kontanthjælpsmodtageren får på den måde lov til at beholde 25 kr. for hver udført arbejdstime. Hvis man skal give et eksempel på, hvad forslaget kommer til at betyde, kan det jo beskrives således: En mand på 35 år får 10.689 kr. pr. måned i kontanthjælp, og hvis han nu finder et job på 60 timer om måneden til 110 kr. i timen, vil det give ham en ekstra indtægt på 6.600 kr. Inden det her beløb skal trækkes fra i kontanthjælpen, får han imidlertid lov til at beholde de 60 timer gange 25 kr., altså 1.500 kr. Det er således det beløb, som ikke skal trækkes fra i kontanthjælpen, og det betyder, at vedkommende har en lidt højere indtægt, end det ville have været tilfældet i 2013.

Lovforslaget er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det har en række offentlige merudgifter – det er der i hvert fald forbundet med det her forslag – og når det er fuldt indført, vil det koste 130 mio. kr. årligt. Det har så også den positive effekt at øge arbejdsudbuddet med omkring 300 mennesker årligt.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er en mærkesag for Venstre, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Vi mener også, det er vigtigt at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, også mens man får en offentlig ydelse. Det giver en større chance for hurtigere at komme tilbage til et almindeligt fuldtidsjob. Og derfor er det her forslag et skridt i den rigtige retning.

Vi mener samtidig, at der skal gøres langt mere, for at mennesker kommer hurtigere væk fra offentlig forsørgelse og tilbage i job. Kontanthjælp må aldrig blive en sovepude, det skal være en midlertidig ydelse. Så kan man sige, at regeringens fjernelse af kontanthjælpsloftet jo ikke har bidraget til at hjælpe de ledige. Det har kun bidraget til, at gevinsten ved at stå op om morgenen og passe et job er blevet forringet. I dag er det f.eks. så slemt, at omkring 330.000 danskere – ifølge regeringens egne tal – har et svagt incitament til at arbejde. Vi foreslår at indføre et moderne kontanthjælpsloft, så det altid skal kunne betale sig at arbejde.

Men samlet set er det her et skridt i den rigtige retning, og på den baggrund stemmer Venstre for L 116.

Hr. Bent Bøgsted har en kort bemærkning.

Tak. Det er ikke, fordi jeg er uenig i intentionerne, men jeg ville lige høre hr. Hans Andersen, om ikke det var muligt, at hr. Hans Andersen måske lige kunne tage sit regnestykke op til revision. Efter at vi har lavet kontanthjælpsreformen, får sådan en mand på 25 år, som hr. Hans Andersen siger, jo ikke 10.300 kr. i kontanthjælp. Hvis han er rask og rørig, får han måske kun 5.700 kr., og har han en uddannelse, så er det 6.700 kr. Vil hr. Hans Andersen ikke lige revidere sit regnestykke lidt?

Ordføreren.

Hvis jeg har sagt 25 år, så er det i hvert fald forkert, for det, jeg skulle have sagt, var 35. Hvis man er 35 år, så får man 10.689 kr., og så har man netop den her mulighed for at gå ud at arbejde og så beholde 25 kr. for hver arbejdstime, man yder. Og det er jo det, det handler om. I dag er det 15 kr., man kan beholde, og fremadrettet er det altså 25 kr., og det er et lidt større incitament til også at finde små job med meget få timer i, men alligevel er det jo et skridt i den rigtige retning med hensyn til netop at nærme sig arbejdsmarkedet. Så det synes jeg sådan set er udmærket.

Bent Bøgsted.

Jamen det var godt, at hr. Hans Andersen lige rettede det med hensyn til alderen. Det lyder sådan lidt dumt, når man ved, at det ikke passer med tallene. Men det her gælder jo også for modtagere af uddannelseshjælp. Det er en noget lavere ydelse, man får som modtager af uddannelseshjælp. Hvis man nu får 110 kr. i timen som kontanthjælpsmodtager med den kontanthjælp, man får som ung eller som uddannelseshjælp, det er noget med de her 5.700 kr. i kontanthjælp, så svarer det rundt regnet til 13 timer om ugen, hvor man skal have et job, og så får man slet ingen kontanthjælp, så kan man beholde alt det, man tjener. Jeg går ud fra, at hr. Hans Andersen også har tænkt i de baner, nemlig at der ikke skal så meget til, før man egentlig ikke kan få kontanthjælp længere, når vi tager de lave ydelser.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at den ordning, Venstre og Konservative har aftalt med regeringen, er yderst fornuftig. Så er det jo rigtigt, at det hedder uddannelseshjælp, når man er under 30 år, og det er fuldstændig korrekt, at med den uddannelseshjælp og det ændrede, om end lavere, niveau, man får, når man er under 30 og er på uddannelseshjælp, jo gør, at hvis man går ud og får et job, indtil man skal påbegynde en uddannelse, så skal man slet ikke have uddannelseshjælp. Men det er jo sådan set udmærket, for hvis man kan leve af en arbejdsindtægt, så er det jo det, vi sådan set gerne ser, og så skal man jo på et tidspunkt påbegynde sin uddannelse. Det håber jeg også at de unge mennesker gør.

Tak til ordføreren. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

For Socialdemokraterne er det vigtigt at sikre, at arbejdsløse fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet, når de mister jobbet. Betydningen af at have en dagligdag med faste arbejdsrutiner og samvær med kolleger kan ikke overvurderes. Det holder den arbejdsløse i gang og er med til at forkorte vejen tilbage til fuldtidsarbejde. Deltidsarbejde er derfor en måde for arbejdsløse at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. De kommer med andre ord tættere på et fuldtidsjob helt uden kontanthjælp.

Tidligere har det været sådan, at den øgede indtægt ved at arbejde medførte en næsten lige så stor nedgang i kontanthjælpen. Kontanthjælpsmodtagere har derfor oplevet, at indkomsten ved at arbejde på deltid næsten var den samme, som hvis de ikke arbejdede. Det ændrer vi med dette lovforslag.

Ved finanslovsaftalen for 2014 besluttede regeringen i samarbejde med Venstre og De Konservative at forhøje fradraget for arbejdsindkomst og indtægter fra ca. 15 kr. til 25 kr. pr. udført arbejdstime. Det gælder både for uddannelseshjælp og for kontanthjælp. Dermed vil kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere fremover få en større økonomisk gevinst ved at arbejde både på heltid og på deltid, og det er helt klart vejen frem. Vi skal holde gang i de mennesker, der midlertidigt er kommet uden for arbejdsmarkedet, og vi skal sikre, at deres vej tilbage bliver så kort som muligt. Derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Tak formand. Det her lovforslag skulle være en forbedring for dem, der er på kontanthjælp eller på uddannelsesydelse, hvis de finder et fritidsjob eller deltidsjob, for dermed kan de få lidt mere med sig hjem. Det er jo en del år siden, det med at få 15 kr. ekstra med hjem, hvis man tog et job i stedet for at få det hele modregnet, blev lavet, og det var for at lave det sådan, at man kan få lidt ud af at tage nogle timer og dermed også få mulighed for at få føling med arbejdsmarkedet og begynde at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, og så kan det være en fordel at tage en time i stedet for bare at gå på kontanthjælp, så man dermed kan få lidt mere med hjem. Nu bliver det så hævet til 25 kr., og det er så lavet i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014.

Dansk Folkeparti har ikke noget imod, at man hæver det til 25 kr., for det kan være med til at tilskynde til det, så der er flere, der siger: Jamen vi tager lige lidt ekstra timer. I den forbindelse skal det huskes, at der med den kontanthjælp, man kan få i 2014, den lave kontanthjælp, egentlig kun skal 13-14 timer til om ugen, 110 kr. i timen, før man er væk fra kontanthjælpen. Så det kunne måske også være noget, man skulle overveje, hvis man har mulighed for at få et deltidsjob. Det kunne i hvert fald fremme ens tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed gøre det nemmere at få fodfæste og få et fuldtidsjob senere hen – måske kan man tage flere deltidsjob. Det her er en start, så man kan få føling med arbejdsmarkedet, og man kan få lov til at få lidt mere med hjem, i stedet for at det hele bliver modregnet i kontanthjælpen. Så det kan Dansk Folkeparti støtte.

Vi har måske et lille spørgsmål til ministeren, og det kan være, at ministeren kan svare på det senere, når ministeren går på talerstolen. Det er om den her forudsætning med de 25 kr. i timen, altså om de 25 kr. er baseret på en forudsat timeløn, eller om det er baseret på den mindsteløn, man regner med kontanthjælpsmodtagere tager, for det er det med, hvilket job kontanthjælpsmodtageren skal tage. For de kan jo ikke sige, at de så tager et job til 25 kr. i timen, og så får de det hele med hjem ved siden af kontanthjælpen, for det har jo ikke været det, der har været tankegangen i det her. Vi vil gerne vide, om det er baseret på en bestemt løn.

Jeg går også ud fra, at man får de her 25 kr. mere med hjem, efter man har betalt skat – eller er det før skat? For hvis det er før skat, mister man jo halvdelen af dem igen i skat, så jeg går ud fra, at det er efter skat, men det kan være, at ministeren kan svare på det fra talerstolen her. Men ellers støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. Der er blevet talt og skrevet meget om finanslovsaftalen, som jo nærmest blev indgået i ellevte time i fjor. Det handler meget om skattelettelser og om optøning og fremrykning af skattelettelser, men en af de mere socialpolitiske ting inden for arbejdsmarkedspolitikken, nemlig hævelse af det her fradrag fra 15 til 25 kr., er forbigået lidt i tavshed, og det synes jeg er lidt ærgerligt. For det her viser jo, at man sagtens godt kan gennemføre reformer, lette skat på arbejde, og samtidig i samme aftale også gøre det mere fleksibelt for vores udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Det synes jeg er en god ting, og det vil vi gerne bakke op om.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Eigil Andersen.

Det har i mange år undret os i SF, at man som kontanthjælpsmodtager fik så uendelig lidt ud af det, hvis man havde arbejdstimer, som man fik løn for. Gevinsten har som nævnt været på 15 kr. pr. time – uendelig lidt og uretfærdigt. Derfor er det et fremskridt, at beløbet nu bliver sat op med 66 pct. til de 25 kr., som også har været nævnt. Det er stadig væk ikke et fyrsteligt beløb, men det er på den anden side en god og en væsentlig forhøjelse, og derfor støtter SF lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl.

At få en stigning fra 15,23 kr. til 25 kr. kan umiddelbart forekomme som en fyrstelig lønstigning, men der har også været et efterslæb i rigtig mange år. Vi kan støtte lovforslaget.

Det giver fattige kontanthjælpsmodtagere en lille smule mere at leve for, hvis de er så heldige at få sig at arbejde. Det retter en lille smule op på den skævdeling, der er i skattebyrden, mellem højtlønnede direktører og andre topskatteydere og fattige kontanthjælpsmodtagere.

På topskatteydernes vegne klynker Venstre og kompagni ofte over den meget høje marginalskatteprocent, altså det forhold, at disse vellønnede mennesker betaler ca. 57 pct. i skat af den sidst tjente krone. Men de barske kendsgerninger er jo, at kontanthjælpsmodtagere betaler tæt på 100 pct. i marginalskat, hvis de får nogle timers arbejde. Det bliver modregnet næsten fuldt ud i kontanthjælpen. Det er kun fint, at vi kan rette lidt op på det.

Når det er sagt, er det jo en meget ringe trøst for de mange tusinde kontanthjælpsmodtagere, der pr. 1. januar har oplevet en voldsom indtægtsnedgang, enten fordi de er mellem 25 og 30 år, hvor de næsten får halveret deres indtægt til en sats, der er langt under regeringens egen fattigdomsgrænse, eller fordi de er samlevende og risikerer at miste hele kontanthjælpen, afhængigt af hvor meget ægtefællen tjener.

Vi kan støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Danmark er det land, hvor det mindst kan betale sig at arbejde i forhold til at modtage en indkomstoverførsel fra det offentlige. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har 330.000 danskere i dag en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde, hvilket vil sige, at de har en netto kompensationsgrad på over 80 pct. Når skattereformen er fuldt indfaset, vil 250.000 danskere stadig væk have en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde.

Det vil vi gerne gøre noget ved i Liberal Alliance. Vi har derfor foreslået, at man udvider beskæftigelsesfradraget med et nyt og større bundfradrag for beskæftigede, så det sammen med det eksisterende personfradrag fører til etablering af et samlet årligt bundfradrag for beskæftigede på 84.000 kr. Ingen bør betale skat, før de kan forsørge sig selv og sine. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet vil LA's forslag medføre, at antallet af danskere med en svag tilskyndelse til at arbejde vil blive reduceret til 92.000.

Dette lovforslag, som vi behandler nu, betyder, at bundfradraget i forbindelse med modregning i kontanthjælpen forhøjes med knap 10 kr. pr. arbejdstime fra godt 15 kr. til 25 kr. Det betyder, at det bliver marginalt mere attraktivt at deltage på arbejdsmarkedet, hvis man er på kontanthjælp. Derfor kan vi støtte forslaget, men det er vigtigt at slå fast, at det langtfra løser de incitamentsproblemer, som eksisterer i det danske overførselsindkomstsystem.

Fuldt indfaset medfører forslaget, at jobgevinsten for et par på kontanthjælp øges med ca. 580 kr. om måneden eller ca. 25 kr. om dagen, når der tages højde for aftrapning af boligstøtte. For en enlig forsørger på kontanthjælp vil det fortsat være sådan, at incitamentet til at arbejde vil være meget lille. Fuldt indfaset betyder den samlede skattereform inklusive dette forslag, at en enlig forsørger på kontanthjælp på over 30 år i år 2023 kun vil tjene 55-70 kr. ekstra pr. arbejdsdag i forhold til at være på kontanthjælp. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at den økonomiske gevinst ved at arbejde ikke er større.

Dette lovforslag medfører altså, at en kontanthjælpsmodtager får 5-10 kr. mere ud af at arbejde, end tilfældet er i dag. Det er naturligvis et lillebitte skridt i den rigtige retning, men det er langtfra nok. Men vi kan støtte forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, den genindtrådte fru Charlotte Dyremose.

Da den konservative ordfører, fru Mai Mercado, ikke kan være til stede, har jeg lovet på hendes vegne at sige følgende:

Det her lovforslag har til hensigt at forhøje fradraget for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp fra 15 til 25 kr. pr. arbejdstime. For os konservative er det helt afgørende, at den enkelte ledige får en større tilskyndelse til at komme i arbejde, og derfor bakker vi op om lovforslaget. I sidste ende må målet være at blive selvforsørgende, og vi ser positivt på muligheden for, at den ledige nu får en større gevinst ved at arbejde. Vi finder det positivt, at det økonomiske incitament nu bliver forøget, fordi det vil medvirke positivt til at bidrage til at realisere intentionerne i kontanthjælpsreformen, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for behandlingen af lovforslaget her. Der kan jo ikke herske nogen som helst tvivl om, at lige så vigtigt det er, at vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet i Danmark, at man kan modtage kontanthjælp, hvis ikke man har andre muligheder for enten at forsørge sig selv eller blive forsørget af dem i ens umiddelbare nærhed, lige så vigtigt er det jo, at vi i alt det, vi gør på kontanthjælpsområdet, understøtter, at folk kan komme derfra igen, at de unge kan komme i gang med at uddanne sig og de voksne kan komme tilbage eller ind på arbejdsmarkedet.

Jeg er glad for lovforslaget her, fordi vi med det understøtter, at overgangen fra kontanthjælp til beskæftigelse, herunder deltidsbeskæftigelse, bliver lidt lettere, og at man som kontanthjælpsmodtager kan beholde lidt mere at det, man måtte tjene, hvis man begynder at arbejde eksempelvis ved siden af sin kontanthjælp. Det er positivt. Jeg er også glad for de mange positive tilkendegivelser, der er kommet fra ordførerne. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Så var der et helt konkret spørgsmål fra hr. Bent Bøgsted. Uden at jeg skal begive mig ud i store skattetekniske besvarelser, går jeg ud fra og lægger til grund, at det er sådan, at man jo skal svare skat af den lønindkomst, man måtte have, og det, vi diskuterer her, er jo, hvor meget af sin kontanthjælp man så at sige kan beholde ved siden af en lønindtægt. Det gode ved lovforslaget her er, at i fremtiden kan man beholde lidt mere, end man kan nu, eller hvad man kunne sidste år, fordi vi har faktisk fået ændret reglerne, sådan at det så at sige er med tilbagevirkende kraft, altså at reglerne her gælder pr. 1. januar 2014.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Grunden til, jeg spurgte, er, at det selvfølgelig ikke er ligegyldigt. Det kommer an på, hvordan man prøver på at sælge lovforslaget, fordi hvis det nu er beregnet sådan, at det er før skat, så skal man betale skat af de 25 kr., og det vil sige, at så er det noget med måske 12 kr., man har ekstra med hjem pr. time. Så er det jo ikke 25 kr., man kan have med hjem, der ikke skal modregnes i kontanthjælpen. Det er igen det der med, hvordan man siger det. Modregner man i kontanthjælpen, før man har betalt skat, eller efter man har betalt skat. Som sagt: Er de her 25 kr. så noget, man kan få lov at beholde og tage mere med hjem, efter man har betalt skat, eller bliver de allerede trukket fra, før man betaler skat?

Det er sådan lidt indviklet, men det har betydning for den enkelte og også for kommunen, når de skal modregne. Vi har jo set, at kommuner kører forskelligt. Det er selvfølgelig SKAT, der er inde over her, men kommunerne sidder jo og udregner kontanthjælpen, og så er det rart at vide, om de her 25 kr. bliver trukket fra indkomsten, så man ikke skal betale skat af det, eller om det, som sagt, er 25 kr., der bliver trukket fra den lønindtægt, man har, når man har betalt skat, eller om det er før, man betaler skat. Det er lidt indviklet at forklare her, men jeg håber, at ministeren har forstået det.

Ministeren.

Men måske skulle jeg have lov at vende tilbage med en skriftlig redegørelse for, hvordan man præcis modregner, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at der også her gælder, at man selvfølgelig svarer skat af den lønindkomst, man måtte have. Men hvordan fradraget præcis forankres, vil jeg gerne have lov at vende tilbage til Folketinget med på skrift.

Bent Bøgsted.

[Lydudfald] ... der er ingen tvivl om, at de skal betale skat af det. Det er selvfølgelig ikke det. Men spørgsmålet er bare: Er det de 25 kr., man kan få lov at beholde, der ikke skal modregnes i kontanthjælpen, eller er det kun de 12-13 kr. efter skat, der ikke skal modregnes i kontanthjælpen? Men vi får en redegørelse, så er det fint.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.